PARTNERSKABSAFTALE

PARTNERSKABSAFTALE

om erhvervsfyrtårnet for fangst, transport,

anvendelse og lagring af CO2

SEPTEMBER 2022

Baggrund

Denne aftale etablerer og fastlægger rammerne for partnerskabet om udviklingen af et erhvervsfyr- tårn for CO2-fangst. Erhvervsfyrtårnet dækker over både fangst, transport, anvendelse og lagring af CO2. Formålet med partnerskabet er at skabe en ramme for strategisk og koordineret udvikling af erhvervsfyrtårnet på kort og længere sigt. Det gælder blandt andet, at:

• Arbejde for at erhvervsfyrtårnet udvikler en dansk styrkeposition, som gør Danmark dygtigere, grønnere og rigere, og hvis internationale potentiale indfries ved, at der udvikles danske eksportsucceser, og tiltrækkes udenlandske investeringer.

• Sikre samarbejde på tværs af landsdelene om udviklingen af de forskellige erhvervsfyrtårne, og arbejde for, at erhvervsfyrtårnene kommer hele deres landsdel såvel som hele Danmark til gavn.

• Formulere fælles målsætninger for videreudviklingen af erhvervsfyrtårnet.

• Adressere barrierer for erhvervsfyrtårnets fremdrift og nye potentialer.

• Se på behovet for at igangsætte yderligere initiativer, der kan bidrage til at udvikle erhvervsfyrtårnet.

• Koordinere opfølgning på Vækstteam Nordjyllands anbefalinger.

• Understøtte sammenhæng til øvrige indsatser på nationalt, regionalt og lokalt niveau.

Partnerskabsaftalen består dels af en strategi for udviklingen af erhvervsfyrtårnet med sigtelinjer for arbejdet frem mod 2025, og dels af en handlingsplan, der beskriver de aktiviteter, som parterne er enige om at igangsætte frem mod 2025. Parterne vil løbende drøfte, hvilke yderligere aktiviteter der kan være behov for at igangsætte – både frem mod 2025 og i de efterfølgende år – for at reali- sere det fulde potentiale i erhvervsfyrtårnet.

Partnerskabet omfatter konsortiet for erhvervsfyrtårnet for CO2-fangst, Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse, Erhvervshus Nordjylland, Erhvervsministeriet, Klima, - Energi- og Forsyningsministeriet, Udenrigsministeriet og Uddannelses- og Forskningsministeriet.

Partnerskabet mødes i udgangspunktet to gange årligt, og drøfter udviklingen i arbejdet med erhvervsfyrtårnet. Det er Erhvervsministeriet, der inviterer og varetager mødeafviklingen.

Partnerskabsaftalen genbesøges én gang årligt.

2

Strategi

Nordjylland står stærkt på det grønne område og har en række styrker og potentialer, der gør landsdelen særligt velegnet til at udvikle et grønt erhvervseventyr med udgangspunkt i fangst, transport, anvendelse og lagring af CO2. Der findes i Nordjylland en række større punktkilder for udledning af CO2 samt potentielle lagringsmuligheder for CO2 i undergrunden ud for Nordjyllands kyster og på land, ligesom landsdelen har et stærkt og internationalt anerkendt forskningsmiljø inden for energi- og ressourcesystemer.

Parterne er enige om, at erhvervsfyrtårnet for CO2-fangst i Nordjylland kan være spydspids for den nationale udvikling af fremtidens styrkeposition inden for CCUS til gavn for vækst og beskæftigelse samt en grøn erhvervsudvikling, der kan sætte Danmark på verdenskortet som førende inden for CO2-fangst og understøtte, at Danmark opnår klimaneutralitet senest i 2050.

Parterne er enige om, at erhvervsfyrtårnet skal styrke udvikling af CCUS og bidrage til, at det bliver en ny grøn styrkeposition for Danmark. Det kræver en stærk virksomhedsinvolvering, og fokus på at understøtte virksomhederne i at udvikle nye grønne løsninger i samarbejde med relevante videns- miljøer og klyngeorganisationer. Det kræver ligeledes, at staten bidrager aktivt, herunder ved at arbejde for at fjerne barrierer for udviklingen.

Parterne er med denne aftale enige om at igangsætte en række aktiviteter, der skal understøtte udviklingen af erhvervsfyrtårnet, herunder den vision, som blev formuleret af regeringens vækst- team for Nordjylland.

