Analyse af KLUB området i Skanderborg kommune
Analyse af KLUB området i Skanderborg kommune
Juni 2011
1
Analyse af KLUB området i Skanderborg kommune
Indholdsfortegnelse
1. Formål 3
2. Beskrivelse af klubområdet 3
2.1 Dagtilbudsklubber 3
2.2 Folkeskolelovsklubber 4
3. Rammer for klubberne 4
3.1 Lovgivning 4
3.1.1 Folkeskolelovsklubberne 4
3.1.2 Dagtilbudsklubberne 5
3.2 Kontrakter 6
3.3 Økonomi 7
3.3.1 Tildeling til klubberne 7
3.3.2 Forskel i udgifter mellem skoleklub og dagtilbudsklub 7
4. Andre kommuners organisering af klubområdet 8
5. Analyse af brugere og potentielle brugere af klubtilbud 10
5.1 Analysens forudsætninger 10
5.2 Analysens resultater 11
5.2.1 Klubberne overordnet og indbyrdes forskelle mellem klubtyperne 11
5.2.2 Sammenligning på tværs af klubtyper 15
5.2.3 Sammenligning på tværs af klassetrin – meget udsatte børn 21
5.2.4 Sammenfatning af dataanalysens resultater 23
5. Referencer 24
6. Bilag: Kontrakter med dagtilbudsklubberne 24
2
1. Formål
Formålet med analysen er at bidrage til at belyse den opgave klubberne i Skanderborg løser med udgangspunkt i de forskellige socioøkonomiske udfordringer.
Økonomiudvalget beskrev på mødet den 7. december 2010 følgende ønske: ”at klubområdet undergår en budgetanalyse med sigte på at beskrive de faktiske service- og opgaveforskelle og for at undersøge, om der er behov for differentieret opgaveløsning m.h.p. eventuelle ændringer af tildelingsmodellerne mv. på området”
Analysen vil ikke drage konklusioner omkring ændring af tildelingsmodellerne på området, men vil udelukkende være beskrivende.
2. Beskrivelse af klubområdet
I Skanderborg kommune er der klubtilbud rettet mod børn og unge i 4.-6./7. klasse placeret på 17 forskellige lokaliteter. Tilbuddene sker med udgangspunkt i to forskellige lovgivninger; Folkeskoleloven og Dagtilbudsloven.
Pr. 1.1.2011 var der ca. 2.100 indskrevne i klubberne fordelt med godt 1/3 i de elleve klubber under Folkeskoleloven og knap 2/3 i seks klubber under Dagtilbudsloven. På samme tidspunkt var der ca. 3.000 potentielle brugere af klubtilbuddene.
2.1 Dagtilbudsklubber
Dagtilbudsklubberne er primært placeret i de større bysamfund og bortset fra Hørning Juniorklub, er klubberne rent fysisk ikke placeret ved skolerne i distrikterne.
Med undtagelse af Hørning Juniorklub, driver klubberne såvel fritids- som ungdomsklubvirksomhed. Dagtilbudsklubberne er:
- Hørning Juniorklub, Hørning
- XXXX, Xxxxxx
- KLUB’N Højvangens fritids- og ungdomsklub, Skanderborg
- Klubberne i Stilling, Stilling
- Skovby Xxxxxxxx Xxxxxx- og Ungdomsklub, Skovby 3
- Sct. Xxxxxx Xxxxxx Børne- og Ungdomscenter, Skanderborg
2.2 Folkeskolelovsklubber
Klubberne er en del af skolens kontraktområde og ledelsesmæssigt en del af skolen. Der tildeles ikke ekstra ressourcer til ledelse til skoler med klubafdeling.
Bortset fra Mølleskolens klub, er klubberne placeret i forbindelse med skolerne i de mindre bysamfund. Der er tale om klubber på følgende skoler:
- Herskind Skole - Gl. Rye Skole
- Stjær Skole - Låsby Skole
- Knudsø Skole - Mølleskolen
- Bjedstrup Skole - Ejer Baunehøj Skolen
- Voerladegård Skole - Virring Skole
- Veng Fællesskole
3. Rammer for klubberne
Rammerne for klubbernes virke er, som nævnt, fastsat i lovgivningen (Folkeskoleloven og Dagtilbudsloven).
Derudover indgår klubberne årligt en kontrakt med Skanderborg kommune omkring indhold og økonomiske rammer. Skoleklubberne har ikke selvstændige kontrakter, men indgår under den enkelte skoles kontrakt.
3.1 Lovgivning
3.1.1 Folkeskolelovsklubberne
Mulighederne for at etablere et fritidstilbud fremgår af §65. Xxx. 0 i Folkeskoleloven, hvori der står: ”Folkeskolen kan tilbyde børn optagelse i en skolefritidsordning, hvis børnene er optaget i skolen eller har nået den alder, hvor de tidligst ville kunne optages i børnehaveklasse.”
