VEDTÆGT
VEDTÆGT
For
Mern Kirkegård
Gl. Præstøvej 9i, 4735 Mern
Provsti: Stege-Vordingborg Provsti Stift: Roskilde Stift Kommune: Vordingborg Kommune
A. Kirkegårdens bestyrelsesforhold
§ 1. Kirkegården bestyres af Mern og Øster Egesborg Menighedsråd.
§ 2. Henvendelser vedrørende kirkegården, herunder spørgsmål om erhvervelse eller fornyelse af brugsret, spørgsmål vedrørende nedsættelse af kister og urner m.v. rettes til Graverkontoret, Gl. Xxxxxxxxx 0x, 0000 Xxxx, xxx. 00000000 – mail xxxxxxxxxxxx@xxxxx.xxx . Klager vedrørende kirkegårdens drift m.v. rettes til Menighedsrådet.
B. Gravsteder
§ 3. Den bestående tradition med kistens anbringelse i retningen øst-vest bevares så vidt muligt.
§ 4. Størrelsen på et kistegravsted for en voksengrav skal være 2,25 m. x 1,25 m.
§ 5. Størrelsen på et urnegravsted er 1 m. x 1 m.
§ 6. Stk. 1. For alle gravminder gælder, at fundamentet skal udføres så forsvarligt, at der ikke kan opstå fare ved at gravsætte i et tilstødende gravsted.
Stk. 2. Gravstedsindehaveren skal sikre, at gravminder på gravstedet ikke udgør en fare for hverken ansatte eller besøgende- hvis det er over 60 cm i højden, og ikke kan tåle en belastning i form at et træk/skub øverst på monumentet uden at vælte, skal det sikres ved tapning
C. Gravstedernes indhegning og beplantning
§ 7. Stk. 1. Gravstederne må ikke uden menighedsrådets godkendelse hegnes med andet end levende hække_.
Stk. 2. Alle levende hække plantes, vedligeholdes og klippes ved menighedsrådets foranstaltning, og sådanne hække er kirkegårdens ejendom.
Stk. 3. Gravstedsindhegninger af træ- eller jerngitterværk, murværk, stensætning eller lignende skal holdes sømmeligt ved lige af gravstedsindehaveren.
Stk. 4. Beplantning på gravstederne må ikke genere tilstødende gravsteder eller fællesarealer. Hvis bestående beplantninger på gravstederne ved deres højde eller udbredelse skønnes at være til ulempe, kan Menighedsrådet forlange dem beskåret eller fjernet.
D. Bestemmelser vedrørende de enkelte afdelinger
§ 8. Kirkegården er inddelt i 5 afdelinger:
A: Kistegravsteder: Gravstederne er udlagt med perlesten. Vedligeholdelsen af selve gravsted påhviler gravstedsindehaveren, medmindre der mod betaling indgås en aftale med menighedsrådet.
Indhegning er en del af gravstedet. Indhegning er menighedsrådets ejendom, og vedligeholdelsen og klipning af hække påhviler menighedsrådet.
B: Kistegravsteder: Gravstederne er udlagt med perlesten. Vedligeholdelsen af selve gravsted påhviler gravstedsindehaveren, medmindre der mod betaling indgås en aftale med menighedsrådet Indhegning er en del af gravstedet. Indhegning er menighedsrådets ejendom, og vedligeholdelsen og klipning af hække påhviler menighedsrådet.
Undtaget gravstederne 241A-251C som er urnegravsteder i græs med gravsten/plænesten som skal være 60x45 i valgfri granit og overflade type. Obligatorisk vedligeholdelse. Blomster og lignende må ikke placeres på plænen, Der må kun sættes blomster i de nedgravet vaser.
Undtaget gravstederne 132-133-134-138-139-140 som er kistegravsteder i græs med gravsten/plænesten som skal være 60x45 i valgfri granit og overflade type. Obligatorisk vedligeholdelse. Blomster og lignende må ikke placeres på plænen, Der må kun sættes blomster i de nedgravet vaser
C: Kistegravsteder: Gravstederne er udlagt med perlesten. Vedligeholdelsen af selve gravsted påhviler gravstedsindehaveren, medmindre der mod betaling indgås en aftale med menighedsrådet.
Indhegning er en del af gravstedet. Indhegning er menighedsrådets ejendom, og vedligeholdelsen og klipning af hække påhviler menighedsrådet.
Undtaget gravstederne C85-C244 som er urnegravsteder i græs med gravsten/plænesten 60x45 i valgfri granit og overflade type . Obligatorisk vedligeholdelse. Blomster og lignende må ikke placeres på plænen, Der må kun sættes blomster i de nedgravet vaser
Undtaget gravstederne C9A – C15C som er urnegravsteder hvor gravstederne er udlagt med perlesten. Vedligeholdelsen af selve gravsted påhviler gravstedsindehaveren, medmindre der mod betaling
indgås en aftale med menighedsrådet. Indhegning er en del af gravstedet. Indhegning er menighedsrådets ejendom, og vedligeholdelsen og klipning af hække påhviler menighedsrådet.
