Contract
Implementeringsaftale mellem KL, Danske Regioner og Praktiserende Lægers Organisation om oprydning i forbindelse med igangsætningsindsats i forhold til implementering af FMK i kommunerne
1. Baggrund
I forhandlingsaftalen mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn (RLTN) og Praktiserende Lægers Organisation (PLO) af 21. december 2010 fremgår det, at de praktiserende læger er forpligtiget til at tage det Fælles Medicin Kort (FMK) i brug i takt med at regionerne tager løsningen i brug.
Lægernes basishonorar blev i samme aftale forhøjet med 75 mio. pr. 1. april 2011 og yderligere 50 mio. kr. pr.
1. april 2012 blandt andet for anvendelse og drift af FMK. Der er tale om varige midler. Herudover fik hver overenskomsttiltrådt læge 2.500 kr. til tilskud til udgifter vedr. installering af FMK.
Grundet forsinkelser i implementeringen af FMK i sygehusvæsenet og manglende varetagelse af igangsætningsopgaven i regionerne og tekniske problemer med FMK i de praktiserende lægers og hospitalernes egne systemer (jf. Rigsrevisionens rapport af september 2014), er der i forbindelse med kommunernes implementering af FMK konstateret mangelfulde og ikke ajourførte medicinkort.
For at gøre det muligt for kommunerne at basere deres medicinadministration på oplysningerne i FMK, er det nødvendigt, at der foretages en oprydning i forbindelse med igangsætning af udvalgte medicinkort på FMK.
Ved en oprydning i forbindelse med igangsætning af FMK tages der stilling til alle løse recepter i FMK, relevante recepter løftes op i borgerens medicinkort, og ikke relevante ordinationer slettes. Oprydningen sikrer, at borgerens medicinkort på FMK afspejler aktuel medicinering1 på oprydningstidspunktet. Forudsat at alle fremadrettede ordinationer foretages i FMK, og at FMK i øvrigt anvendes korrekt, vil der alene være behov for at gennemføre oprydning i forbindelse med igangsætning af det enkelte medicinkort én gang.
2. De praktiserende lægers nuværende forpligtelser i forhold til FMK
Alle læger er ifølge bekendtgørelse om FMK forpligtiget til at anvende FMK pr. 1. september 2014. Ifølge bekendtgørelsen skal lægen bl.a. indberette lægemiddelordinationer, recepter, udleverede lægemidler og givne vacciner. Lægen kan indberette andre relevante oplysninger, herunder oplysninger om brug af ernæringspræparater, kosttilskud, håndkøbslægemidler m.v.
I henhold til overenskomst om almen praksis er de praktiserende læger forpligtet til uden honorar at anvende FMK for alle fremadrettede ordinationer, det vil sige nye såvel som ændringer i eksisterende ordinationer, som lægen selv eller andre læger oprindeligt har ordineret.
1 Aktuel medicinering er en oplistning af en patients aktuelle lægemiddelordinationer. Læger er kun forpligtet til at registrere kosttilskud (vitaminer, fiskepiller, etc.) på FMK, hvis de er ordineret af en læge. I kommunerne må man kun hjælpe borgere med kosttilskud, hvis en læge har vurderet, at disse præparater ikke giver problemer i forhold til de aktuelle lægemiddelordinationer. Sådan lægelig tilkendegivelse kan ske via en korrespondancemeddelelse.
Den praktiserende læge er forpligtet til at besvare kommunens spørgsmål i relation til konkret tvivl om ajourførte ordinationer2, fx ved diskrepans mellem kommunens egen medicinliste og FMK. Hvis henvendelsen sker pr. e-mail, kan der afregnes med ydelse 0105. Hvis der er tale om en telefonisk kontakt, kan der afregnes for en telefonkonsultation ydelse 0201.
Af overenskomst om almen praksis fremgår det, at lægerne ved anvendelse af ydelserne 0120 (aftalt specifik forebyggelsesindsats), 0121 (opsøgende hjemmebesøg for skrøbelige ældre) og i forbindelse med visse lokale aftaler er forpligtiget til at vurdere borgerens medicinordinationer. Dette sker ved brug af FMK og omfatter også afslutning ved tryk på ”ajourført".
De praktiserende læger er ikke forpligtet til på foranledning af kommunen at foretage en generel gennemgang af borgerens medicinkort eller at foretage en ajourføring på baggrund af kommunens ønske om kvalitetssikring.
3. Oprydning i forbindelse med igangsætning af FMK - Ny midlertidig opgave:
Ifølge denne aftale kan kommunen anmode en praktiserende læge om at rydde op i forbindelse igangsættelse af medicinkortet på FMK tilhørende en patient, som er tilmeldt praksis. Den praktiserende læge kan ikke selv initiere en honorarværdig oprydning i forbindelse med igangsætning efter denne aftale.
Arbejdsgangen er følgende:
• Når kommunen implementerer FMK, orienteres de praktiserende læger.
• Kommunen anmoder via korrespondancemeddelelse den praktiserende læge om at rydde op i forbindelse med igangsættelse af en konkret borgers medicinkort på FMK. Kommunen medsender egen medicinliste.