Kravene til indholdet i et tilbud efter Folkeskoleloven er fastlagt i Bekendtgørelse om krav til indholdet af mål- og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordninger. Heraf fremgår det bl.a., at:
”Offentliggørelse af mål- og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordninger skal give borgerne
mulighed for at få indblik i den enkelte kommunes prioriteringer og serviceniveau i forhold til 4
skolefritidsordninger. Formålet med beskrivelserne er desuden at fremme, at
skolefritidsordningerne inddrages i opfyldelsen af folkeskolens formål.” Samt, at:
”Mål- og indholdsbeskrivelsen skal angive, hvordan skolefritidsordningerne skal medvirke til udmøntningen af kommunens sammenhængende børnepolitik”
Og at:
”Mål- og indholdsbeskrivelsen skal inden for rammerne af folkeskolens formål angive mål for samspillet mellem skolefritidsordningens pædagogiske aktiviteter, skolens undervisning og samarbejdet mellem skole og hjem. Beskrivelsen skal endvidere angive den overordnede ramme for de pædagogiske aktiviteter og det samarbejde med forældrene, der foregår i skolefritidsordningen”
Og slutteligt, at:
”Mål- og indholdsbeskrivelsen skal indeholde overvejelser om balancen mellem voksenorganiserede og børnenes selvvalgte aktiviteter med henblik på at sikre børnenes medindflydelse på, hvad de skal foretage sig i skolefritidsordningen.”
3.1.2 Dagtilbudsklubberne
De lovgivningsmæssige krav til klubber under dagtilbudsloven fremgår af lovens §65, hvor der står anført at:
”Klubtilbud og andre socialpædagogiske fritidstilbud til større børn og unge skal i samarbejde med børnene og de unge skabe aktiviteter og samværsformer, der fremmer den enkeltes alsidige udvikling, selvstændighed og forståelse for demokrati. Klubtilbud m.v. skal som led heri bidrage til at udvikle børns og unges evne til at indgå i forpligtende relationer og fællesskaber.”
Samt at:
”Klubtilbud m.v. skal give større børn og unge kendskab til øvrige aktivitets-, kultur- og fritidstilbud, så børnene og de unge bliver i stand til selv at tilrettelægge deres fritidsliv, når de ikke er i klubtilbud m.v.”
Og at:
”Klubtilbud m.v. skal støtte de større børn og unge i deres fremtidige muligheder på uddannelsesområdet og på arbejdsmarkedet”
5
3.2 Kontrakter
De seks dagtilbudsklubber indgår hvert år kontrakt med Skanderborg kommune. Kontrakten indeholder bl.a. målsætninger og den økonomiske ramme for kontraktåret.
En gennemgang af kontrakterne viser, at de er meget forskelligartede i indhold og omfang. Det er derfor ikke muligt at lave en overordnet vurdering af de indholdsmæssige rammer i klubtilbuddet ud fra kontrakterne. Kopi af kontrakterne er vedlagt som bilag.
Målsætningerne for klubtilbuddene under Folkeskoleloven fremgår kun i meget begrænset omfang af kontrakterne med de enkelte skoler.
6
3.3 Økonomi
3.3.1 Tildeling til klubberne
Med virkning fra 1. januar 2009 er tildelingen til klubområdet harmoniseret, så der til dels er samme beløb pr. indskrevet barn uanset lovgrundlag.
Tabel 1. Xxxxxxxxx i forældrebetaling og krav om søskenderabat og pædagogisk friplads
Xxx. forældrebetaling | Faktisk forældrebetaling | Forældrebetaling i kr. pr. måned | Søskenderabat | Pæd. friplads | |
Folkeskoleloven | 100 % | 40 % | 444 | Ja | Ja |
Dagtilbudsloven | 20 % | 20 % | 356 | Nej | Ja |
Hvis man ønsker en harmonisering i betalingen mellem de to typer klubtilbud, kan det kun ske ved at sænke forældrebetalingen for klubtilbud under folkeskoleloven.
En sænkning af betalingen fra 444 til 356 kr. pr. måned for alle klubtilbud vil medføre en mistet indtægt på niveauet 700.000 kr. årligt.
3.3.2 Forskel i udgifter mellem skoleklub og dagtilbudsklub
Tildelingen pr. barn er den samme uanset lovgrundlag, men er udgiften også den samme?
Ses der bort fra udgifter til aftenåbning, forbrugsudgifter, samt udgifter til bygningerne, er forskellen mellem klubtyperne nettoforskellen mellem dagtilbudsklubbernes udgift til ledelse og udgifterne til søskenderabat i skoleklubberne. Regnestykket ser således ud:
Tabel 2. Forskel i udgifter ud fra lovgrundlag
Ledelse i dagtilbudsklubberne | 3,5 mio. kr. |
”Sparet” søskenderabat | -1,0 mio. kr. |
Merudgift ved dagtilbudsklubber | 2,5 mio. kr. |
Bemærk, at der er tale om en anslået udgift til søskenderabat, og at beløbet kun er en beløbsmæssig forskel som ikke belyser forskelle i de opgaver der løses.
7
4. Andre kommuners organisering af klubområdet
I analysen er fire kommuner udvalgt til inspiration. Favrskov og Hedensted er udvalgt, da de har fællestræk med Skanderborg kommune i forhold til størrelse og som oplandskommune.
Silkeborg og Horsens er udvalgt, da de må formodes at være stillet over for socioøkonomiske udfordringer, der ikke er mindre end dem, som Skanderborg kommune står over for.
