Dagligdagen – forsikring og pension” handler

Forbrugerinformation og -værktøjer 28

– Det skal være tilfældigt, hvem skaden vil ramme Fortsættes næste side

Når skaden er sket

Det indgår i forsikringsaftalen, at du som forsikringsta- ger har pligt til at gøre, hvad du kan for at begrænse en skades omfang mest muligt og hurtigt anmelde skaden til forsikringsselskabet.

For at få erstatning ved tyveri er det normalt en betin- gelse, at du også har anmeldt tyveriet til politiet.

Lovgrundlag for forsikring

Lov om finansiel virksomhed sikrer, at forsikringsselska- berne fører deres forretning på en betryggende måde for kunderne.

Bekendtgørelsen om god skik for finansielle virksomhe- der – de såkaldte god-skik-regler fortæller bl.a., hvordan forsikrings- og pensionsselskabers rådgivning af kun- derne skal være.

Lov om forsikringsaftaler fastlægger, hvilke rettigheder og forpligtigelser forsikringsselskaberne og kunderne har i forhold til hinanden. De vigtigste vil næsten altid være nævnt i forsikringsbetingelserne.

Tilsyn med forsikring

Finanstilsynet, der hører under Økonomi- og Erhvervsmi- nisteriet, holder øje med, at forsikringsselskaberne ikke overtræder forsikringslovgivningen. Der holdes øje med både livs- og skadesforsikringsselskaber.

Indhold (klikbar)

Forbrugerinformation og -værktøjer 28

Hverdagens risiko

Når man forsikrer sig, så er det for at undgå de økonomi- ske følger af en skade. I dagligdagen kan vores økonomi blive ramt på flere måder:

Arbejdsevnen. Vi kan helt eller delvist miste vores ar- bejdsevne på grund af sygdom eller ulykke.

Ting. Vi kan miste vores ting eller få dem beskadiget ved brand, tyveri, hærværk, vand- og stormskade m.m.

Ansvar. Vi kan blive ansvarlige for en skade på andre per- soner eller deres ejendele.

Der gælder forskellige regler for, hvornår vi er ansvarlige, alt efter om vi er på arbejde eller har fri. Reglerne kan også afhænge af, om vi er husejere, kører bil, er arbejds- givere eller hundeejere.

Hvem betaler de økonomiske følger?

Når der er sket en skade, kan du måske selv klare de øko- nomiske konsekvenser. Men er der ikke penge nok, er det nærliggende at søge hjælp hos det offentlige.

Her skal du som hovedregel kun regne med hjælp, hvis der er tale om en personskade. Altså hvis der er sket no- get med din arbejdsevne.

Er der en skadevolder, der er ansvarlig for skaden, er det muligt, at skadevolderen selv betaler eller har en ansvars- forsikring, der betaler. Har skadevolderen ingen penge og ingen ansvarsforsikring, kan du ingen erstatning få.

Muligheder for erstatning ved personskade

Efter et uheld, hvor der er sket en personskade, er det i visse tilfælde muligt at få erstatning fra egne forsikringer,

fra en skadevolder eller dennes forsikring og samtidig også få ydelse fra det offentlige.

Eksempel

Ved et trafikuheld får en passager i en bil et varigt mén på 60 pct. og et erhvervsevnetab på 75 pct. Passageren kan få erstatning fra bilens ansvarsforsikring og også fra egne private forsikringer, der dækker varige mén eller tab af

erhvervsevne. Det gælder fx ulykkesforsikringer samt livs- og pensionsforsikringer med invaliderente. Samtidig er det også muligt at få offentlig førtidspension. Den kan dog blive nedsat noget på grund af de øvrige udbetalinger.

Forsikringer, du SKAL have

– Lovpligtig ansvarsforsikring for bil, motorcykel, scooter, knallert samt speedbåd/vandscooter

– Kaskoforsikring for motorkøretøj, hvis du har lånt penge til finansiering af købet

– Lovpligtig hundeansvarsforsikring

– Lovpligtig hesteansvarsforsikring

– Bygningsbrandforsikring, hvis du er husejer og har lån i huset.

Forsikringer, du KAN have, fx

– Indboforsikring (kombineret indbo- og ansvarsforsikring)

– Hus- og grundejerforsikring, hvis du er husejer (kombineres normalt med bygningsbrandforsikring)

– Kaskoforsikring for motorkøretøj (kombineres normalt med lovpligtig motoransvarsforsikring)

– Personlig ulykkesforsikring

– Livs- og pensionsforsikring

– Helbreds- eller sundhedsforsikring.

Indhold (klikbar)

Forbrugerinformation og -værktøjer 28

Ansvar

Flere forsikringer indeholder automatisk en ansvarsfor- sikring, der dækker, hvis en af de forsikrede er erstat- ningsansvarlig for en skade. For mange er det svært at vurdere, hvornår de er ansvarlige for en skade, og hvor- når ansvarsforsikringen dækker. Derfor vil reglerne for, hvornår der er ansvar, kort blive gennemgået. I afsnittet

„Privat ansvarsforsikring“ kan du læse, hvornår ansvars- forsikringen betaler erstatning, og hvornår den ikke gør.

Generelt om ansvar

Har du lavet en skade, er det naturligt, at du føler skyld og mener, at skadelidte skal have erstatning. Enten fra dig selv eller fra det forsikringsselskab, hvor du er ansvarsfor- sikret.

At føle skyld for en skade er imidlertid ikke det samme, som at du også er juridisk ansvarlig, og skadelidte der- med har ret til erstatning fra dig. I nogle tilfælde vil det fremgå af lovgivningen, om du er erstatningsansvarlig, mens det i tilfælde, hvor der ikke er lovgivet, vil være retspraksis, der afgør, om du er erstatningsansvarlig.

Lovgivet ansvar

Når der er lovgivet om ansvaret, fremgår det af loven, hvornår der er ansvar, og hvem der er ansvarlig for en skade. Det gælder bl.a. for færdselsuheld med motorkø- retøjer og skader forvoldt af hunde, løsgående heste og speedbåde. Der er også lovgivet for, hvornår en arbejds- giver skal betale for de skader, de ansatte laver i forbin- delse med arbejdet.

I de fleste tilfælde fremgår det også af loven, om der er pligt til at købe en ansvarsforsikring, fx ansvarsforsikring

for motorkøretøjer, speedbåde, heste og for hunde. Deri- mod er der ikke krav om, at en arbejdsgiver skal købe en ansvarsforsikring.

Ansvar uden lovgivning

Ofte er der ingen lovgivning, som kan fortælle, hvornår du som privatperson er ansvarlig for en skade. I stedet er der ud af mange års domspraksis udledt en erstat-

ningsregel, der kaldes „Den almindelige erstatningsregel“. Denne regel fastslår, at du er ansvarlig for den økonomi- ske skade, som du har lavet ved uagtsomhed eller med vilje. Reglen kaldes også culpa- eller skyldreglen.

Du er kun erstatningsansvarlig for skader, der kan gøres op i penge. Ved tingskader vil det være værdien af eller reparation af det ødelagte. Ved personskader bliver det økonomiske tab beregnet efter reglerne i Lov om erstat- ningsansvar. Det er fx erstatning for varige mén, tabt arbejdsfortjeneste eller tab af forsørger.

Forsikringsoplysningen udgiver hvert år en pjece om lovens vigtigste paragraffer og de ajourførte erstatnings- satser.

Handlemønster

Når en domstol bedømmer, om skadevolderen har hand- let forkert, lægger domstolen vægt på, om skadevolde- rens handling kan bebrejdes denne ud fra et anerkendt handlemønster, som kan være fastsat i lov, gennem rets- praksis eller være præciseret i sædvane.

