Miljøgodkendelse
Miljøgodkendelse
Vilkår for Fabriksområdet
Novozymes A/S i Kalundborg
Indhold
Side
Miljøgodkendelsen ....................................................................... #
Vilkår ............................................................................................. #
1. Indretning og drift .................................................................................. #
2. Luftforurening ........................................................................................ #
3. Støj .......................................................................................................... #
4. Spildevand............................................................................................... #
5. Affald ...................................................................................................... #
6. Ressourceanvendelse............................................................................... #
7. Køletårn BY ............................................................................................ #
8. Risiko ...................................................................................................... #
9. Uheld ....................................................................................................... #
10. Tilsyn....................................................................................................... #
11. Rapportering............................................................................................ #
Miljøteknisk beskrivelse .............................................................. #
1. Præsentation af virksomheden ............................................................... #
2. Beskrivelse af produktionen ................................................................... #
3. Miljøtekniske forhold.............................................................................. #
Luftforurening .................................................................................... #
Støj ..................................................................................................... #
Spildevand .......................................................................................... #
Affald.................................................................................................. # Bedste tilgængelige teknik ................................................................. #
Køletårne ............................................................................................ #
Risiko ................................................................................................. # Driftsforstyrelser eller uheld............................................................... #
Sikkerhedsforanstaltninger ................................................................. #
Transport ............................................................................................ #
Amtets vurdering ......................................................................... #
Generelt ................................................................................................... #
Luftforurening ......................................................................................... #
Støj .......................................................................................................... #
Spildevand............................................................................................... #
Affald ...................................................................................................... #
Ressourceanvendelse............................................................................... #
Køletårn BY ............................................................................................ #
Sikkerhedsforanstaltninger...................................................................... #
Bilag
Bilag A, Kort over fabrikker og anlæg på fabriksområdet i Kalundborg.
Miljøteknisk beskrivelse af Novozymes A/S’ samlede fabriksområde i Kalundborg, november 2001, Novozymes A/S kan rekvireres ved henvendelse til amtet, tlf. 00 00 00 00
Vestsjællands Amt X.xx. 8-76-11-323-1061-2001 Den: Xxxxxxx Xxxxx Xxxxxxx/JAK/VLA/ERJ/PHV
Miljøgodkendelse
Vilkår for Fabriksområdet
Novozymes A/S i Kalundborg
Amtsrådet meddeler hermed miljøgodkendelse til Novozymes A/S i Kalundborg. Vilkår i denne afgørelse er generelle vilkår for den del af fabriksområdet i Kalundborg, der ejes af Novozymes A/S. Vilkår til fabrikkerne (de enkelte produktionsenheder) er beskrevet i godkendelserne til den enkelte fabrikker.
Virksomhedens adresse er Hallas Allé, 4400 Kalundborg matr. nr. 2d og 3e Rynkevang Gårde, Årby og 10a Kåstrup, Kalundborg Jorder. Virksomhedens CVR-nummer er 10007127.
Miljøgodkendelsen meddeles efter § 33 i miljøbeskyttelsesloven (p.t. bekendtgørelse af lov om miljøbeskyttelse, lovbekendtgørelse nr. 753 af 25. august 2001).
Denne godkendelse erstatter sammen med godkendelsen af # til Novo Nordisk A/S’s fabriksområde godkendelsen af 4. september 1996 til Novo Nordisk A/S i Kalundborg.
Virksomheden er omfattet af punkt D1a og J2 på listen over godkendelsespligtig virksomhed, jf. bilag 1 til bekendtgørelse nr. 646 af 29. juni 2001 om godkendelse af listevirksomhed, og er således omfattet af miljøbeskyttelseslovens kap. 5.
Bekendtgørelsens punkt D1a og J2 omfatter henholdsvis “virksomheder, der ved en kemisk eller biologisk proces fremstiller organiske eller uorganiske kemiske stoffer, produkter eller mellemprodukter, herunder enzymer. (i) (a),” og “virksomheder, der er omfattet af pligten til at indhente godkendelse af produktion med anvendelse af genetisk modificerede organismer i medfør af lov om miljø og genteknologi (a)”.
(i) betyder, at virksomheden er en IPPC-virksomhed, jf. bekendtgørelse nr. 646 af 29. juni 2001 om godkendelse af listevirksomhed. (a)-mærket betyder, at amtet er godkendelses- myndighed. Vedrørende GMO er Skov- og Naturstyrelsen godkendelsesmyndighed og amtet fører tilsyn.
Amtet skal på (i)-mærkede virksomheder regelmæssigt og mindst hvert 10. år tage virksom- hedens samlede godkendelse op til revurdering og om nødvendigt ændre vilkårene ved påbud efter miljøbeskyttelseslovens § 41. En revurdering af denne godkendelse skal således foretages senest # 2012.
Miljøgodkendelsen meddeles på vilkår, som fremgår af siderne #. Amtets vurdering af de miljømæssige konsekvenser fremgår af siderne #. Miljøteknisk beskrivelse fremgår af siderne #.
Indtil den #Dato kan denne godkendelse ikke ændres ved påbud eller forbud, medmindre forholdene i miljøbeskyttelseslovens § 41a, stk. 2, er opfyldt. Ifølge miljøbeskyttelseslovens § 41b kan tilsynsmyndigheden, når der er forløbet mere end 8 år efter meddelelse af godkendelsen, ændre vilkårene heri ved påbud eller forbud.
Virksomheden må efter miljøbeskyttelseslovens § 33 ikke udvide produktionen eller ændres bygningsmæssigt eller driftsmæssigt på en måde, som kan føre til forøget forurening i forhold til det tilladte, før udvidelsen eller ændringen er godkendt.
Godkendelsen vil blive offentliggjort ved annoncering i Kalundborg Nyt tirsdag den #
Denne godkendelse omfatter alene forholdet til miljøbeskyttelseslovens kap. 5. Der er med denne godkendelse således ikke taget stilling til andre relevante tilladelser i henhold til miljøbeskyttelsesloven eller anden lovgivning.
Definitioner
I denne miljøgodkendelse benyttes følgende betegnelser:
Betegnelse | Definition |
Novo Gruppen | Består bl.a. af selskaberne Novo Nordisk A/S og Novozymes A/S |
Novo Gruppens areal | Synonym med fabriksområdet. Det fabriksområde i Kalundborg, der ejes af Novo Nordisk og Novozymes. |
Novozymes | Synonym med Novozymes A/S. Selvstændig virksomhed, forretningsområde: enzymer |
Novo Nordisk | Synonym med Novo Nordisk A/S. Selvstændig virksomhed, forretningsområde: lægemidler |
Novozymes’ fabriksområde | De grundarealer, der ejes af Novozymes A/S inden for Novo Gruppens areal |
Novo Nordisk’ fabriksområde | De grundarealer, der ejes af Novo Nordisk A/S inden for Novo Gruppens areal |
Klagevejledning
Klageberettigede er ansøgeren, kommunalbestyrelsen, embedslægeinstitutionen, enhver der har en individuel, væsentlig interesse i sagens udfald, samt visse landsdækkende organisatio- ner og lokalforeninger, der har beskyttelse af miljøet som hovedformål, jf. nedenstående adresseliste.
Hvis afgørelsen ønskes indbragt for domstolene, skal dette ske senest 6 måneder efter offent- liggørelsen, jf. § 101 i miljøbeskyttelsesloven.
Hvis der bliver klaget over afgørelsen, vil ansøger og kommunalbestyrelsen blive underrettet herom.
Forudsætninger
1. Ansøgning vedrørende Novozymes A/S ´s aktiviteter i Kalundborg og disses påvirkning af omgivelserne med lugt, enzymstøv, organiske opløsningsmidler, spildevand og støj, november 2001, Novozymes A/S
2. Økotoksikologisk vurdering af Cooltreat 103 i processlam (1994)
3. Økotoksikologisk vurdering af Microtreat 2050 i processlam (1994)
4. Hjælpestoffer i produktionsslam: Vurdering af nedsivningsrisiko (1997)
5. Virksomhedsgodkendelse til anvendelse af additiver til kølevandsbehandling på Novo Nordisk i Kalundborg (1987)
6. Novo Nordisk’s brev om køletårnsadditiver, 31. oktober 1997.
7. Støjkatalog, september 2000.
Xxxxxxx Xxxxx Xxxxxxx teknikumingeniør
Godkendelsen er sendt til Novozymes A/S, att. Xxxx Xxxxxxx, Bygning 8X, Xxxxxxxxxxx 00, 0000 Xxxxxxxx.