I Favrskov kommune er der to typer af tilbud til børn i 4.-6. klasse. I Hammel, Søften, Hadsten og Hinnerup er der klubtilbud i ungdomsskolens regí. De øvrige tilbud er klubtilbud efter Folkeskoleloven.
Prisen for et klubtilbud er 1.110 kr. for 4. klasse, 943 kr. for 5. klasse og 478 kr. for 6. klasse. Prisen er pr. måned og for 11 betalingsmåneder og er den samme uanset om der er tale om tilbud folkeskole- eller ungdomsskoleregí.
I Hedensted kommune er der ikke klubtilbud ift. dagtilbudsloven. Der er SFO tilbud til børnene til og med 4. klasse.
Prisen for et SFO tilbud er 1.429 kr. pr. måned uanset klassetrin. Der er 11 betalingsmåneder.
I Horsens kommune er der kun ét klubtilbud efter dagtilbudsloven, mens de resterende er SFO tilbud.
Der er obligatoriske SFO tilbud til elever i 0.-3. klasse. Derudover har den enkelte skole mulighed for at lave et udvidet SFO tilbud for børnene i 4.-7. klasse.
Prisen for et SFO tilbud i 4. klasse er 798 kr. pr. måned i 11 måneder.
Silkeborg kommune har pr. 1.1.2011 foretaget en markant ændring af klubområdet i forbindelse med en større sparerunde i kommunen.
Omlægningen indebar, at alle klubtilbud er overgået til tilbud under Folkeskoleloven.
Samtlige skoler skal give et tilbud til og med 4. klasse. Den enkelte skole kan beslutte om der også skal være et tilbud for elever i 5. og 6. klasse.
Prisen for et tilbud i 4. klasse er 900 kr., 700 kr. for 5. klasse og 550 kr. for 6. klasse. Der er betaling i 11 måneder.
Som det fremgår, er der store forskelle i kommunernes organisering af fritidstilbuddene til
børn i 4-6/7 klasse. Derudover er der også betydelige forskelle i forældrebetalingen. 8
Nedenstående tabel 3 viser forskellen til Skanderborg kommune:
Tabel 3. Forældrebetaling, 2011.
Skanderborg | Udvalgte kommuner | |||||
Skoleklub | Dagtilbudsklub | Favrskov | Hedensted | Horsens | Silkeborg | |
4 klasse | 444 | 356 | 1.146 | 1429 | 798 | 900 |
5 klasse | 444 | 356 | 974 | - | - | 700 |
6 klasse | 000 | 000 | 000 | - | - | 550 |
7 klasse | 444 | 356 | - | - | - | - |
Bemærk: Forældrebetaling pr. måned i 11 måneder.
I Favrskov er forældrebetalingen eksempelvis væsentlig højere end i Skanderborg. Forældrebetalings andelen i Favrskov ligger mellem 45% og 51% af bruttodriftsudgifterne, dvs. udgifter til søskenderabat og fripladser er medregnet. Serviceniveauet i de to kommuners tilbud vurderes at være på samme niveau.
En stigning i forældrebetalingen på. 100 kr. pr. måned betyder en ekstra indtægt i Skanderborg kommune på niveauet 2 mio. kr. (merudgift til søskenderabat ikke fratrukket).
9
5. Analyse af brugere og potentielle brugere af klubtilbud
Dataanalysen vil forsøge at belyse, om klubberne formår at inkludere de børn, der ud fra en række faktorer vurderes at være ”udsatte”.
Derudover vil dataanalysen forsøge at belyse forskelle mellem klubber inden for samme lovgivning, samt forskelle mellem Folkeskolelovsklubber og Dagtilbudsklubber.
5.1 Analysens forudsætninger
På baggrund af oplysninger om indskrevne i klubberne pr. 1.1.2011 samt oplysninger om de, der på samme tidspunkt var indskrevne i skolerne (4-7 klasse), er der foretaget en samkøring af data for det enkelte barn med oplysninger fra Danmarks Statistik omkring følgende faktorer:
a) Indvandrer eller efterkommer fra ikke-vestligt land
b) Familiens boligforhold
c) Familiens arbejdsmarkedstilknytning
d) Familiens højeste uddannelsesniveau
e) Familietype (Enlige eller samboende/ægtepar)
f) Familieindkomst blandt de 10% laveste i kommunen
g) Familieindkomst hvor mere end 30% er overførselsindkomster
Ovenstående variabler er udvalgt på baggrund af en dialog med Danmarks Statistik. Derudover er faktorerne udvalgt på baggrund af resultater fra bl.a. AKF1, der har foretaget analyser af de udsatte børn og unges socioøkonomiske baggrund.
Bakkeskolen og Højboskolen ses under ét, da klubtilbuddet i Hørning dækker begge distrikter.
Af de 2.115 indskrevne i klubtilbud pr. 1.1 2011, var 1991 tilknyttet folkeskolen i klubbens område. Frafaldet på 124 personer er primært i tre klubområder: Sct. Georgsgården (44), Pusterummet (23) og Klub´n (25).
10
1 Statistik model for udgifter vedrørende børn og unge med særlige behov II, AKF, 2010.
5.2 Analysens resultater
I afsnit 5.2.1 og 5.2.2 er tages der udgangspunkt i de børn der benytter klubtilbuddene og derfor kan belyse, hvilken opgave den enkelte klub står over for.
