Almindelige bestemmelser for lån og kreditter til private formål
Almindelige bestemmelser for lån og kreditter til private formål
senest 6 måneder før ikrafttræden. Satserne for
Almindelige bestemmelser for lån og kreditter til private formål
gælder fra 20. Marts 2024. Vilkårene kan også ses på xxxxxx.xx/xxxxxxx.
De almindelige bestemmelser gælder for alle lån og kreditter mellem kunden og Nordea Danmark, filial af Nordea Bank Abp, Finland (”banken”) i det omfang andet ikke er særligt aftalt for lånet/kreditten.
1 Generelle vilkår
For lånet/kreditten gælder bankens Generelle vilkår for privatkunder.
Vilkårene er udleveret til kunden.
Bestemmelserne i punkt 12, litra j) (om bankens mulighed for opsigelse af lån og kreditter, hvis kunden misligholder andre lån og kreditter i banken) og punkt 12, litra k) (om bankens mulighed for opsigelse af lån og kreditter ved manglende sikkerhedsstillelse efter varsel om forringelse af pantesikkerheden efter punkt 27) gælder alene for lån og kreditter etableret efter den 2. januar 2017 og skal ikke have virkning for lån og kreditter etableret før denne dato. Bestemmelsen i punkt 4 om individuelle renteændringer gælder for alle lån/kreditter etableret den 1. januar 2019 eller senere, samt for lån/kreditter ydet efter 1. januar 2018, hvis det af låneaftalen fremgår, at der kan foretages ændringer i renten som følge af ændringer i låntagers individuelle forhold
2 Netbank og Netbank konto-kik
Kunden skal have aktiv adgang til Netbank eller Netbank konto-kik og følge med i, om der er meddelelser fra banken om renteændringer.
3 Rente og provision
Rente/provisionssatserne er variable, medmindre andet er aftalt. At satserne er variable betyder, at banken til enhver tid uden varsel kan ændre disse.
4 Renteændringer
Generelle renteændringer
Satserne kan ændres med én måneds varsel, hvis
ændringen skyldes markeds-, omkostnings-, lovgivnings-, risiko- eller indtjeningsmæssige forhold, herunder:
• hvis det generelle renteniveau, herunder obligation-, pengemarkeds- og øvrige markedsrenter, ændres
• hvis fundingomkostningerne ændres
• hvis kredit- eller pengepolitikken i ind- eller udland ændres
• hvis brugen af pengepolitiske instrumenter ændres.
• en mere hensigtsmæssig brug af bankens ressourcer
• øgede omkostninger ved tilvejebringelse af kapital, herunder fx øgede kapital-, likviditets-, eller solvenskrav
• omkostningsudviklingen i banken
• hvis der er længerevarende ubalance mellem markedsrenter
• øget operationel risiko for banken
• bidrag til generelle garantiordninger, eller
• øget generel kreditrisiko for banken.
For realkreditlignede lån kan satserne dog ændres med 6 måneder varsel. Varslet skal være kommet frem til kunden
realkreditlignende lån kan dog uden varsel ændres på grund af udefrakommende forhold, hvis banken ikke har indflydelse på forholdet og ikke mere end i forholdet én til én.
Individuelle renteændringer
Med 3 måneders varsel vil satserne i følgende tilfælde kunne ændres:
i) hvis der sker væsentlige ændringer i kundens
individuelle økonomiske forhold, herunder formueforhold og tilbagebetalingsevne, der af banken er anvendt ved fastsættelse af renten i forbindelse med ydelsen af lånet/kreditten,
og/eller
ii) hvis der sker væsentlig ændring i kundens samlede forretningsomfang med Nordea koncernen, der er anvendt af banken ved
fastsættelse af renten i forbindelse med ydelsen af lånet/kreditten.
Er der tale om realkreditlignende lån er varslet dog 6 måneder.
Ændring af rentesatsen oplyses gennem Netbank eller Netbank konto-kik, inden den træder i kraft.
Hvis rentesatsen følger en referencerente, får kunden besked om ændring af renten med jævne mellemrum på ovennævnte måde eller på kontoudskrift. Ændringer kan
også ses på xxxxxx.xx.
5 Renteberegning (valør) og rentetilskrivning
Rentedagen (valørdagen) er den dag, hvor en ind - betaling, udbetaling eller anden kontobevægelse får virkning for beregningen af rente på kontoen. Ved ind - betalinger er rentedagen somhovedregel den første dag efter indbetalingsdagen, hvor bankens fysiske filialer er åbne for ekspedition. På en betalingskonto er
indbetalingsdagen som hovedregel rentedag. Ved udbetalinger er udbetalingsdagen som hovedregel rentedag.