Fortsættes næste side

Indhold (klikbar)

Forbrugerinformation og -værktøjer 28

Kan skadevolder bebrejdes sin handling, har skadevolde- ren handlet forkert, og vil som udgangspunkt blive pålagt et erstatningsansvar.

Hændeligt uheld. Har skadevolderen opført sig, som an- dre normalt ville have gjort i tilsvarende situation, er han ikke ansvarlig for skaden og skal ikke erstatte noget. Det kaldes hændeligt uheld.

Eksempel

Åbner en hotelgæst indefra døren til sit værelse i det øjeblik, en tjener går forbi på gangen med en bakke med glas, og døren rammer bakken, så glassene falder på gulvet og knuses, er der tale om et hændeligt uheld. Uheldet kan ikke bebrejdes hotelgæsten, da han ikke havde mulighed for at undgå det.

Han kan ikke bebrejdes, da han har opført sig, som enhver anden hotelgæst ville have gjort.

Har skadevolder handlet forkert – er ansvarlig – er det vigtigt at finde ud af, om skaden er lavet ved en simpel uagtsomhed, grov uagtsomhed eller med forsæt (med vilje). Denne vurdering har bl.a. betydning for, om skade- volderens ansvarsforsikring skal betale for skaden.

Simpel uagtsomhed. Har skadevolder handlet mere skødesløst, end andre i tilsvarende situation ville have gjort – den lille dagligdags uagtsomhed – er skadevolder erstatningsansvarlig. Det kaldes simpel uagtsomhed.

Eksempel

En fodgænger træder ud på kørebanen uden at se sig for og vælter en forbikørende cyklist. Uheldet kan bebrejdes

fodgængeren, der har været mere skødesløs end en fornuftig fodgænger. Derfor er fodgængeren erstatningsansvarlig for cyklistens økonomiske tab.

Grov uagtsomhed. Går en fodgænger over for rødt og vælter en cyklist, er fodgængeren nu mere uforsigtig end selv en skødesløs fodgænger. Det kaldes grov uagtsom- hed, og fodgængeren er erstatningsansvarlig.

Forsæt. Xxxxxx en person en sten efter en cyklist for at ramme denne, og det lykkes, er skaden på cyklisten lavet med vilje – med forsæt. Skadevolderen er selvfølgelig også her erstatningsansvarlig.

Ved simpel og grov uagtsomhed er det hovedreglen, at en ansvarsforsikring dækker. Se afsnittet om generelt bortfald af ansvar på næste side. Forsætlige skader dæk- ker forsikringen ikke, med mindre skadevolder er under 14 år.

Det skal bevises

For at kunne få erstatning fra en skadevolder skal den skadelidte ifølge retspraksis bevise følgende:

– Der er sket en skade og lidt et tab

– Det er skadevolders skyld – skadevolder har handlet uagtsomt eller med forsæt.

Kan skadelidte ikke bevise det, er det ikke muligt at få erstatning fra en skadevolder eller dennes ansvarsforsik- ring.

Fortsættes næste side

Indhold (klikbar)

Forbrugerinformation og -værktøjer 28

Ansvar for ikke at gøre noget

Det er ikke kun sine handlinger, man kan blive gjort er- statningsansvarlig for. I visse tilfælde kan man også blive erstatningsansvarlig for sine undladelser. Det sker oftest i situationer, hvor der er pligt til at handle.

Eksempel

Husejere, der ikke gruser et isglat fortov, eller forældre, der ikke holder øje med deres børn.

Generelt bortfald af ansvar

Selv om skadevolder har handlet forkert – været uagtsom

– er der nogle situationer, hvor skadevolder alligevel ikke er erstatningsansvarlig.

Er den skade, der er sket, i forvejen dækket af en tings- forsikring eller en driftstabsforsikring, er skadevolder ikke erstatningsansvarlig. Det gælder dog kun, hvis skaden ikke er lavet med vilje eller ved grov uagtsomhed. Det fremgår af Lov om erstatningsansvar.

Eksempel

Smadrer et barn naboens glasrude ved en simpel uagtsomhed, og ruden er glasforsikret, er barnet ikke erstatningsansvarlig.

Vinduet bliver betalt af glasforsikringen.

Lov om erstatningsansvar fastslår også, at hvis stat, kom- mune eller en anden offentlig institution er selvforsik- rende, skal de erstatningsmæssigt betragtes på samme måde, som hvis de havde købt forsikring. Det betyder, at der ikke er forskel på, om barnet ved en simpel uagtsom- hed smadrer naboens glasforsikrede rude eller en rude

i kommunens skole, hvor kommunen er selvforsikrende. I ingen af tilfældene er barnet erstatningsansvarlig. For kommunens vedkommende betyder det, at den selv må betale ruden.

Forældres hæftelsesansvar

Den 1. juli 2009 trådte Lov om hæftelse for børns erstat- ningsansvar i kraft. Den betyder, at har et hjemmeboende barn under 18 år lavet en skade, som barnet kan bebrej- des, kan skadelidte nu kræve op til 7.500 kr. i erstatning fra den forælder, der har forældremyndigheden. Er der fælles forældremyndighed, hæfter de solidarisk. Dette nye ansvar kan dækkes af en ansvarsforsikring.

Forældre kan i visse situationer blive erstatningsansvarlig for hele den skade, deres barn laver. Det sker i de situa- tioner, hvor forældrene ikke har ført tilstrækkeligt tilsyn med deres børn – ikke opfyldt deres tilsynspligt.

Tilsynspligten

Forældres pligt til at føre tilsyn med deres børn er i sagens natur størst, når det drejer sig om små børn, der selv vanskeligt kan bedømme dagligdagens situationer og handle fornuftigt.

For at gøre forældrene ansvarlige skal skadelidte kunne bevise, at skaden ikke ville være sket, hvis forældrene havde holdt tilstrækkeligt øje med barnet. Hvor meget, forældre skal se efter deres børn, afhænger af barnets alder. Små børn kræver mere tilsyn end større børn. I mange tilfælde kan det være svært at bevise manglende tilsyn hos forældrene.

For større børn går forældrenes tilsynspligt normalt ud på at forhindre børnene i at få fat i farlige ting, såsom knive, kastepile, flitsbuer, luftbøsser, fyrværkeri og tændstikker.

Fortsættes næste side

Indhold (klikbar)

Forbrugerinformation og -værktøjer 28

Børn er selv erstatningsansvarlige for deres skadevolden- de handlinger. Det fremgår af Lov om erstatningsansvar, at børn under 15 år er ansvarlige for de skader, de laver, efter de samme regler som gælder for voksne: Den almin- delige erstatningsregel. Se side 5.

Xxxxxx tilsyn

I visse situationer er der andre, der overtager pligten til at føre tilsyn med børnene. Det kan være børneinstitutionen, skolen eller en barnepige.

Børns eget ansvar

Alder og normal opførsel

Når man skal finde ud af, om et barn, er ansvarlig for en skade, det har lavet, sammenligner man barnets handling med, hvordan børn på samme alder plejer at handle i en tilsvarende situation.

Har det skadevoldende barn handlet, som børn på sam- me alder normalt ville gøre, har barnet ikke gjort noget forkert og er ikke ansvarlig for skaden. Har barnet deri- mod handlet anderledes, er barnet ansvarligt.