I afsnit 5.2.3 er udgangspunktet anderledes. Her ses på andel børn der benytter klubtilbuddet set i forhold til hvor mange der kunne benytte tilbuddet. Xxxxxxx siger således noget om, hvor god klubben er til at inkludere udsatte børn.
5.2.1 Klubberne overordnet og indbyrdes forskelle mellem klubtyperne
Formålet med dette afsnit er, på baggrund af datamaterialet, at vurdere om klubberne overordnet set lykkes i forhold til inklusion af udsatte børn.
Derudover ses på i hvilket omfang der er forskel på, hvor udsatte de børn, er der bruger hhv. klubtilbud efter dagtilbudsloven og efter folkeskoleloven.
Benyttelsesgrad - samlet
I analysen indgår der i alt 3.037 børn og unge i 4.-7. klasse som potentielle brugere af kommunens klubtilbud. Af nedenstående tabel 4 fremgår det, at ca. 65 % af børnene i 4.-7. klasse benytter et af kommunens klubtilbud, mens ca. 35 % har valgt klubtilbuddet fra.
Tabel 4.
Folkeskolelovsklub | 23,54% |
Ikke i klub | 34,90% |
Dagtilbudsklub | 41,56% |
I alt | 100,00% |
Benyttelsesgrad - Etnicitet
Nedenstående tabel viser, at klubberne under ét ikke har lykkes med at inkludere indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande. Over halvdelen (55,1 %) af indvandrerne eller efterkommere fra ikke-vestlige lande benytter ikke klubtilbud, mens det tilsvarende tal for børn med dansk oprindelse samt indvandrere og efterkommere fra vestlige lande er ca. 34,2 %.
Dansk oprindelse samt indvandrere og efterkommere fra vestlige lande | Indvandrere eller efterkommere fra ikke-vestlige lande | |
Folkeskolelovsklub | 24,09% | 7,14% |
Ikke i klub | 34,23% | 55,10% |
Dagtilbudsklub | 41,68% | 37,76% |
I alt | 100,00% | 100,00% |
Tabel 5.
11
Supplerende viser nedenstående tabel 6, at godt 5% af de der har valgt et klubtilbud fra, er indvandrere eller efterkommere fra et ikke-vestligt land. Derudover fremgår det af tabellen, at andelen af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande er noget lavere i Folkeskolelovsklubber end i Dagtilbudsklubberne.
Tabel 6.
Dansk oprindelse samt indvandrere og efterkommere fra vestlige lande | Indvandrer eller efterkommer fra ikke-vestlige lande | Ialt | |
Folkeskolelovsklub | 99,02% | 0,98% | 100,00% |
Ikke i klub | 94,91% | 5,09% | 100,00% |
Dagtilbudsklub | 97,07% | 2,93% | 100,00% |
Benyttelsesgrad – Boligforhold
Data vedr. den boligmæssige baggrund viser, at de der benytter Dagtilbudsklubberne i højere grad bor i lejebolig (20,29 %) end de børn der benytter klubtilbud efter Folkeskoleloven (13,29 %).
Tabel 7.
Ejerbolig | Lejebolig | I alt | |
Folkeskolelovsklub | 86,71% | 13,29% | 100,00% |
Ikke i klub | 79,91% | 20,09% | 100,00% |
Dagtilbudsklub | 79,71% | 20,29% | 100,00% |
Benyttelsesgrad – Husstandens arbejdsmarkedstilknytning
På baggrund af oplysninger om den voksne i husstanden der har den højeste indkomst er der foretaget en klassificering i forhold til denne persons arbejdsmarkedstilknytning.
I første gruppering: Stor Arbejdsmarkedstilknytning er: Selvstændige og medarbejdende ægtefæller, topledere og lønmodtagere, tilbagetrukne og pensionister og uddannelsessøgende.
Grupperingen Mindre arbejdsmarkedstilknytning er afgrænset ved ”Arbejdsløshed min. et halvt år” eller ”Midlertidig uden for arbejdsstyrken (Sygedagpenge, orlov mv.)”
12
Den sidste gruppering er Uoplyst.
Tabel 8.
Stor arbejdstilknytning | Mindre arbejdsmarkedstilknytning | Uoplyst | I alt | |
Folkeskolelovsklub | 94,7% | 0,7% | 4,6% | 100% |
Ikke i klub | 92,6% | 1,2% | 6,2% | 100% |
Dagtilbudsklub | 94,1% | 0,5% | 5,4% | 100% |
Tallene i tabel 8 viser, at børn fra familier med mindre arbejdsmarkedstilknytning ligeledes benytter klubtilbud i mindre omfang end børn fra familier med stor arbejdsmarkedstilknytning.
Derimod viser tallene, at andelen af børn som kommer fra husstande med mindre arbejdsmarkedstilknytning stort set er ens – uanset lovgrundlag.
Benyttelsesgrad – familiens højeste uddannelsesniveau
Nedenstående tabel viser andelen af børn, der kommer fra familier, hvor den højeste uddannelse er grundskolen.
Sammenlignes de to klubtyper ses det, at klubberne efter dagtilbudsloven har en større andel indskrevne (5,94 % mod 3,22 %) der kommer fra familier, hvor grundskolen er det højeste uddannelsesniveau.
