Statsforvaltningens udtalelse om Odense Kommunes gagagement i Tinderbox Musikfestival

HORTEN

ADVOKATPARTNERSELSKAB

Xxxxxx Xxxxxxx Alle 7 2900 Hellerup

D a t o : 18 - 10 - 2016

Henvendelse om Odense Kommunes engagement i musikfestivalen Tinderbox

Xxxxxxxxxxxxxx Xxxxxx har på vegne af Odense Kommune ved brev af

25. januar 2015 anmodet Statsforvaltningen om en vejledende udtalelse.

Det fremgår af henvendelsen, at Odense Kommune har indgået en aftale med selskabet Tinderbox Entertainment ApS (herefter ”Selskabet”), der i perioden 2015-2025 en gang årligt vil afvikle en musikfestival – Tinderbox – som en moderne byfestival over tre dage i kommunen.

Det fremgår af henvendelsen, at Odense Kommune og Selskabet har indgået et samlet aftalekompleks, der udgøres af

1. aftale om tilskud til Tinderbox musikfestival (herefter ”tilskudsaftalen”)

2. aftale om leje af Tusindårsskoven i forbindelse med Tinderbox musikfestival (herefter ”lejeaftalen”)

3. aftale om hovedsponsorat af Tinderbox musikfestival – (herefter ”sponsoraftalen”).

Statsforvaltningen er anmodet om en vejledende udtalelse om tilskudsaftalens overensstemmelse med kommunalfuldmagtsreglerne.

Statsforvaltningen har endvidere fundet anledning til at undersøge, om lejeaftalen og sponsoraftalen ligger inden for lovgivningens rammer.

Sagsfremstillingen under pkt. 1 nedenfor følger denne tematiske opdeling.

Tilsvarende gælder for Statsforvaltningens udtalelse under pkt. 3 nedenfor. Statsforvaltningen har dog fundet anledning til indledningsvist under pkt. 3.1. at gøre nogle bemærkninger om karakteren af aftalekompleksets forskellige delelementer og sammenhængen mellem disse. Under dette punkt behandles endvidere et spørgsmål om proportionalitet og økonomisk forsvarlighed.

Resumé

T i ls y n e t

S ta ts f o r v a l tn i n g e n

S t or e t or v 1 0 620 0 A a b e n r a a

S a gs n u m m er . : 2014 - 2026 09

SA G SB E H A N D L E R :

L i s e R i d d er s h o l m H u s t ed

T e l e f o n : 7256 70 00 E AN - N r . 579 800 03 622 22

s k r i v t i l os v i a b or ge r . d k w w w . s ta ts f o r v a l tn i n g e n . d k

E K S P E D IT IO N S - O G T EL EF O N T I D ER

f i n de s på w w w . s ta ts f o r v a l tn i n g e n . d k / ti d e r

Statsforvaltningen har noteret sig, at ”tilskudsaftalen” og ”sponsoraftalen” i perioden fra aftalernes underskrift i december 2014 til november 2018 samlet indebærer udgifter for Odense Kommune på ca. 23,5 mio. kr., mens Odense Kommune til optimering af Tusindårsskoven har afholdt udgifter på ca. 3 mio. kr.

1. Odense Kommunes samlede engagement

Det beror på et skøn, hvorvidt der består et rimeligt forhold mellem den kommunale interesse og de udgifter, som bekostes i medfør af de tre aftaler, og om engagementet ligger inden for rammerne af, hvad der kan betragtes som økonomisk forsvarligt.

Der må ved fastlæggelsen af rammerne for dette skøn efter Statsforvaltningens opfattelse lægges vægt på, at der er tale om afholdelse af udgifter på ulovbestemt grundlag i forbindelse med en kulturel begivenhed, der afholdes én gang årligt, og at der under alle omstændigheder er tale om et beløb af en væsentlig størrelse.

Uanset disse forhold, er det imidlertid Statsforvaltningens opfattelse, at der er så vide rammer for udøvelsen af skønnet, at Statsforvaltningen ikke har tilstrækkeligt grundlag for en konstatering af, at Odense Kommune har tilsidesat grundsætningen om økonomisk forsvarlighed.

Statsforvaltningen har herefter vurderet lovligheden af de enkelte delaftaler for sig.

2. Tilskudsaftalen

Med hensyn til tilskudsaftalen er det Statsforvaltningens opfattelse, at de interesser, som Odense Kommune herved har søgt varetaget, ligger inden for rammerne af, hvad kommunalfuldmagtsreglerne giver mulighed for, samt at kravene om øremærkning og udbyttebegrænsning er iagttaget.

Det er endvidere Statsforvaltningens opfattelse, at kommunen har de relevante og som udgangspunkt tilstrækkelige muligheder for at kontrollere, at tilskuddet rent faktisk også medgår til sådanne aktiviteter, som kommunen lovligt kan støtte.

Dog bemærkes, at forskellig medieomtale har givet Statsforvaltningen anledning til at bede kommunen bekræfte, at det for de allerede afholdte festivaler faktisk har været muligt for kommunen at foretage denne kontrol.

3. Lejeaftalen

Med hensyn til lejeaftalen vedrørende Tusindårsskoven har Statsforvaltningen ikke fundet grundlag for at gå ind i en nærmere vurdering af, hvad der kan antages at være markedslejen for det omhandlede areal, eller om de bestræbelser, som kommunen har udfoldet på at konstatere markedslejen, har været tilstrækkelige.

Statsforvaltningen har endvidere ikke fundet grundlag for at antage, at opgraderingen af Tusindårsskoven indebærer ulovlig anlægsstøtte til Selskabet.

4. Sponsoraftalen

Med hensyn til sponsoraftalen er det Statsforvaltningens opfattelse, at Odense Kommune hermed lovligt kan varetage sådanne hensyn til eksponering og branding af kommunen, som har været sigtet med aftalen.

Statsforvaltningen har i den forbindelse behandlet et spørgsmål om, hvorvidt de ydelser, som kommunen modtager, reelt er egnede til at give kommunen en brandingmæssig værdi, eller om andre kommunale interesser kan danne grundlag for modtagelsen af disse.

Statsforvaltningen har i den forbindelse endvidere udtalt, at en eventuel viderefordeling af ydelser modtaget som led i en sponsoraftale i givet fald skal ske inden for lovgivningens rammer.

Med hensyn til spørgsmålet om, hvorvidt sponsoraftalen er indgået på markedsvilkår, har Statsforvaltningen fundet det fornødent at foretage en høring af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, som bl.a. har udtalt, at det er styrelsens opfattelse, at de to sagkyndige erklæringer, der er indhentet til en bedømmelse af dette, er uegnede til at danne grundlag for en fastsættelse af markedsprisen for sponsoratet.

Statsforvaltningen kan derfor ikke på det foreliggende grundlag lægge til grund, at kommunen har betalt markedsprisen for de ydelser, som kommunen i forbindelse med de allerede afholdte festivaler har modtaget i medfør af sponsoraftalen.

Dette har givet Statsforvaltningen anledning til at anmode Odense Kommune om supplerende oplysninger vedrørende dette spørgsmål.

Her følger en gennemgang af sagens baggrund og en nærmere begrundelse for Statsforvaltningens opfattelse.

