Contract
Selskab: Købstædernes Forsikring | XX.xx.: 51778 | |
Her får du et overblik over, hvordan vores kollektive ulykkesforsikring dækker. For at få det fulde overblik kan du læse mere i vores vilkår, som du finder på xxxxxxxxxxxx.xx. Vælger du en kollektiv ulykkesforsikring hos os, kan du se din police på Mit KF, som beskriver, hvilke dækninger du har valgt, og hvordan du er dækket. Sammen med vilkårene er det vores fælles aftalegrundlag. Hvilken form for forsikring er der tale om? En kollektiv ulykkesforsikring forsikrer aftalte medarbejdergrupper i din virksomhed i tilfælde af at de kommer ud for en ulykke. Forsikringen dækker hele døgnet, også under arbejde for andre. Du vælger selv hvilke dækninger, summer og ménprocent, du ønsker at forsikre medarbejderne for. | ||
Hvad dækker den? ✓ Varigt mén som direkte følger af et ulykkestilfælde (vælg méngrad fra 5 eller 10 %) ✓ Dobbelt erstatning fra en ménprocent på 30 % ✓ Varigt mén forårsaget af et ildebefindende eller besvimelse ✓ Varigt mén som følge af forfrysning, hedeslag eller solstik ✓ Varigt mén som direkte følge af børnelammelse ✓ Ved direkte følger af et ulykkestilfælde dækker vi udgifter til: - Tandbehandling - 15 behandlinger i 12 måneder hos fysioterapeut, kiropraktor, akupunktør, zoneterapeut og osteopat - Privat hjælp i hjemmet af 3 timers varighed i 10 uger - Høreapparat - Hjælpemidler - Transportudgifter - Fysiske ændringer i privat bolig op til 50.000 kr. - Fysiske ændringer af arbejdsplads op til 50.000 kr. - Omskolingsudgifter op til 50.000 kr. - Rekrutteringsudgifter op til 50.000 kr. - Personlige genstande op til 5.000 kr. Tilvalgsdækninger ✓ Erstatning i tilfælde af dødsfald ✓ Skade på briller og kontaktlinser ✓ Tandskade ved tygning ✓ Varigt mén som følge af farlig sport | Hvad dækker den ikke? 🗶 Skader, som er sket eller konstateret, før forsikringen trådte i kraft 🗶 Følger af sygdom 🗶 Forværring af et ulykkestilfældes følger pga. sygdom 🗶 Følger af ulykkestilfælde, der er fremkaldt af dig med vilje, fx selvmord og selvmordsforsøg 🗶 Følger af ulykkestilfælde, der skyldes, at du var beruset eller påvirket af narkotika 🗶 Følger af ulykkestilfælde, som skyldes din deltagelse i slagsmål 🗶 Følger af ulykkestilfælde, der sker under deltagelse i professionel sport 🗶 Skader, som følger af naturforstyrrelser, atomenergi og krig. | |
Er der nogen begrænsninger af dækningen? ! Vi dækker kun ulykkestilfælde, som er en pludselig hændelse, der forårsager personskade. ! Xxxxxxx dødsfaldserstatning, briller og kontaktlinser, tandskade ved tygning og farlig sport ikke af policen, er disse ikke omfattet af dækningen. ! Den erstatning der bliver udbetalt, udgør den fastsatte méngradsprocent af den valgte forsikringssum (fx 5 % af 1.000.000 kr.= 50.000 kr.). ! Et bestående mén kan ikke forhøje erstatningen. |
Hvor er jeg dækket? ✓ Forsikringen dækker i Danmark og i op til 1 år i udlandet regnet fra afrejsedagen i Danmark. |
Hvilke forpligtelser har jeg? – Du skal give os korrekte oplysninger om antallet af medarbejdere i din virksomhed, når forsikringen oprettes, og når vi regulerer policen ved den årlige fornyelse. – Når du modtager policen, skal du læse den igennem og sikre, at den er som aftalt. – Hvis der sker en skade, skal du anmelde den til os hurtigst muligt. |
Hvornår og hvordan betaler jeg? Du skal betale forsikringen senest på den dato, som fremgår af indbetalingskortet. Hvis du tilmelder betalingen til Betalingsservice, sker betalingen automatisk. Du kan betale forsikringen månedligt, kvartalsvist, halvårligt eller årligt. Vi anbefaler, at du tilmelder betalingerne til Betalingsservice, men det er også muligt at få tilsendt et indbetalingskort. |
Hvornår starter og slutter dækningen? Forsikringen starter på en aftalt dato, som du kan se på din police. Forsikringen gælder for 1 år af gangen, og vi fornyer den automatisk, med mindre andet er aftalt. |
Hvordan opsiger jeg aftalen? Både du og Købstædernes Forsikring kan opsige forsikringen skriftligt med mindst 1 måneds varsel til en forsikringsperiodes udløb. Er forsikringen oprettet for en flerårig periode, kan du dog tidligst opsige forsikringen til hovedforfaldsdatoen i det år, perioden udløber. Både du og Købstædernes Forsikring har desuden mulighed for at opsige en forsikring i forbindelse med en skade. Det skal dog ske senest 1 måned efter, skaden er afsluttet og med en varselsperiode på 14 dage. |