Tabel 9.
Grundskole | |
Folkeskolelovsklub | 3,22% |
Ikke i klub | 5,85% |
Dagtilbudsklub | 5,94% |
Benyttelsesgrad – Familietype
En sammenligning på baggrund af familietype viser, at klubberne under ét har en mindre andel børn med enlige forældre sammenlignet med de, der har valgt ikke at benytte et klubtilbud.
Dagtilbudsklubberne har en større andel indskrevne med enlige forsørgere (15,13 %) sammenlignet med folkeskolelovsklubberne (13,01 %).
Ægtepar eller par | Enlige | Ialt | |
Folkeskolelovsklub | 86,99% | 13,01% | 100 % |
Ikke i klub | 84,15% | 15,85% | 100 % |
Dagtilbudsklub | 84,87% | 15,13% | 100 % |
Tabel 10.
13
Benyttelsesgrad – 10 % laveste indkomster
Tallene i tabel 11 viser ikke den store forskel i andelen af børn af lavindkomstfamilier uanset klubtype. At andelen af børn i lavindkomstfamilier er større blandt gruppen af børn der ikke benytter et klubtilbud indikerer, at klubberne ikke har formået at tiltrække denne gruppe.
Tabel 11.
Ikke blandt 10 % laveste indkomster | Blandt de 10 % lavest indkomster | Ialt | |
Folkeskolelovsklub | 94,83% | 5,17% | 100,00% |
Ikke i klub | 93,11% | 6,89% | 100,00% |
Dagtilbudsklub | 93,50% | 6,50% | 100,00% |
Benyttelsesgrad - min. 30 % overførselsindkomst
Nedenstående tabel 12 viser, at børn i familier, hvor mere end 30% af indkomsten kommer fra overførselsindkomster, udgør en større andel i dagtilbudsklubberne (9,9%)end i skoleklubberne (7,8%).
Derimod er andelen af børn fra familier, hvor mere end 30% af indkomsten kommer fra overførselsindkomster, endnu højere blandt den gruppe der har valgt et klubtilbud fra.
Tabel 12.
Mindre end 30 % | Min. 30 % | Ialt | |
Folkeskolelovsklub | 92,17% | 7,83% | 100 % |
Ikke i klub | 89,43% | 10,57% | 100 % |
Dagtilbudsklub | 90,10% | 9,90% | 100 % |
Folkeskolelovsklub | Dagtilbudslovsklub | Ingen væsentlig forskel | |
Indvandrere fra ikke- vestlige lande | x | ||
Boligforhold | x | ||
Husstandens arbejdsmarkedstilknytning | x | ||
Familiens uddannelsesniveau | x | ||
Familietype | x | ||
10 % laveste indkomster | x | ||
30 % fra overførselsindkomster | x |
Tabel 13. Samlet oversigt over højeste andel af brugere i forhold til de 7 valgte faktorer.
14
To delkonklusioner:
1. Klubberne under ét synes ikke at inkludere en stor del af de børn der, ud fra de valgte socioøkonomiske faktorer, er udsatte og må formodes at have særlig brug for støtte.
2. Når man ser på de, der benytter klubtilbuddene, så viser tallene at dagtilbudsklubber overordnet set løfter en tungere opgave end folkeskoleklubberne.
5.2.2 Sammenligning på tværs af klubtyper
Benyttelsesgrad - Etnicitet
Tabel 14.
Dansk oprindelse samt indvandrere og efterkommere fra vestlige lande | Indvandrerer eller efterkommere fra ikke- vestlige lande | Ialt | |
Ikke i klubtilbud | 95% | 5% | 100% |
Baunehavens Fritidsklub | 100% | 0% | 100% |
Fritidsklubben Sct. Xxxxxx Xxxx | 98% | 2% | 100% |
GJUK | 98% | 2% | 100% |
Hørning Juniorklub | 97% | 3% | 100% |
Veng juniorklub | 100% | 0% | 100% |
Pusterummet, Virring | 100% | 0% | 100% |
KLUB'N Højvangen | 93% | 7% | 100% |
Mølleskolen Skoleklub | 96% | 4% | 100% |
Fritidsklubben Sirus, Herskind | 100% | 0% | 100% |
Bjedstrup fritidsklub | 100% | 0% | 100% |
Villa Kulla, Gl. Rye skole | 100% | 0% | 100% |
Knudsøklubben | 100% | 0% | 100% |
Låsby Skoleklub | 100% | 0% | 100% |
Skovby Mosegård | 96% | 4% | 100% |
Klubberne i Stilling | 100% | 0% | 100% |
Klubzonen, Voerladegård | 100% | 0% | 100% |
Stjærskolens Fritidsklub | 100% | 0% | 100% |
Som det fremgår af ovenstående tabel er der større forskelle i andelen af Indvandrerer eller efterkommere fra ikke-vestlige lande, som benytter klubtilbuddene. Klub´n i Højvangen har med 7 % den højeste andel, mens Stillings fritidsklub er den dagtilbudsklub med færrest (0
%). 15
Med en andel på 4 % ligger Mølleskolens højere end eller på niveau med 5 af de 6 dagtilbudsklubber.
