Kantineledere (Ledernes Hovedorganisation)
Cirkulære om organisationsaftale for
Kantineledere
(Ledernes Hovedorganisation)
Cirkulære af 29. maj 2006 Perst. nr. 028-06
XXXX xx. 289 X.xx. 04-333/02-21
Dataark
PKAT med specifikation | 289 |
Fællesoverenskomst | Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Statsansattes Kartel (StK-fællesoverenskomsten) |
Forhandlingsberettiget organisation(er) | Ledernes Hovedorganisation Xxxxxxxxxxxxx 00 0000 Xxxxxxxxx X Tlf.: 00 00 00 00 Fax: 00 00 00 00 Email: xx@xxxxxxx.xx xxx.xxxxxxx.xx |
I tilfælde af afsked kontaktes | Den forhandlingsberettigede organisations ho- vedkontor, jf. fællesoverenskomsten |
Pensionskasse | StK:Pension |
ATP-sats | ATP, sats C |
Indholdsfortegnelse
Cirkulære
Generelle bemærkninger 5
Bemærkninger til aftalens enkelte bestemmelser 5
Organisationsaftale
§ 1. Organisationsaftalens dækningsområde 7
§ 2. Kantinelederens arbejdsområde 7
§ 3. Lønsystemet 7
§ 4. Basisløn 7
§ 5. Kvalifikations- og funktionstillæg 8
§ 6. Forhandlinger og indgåelser af lokale aftaler 9
§ 7. Arbejdstid 10
§ 8. Deltid 10
§ 9. Overarbejde 10
§ 10. Ikrafttræden mv. 11
Cirkulære om organisationsaftale for kantineledere
Generelle bemærkninger
1. Finansministeriet og Ledernes Hovedorganisation har indgået vedlagte or- ganisationsaftale af 18. maj 2006 for kantineledere.
2. Organisationsaftalen udgør sammen med den gældende StK-fællesoverens- komst det samlede overenskomstgrundlag.
3. Organisationsaftalen får virkning fra den 1. oktober 2006, og den hidtidige organisationsaftale er aftalt forlænget til 30. september 2006.
Bemærkninger til aftalens enkelte bestemmelser
4. Til § 1. Organisationsaftalens område
Organisationsaftalen omfatter kantineledere under Ledernes Hovedorganisati- on.
5. Til § 6. stk. 3. Forhandling af tillæg på institutioner, hvor der ikke er valgt tillidsrepræsentanter.
På institutioner, hvor der ikke er valgt tillidsrepræsentanter, indgås aftaler om varige eller midlertidige tillæg samt engangsvederlag på grundlag af forhand- ling mellem ledelsen og den ansatte. Den ansatte kan under forhandlingen vælge at lade sig bistå af sin faglige organisation.
Resultatet af forhandlingen tilsendes den forhandlingsberettigede organisation til godkendelse. Hvis resultatet ikke kan godkendes, kan organisationen an- mode om forhandling med institutionen. Hvis organisationen ikke har reageret inden for 14 dage fra modtagelsen af resultatet af forhandlingen, anses for- handlingsresultatet for godkendt af organisationen.
6. Cirkulærets ikrafttræden
Dette cirkulære har virkning fra 1. oktober 2006. Samtidig ophæves Finansmi- nisteriets cirkulære af 5. december 2003 om løn- og ansættelsesvilkår for kan- tineledere i statens tjeneste (Fmst. nr. 073-03).
Finansministeriet, Personalestyrelsen Den 29. maj 2006
P.M.V.
E.B.
Xxxxxx Xxxxx
Organisationsaftale for kantineledere
Nedennævnte bestemmelser supplerer og/eller fraviger StK-fællesoverens- komsten.
§ 1. Organisationsaftalens dækningsområde
Organisationsaftalen omfatter kantineledere i staten og på institutioner, for hvilke Finansministeriet har kompetence til at fastsætte løn- og ansættelsesvilkår.
§ 2. Kantinelederens arbejdsområde
Kantinelederens arbejde er at tilrettelægge og/eller at udføre det daglige arbejde i forbindelse med indkøb, produktion og salg af kantinens produkter.
Stk. 2. Kantinelederen kan endvidere være ansvarlig for rengøring af de lokaler og det inventar mv., der er nødvendige for kantinens drift.
Stk. 3. Kantinelederen driver kantinen for institutionens regning og under ansvar over for institutionen. Institutionen fastsætter åbningstider og priserne på de va- rer, der forhandles i kantinen.
§ 3. Lønsystemet
Lønsystemet består af en basisløn, jf. § 4, der kan suppleres med en tillægsdel, jf.
§ 5.
Stk. 2. Der kan endvidere lokalt aftales supplerende resultatbaserede lønordnin- ger i henhold til fællesoverenskomstens bestemmelse herom. Der kan således udbetales resultatløn i form af tillæg for den enkelte måleperiode, i det omfang de på forhånd definerede mål er opnået.
§ 4. Basisløn
Pr. 1. oktober 2006 udgør basislønnen for kantineledere følgende årlige grundbe- løb (niv. 1. oktober 1997):
Kantineledere | Basisløn |
Løngruppe 1: Kantineledere med op til 5 fuldtidsbeskæftigede medarbejdere. | 188.100 |
Løngruppe 2: Kantineledere med 6 eller flere fuldtidsbeskæftigede medarbejdere. | 195.100 |
Ved ”fuldtidsbeskæftigede medarbejdere” forstås her medarbejdere med en be- skæftigelsesgrad, der omregnet svarer til kantinelederens.
