Drifts- og Udviklingsaftale 2017
Drifts- og Udviklingsaftale 2017
Om Drift- og Udviklingsaftalen
Denne Drift- og Udviklingsaftale for 2017 er blevet til i samarbejde med Center for Social Ser- vice, beboerrådet, medarbejderne og lederne på Parkvænget.
Ideer til dette års plan er drøftet på beboerrådsmøder, på innovationsmøder og på et fælles møde den 11. november 2016.
Planen er desuden drøftet i kontaktudvalget, på personalemøder, i MED og på ledermøder.
Kort om Parkvænget
Parkvænget er et botilbud for voksne med komplekse psykiatriske vanskeligheder. Parkvænget er beliggende i Glostrup Kommune nær landsbymiljøet i Hvissinge. Botilbuddet indgår som en naturlig del af kommunens bymæssige bebyggelse, det vil sige, at tilbuddet er beliggende blandt villaer, skole og naturskønne omgivelser.
Parkvænget er en del af Glostrup Kommunes socialpsykiatriske tilbud under Servicelovens
§107 & §108. Parkvænget har 70 ansatte fordelt i 9 team, hvoraf fire er enhedsteam. Botil- buddet rummer 56 boliger til længerevarende ophold, samt 2 boliger til korterevarende op- hold. Parkvængets organisering kan ses i diagrammet nedenfor:
Parkvængets kerneopgave
Parkvænget har til opgave at tilbyde mennesker med komplekse psykiatriske vanskeligheder adgang til en systematisk fagligt funderet og individuelt tilrettelagt rehabilitering.
På Parkænget er de rehabiliterende indsatser centreret om et helhedsorienteret fokus på den enkelte beboers hverdagsliv, herunder styrkelse af personlig mestring og udfoldelse. Indsat- serne fokuserer derfor på beboerens daglige aktiviteter på botilbuddet, samt i at støtte til be- boerens deltagelse i samfundslivet udenfor botilbuddet.
Parkvængets rehabilitering består af koordinerede, sammenhængende og personcentrerede indsatser, der støtter beboerens individuelle livskvalitet og processen henimod deltagelse i samfundslivet.
I alle tværfaglige indsatser inddrages beboeren og dennes perspektiver og oplevelser i forhold til de konkrete rehabilteringsindsatser. Beboeren er medarbejdernes og derfor Parkvængets vigtigste samarbejdspartner, idet kun beboeren kan sætte ord på, hvordan rehabiliteringsind- satserne påvirker dennes liv og livskvalitet.
Den helhedsorienterede og tværfaglige rehabiliteringsindsats kommer til udtryk i Drift- og ud- viklingsaftalens SMART-mål. Som styringsredskab har medarbejdere og ledelse valgt SMART- mål, idet det giver mening at stræbe efter specifikke, målbare, accepterede, realistiske og tidsafgrænsede mål.
Parkvængets rehabiliteringsindsatser er kategoriseret i følgende indsatser i Drifts- og Udvik- lingsaftalen:
• Beskæftigelsesretttede rehabilinteringindsatser (fx arbejde, glasværksted)
• Sociale rehabilieringsindsatser (fx musik, samspil, gruppeforløb, kanotur)
• Fysiske rehabiliteringsindsatser (fx løbegruppe, ture til svømmehal)
• Kursusrettede rehabiliteringsindsatser (fx gruppeforløb, kurser, højskole)
• Ernærings- og sundhedsmæssige rehabiliteringsindsatser (fx madlavning, politik for sundhedsfremme)
• Netværksrettederettede rehabiliteringsindsatser (fx netværksmøder og pårøren- desamarbejde)
Derudover kan der i Drifts- og Udviklingsaftalen findes information om:
• Parkvængets kompetenceudvikling
• Parkvængets digitale muligheder
• Parkvænget som uddannelsessted
• Parkvængets fysiske rammer
• Parkvængets drift
Parkvængets værdigrundlag
Det er vigtigt for os:
• Det er vigtigt for os, at medarbejderne bestrider både faglige og personlige kom- petencer, sådan at de kan udføre deres arbejdsopgaver og forme deres rolle i hu- set.
• Det er vigtigt for os, at arbejdet er præget af fleksibilitet, gensidighed, selvstæn- dighed, kreativitet og udvikling.