Benyttelsesgrad – Boligforhold
Tabel 15.
Ejerbolig | Lejebolig | Ialt | |
Ikke i klubtilbud | 80% | 20% | 100% |
Baunehavens Fritidsklub | 93% | 7% | 100% |
Fritidsklubben Sct. Xxxxxx Xxxx | 70% | 30% | 100% |
GJUK | 80% | 20% | 100% |
Hørning Juniorklub | 77% | 23% | 100% |
Veng juniorklub | 98% | 2% | 100% |
Pusterummet, Virring | 85% | 15% | 100% |
KLUB'N Højvangen | 75% | 25% | 100% |
Mølleskolen Skoleklub | 82% | 18% | 100% |
Fritidsklubben Sirus, Herskind | 83% | 17% | 100% |
Bjedstrup fritidsklub | 86% | 14% | 100% |
Villa Kulla, Gl. Rye skole | 87% | 13% | 100% |
Knudsøklubben | 91% | 9% | 100% |
Låsby Skoleklub | 81% | 19% | 100% |
Skovby Mosegård | 90% | 10% | 100% |
Klubberne i Stilling | 89% | 11% | 100% |
Klubzonen, Voerladegård | 90% | 10% | 100% |
Stjærskolens Fritidsklub | 91% | 9% | 100% |
Tallene omkring boligtype viser store forskelle klubberne imellem, idet mellem 2% og 30% af de indskrevne bor i lejebolig.
Andel brugere der bor i lejebolig er størst i fire af de seks dagtilbudsklubber. Derimod ligger andelen af brugere der bor i lejebolig lavere i Stilling fritidsklub (11%) og Skovby Mosegård (10%) end i fire af skoleklubberne (Virring, Mølleskolen, Sirius og Låsby).
Benyttelsesgrad – Husstandens arbejdsmarkedstilknytning
På baggrund af oplysninger om den voksne i husstanden der har den højeste indkomst, er der foretaget en klassificering i forhold til denne persons arbejdsmarkedstilknytning.
I første gruppering: Stor Arbejdsmarkedstilknytning er: Selvstændige og medarbejdende ægtefæller, topledere og lønmodtagere, tilbagetrukne og pensionister, samt uddannelsessøgende.
Grupperingen Mindre arbejdsmarkedstilknytning er afgrænset ved ”Arbejdsløshed min. i halvt 16
år” eller ”Midlertidig uden for arbejdsstyrken (Sygedagpenge, orlov mv.)”
Den sidste gruppering er Uoplyst.
Tabel 16.
Stor arbejdstilknytning | Mindre arbejdsmarkedstilknytning | Uoplyst | I alt | |
Ikke i klubtilbud | 92,6% | 1,2% | 6,1% | 100% |
Baunehavens Fritidsklub | 97,6% | 0,0% | 2,4% | 100% |
Fritidsklubben Sct. Xxxxxx Xxxx | 94,5% | 0,9% | 4,6% | 100% |
GJUK | 93,8% | 1,2% | 5,0% | 100% |
Hørning Juniorklub | 91,2% | 0,7% | 8,1% | 100% |
Veng juniorklub | 92,0% | 2,0% | 6,0% | 100% |
Pusterummet, Virring | 95,8% | 1,1% | 3,2% | 100% |
KLUB'N Højvangen | 95,6% | 0,0% | 4,4% | 100% |
Mølleskolen Skoleklub | 96,4% | 0,0% | 3,6% | 100% |
Fritidsklubben Sirus, Herskind | 91,5% | 0,0% | 8,5% | 100% |
Bjedstrup fritidsklub | 89,8% | 1,7% | 8,5% | 100% |
Villa Kulla, Gl. Rye skole | 100,0% | 0,0% | 0,0% | 100% |
Knudsøklubben | 100,0% | 0,0% | 0,0% | 100% |
Låsby Skoleklub | 86,0% | 2,3% | 11,6% | 100% |
Skovby Mosegård | 94,3% | 0,0% | 5,7% | 100% |
Klubberne i Stilling | 95,6% | 0,0% | 4,4% | 100% |
Klubzonen, Voerladegård | 100,0% | 0,0% | 0,0% | 100% |
Stjærskolens Fritidsklub | 89,9% | 1,4% | 8,7% | 100% |
I 9 af de 17 klubber er der børn som kommer fra familier, hvor der er en ”mindre arbejdsmarkedstilknytning”. Heraf er de 5 skoleklubber, og de 4 øvrige er dagtilbudsklubber.
17
Benyttelsesgrad – familiens højeste uddannelsesniveau
Tabel 17
Kun grundskole | |
Ikke i klubtilbud | 6% |
Baunehavens Fritidsklub | 5% |
Fritidsklubben Sct. Xxxxxx Xxxx | 5% |
GJUK | 9% |
Hørning Juniorklub | 6% |
Veng juniorklub | 4% |
Pusterummet, Virring | 6% |
KLUB'N Højvangen | 5% |
Mølleskolen Skoleklub | 1% |
Fritidsklubben Sirus, Herskind | 2% |
Bjedstrup fritidsklub | 2% |
Villa Kulla, Gl. Rye skole | 2% |
Knudsøklubben | 13% |
Låsby Skoleklub | 5% |
Skovby Mosegård | 8% |
Klubberne i Stilling | 4% |
Klubzonen, Voerladegård | 3% |
Stjærskolens Fritidsklub | 0% |
Blandt de fem klubber der har den største andel af børn, hvor grundskole er højeste uddannelsesniveau, er 3 af disse dagtilbudsklubber, mens de 2 øvrige er skoleklubber.