Stk. 2. Ved ansættelse som leder af en kantine med 11 eller flere medarbejdere er det en forudsætning, at vedkommende besidder en faglig uddannelse, der er rele- vant for stillingen.
I ganske særlige tilfælde kan den enkelte institution dispensere fra kravet om re- levant faglig uddannelse.
Stk. 3. Kantinelederens basisløn ændres, hvis antallet af medarbejdere ændres således, at kantinelederen henføres til en anden løngruppe ifølge stk. 1. Basisløn- nen ændres med det opsigelsesvarsel, der tilkommer den pågældende kantinele- der.
Stk. 4. Lønnen til kantineledere, der er ansat på skoler og uddannelsesinstitutio- ner, der har ferielukning i mere end 5 uger, fastsættes ud fra en beskæftigelses- grad (B), der beregnes som følgende:
B = Det aftalte årlige antal arbejdstimer
1676
Månedslønnen beregnes som 1/12 x B x årslønnen.
§ 5. Kvalifikations- og funktionstillæg
Der kan lokalt aftales tillæg for særlige funktioner, der varetages i stillingen eller stillingsgruppen, herunder arbejdsbestemte tillæg, der ydes for de timer/det tids- rum, hvori den pågældende funktion udføres.
Stk. 2. Der kan ligeledes lokalt aftales tillæg for kvalifikationer mv., dvs. på grundlag af den ansattes faglige og personlige kvalifikationer, kvaliteten i opgave- varetagelsen, balancen i forhold til tilsvarende stillinger på det øvrige arbejdsmar- ked og hensynet til rekruttering og fastholdelse.
Stk. 3. Tillæg efter stk. 1 og 2 kan aftales i form af varige eller midlertidige tillæg. Tillæggene angives i grundbeløb (niveau 1. oktober 1997).
Stk. 4. Der kan herudover lokalt aftales engangsvederlag, f.eks. som honorering af en særlig indsats.
Stk. 5. Der kan indgås forhåndsaftaler/aftales retningslinier, hvori kriterierne og formen for lønændringer er fastlagt. Løntillæggene udmøntes i overensstemmelse hermed, når en eller flere medarbejdere opfylder de aftalte kriterier.
§ 6. Forhandlinger og indgåelser af lokale aftaler
Lokale aftaler forhandles og indgås mellem de parter, der er bemyndiget hertil.
Stk. 2. Der kan mellem institutionen og organisationen aftales fleksible regler for forhandling af lokale tillæg.
Stk. 3. På institutioner, hvor der ikke er valgt tillidsrepræsentanter, er der aftalt følgende procedure for forhandling af lokale tillæg:
Aftaler om varige eller midlertidige tillæg samt engangsvederlag indgås på grund- lag af en forhandling mellem ledelsen og den enkelte ansatte, som kan vælge un- der forhandlingen at lade sig bistå af sin faglige organisation.
Resultatet af forhandlingen indsendes til den forhandlingsberettigede organisati- ons godkendelse.
Hvis resultatet af forhandlingen ikke kan godkendes, kan organisationen inden for 14 dage fra modtagelsen af resultatet af forhandlingen kræve optaget for- handling med ledelsen. Hvis sådant krav ikke er fremsat inden fristens udløb, anses forhandlingsresultatet for godkendt af organisationen.
Hvis den ansatte ikke selv ønsker at forhandle tillæg med ledelsen, føres forhand- lingen direkte mellem ansættelsesmyndigheden og den forhandlingsberettigede organisation.”
§ 7. Arbejdstid
Den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid er 37 timer. Arbejdstiden opgøres må- nedsvis, medmindre andet aftales lokalt.
Stk. 2. Arbejdstidsnedsættelsen fra 40 timer ugentlig kan opspares til hele fridage til senere afvikling, hvis der lokalt er enighed herom. Opsparing kan ikke finde sted under afholdelse af ferie.
§ 8. Deltid
Ansættelse sker som udgangspunkt på fuld tid.
Stk. 2. Der kan mellem institutionen og en allerede ansat træffes aftale om over- gang til deltidsansættelse.
Stk. 3. Før der sker nyansættelse på deltid, skal det undersøges, om de pågælden- de arbejdsfunktioner lige så hensigtsmæssigt kan udføres af allerede ansatte på deltid, der har de krævede kvalifikationer, og som ønsker at overgå til en højere beskæftigelsesgrad.
Stk. 4. Tillidsrepræsentanten orienteres om indgåede aftaler om deltidsansættelse.
Stk. 5. Den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid for deltidsansatte skal udgøre mindst 15 timer og højst 30 timer, og der ydes forholdsmæssig løn.
Stk. 6. Overarbejde i forbindelse med deltidsansættelse bør kun undtagelsesvis finde sted.
§ 9. Overarbejde
Hvis arbejdets omfang har oversteget den fastsatte norm, godtgøres den over- skydende tid med tillæg af 50 pct. Overarbejde godtgøres med afspadsering eller betales kontant.
§ 10. Ikrafttræden mv.
Denne aftale har virkning fra 1. oktober 2006 og kan af hver af parterne opsiges skriftligt med 3 måneders varsel til en 31. marts, dog tidligst den 31. marts 2008. Samtidig ophæves organisationsaftale af 18. september 2003 for kantineledere i statens tjeneste.
København, den 18. maj 2006
Ledernes Hovedorganisation Finansministeriet
Xx Xxxxxxxx P.M.V.
E.B.