Tillægsvilkår for MobilFlex
Tillægsvilkår for MobilFlex
Juli 2019
Indholdsfortegnelse
2. Stjernenummer, Stjernenummer Plan, Stjernenummer Plan Corporate 2
3. Flexudland Platin (nedsat pris for opkald til udlandet) 3
4. Flexdata Large, Flexdata Premium og Flexdata Max (fast pris for data) 3
5. Flexdata Fri (frit dataforbrug med forbrugsgrænse) 4
6. TDC Erhverv 4G Mobil (øget hastighed) 4
7. TDC Flex Talk mobil (fast pris for opkald i Danmark) 5
8. TDC FlexSms (fast pris for 3000 sms) 5
9. Sms-Pakke (fast pris for 40 sms) 6
11. Konvertering til MobilFlex Connect 7
TDC Erhverv A/S, København, CVR 40 07 52 91
1. Tillægsaftalen
For aftaler om abonnementsformen MobilFlex gælder følgende vilkår i tillæg til abonnementsvilkår for TDC's mobiltjenester og TDC’s Generelle Vilkår. Ved modstrid mellem vilkårene går disse særskilte vilkår for MobilFlex forud.
Indholdet af abonnementsformen MobilFlex er beskrevet i produktbladet her- for.
Abonnementsformen MobilFlex giver kunden mulighed for at bruge TDC’s mo- biltjenester med de til enhver tid tilknyttede funktioner og faciliteter, herunder mulighed for at benytte TDC’s mobildatatjenester, jf. pkt. 2 og pkt. 6 i abon- nementsvilkår for TDC’s mobiltjenester, med downloadhastighed på maksimalt 6 Mbit/s ved udendørs brug.
Abonnementsformen MobilFlex giver bl.a. mulighed for mod betaling at tilvæl- ge følgende moduler m.v.:
• Stjernenumre: Nedsat takst til et eller flere danske fastnetnumre, jf. pkt. 2.
• Flexudland Platin: Nedsat pris for opkald til udlandet, jf. pkt. 3.
• Flexdata Large, Flexdata Premium eller Flexdata Max: Fast pris for data, jf. pkt. 4.
• Flexdata Fri: Frit data forbrug med forbrugsgrænse, jf. pkt. 5.
• TDC Erhverv 4G Mobil (øget hastighed): Adgang til 4G datahastigheder i områder med 4G-dækning, jf. pkt. 6.
• TDC Flex Talk (mobil): Fast pris for opkald i Danmark til danske num- re, jf. pkt. 7.
• FlexSms: Fast pris for 3000 sms, jf. pkt. 8.
• Sms-Pakke: Fast pris for 40 sms, jf. pkt. 9.
Oplysning om de til enhver tid værende priser for MobilFlex og de tilhørende moduler, og om mulighederne for at kombinere en aftale om Mobil Flex med TDC’s øvrige produkter og rabataftaler, kan fås ved henvendelse til TDC.
2. Stjernenummer, Stjernenummer Plan, Stjernenummer Plan Corpo- rate
Kunden kan mod betaling vælge ét dansk fastnettelefonnummer (Stjerne- nummer), der kan tilringes til nedsat minuttakst, dog ikke for så vidt angår datakald. Alternativt kan kunden – ligeledes mod betaling – vælge 10 danske
fastnettelefonnumre (Stjernenummer Plan), der kan tilringes til nedsat minut- takst, dog ikke for så vidt angår datakald. Numre, der begynder med 1, 80 eller 90, kan ikke benyttes som Stjernenummer eller i en Stjernenummer Plan.
Kunder, som har indgået Erhvervskunde- eller Storkundeaftale, kan derudover mod betaling vælge Stjernenummer Plan Corporate, hvor Stjernenummer Pla- nen består af den fortløbende nummerplan under virksomhedens omstillings- anlæg.
Kunden kan gratis ændre sit Stjernenummer eller sin Stjernenummer Plan én gang pr. kalenderår. Ændringer derudover kan ske mod betaling af et gebyr. En ændring får virkning, når ændringen er registreret hos TDC.
3. Flexudland Platin (nedsat pris for opkald til udlandet)
Kunden kan mod betaling tilvælge modulet Flexudland Platin, som giver kun- den adgang til ringe fra Danmark til udlandet til nedsatte minuttakster efter en særlig prisplan.
Kundens forbrug af samtaler fra Danmark til udlandet beregnes og takseres pr. påbegyndt minut, jf. pkt. 3 i Abonnementsvilkår for TDC’s mobiltjenester.
4. Flexdata Large, Flexdata Premium og Flexdata Max (fast pris for data)
Kunden kan mod betaling tilvælge Flexdata Large, Flexdata Premium og Flex- data Max, som giver kunden mulighed for at forbruge henholdsvis 100 MB, 2 GB eller 12 GB på TDC’s mobildatatjenester i Danmark pr. måned uden op- krævning af forbrugstakst.