18
Benyttelsesgrad – Familietype
Tabel 18
Ægtepar eller par | Enlige | Ialt | |
Ikke i klubtilbud | 84% | 16% | 100% |
Baunehavens Fritidsklub | 88% | 12% | 100% |
Fritidsklubben Sct. Xxxxxx Xxxx | 82% | 18% | 100% |
GJUK | 84% | 16% | 100% |
Hørning Juniorklub | 86% | 14% | 100% |
Veng juniorklub | 90% | 10% | 100% |
Pusterummet, Virring | 89% | 11% | 100% |
KLUB'N Højvangen | 84% | 16% | 100% |
Mølleskolen Skoleklub | 86% | 14% | 100% |
Fritidsklubben Sirus, Herskind | 77% | 23% | 100% |
Bjedstrup fritidsklub | 83% | 17% | 100% |
Villa Kulla, Gl. Rye skole | 89% | 11% | 100% |
Knudsøklubben | 94% | 6% | 100% |
Låsby Skoleklub | 84% | 16% | 100% |
Skovby Mosegård | 90% | 10% | 100% |
Klubberne i Stilling | 85% | 15% | 100% |
Klubzonen, Voerladegård | 90% | 10% | 100% |
Stjærskolens Fritidsklub | 88% | 12% | 100% |
Tallene i tabel 18 ovenfor viser igen, at forskellene i de socioøkonomiske faktorer kan være større inden for samme klubtype (f.eks. klubber efter dagtilbudsloven) end mellem klubtyperne. Eksempelvis ligger Skovby Mosegård meget lavt (10%) i forhold til andel enlige forældre, mens skoleklubben Sirius har den største andel (23%).
19
Benyttelsesgrad - min. 30 % overførselsindkomst
Tabel 19
Mindre end 30 % | Min 30 % | Ialt | |
Ikke i klubtilbud | 89% | 11% | 100% |
Baunehavens Fritidsklub | 90% | 10% | 100% |
Fritidsklubben Sct. Xxxxxx Xxxx | 89% | 11% | 100% |
GJUK | 88% | 12% | 100% |
Hørning Juniorklub | 89% | 11% | 100% |
Veng juniorklub | 92% | 8% | 100% |
Pusterummet, Virring | 95% | 5% | 100% |
KLUB'N Højvangen | 89% | 11% | 100% |
Mølleskolen Skoleklub | 94% | 6% | 100% |
Fritidsklubben Sirus, Herskind | 98% | 2% | 100% |
Bjedstrup fritidsklub | 88% | 12% | 100% |
Villa Kulla, Gl. Rye skole | 87% | 13% | 100% |
Knudsøklubben | 94% | 6% | 100% |
Låsby Skoleklub | 88% | 12% | 100% |
Skovby Mosegård | 93% | 7% | 100% |
Klubberne i Stilling | 92% | 8% | 100% |
Klubzonen, Voerladegård | 90% | 10% | 100% |
Stjærskolens Fritidsklub | 94% | 6% | 100% |
Andelen af børn i klubtilbud, hvor husstandens indkomst for mere end 30% vedkommende stammer fra overførselsindkomster, varierer fra 2% til 13%.
Variationen inden for dagtilbudsklubberne er i intervallet 7 – 12 %, mens det for skoleklubberne varierer mellem 2 og 13 %.
Delkonklusion:
Tallene opgjort på klubniveau viser, at der er væsentlige forskelle i de socioøkonomiske faktorer mellem de enkelte tilbud når man ser på de der benytter tilbuddene.
Forskellen er ikke kun inden for de enkelte klubtyper, men også mellem klubtyperne.
20
5.2.3 Sammenligning på tværs af klassetrin – meget udsatte børn
I dette afsnit ses på særligt udsatte børn. I denne sammenhæng defineres ”særlig udsat” ved, at barnet har mindst tre af de faktorer som nævnt tidligere, f.eks. kommer fra lavindkomstfamilie, familie med lav uddannelse osv.
Tabel 20 viser, at der er betydelige forskelle i andelen af ”meget udsatte” børn, der benytter de enkelte klubtilbud i forhold til det samlede antal ”meget udsatte” børn i klubbens distrikt.
Blandt dagtilbudslovsklubberne er ligger andelen således mellem 53% og 90%. Tilsvarende store forskelle findes inden for folkeskolelovsklubberne, hvor forskellen ligger i intervallet 47% til 93%. Det skal dog bemærkes, at det lille antal børn i mange skoleklubber betyder, at tolkningen af andelene for disse klubber skal ske med ekstra forsigtighed.
Tabel 20. Andel af ”meget udsatte” børn der benytter klubtilbuddet.