Xxxxxxx, søn- og helligdage, fredagen efter Kr.Himmel- fartsdag, Grundlovsdag, juleaftensdag og Nytårs- aftensdag holder bankens fysiske filialer ikke åbent for ekspedition.
Rentetilskrivningen fremgår af kontoudskrift, konto -
oversigt eller anden opgørelse.
6 Regulering af ydelse
En forhøjelse af renten uden samtidig ændring af de aftalte betalinger kan medføre, at løbetiden for et lån forlænges. For at undgå det, kan både kunden og banken
kræve en forhøjelse af betalingerne, når renten forhøjes.
Omvendt kan nedsættelse af renten uden samtidig ændring af de aftalte betalinger medføre, at løbetiden for et lån forkortes. For at undgå det kan betalingerne
nedsættes. Det gælder dog kun, hvis løbetiden bliver
forkortet med mere end tre måneder.
Det vil fremgå af meddelelser om renteændring fra banken, hvilken betydning en renteændring har for ydelserne og løbetiden på lånet.
7 Ydelsesoversigt
Hvis der er indgået en aftale om et lån med fast løbetid, kan kunden til enhver tid få en ydelsesoversigt
(amortiseringsplan). Banken kan sende ydelsesoversigten
pr. brev eller andet varigt medium, fx Netbank, Netbank konto-kik eller e-mail.
8 Henstand
Der kan i lånets løbetid aftales henstand med betaling i form af udskydelse af betaling af en eller flere ydelser. Det er dog en betingelse, at kunden efter bankens vurdering er kreditværdig på henstandstidspunktet.
Hvis der bliver aftalt henstand, betaler kunden samme rentesats som hidtil. Renteudgiften vil alene blive øget, som følge af at løbetiden vil blive forlænget med hen - standsperioden. Henstanden medfører ikke ydelses- regulering, men alene en forlængelse af lånets løbetid. Ved henstand vil renteudgifterne blive tilskrevet lånets hovedstol. Tilskrives der mere i rente på lånet end der er indbetalt, kan det påvirke dit rentefradrag.
For at indgå aftale om henstand, beregner banken et arbejdsvederlag, som er oplyst i låneaftalen. En ændring heri sker på samme måde som i punkt 10.
9 Overtræksrente og øvrige ekstraomkostninger Overholder kunden ikke betalingerne på lånet/kreditten, eller overtrækkes kredittens maksimum, påløber
en forhøjet rente (overtræksrente) af restancen eller af overtrækket. Hvis lånet/kreditten er opsagt til indfrielse, påløber en særlig fordringsrente af hele bankens forfaldne tilgodehavende.
Begge disse renter er variable og kan ændres på samme måde som i punkt 4. Banken kan ligeledes kræve betaling for udsendelse af rykkerbreve og af inkassoomkostninger og udgifter til juridisk bistand.
10 Omkostninger for serviceydelser
Betaling for serviceydelser og andre kreditomkostninger, som aftales i tilknytning til lånet/kreditten, kan ændres af banken.
Ændringer oplyses ved brev eller gennem andet varigt medium, fx Netbank, Netbank konto-kik eller e-mail, eller ved annoncering i dagspressen. Varslet er mindst tre måneder. Der gælder dog et varsel på 6 måneder for serviceydelser direkte knyttet til realkreditlignende lån. Ændring til fordel for kunden kan ske uden varsel.
11 Opsigelse og indfrielse
Banken kan opsige lånet/kreditten med tre måneders varsel og forlange hele gælden betalt, når der foreligger en saglig begrundelse.
Kunden kan opsige eller indfri lånet/kreditten uden varsel. Opsigelsesker ved underretning til banken og indbetaling af lånebeløbet med tillæg af påløbne renter og
omkostninger.
Hvis der er aftalt fast debitorrente for lånet/kreditten, har banken ret til kompensation i tilfælde af førtidig indfrielse, se punkt 19.