• Det er vigtigt for os at mestring og udfoldelse er en del af dagligdagen.
• Det er vigtigt for os, at beboerne og husets gæster mødes med venlighed, re- spekt, høflighed og omsorg.
• Det er vigtigt for os, at atmosfæren er venlig, imødekommende, hjælpsom, ska- ber tillid og dermed giver plads til humor.
• Det er vigtigt for os, at der i alle tiltag medtænkes en afinstitutionalisering.
• Det er vigtigt for os, at samarbejdet mellem beboere og medarbejdere bygger på respekt, omsorg, initiativ, ansvarlighed og værdighed, baseret på hele beboerens livssituation.
• Det er vigtigt for os at medarbejderne arbejder i et rehabiliterings-perspektiv og støtter beboerne i deres recovery proces.
• Det er vigtigt for os, at vi har et rigtigt godt arbejdsmiljø.
• Det er vigtigt for os, at alle i huset har indflydelse på deres hverdag.
• Det er vigtigt for os, at Parkvænget er et sted, hvor det er muligt at få hjælp og støtte til at leve i nuet og drømme om fremtiden.
Parkvængets rehabiliterende indsats:
Parkvængets ledelse og medarbejdere bestræber sig i alt (sam)arbejde med beboerne på at indtænke en rehabiliteringsproces, hvor der er fokus på:
• Hele beboerens hverdagsliv, dvs. at arbejde helhedsorienteret med beboerens fysi- ske, psykiske og sociale situation
• At dyrke og skabe organisatoriske rammer for rehabiliteringsindsatser, der giver mulig- hed for at inddrage beboeren
• At arbejde fagligt bevidst med at være nysgerrig, undersøgende og eksplorativ (dvs. personcentreret) med fokus på beboerens oplevelser og erfaringer med forskellige rehabiliteringsindsatser
• At arbejde individorienteret, dvs. med udgangspunkt i den enkelte beboers livssitua- tion
• At arbejde tværfagligt, sammenhængende og koordineret, både internt og i forhold til samarbejdspartnere
• At arbejde målrettet med specifikke, målbare, accepterede, tidsafgrænsede og evalu- erbare mål.
Beskæftigelsesrettede rehabiliteringsindsatser:
Arbejde:
Parkvængets driftsleder for serviceteamet er også botilbuddets jobkonsulent. Jobkonsulenten har til opgave at støtte beboerne i at få et job på Parkvænget eller i nærområdet.
Jobkonsulenten har følgende opgaver:
• At beskrive jobtyper, der er til rådighed internt og eksternt
• At beskrive jobkonsulentens arbejdsområder på Parkvænvets hjemmeside
• At oprette interne arbejdspladser til opøvelse og afprøvning af kompetencer hos ansatte
• At deltage i jobtræning indtil den ansatte føler, at denne magter arbejdsopgaver
• At afklare hvilke ansatte, der er rede til et videre forløb i jobtræning
• At undersøge sammen med den ansatte, hvilke individuelle ressourcer denne har, i forhold til arbejdsmarkedet
• At afholde personalemøder
• At udarbejde og afholde undervisning for ansatte i arbejdsmarkedsrelevante te- maer
• At medinddrage kontaktpersoner og/eller medarbejdere i jobtræningsforløb efter ansattes ønsker og behov
Smart mål:
Der skal mindst være 10 beboere i arbejde, i eller uden for huset inden udgangen af 2017 som der afholdes et månedligt personalemøde for.
Temadag for ansatte på Parkvænget og i Café Fri
Parkvænget vil gerne understøtte dette sociale fællesskab via en fælles temadag for de ansatte beboere og psykisk sårbare i Café Fri. Temadagen planlægges og afholdes af Parkvængets ak- tivitetsmedarbejder i samarbejde med jobkonsulenten.
Smart mål:
Inden udgangen af 2017 er der afholdt 1 temadag for alle ansatte beboere på Parkvæn- get og psykisk sårbare i Café Fri. Temadagen afholdes i Parkvængets glasværksted af aktivitetsmedarbejder.
Glasværksted:
I Parkvængets glasværksted produceres glaskunst, som udstilles i større virksomheder i Københavnsområdet. Aktivitetsmedarbejder og beboeransatte samarbejder om at koordinere forskellige udstillinger, og varetager al kontakt til virksomhederne.