Hvis et barn bliver erstatningsansvarligt, skal barnet selv betale for skaden. Har barnet ingen penge, kan det risikere at skulle betale, når det selv er begyndt at tjene

penge. De første 7.500 kr. kan skadelidte dog altid kræve betalt af den forældre, der har forældremyndigheden.

Nedre aldersgrænse for børn

I dansk erstatningsret er det en hovedregel, at børn under 4-5 år normalt ikke er ansvarlige for deres handlinger.

Det skyldes, at børn under denne alder har svært ved at vurdere, hvad der er rigtigt og forkert.

Nedsættelse eller bortfald af børns ansvar

I nogle tilfælde kan et barns erstatningsansvar blive ned- sat eller helt bortfalde. Ifølge Xxx om erstatningsansvar kan det ske på grund af:

– Manglende udvikling hos barnet.

Eksempel

Er et 6-årigt barn kun udviklet som et 3-årigt, bliver barnet sammenlignet med, hvad et 3-årigt barn burde vide.

– Handlingens beskaffenhed. Fx hvis skaden er sket på en for barnet kompliceret måde.

Eksempel

Hvis to 10-årige drenge leger med en drage, der vikler sig ind i nogle luftledninger med en kortslutning som resultat, vil drengenes erstatningsansvar bortfalde. Drengene er ikke gamle nok til, at de burde vide, hvad der får ledninger til at kortslutte.

– Omstændighederne i øvrigt.

Her kan skadelidtes og barnets økonomiske situation spille ind. Hvem kan økonomisk bedst bære tabet? Hvem har mulighed for at få skaden betalt af en forsikring?

Indhold (klikbar)

Forbrugerinformation og -værktøjer 28

Privat ansvar

Du kan i nogle forsikringsselskaber købe en særskilt pri- vat ansvarsforsikring. Men det er sjældent nødvendigt, da de fleste af os er ansvarsforsikrede via en indboforsikring.

Indboforsikringen, også kaldet privatforsikring, hjemfor- sikring, familieforsikring eller Familiens Basisforsikring, er en pakkeløsning, der bl.a. indeholder en ansvarsforsikring.

Ansvarsforsikringen dækker i Danmark og under kortva- rige rejser af højst 3 måneders varighed overalt i verden.

Hvem gælder ansvarsforsikringen for?

Ansvarsforsikringen gælder for alle familiemedlemmer, der er tilmeldt Folkeregisteret på forsikringstagerens adresse – også hjemmeboende voksne børn.

Forsikringen gælder også for medhjælp i husholdningen, men ikke for logerende. Endelig gælder forsikringen også for børn, der er flyttet hjemmefra. Men kun hvis de er un- der 21 år, bor alene og ikke selv har børn boende hos sig. Nogle selskaber dækker kun indtil 18 år.

Det dækker ansvarsforsikringen

Den private ansvarsforsikring dækker det erstatningsan- svar, familiens medlemmer kan pådrage sig, hvis de som privatpersoner er skyld i skade på andre personer eller på deres ting. Det betyder, at forsikringen betaler erstatning og omkostninger til dækning af et berettiget erstatnings- krav fra skadelidte.

Forældres hæftelsesansvar for hjemmeboende børns ska- devoldende handlinger – maks. 7.500 kr. kan være dæk- ket af ansvarsforsikringen.

Ansvarsforsikringen hjælper også med at afvise uberet- tiget krav, fx hvis skadelidte vil have erstatning, selv om der er tale om hændeligt uheld.

Forsikringen dækker skader på personer med mellem 5 og 10 mio. kr. alt efter forsikringsselskab samt skader på ting med mellem 2 og 10 mio. kr.

Det dækker forsikringen ikke

Det er vigtigt, at du læser undtagelsesbestemmelserne i din forsikring. Eksempelvis dækker ansvarsforsikringen ikke skader forvoldt med forsæt, med mindre skadevol- deren er under 14 år.

Andre undtagelser, hvor forsikringen ikke dækker, fx:

– Skader på egne ting eller på en selv

– Skader forvoldt med motorkøretøjer (her dækker mo- torkøretøjets lovpligtige ansvarsforsikring)

– Skader forvoldt af hunde (her dækker hundeejerens lovpligtige ansvarsforsikring)

– Skader man forvolder, mens man er spirituspåvirket

– Skader på ting, man har lånt, lejet, opbevarer for an- dre, eller som man af anden grund har sat sig i besid- delse af.

Ved kortvarigt lån eller leje af sædvanlige indbogen- stande til privat brug dækker de fleste forsikringsselska- ber dog ansvaret for skader på disse ting. Kortvarigt er normalt højst 30 dage.

Der er ofte en selvrisiko på denne dækning. Den even- tuelle selvrisiko må du selv betale til ejeren af den lånte eller lejede genstand.

Indhold (klikbar)

Forbrugerinformation og -værktøjer 28

Gæstebudsskader

Har du under privat samvær med andre ved en lille uagtsomhed lavet en tingskade, er du efter gældende retspraksis ikke erstatningsansvarlig. Det betyder, at den person skaden går ud over, ikke har krav på erstatning. Sådan en skade bliver kaldt en „gæstebudsskade“.

Efter retspraksis må vi under privat samvær acceptere, at der sker mindre tingskader, uden at vi kan kræve erstat- ning af skadevolderen. Alligevel er der ofte mulighed

for, at skadevolders ansvarsforsikring vil dække en del af skaden.

Indhold (klikbar)

Forbrugerinformation og -værktøjer 28

Fortsættes næste side

Indbo

Vores personlige ejendele som tøj, møbler og cykler kan blive beskadiget eller forsvinde ved brand, tyveri, hær- værk, vandskade eller ved et færdselsuheld. Sammen med vores erstatningsansvar kan disse risici forsikres på den kombinerede indboforsikring.

Hvem og hvad er dækket?

Indboforsikringen dækker de samme personer som nævnt under ansvarsforsikringen. Medhjælp i hushold- ningen er dog typisk kun dækket, hvis vedkommende bor hos forsikringstageren – fx som au-pair. Forsikringen omfatter alle de ejendele, der naturligt hører til et hjem. Det gælder også hobbyudstyr, campingudstyr og have- redskaber. Indbogenstande, der er lånt eller lejet, er også dækket.

Forsikringssummen mindst lig værdien

Forsikringssummen på forsikringen skal altid mindst svare til forsikringsværdien af indboet. Forsikringsværdien er, hvad det vil koste at genanskaffe alt indbo i tilfælde af totalskade – fx ved brand.

Er forsikringssummen på forsikringen for lille, er der un- derforsikret. I tilfælde af en skade betyder det, at erstat- ningen bliver mindre, end hvad det koster at genanskaffe det beskadigede. Forsikringstageren er selv ansvarlig for, at forsikringssummen er stor nok.

Ved underforsikring bliver erstatningen regnet ud efter denne formel:

Erstatning = skade x forsikringssum

forsikringsværdi

Eksempel

Er forsikringsværdien af indboet 200.000 kr., men forsikringssummen er på 100.000 kr., vil der kun blive udbetalt halv erstatning for skaden.

Brandforsikring

Brandforsikringen erstatter skader, når der har været ild i vores indbo, samt skader, der sker under brandsluknin- gen.

Ting, der med vilje bliver udsat for ild eller varme og der- med bryder i flammer, bliver ikke erstattet.

Eksempel

Du er ved at friturestege en kylling. Uheldigvis bliver olien så varm, at der går ild i den. Da du med vilje har udsat gryde og indhold for varme, bliver det ikke erstattet.

