Sælgeransvar
Sælgeransvar
Sælgeransvarsforsikring Forsikringsbetingelser SAN-01
ETU Forsikring A/S
Fortrydelsesret
I henhold til Forsikringsaftalelovens kapitel 1a om regler vedrørende oplysningspligt og fortrydelsesret mv. skal vi oplyse følgende:
Fortrydelsesfristen
Fortrydelsesfristen er 14 dage.
Fristen regnes som udgangspunkt fra den dag, du har fået meddelelse om aftalens indgåelse. Fortrydelsesfristen løber dog tidligst fra det tidspunkt, du på skrift (f.eks. på papir eller e-mail) har fået nærværende oplysning om fortrydelsesretten.
Hvis du f.eks. har fået underretning om aftalens indgåelse mandag den 1. og også har fået oplysning om fortrydelsesretten, har du frist til og med mandag den 15. Har du først fået oplysningen senere, f.eks. onsdag d. 3., har du frist til og med mandag d. 17. Hvis fristen udløber på en helligdag, lørdag, grundlovsdag, juleaftensdag eller nytårsaftensdag, kan du vente til den følgende hverdag.
Hvordan fortryder du?
Inden udløbet af fortrydelsesfristen skal du underrette ETU Forsikring A/S om, at du har fortrudt aftalen. Hvis du vil give denne underretning skriftligt – f.eks. pr. brev eller e-mail – skal du blot sende underretningen inden fristens udløb. Hvis du vil sikre dig bevis for, at du har fortrudt rettidigt, kan du f.eks. sende brevet anbefalet og opbevare post-bestillingen.
Underretning om at du har fortrudt aftalen, skal gives til:
ETU Forsikring A/X Xxxxxxxx 0
6230 Rødekro
Såfremt du ønsker at benytte dig af fortrydelsesretten, beder vi dig oplyse eventuelt policenummer samt gerne returnere eventuel police og opkrævning.
Indholdsfortegnelse
1
2. Forsikringens dækningsomfang
1
1
1
2
6. Ansvaret omfattet af anden forsikring
2
2
8. Betaling af præmier, afgifter og gebyrer
2
3
3
3
4
13. Behandling af personoplysninger
4
Forsikringen gælder kun ved handler, hvor der er udarbejdet tilstandsrapport under Lov om forbrugerbeskyttelse ved erhvervelse af fast ejendom.
1. Hvem er forsikret?
Sikret er forsikringstageren, der er nævnt i policen, og som sælger den i policen nævnte ejendom. Det er forsikringstageren, der har indgået aftalen med ETU Forsikring.
2. Forsikringens dækningsomfang
Forsikringen omfatter den ejendom, der er nævnt i policen.
Det er en forudsætning, at handlen er omfattet af Lov om forbrugerbeskyttelse ved erhvervelse af fast ejendom, således, at sikrede herved har opnået delvis ansvarsfritagelse i henhold til reglerne i denne lov. Heraf følger bl.a., at ejendommen hovedsageligt har været eller skal anvendes til beboelse, samt at der ikke er tale om ubebygget grund eller en ejendom, som på salgstidspunktet var under opførelse eller undergivet landbrugspligt.
3. Betingelser for dækning
A. Forsikringen dækker:
Den sikrede, hvis denne ved endelig dom tilpligtes at betale for de fejl og mangler ved ejendommen, der er nævnt i punkt 4. Retssager afsluttet ved forlig under forudsætning af, at ETU Forsikring har tiltrådt forliget, inden det er afsluttet.
B. Forsikringen dækker ikke:
Krav, der skyldes, at sikrede har handlet svigagtigt eller groft uagtsomt, eller hvis forsikringstager domfældes ved udeblivelse.
4. Hvilke forhold er dækket
A. Forsikringen dækker:
Ulovlige bygningsindretninger i strid med bygningslovgivningen eller dertil hørende byggeforskrifter, hvis ulovligheden var til stede på opførelses-tidspunktet eller udførelsestidspunktet, dog ikke:
1) Ulovlige terrændækskonstruktioner (herunder kapillarbrydende lag)
2) Forhold vedrørende manglende loftshøjde
Lovliggørelse af ulovlige stik- og kloakledninger i jorden udenfor de forsikrede bygninger. Stik- og kloakledninger er ulovlige, hvis de ikke opfylder lovkravene på udførelses- eller opførelsestidspunktet. Ved stik- og kloakledninger forstås alene udvendig rørføring til vand, varme og kloak.
Forsikringen dækker desuden sagsomkostninger fastsat ved domstolene.