Smart mål:
Der skal mindst være 4 ansatte, der producerer glas og udstiller glas i glasværkstedet i 2017.
Aktivitetsmedarbejderen på Parkvænget har i 2016 afsluttet uddannelse som meditationscoach i Heart Math. For at understøtte implementering af metoden på Parkvænget tager medarbejde- ren og udvalgte beboere på studietur og besøger et andet botilbud for at dele erfaringer og viden om metoden i praksis.
Smart mål:
Inden udgangen af 2017 har Parkvængets meditationscoach (i Heart Math) været på stu- dietur med beboere for at besøge et andet botilbud, der også anvender Heart Math meto- den.
Sociale rehabiliteringsindsatser:
Musikfestival
I 2015 og 2016 deltog xxxxxxx og medarbejdere i SØLUND MUSIK FESTIVAL. Det var en stor succes, som medarbejdere og beboere ønsker at gentage. I 2016 er en medarbejder udnævnt som Sølundansvarlig i forhold til at koordinere opgaver før, under og efter festivalen. I 2017 deltager minimum 16 personer fra Parkvænget i Sølund Musik Festivalen.
Smart mål:
Der skal deltage mindst 16 personer (heraf 8 beboere) på Sølund Festival i 2017.
1-dags musikfestival på Sjælland
Størstedelen af Parkvængets beboere nyder musik og sang i hverdagen og det sociale fælles- skab, der kan skabes via musikken. I 2017 deltager både beboere og medarbejdere 1-dags musikarrangementer på Sjælland, fx Grøn koncert, Roskilde Festival (med 1-dags billet) eller Vig Festival m.v.
Smart mål:
Der deltages i mindst 3 musikfestivaler af 1 dags varighed i 2017.
Samspilsundervisning
Mange beboere er glade for selv at spille musik i hverdagen på Parkvænget. I 2015 havde bo- tilbuddet ansat en medarbejder, der spillede musik sammen med beboere i botilbuddets mu- siklokale. Xxxxxxxxxx ansætter igen i april 2017 mindst én musikstuderende til samspil med beboerne.
Smart mål:
Senest 1. april 2017 ansættes minimum 1 musikstuderende til samspil med beboerne
Gruppeforløb omkring musik
Parkvængets udviklingskonsulent tilbyder et gruppeforløb for beboere, der fokuserer på musik og tekstanalyse. Tilbuddet er et ugentligt gruppeforløb for minimum 4 beboere á 10 gange.
Ved interesse kan gruppen fortsættes.
Smart mål:
Senest oktober 2017 opstartes 1 beboergruppe med fokus på musik
Kanotur
Parkvængets beboere og medarbejdere har i en årrække haft succes med at tage på flere da- ges kanotur hen over sommerhalvåret. Det er både en fysisk og en social udfordring i at være på kanotur med primitiv overnatning og mad over bål. Samtidig er en kanotur med til at skabe en oplevelse i et socialt fællesskab, der kan give gode relationer
.
Smart mål:
Seneste i september måned 2017 er der afholdt 1 kanotur hvor der deltager både beboere og medarbejdere.
Fysiske rehabiliteringsindsatser:
Fællesaktiviteter for beboere og medarbejdere
Der er ugen igennem tilbud om diverse fysiske aktiviteter, såsom svømning, boldspil, gåture, dans, rygtræning, idræt i hallen m.m. sammen med Parkvængets idrætskoordinator.
Smart mål:
Inden udgangen af marts 2017 er der etableret endnu et tilbud for alle på Parkvænget, hvori der indgår bevægelse, samtidig skal der være fokus på den sociale dimension og latterens be- friende indvirkning.
Smart mål:
I løbet af 2017 afholdes 2 indendørs- og 1 udendørs idrætsdag på Parkvænget. Derudover planlægges og afholdes 1 idrætsdag med deltagelse fra andre Vestegnskommuner.
Smart mål:
Der oprettes 1 løbe-hold og 1 gå-hold inden udgangen af maj, der træner til og deltager i Glos- trup Parkstafet og/eller Sct. Xxxx Xxx.
Xxxxxxxxxxxxx rehabiliteringsindsatser:
Gruppeforløb:
Parkvængets udviklingskonsulent og viceforstander etablerer 1 arbejdsgruppe i 2017, hvor beboere mødes 10 gange omkring et selvvalgt emne, der understøtter personlige recoverypro- cesser.