Xxxx af denne godkendelse er sendt til:
1. Kalundborg Kommune, Teknisk Forvaltning, Xxxxxxxxxxxxxx 0, 0000 Xxxxxxxxxx
2. Arbejdstilsynet, Xxxxxxxxxxx 00, 0000 Xxxxxxxx.
3. Embedslægeinstitutionen for Vestsjællands Amt, Xxxxxxxx 0, 0000 Xxxx.
4. Miljøstyrelsen, Xxxxxxxxxx 00, 0000 Xxxxxxxxx X.
0. Danmarks Xxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxx, Xxxxxxxxxxx 00, 0000 Xxxxxxxxx X.
6. Friluftsrådet att. Xxxxxxxx Xxxxxx, Xxxxxx Xxxxxxxxx 00, 0000 Xxxxxxxxxx.
7. Novo Nordisk AS, External Environment, Xxxxxxxxxxxxxx 00, 0000 Xxxxx.
Den
Vilkår
1.0 Indretning og drift
Generelt
1.1 Fabriksområdet skal drives og indrettes i overensstemmelse med det i sagen oplyste, jf. forudsætning 1 for afgørelsen, medmindre andet fremgår af nedenstående vilkår.
1.2 Et eksemplar af denne godkendelse skal til enhver tid være tilgængelig hos de miljøansvarlige for de enkelte fabrikker, den miljøansvarlige for det samlede fabriksområde samt den interne miljøvagt. Driftspersonalet skal være orienteret om godkendelsens indhold.
Indretning
1.4 Procesluftafkast skal føres mindst 1 meter frit over tag og være rettet opad.
Drift
1.5 Driften må finde sted døgnet rundt, hele året.
2.0 Luftforurening
Generelt
2.1 Støv fra diffuse kilder og fra almindelig rumventilation skal begrænses bedst muligt. Bl.a. ved effektiv renholdelse af udendørs arealer og produktionslokaler.
2.2 Der skal være etableret målesteder på relevante afkast til måling for opløsningsmidler, aktive stoffer og inaktivt støv. Målestederne skal være indrettet, som foreskrevet i Miljøstyrelsens luftvejledning nr. 2/2001.
2.3 Alt renset luft skal udledes gennem afkast i en højde, således at gældende B-værdi overholdes. Immissionsberegningen skal udføres med en af OML-modellerne, og forudsætningerne for beregningen skal kunne accepteres af tilsynsmyndigheden.
Inert støv
2.4 Det samlede immissionskoncentrationsbidrag for inert støv fra Novozymes’ fabriksområde må ikke overstige 0,08 mg/m3.
Enzymstøv
2.5 Med mindre andet fremgår af miljøgodkendelsen til den enkelte fabrik, så skal afkast, hvorfra der emitteres enzymstøv, være forsynet med absolutfilter med en udskilningsgrad på mindst 99,97 % for partikler på 0,3 μg. Luften skal forrenses i et forfilter inden den endelige rensning i absolutfilter.
Lugt
2.6 Det samlede immissionskoncentrationsbidrag for lugt fra Novozymes må ikke overstige 30 LE.
Dette vilkår vil blive erstattet af et vilkår med nogle referencepunkter svarende til modellen for støj, således at det sikres, at der p.g.a. overlap mellem NN og NZ ikke bliver en unødig høj lugtbelastning i områder udenfor fabriksområdet. Afventer rapport fra DK-Teknik.
Vilkåret vil endvidere blive ledsaget om et vilkår om, at der skal laves en handlingsplan for området.
Opløsningsmidler
2.7 Emissionen af opløsningsmidler skal begrænses ved en effektiv daglig styring og optimering af driften. Novozymes skal for nye fabrikker indføre og vedligeholde procedurer, som sikrer dette, senest 6 måneder efter produktionsstart.
2.8 Det samlede immissionskoncentrationsbidrag fra Novozymes A/S for de anvendte opløsningsmidler må ikke overstige B-værdierne i Miljøstyrelsens vejledning nr. 2/2001 med tilhørende B-værdiliste.
3.0 Støj
3.1 Støj fra fabriksområdet skal begrænses.
Novozymes A/S’s bidrag til støjbelastningen må ikke overstige nedenstående grænseværdier i referencepunkterne (markeret på bilag #den endelige godkendelse, vil komme til at indeholde et bilag, hvor punkterne er markeret):
Kl. 700 - 1800:
Støjbidrag i dB(A) i referencepunkterne | ||||||||
X | X | X | X | X | X | X | X0 | |
XX | 46,7 | 47 | 47 | 47 | 47 | 47 | 46 | 47 |
Kl. 1800 - 700:
Støjbidrag i dB(A) i referencepunkterne | ||||||||
X | X | X | X | X | X | X | X0 | |
XX | 41,7 | 42 | 42 | 42 | 42 | 42 | 41 | 42 |
Støjbelastningen Lr målt som det energiækvivalente, korrigerede A-vægtede lydtryksniveau.
3.2 Støjens maksimalværdi må om natten (kl. 2200 - 700) ikke overskride 55 dB(A) i de nærliggende boligområder.
3.3 Støjkilder på Novozymes’ fabriksområde skal indarbejdes i et samlet støjkildekatalog.
4.0 Spildevand
Generelt
4.1 Alt spildevand og slam skal bortledes i lukkede og tætte rør. Novo Nordisk A/S skal påse, at fabriksområdets eget kloakanlæg ikke er utæt. Den plan for inspektion af kloakker, som blev sendt til amtet den 8. maj 1995 og godkendt af amtet den 24. juli 1995 skal følges og evt. revideres efter aftale med amtet.
4.2 Alle kloakriste på fabriksområdet skal være mærket med tydelig farvekode:
• Proceskloak = blå
• Regnvandskloak = rød
• Slamkloak (til BB) = brun
Der skal foreligge en plan, jf. eksisterende instruks, for systematisk eftersyn og vedligehold af mærkningen med angivelse af ansvarsfordeling.
4.3 Novozymes A/S skal sikre, at mængden af spildevand minimeres og at indholdet af miljøbelastende stoffer heri er så lavt som muligt. Der skal ved væsentlige produktionsændringer udarbejdes en samlet redegørelse for de enkelte fabrikkers spildevand. Redegørelsen skal indeholde en vurdering af spildevandets sammensætning, herunder indholdet af miljøfremmede stoffer og tungmetaller.
4.4 Inden ibrugtagning af nye hjælpestoffer skal disse anmeldes til amtet. Anmeldelsen skal indeholde en økotoksikologisk vurdering.
Processpildevand
4.5 Processpildevandet skal tilledes enten Novozymes A/S’ renseanlæg eller slambehandlingsanlægget, bygning BB. Anden bortskaffelse skal aftales med amtet.
4.6 Inden ibrugtagning af nye hjælpestoffer skal disse anmeldes til amtet. Anmeldelsen skal indeholde en økotoksikologisk vurdering.
Sanitært spildevand
4.6 Sanitært spildevand skal tilledes kommunens renseanlæg.
Regnvand
4.7 Regnvand skal primært tilledes regnvandssystemet. Ved øget risiko for spild kan regnvandet ledes til proceskloak.
5.0 Affald
5.1 Mængden af affald til forbrænding og deponering skal minimeres.
5.2 Affaldet skal håndteres i overensstemmelse med de til enhver tid gældende kommunale affaldsregulativer.
5.3 Der skal én gang om året udarbejdes en oversigt over de væsentligste affaldsstrømme fra fabriksområdet. I oversigten skal indgå:
Art og mængde pr. år Oprindelse
Opbevaringssted og -måde indtil bortskaffelse Bortskaffelse
NovoGro
Oversigten skal indgå i Novozymes A/S’ samlede affaldshåndteringsplan og årsrapport. Oversigten skal endvidere leve op til reglerne i affaldsbekendtgørelsen (p.t. Bekendtgørelse om affald, nr. 619, Miljø- og Energiministeriet, den 27. juni 2000).
5.4 Hvert tredje år skal der i årsrapporten redegøres for mulige begrænsninger i affaldsmængden med fokus på de to væsentligste affaldsfraktioner. Herunder især mulige begrænsninger i mængden af affald til deponering og forbrænding. Definitionen på de væsentligste affaldsfraktioner aftales med amtet. Første redegørelse skal foreligge sammen med årsrapporten for 2003.