Kravet om, at der skal have været ild – altså flammer – betyder, at de såkaldte svideskader ikke bliver erstattet. Eksempelvis får man ingen erstatning, når gløden fra en tabt cigaret brænder hul i sofaen. Det får man kun, hvis der går ild i sofaen. Der skal altså have været flammer.

Brandforsikringen erstatter også skader, som skyldes eksplosion, direkte lynnedslag i beboelsen og pludselig tilsodning fra ovn eller oliefyr.

Fortsættes næste side

Indhold (klikbar)

Forbrugerinformation og -værktøjer 28

Tyveriforsikring

Tyveriforsikringen dækker forskelligt, alt efter om tyveriet er sket ved indbrud, ran, røveri, ved simpelt tyveri, eller der er tale om et cykeltyveri.

Da forsikringsselskabernes tyveridækning samtidig kan være forskellig – også med hensyn til selvrisiko – er det vigtigt, at du læser afsnittet om tyveridækning i din for- sikring.

Hovedreglen er, at forsikringen dækker skade og tab ved indbrudstyveri. Når tyveriet sker fra forsvarligt aflåste bygninger med lukkede og tilhaspede vinduer, er der tale om indbrudstyveri. Det er en betingelse for erstatning, at tyven har skaffet sig adgang på unormal måde. Fx brudt en dør eller et vindue op.

Tyveriforsikringen erstatter også tab, hvis man har været udsat for røveri eller ran.

Der er tale om røveri, hvis du med vold eller trusler om vold bliver frastjålet dine ting.

Ran er det åbenlyse tyveri, hvor der ikke bliver brugt eller truet med vold, og hvor tyveriet bliver bemærket af den bestjålne eller af andre tilstedeværende i det øjeblik, det sker. Fx tyveri fra tasker eller lommer.

Anmeld altid tyveri

For at få erstatning skal du anmelde et tyveri til politiet så hurtigt som muligt. Det samme gælder, hvis tyveriet er sket i udlandet, men her vil det altid være en god idé, at du af det lokale politi får en skriftlig kvittering på anmeldelsen.

Hedder din indboforsikring Familiens Basisforsikring 2, dækker forsikringen tyveri af tasker, der fravristes.

Al anden form for tyveri kalder forsikringsselskaberne simpelt tyveri. Dvs. de tilfælde, hvor tyven fx kan kravle ind ad et åbent vindue, eller hvor tyven stjæler din pung, uden at du bemærker det. Simpelt tyveri omfatter også tyveri fra en aflåst bil. Ved simpelt tyveri er der begræn- set dækning. Fx bliver penge, smykker samt guld- og sølvting ikke erstattet, og for andre tyvetækkelige ting – i forsikringen betegnet som særligt privat indbo – gælder, at der maksimalt bliver erstattet med en pct. af for- sikringssummen eller et fast beløb. Hvordan netop din forsikring dækker simpelt tyveri, må du læse i dine egne forsikringsbetingelser.

Cykeltyveri

Betingelsen for at få erstattet en stjålet cykel er, at den har været låst med en godkendt lås. Det dokumenterer du ved at sende dit låsebevis ind til forsikringsselskabet sammen med tyverianmeldelsen. Du skal også kunne oplyse cyklens stelnummer.

Er forsikringsselskabets betingelser opfyldt, og bliver cyklen ikke fundet, får du udbetalt erstatning. Erstatnin- gen bliver beregnet ud fra, hvad en tilsvarende ny cykel i dag koster minus en afskrivningspct., der er afhængig af den stjålne cykels alder. Erstatningen kan dog aldrig blive mindre end 10 pct. af, hvad en tilsvarende ny cykel koster, og så lav bliver erstatningen først, når cyklen er 19 år gammel. Nogle forsikringsselskaber har selvrisiko

ved cykeltyverier og typisk også en højeste værdi for den forsikrede cykel.

I nogle selskaber er cykeldækning et tilvalg, som du må betale ekstra for.

Indhold (klikbar)

Forbrugerinformation og -værktøjer 28

Skyldes skaden oversvømmelse på grund af stormflod, vil der efter nærmere bestemte regler være mulighed for at få erstatning fra „Stormflodspuljen“. I sådanne tilfælde annoncerer Stormrådet i aviserne om mulighederne for erstatning, der dog aldrig kan omfatte det indbo, der er i kælderen. Se xxx.xxxxxxxxxxx.xx.

Hærværksskader

Indboforsikringen betaler erstatning, hvis indbogenstan- dene i hjemmet har været udsat for hærværk. Fx hvis nogen kaster en sten ind gennem et åbent vindue og dermed ødelægger en lampe, eller hvis en indbrudstyv smadrer dele af hjemmet.

Vandskadeforsikring

Sker der vandskade på dit indbo, dækker forsikringen, hvis skaden skyldes, at vandet pludseligt strømmer ud fra husets installationer. Siver vandet derimod langsomt ud fx fra en utæt radiator, eller trænger regnvand ind gen- nem taget, er skaden ikke dækket.

Bor du til leje, kan der i visse tilfælde være mulighed for erstatning efter en vandskade, der skyldes, at nedbør el- ler smeltevand trænger gennem utætheder i bygningen.

Er der tale om en vandskade efter et voldsomt tø- eller skybrud, hvor vandet ikke har haft mulighed for at kom- me væk og derved oversvømmer boligen eller trænger op gennem afløbsledninger, dækker forsikringen vand- skaden.

Skader, som skyldes oversvømmelse fra hav, fjorde, søer eller vandløb dækkes ikke.

Køle- og dybfrostskader

Bliver varer i køleskab eller fryser ødelagt pga. en uforud- set strømafbrydelse, fx en kortslutning, bliver de ødelagte varer erstattet. Har du selv eller et familiemedlem slukket strømmen, er der ingen dækning.

El-skadedækning

Mange skader efter lynnedslag skyldes overspænding i ledningsnettet. Dette kan ødelægge elektriske apparater, uden at der opstår brand. Disse skader vil kun være dæk- ket, hvis din forsikring omfatter el-skadedækning, der kan være et tilkøb.

Færdselsuheld

Forsikringen dækker også, når dine eller familiens per- sonlige ejendele bliver ødelagt ved færdselsuheld. Dvs. et uheld, hvor et trafikmiddel har været indblandet. Skader på trafikmidlet bliver ikke erstattet af din indboforsikring.

Eksempel

Kører du på cykel over en sten og vælter, så forhjulet bliver skævt, og din jakke bliver ødelagt, er det kun jakken, der bliver erstattet.

Rejseforsikring

Privat rejsegods er forsikret under rejser og midlerti- digt ophold - typisk tre månder - overalt i udlandet med samme dækning som hjemme. Ved udlandsrejser er dækningen dog ofte begrænset til en vis procentdel af indboforsikringssummen.

Indhold (klikbar)

Forbrugerinformation og -værktøjer 28

Din indboforsikring kan indeholde en årsrejseforsikring, der gælder i hele verden eller et nærmere afgrænset geo- grafisk område. Læs derfor dine forsikringsbetingelserne i god tid før rejsen, da dækningen kan være forskellig fra selskab til selskab.

Genhusning

Bliver din lejlighed ubeboelig som følge af en skade, der er dækket af forsikringen, betaler forsikringsselskabet rimelige og nødvendige udgifter til flytning og til at bo et andet sted.

Retshjælpsforsikring

I visse tilfælde dækker forsikringen omkostninger ved civile retssager. Betingelserne for denne dækning er ens i alle selskaber og kan fås hos dit forsikringsselskab.