1. Sagens baggrund

Indledningsvis oplyses, at Xxxxxxxxxxxxxx Xxxxxx på vegne af Odense Kommune i efteråret 2014 varslede en anmodning om Statsforvaltningens stillingtagen til lovligheden af visse elementer i en fremtidig aftale, som det var ventet, at Odense Kommune og Tinderbox Entertainment ApS ville indgå.

Der var således mellem parterne udarbejdet en hensigtserklæring om dette fremtidige samarbejde, som bl.a. indebar en aftale om kommunens tilskud til afholdelse af en musikfestival. Den omhandlede hensigtserklæring blev i den forbindelse fremsendt til Statsforvaltningen.

Ved brev af 25. januar 2015 anmodede Xxxxxxxxxxxxxx Xxxxxx på vegne af Odense Kommune Statsforvaltningen om en vejledende udtalelse om Odense Kommunes tilskud til musikfestivalen, idet aftalen mellem parterne nu var blevet endelig.

Statsforvaltningen har sammen med henvendelserne fra Xxxxxxxxxxxxxx Xxxxxx modtaget bl.a. de endelige aftaler (samt bilag hertil), som Odense Kommune den 18. december 2014 indgik med Tinderbox Entertainment ApS. Aftalekomplekset omfatter følgende:

• kommunens tilskud til musikfestivalen – tilskudsaftalen (se sagsfremstilling i pkt. 1.1. nedenfor),

• leje af kommunale arealer i forbindelse med Selskabets etablering og afholdelse af festivalen i perioden 2015-2024 – lejeaftalen (se sagsfremstilling i pkt. 1.2. nedenfor), samt

• kommunens hovedsponsorat af festivalen – sponsoraftalen (se sagsfremstilling i pkt. 1.3.

nedenfor).

Statsforvaltningen har ved brev af 4. juni 2015 stillet Xxxxxxxxxxxxxx Xxxxxx en række spørgsmål vedrørende de tre aftaler.

Ved brev af 24. august 2015 besvarede Xxxxxxxxxxxxxx Xxxxxx Statsforvaltningens spørgsmål.

Advokatfirmaet har ved samme lejlighed kort redegjort for (medie)omtale mv. af den første Tinderbox festival, som blev afholdt i slutningen af juni 2015.

Det er herom bl.a. oplyst, at omtalen af festivalen, herunder placeringen i Tusindårsskoven og kommunens engagement, oversteg forventningerne. Der er henvist til et vedlagt uddrag af presseomtalen, idet det oplyses, at det fremgår heraf, at kommunens formål med at give en støtte, der kan brande kommunen og skabe omtale af ”Ny Odense” har haft en solid og mærkbar gennemslagskraft.

Det oplyses, at kommunen efterfølgende har fået udarbejdet en undersøgelse (vedlagt til Statsforvaltningen) af effekten af at afholde Tinderbox 2015. Enkelte af undersøgelsens konklusioner er kort refereret.

Konkluderende oplyses, at kommunens forventninger til udkommet af de samlede aftaler med Tinderbox på baggrund af den måde, hvorpå Tinderbox blev afviklet, og den positive omtale det har givet kommunen, til fulde er opfyldt.

Videre har Xxxxxxxxxxxxxx Xxxxxx ved brev af 2. september 2015 tilsendt Statsforvaltningen supplerende oplysninger i form af en rapport om gæsternes oplevelse af Tinderbox 2015.

Endelig har Statsforvaltningen i efteråret 2014 modtaget henvendelser fra tre borgere – herunder to anonyme – som på forskellig vis omhandler kommunens engagement, som det på det tidspunkt var fastlagt i den ovenfor nævnte hensigtserklæring.

Således har den 8. september 2014 henvendt sig til Statsforvaltningen på baggrund af

en artikel bragt i Politiken samme dag under overskriften ”Odense får massiv kritik for millionstøtte til ny festival.”1

Statsforvaltningen har endvidere modtaget en anonym henvendelse dateret den 15. september 2014. I henvendelsen anføres om kommunens tilskud til Tinderbox festivalen, at dette er af så voldsom karakter, at markedet og konkurrencen for andre aktører bliver skævdelt. Det anføres videre, at der ikke er tale om en kommunal opgave, og at Tinderbox festivalen ikke har været i udbud, så andre aktører har kunnet give bud på afviklingen af festivalen.

Endelig har Statsforvaltningen modtaget endnu en anonym henvendelse dateret den 19. september 2014. I henvendelsen anføres, at Odense Kommune ved sit engagement i Tinderbox festivalen overtræder kommunalfuldmagtsreglerne, herunder reglerne for kommunal støtte til en erhvervsvirksomhed. Ved henvendelsen var vedlagt kopi af vedkommendes samtidige henvendelse til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, idet styrelsen anmodes om at tage stilling til, hvorvidt Odense Kommune ved sin beslutning om at yde økonomisk støtte til festivalen i perioden 2014- 2024 har overtrådt reglerne i konkurrencelovens § 2, stk. 1, jf. § 11 a.

1.1. Tilskudsaftalen

Det fremgår af sagen, at selskabet Tinderbox Entertainment ApS vil afvikle en årligt tilbagevendende moderne byfestival over 3 dage i Tusindårsskoven i Odense, under navnet Tinderbox, første gang i juni 2015.

1 xxxx://xxxxxxxxx.xx/xxxxxx/xxxxx/XXX0000000/xxxxxx-xxxx-xxxxxx-xxxxxx-xxx- millionstoette- til- ny- festival/

Tinderbox beskrives i tilskudsaftalens pkt. 1.1. og 1.2. som en bred rock- og popfestival med et musik- og kulturudbud, der vil tage udgangspunkt i en publikumsmålgruppe i alderen 18-55 år.

Det er oplyst, at Odense Kommune yder tilskud til Selskabets afvikling af Tinderbox i en 3-årig opstartsperiode, hvor det ikke forventes, at Selskabet – trods støtten fra kommunen – kan opnå overskud ved at afholde Tinderbox. Der er i den forbindelse oplyst nærmere om budgettet for årene 2015-2017.

Det er oplyst, at kommunens samlede tilskud til afviklingen af Tinderbox i perioden 2015-2017 udgør ca. 11,5 mio. kr. Af tilskudsaftalens pkt. 4.2. fremgår således, at kommunen udbetaler følgende beløb til Selskabet:

Ved aftalens underskrift 2.700.000 kr. 1. april 2015 2.600.000 kr.

1. november 2015 2.600.000 kr.

1. april 2016 2.550.000 kr.

1. november 2016 1.000.000 kr.

Xxxxxxxxxxxxxx Xxxxxx har i forbindelse med sagen redegjort for, at kommunens tilskud til Tinderbox er øremærket til lovlige kommunale aktiviteter, herunder indkøb af musik- og kulturydelser, projekter, der understøtter foreningslivet, erhvervsfremmeaktiviteter, f.eks. udvikling af og støtte til vækstlag og innovative miljøer, der kan afprøve publikumsrettede tiltag (demoprojekter), kunst/atmosfære i forbindelse med afviklingen af Tinderbox samt turismefremmende aktiviteter.

Der er i den forbindelse henvist til tilskudsaftalens pkt. 4.4.

Der er endvidere nærmere redegjort for, at støtten efter Advokatfirmaet Xxxxxxx opfattelse har hjemmel i kommunalfuldmagtsreglerne og – oplyses det – ”i et mindre omfang” i erhvervsfremmeloven (se nærmere herom nedenfor).