Forurening af grunden opstået før overdragelsesdatoen, hvis miljømyndighederne eller andre offentlige myndigheder har afgivet påbud om oprensning eller afværgeforanstaltninger. Dækningen er betinget af, at der ikke kan opnås erstatning eller godtgørelse fra andre forsikringer eller ordninger.
Erstatningsbeløbet er begrænset til maksimalt 500.000 kr. i hele forsikringstiden. Hvis erstatning eller godtgørelse fra anden side ikke dækker kravet fuldt ud, erstattes differencen af ETU Forsikring, dog med maksimalt 500.000 kr. i
forsikringstiden.
B. Krav vedrørende jordforurening dækkes ikke hvis:
1) Jordforureningen er forårsaget af sikrede selv
2) Sikrede kendte eller burde have haft kendskab til jordforureningen inden købsaftalens underskrivelse
3) Jordforureningen er sket i forbindelse med sikredes erhvervsudførsel
4) Sikrede har undladt at følge reglerne i Olietankbekendtgørelsen
C. Uanset bestemmelserne dækker forsikringen ikke købers krav mod sikrede, hvis manglen er dækket eller kan kræves dækket i henhold til:
1) Krav, som ville være dækket af en ejerskifteforsikring eller anden forsikring tegnet af køber eller andre forsikringer, der dækker fejl, mangler og/eller skade på ejendommen
2) Krav, som er dækket i henhold til en garanti eller tredjemands garanti samt forhold, som er eller kan være dækket af anden forsikring
3) Krav vedrørende andre bygninger eller indretninger på grunden end dem, der er undersøgt af den bygningssagkyndige i tilstandsrapporten
4) Andre forsikringer, som dækker forhold ved grunden, herunder forurening af grunden.
5) Tredjemands garanti, uagtet at tredjemands garanti ikke kan refunderes.
6) Krav, som alene støttes på en tilstandsrapport eller et tillæg til en tilstandsrapport, som ikke er udfærdiget i henhold til §4 i Lov om forbrugerbeskyttelse ved erhvervelse af fast ejendom mv.
7) Hvis der kan opnås dispensation fra myndighederne
8) Krav, der gennemføres som følge af en garanti afgivet af sikrede
9) Hvis kravet alene er begrundet i købers eventuelle egenbetaling på forsikringen (selvrisiko) eller garantien
10) Sælgeromkostninger fastsat ved domstolene, hvis der kan søges og opnås erstatning fra anden forsikring.
5. Anmeldelse af krav
Forsikringstager eller dennes repræsentant skal hurtigst muligt skriftligt underrette ETU Forsikring, når der er rejst et krav, der kan medføre erstatning, som er omfattet af forsikringsbetingelserne. Anmeldelsen skal ske til:
ETU Forsikring A/X Xxxxxxxx 0
6230 Rødekro xxxxx@xxxxxxxxxxxxx.xx
Anmeldelse af en skade kan foretages via selskabets hjemmeside under punktet ’Anmeld en skade’.
A. Det er en betingelse for dækning:
1) At anmeldelsen sker i forsikringsperioden, og at fejlen eller manglen ligeledes er konstateret i forsikringsperioden, uanset om retssagen først afsluttes endeligt efter udløbet af forsikringsperioden
2) At forsikringstager har søgt bistand hos en advokat, der har påtaget sig sagen. Forsikringstager vælger selv sin advokat blandt medlemmer af Det Danske Advokatsamfund, og advokaten søger også retshjælpsdækning på forsik- ringstagers vegne og er i øvrigt dennes repræsentant over for selskabet.
3) At anmeldelsen til ETU Forsikring indgives af den valgte advokat.
B. Anmeldelsen skal indeholde følgende:
1) Oplysninger om modparten og dennes påstand(e)
2) Kort sagsfremstilling og gerne med angivelse af advokatens vurdering Yderligere dokumenter og bevisligheder kan forlanges fremsendt.
6. Ansvaret omfattet af anden forsikring
Dækningen bortfalder, hvis der er tegnet forsikring mod samme risiko i andet forsikringsselskab. Har dette selskab taget samme forbehold om, at dækningen bortfalder eller indskrænkes, gælder samme forbehold nærværende forsikring således, at erstatningen betales forholdsmæssigt af selskaberne.
7. Regres
I det omfang ETU Forsikring udbetaler erstatning, indtræder ETU Forsikring i forsikringstagers eventuelle krav over for tredjemand.
8. Betaling af præmier, afgifter og gebyrer
Præmien betales på en gang for den aftalte periode. Præmieafgift til Staten betales i henhold til Lov om afgift af skadesforsikrings regler og opkræves sammen med præmien.