• Lægen foretager opslag på FMK og sammenholder medicinkortet med egne journaloplysninger og epikriser. Såfremt patienten får dosisdispenseret sin medicin og dosisdispenseringen er iværksat før 1. september 2014 skal alle de omfattede ordinationer seponeres og nyordineres i FMK.
• For at en borgers medicinkort ved oprydningen kan komme til at afspejle aktuel medicinering, kan det være nødvendigt, at der tages stilling til alle løse recepter i FMK. Relevante løse recepter kan i nogle lægesystemer anvendes til at oprette manglende lægemiddelordinationer på medicinkortet eller de kan knyttes til eksisterende lægemiddelordinationer på medicinkortet. Når lægemiddelordinationerne på borgerens medicinkort afspejler aktuel medicinering, kan man for overskuelighedens skyld slette eventuelle løse recepter.
2 Ved diskrepans i relation til andre lægers ikke ajourførte ordinationer retter den kommunale hjemmesygepleje henvendelse til den ordinerende læge, f.eks. sygehuslæge eller praktiserende speciallæge, som besvarer forespørgslen, evt. tilretter FMK og ajourfører.
• Den praktiserende læge afslutter ved at markere, at medicinkortet er ajourført3.
• Der sendes et FMK-advis automatisk til kommunens personale.
• Fristen for lægens oprydning i forbindelse med igangsætning og ajourføring af et konkret medicinkort er 10 arbejdsdage efter kommunens anmodning.
4. De praktiserende lægers forpligtelser i forbindelse med brug af FMK:
Ajourføring4
Såfremt der er foretaget oprydning i en borgers medicinkort på FMK, enten i henhold til denne aftale, i forbindelse med ydelserne 0120, 0121, lokale aftaler indeholdende en vurdering af patientens medicin eller i forbindelse med borgerens udskrivelse fra sygehuset, skal der løbende foretages ajourføring af medicinkortet. En læge, der ordinerer i FMK, skal afslutte med at markere, at medicinkortet er ajourført.
Ajourføring er lægens bekræftelse af, at de aktuelle lægemiddelordinationer på FMK afspejler den aktuelle medicinering på ajourføringstidspunktet. Ajourføring er en almindelig del af anvendelsen af FMK. Ajourføring bekræfter over for næste behandler, at medicinkortet afspejler borgerens aktuelle medicinering.
Afklaring af konkret tvivl i forhold til ajourførte ordinationer
Hjemmesygeplejen kan på trods af et ajourført medicinkort komme i tvivl om et konkret præparat. Arbejdsgangen er følgende:
• Ved tvivl om konkrete ajourførte ordinationer5 sender kommunen en korrespondancemeddelelse til borgerens egen læge med spørgsmål hertil.
• Lægen tager stilling til, om medicinkortet i FMK udviser borgerens aktuelle medicinering, tilretter evt. medicinkortet og markerer kortet ajourført. Der tilgår automatisk kommunen et advis, når kortet er ajourført.
3 Ifølge SST’s opdaterede notat om lægens ansvar ved brug af FMK dateret 23. september 2014 betyder et tryk på ajourføringsknappen i FMK ikke noget særskilt for lægens ansvar, hvis lægen i øvrigt har fulgt gældende regler for ordination og journalføring. Med et tryk på knappen påtager lægen sig samme ansvar som ved opslag – nemlig ansvaret for at der ikke er åbenlyse fejl i medicinkortet.
4 Jf. note 1 ovenfor.
5 Jf. note 2 ovenfor.
• Lægen besvarer kort korrespondancen. Der afregnes med ydelse 0105.
5. Klargøring – test
Det påhviler den pågældende kommune forud for implementeringen af denne aftale at gennemføre et tilstrækkeligt antal end-to-end-tests for at sikre, at FMK-løsningen er teknisk velfungerende.
6. Honorar og afregning
Når lægen på kommunens foranledning har foretaget oprydning i patientens medicinkort på FMK og afsluttet med at ajourføre, kan kommunen medicinadministrere på baggrund af medicinkortet. Kommunen får automatisk et advis om, at kortet er ajourført. Lægen afregner i forlængelse af oprydningen i det enkelte medicinkort med ydelse XXXX, kr.: 300.
Afregning sker sammen med den sædvanlige ydelsesafregning i henhold til overenskomstens sædvanlige regler
§ 80.
Honorering af oprydning i forbindelse med igangsættelsesopgaven i denne aftale indgår dermed ikke i økonomirammen for almen praksis, jf. bilag 4 i overenskomst om almen praksis.
7. Aftalens ophør
Nærværende aftale ophører, når kommunerne i regionen ikke længere anmoder de praktiserende læger om oprydning i forbindelse med igangsættelse af medicinkort.
Alle anmodninger om oprydning i forbindelse igangsættelse af FMK i henhold til denne aftale honoreres. Kommunerne i regionen informerer PLO-Regionalt, når kommunerne vurderer, at alle relevante medicinkort i FMK er ryddet op. Aftalen bortfalder senest per 31. december 2015 eller tidligere såfremt puljen er opbrugt.
XX den xx
Kommunerne i Region X | Region X | PLO-R |