Det anføres således, at en kommune i henhold til lang og fast tilsynspraksis under visse forudsætninger kan yde støtte til musik og kultur.

Således anføres, at det følger af praksis fra de kommunale tilsynsmyndigheder, at en kommune kan yde støtte til en musikfestival, hvis kommunen herved varetager en eller flere lovlige kommunale interesser.

I forbindelse med afholdelse af en musikfestival kan de lovlige interesser f.eks. være at fremme og støtte borgernes fritidsaktiviteter, at fremme kulturelle aktiviteter i kommunen, at brande kommunen og at fremme og udvikle turismen i kommunen.

Om Tinderbox-festivalen anføres, at da festivalen afholdes i Odense, vil kommunen opnå stor eksponering både nationalt og internationalt. Det anføres, at en sådan eksponering vil have en yderst gunstig effekt både i forhold til turisme, bosætning i kommunen og tiltrækning af erhvervsliv.

Det anføres, at det hertil kommer, at Tinderbox i høj grad vil indebære en vifte af kulturelle tilbud til byens borgere, og at festivalen vil være til gavn for byens

klub-, forenings- og erhvervsliv.

Det anføres, at det på den baggrund er vurderingen, at Odense Kommune i forbindelse med sin støtte til Tinderbox varetager en lang række lovlige kommunale interesser, herunder ved at brande kommunen, både nationalt og internationalt, ved at varetage turismefremme- og

turistudviklingstiltag, ved at udvikle og støtte det lokale forenings- og klubliv, og ved at varetage en række erhvervsfremme- og erhvervsudviklingstiltag.

Det anføres herom, at dette har hjemmel dels i kommunalfuldmagten, dels i erhvervsfremmeloven.

Konkluderende anføres, at der således er tale om opgaver, som kommunen selv lovligt ville kunne varetage.

Med hensyn til spørgsmålet om, hvorvidt tilskuddet har hjemmel i erhvervsfremmeloven, har Xxxxxxxxxxxxxx Xxxxxx henvist til, at det fremgår af tilskudsaftalens pkt. 3.7., at Selskabet i videst muligt omfang skal samarbejde lokalt om opgaver vedrørende bl.a. affaldshåndtering, kommunikation og teknologi, herunder innovationsprojekter og projekter vedrørende ressourceudvikling og anvendelse af nye teknologier.

Det oplyses, at Tinderbox derfor forventes at komme til at danne rammen om f.eks. vækstlag og innovative miljøer, der kan afprøve publikumsrettede tiltag. Der er i den forbindelse henvist til tilskudsaftalens pkt. 4.4. (jf. herom nærmere nedenfor).

Det oplyses, at baggrunden for dette bl.a. er, at der kan være helt særlige behov f.eks. for affaldshåndtering, når mange tusinde mennesker er samlet på et forholdsvis begrænset areal, og at man i den forbindelse ønsker at afprøve nye og miljøvenlige metoder for bl.a. genbrug og håndtering af affald.

Det anføres, at kommunen lovligt kan deltage i eller yde støtte til sådanne aktiviteter, jf. erhvervsfremmelovens § 13.

Xxxxxxxxxxxxxx Xxxxxx har i den forbindelse bemærket, at det fremgår af lovforarbejderne til erhvervsfremmeloven og af praksis fra Statsforvaltningen, at erhvervsfremmeloven og kommunalfuldmagten supplerer hinanden, og at det derfor ikke i sig selv er afgørende, om hjemmelsgrundlaget er at finde i erhvervsfremmeloven eller i kommunalfuldmagten.

Det er oplyst, at Selskabet bag Tinderbox er en kommerciel aktør, hvorfor det er nødvendigt at sikre, at praksis om støtte til en aktør, der ikke udelukkende varetager lovlige kommunale opgaver, er iagttaget i aftalen.

Der henvises herved til, at det følger af praksis fra de kommunale tilsynsmyndigheder, at dette forudsætter, at støttekroner øremærkes og alene anvendes til lovlige kommunale opgaver, og at støttemodtageren ikke må opnå et unormalt stort udbytte.

Det oplyses, at der i tilskudsaftalens pkt. 4.4. er fastsat følgende:

”4-4 Kommunen kan alene yde tilskud i det omfang, det er i overensstemmelse med lovgivningen, herunder kommunalfuldmagtsreglerne og statsstøttereglerne. Dette indebærer bl.a., at tilskuddene kun må anvendes til lovlige kommunale formål, og at tilskuddene derfor skal øremærkes til sådanne formål. Som lovlige kommunale formål anses bl.a. indkøb af musik- og kulturydelser (koncerter, teater mv.), projekter der understøtter foreningslivets ikke-kommercielle aktiviteter, erhvervsfremmeaktiviteter, f.eks. udvikling af og støtte til vækstlag og innovative miljøer, der kan afprøve publikumsrettede tiltag (demoprojekter), kunst/atmosfære i forbindelse med afviklingen af Tinderbox samt turistfremmende aktiviteter.”

Det er anført, at hvis budgettet sammenholdes med tilskuddets størrelse, ses det, at budgettet indeholder rigelige udgifter til lovlige kommunale opgaver, til at tilskuddet kan indeholdes heri. Det anføres, at kravet om øremærkning til lovlige kommunale opgaver således er opfyldt.

Videre er det anført, at det af det fremsendte budget for 2015 fremgår, at indkøb af musik er budgetteret til 45 mio. kr., og at kommunens samlede tilskud i 2015 således i forhold til denne økonomiske ramme i princippet kunne øremærkes alene til indkøb af musik- og kulturydelser. Det oplyses, at støtten konkret dog er øremærket til en bredere kreds af opgaver.

Med hensyn til et spørgsmål om, hvordan det sikres, at tilskuddet alene anvendes til lovlige kommunale formål, er det oplyst, at det i aftalen er sikret, at kommunen har indblik i omfanget af udgifter til lovlige kommunale opgaver, inden tilskud udbetales.

Det oplyses videre, at kommunen herudover er sikret indblik i regnskabet for det enkelte års Tinderbox. Der er i den forbindelse henvist til et vedlagt ”årshjul”, for samarbejdet om Tinderbox.

Endelig er det oplyst, at kommunens muligheder for forudgående at sikre og efterfølgende at kontrollere, at tilskuddet er anvendt til lovlige kommunale aktiviteter, er indarbejdet i tilskudsaftalens pkt. 4.6.-4.9. samt pkt. 4.12.

Det er oplyst, at det følger heraf, at kommunen og Selskabet har en løbende dialog om det foregående års Tinderbox og næste års Tinderbox, og at kommunen i den forbindelse modtager budget for det kommende års Tinderbox, så kommunen kan foretage en forudgående prøvelse af, om budgettet for de aktiviteter, som kommunen lovligt kan støtte på den kommende festival, kan rumme kommunens tilskud.

Det er oplyst, at Selskabet således hvert år skal forelægge både budget (tilskudsaftalens pkt. 4.7.), en budgetstatus (aftalens pkt. 4.8.), og at Selskabet efterfølgende skal fremlægge et revideret regnskab (aftalens pkt. 4.9).

Det er videre oplyst, at kommunen i aftalens pkt. 4.12. har sikret sig at have adgang til oplysninger om alle regnskabsmæssige forhold i Selskabet, så det til enhver tid kan kontrolleres, at tilskuddet anvendes i overensstemmelse med lovgivningen.