D: Urnegravsteder: Gravstederne er udlagt med perlesten. Vedligeholdelsen af selve gravsted påhviler gravstedsindehaveren, medmindre der mod betaling indgås en aftale med menighedsrådet.
Indhegning er en del af gravstedet. Indhegning er menighedsrådets ejendom, og vedligeholdelsen og klipning af hække påhviler menighedsrådet.
E: Anonym Fællesgrav: Obligatorisk vedligeholdelse. Blomster og lignende må ikke placeres på plænen. Der henvises til de opstillede vaser
E. Fredningstider
§ 9. Stk. 1. Fredningstiden for et kistegravsted er 30 år. Fredningstiden for børnegrave er 20 år.
Stk. 2. Fredningstiden for et gravsted, hvor der er nedsat en kiste af vanskeligt nedbrydeligt materiale som fx egetræ eller zink, er 60 år.
§ 10. Fredningstiden for et urnegravsted er 10 år.
F. Erhvervelse af gravsted
§ 11. Stk. 1. Når der udlægges et gravsted, sørger menighedsrådet for, at der udfærdiges et gravstedsbrev.
Stk. 2. Ved senere begravelser eller urnenedsættelser i gravstedet sørger menighedsrådet for, at der sker påtegning herom på gravstedsbrevet.
§ 12. Stk. 1. Begæring om erhvervelse af brugsret til et gravsted skal imødekommes til begravelse af en person som:
1) har bopæl i sognet
2) er udensognsboende og har en særlig tilknytning til sognet eller kirkegården.
Stk. 2. Der kan tillige erhverves brugsret til et gravsted til begravelse af andre udensognsboende. Menighedsrådet kan dog afvise dette, hvis det er nødvendigt af hensyn til den nuværende eller fremtidige betjening af sognets beboere.
§ 13. Stk. 1. Retten til udlægning af et gravsted i medfør af § 11 omfatter erhvervelse af brugsret for en fredningsperiode til et gravsted med én gravplads - hvis der er efterlevende ægtefælle eller registreret partner, dog med to gravpladser.
Stk. 2. Gravsteder kan udlægges med indtil 4 gravpladser.
Stk. 3. Erhvervelse af et gravsted kan ske for mere end én brugsperiode, dog aldrig længere end 60 år.
Stk. 4. Der kan erhverves brugsret til et gravsted, selvom der ikke aktuelt er en begravelse.
Stk. 5. Ved aftalens indgåelse skal der betales for erhvervelse og vedligeholdelse for samtlige brugsperioder. Der betales halv vedligeholdelse for minimum 5 år. Beløbet refunderes ikke, hvis der finder begravelse/bisættelse sted indenfor denne periode.
§ 14. Ved begravelse eller urnenedsættelse i et bestående gravsted skal brugsretten til gravstedet om nødvendigt forlænges for det tidsrum, hvormed fredningstiden efter den seneste begravelse eller urnenedsættelse overstiger den løbende brugsperiode.
§ 15. Gravstedsretten kan kun overdrages til andre med menighedsrådets samtykke.
G. Fornyelse af gravsted
§ 16. Stk. 1. Når brugsretten til et gravsted udløber, har indehaveren ret til at få fornyet brugsretten til gravstedet. Retten til at forny brugsretten til et gravsted kan begrænses, hvis en af provstiudvalgets godkendt reguleringsplan inddrager gravstedet helt eller delvist.
Stk. 2. Har indehaveren af brugsretten til et gravsted ikke henvendt sig før brugsperiodens udløb, sender menighedsrådet en påmindelse om, at brugsretten udløber pr. 31-12, at der er mulighed for at forny brugsretten til gravstedet, og at henvendelse herom skal ske til menighedsrådet snarest og senest 3 måneder efter brugsrettens udløb.
Stk. 3. Hvis indehaveren ikke henvender sig inden svarfristens udløb, sender menighedsrådet en ny påmindelse, hvoraf det fremgår, at hvis menighedsrådet ikke har modtaget ønske om fornyelse af brugsretten til gravstedet inden brugsperiodens udløb, overgår gravstedet til kirkegården, og at indehaveren har ret til - i op til 3mdr. efter gravstedets udløbsdato - at fjerne planter og gravminder.
§ 17. Stk. 1. Modtager menighedsrådet meddelelse om, at gravstedet ikke ønskes fornyet, underskriver gravstedsindehaveren en erklæring hvoraf fremgår, at gravstedsindehaveren handler på vegne af samtlige brugsberettigede, og at alle er enige om dispositionen.
Stk. 2. Hvis menighedsrådet ikke modtager den i stk. 1, nævnte erklæring, placeres et skilt på gravstedet med oplysning om, at gravstedet er hjemfaldet, og at pårørende kan henvende sig til menighedsrådet. Har ingen henvendt sig efter 1 år, kan gravstedet nedlægges.
