INDLEDNING
Arbejdsgivers rettigheder og pligter
Orientering til udenlandske arbejdsgivere
Indhold
3
4
TEGNING AF FORSIKRING FOR ARBEJDSULYKKER 4
SIKRING FOR ERHVERVSSYGDOMME 4
ARBEJDSSKADESIKRINGENS YDELSER 4
ANMELDELSE AF ULYKKESTILFÆLDE 4
ANMELDELSE AF ERHVERVSSYGDOMME 4
ARBEJDSMARKEDETS TILLÆGSPENSION (ATP)
5
7
ARBEJDSGIVERENS FORPLIGTELSER 7
REFUSION AF LØN UNDER SYGDOM MV 7
ARBEJDSGIVERENS XXXXXXXXXXXX 0
FORSIKRING FOR PRIVATE ARBEJDSGIVERE 8
9
11
DAGPENGEGODTGØRELSE FRA ARBEJDSGIVEREN (G-DAGE)
12
SYGEHJÆLP, FAMILIEYDELSER, SOCIAL PENSION
13
ARBEJDSGIVERS RETTIGHEDER OG PLIGTER
14
Indledning
I visse tilfælde er personer, der er beskæftiget i et EØS-land eller Schweiz for en arbejds- giver eller virksomhed, der ikke har hjemsted i Danmark, omfattet af dansk lovgivning om social sikring.
Reglerne herom er fastsat i EF-forordning nr. 883/2004 om koordinering af de sociale sik- ringsordninger (og EF-forordning 1408/71 om anvendelse af de sociale sikringsordninger på arbejdstagere, selvstændige erhvervsdrivende og deres familiemedlemmer, der flytter inden for Fællesskabet, som fortsat gælder for Norge, Island, Liechtenstein og Schweiz).
I sådanne situationer har arbejdsgiveren/virksomheden de samme rettigheder og pligter efter dansk lovgivning om social sikring som arbejdsgivere/virksomheder, der har hjemsted i Danmark, og som beskæftiger arbejdstagere her i landet – herunder pligt til at betale bidrag til danske sociale sikringsordninger.
I det følgende gives en kort orientering om arbejdsgiverens rettigheder og pligter, herunder en beskrivelse af fremgangsmåden ved indbetaling af bidrag mv. til det danske sikringssy- stem.
Arbejdsskadesikring
Arbejdsgiveren har erstatningsansvar for følgerne af ulykker og erhvervssygdomme, som
rammer de ansatte.
Arbejdsgiveren skal afdække erstatningsansvaret for ulykker ved at tegne forsikring i et forsikringsselskab, der udbyder arbejdsulykkesforsikring efter lov om arbejdsskadesikring. Arbejdsgiverens ansvar for erhvervssygdomme er afdækket gennem obligatorisk medlem- skab af Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.
Arbejdsgivere, der ikke har tegnet forsikring eller betalt bidrag til Arbejdsmarkedets Er- hvervssikring til afdækning af risikoen for erhvervssygdomme, vil blive pålagt en bøde. De vil tillige blive pålagt selv at betale erstatningsbeløb og gebyr for Arbejdsskadestyrelsens sagsbehandling, hvis en ansat pådrager sig en arbejdsskade.
Tegning af forsikring for arbejdsulykker
Forsikringen skal tegnes i et forsikringsselskab, der udbyder arbejdsulykkesforsikring efter lov om arbejdsskadesikring. Præmien afhænger af, hvilken type erhverv/risikogruppe der er tale om, og fastsættes af forsikringsselskaberne individuelt. På www.forsikringogpension. dk kan man se hvilke forsikringsselskaber, der tegner arbejdsulykkesforsikring, og de gen- nemsnitlige præmier for forskellige brancher. Forsikringsdækningen er den samme i alle selskaber, uanset præmiens størrelse.
Sikring for erhvervssygdomme
Arbejdsskadesikringens ydelser
Arbejdsskadesikringen giver ret til godtgørelse for varigt mén, erstatning for tabt erhvervsev- ne samt visse behandlingsudgifter. Hvis arbejdsulykken eller erhvervssygdommen medfører døden, kan de efterladte få erstatning for tab af forsørger. Arbejdsskadesikringens ydelser er lovbestemte kontantydelser, som udbetales til modtageren, uanset hvor modtageren har bopæl.
Anmeldelse af ulykkestilfælde
Arbejdsgiveren skal anmelde ulykker til forsikringsselskabet, hvis det må antages, at ulykker har erstatningsberettigende følger. Anmeldelse kan ske på en formular, der findes på www. xxx.xx. Arbejdsskadestyrelsen skal underrettes om dødsfald inden 48 timer på tlf. nr. x00 00 00 00 00, selvom ulykken er anmeldt til forsikringsselskabet.