Konkluderende er anført, at kommunen således har sikret sig, at tilskuddet er øremærket, samt at kommunen har de retlige midler til at kontrollere, at øremærkningen overholdes af Selskabet.

Der er herved henvist til, at det følger af praksis fra de kommunale tilsynsmyndigheder, at der skal være tale om en ”effektiv kontrol”.

Statsforvaltningen har i den forbindelse noteret sig den medieomtale, der har været om manglende aflæggelse af regnskab for 2015 til Erhvervsstyrelsen hos driftsselskabet bag Tinderbox. Der kan i den forbindelse bl.a. henvises til en artikel bragt i Ekstrabladet den 13. september 2016 under overskriften ”Festivaler søger økonomichef efter regnskabssjusk”2

Der er i tilskudsaftalens pkt. 4.3. fastsat følgende:

”4-3 Baggrunden for tilskuddene er, at der er tale om en opstartsperiode, hvor Selskabet ikke forventer, at Tinderbox kan give overskud. Måtte Selskabet opnå et overskud, der overstiger "rimeligt fortjeneste", som det er defineret i gruppefritagelsesforordningen om støtte til bl.a. kultur, pt. artikel 2, nr. 142) i forordning nr. 651/2014, afkortes tilskuddet tilsvarende. Hvis Selskabet udøver andre aktiviteter end afvikling af Tinderbox, kræver det, at der sker en fuld

2 xxxx://xxxxxxxxxxxx.xx/xxxxx/xxxxxxxxxx/xxxxxxxxxx-xxxxxx-xxxxxxxxxxxx-xxxxx- regnskabssjusk/ 6290468

regnskabsmæssig adskillelse af disse øvrige aktiviteter. Overskud beregnes som et gennemsnit i tilskudsperioden.”

Xxxxxxxxxxxxxx Xxxxxx har herom redegjort for, at dette indebærer, at tilskuddet fra kommunen – hvis selskabet bag Tinderbox mod forventning måtte opnå et overskud, der overstiger en ”rimelig fortjeneste” – vil blive reduceret tilsvarende.

Videre er redegjort for, at ”rimelig fortjeneste” for tillige at sikre, at statsstøttereglerne iagttages, i aftalen er defineret i overensstemmelse med gruppefritagelsesforordningen om støtte til bl.a. kultur (artikel 2, nr. 142 i forordning 651/2014).

Det er herom oplyst, at overskuddet beregnes som et gennemsnit hen over tilskudsperioden, og at der således vil skulle foretages en afsluttende gennemsnitsberegning. Det oplyses, at denne beregning af overskud er drøftet med Kommissionen.

Det anføres, at kommunen således har sikret sig, at kommunen ikke yder støtte til en privat aktør, der kan opnå et ”unormalt stort udbytte”, da dette må fortolkes svarende til definitionen i gruppefritagelsesforordningen.

Herom er oplyst, at en fortjeneste, der udgør en forrentningsgrad, der ikke overstiger den relevante rente-swapsats med tillæg af 100 basispoint (dvs. 1 %), altid vil blive anses som rimelig.

Afslutningsvis er i den forbindelse oplyst, at Tinderbox – som forventet – i 2015 genererede underskud, at det erfaringsmæssigt vil vare 5 år, før en festival giver overskud, og at der således ikke er udsigt til, at Tinderbox giver overskud hen over den 3-årige periode, som udgøres af tilskudsperioden.

Statsforvaltningen har i den forbindelse noteret sig den medieomtale, der – herunder i TV2FYN den

11. oktober 20163 - har været af det overskud, som festivalen i sommeren 2016 indbragte, men som efter det i omtalen oplyste langt fra kan opveje det underskud, som festivalen i 2015 medførte.

Vedrørende et spørgsmål om eventuel anmeldelse af kommunens engagement til EU- Kommissionen er anført, at de generelle betingelser i gruppefritagelsesforordningen konkret er anset for opfyldt, og at det derfor er vurderet, at kommunen kan yde tilskud til Selskabet, uden at der kræves forudgående anmeldelse til og godkendelse af Kommissionen.

Der er i den forbindelse kort redegjort for, hvad statsstøttereglerne efter Advokatfirmaet Hortens opfattelse generelt indebærer på kulturområdet i forhold til den såkaldte gruppefritagelsesforordning (forordning nr. 651/2014).

Der er herunder redegjort for, at forordningen indebærer, at der kan gives driftsstøtte til kultur på op til 50 mio. EUR årligt pr. virksomhed, at det bl.a. er en forudsætning herfor, at der er støtteberettigede omkostninger, herunder omkostninger, forbundet med en kulturinstitutions regelmæssigt tilbagevendende begivenheder, herunder arrangementer, samt driftsomkostninger direkte forbundet med kulturaktiviteten, at støtten derudover skal opfylde de generelle betingelser i gruppefritagelsesforordningen, bl.a. om gennemsigtighed, og endelig, at det overskud, som

3 xxxx://xxxxxx.xxxxxxxxx.xx/?xxxxxxxx://xxx.xx0xxx.xx/xxxxxxx/xxxxxxx-xxx- tinderbox- fortsaetter- trods-

millionoverskud&OpointData= 220e8d4307a 7669711 d0c786d3a0 d9ba Jmlk X3 NpdGU 9 MTc4ODYma WRf YXJ0aWNsZT 0yOTczODkma WRfdXNlcj 0yODQw Jmlk X2FwcGxpY2F0aW 9u PTEw MDAzNTkmbGFu Zz1 lbg==

modtageren må opnå, ikke må overstige en ”rimelig fortjeneste”, som defineret i forordningens artikel 2, nr. 142.

Xxxxxxxxxxxxxx Xxxxxx har i den forbindelse bemærket, at spørgsmålet om beregning af forrentningsgraden – jf. ovenfor – er drøftet med Kommissionen, der i den forbindelse var enig i, at der kan ske en beregning ud fra en gennemsnitsbetragtning.

1.2. Lejeaftalen vedrørende Tusindårsskoven

Det fremgår af aftalen om leje af kommunale arealer, at kommunen udlejer et ubebygget areal i Tusindårsskoven til Tinderbox Entertainment ApS (Selskabet), jf. aftalens punkt 2.1.

Af pkt. 1.1.2. i hensigtserklæringen af 1. september 2014 fremgår, at Odense Kommune optimerer Tusindårsskoven inden for en budgetramme på ca. 3 millioner kr., så skoven kan rumme og håndtere store events, og således at Selskabet kan leje Tusindårsskoven på markedsvilkår i forbindelse med gennemførelse af musikfestivalen.

Af lejeaftalens punkt 2.2. fremgår bl.a., at kommunen den 13. august 2014 besluttede at opgradere Tusindårsskoven i forhold til infrastruktur, så skoven kan rumme og håndtere arrangementer med op til 50.000 gæster. Opgraderingen sker i dialog med bl.a. Selskabet og forventes gennemført i maj 2015.

Af lejeaftalens pkt. 2.3. følger, at hvis det måtte vise sig, at Tinderbox tiltrækker flere gæster end forventet, indgår Parterne [dvs. kommunen og Selskabet] en dialog om eventuel yderligere opgradering af Tusindårsskoven og afholdelse af omkostningerne derved.

I aftalens pkt. 9.3. er fastsat, at aftalen er gældende i perioden 2015-2024, og i pkt. 9.4., at aftalen bortfalder, hvis Selskabet ophører med at afholde Tinderbox.