Kunden har adgang til at benytte TDC’s mobildatatjenester med download- hastighed på maksimalt 6 Mbit/s ved udendørs brug, jf. pkt. 1.
Den aftalte datamængde kan også bruges i udlandet inden for EU samt Norge, Island, Schweiz og Lichtenstein (herefter tilsammen benævnt ”EU”). TDC er dog berettiget til at opkræve en særlig forbrugstakst (EU-tillæg) for den del af kundens forbrug af mobildata i EU, der overstiger den grænse for rimeligt da- taforbrug i EU, som fremgår af prislisten (fair-use-grænse). I øvrigt gælder Abonnementsvilkår for TDC’s mobiltjenester pkt. 3.B og 3.C.
Ved opgørelsen af kundens forbrug af den aftalte datamængde beregnes for- bruget pr. påbegyndt 50 kilobyte pr. dataopkobling. Ved opkrævning af EU- tillæg, beregnes og takseres forbruget af mobildata i EU dog pr. kilobyte, jf. Abonnementsvilkår for TDC's mobiltjenester pkt. 6.
Ubrugte Mbyte overføres ikke til den efterfølgende måned.
Følgende forbrug er ikke omfattet af aftalen og takseres særskilt:
• Forbrug i udlandet uden for EU (roaming uden for EU), jf. pkt. 3 i Abon- nementsvilkår for TDC's mobiltjenester.
• Forbrug via maritime teleoperatører (på skibe).
Dataforbrug ud over nævnte forbrugsgrænser takseres i henhold til prislisten.
I øvrigt gælder pkt. 6 i Abonnementsvilkår for TDC’s mobiltjenester.
5. Flexdata Fri (frit dataforbrug med forbrugsgrænse)
Kunden kan mod betaling tilvælge Flexdata Fri, som giver kunden adgang til at bruge TDC’s mobildatatjenester i Danmark uden betaling af forbrugstakst (frit forbrug).
Flexdata Fri inkluderer dog maksimalt 10 GB pr. måned. Overskrides denne grænse, takseres forbruget ikke, men TDC vil rette henvendelse til kunden. Hvis kunden herefter fortsat overskrider grænsen på 10 GB pr. måned, forbe- holder TDC sig ret til at begrænse, afbryde eller opsige abonnementet uden yderligere varsel.
Kunden har adgang til at benytte TDC’s mobildatatjenester med download- hastighed på maksimalt 6 Mbit/s ved udendørs brug, jf. pkt. 1.
Den aftalte datamængde kan også bruges i udlandet inden for EU samt Norge, Island, Schweiz og Lichtenstein (herefter tilsammen benævnt ”EU”). TDC er dog berettiget til at opkræve en særlig forbrugstakst (EU-tillæg) for den del af kundens forbrug af mobildata i EU, der overstiger den grænse for rimeligt da- taforbrug i EU, som fremgår af prislisten (fair-use-grænse). I øvrigt gælder Abonnementsvilkår for TDC’s mobil-tjenester pkt. 3.B og 3.C
Følgende forbrug er ikke omfattet af aftalen og takseres særskilt:
• Forbrug i udlandet uden for EU (roaming uden for EU), jf. pkt. 3 i Abon- nementsvilkår for TDC's mobiltjenester.
• Forbrug via maritime teleoperatører (på skibe).
Flexdata Fri er personligt og må ikke anvendes til formidling af trafik for andre end den registrerede kunde eller bruger.
I øvrigt gælder pkt. 6 i Abonnementsvilkår for TDC’s mobiltjenester.
6. TDC Erhverv 4G Mobil (øget hastighed)
Kunden kan mod betaling tilvælge TDC Erhverv 4G Mobil, som giver kunden adgang til at benytte TDC's mobildatatjenester i Danmark med fuld adgang til 4G datahastigheder i områder med 4G-dækning, det vil sige en forventet ha- stighed på mellem 17 og 71 Mbit/s (download) og mellem 5 og 43 Mbit/s (upload) for 70 % af alle udendørs datakald, geografisk jævnt fordelt.
Hastigheden afhænger i øvrigt af afstanden til mast, antal samtidige brugere af masten samt kvaliteten af terminaludstyrets antenne.
I øvrigt gælder pkt. 2 i Abonnementsvilkår for TDC’s mobiltjenester.
7. TDC Flex Talk mobil (fast pris for opkald i Danmark)
Kunden kan mod betaling tilvælge TDC Flex Talk (mobil), hvorefter kunden får 100 % rabat (på både minuttakst og opkaldsafgift) på opkald i Danmark til almindelige danske telefonnumre op til en månedlig grænse på 50 timer.