Smart mål:
Senest i februar 2017 opstartes 1 beboergruppe, hvor der minimum deltager 4 beboere.
Beboerrettede kurser:
Parkvængets udviklingskonsulent afholder i 2017 1 kursus rettet mod beboere og medarbejde- re. Kurset har til formål at understøtte den recoveryorienterede praksis i huset, hvor beboere og medarbejdere indgår i ligeværdige relationer om selvvalgte emner.
Kurset har en varighed på 5 dage, á 4-5 timer.
Smart mål:
Inden udgangen af 2017 er der minimum afholdt 1 beboerrettet kursus af en uges varighed.
Smart mål:
Inden udgangen af 2017 har udviklingskonsulent og 1 til 2 beboere deltaget i 1-2 kurser på Recoveryskolen i Ballerup.
8
Højskoleophold:
I 2017 deltager 2 beboere og 2 medarbejdere i et uge-kursus på en udvalgt højskole på Sjæl- land.
Smart mål:
Inden udgangen af 2017 deltagere 4 personer (heraf 2 beboere) i et ugekursus på højskole.
Ernærings- og sundhedsrettede rehabiliteringsindsatser
Støtte til empowerment og selvbestemmelse
På Parkvænget fokuseres der fortsat i 2017 på at styrke forskellige valgmuligheder, der influe- rer på beboernes hverdagsliv herunder personlig mestring og udfoldelse.
På nuværende tidspunkt er det sådan, at Parkvængets kantine/café har åbent til frokost for varm mad. Inden udgangen af februar 2017 nedsættes der en projektgruppe bestående af beboere, medarbejdere og ledere, der har til formål at undersøge, hvordan madtilbuddet på Parkvænget kan udvikles, og hvilke muligheder der er for f.eks. varm mad om aftenen, ekstra mellemmåltider, evt. med fokus på sen aften/nat. I projektet prioriteres det højt, at der kom- mer tilbagemeldinger fra beboerne omkring deres oplevelse af de eventuelle ændringer, som projektet frembringer.
Smart mål:
Inden 1. maj 2017 skal der være udarbejdet en projektplan.
Madlavning i enhedens køkkener
Der er mange positive oplevelser forbundet med madlavning i køkkenerne på enhederne. Blandt andet er der mulighed for at få en snak om sund og velsmagende mad og komme med input til menuplanlægningen. Tilberedningen og duften af mad skaber ligeledes gode rammer for socialt samvær under måltidet.
Når ernæringsassistenterne er ude på enhederne, vil der være tale om forskellige aktiviteter forbundet med madlavning, og der inviteres til, at beboerne er deltagende i det omfang, de ønsker det.
Smart mål:
Ernæringsassistenterne vil lave mad i køkkenerne på enhederne minimum 2 gange om måneden.
At 6 beboere i 2017 modtager løbende vejledning omkring sunde kostvaner. At 8 beboere deltager i Parkvængets madklub
Træningskøkken:
I dag har beboere på Parkvænget mulighed for at deltage i madlavningen, når der tilberedes mad i enhedens køkken, eller ved deltagelse i madklubben, der afholdes i centralkøkkenet. I begge tilfælde, foregår det i store køkkener, hvor der laves mad til mellem 8 og 20 personer. For at tilgodese beboere, der ønsker at optræne køkkenfærdigheder og blive mere selvhjulpne, indrettes et køkken, der svarer til et husholdningskøkken i et privat hjem inden udgangen af 2017.
Køkkenet kan samtidig benyttes som undervisningskøkken, hvor der for enkeltpersoner eller mindre grupper, kan undervises teoretisk og praktisk i sund mad og madlavning.
Smart mål: Inden udgangen af 2017 skal dele og/eller hele cafeen indrettes, så der også kan være et undervisningskøkken
Politik for sundhedsfremme:
Der er i 2016 nedsat en arbejdsgruppe der har arbejdet med sundhedsfremme. Formålet var at udarbejde en politik på området. I januar 2017 drøftes politikken på beboerrådsmøde og efterfølgende MED møde med henblik på godkendelse.
Efter godkendelse arbejder beboere, medarbejdere og ledelse med at beskrive konkrete hand- leanvisninger for hvordan, der kan arbejdes med at leve op til politikken.