I aftalens punkt 2.12. er det fastsat, at den årlige leje for det lejede areal udgør markedsprisen og for 2015 er opgjort til 50.000 kr. ekskl. moms.

Det er videre fastsat, at lejen fremskrives med nettoprisindekset, dog mindst 3 %, én gang årligt, første gang i forbindelse med betaling af lejen for 2016.

Det er om opgraderingen af Tusindårsskoven oplyst, at kommunen har besluttet at opgradere Tusindårsskoven med henblik på at gennemføre et generelt løft af kvaliteten af dette rekreative areal og give borgere mv. mulighed for at benytte arealet, uden at dette medfører en uhensigtsmæssig belastning.

Det er om fastsættelsen af lejen for Tusindårsskoven supplerende oplyst, at Odense Kommune, inden lejen blev fastsat, afsøgte markedet i Danmark for tilsvarende arealer.

Konklusionen var, at der ikke er direkte sammenlignelige arealer i Danmark. Det er oplyst, at kommunen derfor har fastsat lejen skønsmæssigt med afsæt i de mest sammenlignelige arealer.

Det er videre oplyst, at andre aktører betaler samme leje for Tusindårsskoven som Selskabet.

Det er videre – med henvisning til lejeaftalens pkt. 2.9., 2.11. og pkt. 2.13. – oplyst, at den ”årlige” leje alene dækker en periode på maksimalt 31 dage, at det lejede areal i opbygningsfasen på ca. 3 uger også kan benyttes af andre, herunder kommunens borgere, og at Selskabet ud over selve lejen skal betale for alle drifts- og forbrugsafgifter.

1.3. Sponsoraftalen

Xxxxxxxxxxxxxx Xxxxxx har i sin henvendelse af 25. januar 2015 oplyst, at Odense Kommunes aftale med Selskabet om hovedsponsorat af Tinderbox Festival er indgået på markedsvilkår.

I pkt. 1.1. og 1.2. i aftalen om kommunens sponsorat er fastsat bestemmelser om aftalens baggrund og formål. Det følger heraf, at:

1.1. Kommunen har truffet politisk beslutning om, at Kommunen i en fem-årig periode yder sponsorater i forbindelse med, at Selskabet over en 10årig periode afholder den årligt tilbagevendende musikfestival Tinderbox i Tusindårsskoven, Odense, første gang i juni 2015.

1.2. Baggrunden for Kommunens beslutning er, at Kommunen som led i Kommunens overordnede strategi om transformation til en dansk storby vil satse på og fremme odenseanernes bystolthed ved at skabe en attraktiv og livlig by med ikoniske kulturelle aktiviteter, som understøtter byens fortælling og er substantielt lokalt forankrede.”

I aftalens punkt 3.1. er fastsat, at ”Kommunen indtræder som hovedsponsor af Tinderbox for de festivaler, der afvikles i 2015-2019. Som led i hovedsponsoratet sikrer Selskabet omtale af Kommunen i forbindelse med Tinderbox, og der fastlægges et egnet hospitality set-up mv., jf. Bilag 1.”

I aftalens punkt 3.3 er fastsat, at Odense Kommune betaler følgende til Selskabet for sit hovedsponsorat af Tinderbox:

Ved aftalens underskrift 2.000.000 kr. 1. november 2015 2.000.000 kr.

1. november 2016 2.500.000 kr.

1. november 2017 2.500.000 kr.

1. november 2018 3.000.000 kr.

I tilknytning hertil er det i aftalen om sponsoratet anført:

”3-4 Kommunen kan alene yde sponsorater i det omfang, dette er i overensstemmelse med lovgivningen, herunder kommunalfuldmagtsreglerne og Statsstøttereglerne. Dette indebærer bl.a., at hovedsponsoratet ikke må udgøre en indirekte støtte til Selskabet. Værdien af hovedsponsoratet skal derfor kunne fastslås, så det sikres, at Kommunen ikke betaler mere, end hovedsponsoratet er værd.

3-5 Forud for de årlige udbetalinger, jf. pkt. 3-3, indhenter Kommunen dokumentation fra en sagkyndig og uvildig tredjemand for værdien af hovedsponsoratet for den kommende Tinderbox, jf. også årshjulet i Bilag 2. Måtte værdien være lavere end det i pkt. 3-3 anførte, har Selskabet mulighed for for egen regning at indhente en vurdering fra en anden sagkyndig og uvildig tredjemand. Måtte værdien også ifølge denne vurdering være lavere end det i pkt. 3-3 anførte, kan Selskabet tilbyde supplerende tiltag og aktiviteter som en del af hovedsponsoratet, hvorefter der for Parternes fælle regning indhentes en fornyet vurdering af værdien af sponsoratet.

Alternativ udbetales den værdi, som hovedsponsoratet har ifølge den uvildige vurdering. Måtte et års Tinderbox blive aflyst, f.eks. på grund af svigtende billetsalg, skal Selskabet tilbagebetale det modtagne sponsorat for det givne år.”

I aftalens pkt. 3.6. er fastsat, at der ”Som Bilag 3 vedlægges uvildig vurdering af værdien af Kommunens hovedsponsorat for Tinderbox 2015.” Det fremgår af bilagsfortegnelsen (aftalens s. 3), at bilag 3 er benævnt ”Foreløbig værdiansættelse af sponsorat for Tinderbox”.

Det fremgår af aftalens punkt 3.7., at Selskabet til enhver tid er forpligtet til at give kommunen indsigt i samtlige de regnskabsmæssige og kontraktmæssige forhold, der vedrører Tinderbox.

I henhold til punkt 3.8. i aftalen afholder parterne et årligt evalueringsmøde, hvor blandt andet indhold og effekt af hovedsponsoratet drøftes.

Af bilag 1 til aftalen – benævnt ”Hospitality setup 2015” – fremgår indledningsvis følgende:

”I Tinderbox’s første år er fokus i hospitalitypakken centreret omkring tildeling af billetter og gennemførelse af rundvisninger på pladsen og backstage, herunder foredrag fra festivallens ledelse om festivallens grundelementer og afvikling. Dette ud fra en forventning om et vist omfang overskydende billetkapacitet samt et stort ønske fra byens netværk, sponsorer og offentlighedsrepræsentanter om at kunne stifte bekendtskab med festivallen og dens nærmere indhold og baggrund:”

Videre er fastsat følgende:

”Hospitalitypakken indeholder og prisvurderes som følger:

1. Billetpakke

1.1 60 partoutbilletter til officials med adgang til hospitalityområdet.

1.2 15 partoutbilletter til incentive og konkurrencer.

1.3 100 én-dagsbilletter med adgang til hospitality til udenlandske gæster fra kommunens erhvervstiltrækningsindsatser.

1.4 40 partoutbilletter til officials involveret i planlægning fra byens side – herunder sagsbehandlere m.v.

1.5 Anslået værdi på baggrund af salgspriserne for billetter til Tinderbox kr. 450.000.

2. Rundvisningspakker Rundvisning før festivalstart:

2.1 Rundvisning af kulturledernetværk.

2.2 Overrundvisning – begrænset antal.

Rundvisning under og efter festivallen

2.3 Rundvisning af økonomiudvalg og direktørgruppe under festivallen.

2.4 Rundvisning af nøglemedarbejdere, sagsbehandlere m.v. i BKF og Odense&Co.

2.5 Rundvisning af de unge netværk, N11, nøglenetværket m.v.

3. Øvrige ydelser

3.1 Facilitering af studietur for nøglemedarbejdere – 4 stk. til NorthSide inklusiv hospitality.

3.2 Facilitering af studietur til udenlandsk festival i Scorpio-regi, 4 stk. inkl. hospitality.

3.3 8 x 4 stageside muligheder til hovednavne under festivallen.