5.5 Viser redegørelsen, at produktionen af en eller flere af de væsentligste affaldsfraktioner kan reduceres med mere end 10 %, skal Novozymes A/S ud fra en teknisk-økonomisk og miljømæssig vurdering udarbejde en handlingsplan for reduktion af affaldsfraktionen. Handlingsplanen skal foreligge senest et halvt år efter årsrapporten, jf. vilkår #1.5 og 11.6. Tidsperspektivet for gennemførelse af handlingsplanen fastlægges efter aftale med amtet og under hensyntagen til de enkelte fabrikkers miljøgodkendelser.
Farligt affald skal opbevares, transporteres og afleveres efter de til enhver tid gældende bestemmelser herom. Der henvises p.t. til bekendtgørelse nr. 619 af 27. juni 2000 om affald. Virksomheden skal sende anmeldelse og en eventuel ansøgning om dispensation for afleve- ring til Kalundborg byråd med kopi til amtet.
6.0 Ressourceanvendelse
6.1 Anvendelse af råvarer, hjælpestoffer, energi og vand skal begrænses til det mindst mulige under hensyntagen til den godkendte produktion.
6.2 Hvert 3. år skal der i årsrapporten redegøres for Novozymes A/S’ samlede vandforbrug og mulige vandbesparelser. Redegørelsen skal omfatte alle virksomhedens anlæg på fabriksområdet i Kalundborg og beskrive vandforbruget (af henholdsvis grund- og overfladevand) til køling og proces. Første redegørelse skal foreligge sammen med årsrapporten for år 2004.
6.3 Hvert 3. år skal der i årsrapporten redegøres for Novozymes A/S’ samlede energiforbrug (el, damp, gas og olie). Redegørelsen skal omfatte alle virksomhedens anlæg på fabriksområdet i Kalundborg og beskrive energiforbruget til køling og proces. Redegørelsen kan laves med udgangspunkt i Novozymes’
energiledelsessystem. Første redegørelse skal foreligge sammen med årsrapporten for år 2002.
6.4 Der skal udarbejdes en redegørelse for alle hjælpestoffer, der anvendes i produktionen, til rengøring og vedligeholdelse på fabriksområdet. Redegørelsen skal bruges til at udarbejde en plan, der skal begrænse brugen af miljøskadelige stoffer med særlig vægt på de stoffer, der står på Miljøstyrelsens Effektliste (p.t. orientering nr. 6/2000). Tidsperspektivet for udarbejdelse og gennemførelse af handlingsplanen fastlægges efter aftale med amtet og under hensyntagen til de enkelte fabrikkers miljøgodkendelser.
6.5 Ansøgning om miljøgodkendelse af nye fabrikker på fabriksområdet skal være ledsaget af en redegørelse for, hvad der er gjort med hensyn til at optimere ressourceforbruget i forhold til eksisterende tilsvarende fabrikker.
6.6 Hvis der indtræder en væsentlig forværring i forsyningssikkerheden for vand i Kalundborgområdet, kan amtet pålægge Novozymes A/S at nedsætte vandforbruget.
7.0 Køletårn BY
Indretning og drift:
7.1 Anvendelsen af biocider skal søges begrænset. Novozymes skal løbende søge at finde mere miljøvenlige additiver, især mht. bionedbrydelighed, giftighed og nedsivningsfare. Arbejdet kan udføres i samarbejde med amtet.
7.2 Novozymes A/S skal regelmæssigt undersøge, om der findes mere miljøvenlige kølemetoder. Novozymes skal udarbejde en rapport, der beskriver muligheder, omkostninger samt miljø- og ressourcemæssige fordele/ulemper ved alternative kølemetoder.
7.3 Der må anvendes følgende additiver: Microtreat 2000
Microtreat 2010
Microtreat 2050
Microtreat 0000
Xxxxxxxxx 103
Chemtreat 271 Structol SB2121
Der må højst anvendes 15 t/år af disse stoffer.
Virksomheden må ikke anvende andre additiver i køletårnene, uden forudgående accept fra Vestsjællands amt.
8.0 Risiko
8.1 Ved spild af råvarer, hjælpestoffer eller lignende - udendørs såvel som inde i bygningerne - skal Novozymes’ almindelige interne regler om aktivering af nødstop ved regnvandsudløb og/eller ved rensningsanlæg samt om opsamling af spild bringes
i anvendelse, så spildet opsamles i nødtank og ikke forårsager skader i miljø eller rensningsanlæg.
8.2 Alle udendørs tanke skal placeres på befæstede arealer og nye tanke skal derudover være sikret mod påkørsel.
8.3 Nedgravede tanke skal være underlagt egenkontrol og eftersyn.
8.4 Olie skal opbevares i spildbakker, der som minimum kan rumme indholdet af den største beholder. Alternativt skal disse produkter opbevares i lokaler uden gulvafløb.
8.5 Kemikalier, herunder køleadditiver, skal opbevares i spildbakker, der som minimum kan rumme indholdet af den største beholder, i lokaler uden afløb eller med afløb til kloakker, som er forbundet med nødstopfunktionerne.
9.0 Uheld
9.1 Alle bygninger, tankanlæg og hjælpefaciliteter skal indrettes og drives sådan, at spild og andet ukontrolleret udslip af forurenende stoffer og genmodificerede organismer forebygges, og sådan at skadens omfang begrænses, hvis der alligevel sker uheld.
9.2 Novozymes A/S skal straks meddele akut forurening som følge af driftsuheld eller andet over Alarmcentralen på telefon 112.
Indenfor amtets arbejdstid orienteres Vestsjællands Amt, Natur & Miljø, telefon
00 00 00 00. Amtets miljøvagt kan udenfor amtets arbejdstid tilkaldes via alarmcen- tralen på telefon 112.
Den telefoniske henvendelse skal efterfølges af en skriftlig redegørelse for uheldsfor- løbet (årsag, virkning, konsekvenser), medmindre andet aftales med amtet.
10.0 Tilsyn
10.1 Tilsynsmyndigheden er Vestsjællands Amt.
10.2 Udgiften i forbindelse med førstegangskontrol og egenkontrol afholdes af Novozymes A/S.
Førstegangskontrol
10.3 Der skal senest 1. oktober 2002 udføres inspektion af samtlige kloakafløb, der hører til Novozymes A/S’ fabriksområde, for at kontrollere at afmærkningen er i overensstemmelse med vilkår #4.2.
Egenkontrol
10.4 Al egenkontrol, herunder kontrol af hvorledes godkendelsens vilkår efterleves, skal beskrives i form af procedurer. Beskrivelserne skal omfatte kontrolform, frekvens, kriterier for korrigerende handlinger, ansvarsfordeling og rapportering/dokumentation.
For nye fabrikker skal beskrivelserne foreligge senest 3 måneder efter, at
produktionen er startet. De skal være tilgængelige for amtet.
10.5 Novozymes A/S skal etablere et system, som sikrer, at der gennemføres kildestyrkemålinger af nye støjkilder og ved ændringer i eksisterende. Resultater skal indføjes i fabriksområdets samlede liste over støjkilder (støjkatalog).
10.6 Novozymes A/S skal etablere et egenkontrolsystem for støj, som sikrer, at der løbende føres kontrol med støjniveauet fra fabriksområdet. Samtlige kilder skal kontrolleres ved en kildestyrkemåling over en periode på 10 år. Hvor der er mange ens kilder, kan repræsentative kilder udtages til måling som udtryk for alle de ens kilder.
10.7 Der skal én gang om året foretages en støjberegning baseret på aktuelle (tidligere og nye) kildestyrkemålinger af samtlige kilder på fabriksområdet. Støjberegningen skal gennemføres efter Nordisk Beregningsmetode og angive støjniveauet i de referencepunkter, der aftales med amtet.
10.8 Novozymes A/S skal etablere et system, som sikrer, at der gennemføres målinger af nye lugtkilder og ved ændringer i eksisterende. Resultater skal indføjes i fabriksområdets samlede liste over lugtkilder (lugtkatalog).
10.9 Til dokumentation for at immissionskoncentrationsbidraget for lugt ikke overskrider kravet i vilkår #2.6, skal Novozymes en gang om året foretage en OML-beregning af fabriksområdets samlede immissionskoncentrationsbidrag, baseret på målinger på de enkelte fabrikker i overensstemmelse med gældende godkendelser.
Dette vilkår vil blive tilpasset den endelige formulering af vilkår 2.6.
Kontrol efter krav fra amtet
10.10 Når vilkår i øvrigt er overholdt, skal Novozymes A/S efter konkret anmodning fra amtet maksimalt én gang årligt lade udføre og bekoste målinger og analyser af luftafkast, spildevand, støj og affald. Målemetoder og -program skal forud aftales med amtet.