Indhold (klikbar)

Forbrugerinformation og -værktøjer 28

Fortsættes næste side

Hunde

Lov om hunde fastslår, at der er pligt til at erstatte de skader, som en hund laver. Kan det bevises, at skadelidte selv har medvirket eller været årsag til skaden, fx ved

at drille hunden, kan erstatningen blive nedsat eller helt falde bort. Loven fastslår også, at hunde skal være an- svarsforsikrede.

Hundeansvarsforsikringen dækker det erstatningsansvar, der fremgår af hundeloven, og den dækker som hovedre- gel kun i Danmark. Flere selskaber er dog parate til også at dække i udlandet, hvis du vil have hunden med ud at rejse. Derfor er det fornuftigt at kontakte sit eget forsik- ringsselskab før afrejsen.

Bliver hunden passet af andre, fx mens du er på ferie, dækker hundeansvarsforsikringen ikke de skader, hunden eventuelt måtte forvolde hos de mennesker, der passer den. Ved at passe hunden har de accepteret risikoen for, at hunden kan forvolde skader – og derfor kan de ikke få erstatning.

Heste

Lov om objektivt erstatningsansvar og lovpligtig ansvars- forsikring for løsgående heste indebærer, at hesteejeren bliver ansvarlig for de person- og tingskader, der forvol- des af hesten når den har revet sig løs.

Der er også en forsikringspligt for ejeren af hesten. Typisk vil hesteejerens ansvar for den løsgående hest, være dækket af den indboforsikring eller landbrugsforsikring, der allerede er købt.

Indhold (klikbar)

Forbrugerinformation og -værktøjer 28

Huset

De fleste husejere har lån i deres hus. For at husejeren overhovedet kan få et lån, skal huset være brandforsikret, idet husets værdi stilles som sikkerhed for långiveren.

Men langt de fleste husejere har indset, at andre skader på huset som fx storm- og vandskader kan true deres økonomi. Derfor har de i dag en kombineret husforsik- ring, som fx hedder villaforsikring, parcelhusforsikring, husforsikring eller husejerforsikring.

Brandforsikring

Bygningsbrandforsikringen dækker på samme måde som brandforsikringen af indboet. Men her er det huset med installationer og øvrigt inventar til huset, der er forsikret. Øvrigt inventar er fx vaske- og opvaskemaskine samt komfur.

Øvrig husforsikring

Foruden brandforsikringen omfatter den kombinerede forsikring også dækning mod andre former for bygnings- skader, fx storm-, vand- og frostskade, tyveri- og hær- værksskade, skade efter svampe- og insektangreb samt anden pludselig opstået skade.

For at en skade i forsikringsmæssig forstand er opstået pludseligt, skal den være uventet, og årsagen til skaden skal være pludselig.

Eksempel

En husmur slår revner i nattens løb. At muren revner, skyldes, at jorden under huset over et længere tidsrum er skyllet væk. Denne skade bliver ikke dækket, da årsagen til revnen ikke er pludselig.

Eksempel

I forbindelse med højtryksspuling af den kommunale del af kloaksystemet bliver kælderen i en villa oversvømmet af opstigende kloakvand. Skaden bliver erstattet, da både

årsag og selve skaden opfylder kravet om at være pludselige, ligesom skaden er uventet.

Husejeransvar

Den kombinerede husforsikring dækker det erstatnings- ansvar, en husejer kan pådrage sig, fx hvor folk kommer til skade ved at falde på et isglat fortov, hvor der burde være gruset.

Genhusning

Bliver huset ubeboeligt som følge af en skade, der er dækket af forsikringen, betaler forsikringsselskabet ri- melige og nødvendige udgifter til flytning og til at bo et andet sted.

Retshjælpsforsikring

Forsikringen har også en retshjælpsdækning, der i nogle situationer kan dække en del af udgifterne til advokat ved retssager fx pga. uenighed om køb og salg af hus, om- bygning m.m.

Rør- og kabelforsikring

Mod ekstrabetaling kan forsikringen omfatte skjulte rør- og elkabler samt stikledninger. Fx vil en forsikring,

der omfatter skjulte rør, dække skader, der er en følge af utætheder. Det gælder også, selv om røret er tæret.

Fortsættes næste side

Indhold (klikbar)

Forbrugerinformation og -værktøjer 28

Sådan beregnes erstatningen

I dag er et parcelhus som hovedregel forsikret efter fuld- og nyværdiprincippet. Ved skade bliver det beskadigede repareret eller genopført, så bygningen fremstår som før skaden. Erstatningen kan nedsættes, hvis huset er dårligt vedligeholdt, og er det den dårlige vedligeholdelse, der er årsag til skaden, kan man miste retten til erstatning.

For visse typer af skader kan der være fastsat specielle regler, som erstatningen bliver beregnet efter. Det gælder fx kortslutningsskader og i nogle selskaber også skader på skjulte rør.

Ejerskifteforsikring

Fra 1. januar 1996 trådte loven om forbrugerbeskyttelse ved erhvervelse af fast ejendom i kraft. Det betyder, at en sælger nu kan blive fri for en væsentlig del af sit 10-årige ansvar for mangler ved den solgte ejendom. Betingelsen er, at sælger før salget får udarbejdet en tilstandsrapport og indhenter et bindende tilbud fra et forsikringsselskab på en ejerskifteforsikring og tilbyder at betale halvdelen af prisen på den tilbudte forsikring.

Ejerskifteforsikringens formål er at dække skader, som ikke fremgår af tilstandsrapporten, fordi de ikke har kun- net konstateres ved huseftersynet. Ejerskifteforsikringen dækker også skader, som den bygningssagkyndige ved en fejl ikke har angivet i rapporten. Har du ikke købt en ejerskifteforsikring, er du ikke dækket i de tilfælde.

Ejerskifteforsikringen dækker kun en skade, hvis husets tilstand afviger fra, hvad der er normalt for intakte ejen- domme af den pågældende type og alder og almindelig god vedligeholdelsesstand. Da det fx er helt normalt, at kældre i ældre huse er fugtige, vil forsikringen ikke dække sådanne fugt-problemer.

Der er i lovgivningen opstillet nogle krav til ejerskiftefor- sikringens indhold. De skal være opfyldt, for at sælgeren går fri at sit ansvar for skader ved huset, og for at købe- ren har krav på, at sælgeren betaler halvdelen af forsik- ringspræmien.

Efter den 1. maj 2012 dækker ejerskifteforsikringen også el-installationer, der ikke fungerer, har nedsat funktion eller som er ulovlige, vvs-installationer, der ikke fungerer, har væsentligt nedsat funktion eller som er ulovlige og merudgifter, der kræves for at leve op til nutidens regler i byggelovgivningen, når skaden/ulovligheden skal repare- res (forøgede byggeudgifter).

Køberen har mulighed for at udvide ejerskifteforsikringen med en længere løbetid fx fra 5 år til 10 år.

Indhold (klikbar)

Forbrugerinformation og -værktøjer 28

Bilen

Langt de fleste private bilejere har forsikret deres bil med en kombineret kaskoforsikring, der også omfatter an- svarsforsikring. Er der ikke gæld i bilen, og er der tale om en ældre bil, nøjes mange med den lovpligtige ansvars- forsikring.

Ansvar for motorkøretøjer

Ifølge færdselsloven skal den ansvarlige for et motorkø- retøj erstatte de skader, som køretøjet volder ved færd- selsuheld, ved eksplosion eller ved brand i brændstofsan- lægget. Det betyder, at ejeren altid er erstatningspligtig for disse uheld. Disse erstatningskrav vil blive betalt via motorkøretøjets lovpligtige ansvarsforsikring.