3.4 Deltagelse i Odense uddannelse af eventarrangører. Én undervisningsgang, én detaljeret case og én rundvisning ca. en uge før festivallens start.

4. Navnereleases i Odense-perspektiv

4.1 Launch af hovednavn via TV2-News helikopter fra Tusindårsskoven i Odense.

4.2 Launch af hovednavn til Odense&Co’s store partnerskabskonference den 9. december 2014.

4.3 Launch af hovednavn til Odense Kommunes store nytårskur den 11. januar 2015.

4.4 Launch af hovednavn ved hjælp af robotter og droner fra Odenses techcluster.

5. Branding

5.1 Posters, flyers, website, Facebook, Twitter, Instagram, biografreklamer, outdoor, Tv- reklamer samt det synlige logo for Odense Kommune i alle disses sammenhænge.”

Om værdiansættelsen af hovedsponsoratet og processen herfor har Xxxxxxxxxxxxxx Xxxxxx ved brev af 24. august 2015 oplyst, at kommunen indledningsvist i forløbet indhentede en foreløbig vurdering af værdien af et sponsorat fra en ekstern sagkyndig, psLive, med henblik på at få en indikation af sponsoratets værdi, inden der blev indgået aftale med Selskabet. Det oplyses bl.a., at denne indledende vurdering ikke er et bilag til den endelige aftale.

Statsforvaltningen har noteret sig, at vurderingen fra psLive er baseret på en sammenligning med tre andre danske festivaler, nemlig Roskilde Festival, Smukfest og Langelandsfestival og den estimerede pris for hovedsponsorater for disse festivaler, som er henholdsvis 3-4 mio. kr., 2-3 mio. kr. og 1-2 mio. kr. [Statsforvaltningen lægger til grund, at der er tale om prisen for et enkelt års sponsorat]. Det konkluderes, at det ”Ud fra lignende sponsorater af danske festivaler må forventes, at prisen på et hovedsponsorat ligger på mellem to og tre mio.”. Det fremgår, at der – når der er en mere fast medieplan og flere oplysninger omkring markedsføringen – vil kunne gives et mere præcist estimat for værdien af et sponsorat af Tinderbox.

Om processen oplyses i Advokatfirmaet Xxxxxxx brev af 24. august 2015 videre, at indholdet af sponsoratet efterfølgende blev præciseret nærmere, og kommunen fik på ny værdien vurderet. Denne vurdering blev foretaget af en anden aktør – Kuanchi Consulting – for at skabe en yderligere sikkerhed for, at der er tale om en uvildig vurdering. Det oplyses, at Kuanchi Consulting således har udarbejdet bilaget til aftalen.

Det er oplyst, at konceptet omkring festivalen og sponsorydelserne på tidspunktet for Kuanchis vurdering var mere veludviklede, og at vurderingen var lidt højere end den oprindelige vurdering.

Af denne vurdering – som betegnes som ”den endelige eksterne vurdering” foretaget af Kuanchi Consulting, og som er dateret den 9. januar 2015 – fremgår, at der er foretaget en værdiansættelse af værdien af de ydelser, der fremgår af bilag 1 (Beskrivelse af hospitality set-up) til hovedsponsoraftalen mellem Odense Kommune og Tinderbox Entertainment ApS. Denne værdiansættelse er herefter sammenholdt med det beløb på i alt 12 mio. kr., som kommunen betaler for det 5-årige hovedsponsorat.

Videre fremgår, at det er vurderingen, at sponsoratet afspejler markedsvilkårene i branchen for et hovedsponsorat af denne karakter og dette omfang.

Af vurderingen fremgår videre bl.a. følgende:

”For så vidt angår beløbsstørrelserne over en 5 årig periode for Hovedsponsoratet af en festival af den beskrevne størrelse - samt med benævnte publikumsambitioner, og set i

relation til de angivne rettigheder, vurderes det at være under niveau for en sponsor med direkte afsætningsmæssige interesser (såsom et Øl-brand).

Hvis man sammenholder det ift. et kommunalt brand, der i denne forbindelse primært skal forøge sin brandmæssige effekt, og således er afhængig af den direkte synlighed, vurderes det absolut at være på linje med angivne værdinormer.

Til grund for dette er særligt at Odense direkte indgår som stedangivelse og dermed navn i al markedsføring. Om end dette næppe skabes alene ved en sådan ”passiv” synlighed, men tillige fordrer en aktivering, der mere direkte kan rumme den særlige Odenseanske fortælling.”

Xxxxxxxxxxxxxx Xxxxxx har supplerende oplyst, at Kuanchi Consulting har foretaget en samlet vurdering af værdien af Selskabets modydelser, herunder den brandingmæssige værdi for kommunen forbundet med bl.a. navnereleases og reklamering i medier mv.

Videre er bl.a. oplyst, at det følger af den endelige eksterne vurdering, at kommunens samlede sponsorat på i alt 12 mio. kr. fordelt på 5 år ”afspejler markedsvilkårene i branchen for et hovedsponsorat af denne karakter og dette omfang”.

Det er i den forbindelse oplyst, at kommunen – i overensstemmelse med Statsforvaltningens praksis – har lagt denne vurdering, og ikke Selskabets vurdering, af værdien til grund.

Statsforvaltningen har under sagens behandling anmodet om en uddybning af, på hvilken måde Odense Kommune får en modydelse svarende til beløb, der er knyttet til sponsoraftalen.

Statsforvaltningen henviste herved til, at det var uklart for Statsforvaltningen, hvilken brandingmæssig effekt kommunen kan opnå ved de aftaler, der i hospitality set-up 2015 er indgået under punkterne ”Rundvisningspakker”, ”Øvrige Ydelser” samt ”Navnereleases i Odense- perspektiv”.

Xxxxxxxxxxxxxx Xxxxxx har ved brev af 24. august 2015 hertil oplyst, at kommunen – da den efter vurderingerne fra to uvildige og sagkyndige tredjemænd samlet modtager modydelser fra Selskabet svarende til kommunens sponsorat på 12 mio. kr. – ikke har fundet det relevant og – oplyses det – næppe heller muligt, at få vurderet værdien for hver ydelse for sig. Det anføres i den forbindelse, at det afgørende er, at sponsoratets værdi samlet set afspejler betalingen, og ikke hvordan den enkelte ydelse for sig værdiansættes.

2. Statsforvaltningens kompetence

Statsforvaltningen fører tilsyn med, at kommunerne overholder den lovgivning, der særligt gælder for offentlige myndigheder, jf. kommunestyrelseslovens § 48, stk. 1.

Statsforvaltningen kan ikke tage stilling til, om kommunernes dispositioner er rimelige eller hensigtsmæssige, eller til spørgsmål vedrørende kommunens skønsudøvelse, så længe skønnet udøves inden for de rammer, der er fastsat i lovgivningen.

Det følger af kommunestyrelseslovens § 48, stk. 3, at Statsforvaltningen ikke fører tilsyn, i det omfang særlige klage- eller tilsynsmyndigheder – for eksempel Klagenævnet for Udbud – kan tage stilling til den pågældende sag.