#Der arbejdes med at konkretisere dette vilkår.
10.11 Novozymes A/S skal efter anmodning fra amtet dokumentere, at det samlede immissionskoncentrationsbidrag for inert støv fra Novozymes’ Fabriksområde ikke overstiger 0,08 mg/m3, jf. vilkår 2.3.
Udførelse af kontrol
10.12 Ved en måling forstås det måleprogram, som er nødvendigt for at fastslå, om et vilkår er overholdt. Antallet af målinger, målingernes varighed og tilhørende analyseprogram fastlægges efter aftale med amtet.
Alle målinger skal udføres efter standardiserede metoder af et firma, der er autoriseret/akkrediteret til at gennemføre de aktuelle målinger og analyser, eller, efter nærmere aftale med amtet, af Novozymes’ eget laboratorium.
Støj:
Dokumentation for overholdelse af vilkår kan enten ske ved immissionsmålinger eller ved kildestyrkemålinger og beregning af støjudbredelsen efter Nordisk
Beregningsmetode.
Det forudsættes, at såvel målinger som afrapportering er i overensstemmelse med de krav, der stilles til laboratorier, som af Miljøstyrelsen eller DANAK er godkendt til “Miljømålinger - ekstern støj”.
Luft:
Luftemissionsmålinger skal udføres som angivet i Miljøstyrelsens vejledning nr. 2/2001, “Luftvejledningen” eller den til enhver tid gældende vejledning.
Absolutfiltre:
Absolutfiltre skal kontrolleres for lækage efter montering og reparation.
Kontrollen skal ske i form af en lækagetest (f.eks. ASME N510 og DS/EN1822/4 og 5), som beskrevet i de enkelte fabrikkers miljøgodkendelser.
Lugt:
Lugtmålinger skal udføres som angivet i Miljøstyrelsens Vejledning nr. 4/1985 om begrænsning af lugtgener fra virksomheder eller den til enhver tid gældende vejledning.
Prøver skal udtages over en periode på 1-5 minutters varighed og i øvrigt efter retningslinier angivet i godkendelsen til de enkelte fabrikker. Prøvetagningen skal foretages, når lugtemissionen er maksimal under normale driftsforhold.
11.0 Rapportering
11.1 Med mindre andet er specifikt anført i vilkår, skal Novozymes A/S fremsende målerapporter m.v. senest 2 måneder efter at målingerne er udført. Hvis fristen ikke forventes at kunne overholdes, skal dette meddeles amtet straks dette er erkendt for nærmere aftale om aktion.
Driftsforholdene og andre relevante forhold i relation til målingerne skal beskrives ved førstegangskontrollen samt øvrige målinger og beregninger.
Der fremsendes endvidere en redegørelse ved eventuelle vilkårsoverskridelser.
11.2 Hvor der i vilkår er krav om afrapportering én gang om året, skal dette ske til den 1. maj i det efterfølgende kalenderår.
11.3 Redegørelserne og handlingsplanerne efter vilkår 5.4, 5.5, 6.2 og 6.3 kan efter aftale med amtet erstattes af beskrivelser og handlingsplaner udarbejdet i forbindelse med et certificeret miljøstyringssystem for fabriksområdet.
Årsrapport
11.4 Arbejdet med at finde mere miljøvenlige additiver og alternative kølemetoder, jf. vilkår #7.1 og #7.2, skal rapporteres hvert fjerde år til amtet. Første gang senest den
1. september 2005.
11.5 Der skal hvert år senest 1. maj indsendes en rapport over den samlede årlige miljøbelastning for Novozymes A/S i Kalundborg.
Årsrapporten skal indeholde:
• En oversigt over de samlede affaldsmængder
• Resultater af de gennemførte OML-beregninger, jf. vilkår om lugt, støv og organiske opløsningsmidler
• Det samlede vandforbrug
• Det samlede energiforbrug
• Mængden af spildevand, der er sendt til Kalundborg Kommunes Centralrenseanlæg
• Mængden af NovoGro
• Forbruget af additiver til kølevandsbehandling
11.6 Novozymes skal for hver fabrik årligt inden den 1. maj sende amtet en årsrapport, der redegør for forbrug af energi og vand, eventuelle spild og resultater af egenkontrollen i fabrikken.
Energi- og vandforbrug skal efter de første to års produktion desuden angives som indekstal i forhold til mængden af færdigt produkt.
Årsrapporten skal redegøre for forbruget af råvarer og hjælpestoffer i forhold til den godkendte ramme. Væsentlige afvigelser i mængden i forhold til tidligere års forbrug (mere end +/- 10 %) af vand, energi og råvarer/hjælpestoffer skal begrundes.
Årsrapporten skal indeholde en samlet konklusion på fabrikkernes miljømæssige standard og redegøre for det kommende års miljøforbedrende tiltag.
For nye fabrikker skal rapporten fremsendes, når fabrikken har været i drift i et helt kalenderår.
Den
Miljøteknisk beskrivelse
1. Præsentation af virksomheden
Novozymes A/S er en bioteknologisk enzymvirksomhed, der fremstiller og sælger industrielle enzymer - hovedsagelig inden for tre områder: tekniske enzymer til f.eks. vaskemidler og tekstilproduktion, fødevareenzymer, til f.eks. alkohol, bagning, brygning og mejeriprodukter, samt dyrefoderenzymer, som kan forbedre dyrs næringsoptagelse og -udnyttelse. Novozymes’ største produktionsanlæg ligger i Kalundborg. I tilknytning til produktionen driver Novozymes et renseanlæg og et slambehandlingsanlæg, der håndterer alt spildevand og slam fra både Novo Nordisk og Novozymes.
2. Beskrivelse af produktionen
I Kalundborg råder Novozymes A/S over følgende anlæg:
• Produktionsfaciliteter til gæring (bygning BC/BD), oprensning (bygning AD-PO, AC og BE), granulering og pakning (bygning EC) af diverse enzymprodukter.
• Hjælpefaciliteter i form af laboratorier (bygning AA, AX), lagre (bygning FE) og køletårn (bygning BY).
• Rensningsanlægget, slambehandlingsanlægget (bygning BB, CC, DC) samt tilhørende administration (bygning BZ) og hjælpefunktioner.
Aktiviteterne i de enkelte bygninger, herunder forbrug af råvarer og hjælpestoffer fremgår af de tidligere udarbejdede miljøtekniske beskrivelser for anlæggene.
Samtlige eksisterende aktiviteter er miljøgodkendte på baggrund af detaljerede beskrivelser, hvori produktionsmetoder og råvareforbrug er beskrevet.
Nogle af Novozymes A/S’ produktionsanlæg producerer i døgndrift, andre i toholdsskift. Der er produktion alle ugens syv dage året rundt.
3. Miljøtekniske forhold
Luftforurening
Støv
Støvemissionen fra de enkelte produktionsanlæg er beskrevet i de respektive miljøtekniske beskrivelser.
Der forekommer støvemissioner fra bygningerne BC/BD, AD, AC, BE samt EC. Det støv, der emitteres fra disse bygninger stammer fra råvarehåndtering, og kan for størstedelens vedkommende klassificeres som ”støv i øvrigt” i henhold til Miljøstyrelsens luftvejledning.
Ifølge luftvejledningen skal en virksomhed, der emitterer mere end 5 kg støv pr. time begrænse emissionen til 20-40 mg/m3. Under alle omstændigheder skal virksomheden overholde en B-værdi i omgivelserne på 0,08 mg/m3.
Der er foretaget en OML-beregning, der viser at B-værdien for støv overholdes. Det maksimale immissionskoncentrationsbidrag uden for virksomhedens skel er 5 μg/m3.
Af de mærkningspligtige uorganiske hjælpestoffer, der anvendes i Novozymes A/S’ produktion, er kiselgur det stof, der har den laveste B-værdi, nemlig 0,005 mg/m3. Der er foretaget en beregning, der viser at B-værdien lige netop kan overholdes. Beregningen er konservativ idet den forudsætter, at den samlede støvemission består af kiselgur, hvilket langt fra er tilfældet.
For de øvrige uorganiske kemikalier ligger B-værdierne i området 0,01-0,08 mg/m3, og B- værdierne for disse stoffer vil således kunne overholdes, selv om den samlede støvemission udelukkende bestod af disse stoffer.
Lugt
Emissionen af lugt fra de enkelte produktionsanlæg er beskrevet i de respektive miljøtekniske beskrivelser.