Smart mål:
Inden udgangen af 2017 er der udarbejdet konkrete handleanvisninger for, hvordan der kan leves op til politikkens indhold.
Inden udgangen af juni 2017 er der afholdt en sundhedsuge på Parkvænget for beboere og medarbejdere. Formålet er at øge fokus på sundhedsfremme. Programmet for sundhedsugen planlægges i et samarbejde mellem beboere, medarbejdere og ledelse.
Smart mål:
Inden udgangen af juni 2017 er der afholdt en sundhedsuge på Parkvænget.
Pædagogisk massage
I 2016 er 1 medarbejder på Parkvænget påbegyndt en uddannelse i pædagogisk massage. Denne type massage kombinerer pædagogisk viden med kunsten at kommunikere gennem berøring og massage. Målet med massagen er at bringe kvaliteter som ro, omsorg, nærvær, energi og kropsbevidsthed ind i modtagerens liv og derved støtte trivsel, udvikling og læring.
Pædagogisk massage baseres på et samspil mellem massør og modtager og er derfor individu- elt tilpasset den enkelte, der modtager massagen. Erfaring med massage i et positivt samspil danner grundlag for udvikling af selvopfattelse og evne til relationsdannelse.
Smart mål:
Mindst 15 beboere modtager pædagogisk massage inden udgangen af 2017.
Netværksrettede rehabiliteringsindsatser:
Det er væsentligt for alle at have et netværk, og specielt i forhold til recoveryprocesser tyder forskning på vigtigheden af betydningsfulde relationer. Parkvænget ønsker derfor at støtte beboerne i at genetablere og/eller udbygge kontakt til netværk.
Smart mål:
Der skal i 2017 afholdes 1 fødselsdagsfest og 1 julearrangement, derudover skal der være til- bud om 2 arrangementer, der indeholder undervisning, foredrag eller vidensdeling.
Refleksionsmøder mellem beboere og medarbejdere
På enheden Øst Første er medarbejdere organiseret i 2 team, hvor beboerne efterfølgende har valgt team. Formålet med denne organisering er øget beboerinddragelse, herunder deltagelse i refleksionsmøder, dette for at understøtte den enkelte beboers recoveryproces og mulighed for mestring og udfoldelse.
Refleksionsmøderne planlægges 1 gang om måneden, og på sigt inviteres netværkspersoner i det omfang, beboeren ønsker det.
Smart mål:
Inden udgangen af 2017 deltager mindst 8 beboere i refleksionsmøder.
Parkvængets digitale muligheder:
Direktionen i Glostrup Kommune har udpeget digitalisering som tværgående fokusområde. Digitalisering skal understøtte kommunens kerneopgaver mestring og udfoldelse.
Parkvængets ledelse er opsøgende overfor, hvilke muligheder, det giver inden for det social- psykiatriske område.
På nuværende tidspunkt benytter medarbejderne dokumentationsredskabet EKJ (elektronisk klient journal) til dokumentation. Dette dokumentationsredskab skal fornyes og forbedres.
Der er 9 kommuner, der er gået sammen om at indkøbe og udvikle et nyt dokumentations program, der opfylder dokumentationskrav for både ældre-, psykiatri- og handicapområdet.
Smart mål:
Inden udgangen 2017 skal Parkvænget have udarbejdet en plan, der sikrer at alle bliver un- dervist i brugen af det nye program inden ibrugtagen.
Det har længe være et ønske fra beboere og medarbejdere at udføre dokumentation i beboer- nes boliger - sammen med beboeren. Til dette formål ønskes der tablet eller anden device med ’mobilt’ EKJ.
Smart mål:
Inden 1. marts skal der være mindst 1 tablet i hver enhed, der kan benytte EKJ trådløst
Aktivitetsmedarbejderen i glasværkstedet er også uddannet meditationscoach og tilbyder alle interesserede beboere mentale mindfullness sessions, i form af vejrtrækningsøvelser, Heart- math og coachende samtaler.
Heartmath er en teknologibaseret metode indenfor mindfulness og meditation. Under meditati- onen/vejrtrækningsøvelsen benytter du en lille øre-sensor som er opkoblet til en App på ipad, Iphone eller Android. Skærmen viser konstant hvordan tanker og følelser påvirker din hjerte- rytme og om du er i coherence i din vejrtrækning.