Det bemærkes i den forbindelse, at nærværende udtalelse er sendt til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, som varetager den daglige administration af udbudsreglerne, og som har

klageadgang til Klagenævnet for Udbud, jf. den ovenfor under pkt. 1 nævnte anonyme henvendelse, som bl.a. omhandler et spørgsmål om overholdelse af udbudsregler.

Statsforvaltningen kan udtale sig om lovligheden af kommunale dispositioner eller undladelser, jf. kommunestyrelseslovens § 50.

3. Statsforvaltningens udtalelse

3.1. Odense Kommunes samlede engagement i Tinderbox

Statsforvaltningen har fundet anledning til at gøre følgende indledende bemærkninger om karakteren af aftalekompleksets forskellige delelementer og sammenhængen mellem disse:

Statsforvaltningen har noteret sig, at Odense Kommune og Selskabet har indgået et samlet aftalekompleks, der udgøres af tre delaftaler, nemlig ”tilskudsaftalen”, ”lejeaftalen” og ”sponsoraftalen”.

Statsforvaltningen har noteret sig, at det i den forbindelse har været stillet som et spørgsmål, om Odense Kommunes engagent i Tinderbox reelt indebærer erhvervsstøtte til Selskabet. Der kan i den forbindelse bl.a. henvises til en artikel bragt i Ekstrabladet den 30. oktober 2014 under overskriften ”DF om Tinderbox: Tal med borgmesteren.”4

En afklaring af dette spørgsmål – herunder hvorvidt dette måtte gælde for én eller eventuelt flere af delaftalerne – må bero på en vurdering af lovligheden af de enkelte delaftaler for sig, herunder hvorvidt der er grundlag for at tilsidesætte oplysningerne i sagen om, at det tilskud, der ydes i medfør af tilskudsaftalen, er øremærket lovlige kommunale formål, og at leje- og sponsoraftalerne er indgået på markedsvilkår.

Det anførte danner baggrund for Statsforvaltningens nedenstående vurdering af lovligheden af de enkelte delaftaler for sig, idet det dog bemærkes, at et spørgsmål om, hvorvidt Odense Kommunes samlede engagement i festivalen, som det har fundet udtryk i de tre aftaler, indebærer en tilsidesættelse af kommunalfuldmagtsreglernes krav om proportionalitet med den kommunale interesse og om økonomisk forsvarlighed, behandles umiddelbart nedenfor:

Statsforvaltningen har noteret sig, at ”tilskudsaftalen” og ”sponsoraftalen” i perioden fra aftalernes underskrift i december 2014 til november 2018 samlet indebærer udgifter for Odense Kommune på ca. 23,5 mio. kr. Statsforvaltningen har endvidere noteret sig, at Odense Kommune til optimering af Tusindårsskoven har afholdt udgifter på ca. 3 mio. kr.

Statsforvaltningen har noteret sig, at det fra forskellig side har været nævnt, at der er tale om ganske store udgifter, og at der har været rejst kritik af størrelsen af dette samlede kommunale engagement. Der kan i den forbindelse bl.a. henvises til den under pkt. 1 nævnte artikel bragt i Politiken den 8. september 2014 under overskriften ”Odense får massiv kritik for millionstøtte til ny festival”5

Som det er nævnt i afsnit 3.2.1. nedenfor, er det en forudsætning for lovligheden af et kommunalt tilskud til en privat aktørs løsning af kommunale opgaver, at der kun ydes støtte i et omfang, der svarer til den kommunale interesse.

4 xxxx://xxx.xx.xx/xxxxxxxxxxxxxxx/xx-xx-xxxxxxxxx-xxx-xxx-xxxxxxxxxxxx

5 xxxx://xxxxxxxxx.xx/xxxxxx/xxxxx/XXX0000000/xxxxxx-xxxx-xxxxxx-xxxxxx-xxx- millionstoette- til- ny- festival/

Om dette er tilfældet, beror på en skønsmæssig vurdering. Kravet indebærer en yderste grænse for støtte, som kommunen skal holde sig indenfor, jf. Kommunal erhvervsvirksomhed, Xxxxxxxx Xxxxxxxxxxx, 2004, side 133.6

Det antages endvidere, at kommuner efter almindelige kommunalretlige grundsætninger om kommuners opgavevaretagelse har en helt generel pligt til at handle økonomisk forsvarligt i alle dispositioner7.

I lyset af de tre aftalers indbyrdes sammenhæng er det Statsforvaltningens opfattelse, at en vurdering af disse spørgsmål om proportionalitet og økonomisk forsvarlighed for hver af de tre aftaler for sig ikke ville give et dækkende billede af Odense Kommunes engagement i Tinderbox festivalen.

Det er på den baggrund Statsforvaltningens opfattelse, at der ved vurderingen af disse spørgsmål må ses på Odense Kommunes engagement i Tinderbox-festivalen, som det samlet set har fundet udtryk i de tre aftaler.

Det er Statsforvaltningens opfattelse, at det beror på et skøn, hvorvidt der består et rimeligt forhold mellem den kommunale interesse og de udgifter, som bekostes i medfør af de tre aftaler, og om engagementet ligger inden for rammerne af, hvad der kan betragtes som økonomisk forsvarligt.

Statsforvaltningen har overvejet, om Odense Kommunes engagement i Tinderbox- festivalen indebærer en tilsidesættelse af grænserne for det skøn, som i den forbindelse tilkommer kommunalbestyrelsen.

Statsforvaltningen bemærker i den forbindelse, at ansvaret for prioriteringen af kommunale midler beror på et skøn, som det inden for vide rammer tilkommer den enkelte kommunalbestyrelse at foretage, og hvorved kommunalbestyrelsen har mulighed for at inddrage kommunens samlede opgaveportefølje – herunder både lovbestemte og ulovbestemte opgaver – med henblik på en prioritering af de økonomiske ressourcer, som på det givne tidspunkt måtte være til rådighed.

Det bemærkes i den forbindelse endelig, at det kommunale tilsyn er et retligt tilsyn, og at det ikke tilkommer Statsforvaltningen at udtale sig om hensigtsmæssigheden af kommunale økonomiske dispositioner.

6 Der kan om kravet om forholdsmæssighed endvidere henvises til det daværende Indenrigsministeriums udtalelse af 24. februar 1994 om kommunal støtte til kollektive trafikforbindelser mellem landsdelene.

7 Der kan for en generel gennemgang af betydningen af kravet om økonomisk forsvarlighed henvises til Xxxxxxx Xxxxxxxx, Kommunernes opgaver, 2015, side 109 ff. Der kan endvidere Der kan videre henvises til Social- og Indenrigsministeriets udtalelse af 12. oktober 2016 om Københavns Kommunes og Region Hovedstadens støtte til Eurovision Song Contest 2014.

3.2. Statsforvaltningens udtalelse om tilskudsaftalen

Xxxxxxxxxxxxxx Xxxxxx har anmodet Statsforvaltningen om en udtalelse om, hvorvidt det tilskud, som ydes i medfør af tilskudsaftalen er i overensstemmelse med kommunalfuldmagtsreglerne.

Statsforvaltningen har noteret sig, at der som hjemmelsgrundlag for det tilskud, som ydes i medfør af tilskudsaftalen – foruden kommunalfuldmagtsreglerne, jf. herom umiddelbart nedenfor – også er henvist til erhvervsfremmeloven (”i et vist mindre omfang”).