Vision

Nordjylland skal være en international foregangsregion for fremtidens grønne erhverv og vise verden de store klimagevinster såvel som de store vækst- og beskæftigelsesmuligheder, der kan høstes ved at videreudvikle, sammentænke, anvende og eksportere nye grønne teknologier, bl.a. ved at udnytte digitale løsninger og etablere relevant infrastruktur. Ambitionen er at fange, anvende eller lagre CO2 fremfor at udlede den og at producere fremtidens grønne brændstoffer og andre produkter med indfanget CO2 og brint.

Sigtelinjer for partnerskabets arbejde med udvikling af erhvervsfyrtårnet

I perioden 2022-2025 er partnerskabet enige om, at der arbejdes på følgende sigtelinjer og kerneak- tiviteter for udviklingen af et erhvervsfyrtårn inden for CO2-fangst i Nordjylland.

• Frem mod 2025 styrkes forankringen af arbejdet med at udvikle et erhvervsfyrtårn for fangst, transport, anvendelse og lagring af CO2: Dette indebærer bl.a. at styrke virksomhedsengage- mentet og private investeringer samt få flere centrale aktører med, der sikrer at hele CCUS- værdikæden er repræsenteret.

• Frem mod 2025 udvikles infrastrukturen til fangst, transport, anvendelse og lagring af CO2 i Nordjylland: Det skal bl.a. ske gennem en kortlægning af den grønne infrastruktur samt regeltjek af barrierer for udvikling af CCUS-værdikæden og lagringsmuligheder af CO2 på de nordjyske havne og i den danske undergrund, herunder ud fra Hanstholm Havn. Endvidere er der frem mod 2025 udviklet en samlet plan for etablering af rørinfrastruktur til transport af

både CO2 og brint,mellemlagre på de nordjyske havne samt indgået strategiske partnerskaber om CO2-fangst. Endvidere er politiske aftaler om CCS og PtX af betydning for den videre udvik- ling af erhvervsfyrtårnet under implementering.

• Der skal frem mod 2025 udvikles et mere sammenhængende energi- og ressourcesystem i Nordjylland med fangstanlæg fra flere nordjyske punktkilder: Der skal frem mod 2025 være igangsat forberedende arbejder til fangst fra de 10-15 største punktkilder i Nordjylland. Det skal ske med afsæt i den indsamlede viden om de løsninger og den teknologi, der udvikles ved gennemførelsen af test- og demonstrationsprojekter om CO2-fangst, anvendelse og lagring. Der er desuden udarbejdet planer for opskalering til industrielt skala for øvrige punktkilder samt en plan for, hvordan erfaringerne kan udbredes til øvrige CO2-klyngesamarbejder.

• Frem mod 2025 opdyrkes CCUS-værdikæden i Danmark, således at virksomheder kan være leverandører af teknologi og løsninger til fremtidens grønne erhverv inden for CCUS: Der gennemføres en målrettet indsats for at styrke SMV’er og iværksættere samt øvrige virksomhe- der gennem innovationsforløb i tilknytning til de gennemførte test- og demonstrationsprojekter mhp. at synliggøre erhvervspotentialer inden for CCUS og sikre forsat virksomhedsengagement. Der iværksættes endvidere en målrettet indsats ift. tiltrækning af udenlandske investeringer i CCUS.

• Frem mod 2025 udvikles fremtidens grønne arbejdsstyrke med Nordjylland som foregangs- region: Der udarbejdes en samlet plan for udviklingen af fremtidens grønne arbejdsstyrke i Nordjylland med kompetenceløftgivende aktiviteter. Indsatsen skal understøtte at der tilveje- bringes de rette kompetencer og viden i virksomhederne, bl.a. ved gennemførelse af opkvalifice- ringsforløb i dialog med erhvervsskoler og vidensinstitutioner, talentudvikling, entreprenørskab samt tiltag i forhold til tiltrækning af international arbejdskraft. Frem mod 2030 er det konsorti- ets ambition, at der skal dannes 5.000 nye arbejdspladser i CCUS-industrien i Danmark.