Lugtbidraget fra Novozymes består af lugt fra gæring (afkast af gæringsluft), oprensning (f.eks. spraytørringsluft), granulering samt miljøteknik (spildevandsrenseanlæg og slambehandling).
Der emitteres lugt fra følgende punktkilder på Novozymes’ fabriksområde:
• Gæring: Gæringsskorsten
• Oprensning: Spraytørringsanlæg, ventilationsafkast
• Granulering: Procesventilation, fluidbeds
• Miljøteknik: Bioreaktorer, mandehul i blandetank 81G, lagertanke (40A og 40B) for slam, biofilter - slambehandling (BB), rumventilation (BB)
• Diverse: Køletårn
Derudover emitteres der lugt fra følgende fladekilder:
• Miljøteknik: Forklaringstank, efterklaringstanke, trailerrum (DC), NovoGro vogne, flotationsanlæg (lugtemissionen fra flotationsanlægget er ikke målt)
Det det maksimale immissionsbidrag uden for virksomhedens skel fra punktkilderne er beregnet til 21 LE.
Der har løbende været gennemført tiltag for reduktion af lugten. Gennem det sidste 1½ år er der bl.a. gennemført:
• ISO 14001 certificering af Novozymes produktion, herunder miljøteknik
• Overdækning af NovoGro-tank (40D)
• Dosering af lud i nødtanke for at reducere lugt
• Installation af nyt on-line måleudstyr (ammonium, nitrat, gas- og iltsensorer) til forbedret styring af processer i renseanlægget
• System til eliminering af flydeslam (udluftning, flokkulering og dosering af skumdæmpningsmiddel)
• Øget overvågning bl.a. i form af daglige lugtrunderinger
• Etablering af flydedug på forklaringstank
Novozymes har endvidere et omfattende system for registrering af lugt.
Lugtrunderinger
Novozymes gennemfører for tiden 2 gange dagligt, alle ugens dage, lugtrunderinger internt på grunden og i naboområdet.
I tilfælde af at der registreres lugt orienteres miljøvagten, der omgående tager kontakt til den relevante afdeling.
Beboerforeningens registreringer
Novozymes har indgået et samarbejde med Kalundborg-Lyng´s beboerforening.
Medlemmer af beboerforeningen registrerer for tiden dagligt eventuel lugt fra Novo Gruppen. Resultaterne af registreringen bearbejdes, og der afholdes månedlige møder med beboerforeningen. Registreringerne bruges til at få mere viden om lugtproblemerne. Denne viden vil blive anvendt ved udformningen af en handlingsplan for lugt.
Registrering af naboklager
Novozymes miljøvagt registrerer naboklager. Ud fra disse registreringer forsøges det at finde frem til årsagen for lugtgenerne og gennemføre afhjælpende foranstaltninger.
Resultat af registreringerne
Alle lugtklager vedrørende miljøteknik kan henføres til unormale driftsforhold på renseanlægget; bl.a. opbevaring af biomasse i åbne lagertanke og fejl på anlæg. Derudover har der været enkelte lugtklager, der er sporet til gæringsfabrikken eller spraytårnet i AC.
Lugtrunderingen viser, at der kun få gange registreres lugt på den eksterne rundering, og da oftest i forbindelse med unormale driftsforhold. Der registreres hyppigere lugt på den interne rundering, især fra Miljøteknik.
Lugtregistreringen fra beboerforeningen viser at næsten alle lugtregistreringer sker i forbindelse med unormal drift.
For i fremtiden at kunne overholde lugtvilkåret, vil Novozymes undersøge, hvilke tiltag der er nødvendige.
Organiske opløsningsmidler
Oprensningsfabrikken BE er den eneste af Novozymes A/S’ fabrikker, der anvender acetone som organisk opløsningsmiddel.
Der er ikke udført spredningsberegninger for acetoneemissionen fra bygning BE, idet det ved beregningen i 1994 blev vist, at selv langt større emissioner (mere end 800 mg/m3) ikke giver anledning til en overskridelse af B-værdien på 0,4 mg/m3.
Støj
Novo Nordisk Engineering – Noice Control, har i 2000 opdateret støjkildekataloget for Novo Gruppens anlæg i Kalundborg. Støjkortlægningen er udført ved en gennemgang af alle bygninger og anlæg på Kalundborg Siten. De støjkilder, der er vurderet til at være kritiske i forhold til naboområderne er udvalgt. Der er i den forbindelse foretaget lydeffektbestemmelser på 346 støjkilder. Kriteriet for hvornår en støjkilde er kritisk afhænger af bygningens placering i forhold til naboerne, kildens støjemission samt kildens højde over terræn.
Støjberegningerne er udført ud fra retningslinier i Miljøstyrelsens vejledning nr. 5/1993: “Beregning af ekstern støj fra virksomheder”. Til beregningerne er anvendt det grafisk baserede program SoundPlan 5.0, version 3/1-2000.
Driften af de enkelte støjkilder varierer en del afhængig af produktionen eller aktiviteten den enkelte dag. Flere bygninger er bemandet hele døgnet, og en del ventilations- og køleanlæg kan være i drift hele døgnet. I støjkildekataloget er der regnet med “worst case”, dvs. alle støjkilder er beregnet som værende i drift døgnet rundt. Støjkildekataloget fokuserer særligt på støjniveauet om natten.
Intern transport består hovedsageligt af transport af råvarer, mellemprodukter og færdigvarer mellem de enkelte bygninger og persontransport til og fra bygninger. Intern transport om natten indgår i støjkildekataloget.
Baggrundsstøj stammer hovedsageligt fra trafik på Hovvejen og fra jernbanen nord for området.
Støjkildekataloget angiver placeringen af samtlige støjkilder, og støjkildernes bidrag til det samlede støjniveau.
Støjbelastningen er bestemt i 8 referencepunkter, der repræsenterer de nærmeste boligområder og fritliggende ejendomme omkring Kalundborg Siten.
A: Beliggende i skel til bolig på Slagelsevej 177 B: Beliggende i skel til bolig på Knuds Allé 12
C: Beliggende i nærmeste skel til Haveforeningen Rynkevang
D: Beliggende i skel til fritliggende landejendom nord for Kalundborg Siten ud for den kommende insulinfabrik JC
E: Beliggende i skel til fritliggende landejendom “Rendsborggård” syd for Kalundborg Siten
F: Beliggende syd for Kalundborg Siten i nærmeste skel til boligområdet Rynkevang G: Beliggende nord for Kalundborg Siten i skel til haveforeningen Stejlhøj
K1: Beliggende ved klager på Valmuevej 3, nord for Kalundborg Siten Novozymes A/S’ støjbidrag om natten - de beregnede værdier i referencepunkterne:
A | B | C | D | E | F | G | K1 | |
dB(A) | 41,7 | 35,6 | 38,5 | 29,9 | 32,9 | 39,2 | 39,1 | 36 |
Ubestemthed | 2,0 | 2,6 | 1,8 | 1,6 | 1,9 | 4,2 | 1,8 | 1,9 |
Ubestemtheden er størst i de referencepunkter, hvor der er enkelte kilder der bidrager med meget betydende støjniveauer.
Spildevand
Ejendommen er separat kloakeret. Der findes fire typer af afløbssystemer på området, nemlig afløb for
I. processpildevand,
II. slam/biomasse
III. sanitært spildevand og
IV. regnvand
Novozymes A/S renser eget processpildevand samt processpildevand fra Novo Nordisk A/S i eget biologisk renseanlæg.
Renset spildevand fra Novozymes ledes til Kalundborg Kommunes centralrenseanlæg, hvor det blandes med kommunens husholdningsspildevand og renses yderligere.
På centralrenseanlægget vil blive tilsat ozon til spildevandet. Derved fjernes en meget stor del af det svært omsættelige organiske materiale, der findes i spildevandet. Når ozonanlægget er etableret i 2002 vil miljøbelastningen af Jammerland Bugt derfor blive reduceret yderligere.
Den gennemsnitlige udledning af renset processpildevand, var i år 2000 5.200 m3/døgn svarende til 1.9 mio. m3/år. I nedenstående tabel er udledningen af spildevand fra Novozymes renseanlæg angivet.
Vandmængde | m3/år | 1.908.000 |
Suspenderet stof ton/år | 236 | |
BOD | ton/år | 71 |
COD | ton/år | 860 |
Total-N | ton/år | 67 |
Total-P | ton/år | 4 |
På baggrund af spildevandsprognoser, for både Novo Nordisk og Novozymes, for perioden 2001 – 2010, er det vurderet at den gennemsnitlige døgnudledning fra begge virksomheder i perioden vil øges til 8.100 m3/døgn, med en tilsvarende spildevandssammensætning.