Præmien opkræves via indbetalingskort. Forsikringstager betaler udgifterne i forbindelse med opkrævningen.
Præmien opkræves som en engangspræmie for hele den 10-årige aftaleperiode og forfalder til betaling ved forsikringens ikrafttræden. Opkrævningen og eventuelle påkrav sendes til e-Boks.
Betales præmien ikke senest den på opkrævningen anførte sidste rettidige betalingsdag, sender ETU Forsikring en erindringsskrivelse, der indeholder oplysning om, at forsikringsdækningen ophører, hvis præmien ikke er betalt senest på en ny anført betalingsdag.
Betales præmien fortsat ikke rettidigt, ophører forsikringen.
Gebyrer kan opkræves til hel eller delvis dækning af omkostningerne ved opkrævninger, rykkerskrivelser, inkasso, udbetalinger, dokumenter, oversigter, genparter og fotokopier samt besigtigelser, ekspeditioner og ydelser i forbindelse med police- og skadebehandling.
Priserne er enten fast eller beregnes som en procentsats/timesats. Beregningsmetoderne kan kombineres. Priserne fremgår af selskabets prisliste, der kan ses på ETU Forsikrings hjemmeside på xxx.xxxxxxxxxxxxx.xx.
9. Erstatning og selvrisiko
Erstatningen betales i henhold til dom eller forlig med fradrag af selvrisiko.
Ved enhver skade er der en selvrisiko på 10% af selskabets erstatningsudgift dog minimum kr. 10.000. Den samlede erstatningsudbetaling i aftaleperioden kan ikke overstige kr. 500.000.
10. Forsikringens varighed
Forsikringen gælder 10 år fra datoen for købers overtagelse af ejendommen, hvorefter forsikringen ophører uden varsel. Forsikringen kan ikke opsiges af hverken sikrede eller af ETU Forsikring i den aftalte forsikringsperiode.
11. Klagevejledning
Kontakt os venligst i første omgang, hvis du ikke er tilfreds med vores opkrævning, policeudstedelse, skadebehandling, afgørelse eller andet, så prøver vi at løse sagen på denne måde. Det vil være nemmest og hurtigst både for dig og os.
Kan vi ikke på den måde blive enige, så kan du klage over afgørelsen til den klageansvarlige hos ETU Forsikring. Klagen kan sendes til xxxxx@xxxxxxxxxxxxx.xx eller til:
ETU Forsikring A/S Hærvejen 8, 6230 Rødekro Att. Den klageansvarlige
Hvis du fortsat ikke er tilfreds, kan der klages til: Ankenævnet for Forsikring
Østergade 18, 2. sal
1100 København K
Tlf.: 00 00 00 00 mellem kl. 10 og 13.
Klager til Ankenævnet for Forsikring skal indsendes på et særskilt klageskema, og der skal betales et gebyr, der fastsættes af Ankenævnet for Forsikring.
Klageskema og yderligere oplysninger, herunder Nævnets vedtægter, kan fås ved henvendelse til Ankenævnet for Forsikring på adressen ovenfor eller på xxx.xxxxxxxxxxxxxx.xx.
12. Lovregler og værneting
For forsikringen gælder lov om forsikringsaftaler og lov om finansiel virksomhed. Nærværende forsikringsaftale er ligeledes underlagt
dansk ret. Eventuelle tvister vedrørende forsikringsaftalen henhører under De danske domstole.
13. Behandling af personoplysninger
Til brug for tegning af forsikringen er der hos forsikringstageren og/eller dennes rådgiver indhentet oplysninger om navn og adresse på både sælger og køber af ejendommen samt andre oplysninger – herunder oplysninger om ejendommens kontantpris og offentlige vurdering.
De indhentede oplysninger behandles af ETU Forsikring. De registrerede oplysninger kan desuden videregives og anvendes til udformning af tilbud på eventuelle nye relevante forsikringsprodukter.
Hvis der anmeldes forhold under forsikringen, indhentes supplerende oplysninger om juridiske og fysiske forhold ved ejendommen fra forsikringstageren og/eller tredjemand. Oplysninger indhentet af eller på anden måde tilgået ETU Forsikring kan bruges og videregives til tredjemand (herunder samarbejdspartnere, tidligere ejere af ejendommen, eksterne konsulenter og rådgivere, kommuner og andre offentlige myndigheder samt håndværkere) med henblik på ETU Forsikring oplysning og behandling af de anmeldte forhold.
Den registrerede kan til enhver tid anmode ETU Forsikring om indsigt i de registrerede oplysninger i henhold til Persondatalovens bestemmelser herom, og den registrerede har ret til straks at få rettet eventuelle ukorrekte oplysninger.