TDC Flex Talk mobil kan også bruges i udlandet inden for EU samt Norge, Is- land, Schweiz og Lichtenstein (herefter tilsammen benævnt ”EU”) til at foreta- ge opkald inden for EU.
Ubrugte minutter overføres ikke den efterfølgende måned, og medfører ikke ret til tilbagebetaling.
Forbrug ud over den månedlige grænse takseres til særlige forbrugstakster for TDC Flex Talk (mobil).
Følgende opkald er ikke omfattet af aftalen om TDC Flex Talk (mobil) og tak- seres til den til enhver tid gældende og oplyste pris:
• Opkald fra Danmark til udenlandske numre, herunder EU-numre.
• Opkald i udlandet fra EU til udenlandske numre uden for EU.
• Opkald i udlandet uden for EU (roaming uden for EU).
• Forbrug via maritime teleoperatører (på skibe).
• Opkald i form af viderestilling til og aflytning af kundens telefonsvarer.
• Opkald i form af viderestilling eller omstilling til numre uden for kun- dens MobilFlex-løsning.
• Opkald til numre, der begynder med 1 eller 90 (service- og særnumre samt informations- og indholdstakserede tjenester)
• Datakald
Samtalerabatten ydes på forbrugsafgifter (opkalds- og minutafgifter). Samta- lerabatten beregnes kvartalsvis og samtidig med opgørelsen af den almindeli- ge telefonregning. Samtalerabatten fremgår af den almindelige telefonregning, hvor den fratrækkes forbrugsafgifterne.
Abonnementet må ikke anvendes til formidling af trafik for andre end kunden eller dennes virksomhed eller en eventuel bruger. En aftale om TDC Flex Talk (mobil) må ikke misbruges ved tilslutning af terminaler, SIM-bokse eller andet udstyr, der ikke er beregnet til brug i forbindelse med aftalen eller TDC's of- fentlige mobilnet og -tjeneste.
8. TDC FlexSms (fast pris for 3000 sms)
Kunden kan mod betaling tilvælge FlexSms, som giver kunden adgang til – uden betaling af forbrugstakst – at sende op til 3000 sms-beskeder pr. måned i Danmark til danske mobilnumre.
FlexSms kan også bruges i udlandet inden for EU samt Norge, Island, Schweiz og Lichtenstein (herefter tilsammen benævnt ”EU”) til at sende sms inden for EU.
Ubrugte sms-beskeder overføres ikke til den efterfølgende måned.
Følgende forbrug er ikke omfattet af aftalen om FlexSms og takseres sær- skilt:
• Sms fra Danmark til udenlandske numre, herunder EU-numre.
• Sms i udlandet fra EU til udenlandske numre uden for EU.
• Sms i udlandet uden for EU (roaming uden for EU).
• Forbrug via maritime teleoperatører (på skibe).
• Indholdstakserede sms-beskeder.
Sms-beskeder ud over den månedlige grænse takseres til normal forbrugs- takst.
De inkluderede sms-beskeder må bruges til normalt forbrug. Beskederne må ikke være maskinelt afsendte, sendes som en serie af identiske sms beskeder til samme modtager eller modtagere, eller bruges kommercielt, herunder til markedsføring.
9. Sms-Pakke (fast pris for 40 sms)
Kunden kan mod betaling tilvælge Sms-Pakke. Sms-Pakke giver kunden ad- gang til forbrug af op til 40 sms-beskeder pr. måned til danske mobilnumre uden betaling af forbrugstakst.
Sms-Pakke kan også bruges i udlandet inden for EU samt Norge, Island,
Schweiz og Lichtenstein (herefter tilsammen benævnt ”EU”) til at sende sms
inden for EU.
Ubrugte sms-beskeder overføres ikke til den efterfølgende måned.
Følgende forbrug er ikke omfattet af aftalen om Sms-pakke og takseres sær- skilt:
• Sms fra Danmark til udenlandske numre, herunder EU-numre.
• Sms i udlandet fra EU til udenlandske numre uden for EU.
• Sms i udlandet uden for EU (roaming uden for EU).
• Forbrug via maritime teleoperatører (på skibe).
• Indholdstakserede sms-beskeder.
Sms-beskeder ud over den månedlige grænse takseres til normal forbrugs- takst.
10. Overdragelse
Aftalen om MobilFlex kan ikke overdrages til tredjemand, hvis kunden har til- valgt Stjernenummer eller Stjernenummer Plan.
11. Konvertering til MobilFlex Connect
Aftaler om abonnementsformen MobilFlex kan vederlagsfrit konverteres til abonnementsformen MobilFlex Connect, jf. særskilte vilkår herfor.