For at nå sigtelinjerne i 2025 er der behov for tydelig fremdrift år for år og trinvis afklaring af for- skellige elementer i arbejdet med erhvervsfyrtårnet. Det skal for eksempel hurtigst muligt afklares, hvordan der kan etableres en infrastruktur, som kan muliggøre CO2-fangst i stor skala. Det afklares bl.a. nærmere i forbindelse med CCS-klyngens aktiviteter og i udarbejdelsen af et roadmap, der skal vise vejen til etableringen af en grøn infrastruktur fra begyndelsen af 2023 og frem. Afklaring om infrastruktur vil give virksomhederne bedre forudsætninger for at træffe beslutning om investerin- ger i området.

Staten vil aktivt bidrage til at realisere ovenstående sigtelinjer, og arbejde for at fjerne barrierer for udviklingen, herunder ved at gennemføre de aktiviteter, som fremgår af handlingsplanen. Arbejdet med erhvervsfyrtårnet indebærer stort potentiale for at øge eksporten og tiltrække investeringer til Danmark. Derfor vil Udenrigsministeriet indgå i arbejdet med at udvikle erhvervsfyrtårnet mhp. at understøtte internationaliseringsaktiviteter, herunder investeringstiltrækning, innovation og eks- portfremme. Det skal bidrage til at sikre, at vi udvikler det internationale potentiale i erhvervsfyrtår- net fra start og indfrier eksport- og investeringsfremmepotentialet på sigt.

Udviklingen af erhvervsfyrtårnet vil have national og international rækkevidde, og tilgangen i arbej- det er at være åben, hvor alle relevante virksomheder og øvrige aktører, som ønsker at bidrage til arbejdet, er velkomne. Erhvervsfyrtårnet vil have særligt fokus på at understøtte erhvervsudviklin- gen gennem private investeringer og kommerciel udvikling og anvendelse af nye løsninger inden for fangst, transport, lagring og anvendelse af CO2, der kan afsættes på eksportmarkederne.

Igangsatte indsatser

Konsortiet bag erhvervsfyrtårnet har påbegyndt udviklingen af erhvervsfyrtårnet ved at igangsætte en række aktiviteter med finansiering fra Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse. Aktiviteterne beskri- ves i handlingsplanen.

Parallelt hermed har regeringen med et flertal af Folketingets partier med principaftale om en køre- plan for lagring af CO2 af 30. juni 2021 samt aftale om en køreplan for fangst, transport og lagring af CO2 af 14. december 2021 taget en række vigtige skridt i udviklingen af området og herigennem fulgt op på en række anbefalinger fra vækstteam Nordjylland om at understøtte udviklingen af

et erhvervsfyrtårn inden for CCUS. I forlængelse heraf er der nedsat CCS-klyngesamarbejder i en række danske byer, herunder i Aalborg. Klyngesamarbejderne skal bl.a. afsøge 1) den mest hensigts- mæssige udvikling af infrastrukturen, 2) kortlægge eksisterende punktkilder og deres forventninger til fremtidige udledninger samt 3) afsøge væsentlige barrierer for udviklingen af infrastrukturen i den pågældende geografi samt samspillet til anden teknologiudvikling så som Power-to-X.

Med denne partnerskabsaftale vil det nedsatte CCS-klyngesamarbejde i Aalborg integrere sine aktiviteter i konsortiets udarbejdelse af et ’roadmap’, der skal vise vejen til etableringen af en grøn infrastruktur.

De politiske aftaler om CCS skaber samtidig rammerne for udmøntning af en CCUS-pulje på 16 mia. kr., der skal bidrage til at fremme udviklingen af værdikæden og levere drivhusgasreduktioner frem mod 2025 og 2030 samt styrker rammebetingelser til etablering af fuldskala CO2-fangst og -lagring i Danmark ved bl.a. at muliggøre udvikling af den danske lagringskapacitet, hvor alle tilladelsesre- gimer i forhold til CO2-lagring skal være klar tidsnok til, at dansk lagring er muligt i 2025 samt at der sikres en klar lovhjemmel til CO2-fangst på affaldsforbrændings- og biomasseanlæg. Endvidere lægger regeringen, med sit udspil til grøn skattereform, op til en høj og mere ensartet CO2-afgift i Danmark, der er et centralt værktøj til at opnå målsætning om at reducere klimabelastende udled- ninger i Danmark mod 70 pct. frem mod 2030 og skabe markedstræk for CCS-teknologier.