H. Gravstedernes vedligeholdelse
§ 18. Menighedsrådet sørger for vedligeholdelsen af kirkegårdens fælles indhegning, arealer og adgangsveje samt eventuelle bygninger på kirkegårdens fællesarealer. Menighedsrådet sørger desuden for vedligeholdelsen af alle indhegninger på afdeling A-B-C-D.
§ 19. For afdelingerne B 241A -B 251C og B132-133-134-138-139-140 og C85-C244 og E Anonym Fællesgrav, gælder, at der i forbindelse med erhvervelsen af et gravsted samtidig skal indgås en aftale med menighedsrådet om vedligeholdelsen af gravstedet mod betaling.
§ 20. Vedligeholdelsen af gravstederne på afdelingerne A-B-C-D påhviler gravstedsindehaveren, medmindre der indgås en aftale med menighedsrådet om vedligeholdelsen af gravstedet mod betaling.
§ 21. Stk. 1. Den, der har brugsret til et gravsted, skal sørge for, at gravstedet bliver holdt i sømmelig stand.
Stk. 2. Opfyldes pligten til at holde gravstedet i sømmelig stand ikke, sender menighedsrådet en påmindelse til gravstedsindehaveren om at få bragt forholdet i orden inden 1 måned. Af påmindelsen fremgår, at hvis forholdene ikke bringes i orden, vil gravstedet blive ryddet. Af påmindelsen fremgår endvidere, at menighedsrådet mod betaling kan overtage vedligeholdelsen af gravstedet, og at gravstedsindehaveren skal kontakte menighedsrådet inden fristens udløb, hvis der ønskes indgået en aftale med menighedsrådet om vedligeholdelse.
Stk. 3. Hvis gravstedsindehaveren ikke har bragt forholdene i orden eller henvendt sig ved fristens udløb, sættes et skilt på gravstedet, hvor gravstedsindehaveren opfordres til at henvende sig til menighedsrådet indenfor 1 måned.
Stk. 4. Henvender gravstedsindehaveren sig ikke inden for fristens udløb, kan menighedsrådet rydde gravstedet.
§ 22. Kirkegården hæfter ikke for skader på gravminder, beplantning eller andet på gravstederne, forårsaget af naturbegivenheder, hærværk og vold eller lignende.
I. Takster
§ 23. Takster for erhvervelse og fornyelse af brugsret til gravsteder samt takster for vedligeholdelse af gravsteder og andre ydelser m.v. fremgår af kirkegårdens takstblad, som kan ses på hjemmesiden: xxx.xxxxxxxx.xx
J. Ordensbestemmelser
§ 24. stk.
1) Kirkegården er fri tilgængelig for alle, og er åben fra solopgang til solnedgang.
2) Kirkegården er et indviet sted, hvor der skal være orden og fred. Man skal derfor opføre sig sømmeligt, når man færdes på kirkegården. Der hverken råbes eller løbes på kirkegården.
3) Eksternt erhvervsmæssigt arbejde på kirkegården og dens gravsteder må kun udføres inden for normal arbejdstid.
4) Intet arbejde må udføres på kirkegården og dens gravsteder på en sådan måde, at det kan være til gene for gudstjenesten eller andre kirkelige handlinger,
5) Kirkegårdens tilhørende redskaber, som benyttes af gravstedsbrugerne, skal efter endt brug stilles tilbage på deres plads.
6) Kirkegårdens dige eller hegn og gravstedernes indhegning må ikke gennembrydes.
7) Kirkegårdens låger skal holdes lukkede.
8) Færdsel uden for kirkegårdens gange er ikke tilladt.
9) Hunde skal føres i snor.
10) Cykling på kirkegården er ikke tilladt.
11) Kørsel med motorkøretøjer på kirkegården må kun foregå i kirkens eller kirkegårdens ærinde eller med kirkegårdsudvalgets særskilte tilladelse.
12) Nummerskilte på gravstederne er kirkegårdens ejendom og må ikke flyttes eller fjernes.
13) Ukrudtsbekæmpende kemiske midler må ikke anvendes på kirkegården.
14) Der må ikke anvendes plastik eller lignende materialer som underlag for belægning på gravsteder eller andre steder.
15) Bænke må kun opstilles på gravstederne med kirkegårdsudvalgets samtykke.
16) Afbrydning af grene, beskadigelser af hegn, plantninger eller mindesmærker, fjernelse af blomster eller planter fra kirkegården eller andres gravsteder medfølger tillige strafansvar.
17) Graveren er forpligtet til at påtale enhver krænkelse af kirkegårdens orden og fred og til at indberette krænkelser af nærværende ordensbestemmelse til kirkegårdsudvalget.
Mern og Øster Egesborg Menighedsråd, den 18. juni 2020
Godkendt af Stege-Vordingborg Provstiudvalg: (dato)