For at kunne håndtere den fremtidige spildevandsmængde frem til 2010, fik Novozymes i juli 2000 miljøgodkendelse til at udvide renseanlægget med bl.a. to bioreaktorer, og en efterklaringstank samt udvide slambehandlingsanlægget tilsvarende.
De udvidelser af renseanlægget, som er nødvendige for at håndtere stigningen i produktionen frem til 2010, er derfor allerede miljøgodkendt.
Ved en yderligere udbygning hvor Novo Nordisk realiserer alle udbygningsplaner, vil den gennemsnitlige døgnudledning fra 2006 kunne øges til 10.700 m3/døgn. Dette vil nødvendiggøre yderligere udbygning af renseanlægget. Det vurderes dog at førstnævnte udledning på 8.100 m3/døgn er den mest realistiske fremtidige udledning.
Sanitært spildevand ledes direkte til centralrenseanlægget.
Regnvand ledes primært til Kærby Å. En mindre del af regnvandet ledes til proceskloak.
Affald
Sortering af affald sker dels i henhold til Kalundborg Kommunes Erhvervsaffaldsregulativ af
12. januar 1999 med senere tillæg og dels i henhold til Novo Nordisk’ affaldshåndbog.
Hovedprincippet er, at affaldet opdeles i de 4 grupper:
· Genanvendeligt affald
· Affald til specialbehandling
· Affald til forbrænding
· Affald til deponering
Affaldshåndteringen og affaldsmængderne i de enkelte fabrikker er beskrevet i den miljøtekniske beskrivelse af hver enkelt fabrik, xxxxxxx xxx xxxxxxxx.
Xxxxxxxxxxxxx | Xxxxxx (x) |
0000 | |
Genanvendelse | 289 |
Forbrænding | 661 |
Losseplads | 911 |
Specialdestruk tion | 210 |
Genanvendeligt affald består hovedsageligt af pap, papir og bygningsaffald. Affald til specialbehandling omfatter primært kasseret produkt og kemikalieaffald.
Affald til forbrænding består hovedsageligt af tom emballage, der har været i kontakt med kemikalier, samt filterpatroner og lignende.
Affald til deponering omfatter filterplader, filterkager og søjlematerialer.
Desuden producerer Novozymes NovoGro. I 2000 var produktionen på 56.000 tons tørstof. NovoGro anvendes på landbrugsmarkerne som gødning. Frem til 2010 forventes mængden at stige til ca. 00.000 xxxx xxxxxxx/xx.
Xxxxxxxxxxxxxxxx vil stige i takt med, at både Novo Nordisk A/S og Novozymes A/S etablerer nye produktionsfaciliteter.
Bedste tilgængelige teknik
Hver enkelt af de miljøtekniske beskrivelser, der ligger til grund for de godkendelser, der er givet til de enkelte fabrikker, indeholder udførlige beskrivelser af, i hvilket omfang de anvendte processer kan betragtes som renere teknologi.
Generelt kan siges, at når der etableres nye produktioner med nye stammer, vil Novozymes A/S anvende bedste tilgængelige teknik i så stort omfang som muligt, ved:
• at anvende stammer, der er fri for antibiotikaresistensgener.
• at optimere rengøringsprocesserne, således at der anvendes mindst muligt CIP-væske, og undersøge mulighederne for at genbruge mindre snavset skyllevand til fremstilling af nye
CIP-væsker (CIP = Cleaning In Place).
• at optimere størrelsen af procesudstyr, således at tankene ikke er større end nødvendigt, hvilket betyder, at der kun anvendes den mængde vand og energi ved vask, som er nødvendig. Vand og andet råvareforbrug til processen begrænses ligeledes.
• at stille krav til leverandører af udendørs placeret udstyr om, at udstyret skal være så støjsvagt, at virksomheden fortsat kan overholde de gældende støjgrænser.
• at anvende lukket procesudstyr, der sikrer, at emissionen af organiske opløsningsmidler bliver mindst mulig.
• at dimensionere køleanlæg, således at procesudstyr og lokaler ikke køles unødigt ned.
• at etablere styreanlæg på ventilationsanlægspumper og -motorer, således at anlæggets drift styres af behovet (belastning, tid på døgnet/ugen samt udetemperaturen).
• at udstyre ventilationsanlæg med varmegenvinding i størst muligt omfang.
• at udstyre omrørere i gæringstanke med frekvensomformere, således at omrøringen kan styres efter behovet.
• at anvende el-sparemotorer, hvor det er muligt.
• at restprodukter fra produktion og renseanlæg genbruges til jordbrugsformål (NovoGro).
• at opnå en optimal spildevandsrensning ved at efterrense spildevandet i Kalundborg Kommunes renseanlæg.
• at vurdere om mere energibesparende renseteknikker kan indføres, f.eks. anaerob forbehandling af spildevandet.
• at bruge online målinger til styring af renseanlægget og derved opnå den bedst mulige rensning.
Køletårne
Placeringen af køletårnene ses på tegning udført af Novo Nordisk Engineering: Kalundborg Situationsplan, tegning nr. KA 2 99 00201 002.
I køletårnene anvendes tre grupper af stoffer: korrosionsinhibitorer, der skal hindre rustdannelse i metaldele; skumdæmpere, der skal hindre overskumning af kølevandet, idet overskumning kan nedsætte køletårnenes effektivitet og forurene deres nærmeste omgivelser; og biocider, der skal begrænse vækst af mikroorganismer i kølevandet, idet mikroorganismer kan nedsætte køletårnenes effektivitet eller helt tilstoppe kølesystemet.
Kølevandsmængde:
Der tilsættes p.t. (år 2001) ca. 300000 m3 vand til køletårnene pr. år . Heraf fordamper ca. 75%, medens de resterende ca. 75000 m3 ledes til Novozymes’ spildevandsrensning.
Korrosionsinhibitorer:
Der anvendes stoffet Cooltreat 103. Det består af hydroxyfosfonokarboxylsyre, fosfonbutan og polyethylenglycol. Det årlige forbrug er max. 10000 l/år. Stoffet tilsættes køletårnene, så der er en omtrentlig koncentration på ca.30 ppm i kølevandet.
Skumdæmpningsmidler:
Der anvendes stoffet SB2121, der er en blokpolymer af ethylenoxid og propylenoxid. Det årlige forbrug er max. 250 l/år. Stoffet tilsættes efter behov, dvs. efter visuel inspektion af overskumning.
Biocider:
Der anvendes stofferne:
Microtreat 2000
Microtreat 2010
Microtreat 2050
Microtreat 0000
Xxxxxxxxx 000
Xxxxxxxxx 000 Xxxxxxxx XX0000
Der anvendes maksimalt 15 tons køleadditiver om året. De enkelte biocider tilsættes på skift til køletårnene som en chockdosering, hvor der opbygges en koncentration på ca. 50 ppm (Microtreat 3120: 150 ppm) i kølevandet. Derefter afledes biociderne gradvis med purgen fra køletårnene. Biociddoseringen foretages en gang pr. uge.
Grunden til at der anvendes flere forskellige biocider er, at man ønsker at ramme forskellige grupper af mikroorganismer i kølevandet, samtidig med, at det modvirker opbygning af resistens.
Toxiditet:
Der er lavet en vurdering af nedsivningsrisikoen for alle additiverne (3); denne rapport konkluderer, at der ikke er nedsivningsrisiko for nogen af additiverne. Henvisningerne findes under “Forudsætninger” side #.
Stofferne Cooltreat 103 og Microtreat 2050 vurderes at være de mest giftige, derfor er der lavet en økotoksikologisk vurdering på disse stoffer ved udsprøjtning på jord via processlam. (1) og (2).
Ifølge undersøgelsen (1) forventes Cooltreat 103 ikke at forårsage effekter i jord, men det bemærkes samtidig, at der ikke foreligger tilstrækkelige oplysninger om indholdsstofferne til en endelig vurdering, bl.a. er der ingen oplysninger om effekt på planter.
Microtreat 2050 forventes ikke (2) at have effekt på mikroorganismer og eller insekter, hvis koncentrationen er 1 mg Microtreat 2050 pr. kg vådvægt. Det bemærkes samtidig, at der ingen oplysninger er om effekter på planter, og at indholdsstofferne forventes at være langsomt nedbrydelige i jord. Rapporten anbefaler også en yderligere litteratursøgning for at skaffe et bedre grundlag for vurdering af akutte effekter i jord.