Parterne er enige om, at der er store perspektiver i anvendelsesmuligheder af indfanget CO2 til udvikling af PtX-produkter. For at skabe rammerne for udvikling af PtX-industrien i Danmark har regeringen d. 15. december 2021 præsenteret en Strategi om fremtidens grønne brændstoffer og med et bredt flertal af Folketingets partier blevet enige om en aftale d. 15. marts 2022 om xxxxx- xxxx og fremme af brint og grønne brændstoffer. På den baggrund vil anvendelsen af CO2 til PtX- produktion blive inddraget i udarbejdelsen af et road map for udviklingen af den grønne infrastruk- tur i Nordjylland.

Handlingsplan

Sigtelinje 1:

Parterne er enige om i perioden 2022-2025 at igangsætte følgende initiativer, der understøtter den videre udvikling af erhvervsfyrtårnet.

Frem mod 2025 styrkes forankringen af arbejdet med at udvikle et erhvervsfyrtårn for fangst, transport, anvendelse og lagring af CO2	Tidshorisont
Parterne er enige om at igangsætte følgende aktiviteter:
• Konsortiet arbejder for at styrke virksomhedsengagementet og private investeringer i udviklingen af erhvervsfyrtårnet.	2022-2025
• Konsortiet arbejder for at udvide partnerkredsen bag konsortiet med yderligere relevante aktører, der kan bidrage til at udvikle en danske styrkeposition inden for fangst, transport, lagring og anvendelse af CO2, og realisere erhvervspotentialerne forbundet hermed, herunder sørge for at hele værdikæden inden for CCUS er repræsenteret.	2022-2025
Sigtelinje 2:
Frem mod 2025 udvikles infrastrukturen til fangst, transport, lagring og anvendelse af CO2 i Nordjylland	Tidshorisont
Konsortiet vil med de tildelte midler fra Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse igangsætte følgende aktiviteter:
• Konsortiet vil foretage en analyse af de nordjyske havnes potentialer for at agere ind- og udskibningshavne, CO2-mellemlager og producenter af PtX til den maritime industri. De foreløbige resultater drøftes i partner- skabet. Den endelige analyse præsenteres for partnerskabet.	2023
• Konsortiet vil sammen med øvrige relevante aktører gennemføre en kortlægning af infrastrukturen til fangst, transport, anvendelse og lagring af CO2 mhp. at udvikle CCUS-værdikæden i Nordjylland og tydelig- gøre det kommercielle potentiale og muligheder i fyrtårnet. Resultater fra kortlægningen drøftes løbende i partnerskabet. Konsortiet vil på baggrund af kortlægningen udarbejde et roadmap for udvikling af CCUS-værdikæden i Nordjylland, der forelægges for partnerskabet.	2022-2023
Parterne er enige om at igangsætte følgende yderligere aktiviteter:
• Det nedsatte CCS-klyngesamarbejde i Aalborg vil integrere sine aktiviteter i konsortiets udarbejdelse af et roadmap, der skal vise vejen til etableringen af en grøn infrastruktur.	2022-2023