Anmeldelse af erhvervssygdomme
Det er lægerne, der har pligt til at anmelde erhvervssygdomme. Arbejdsgiveren skal ikke an- melde erhvervssygdomme. Anmeldelse kan ske på en formular, der findes på xxx.xxx.xx
Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP)
Arbejdsgiver skal betale bidrag til den danske tillægspensionsordning, ATP.
Registrering
Arbejdsgivere, der ikke har hjemsted i Danmark, og som skal indbetale ATP for lønmodta- gere, skal registreres hos Erhvervsstyrelsen. SKAT eller Erhvervsstyrelsen tildeler herefter arbejdsgiver et CVR/SE-nummer, der skal anvendes ved enhver indbetaling og indberetning af bidrag til ATP.
Arbejdsgiver skal foretage denne anmeldelse hos Erhvervsstyrelsen senest 8 dage efter
første lønudbetaling.
Arbejdsgiver og lønmodtager kan aftale, om arbejdsgiver ønsker vejledning, opkrævning mv. sendt direkte fra ATP, eller om arbejdstageren skal handle på arbejdsgiverens vegne og selv foretage indbetalinger, holde sig orienteret om ordningen mv. Ønskes opkrævning mv. sendt direkte til arbejdsgiver, skal der rettes henvendelse til ATP med henblik på ændring af adressen fra lønmodtagerens c/o adresse til arbejdsgiverens adresse i udlandet.
Hvis arbejdsgiver indberetter til SKAT´s indkomstregister (e-Indkomst), videresendes med- delelsen om tildeling af CVR/SE-nr. og registrering som ATP-pligtig arbejdsgiver automatisk til ATP. Arbejdsgiveren (eller arbejdstageren) vil herefter modtage yderligere orienterings- materiale om ATP-ordningen direkte fra ATP. Andre arbejdsgivere skal kontakte ATP.
Bidragspligten
Medlemmer af ATP er lønmodtagere, der er fyldt 16 år, og som er beskæftiget hos den samme arbejdsgiver i mindst 9 timer om ugen (ugelønnede), mindst 18 timer i en 14-dages periode (14-dageslønnede) eller mindst 39 timer om måneden (månedslønnede). Bidraget beregnes på grundlag af antallet af timer i perioden.
Arbejdsgiver skal beregne det ATP-bidrag, som skal tilbageholdes i forbindelse med løn- kørslen. Andelen, som tilbageholdes for den ansatte, udgør 1/3, mens arbejdsgivers andel udgør 2/3. For en fuldtidsbeskæftiget månedslønnet udgør det samlede bidrag fra arbejds- giver og lønmodtager 3.408 DKK årligt eller 852 DKK i kvartalet.
Indbetaling
Det samlede bidrag indbetales af arbejdsgiver kvartalsvis bagud og forfalder til betaling den
1. maj, 1. august, 1. november og 1. februar. Sidste rettidige betalingsdag er den 7. i for- faldsmåneden. Falder sidste rettidige betalingsdag på en lørdag eller en helligdag, er sidste frist for betaling den førstkommende hverdag.
ATP opgør og opkræver det skyldige ATP-bidrag for kvartalet ud fra de ATP-bidrag, som ar- bejdsgiver har indberettet. Arbejdsgivere, som har tilmeldt sig et lønservicebureau, skal dog selv opgøre det ATP-bidrag, der skal betales for kvartalet.
Indberetning
Arbejdsgivere, som ikke har hjemsted i Danmark, er ikke omfattet af pligten til at indberette til SKAT´s indkomstregister, men skal i stedet indberette det samlede ATP-bidrag, der skal indbetales for hver enkelt lønmodtager, direkte til ATP. I praksis foregår indberetningen til ATP via ATP´s hjemmeside.
Indberetningen til ATP skal ske efter hvert kvartals udløb, henholdsvis senest 10. april, 10. juli, 10.oktober og 17. januar. ATP kan i særlige tilfælde fastsætte en længere frist for ind- beretning.
Yderligere oplysninger
om ATP-ordningen kan findes på xxx.xxxx.xx/xxx samt fås ved henvendelse til: Arbejdsmarkedets Tillægspension
Kongens Vænge 8 DK-3400 Hillerød
Telefon x00 00 00 00 00
Email: xxx.xxxx.xx/xxx -> Kontakt
Dagpenge ved sygdom
Arbejdsgiveren har pligt til at betale dagpenge ved sygdom til den ansatte efter en vis an- sættelses- og beskæftigelsesperiode.