12 Misligholdelse og andre forfaldsgrunde
I følgendesærlige situationer kan banken opsige lånet/ kreditten uden varsel og forlange hele gælden betalt straks:
a) Hvis kunden ikke betaler ydelser, renter, provision
eller afdrag til tiden og stadig ikke har betalt ti dage efter at banken har sendt kunden et rykkerbrev.
b) Hvis kunden ikke efter bankens anmodning
indleverer sin selvangivelse, sin årsopgørelse, eventuelt regnskab eller andre økonomiske
oplysninger.
c) Hvis kunden udsættes for personlig retsforfølgning i form af udlæg arrest eller brugeligt pant.
d) Hvis kunden standser sine betalinger, indleder rekonstruktionsbehandling, erklæres konkurs, anmoder om gældssanering eller undergives anden form for insolvensbehandling.
e) Hvis kunden tager fast ophold i udlandet, uden at der forinden er truffet en aftale om lånets/kredittens videre forløb.
f) Hvis kunden dør i lånets/kredittens løbetid.
g) Hvis kunden har afgivet urigtige eller vildledende
oplysninger af betydning for lånets/kredittens
oprettelse.
h) Hvis pantsatte effekter sælges uden bankens forud - gående samtykke.
i) Hvis kunden ikke har adgang til Netbank eller Net- bank konto-kik
j) Hvis kunden misligholder andre lån og kreditter i banken
k) Hvis kunden ikke efter at have modtaget et varsel efter punkt 27 enten nedbringer gælden eller stiller yderligere sikkerhed, som banken kan acceptere.
Hvis kunden misligholder sine forpligtelser over for banken, vil banken kunne inddrive forfaldne/opsagte tilgodehavender og tvangsrealisere pantsatte effekter. Banken kan indberette kunden til kreditoplysnings- bureauer og/eller advarselsregistre i overensstemmelse med de regler der er gældende herfor.
13 Forbehold ved overførsler
Hvis der ikke er dækning på den konto, hvor ydelsen til lånet/kreditten hæves, kan banken enten undlade at overføre ydelsen eller tilbageføre den.
14 Modregning
Banken kan uden forudgående meddelelse modregne ethvert forfaldent krav mod kunden i ethvert
tilgodehavende, som kunden har hos banken. Banken modregner dog ikke i den del af kundens løn eller
offentlige ydelser mv., som er nødvendig til at dække almindelige leveomkostninger. Visse indlån er
efterlovgivningen sikret mod kreditorforfølgning og dermed
modregning.
15 Kontoudskrifter
Banken sender med jævne mellemrum kontoudskrift og kontooversigt til kunden på papir eller på andet varigt medium, fx gennem Netbank, Netbank konto-kik, eller e- mail.
16 Tvangsfuldbyrdelse
Gældsbrevet kan tjene som grundlag for
tvangsfuldbyrdelse, jf. retsplejelovens paragraf 478.
17 Ansvar
Banken er erstatningsansvarlig, hvis den på grund af fejl eller forsømmelser opfylder aftalte forpligtelser for sent eller mangelfuldt.
Selv på de områder, hvor der gælder et strengere ansvar, er banken ikke ansvarlig for tab, som skyldes:
• nedbrud i/manglende adgang til it-systemer eller beskadigelser af data i disse systemer, der kan henfø- res til nedennævnte begivenheder, uanset om det er banken selv eller en ekstern leverandør, der står for driften af systemerne
• indtruffet eller truende naturkatastrofe, krig, oprør eller borgerlige uroligheder
• svigt i strømforsyning eller telekommunikation,
lovindgreb eller forvaltningsakter, sabotage, terror eller hærværk (herunder computervirus og hacking)
• strejke, lockout, boykot eller blokade, uanset om
konflikten er rettet mod eller iværksat af banken selv eller dens organisation, og uanset konfliktens årsag; det gælder også, når konflikten alene rammer dele af banken
• andre omstændigheder, som er uden for bankens
kontrol.
Bankens ansvarsfrihed gælder ikke:
• hvis banken burde have forudset det forhold, som er årsag til tabet, da aftalen blev indgået, eller burde have undgået eller overvundet årsagen til tabet
• hvis lovgivningen under alle omstændigheder gør
banken ansvarlig for det forhold, som er årsag til tabet.
18 Bankens hæftelse ved tilknyttede kreditaftaler
Krav mod banken, som følge af at lånet/kreditten omfattes af kreditaftalelovens bestemmelser om tilknyttede
kreditaftaler, kan ikke overstige lånet/kredittens størrelse på det tidspunkt, hvor kunden fremsætter kravet over for banken.
19 Førtidig indfrielse
Hvis der er aftalt fast debitorrente på lånet/kreditten, har banken krav på kompensation i tilfælde af hel eller delvis førtidig indfrielse af låneforholdet. Kompensationen vil som udgangspunkt blive fastsat til bankens faktiske tab som følge af den førtidige tilbagebetaling.