• CCS-klyngen forventes at komme med deres endelige anbefalinger til den mest hensigtsmæssige udvikling af bl.a. CO2 transport- og infrastrukturløsninger senest den 2. januar 2023. Konsortiet vil i fællesskab med Erhvervsministeriet drøfte den videre proces og udvikling af en grøn infrastruktur i første halvdel af 2023	2023
• Konsortiet og staten er enige om, at konsortiets kortlægning af udvikling af den grønne infrastruktur i Nordjylland og arbejdet i CO2-klyngesamarbejdet i Aalborg skal lede frem til, at der udvikles et fælles grund- lag for udbygning af den grønne infrastruktur med udgangspunkt i CCS-værdikæden i Nordjylland.	2022
• Parterne noterer sig, at der er afsat hhv. 100 mio. kr. fra Fonden for retfærdig Omstilling til udvikling af de lokale erhvervsfyrtårne, 190 mio. kr. til udvikling af lokale værdikæder for CO2-fangst, transport, anven- delse og lagring, 100 mio. kr. til at etablere en supplerende indsats til brintområdet og 77 mio. kr. til at understøtte den grønne omstilling i danske SMV’er bredt set. Konsortiet vil arbejde for, at der igangsættes forudsætningsskabende aktiviteter til, at der kan søges i et kommende opslag.	2022
• En række offentlige og private tilbud kan på forskellig vis understøtte udvikling af løsninger inden for fangst, transport, anvendelse og lagring af CO2. Erhvervsstyrelsen vil kortlægge relevante kilder til finansie- ring af yderligere aktiviteter i arbejdet med erhvervsfyrtårnet.	2022-2023
• Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet vil i overensstemmelse med CCS aftalen af 14. december 2021 arbejde for at fremme og styrke CCS gennem EU-regulering, bl.a. gennem udvikling af et fælles- europæisk certifikationssystem for CO2-optag, der på sigt kan kobles med bedre incitamenter via EU’s kvotehandelssystem.	2022
• Konsortiet vil igangsætte en indsats for at tiltrække udenlandske virksomheder og investeringer til Nordjylland med fokus på CCUS og PtX. Invest in Denmark, under Udenrigsministeriet, vil understøtte arbej- det med tiltrækning af udenlandske investeringer inden for CCUS.	2023
• Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet vil jf. CCS aftalen af 14. december 2021 arbejde for, at tilladelsesre- gimer i forbindelse med lagring af CO2 skal være klar tidsnok til, at dansk lagring er muligt i 2025, så dansk lagerkapacitet kan være en potentiel aftager for indfanget CO2 i første udmøntning af CCUS-puljen.	2022
• Konsortiet vil indgå i samarbejder med øvrige strategiske partnerskaber, der arbejder inden for fangst, transport, anvendelse og lagring af CO2 for at sikre sammentænkning og koordination i forhold til arbej- det med at udvikle et erhvervsfyrtårn inden for CCUS,,herunder partnerskabet for CO2-fangst og –lagring nedsat af bl.a. DI Energi, Dansk Fjernvarme samt Danske Rederier. .	2022
• Innovationsfonden har afsat 201 mio. kr. til forsknings- og innovationspartnerskab for CO2-fangst. Der er stort potentiale for samarbejde mellem forsknings- og innovationspartnerskabet og konsortiet for erhvervs- fyrtårnet for CO2-fangst. Innovationsfonden og Erhvervsstyrelsen vil derfor facilitere en dialog mellem konsortiet for erhvervsfyrtårnet og forsknings- og innovationspartnerskabet mhp. at afsøge, hvordan der bedst etableres et samarbejde, herunder hvordan erhvervsfyrtårnet kan bruges som en platform for at teste implementeringen af de forsknings- og innovationsaktiviteter, som gennemføres med bevillingen fra Innovationsfonden.	2022 og frem
• Der er afsat 210 mio. kr. i 2022 til De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS) til kortlægning af potentielle CO2-lagerlokaliteter. Potentielle lagringsmuligheder af indfanget CO2 i den danske undergrund, herunder i Nordjylland vil løbende blive drøftet i partnerskabet. På nuværende tids- punkt vurderer GEUS, at de kystnære strukturer Inez og Xxxx er modne nok til at indgå i en udbudsrunde. Derudover planlægger GEUS forundersøgelser i Jammerbugt strukturen ca. 9 km fra den nordjyske kyst og på land i Gassum strukturen beliggende i Mariagerfjord og Randers kommuner samt muligvis Thorning strukturen i Silkeborg, Ikast-Brande og Viborg, hvis der er politisk opbakning fra kommunerne.	2022 og frem
• For at udnytte synergier etableres et dialogforum med erhvervsfyrtårnene i Sydjylland og på Bornholm om udvikling af grøn energiteknologi med henblik på at etablere samarbejde om konkrete tiltag.	2022 og frem
• Benyttelse af eksisterende test- og demonstrationsfaciliteter, kan bidrage til udviklingen af erhvervsfyrtår- net. Uddannelses- og Forskningsministeriet vil i gå dialog med konsortiet om, hvilke eksisterende test- og demonstrationsfaciliteter, der kan etableres samarbejder og synergi med for at styrke erhvervsfyrtårnet og skabe merværdi.	2022 og frem
• Erhvervsfyrtårnet kan blive et springbræt for danske virksomheders deltagelse i EU’s rammeprogram for forskning og innovation, Horizon Europe, herunder ved at der søges midler fra rammeprogrammer til inno- vationsprojekter i regi af erhvervsfyrtårnet. Uddannelses og Forskningsministeriet vil drøfte mulighederne for deltagelse i Horizon Europe med konsortiet, herunder mulighederne for at gøre brug af EuroCenter og netværket EU-DK Support.	2022 og frem