Nedsættelse af erstatning

Ved personskader kan erstatningen blive nedsat eller helt falde bort, hvis skadelidte eller afdøde ved grov uagt- somhed eller med vilje selv har medvirket til skaden. Det samme gælder ved tingskade. Her er det dog nok, at man har opført uagtsomt. Det behøver ikke være groft uagt- somt.

Motoransvarsforsikring

Ansvarsforsikringen for et motorkøretøj er lovpligtig og dækker det erstatningsansvar, som ejer eller bruger kan få. Ansvarsforsikringen dækker for et enkelt uheld personskader eller tab af forsørger op til 124 mio. kr. og

tingskader op til 25 mio. kr. (2019). dækningssummerne bliver reguleret hvert år pr. 1. januar).

Ingen dækning af føreren

Ansvarsforsikringen dækker ikke skade på motorkøretø- jets fører. Forsikringen dækker heller ikke skade på for- sikringstagerens, førerens eller brugerens ting og heller ikke skade på et tilkoblet køretøj – fx trailer. Derimod er passagererne dækket.

Kaskoforsikring

Ejere af et motordrevet køretøj (bil, motorcykel, scooter eller knallert) kan ud over den lovpligtige ansvarsforsik- ring også kaskoforsikre deres køretøj. Har man lånt penge til at finansiere købet, er det normalt altid et krav, at der købes kaskoforsikring.

Forsikringen dækker enhver skade på det forsikrede kø- retøj – der ikke er undtaget, samt tyveri af køretøjet.

Kaskoforsikringen dækker fx ikke:

– Skader, der alene opstår i de mekaniske dele, med mindre skaden er sket ved brand, eksplosion, kortslut- ning, lynnedslag, røveri, tyveri og hærværk samt under transport ved hjælp af andet transportmiddel

– Skader sket under behandling og bearbejdning, med mindre skaden skyldes kørsel i forsikringstagerens interesse

– Skader opstået på grund af rust, slitage, stenslag i lak, ridser og lign.

– Skader lavet med vilje eller ved grov uagtsomhed

– Xxxxxx, hvis køretøjet blev ført af en person, der var påvirket af spiritus

– Skader, hvis køretøjet blev ført af en person, der ikke har kørekort, med mindre det godtgøres, at skaden ikke skyldes manglende kørefærdighed.

Fortsættes næste side

Indhold (klikbar)

Forbrugerinformation og -værktøjer 28

Ved kørsel i udlandet med et motorkøretøj med en tilladt totalvægt på højst 3,5 ton rummer kaskoforsikringen også en redningsforsikring - typisk Rødt Kort-ordningen eller en lign. redningsordning. De nærmere forsikrings- betingelser fremgår af det røde servicekort, som du kan hente på xxx.xxx.xx.

Biltur i udlandet

Tilvalg på bilkaskoforsikring

I tilknytning til den almindelige bilkaskoforsikring er det i de fleste selskaber muligt at købe forskellige tilvalg. De vigtigste er:

– Friskadedækning betyder, at man undgår præmiestig- ning og/eller selvrisiko ved fx skader på bilens glas- dele, skader efter nedstyrtende genstande og skader som følge af tyveri og brand

– Bilsavnsforsikring giver mulighed for erstatning enten som et nærmere bestemt beløb af reparationsudgif- ten ved en kaskoskade eller som et dagligt beløb, hvis bilen er stjålet

– Værdiforringelse betyder, at man får udbetalt en kon- tant erstatning, hvis ens nyere bil (normalt højst tre år gammel) kommer ud for en alvorlig skade.

Indhold (klikbar)

Forbrugerinformation og -værktøjer 28

Ulykke

En ulykkesforsikring dækker personskader efter en ulykke.

Du kan også få erstatning for skader efter forvridninger og forstrækninger. Ikke kun på arme og ben, men også forvridninger i resten af kroppen, fx ryg og nakke.

Der er i princippet to typer ulykkesforsikringer. Hoved- parten af forsikringsselskaberne tilbyder den udvidede forsikring, når du køber en ny ulykkesforsikring.

Traditionel dækning af ulykkestilfælde

Du kan få erstatning, når du som forsikret tilfældigt bliver ramt af en pludselig udefra kommende hændelse, som medfører beskadigelse af legemet.

Eksempel

Der er dækning, hvis du får en tagsten i hovedet eller bliver kørt ned.

Mange forsikringsselskaber dækker dog også skader efter forvridninger og forstrækninger af arme og ben. Skader sket som følge af, at du besvimer eller får et ildebefin- dende, er ikke dækket.

Udvidet dækning af ulykkestilfælde

Du kan få erstatning, når der er tale om en skade efter en pludselig hændelse. Det er ikke et krav, at noget udefra kommende er årsag til ulykken.

Eksempel

Du kommer til skade ved at køre galt med din bil, fordi du falder i søvn, besvimer eller får et ildebefindende.

Eksempel

Du løfter en lænestol og får derved et knæk i ryggen.

Forsikringssum og erstatning

Du fastsætter forsikringssummen efter eget ønske og be- hov med et beløb ved 100 pct. invaliditet samt et beløb ved død. Medfører en ulykke invaliditet (mén) på 5 pct. eller derover, udbetaler forsikringsselskabet en erstatning, der svarer til ménprocenten af forsikringssummen. Nogle selskaber udbetaler først erstatning ved en méngrad, der er større end 5 pct.

Eksempel

Er din forsikringssum på 500.000 kr., og du får en méngrad på 10 pct., vil du få en erstatning på 50.000 kr.

Tandskader kan dækkes

Forsikringen kan også helt eller delvis dække udgifter til tandbehandling, når tandskaden er sket ved en ulykke. Selv om børn er omfattet af den offentlige tandpleje, til de er 18 år, skal tandskader alligevel meldes til en eventu- el børneulykkesforsikring, da tandskader på børn i nogle tilfælde først kan laves helt færdige, efter at børnene er fyldt 18 år.

Ulykkesforsikringen dækker typisk ikke tandskader, der er sket ved tygning af mad.

Fortsættes næste side

Indhold (klikbar)

Forbrugerinformation og -værktøjer 28

Anmeld skaden med det samme

Når en skade er sket, skal forsikringsselskabet hurtigst muligt have en anmeldelse og eventuelle lægelige oplys- ninger om skaden.

Fritidsulykkesforsikring

Har du arbejde af en vis varighed – typisk 30 timer pr. uge, kan du købe en fritidsulykkesforsikring, der alene dækker ulykker i din fritid.

Heltidsulykkesforsikring

Med en heltidsulykkesforsikring er du dækket hele døg- net. Ved en ulykke på arbejdspladsen, der medfører invaliditet, kan du få erstatning både fra din heltidsulyk- kesforsikring og fra din arbejdejdsgivers lovpligtige arbejdsskadeforsikring.

Studerende, hjemmegående, selvstændige og arbejdsle- dige kan kun købe heltidsulykkesforsikring.

Forsikring af børn

Xxxx op til 18 år kan forsikres, ved at forældrene køber en ulykkesforsikring for dem. Skade ved børns erhvervsar- bejde vil normalt være undtaget, da børnene her vil være dækket af arbejdsgiverens lovpligtige arbejdsskadeforsik- ring.

Andre ulykkesforsikringer

Rejseforsikring. Kan have tilknyttet en ulykkesforsikring, der betaler erstatning, hvis der sker en ulykke på rejsen.

Autoulykkesforsikring. Kan være knyttet til en bestemt bil og dækker, hvis føreren eller passageren i bilen kom- mer til skade ved et færdselsuheld. I nogle tilfælde er det kun føreren, der er dækket.

