Til Økonomiudvalget
Økonomiforvaltningen Center for Økonomi
Februar 2013
Til Økonomiudvalget
Overenskomst- og aftalefornyelsen pr. 1. april 2013 (O.13) –
orientering om status.
KL og KTO indgik lørdag den 16. februar 2013 forlig om økonomien og de generelle temaer, jf. nærmere nedenfor. Forhandlingerne med organisationerne på de enkelte overenskomstområder er foregået sideløbende og fortsætter i de kommende uger.
Forligene skal herefter godkendes af parternes kompetente forsamlinger, dvs. henholdsvis KL’s Løn- og Personaleudvalg og Kommunernes Lønningsnævn og ved urafstemning blandt medlemmer af organisationerne.
Det bemærkes, at forliget ikke omfatter Sundhedskartellet. De afsluttende forhandlinger på dette område indledes den 27. februar 2013.
Det overordnede indhold af KTO-forliget.
Økonomien:
Der er aftalt følgende generelle lønforhøjelser:
- Pr. 1. april 2013 ydes en generel lønforhøjelse på 0,50 pct.
- Pr. 1. oktober 2013 ydes en generel lønforhøjelse på 0,60 pct.
- Pr. 1. januar 2014 ydes en generel lønforhøjelse på 0,50 pct.
- Pr. 1. oktober 2014 ydes en generel lønforhøjelse på 0,37 pct.
Reguleringsordningen videreføres. Den forventes at udmønte -0,40% pr. 1. oktober 2013 og 0,34% pr. 1. oktober 2014.
Herudover er det forudsat, at der udover de generelle lønstigninger pr. 1. januar 2014 anvendes 0,25% af lønsummen ved organisations-forhandlingerne.
Omkostningsbilaget fra forliget vedlægges til orientering. Det bemærkes i forhold til Budget 2013 og 2014 i KK:
I budget 2013 er der indregnet en stigning i løn på 1,44 pct. KL oplyser, at den
reelle budgetårsvirkning for 2013 som følge af KTO-forliget inklusiv den skønnede udmøntning fra reguleringsordningen bliver 0,54 procent. I budget 2013 er der indregnet en stigning i løn på 1,44 pct. KL oplyser, at den reelle budgetårsvirkning for 2013 som følge af KTO-forliget inklusiv den skønnede udmøntning fra reguleringsordningen bliver 0,54 procent. Det betyder, at lønbudgetterne i Københavns Kommune er opregnet med 0,90 procentpoint mere, end hvad der følger af KTO-forliget mv. Dette svarer til ca. 143 xxx.xx.
KL skønner budgetårsvirkningen for 2014 til 1,20 pct.
Der vil derfor ske en reduktion af lønbudgetterne for såvel 2013 som 2014 til det niveau, der følger af KTO-forliget. Der fremlægges særskilt sag herom, når der foreligger et samlet resultat.
De generelle aftaler mv.
I overenskomstresultatet ligger også en række justeringer af de kommunale aftaler. Bl.a. gives der bredere rammer for de lokale samarbejdssystemer (MED) i kommunerne. Det er også aftalt, at den såkaldte tryghedspulje, hvor afskedigede medarbejdere kan søge om økonomisk hjælp til at komme videre i karrieren, fortsætter i den kommende overenskomstperiode.
MED
Ved O.11 aftalte KL og KTO, at et antal af hovedudvalgets hidtidige pligtopgaver udgik. KL og KTO har denne gang – som led i en videre forenkling - aftalt, at et yderligere antal pligtopgaver for såvel hovedudvalget som de lokale MED-udvalg kan fraviges, såfremt der lokalt er enighed herom.
Der er endvidere aftalt en række ændringer mht. MED-uddannelsen Herudover indgår en række tekniske ændringer på området i forliget.
Tryghedspuljen videreføres og udvides
Parterne aftalte ved O.11 den såkaldte Tryghedspulje. Baggrunden for Tryghedspuljen er at yde en ekstra indsats, når kommunale medarbejdere afskediges som følge af den stramme kommunale økonomi. Puljen omfattede sidst alene OAO-grupperne1, men udvides nu til også at omfatte medarbejdere indenfor BUPL’s område og Forhandlingskartellet2.
Partssamarbejde om Udvikling af Kerneydelsen
KL og KTO har aftalt at etablere et partssamarbejde, der skal styrke udviklingsarbejdet om den kommunale opgaveløsning. Det nye samarbejde hedder Partssamarbejde om Udvikling af Kerneydelsen (PUK). Samarbejdet skal bl.a. bidrage til at udvikle innovationskraften i kommunerne og fremme tillid, trivsel og et godt psykisk arbejdsmiljø i arbejdet med kerneopgaven.
KL og KTO nedsætter fem partssamarbejder med hvert sit fokusområde indenfor de kommunale kerneopgaver (herunder etableres samarbejder vedr. børn, ældre og borgere med særlige behov). Hvert partssamarbejde skal bestå af repræsentanter for KL og de faglige organisationer. Der er desuden mulighed for at inddrage kommunale praktikere og andre ressourcepersoner.
Partssamarbejderne skal bl.a. udvikle og igangsætte projekter inden for deres respektive fokusområder. Derudover kan der også iværksættes tværgående initiativer, der kan fremme opgaveløsningen omkring kerneydelsen i kommunerne.
Delpensionister omfattet af overenskomsterne
Et af pensionsselskabernes nye produkter er muligheden for at indføre delpension. KL og KTO er i forlængelse heraf enige om, at ansatte på delpension ikke betragtes som pensionister. Det betyder, at de er fuldt omfattet af overenskomsterne, herunder pensionsbestemmelserne.
1 OAO-grupperne er bl.a. FOA’s grupper, 3F’s grupper, HK’ere, socialpædagoger og
socialrådgivere.
2 Forhandlingskartellet omfatter bl.a. Dansk Musiker Forbund, Søfartens Ledere, Frederiksberg og Gentofte Kommunalforening, Konstruktørforeningen, Maskinmestrenes Forening og Halinspektørforeningen
Lokal AKUT gøres permanent
Den lokale ordning vedr. afsættelse af AKUT-midler til lokale formål i kommunerne videreføres som en permanent ordning. Der afsættes 1,0 øre pr. ATP-pligtig arbejdstime pr. 1. juli 2013 og 1,0 øre pr 1. juli 2014.
Øvrige forhold
Ligeløn/ligestilling
Der gennemføres et projekt om kønsmainstreaming af et antal KTO-aftaler.
Forsikringsdækning ved tjenesterejser
Parterne er enige om, at kommunen tegner rejseforsikring for medarbejdere på tjenesterejser i udlandet.
Styrkelse af kendskabet til de kommunale overenskomster
Der iværksættes et tværgående projekt med henblik på at udvikle redskaber og materiale til brug for mv. for ansatte med ringe kendskab og/eller tilknytning til arbejdsmarkedet.
Drøftelse af kommunernes brug af sociale klausuler, arbejdsklausuler og socialøkonomiske virksomheder
Parterne er enige om i perioden at drøfte kommunernes anvendelse af sociale klausuler og arbejdsklausuler. Endvidere drøfter parterne kommunernes anvendelse af socialøkonorniske virksomheder.
Aftale om førtidspension
Der er aftalt en række ændringer vedr. førtidsfradrag for tjenestemænd uden pligtig afgangsalder.
Forbeholdskrav
Herudover er der taget forbeholdskrav for ændringer i lovgivningen mv. vedrørende statstjenestemænd med henblik på at opretholde retsenheden med statens tjenestemænd.