Ud fra disse rapporter må det konkluderes, at der løbende bør arbejdes på at finde additiver, der har en mindre effekt på miljøet, selv om biocider i sagens natur må være toksiske.
Samtidig må det overvejes, om de nuværende additiver skal undersøges nøjere.
Novozymes A/S arbejder med at erstatte biociderne med mere miljøvenlige stoffer, i samarbejde med leverandørerne af biociderne, og amtet. Novozymes oplyser (år 2001), at de i øjeblikket undersøger muligheden for at erstatte biociderne med ozonbehandling. Biociderne er de mest toksiske af additiverne, men de mister hurtigt en del af deres effekt i køletårnene, idet de optages i mikroorganismerne og bindes af organiske materiale i kølevandet. Den toksiske effekt af afgangsvandet fra køletårnene (purgen) har således en væsentligt mindre effekt end den effekt, der kan beregnes ud fra de tilsatte biocider
Risiko
Novozymes i Kalundborg er ikke omfattet af reglerne i Miljø- og Energiministeriets be- kendtgørelse nr. 106 af 1. februar 2000, om kontrol med risikoen for større uheld med farlige stoffer.
Driftsforstyrrelser eller uheld
Driftsforstyrrelser og uheld kan ske som følge af:
• Brud på tanke og rørsystemer
• Spild ved omlæsning af råvarer
• Renseanlæg
Konsekvenserne af sådanne episoder er beskrevet i de miljøtekniske beskrivelser for hver enkelt af de eksisterende bygninger, og vil tilsvarende blive beskrevet, når der ansøges om godkendelse af nye anlæg.
Sikkerhedsforanstaltninger
Produktionsanlæggene er computerstyrede, og der er en stor grad af overvågning. Alle væsentlige sensorer er forsynet med alarmer.
Der er rutiner, hvor personalet, periodisk og systematisk, visuelt gennemgår rørføringer mm. Derved opdages utætheder eller brud på rør. Derudover er der regelmæssige trykprøvninger af rør for at sikre, at de er tætte.
Håndtering af råvarer ved f. eks. omlæsning sker næsten overalt, hvor afløb er ført til proceskloak, og et eventuelt spild vil således ikke løbe til Kærby å, men til rensningsanlægget. Der er etableret procedurer, der sikrer at eventuelt spild af råvarer eller produkt opsamles og behandles. Ved større spild aktiveres nødstop, som sikrer at spildevandet ledes til nødtanke, samt forhindrer at spild ledes til regnvandsafløb.
Alle væsentlige råvarer er økotox vurderet, og der er fastsat kriterier for, hvornår nødstoppet skal aktiveres ved spild af de enkelte råvarer.
Transport
Intern transport består hovedsageligt af
• transport af råvarer, mellemprodukter og færdigvarer mellem de enkelte bygninger
• persontransport til og fra bygninger Intern transport indgår i støjkildekataloget.
Den
Amtets vurdering
Generelt
Hvad angår den overordnede miljøvurdering af Novo Gruppens - herunder Novozymes A/S’ aktiviteter - i Kalundborg, så henvises til Tillæg nr. 2 til Regionplan 2001-2012 med tilhørende Vurdering af Virkninger på Miljøet (VVM-redegørelsen).
Det oprindelige Novo Nordisk er med årsskiftet 2000/2001 blevet delt i to selvstændige aktieselskaber, nemlig en enzymproducent (Novozymes A/S) og en farmaceutisk virksomhed (Novo Nordisk A/S).
Denne miljøgodkendelse rummer vilkår, der gælder for det samlede fabriksområde i Kalundborg som tilhører Novozymes A/S. Det vil sige et område bestående af alle de enkelte grundarealer, der ejes af Novozymes A/S indenfor Kalundborg Siten.
Det er Novozymes A/S, der sikrer at vilkår i denne godkendelse overholdes.
Luftforurening
Støv
Da råvarerne i bygningerne i langt overvejende grad kan klassificeres som “støv i øvrigt” jf. Miljøstyrelsens vejledning nr. 2/2001, kan det beregnede maksimale immissionsbidrag uden for virksomhedens skel på 0,005 mg/m3 umiddelbart sammenholdes med Miljøstyrelsens vejledende grænseværdi for inaktivt støv på 0,08 mg/m3. Grænseværdien er overholdt med god margin.
B-værdien for de øvrige uorganiske kemikalier ligger fra 0,01 til 0,08 mg/m3. Disse stoffer vil således også kunne overholde Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier. Selv hvis den samlede støvemission udelukkende bestod af hvert af de pågældende stoffer.
Enzymstøv:
I Enzymgæringsfabrikken fremstilles kulturvæsker med indhold af enzymer. Der er tale om proteiner, der, hvis de udledes i store mængder, kan øge risikoen for udvikling af aller- gier/allergiske reaktioner. Proteiner er imidlertid ikke en homogen stofgruppe, og der er store variationer i de enkelte proteiners fysisk/kemiske forhold, men mange proteiner er potente biologisk aktive stoffer.
Ifølge Luftvejledningen hører “meget potente biologisk aktive stoffer” som udgangspunkt til hovedgruppe-1-stofferne. Den endelige indgruppering og fastsættelse af en B-værdi for disse stoffer foretages på baggrund af en konkret vurdering af den toksikologiske/økotoksikologiske dokumentation. Det fremgår ligeledes af Luftvejledningen, at der normalt bør foretages en
absolutfiltrering med en udskilningsgrad på mindst 99,97 % for stoffer i hovedgruppe 1. Absolutfiltrering af meget store mængder fugtig luft, forudsætter en forudgående tørring af luftstrømmen, hvilket er meget energikrævende.
På den baggrund har amtet i vilkår #2.5 stillet krav om, at med mindre andet fremgår af godkendelsen til de enkelte fabrikker, så skal afkast, hvorfra der emitteres enzymstøv, være forsynet med absolutfilter.
Der er to fabrikker, der har et vilkår, der afviger fra ovenstående. Det drejer sig dels om BC/BD, hvor afkastluften er fugtig, hvorfor absolutfiltrering vanskeliggøres. Dels drejer det sig om spraytørringen, hvor der er givet tilladelse til at anvende en anden type filter. På de to omtalte fabrikker er der derfor stillet vilkår om, at der skal laves præstationsmålinger.
Der er i miljøgodkendelsen til BC/BD indarbejdet en handlingsplan med det formål at nedbringe udsendelsen af enzymstøv til et tilfredsstillende niveau.
Lugt
Lugtregistreringer fra Kalundborg-Lyngs Beboerforening viser at næsten alle lugtregistreringer sker i forbindelse med unormal drift, og at registreringerne primært vedrører fladekilderne.
Det er amtets vurdering, at Novozymes’ skal opstille en handlingsplan for reducering af lugtgener til tilfredsstillende niveau. Det er endvidere amtets vurdering, det med fortsat fokus på problemet vil være muligt at reducere lugtemissionerne.
Organiske opløsningsmidler
Det er amtets vurdering, at Novozymes A/S – også efter fremtidige udvidelser - vil kunne overholde et vilkår om et maksimalt immissionskoncentrationsbidrag på 0,4 mg/m3 for acetone i enhver position både inden for og uden for Novo Gruppens fælles skel.
Støj
Amtet har med udgangspunkt i støjgrænserne for et blandet bolig- og erhvervsområde givet et tillæg på 5 dB(A) om natten jf. vilkår 2.3. Tillægget gives på baggrund af, at det daværende Novo Nordisk A/S (som omfattede hele fabriksområdet i Kalundborg) i perioden 1995-97 har foretaget støjdæmpende foranstaltninger på Kalundborg Siten for ca. 8 millioner kr., hvilket har resulteret i en reduktion på 0,4 dB(A) pr. investeret million. På Novozymes A/S i Kalundborg kører man med flerholdsskift. Amtet vurderer, at yderligere krav om støjdæmpning for at nå ned på 40 dB(A) om natten ikke er i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet.
Amtet stiller med vilkår #3.3 krav om at nye støjkilder føjes til det samlede støjkildekatalog. Det skal sikre, at ingen nye støjkilder etableres uden en forudgående vurdering af konsekvenserne for det samlede støjbidrag.
I støjkildekataloget står anført hvor meget henholdsvis Novozymes A/S og Novo Nordisk A/S bidrager med i 8 udvalgte referencepunkter. Amtet har i vilkår #3.1 og 3.2 fastlagt, hvor meget Novozymes A/S må bidrage med.