Gruppeulykkesforsikring. Købes ofte af arbejdspladser eller foreninger for de ansatte eller foreningens medlem- mer.

Fortsættes næste side

Indhold (klikbar)

Forbrugerinformation og -værktøjer 28

Pensionsordninger

Det danske pensionssystem består af tre dele:

Sociale ordninger Folkepension, førtidspension, ATP (Ar- bejdsmarkedets Tillægspension) og LD (Lønmodtagernes Dyrtidsfond) og efterløn.

Arbejdsmarkedspensioner, herunder firmapensioner Disse pensionsordninger er aftalt mellem parterne på ar- bejdsmarkedet som led i overenskomsterne eller mellem en virksomhed og dens ansatte.

Private ordninger Det er pensionsordninger, du selv kan oprette i pensionsselskaber og pengeinstitutter.

For alle tre dele gælder, at du er sikret økonomisk typisk i forbindelse med dødsfald, sygdom og alderdom. De so-

ciale ordninger sikrer dig en indtægt, så du ikke lider nød, når du når pensionsalderen.

Arbejdsmarkedspensionerne skal sikre dig et rimeligt forhold mellem det, du kan få i pension, og det, du tjener, mens du er erhvervsaktiv. Og endelig giver de private ordninger dig mulighed for selv og på egen hånd at skaffe dig yderligere indtægt, når du bliver pensioneret.

Arbejdsmarkedspensioner, herunder firmapensioner

Disse pensionsordninger er aftalt mellem parterne på arbejdsmarkedet som led i overenskomsterne eller mel- lem en virksomhed og dens ansatte. Der findes mange forskellige slags arbejdsmarkedspensionsordninger. En hovedregel er, at arbejdsgiveren indbetaler 2/3 af pensi- onsbidraget, mens lønmodtageren betaler resten.

Pensionsordningerne oprettes i pensionsselskaber eller pensionskasser, der fx etablerer ordninger med løbende

udbetalinger, dvs. at der udbetales et beløb fra pensions- alderen, og indtil man dør. Det er også muligt at oprette pensionsordninger, hvor udbetalingen sker i rater i en tidsbegrænset periode (ratepension) eller på én gang (kapitalpension).

Ydelser og bidrag

Hvilke ydelser, den enkelte er omfattet af i sin pensions- ordning, bestemmes af pensionsvilkår, vedtægter eller af den overenskomst, der er aftalt mellem arbejdsmarkedets parter. Det samme gælder størrelsen af det bidrag, der indbetales. Udbetalingens størrelse ved pensionstids- punktet er bl.a. afhængig af bidragets størrelse og ens alder på ind- og udtrædelsestidspunktet.

Alle medlemmer af den samme pensionsordning får tilbudt de samme ydelser. Der kan fx være tale om en kombination af flere af følgende ydelser: Alderspension, ratepension, alderssum/kapitalpension, invalidepension, ægtefællepension, børnepension, ugiftesum, præmiefrita- gelse, gruppelivsforsikring og forsikring ved visse kritiske sygdomme.

Ydelserne etableres typisk med obligatoriske dækninger, men der kan også være tale om, at du selv kan være med

Indhold (klikbar)

Forbrugerinformation og -værktøjer 28

til at bestemme størrelsen af nogle af ydelserne, ligesom der kan være valgfrie ydelser. Det fremgår af din pensi- onsordning, hvilke ydelser der er obligatoriske, og hvilke du selv kan være med til at bestemme over. – Spørg i dit pensionsselskab eller din pensionskasse.

Flyttemuligheder

Da de fleste arbejdsmarkedspensioner er kollektive, obli- gatoriske og knyttet til det konkrete ansættelsesforhold, kan du ikke selv uden videre flytte dem til et andet pensi- onsselskab. Skifter du job, kan du imidlertid som hovedre- gel flytte din gamle pensionsordning med over i den nye pensionsordning. I nogle pensionsselskaber er det gratis, i andre opkræves et ekspeditionsgebyr. I stedet for at overføre pensionsordningen kan du også vælge at blive hvilende medlem/få ordningen omskrevet til en fripolice.

Private ordninger

Private pensionsordninger kan du selv oprette i pensions- selskaber og pengeinstitutter. Hvis du ønsker at oprette denne type pensionsordning, skal du tage udgangspunkt i din egen situation og overveje, hvilken økonomisk sik- ring du har behov for.

Der er generelt tre formål med en pensionsordning:

– at sikre sin familie økonomisk ved død

– at sikre sig selv og familien, hvis du på grund af syg- dom ikke mere er i stand til at arbejde og tjene penge

– at sikre din alderdom økonomisk ved en pensions- opsparing.

Du kan oprette en pensionsordning, der præcist dækker netop dit behov. Normalt kan du også altid ændre din privattegnede forsikring/pension, efterhånden som din

eller din families situation ændrer sig. Du skal dog være opmærksom på, at det kan betyde, at du skal aflevere nye helbredsoplysninger til pensionsselskabet.

Når du overvejer at oprette en pensionsordning, og dit behov skal vurderes, kan du vælge at medregne de ydel- ser, som kommer fra de offentlige sociale ordninger som fx folkepension, efterløn, førtidspension, ATP m.m. samt andre pensionsordninger, du måtte have.

De mest almindelige pensionsordninger

Kapitalpension En kapitalpension er en pensionsordning, der udbetales som et engangsbeløb, tidligst når du når efterlønsalderen.

Ratepension En ratepension er en pensionsordning, der udbetales i månedlige ydelser over 10-25 år. Udbetalin- gerne kan tidligst begynde, når du når efterlønsalderen. Ved din død udbetales ydelserne til dine efterladte, som dog har mulighed for at ændre ydelserne til en engangs- udbetaling.

Livrente En livrente er en pensionsordning, der udbetales i månedlige ydelser. Udbetalingerne kan tidligst begynde, når du når efterlønsalderen, og kan fortsætte, så længe du lever. Du kan også oprette en livrente med en garan- tiperiode. Dør du, inden garantiperioden er udløbet, vil de resterende ydelser op til garantiperiodens udløb blive udbetalt til dine efterladte. Er du gift, eller har du en samlever, kan du desuden vælge, at der skal udbetales et månedligt beløb til din ægtefælle/samlever enten livsva- rigt eller i en aftalt periode.

Livsforsikring En aftalt forsikringssum udbetales til dine efterladte, hvis du dør inden det aftalte udløbstidspunkt. Som privat person kan du godt oprette en gruppelivs- forsikring som tillæg til en pensionsopsparing, selvom en

Indhold (klikbar)

Forbrugerinformation og -værktøjer 28

gruppelivsforsikring typisk tegnes af ansatte i en virk- somhed eller af medlemmer i en forening.

Krydslivsforsikring Oprettes oftest af par i papirløse forhold. Du opretter en livsforsikring på din kærestes liv. Hvis kæresten dør, får du forsikringssummen udbetalt. Din kæreste tegner en tilsvarende forsikring på dit liv.

Invaliderente og invalidesum Giver dig økonomisk dæk- ning, hvis din erhvervsevne på grund af sygdom eller ulykke bliver nedsat til normalt en tredjedel eller derun- der.

I nogle tilfælde vil du dog også kunne få udbetaling, hvis din erhvervsevne nedsættes med 50 pct. Invalidesummen udbetales én gang for alle ved varigt tab af erhvervsev- nen, og invaliderenten udbetales månedligt, så længe er- hvervsevnen er nedsat ud over en karenstid, der oftest er tre måneder. Dog længst til den dato, hvor invaliderenten ophører ifølge policen. Typisk når du når den almindelige pensionsalder. Invaliderente eller invalidesum oprettes ofte i kombination med andre forsikringsformer.