Klub | 4. klasse | 5. klasse | 6. klasse | 7. klasse | i alt | Xxxxx ”meget udsatte” |
GJUK | 64% | 80% | 47% | 57% | 63% | 50 |
Fritidsklubben Sirus, Herskind | 44% | 75% | 20% | 54% | 14 | |
Skovby Mosegård | 87% | 78% | 63% | 50% | 71% | 44 |
Stjærskolens Fritidsklub | 100% | 88% | 100% | 93% | 13 | |
Baunehavens Fritidsklub | 50% | 100% | 75% | 69% | 9 | |
Klubzonen, Voerladegård | 100% | 40% | 100% | 67% | 6 | |
Veng juniorklub | 0% | 58% | 0% | 58% | 7 | |
Mølleskolen Skoleklub | 91% | 65% | 52% | 69% | 46 | |
Villa Kulla, Gl. Rye skole | 91% | 100% | 57% | 85% | 22 | |
Knudsøklubben | 67% | 75% | 0% | 70% | 7 | |
Bjedstrup fritidsklub | 70% | 100% | 73% | 76% | 19 | |
Låsby Skoleklub | 45% | 75% | 27% | 47% | 14 | |
Fritidsklubben Sct. Xxxxxx Xxxx | 91% | 85% | 81% | 40% | 72% | 83 |
Klubberne i Stilling | 100% | 100% | 78% | 86% | 90% | 62 |
Pusterummet, Virring | 77% | 78% | 44% | 68% | 21 | |
KLUB'N Højvangen | 77% | 66% | 47% | 27% | 53% | 67 |
Hørning Juniorklub | 98% | 61% | 37% | 41% | 61% | 99 |
Bemærk: Veng juniorklubs tal afspejler særlig klassetrinsinddeling.
I nedenstående tabel 21 vises andelen af ”meget udsatte” børn fordelt på de to klubtyper og i alt. Tallene viser, at jo ældre børnene bliver, jo færre benytter klubtilbuddene – uanset klubtype. Dagtilbudsklubberne synes at inkludere en større andel af de ”meget udsatte” børn
i 4.klasse, men i 5.-6.klasse er forskellen mellem klubtyperne indsnævret. 21
Tabel 21. Andel ”meget udsatte” børn fordelt på klubtype
4. klasse | 5. klasse | 6. klasse | 7. klasse | |
Dagtilbudsklub | 86% | 75% | 56% | 46% |
Skoleklub | 74% | 74% | 52% | - |
Klub i alt | 82% | 74% | 55% | 46% |
Nedenstående figur 1 er en illustration af tallene i tabel 21.
Figur 1. Andel ”meget udsatte” børn fordelt på klubtype og klassetrin.
100%
90%
80%
70%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
Dagtilbudsklub Skoleklub
Klub i alt
4. klasse 5. klasse 6. klasse 7. klasse
Delkonklusion:
Tallene for andelen af ”meget udsatte” børn der benytter klubtilbuddene viser, at der er stor forskel mellem klubberne også inden for samme klubtype.
Klubberne formår at inkludere en stor andel af de ”meget udsatte” børn i 4. klasse, men andelen falder jo ældre børnene og i 7. klasse er under halvdelen af de ”meget udsatte” børn i et klubtilbud.
Dagtilbudsklubberne synes at inkludere en større andel af de ”meget udsatte” børn i 4.klasse, men i 5.-6.klasse er forskellen mellem klubtyperne indsnævret.
22
5.2.4 Sammenfatning af dataanalysens resultater
På baggrund af det foreliggende datamateriale kan der opridses følgende konklusioner/betragtninger:
Klubberne under ét
1. Når man sammenligner de socioøkonomiske faktorer for de børn der benytter klubtilbud og de der har valgt klubtilbud fra viser tallene, at de udsatte børn underrepræsenteret i klubberne under ét.
Tallene for de ”meget udsatte” børn viser, at inklusionen er størst i 4.klasse, hvorefter den falder for hvert klassetrin.
Forskelle mellem klubtyper
2. Når man ser på de, der benytter klubtilbuddene, så viser tallene at dagtilbudsklubber overordnet set løfter en tungere opgave end folkeskoleklubberne.
Dagtilbudsklubberne inkluderer en større andel af de ”meget udsatte” børn i 4.klasse, men i 5.-6.klasse er forskellen mellem klubtyperne indsnævret.
Forskelle inden for de to klubtyper
3. Der er væsentlige forskelle på de socioøkonomiske faktorer inden for de to klubtyper når der ses på de, der benytter tilbuddene. Dvs. at to klubber inden for samme lovgivning kan have forskellige udfordringer.
Forskelle på klubniveau
4. Der er ligeledes væsentlige forskelle på de socioøkonomiske faktorer på tværs af klubtyperne når der ses på de børn, der benytter tilbuddene.
Analysen viser også, at der er stor forskel på, hvor stor en andel af de ”meget udsatte” børn i den enkelte klubs distrikt, der benytter klubtilbuddet. Denne forskel også ses på tværs af klubtyperne.
23
5. Referencer
1. Folkeskoleloven
2. Dagtilbudsloven
3. Bekendtgørelse om krav til indholdet af mål- og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordninger
4. Kontrakter med dagtilbudsklubberne gældende for 2011
5. Kontrakter med folkeskolerne gældende for 2011
6. Statistisk model for udgifter vedrørende børn og unge med særlige behov II, AKF, 2010.
6. Bilag: Kontrakter med dagtilbudsklubberne
24