	• Danmarks Eksport- og Investeringsfond kan tilbyde erfaring, sparring, nationalt og internationalt netværk samt eventuelle finansieringsløsninger til danske start-ups, SMV'er, store virksomheder og eksportører samt storskala kommercielle demonstrationsprojekter inden for grøn teknologi. Fonden kan derfor spille en vigtig rolle for udvikling af erhvervsfyrtårnet. Vækstfonden og/eller EKF i regi af Danmarks Eksport- og Investeringsfond vil deltage på et kommende møde i partnerskabet med henblik på at afsøge dels hvordan udviklingen på områder med et stort erhvervs-, eksport- og klimapotentiale mest hensigtsmæssigt realise- res, dels hvilken rolle fonden i den sammenhæng kan spille.	2022-2023
	• For at internationalisere erhvervsfyrtårnets aktiviteter, løsninger og produkter, vil State of Green stille sine markedsføringskanaler til rådighed. State of Green ejer, drifter og udvikler en række digitale platforme, som kan bringes i anvendelse i den forbindelse. State of Green planlægger og deltager desuden løbende i delegationsbesøg, events og oplæg, som kan agere platform for at promovere erhvervsfyrtårnet. Konsortiet vil i andet halvår 2022 gå i dialog med State of Green mhp. at undersøge, hvordan State of Green bedst kan bidrage til at promovere erhvervsfyrtårnet.	2022 og frem
	Sigtelinje 3:
Frem mod 2025 udvikles et sammenhængende energi- og ressourcesystem i Nordjylland med fangstanlæg fra	Tidshorisont
Konsortiet vil med de tildelte midler fra Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse i igangsætte følgende aktiviteter:
• Konsortiet vil igangsætte 9 test- og demonstrationsprojekter inden for CO2-fangst, transport, –anvendelse og lagring, herunder PtX. Faciliteterne skal supplere andre nationale aktiviteter på området, og samtidig understøtte danske virksomheders adgang til komponent- og systemtest.	2022-2023
• Konsortiet vil arbejde for at styrke efterspørgslen efter grønne brændstoffer inden for fx søfarten, vejtrans- porten og luftfarten, ved at gøre det mere attraktivt for virksomheder at anvende grønne brændsler.	2023
Parterne er enige om at igangsætte følgende yderligere aktiviteter:
• Konsortiet vil arbejde på at etablere et storskala demonstrationsprojekt med fokus på fangst af CO2 fra en større nordjysk punktkilde. Arbejdet vil bl.a. ske på baggrund af erfaringerne fra test- og demonstrations- projekterne inden for CO2 i Nordjylland.	2023
• Med afsæt i erfaringerne fra test- og demonstrationsprojekter om anvendelse af indfanget CO2 vil konsortiet påbegynde udarbejdelse af en plan for samarbejder om distribution af CO2 til produktion af brændstoffer til transportsektoren m.v.	2022
Sigtelinje 4:
		Frem mod 2025 opdyrkes CCUS-værdikæden i Danmark således, at danske virksomheder kan være leverandø- rer af teknologi og løsninger til fremtidens grønne erhverv inden for CCUS	Tidshorisont
Konsortiet vil med de tildelte midler fra Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse i igangsætte følgende aktiviteter:
• Konsortiet vil udvikle og forberede nordjyske SMV´er til at blive leverandører til fremtidens grønne produk- ter og løsninger inden for CO2-fangst, –anvendelse og lagring. Indsatsen vil have fokus på individuel forret- ningsvejledning af relevante virksomheder om erhvervspotentialerne i CCUS herunder med mulighed for tilskud til indkøb af maskiner og udstyr.	2023