Arbejdsgiverens forpligtelser
Arbejdsgivere, som ikke betaler fuld løn under sygdom til den ansatte, skal betale syge- dagpenge i arbejdsgiverperioden, dvs. i de første 30 kalenderdage. Det er en betingelse for arbejdsgiverens forpligtelse, at lønmodtageren har været ansat hos arbejdsgiveren i en sammenhængende periode på 8 uger og i løbet af denne periode har været beskæftiget i mindst 74 timer hos arbejdsgiveren.
Hvis arbejdstageren tidligere har været ansat hos arbejdsgiveren (fx en vikar), og den sam- lede beskæftigelse hos arbejdsgiveren udgør mindst 74 timer inden for de sidste 8 uger, har arbejdsgiveren også pligt til at betale dagpenge ved sygefravær. Det forudsætter dog at den ansatte er i arbejde hos arbejdsgiveren den dag, hvor sygdommen indtræder eller var på arbejde sidste arbejdsdag før 1. fraværsdag og skulle have været på arbejde den dag, hvor sygefraværet begynder.
Arbejdsgiveren har desuden en pligt til at indkalde en sygemeldt ansat til en personlig sam- tale om, hvordan og hvornår den ansatte kan vende tilbage til arbejdet. Samtalen skal hol- des senest 4 uger efter den første sygedag.
Refusion af løn under sygdom mv.
En arbejdsgiver, der udbetaler løn under sygdom, har ret til at få udbetalt de dagpenge fra kommunen, som den ansatte ville have ret til fra kommunen. Ved sygdom har arbejdsgive- ren som hovedregel ret til refusion fra 1. fraværsdag efter arbejdsgiverperioden.
En arbejdsgiver, der har en ansat med en kronisk lidelse, der medfører mindst 10 fraværs- dage indenfor et år, kan ved aftale med den ansatte – en aftale godkendt af kommunen (en § 56-aftale) - opnå ret til refusion i arbejdsgiverperioden. Dog maksimalt sygedagpengemak- simum i 2016: 4.180,00 DKK pr. uge.
Endelig er der ikke nogen arbejdsgiverperiode for arbejdsgivere, der har en ansat i fleksjob.
Anmeldelse af sygefravær
Anmodning om refusion
Anmodning om refusion skal ligeledes ske via NemRefusion. Det er den ansattes opholds- kommune, der træffer afgørelse om sygedagpenge til den ansatte og refusion til arbejds- giveren. Har arbejdsgiveren anmeldt fraværet senest 5 uger efter 1. fraværsdag, kan han vente med at søge refusion i indtil tre måneder efter 1. fraværsdag. I modsat fald er han først
berettiget til sygedagpenge fra anmeldelsen af sygefraværet.
Kommunen kan dispensere bl.a. når overskridelsen af fristen skyldes den ansatte, forkert vejledning, eller når særlige forhold gør sig gældende. Indgives anmodningen om refusion senere end 6 måneder fra første fraværsdag, kan der ikke dispenseres fra fristen for anmod- ning om refusion.
Da arbejdsgiverens ret til refusion er en afledt ret, er det en forudsætning for udbetaling af refusion, at den ansatte opfylder dagpengelovens betingelser for ret til dagpenge.
Arbejdsgiverens bidragspligt
Arbejdsgiveren skal betale et årligt bidrag til delvis dækning af kommunens indbetaling af ATP-bidrag for dagpengemodtagere. Bidragets størrelse kan oplyses ved henvendelse til ATP.
Forsikring for private arbejdsgivere
Private arbejdsgivere kan tegne en forsikring, der giver ret til refusion fra kommunen for de dagpenge, som deres ansatte har ret til fra ham som arbejdsgiver, hvis arbejdsgiverens lønudgift i det foregående kalenderår ikke overstiger et nærmere fastsat beløb, der for 2016 udgør 7.315.000 DKK, og hvis arbejdsgiveren har et aktivt CVR-nr. Dagpengerefusion til en forsikret arbejdsgiver kan ikke overstige det maksimale ugentlige dagpengebeløb, der for 2011 udgør 4.180 DKK.
Præmien for forsikring beregnes på grundlag af arbejdsgiverens lønudgift. Præmiestørrel- sen er for 2016 fastsat til 0,79 % af den forventede lønudgift.
Anmodningen om optagelse indsendes på en blanket, som fås i opholdskommunen eller på xxx.xxxxxxx-xxx.xx.