Smart mål:
Der skal mindst være 5 beboere der deltager i mindfullness sessions i 2017 sammen med Parkvængets meditationscoach.
Parkvængets kompetenceudvikling:
På Parkvænget arbejdes der kontinuerligt med at styrke og forbedre de rehabiliterende indsat- ser, hvorfor der også kigges med kritiske øjne på eksisterende praksis. Dette gøres, hvor det er muligt, med inddragelse af beboere, således at beboernes perspektiv tages med i fremtidig praksis.
Uddannelse og kurser:
For at medarbejderne på Parkvænget kan yde en kvalificeret rehabiliteringsindsats planlægges der løbende uddannelser og kurser for medarbejdere.
Følgende kurser og uddannelser planlægges påbegyndt og/forsættes i 2017
• Specialist uddannelse for psykolog
• Kommunom uddannelse for administrativ medarbejder
• Vejlederuddannelse
• Diplomuddannelse i ledelse fortsættes
• Narrativ konsulentuddannelse
• Parkvængets interne uddannelse i teoretisk praksis
• Åben Dialog uddannelse
• Uddannelse i pædagogisk massage
• Instruktør uddannelse i mindfullness
• Uddannelse i løsningsfokuseret samtale
Udover uddannelse og kurser deltager medarbejdere og beboere kontinuerligt i konferencer (fx i Vejle, Nyborg, Kolding) med relevante tematikker i forhold til psykiatrien.
Parkvængets metodehåndbog:
I 2016 har udviklingskonsulenten udarbejdet Parkvængets metodehåndbog. Arbejdet med me- todehåndbogen forsætter i 2017, hvor håndbogen opdateres, sådan at den stemmer overens med undervisningen i Parkvængets interne uddannelse i teoretisk praksis. Inden udgan- gen af 2017, er alle nye medarbejdere (ansat i 2016/2017) præsenteret for metodehåndbo- gens indhold, primært afsnittene omkring recoveryunderstøttende praksis og systemisk tænk- ning.
Smart mål: Inden 1 september er alle nyansatte introduceret til Parkvængets metodehåndbog på introduktionsforløb.
Parkvængets interne uddannelse i teoretisk praksis afholdes i 2017/2018 (og 2019)
Med udgangspunkt i de faglige tilgange og metoder, der benyttes på Parkvænget, udarbejdes en uddannelse på 11 kursusdage fordelt på 3-6 måneder. Uddannelsen afsluttes med en skrift- lig opgave, der vurderes af ekstern censor (godkendt/ikke godkendt).
Uddannelsen udløser et personligt kompetencetillæg til de medarbejdere, der får godkendt deres opgave og dermed uddannelsen.
Deltagerne på uddannelsen fordeles på 4 hold af 12 deltagere og efter 4. hold præsenteres nye medarbejdere for Parkvængets metodehåndbog og uddannelsens indhold i forbindelse med introduktion til Parkvænget.
Smart mål:
Første hold på uddannelsen begynder 01.10.16 og afsluttet uddannelsen 01.04.17. Andet hold på uddannelsen begynder 01.10.17 og afsluttet uddannelsen 01.04.18. Tredje hold på uddannelsen begynder 01.10.18 og afsluttet uddannelsen 01.04.19. Fjerde hold på uddannelsen begynder 01.10.19 og afslutter uddannelsen 01.04.20
Forankring af Parkvængets faglige og metodiske fundament:
Parkvængets udviklingskonsulent udarbejder projektplan for implementeringsstrategi i forhold til forankring af botilbuddets faglige tilgange og metoder. Planen præciserer hvilke strategier og indsater der iværksættes i 2018 og fremadrettet.
Smart mål:
Implementeringsplan er udarbejdet inden udgangen af 2017
Sparringsrum for ledelse og udviklingskonsulent og psykolog
Parkvængets ledelse iværksætter et sparringsrum for ledelse, udviklingskonsulent og psykolog, hvor rammen omkring det faglige samarbejde i forhold til forankring af botilbuddets metoder drøftes. Sparringrummet kan have karakter af dialogmøder, faglige oplæg (afholdt af udvik- lingskonsulent og/eller psykolog) eller fælles faglig refleksion.
Smart mål:
Fra januar 2017 opstartes en møderække, hvor udviklingskonsulent, psykolog og ledelse drøfter faglige tilgange og metoder - herunder samarbejdet omkring forankring af samme.