Helbreds- eller sundhedsforsikring En helbreds- eller sundhedsforsikring giver en økonomisk dækning, hvis du ønsker at supplere de offentlige behandlingstilbud med private.

Visse kritiske sygdomme Udbetaler et aftalt beløb, hvis du rammes af visse kritiske sygdomme som fx blodprop, kræft, hjerneblødning eller sklerose.

Flyttemuligheder

Hvilke flyttemuligheder, der er i en privat pensions- ordning – og ikke mindst hvilke omkostninger, der er forbundet med flytningen – varierer mellem pensions-

selskaberne og mellem forskellige typer af ordninger. Det er vigtigt, at du nøje undersøger omkostningerne, før du træffer beslutning om at opsige din pensionsordning.

Helbredsoplysninger, begunstigelser m.m.

Helbredsoplysninger

Når du opretter en pensionsordning, skal du i mange til- fælde aflevere oplysninger om dit helbred. Det kan også blive aktuelt, hvis du vil ændre på en eksisterende pensi- onsordning. Du vil fra pensionsselskabet få udleveret en vejledning om udfyldelse af helbredsoplysninger, og du vil typisk få udleveret et omfattende skema, en „helbreds- erklæring“, som du skal udfylde vedrørende dit helbred.

Det er meget vigtigt, at du oplyser, hvad du har fejlet, og hvilke lægebehandlinger du har gennemgået. Du skal ikke selv vurdere, hvilke sygdomme det er nødvendigt at oplyse om. Hvis du undlader at oplyse om en sygdom, der har betydning for selskabets vurdering af, om forsik- ringen kan tegnes på normale vilkår, kan det betyde en

nedsat eller i værste fald slet ingen erstatning. Vær derfor meget opmærksom på, at de helbredsoplysninger, du giver til selskabet, er fyldestgørende og korrekte.

Hvis du er usikker på, om du har alle oplysninger med, kan du kontakte din læge for at få oplysningerne fra din journal. Forsikringsselskabet har tavshedspligt i forbin- delse med de oplysninger, du giver om dig selv.

Præmiefritagelse

Opretter du en pensionsordning med præmiefritagelse, betyder det, at du får udbetalt den aftalte ydelse på det fastsatte udbetalingstidspunkt, selv om du – på grund af nedsat erhvervsevne – ikke har betalt præmie på forsik- ringen. Præmiefritagelsen kræver, at erhvervsevnen er

Indhold (klikbar)

Forbrugerinformation og -værktøjer 28

nedsat til en tredjedel eller halvdelen, og der er typisk en karenstid på tre måneder.

Begunstiget

Inden en pensionsordning træder i kraft, er det vigtigt, at du tager stilling til, hvem der skal have en eventuel forsik- ringsydelse udbetalt, når du dør. Den eller de personer, du ønsker skal have beløbet, kaldes begunstigede. Afhængig af, hvordan din pensionsordning er oprettet, kan der være lovgivning for, hvem du må indsætte som begunstiget. Er du i tvivl, kan dit pensionsselskab oplyse om reglerne.

Hvordan investeres din opsparing?

Traditionelt er det pensionsselskabet, som bestemmer, hvordan din pensionsopsparing skal investeres inden for de rammer, som Finanstilsynet fastsætter. Men hos de fleste pensionsselskaber findes der muligheder for, at du selv kan være med til at bestemme, hvordan din opspa- ring skal investeres. Det kaldes unit linked-ordninger. Unit linked betyder „enheder, der er koblet sammen“. Forrent- ningen af pensionsopsparingen er koblet sammen med afkastet på de konkrete investeringer, man har valgt.

Indhold (klikbar)

Forbrugerinformation og -værktøjer 28

På arbejdet

På arbejdet gælder der helt specielle regler for, hvem der skal betale erstatning, hvis der sker skade på personer eller ting.

Kommer du til skade under udførelsen af dit arbejde, har du krav på erstatning. Erstatningsmulighederne fremgår af Lov om arbejdsskadesikring, der gælder for enhver, der er ansat til at udføre arbejde her i landet, uanset om arbejdet er lønnet eller ulønnet, og om der er tale om varigt arbejde eller ej. Selvstændige og medarbejdende ægtefæller kan også få erstatning efter loven, hvis de har købt en forsikring.

Arbejdsgiverens ansvar

Ifølge dansk ret hæfter arbejdsgiveren for det erstat- ningsansvar, som de ansatte pådrager sig ved uagtsom- me handlinger, når de arbejder.

Det betyder, at arbejdsgiveren kan blive erstatningsan- svarlig uden selv at have gjort noget forkert.

Erhvervsansvarsforsikring

Arbejdsgiveren kan sikre sig mod de økonomiske føl- ger af et eventuelt erstatningsansvar ved at købe en erhvervsansvarsforsikring. Forsikringen er frivillig, men køber han ikke forsikringen, må han selv betale for de ansattes skadevoldende handlinger.

Erhvervsansvarsforsikringen dækker både arbejdsgive- rens og de ansattes erstatningsansvar. Men lige som på en privat ansvarsforsikring er der situationer, hvor forsik- ringen ikke dækker, selv om skadevolder er erstatnings- ansvarlig. Fx hvis en ansat laver skader med vilje.

Forsikringspligt

I princippet har alle, der beskæftiger medhjælp både i er- hverv og i privat husholdning, pligt til at købe en arbejds- skadeforsikring, som så betaler erstatning i tilfælde af en arbejdsskade. Forsikringspligten gælder ikke for staten og kommunerne, der i stedet for at forsikre sig, selv må betale erstatning ved en arbejdsskade.

Privatpersoner, der i et kalenderår beskæftiger medhjælp i husholdningen i højst 400 timer, skal heller ikke købe en arbejdsskadeforsikring. I stedet vil en tilskadekommen medhjælp få erstatningen betalt fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.

Arbejdsskaden

Efter loven er der tale om en arbejdsskade hvis:

– En personskade forårsaget af en hændelse eller en påvirkning, der sker pludseligt eller inden for 5 dage.

– Erhvervssygdomme.

Erstatning efter loven

Efter en godkendt arbejdsskade giver loven mulighed for følgende erstatninger:

– Erstatning for udgifter til sygebehandling, optræning og hjælpemidler fx briller, der bliver ødelagt på arbej- det. Ved permanente udgifter fastsættes erstatningen til et engangsbeløb.

– Erstatning for tabt erhvervsevne.

– Godtgørelse for varigt mén.

Indhold (klikbar)

Forbrugerinformation og -værktøjer 28

– Overgangsbeløb ved dødsfald til efterladte eller samle- ver, hvor samlivet har bestået i 2 år inden dødsfald.

– Erstatning for tab af forsørger.

Erstatning ud over loven

Hvis arbejdsgiveren eller en anden person er skyld i arbejdsskaden, kan den tilskadekomne få erstatning for svie og smerte. Det vil være en fast takst pr. sygemeldt dag. Har skaden medført et løntab, kan dette også kræves erstattet af skadevolderen. Disse erstatningskrav betales ikke af arbejdsskadeforsikringen, men af den erstatnings- ansvarlige eller dennes ansvarsforsikring.

Indhold (klikbar)

Forbrugerinformation og -værktøjer 28

Forbrugerinformation og -værktøjer

Indhold (klikbar)

Forbrugerinformation og -værktøjer 28