Blanketten sendes til:
Statens Administration Landgreven 4
Postboks 2191
1017 Kbh. K.
Dagpengenes størrelse
Sygedagpengene udgør pr. 1. januar 2016 112,87 DKK. for hver time, den ansatte skulle have arbejdet, hvis fraværet ikke fandt sted. Der skal dog ikke betales beløb ud over den timeløn, den ansatte ville have opnået under fraværet.
Kontantydelser ved fødsel
Barselsdagpengerefusion
Arbejdsgivere, der betaler løn under fravær på grund af graviditet, fødsel og adoption, har ret til refusion, der består af de barselsdagpenge, som den ansatte ville have haft ret til fra det offentlige (Udbetaling Danmark), hvis pågældende ikke modtog løn.
Anmodning om refusion
Anmodning om barselsdagpengerefusion ved graviditet, fødsel og adoption skal anmeldes via Nemrefusion til Udbetaling Danmark senest 8 uger efter en orlovsperiodes udløb, ellers mistes retten til refusion for den periode, der ligger før anmodningen. Forudsætningen for udbetaling af refusion er, at den ansatte opfylder barselslovens betingelser for ret til barsels- dagpenge.
Bidrag til Xxxxxx.xx.
Xxxxxx.xx er en obligatorisk barselsudligningsordning for private arbejdsgivere. Formålet med ordningen er at udligne arbejdsgivernes udgifter til løn under barselsorlov og dermed fremme ligestillingen mellem mænd og kvinder på arbejdsmarkedet.
Er arbejdsgiver omfattet af Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP), skal han også betale bi- drag til Xxxxxx.xx. Arbejdsgiver kan få udbetalt refusion fra Xxxxxx.xx for udgifter til barselsløn.
Der gælder særlige regler, hvis arbejdsgiver helt eller delvist er omfattet af en anden god- kendt barselsudligningsordning. Se mere på xxx.xxxx.xx/xxxxxx.
Registrering
Virksomheden bliver automatisk omfattet af Xxxxxx.xx, når den registreres som ATP-pligtig. Betaling af bidrag til Xxxxxx.xx og udbetaling af refusion sker på det CVR-nr., som arbejds- giver også anvender i ATP-ordningen.
Bidragspligten
Arbejdsgiver vil automatisk modtage kvartalsvise opkrævninger fra Xxxxxx.xx. Bidraget be- regnes på grundlag af det ATP-bidrag, som virksomheden har indbetalt i en forudgående 3-måneders periode. Det årlige bidrag for en fuldtidsansat er 750,00 DKK pr. 1. januar 2016. Det svarer til, at arbejdsgiver skal betale 187,50 DKK i kvartalet til Xxxxxx.xx for hvert kvar- talsbidrag til ATP på 852,00 DKK
Indbetaling
Xxxxxx.xx opkræver bidrag for hvert kvartal. Bidraget opkræves sammen med Samlet Beta- ling og opkrævningen sendes via NETS. Forfaldsdag er hhv. den 1. april, 1.juli, 1. oktober og
1. januar. Sidste rettidige betalingsdag er hhv. den 14. april, 14. juli, 14. oktober og 20. januar.
Refusion
Arbejdsgiver skal ikke selv ansøge om refusion fra Xxxxxx.xx, der automatisk modtager de
nødvendige oplysninger fra arbejdsgivers ansøgning om dagpengerefusion fra Udbetaling Danmark. Arbejdsgiver vil automatisk få udbetalt refusion fra Xxxxxx.xx, når virksomheden udbetaler løn under barsel. Det er en betingelse, at lønnen er over dagpengeniveau, og at arbejdsgiver har ret til dagpengerefusion, dvs. indtræder i arbejdstagers ret til dagpenge fra Udbetaling Danmark. Der er endvidere regler for, hvor stor en del af lønnen Xxxxxx.xx kan refundere, og for, hvilke perioder der refunderes.
Yderligere oplysninger
Reglerne om barselsdagpenge ved barsel, adoption og fødsel er fastsat i lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel, med tilhørende bekendtgørelse.
Læs mere om barselsdagpenge på xxx.xxxx.xx. Eller kontakt:
Barselsdagpenge, Udbetaling Danmark Kongens Vænge 8
DK-3400 Hillerød
Telefon x00 00 00 00 00
Reglerne om Xxxxxx.xx er fastsat i lov om barseludligning på det private arbejdsmarked, med tilhørende bekendtgørelse.
Læs mere om Xxxxxx.xx på xxx.xxx.xx, hvor arbejdsgiver også har mulighed for at logge på
selvbetjening og se egne oplysninger.