Aktivitets- og udviklingsteamet
Parkvængets udviklingskonsulent og psykolog har fra januar 2017 ansvar for alle faglige udvik- lingsrettede indsatser på botilbuddet. Det nye ansvarsområder betyder et tæt samarbejde med Parkvængets ledelse, hvorfor der afholdes månedlige møder mellem udviklingskonsulent, psy-
kolog og ledelse. Aktivitetsdelen holder møde med teamledelse og medarbejdere i forhold til forankring og samarbejde om aktiviteter med beboerne. AUT er fortsat et samlet team.
Smart mål:
Fra januar 2017 har udviklingskonsulent og psykolog det samlede ansvar for botilbud- dets faglige tilgange og metoder.
Nyt introduktionsforløb for nyansatte medarbejdere på Parkvænget:
Parkvængets udviklingskonsulent og psykolog udarbejder 2 nye introduktionsforløb til nyansat- te medarbejdere på Parkvænget. Det ene forløb vinkles til socialfaglige medarbejdere og det andet forløb vinkles til øvrige faggrupper (fx pedel-, ernæring-, og/eller administrations med- arbejdere). Introduktionen kobles til Parkvængets faglige og metodiske praksis (metodehånd- bog og intern uddannelse) og har en varighed på ca. 8 timer.
Smart mål:
Inden udgangen af 2017 er der udarbejdet 2 nye introduktionsforløb for Parkvængets nyansatte medarbejdere.
Skriveværksted
For at styrke skriftlighed og den faglige dokumentation planlægger udviklingskonsulenten 1 time ugentligt, hvor enhedsmedarbejdere individuelt kan få faglig sparring på konkrete pro- blematikker. Sparringen foregår i Dufthaven 3, hvor det også vil være muligt efter aftale at arbejde individuelt med handleplaner og/eller daglig dokumentation.
Smart mål:
Fra april 2017 har udviklingskonsulenten 1 time ugentligt til faglig sparring i Dufthaven 3.
Faglige oplæg for huset beboere, medarbejdere og ledelse:
Udviklingskonsulent og psykolog koordinerer og/eller afvikler 8 årlige faglige indspark til bo- tilbuddets beboere og medarbejdere (4 stk.), medarbejdere og ledelse (4 stk.).
De faglige indspark har alle relation til metoder, ny forskning eller recoveryunderstøttende praksis.
Smart mål:
Inden udgangen af 2017 er der afholdt 8 oplæg for botilbuddets beboere, medarbejdere og ledelse.
Opfølgning på KRAP uddannelse: (Kognitiv, Ressourcefokuseret, Anerkendende Pædagogik)
I 2016 har 18 af Parkvængets medarbejdere deltaget i en KRAP uddannelse. KRAP er teoretisk og metodisk forankret i de kognitive behandlingsformer og i det anerkendende og ressourcefo- cuserede menneske- og behandlingssyn. For at understøtte forankringen af den anerkendende og ressourcefokuserede tilgang tilbydes medarbejderne 1 opfølgningsdag med underviser Xxxxx Xxxxxxxx.
Smart mål: Der afholdes i 2017 mindst 1 opfølgningsdag på KRAP uddannelsen.
Nyt handleplanskoncept:
I 2016 blev der nedsat en arbejdsgruppe, der udarbejdede en retningslinie for handleplansar- bejde på Parkvænget. Retningslinjen sikrer, at beboerens ønsker sættes i centrum og at me- string og udfoldelse understøttes. Det er præciseret i planen, at der arbejdes med få og opnåe- lige SMART-mål.
Retningslinjen lægger desuden op til et tæt samarbejde med netværkspersoner i det omfang, beboeren giver sin tilladelse. Desuden beskriver handleplanen samarbejdet med handlekom- mune og indeholder en klar plan for løbende evaluering og læring.
Smart mål:
Inden udgangen af 2017 skal samtlige beboeres handleplaner udarbejdes i Parkvængets nye handleplanskoncept.
Udvidelse af psykologtilbud
Parkvænget ansætter senest per 1. marts en (autoriseret) psykolog i en 16 timers stilling. Den kommende psykologs terapeutiske optik skal være indenfor systemisk og narrativ teori og me- tode, der stemmer overens med Parkvængets metodiske fundament.