Banken kan som minimum kræve, at kompensationen fastsættes således:
0,5 pct. af det beløb, som tilbagebetales, hvis restløbetiden på indfrielsestidspunktet er mindre end et år, og 1 pct. ved en restløbetid på mere end et år.
Kompensationen kan ikke overstige det rentebeløb, som skulle være betalt i perioden mellem den førtidige tilbagebetaling og lånet/kredittens aftalte ophørstids- punkt.
20 Fortrydelsesret
Kunden kan fortryde en aftale om lån/kredit ved at give banken skriftlig besked, fx pr. brev, e-mail eller via Netbank inden udløbet af fortrydelsesfristen.
Fortrydelsesfristen er 14 kalenderdage. Fristen regnes som udgangspunkt fra den dag, kunden har indgået aftale om lånet/kreditten eller det senere tidspunkt, hvor kunden har modtaget oplysninger om fortrydelsesretten. Hvis sidste dag er en lørdag, grund- lovsdag, juleaftensdag eller nytårsaftensdag, udløber fristen den følgende
hverdag.
Kunden har krav på at få en række oplysninger om fortrydelsesretten. Fortrydelsesfristen løber ikke, før
kunden har modtaget disse oplysninger på papir eller andet varigt medium, fx i Netbank, Netbank konto-kik eller
e-mail.
21 Omkostninger ved fortrydelse
I tilfælde af at en aftale om lån/kredit fortrydes, skal kunden betale det lånte beløb med tillæg af renter, som er påløbet, fra den dag lånet/kreditten blev udnyttet, til den dag banken modtager betaling. Herudover betales eventuelle omkostninger, som er betalt til myndigheder, som ikke kan refunderes, fx tinglysningsomkostninger. Det er en betingelse, at beløbet betales til banken, se- nest 30 kalenderdage efter at kunden har givet banken besked om, at aftalen fortrydes.
22 Ændring af bestemmelserne og anvendelse af dansk ret
Disse almindelige bestemmelser for lån og kreditter kan ændres til ugunst for kunden med tre måneders varsel ved meddelelse til kunden pr. brev eller på andet varigt medium fx gennem Netbank eller Netbank konto-kik. Hvis ændringer er til fordel for kunden, kan de træde i kraft uden forudgående varsel. Banken vil efterfølgende
informere kunden om sådanne ændringer.
Bestemmelsen i punkt 4 om renteændringer kan dog ændres med en måneds varsel. ved meddelelse til kun - den pr. brev eller på andet varigt medium fx gennem Netbank eller Netbank konto-kik.
Dansk ret finder anvendelse på bedømmelsen af lånet/ kreditten.
23 Klager og tilsyn
Hvis en uoverensstemmelse med banken ikke bliver løst til kundens tilfredshed, kan klage indgives til
Kundeservicechefen, der er klageansvarlig. Henvendelsen sker til:
Nordea Kundeservicechefen Postboks 850 0900 København C
på e-mail til xxxxxxxxxxxxxx@xxxxxx.xx eller på xxxxxx.xx.
Klag er o ver banken kan også indbringes fo r Det fin an sielle an ken ævn , xxx.xxx ke.d k, ad resse: St. Ko n g en sg ad e 62, 2. sal, 1264
Køben h avn K, d er er d et altern ative tvistløsn in g so rg an efter fo rbrug erklag elo ven .
Klager vedrørende bankens overholdelse af de finansielle love, kan indbringes for Finanstilsynet,
xxx.xxxxxxxxxxxxxx.xx (fx reglerne om god skik) eller til
Finansinspektionen, xxx.xxxxxxxxxxxxxxxxxx.xx eller til Den Europæiske Centralbank (ECB), xxx.xxx.xxxxxx.xx.
Banken er som filial af Nordea Bank Abp, Finland under tilsyn af:
Den Europæiske Centralbank (ECB)
Xxxxxxxxxxxxxxxx 00, 00000 Xxxxxxxxx xx Xxxx, Xxxxxxxx
Tlf.: x00 00 0000 0
Finansinspektionen
Xxxxxxxxxxxxxxx 0, XX 000, 00000 Xxxxxxxx E-mail: xxxx@xxxx.xx
Tlf: +358 (0)9 18351
Banken er tillige som følge af dansk lovgivningunder- lagt tilsyn af:
Finanstilsynet
Xxxxxxxxxx 00, 0000 Xxxxxxxxx K E-mail: Xxxxxxxxxxxxxx@xxxxx.xx Tlf: x00 00 00 00 00
Hvis lånet/kreditten er sikret ved kaution eller pant, gælder tillige følgende bestemmelser.