Eller kontakt:
Xxxxxx.xx Kongens Vænge 8 DK-3400 Hillerød
Telefon x00 00000000
Fax x00 00000000
Arbejdsløshedsforsikring
I Danmark er det frivilligt, om en arbejdstager vil lade sig forsikre mod arbejdsløshed ved at melde sig ind i en arbejdsløshedskasse (a-kasse). En udenlandsk arbejdsgiver har derfor ingen pligt til at lade arbejdstageren arbejdsløshedsforsikre, selv om arbejdstageren er om- fattet af dansk lovgivning om social sikring under ansættelsen. En udenlandsk arbejdsgiver har heller ikke i øvrigt pligter overfor arbejdstageren i relation til arbejdsløshedsforsikringen.
De danske a-kasser er private foreninger, som har til formål at sikre medlemmerne bistand ved ledighed med videre. A-kasserne udbetaler blandt andet arbejdsløshedsdagpenge, fe- riedagpenge og efterløn. I Danmark er der 25 a-kasser, som er anerkendt af staten.
Arbejdstageren skal selv sørge for at blive optaget i en a-kasse, hvis pågældende ønsker at være forsikret mod arbejdsløshed. Arbejdstageren skal sende en skriftlig ansøgning om op- tagelse til den a-kasse, pågældende ønsker at være medlem af. Arbejdstageren kan tidligst blive medlem fra det tidspunkt, hvor a-kassen modtager den skriftlige ansøgning.
Oversigt over de danske a-kasser og yderligere oplysninger om den danske arbejdsløs- hedsforsikring kan fås hos:
Postadresse:
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Center for Klager om Arbejdsløshedsforsikring Sankt Kjelds Plads 11
Postboks 3000
2100 København Ø
Telefon: x00 00 00 00 00
Dagpengegodtgørelse fra arbejdsgiveren (G-dage)
Hvis arbejdstageren er medlem af en a-kasse, er arbejdsgiveren forpligtet til at betale dag- penge-godtgørelse (G-dage) de første 3 dage, hvor arbejdstageren er helt eller delvis ledig. For ansættelsesforhold med en varighed på under 3 måneder, er arbejdsgiveren i 2016 forpligtet til at betale dagpengegodtgørelse de første 2 dage, og i 2017 den første ledig- hedsdag.
Arbejdstageren skal sammenlagt have haft et antal arbejdstimer, der svarer til fuld overens- komstmæssig arbejdstid i 2 uger (normalt 2 x 37 timer) hos samme arbejdsgiver. Arbejdet skal ligge inden for de sidste 4 uger før arbejdsophøret.
Arbejdsgiver er forpligtet til at betale G-dage, hvis arbejdstageren
- bliver afskediget,
- bliver hjemsendt,
- ophører med opgave- og tidsbestemt ansættelse og lignende,
- sættes på arbejdsfordeling eller
- har fået nedsat sin arbejdstid.
En G-dag svarer til den maksimale dagpengesats. Hvis arbejdstageren har ret til G-dage for en halv dag, svarer beløbet til halvdelen af den maksimale dagpengesats. Satserne i 2016 er 836 DKK for en hel G-dag og 418 DKK for en halv G-dag.
Yderligere oplysning om reglerne om betaling af G-dage kan fås hos:
Postadresse:
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Center for Klager om Arbejdsløshedsforsikring Sankt Kjelds Plads 11
Postboks 3000
2100 København Ø
Telefon: x00 00 00 00 00
Sygehjælp, familieydelser, social pension
Disse ydelser er fuldt ud skattefinansierede. Arbejdsgiveren betaler derfor ikke bidrag til
disse ordninger og har ikke forpligtelser i øvrigt i forhold til den ansatte på disse områder.
Arbejdsgivers rettigheder og pligter
I visse tilfælde er personer, der er beskæftiget i et EØS-land eller Schweiz for en arbejds- giver eller virksomhed, der ikke har hjemsted i Danmark, omfattet af dansk lovgivning om social sikring.
Reglerne herom er fastsat i EF-forordning nr. 883/2004 om koordinering af de sociale sik- ringsordninger.
I sådanne situationer har arbejdsgiveren/virksomheden de samme rettigheder og pligter efter dansk lovgivning om social sikring som arbejdsgivere/virksomheder, der har hjem- sted i Danmark, og som beskæftiger arbejdstagere her i landet – herunder pligt til at betale bidrag til danske sociale sikringsordninger.
I det følgende gives en kort orientering om arbejdsgiverens rettigheder og pligter, herunder en beskrivelse af fremgangsmåden ved indbetaling af bidrag mv. til det danske sikringssy- stem