	Parterne er enige om at igangsætte følgende yderligere aktiviteter:
	• Konsortiet vil arbejde for, at der igangsættes en indsats om styrkelse af iværksætteri til at understøtte den langsigtede udvikling af erhvervsfyrtårnet bl.a. gennem etablering af lærings- og udviklingsmiljøer med afsæt i de gennemførte test- og demonstrationsprojekter, hvor der kan skabes integrerede inkubationsmiljø for startups og etablerede virksomheder samt med tilknyttede uddannelsesinstitutioner.	2022
	• Virksomhedernes innovationssamarbejde med verdensførende virksomheder og forskningsmiljøer om udvikling af CCUS, kan være et vigtigt element i udviklingen af erhvervsfyrtårnet. Det vil Uddannelses- og Forskningsministeriet og Udenrigsministeriet understøtte, herunder med fokus på særligt udvalgte lande og regioner, fx via de danske innovationscentre, der drives sammen med Trade Council, og bilaterale sam- arbejdsaftaler om forskning og innovation. Fokus vil blandt andet omfatte potentiale for at styrke netværk mellem nationale aktører, samarbejde om fælles forsknings- og innovationsprojekter og udvikling af nye forretningsmodeller for CCUS.	2022 og frem
Sigtelinje 5:
Frem mod 2025 udvikles fremtidens grønne arbejdsstyrke med Nordjylland som foregangsregion	Tidshorisont
Konsortiet vil med de tildelte midler fra Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse i igangsætte følgende aktiviteter
• Konsortiet vil gennemføre en analyse og kortlægning af de kompetence- og arbejdskraftbehov, der på kort og længere sigt vil gøre sig gældende inden for fangst, transport, lagring og anvendelse af CO2.	2023
• Konsortiet vil i samarbejde med nordjyske erhvervsskoler og vidensinstitutioner igangsætte konkrete kom- petenceudviklingsforløb, som skal udvikle og styrke forskellige uddannelsestilbud i landsdelen og udvikling af virksomhedernes kompetencer inden for grønne teknologier og løsninger. Forløbene vil bl.a. tage afsæt i workshop- og praktikforløb, udarbejdelse af grønne kompetenceplaner samt skræddersyet kompeten- ceudvikling i virksomhederne. Uddannelses- og forskningsministeriet har lavet en større kortlægning af, hvordan der arbejdes med grøn omstilling i de videregående uddannelser. Her er også udarbejdet cases, der beskriver, hvordan grøn omstilling indgår i uddannelserne. Projektets resultater kan derfor benyttes som inspiration til arbejdet.	2023
• Konsortiet vil informere og vejlede virksomheder i tiltrækning af international arbejdskraft.	2023
• Konsortiet vil afholde en række informationsseminarer og idéudvekslingsarrangementer mhp. at matche virksomhederne med den nyeste forskningsmæssige viden på området.	2023
Parterne er enige om at at igangsætte følgende yderligere aktiviteter
• Opkvalificeringsindsatsen i Nordjylland skal understøtte udviklingen af erhvervsfyrtårnet. Beskæftigelsesministeriet kan derfor gennem VEU-koordinatorerne i de regionale arbejdsmarkedskontorer understøtte mulige opkvalificeringsforløb, som imødekommer arbejdsmarkedets efterspørgsel inden for fangst, transport, lagring og anvendelse af CO2. Det kan konkret ske ved, at VEU-koordinatorerne bidra- ger til at etablere og facilitere mulige samarbejder om konkrete opkvalificeringsforløb og uddannelse for beskæftigede og ledige mellem lokale virksomheder og virksomheds-/brancheklynger, uddannelsesinsti- tutioner, jobcentre, og arbejdsmarkedets parter. Konsortiet vil drøfte med Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, hvordan opkvalificeringsindsatsen kan understøtte udviklingen af erhvervsfyrtårnet.	2022-2023
• Beskæftigelsesministeriet kan understøtte erhvervsfyrtårnet i den internationale tiltrækning-, rekrutterings og fastholdelsesindsats i Nordjylland gennem Workindenmarks indsatser og konkrete ydelser til virksomhe- der ift. både højtkvalificeret og faglært arbejdskraft samt ved EURES samarbejdet. Konsortiet vil drøfte med Arbejdsmarked og Rekruttering, hvordan de kan understøtte udviklingen af erhvervsfyrtårnet.	2022-2023
• Partnerskabet vil arbejde for en sammenhængende indsats mellem erhvervsfyrtårnets aktiviteter og allerede etablerede offentlige initiativer inden for uddannelse, beskæftigelse, kompetenceudvikling og international arbejdskraft.	2023