Ifølge Miljøstyrelsens støjvejledning er grænseværdierne tænkt benyttet for den enkelte virksomheds bidrag til støjbelastningen og ikke for den totale støj, dvs. virksomhedsstøj plus
baggrundsstøj (inklusiv støj fra andre virksomheder). Det vil sige, at såfremt myndigheden ønsker at grænseværdierne skal gælde for den samlede støjbelastning fra samtlige virksomheder i nabolaget, vil dette i almindelighed kunne opnås ved, at støjgrænserne for de enkelte virksomheder fastsættes noget lavere end de i vejledningen anførte grænseværdier.
Amtet har ønsket at sikre, at Novozymes A/S og Novo Nordisk A/S til sammen skal overholde de grænseværdier, der hidtil har været gældende for hele fabriksområdet i Kalundborg. Opsplitningen i to selskaber skulle således ikke medføre, at støjbidraget samlet set øges.
Novozymes A/S har fremsat forslag om, at vilkår formuleres, så det bliver muligt for de to virksomheder at “handle” indbyrdes med støjkvoter. Det kunne f.eks. tænkes aktuelt i en situation, hvor det er mere fordelagtigt eller nødvendigt for den ene virksomhed at dæmpe en eller flere støjkilder hos den anden for at få “plads” til udvidelse. Amtet har med vilkår #3.3 stillet krav om at alle støjkilder indarbejdes i et samlet støjkildekatalog. Med støjkildekataloget kan Novozymes A/S dokumentere effekten i de 8 referencepunkter ved støjdæmpning af de enkelte støjkilder. Tilsvarende vil effekten af en støjdæmpning af Novo Nordisk A/S’ støjkilder kunne dokumenteres. Amtet vil kunne lempe på støjgrænserne i de 8 referencepunkter jf. vilkår #3.1 for Novozymes A/S forudsat, at der sker en tilsvarende støjdæmpning af Novozymes A/S’ støjkilder, og at Novozymes A/S af egen drift ansøger amtet om at få sine støjgrænser skærpet.
Af beregningerne i støjkildekataloget fra september 2000 fremgår, at det kritiske punkt i forhold til grænseværdierne er referencepunktet A. På dette sted vil støjbidraget for Novo Nordisk A/S og Novozymes A/S tilsammen ligge på 46,3 dB(A). Ubestemtheden på denne beregning er 2,0 dB(A). Ifølge støjvejledningen betragtes en støjgrænse på 45 dB(A) som overholdt, hvis beregningsresultatet er mindre end 47 dB(A), ved en ubestemthed på 2 dB(A).
Spildevand
Amtet vurderer, at opsplitningen af Novo Nordisk i to selvstændige selskaber nødvendiggør en førstegangskontrol af, hvorvidt afmærkningen af kloakafløb er i overensstemmelse med vilkår #4.2, og at alle kloakafløb på Kalundborg Siten er registreret som hørende til enten Novozymes A/S eller Novo Nordisk A/S. Førstegangskontrollen indebærer en systematisk inspektion af alle kloakafløb.
Grundejerforeningen har ansvaret for at sikre løbende vedligehold af hovedkloakerne på fabriksområdet i Kalundborg. Ansvaret er uddelegeret til Novo Nordisk Servicepartner, der vedligeholder maling af kloakriste og forestår inspektion af brønde og kloakledninger. Det sker efter den plan, som amtet godkendte i juli 1995. Planen indebærer at alle kloaker og brønde inspiceres indenfor en periode på 10 år.
Al processpildevand ledes til Novozymes’ renseanlæg, hvor det renses biologisk.
Det rensede spildevand ledes herfra til Kalundborg Kommunes Centralrenseanlæg, hvor det sammen med spildevand fra Kalundborg by renses yderligere ved hjælp af avanceret renseteknik. Efter endt rensning til en nærmere fastsat renhedsgrad, bliver spildevandet ledt ud i Jammerland Bugt.
Med etableringen af ozonoxidation samt eventuel nødvendig biologisk efterbehandling på Kalundborg Kommunes Centralrenseanlæg, og den udbygning af Novozymes’ rensningsanlæg, der måtte blive nødvendig, vil spildevandet kunne udledes inden for
regionplanens rammer.
Amtets vilkår #4.7 skal sikre, at regnvand ikke unødigt tilledes renseanlægget, og dermed belaster det med store vandmængder. I områder med af- og pålæsning af råvarer og færdigvarer, kan det være hensigtsmæssigt, at regnvandet ledes til renseanlægget, så det kan blive renset for et eventuelt indhold af råvarer og færdigvarer. Af sikkerhedsmæssige årsager ledes en mindre del af regnvandet altid til proceskloak.
Slam/biomasse fremkommer i forbindelse med fremstilling af Novozymes’ produkter. Biomassen tilstræbes anvendt som gødningsprodukt til landbrugsdrift. Forinden behandles biomassen ved opvarmning, kalkning mv. således at massen kan anvendes uden risici for sundhed og miljø.
Affald
Amtet lægger vægt på, at affaldet minimeres ved kilden, og har stillet krav om en årlig rapportering af, hvilke affaldstyper der forekommer, og hvordan affaldet håndteres og bortskaffes. Amtet vurderer, at håndteringen af affaldet internt på virksomheden vil ske på en hensigtsmæssig måde.
Ressourceanvendelse
Novozymes A/S skal jf. vilkår #6.2 hvert 3. år redegøre for det samlede vandforbrug. Amtet ønsker med vilkåret at fastholde virksomhedens fokus på vandforbruget, med henvisning til virksomhedens store vandforbrug, og Kalundborgegnens knappe vandressourcer.
Redegørelsen skal beskrive, hvor meget vand der bruges i de forskellige anlæg og processer, herunder også vand til køling og rengøring. Endvidere skal redegørelsen indeholde en beskrivelse af de vandbesparende foranstaltninger der er foretaget i perioden eller planlagt.
Novozymes A/S skal jf. vilkår #6.3 hvert 3. år redegøre for det samlede energiforbrug. Amtet ønsker med vilkåret at sikre, at virksomheden har fokus på energiforbruget. Herunder hvilke muligheder der er for at iværksætte energibesparende foranstaltninger.
I den udstrækning Novozymes A/S i anden sammenhæng (f.eks. som del af det indførte energistyringssystem) udarbejder undersøgelser af fabrikkens energiforbrug, kan dokumentation herfra helt eller delvis og efter aftale med amtet erstatte redegørelsen jf. vilkår #6.3.
Køletårn BY
Der har inden opsplitningen af virksomheden i to selvstændige virksomheder været arbejdet med at finde mere miljøvenlige additiver til køletårnene.
Amtet mener, at dette arbejde skal fortsætte, idet det antages, at det stadig vil være muligt at finde stoffer, der er mindre giftige, lettere bionedbrydelige og kan anvendes i mindre mængder, og samtidig opfylde deres formål.
Amtet vurderer, at det rent teknisk er muligt at indføre grundvandskøling eller køling med havvand til dækning af Novozymes’ kølebehov, og derved spare store mængder vand. Om omkostningerne hertil bliver for store, jf. BAT og proportionalitetsprincippet, forventer amtet vil fremgå af undersøgelsen beskrevet i vilkår #. Ligeledes forventes det at fremgå af
redegørelsen, hvorvidt der under Novo er tilstrækkelige vandmængder til, at grundvandskøling er en reel mulighed.
Sikkerhedsforanstaltninger
I tilfælde af brud på rørsystemer vil der kunne ske udslip af væske. Spild på pladser omkring bygninger samt inde i bygningerne vil blive ledt til proceskloak. Udendørs tanke står på befæstede arealer, der afvandes til proceskloak. Amtet vurderer, at risikoen for forurening i tilfælde af spild fra rør og tanke er minimeret med forebyggende foranstaltninger samt løbende overvågning af procesudstyret.
Amtet vurderer endvidere, at Novozymes’ interne procedurer sikrer, at der i forbindelse med uheld træffes de nødvendige foranstaltninger til at standse uheldet, aktivere nødstop og opsamle spild, så skader i miljø eller på rensningsanlægget begrænses mest muligt.
Der er kun nedgravede tanke i forbindelse med fabrik BE på Novozymes område. I miljøgodkendelsen til BE er der bl.a. stillet krav om, at tankene skal inspiceres mindst een gang hvert 10. år. Der er derfor ikke stillet vilkår til nedgravede tanke i denne miljøgodkendelse for Novozymes’ fabriksområde.