Den nye psykolog udfører udelukkende klinisk arbejde i forhold til Parkvængets beboere.
Smart mål:
Senest 1. marts 2017 ansættes en psykolog i en 16 timers stilling til klinisk arbejde med Parkvængets beboere
Udvidelse af administrationsteamet
Da Parkvængets administrationsmedarbejdere har fået tilført flere opgaver ansætter Parkvæn- get yderligere en medarbejder i en midlertidig 25 timers stilling.
Smart mål:
Senest 1. februar 2017 ansættes en administrativ medarbejder i en 25 timers stilling til ad- ministrativt arbejde
Parkvænget skal 1. maj have ny forstander. Det er på MED-møde i 2016 aftalt at det vil være godt med et heldagsmøde med MED medlemmer og et halvdags møde med medarbejderne i kontaktudvalget og ledelsen.
Smart mål:
Der skal inden 1. september 2017 afholdes 1 heldagsmøde for det nye MED udvalg og 1 halv- dagsmøde for kontaktudvalget sammen med ledelsen.
Parkvænget som uddannelsessted:
Parkvænget tilbyder årligt praktikophold til 12 social- og sundhedsassistentelever, 2 pædagog- studerende, 1 ernæringsassistentelev og 1 professionsbachelor i offentlig administration.
På alle fagområder tilbydes vejledning af uddannede vejledere.
Nyt studierefleksions-forløb for Parkvængets elever og studerende i praktik:
Udviklingskonsulenten udarbejder i samarbejde med nøglemedarbejdere med særlige spids- kompetencer, et nyt studierefleksionsforløb for botilbuddets studerende og elever. Studiere- fleksionsforløbet kobles til Parkvængets metodiske praksis (metodehåndbog og intern uddan- nelse) og i undervisningen indgår der øvelser, diskussion og refleksion. Den nye undervisning forventes påbegyndt primo 2018.
Smart Mål:
Inden udgangen af 2017 er der udarbejdet et nyt studieforløb til Parkvængets studeren- de og elever. Studierefleksionen forventes at gå i gang primo 2018.
Parkvængets fysiske rammer:
Det store mødelokale indrettes til et multilokale, hvor det er muligt at dyrke sport, lave biograf eller andre aktiviteter. Der kan sætte en basket kurv op, små mål til floorball evt. softball og/eller tennis. Billiard, bordtennis, Wii spil og meget andet.
Alt skal være flytbart, så lokalet hurtigt kan indrettes til møder eller undervisning. Der planlægges med en idrætsmedarbejder en aften om ugen i vinter halvåret.
Smart mål:
Inden udgangen af februar 2017 er de første aktivteter i gang i det nye multilokale. Multilokalet skal være færdigindrettet senest udgangen af maj 2017.
Der er et ønske om frugttræer i Parkvængets have, hvor der med tiden vil være mulighed for at plukke frugt fra træerne.
Smart mål
Der plantes en snes frugttræer i en samlet gruppe som en frugt have. Frugthaven skal være etableret senest 1. november 2017.
Nye medicinskabe i alle boliger
De medicinskabe der hænger i boligerne er ikke tidsvarende i forhold til de krav der er i for- hold til udseende i private hjem samt sikkerhed omkring medicinhåndtering og arbejdsmiljø.
Smart mål:
I første halvår af 2017 skal alle medicinskabe i boligerne være udskiftet og monteret med Salto låse.
Luftrenser
Det er sundhedsskadelig for medarbejdere at opholde sig i røgfyldte rum. Dette kan være til- fældet på trods af at der ikke må ryges, når der er medarbejdere tilstede. Parkvænget har i forvejen et kraftigt ventilationssystem, men i 2017 afprøves forskellige typer luftrensere for at mindske røggener.
Smart mål:
Inden første maj skal der indkøbes luftrenser til de boliger, hvor problemet er størst.
Vedligeholdelse af fællesarealer på 1. salene
Parkvængets serviceteam gør en stor indsats for at fællesarealerne altid fremstår velholdte og hyggelige - ikke mindst enhederne, der er en del af beboernes hjem.
Smart mål:
Gangene på 1. salene skal være malet senest 1. marts 2017.
Dato Xxxxx Xxxxxxx Dato Xxxx Xxxxxxxxxx