Særligt om kaution
24 Opsigelse
Hvis lånet/kreditten er sikret ved kaution, kan banken opsige lånet/kreditten uden varsel og forlange hele
gælden indfriet straks, hvis en kautionist kommer ud for én eller flere af de begivenheder, som er omtalt under
punkterne 12. c – g. Det gælder dog kun, hvis der ikke inden en måned stilles anden sikkerhed, som banken kan acceptere.
25 Tvangsfuldbyrdelse
Hvis kautionen tjener til sikkerhed for et lån, kan
gældsbrevet sammen med kautionserklæringen tjene som grundlag for tvangsfuldbyrdelse hos kautionisten, se retsplejelovens paragraf 478.
26 Omstødelige indbetalinger fra debitor
Hvis det/den kautionssikrede lån/kredit indfris helt eller delvist som følge af indbetalinger på lånet/ kreditten fra debitor, og betalingerne senere omstødes, opretholdes kautionistens hæftelse, uanset om kautionisten har modtaget meddelelse om indfrielsen fra låntager eller banken.
Særligt om pant
27 Forringelse af pantesikkerheden
Hvis værdien af det pant satte forringes væsentligt, kan banken forlange, at der inden et fastsat varsel (der skal være minimum en måned) enten sker nedbringelse af gælden eller at der stilles yderligere sikkerhed, som banken kan acceptere. Overholdes varslet ikke, kan banken opsige, jf. punkt 12 k). Det gælder dog ikke, hvis en pantsat ejendom tjener som helårsbeboelse for debitor, medmindre forringelsen skyldes vanrøgt af ejendommen.
28 Udgifter vedrørende pantet
Banken kan forlange betaling af depotserviceydelser for pantsatte effekter.
Banken kan ogsåforlange betaling af bankens udgifter til at varetage sine interesser som panthaver, herunder eventuelle udgifter til betaling af forsikringspræmier, besigtigelse af det pantsatte, udgifter til juridisk bistand mv.
29 Afkast af pantet
Panteretten omfatter det afkast, som pantet giver, her- under renter, udbytter, bonus af livsforsikringer og provenu
af udtrukne obligationer. Endvidere omfatter panteretten den ret, der tilkommer aktionærer eller anpartshavere til nytegning, til fondsaktier eller –anparter, til tegning af konvertible obligationer mv.
Panteretten omfatter også det pantsattes forsikrings- summer samt lejeindtægter.
30 Bankens rettigheder over pantsatte fordringer
Banken kan udøve alle pantsætters rettigheder over
pantsatte fordringer. Banken kan således modtage og kvittere for ethvert beløb, iværksætte opsigelse og
inddrivelse og udstede transport til sig selv eller andre. Banken er berettiget til at hæve på pantsatte indlåns- konti.
31 Stemmeret på aktier, anparter og lign. Stemmeretten på pantsatte aktier, anparter og lign. tilkommer kun banken, hvis det er nævnt i
pantsætningsdokumentet.
32 Udtrukne obligationer
Hvis pantsatte obligationer udtrækkes, og der købes andre i stedet for de udtrukne, er banken bemyndiget
til over for VP Securities A/S at registrere panteret over disse.
33 Omstødelige indbetalinger fra debitor
Hvis det/den pantsikrede lån/kredit indfries helt eller delvist som følge af indbetalinger på lånet/kreditten fra debitor, og betalingerne senere omstødes, er pantsæt- ter forpligtet til at genetablere bankens panteret, uanset om banken har frigivet pantet.
34 Tvangsrealisation
Hvis banken bliver nødt til at tvangsrealisere de pant- satte effekter, sker det ved tvangsauktion.
Håndpantsatte effekter kan banken dog vælge i stedet at sælge ved bankens egen foranstaltninger. Fonds- aktiver, der er registreret i VP Securities A/S, og værdi- papirer, som har kurs på Nasdaq OMX i København eller på fremmede børser, sælges også ved ban kens egen
foranstaltning eller ved et medlem af fondsbørsen.
Inden banken sælger effekterne, sendes et anbefalet brev, hvor pantsætter med en uges varsel opfordres til at
opfylde bankens krav. Det gælder dog ikke, hvis om-
gående salg er nødvendigt for at undgå eller begrænse et tab.