Det følger af erhvervsfremmelovens § 13 (lovbekendtgørelse nr. 820 af 28. juni 2016), at kommunerne kan iværksætte visse erhvervsudviklingsaktiviteter. Bestemmelsen lyder således:

”§ 13. Kommunerne kan iværksætte erhvervsudviklingsaktiviteter, bl.a. inden for

1) innovation, herunder bruger- og medarbejderdreven innovation, ressourceeffektivitet, videndeling og videnopbygning,

2) anvendelse af ny teknologi, herunder automatisering og digitalisering,

3) etablering og udvikling af nye virksomheder,

4) udvikling af menneskelige ressourcer, herunder udvikling af regionale kompetencer,

5) vækst og udvikling i turismeerhvervet og

6) udviklingsaktiviteter i yderområderne.

Stk. 2. Aktiviteterne skal iværksættes i overensstemmelse med § 9, stk. 4 og 6. Aktiviteterne kan gennemføres i regi af selvstændige juridiske enheder.

Stk. 3. Kommunalbestyrelsen skal forholde sig til den regionale vækst- og udviklingsstrategi i relevante udviklingsstrategier, herunder i erhvervsudviklingsindsatsen og i strategierne for kommuneplanlægningen.”

Lovens § 9, stk. 4, indebærer, at de erhvervsudviklingsaktiviteter, som iværksættes af kommunen, skal være til gavn for en åben kreds af erhvervslivet. Det følger af lovens § 9, stk. 6, at de omhandlede erhvervsudviklingsaktiviteter ikke må virke konkurrenceforvridende i forhold til det private erhvervsliv, herunder må der ikke ydes direkte finansiel støtte til enkelte erhvervsvirksomheder.

Statsforvaltningen har noteret sig det, som Xxxxxxxxxxxxxx Xxxxxx har anført bl.a. om et forventet lokalt samarbejde om opgaver vedrørende bl.a. affaldshåndtering, kommunikation og teknologi, og om forventningen om, at Tinderbox vil komme til at danne rammen om f.eks. vækstlag og innovative miljøer, der kan afprøve publikumsrettede tiltag (der henvises til pkt. 1.1. ovenfor).

Sagens oplysninger giver imidlertid ikke Statsforvaltningen et klart billede af, på hvilken måde, det tilskud, som Odense Kommune yder i medfør af tilskudsaftalen, kan indgå i en sådan sammenhæng, at det vil være nærliggende at foretage en nærmere afklaring af, hvorvidt tilskuddet kan ydes med hjemmel i erhvervsfremmeloven.

Det er på den baggrund Statsforvaltningens opfattelse, at et spørgsmål om hjemmelsgrundlaget for det tilskud, som Odense Kommune yder i medfør af tilskudsaftalen, må vurderes ud fra de almindelige kommunalretlige grundsætninger om kommuners opgavevaretagelse – de såkaldte kommunalfuldmagtsregler.

3.2.1. Generelt om forbuddet mod individuel støtte til erhvervsvirksomheder8 Kommunernes opgaver på kultur- fritids og turismeområdet. Branding af kommunen

En kommune kan som udgangspunkt ikke uden lovhjemmel drive handel, håndværk, industri eller finansiel virksomhed.

En kommune kan som udgangspunkt endvidere ikke uden lovhjemmel yde individuel støtte til erhvervsvirksomheder.

Hvor der i øvrigt er et kommunalt formål, indebærer den omstændighed, at virkningen af en kommunal disposition kan være til fordel for en enkelt virksomhed imidlertid ikke i sig selv, at den pågældende disposition bliver ulovlig.

En kommune kan således yde støtte til enkeltvirksomheder i det omfang, der herved varetages en lovlig kommunal interesse.

En kommune kan derved yde støtte til en privat virksomheds opgavevaretagelse for så vidt, at kommunen selv kunne varetage den pågældende opgave. Med hensyn til kommuners adgang til at varetage opgaver bl.a. på kultur-, fritids- og turismeområdet henvises til behandlingen heraf nedenfor.

Det er en betingelse, at samtlige de aktiviteter, som varetages af virksomheden, lovligt kan udføres af kommunen selv. Hvis den private virksomhed varetager opgaver, som kommunen ikke kan varetage, skal kommunen sikre sig, at den kommunale støtte alene anvendes til de aktiviteter, som kommunen lovligt selv ville kunne varetage. Støtten skal således øremærkes til den pågældende opgave.

Hvis en virksomhed både varetager opgaver, som kommunen lovligt kan støtte, og opgaver, som kommunen ikke kan støtte, har kommunen efter almindelig opfattelse ikke adgang til at yde anlægsstøtte. Det skyldes, at det ikke er muligt at øremærke anlægsstøtte.

Det er en forudsætning, at kommunen fører kontrol med, at virksomheden anvender den økonomiske støtte alene til den pågældende kommunale opgave.

Det antages, at dette bl.a. kan ske ved, at kommunen tilsendes regnskabsbilag eller ved revisorerklæring om midlernes anvendelse, jf. Kommunernes opgaver, Xxxxxxx Xxxxxxxx, 3. udgave, 2015, side 337 samt Social- og Indenrigsministeriets udtalelse af 12. oktober 2016 om Københavns Kommunes og Region Hovedstadens støtte til Eurovision Song Contest 2014 s. 60.

Det er endvidere en betingelse, at den private ikke opnår et unormalt stort udbytte. Det skyldes, at kommunen ikke må anvende sine midler til at sikre den private en økonomisk gevinst på kommunens bekostning. Kommunen skal derfor sikre sig, at udbyttebetalingen fra en støttet privat virksomhed bliver af begrænset omfang. Det antages, at dette indebærer, at virksomhedens udbytte må begrænses til, hvad der svarer til normal forrentning af den investerede kapital9.

8 Der kan generelt henvises til Kommunernes opgaver, Kommunalfuldmagten mv. af Xxxxxxx Xxxxxxxx, 3. udgave, 2015, side 244-247, og Kommunal erhvervsvirksomhed, Xxxxxxxx Xxxxxxxxxxx, 2004, side 131-133.

9 Der kan herom bl.a. henvises til Kommunernes opgaver, Xxxxxxx Xxxxxxxx, 3. udgave, 2015, side 246, og Kommunal erhvervsvirksomhed, Xxxxxxxx Xxxxxxxxxxx, 2004, side 132, og den tilsynspraksis, der heri henvises til. Der kan endvidere henvises til det daværende Statsforvaltningen Hovedstadens udtalelse af 21. april 2008 om Københavns Kommunes engagement i en multiarena.

Herudover er det en forudsætning for den kommunale støtte, at den private virksomhed varetager den pågældende opgave efter samme retningslinjer, som kommunen ville have været forpligtet til at følge, hvis den selv havde varetaget opgaven.

Endelig gælder et krav om forholdsmæssighed, som indebærer, at der kun kan ydes støtte til en aktivitet i et omfang, der svarer til den kommunale interesse, ligesom det generelt antages, at kommuner efter almindelige kommunalretlige grundsætninger om kommuners opgavevaretagelse har en helt generel pligt til at handle økonomisk forsvarligt i alle dispositioner. Der henvises herom til pkt. 3.1. ovenfor.

Kommuner kan efter kommunalfuldmagtsreglerne lovligt varetage opgaver med henblik på at fremme kulturformål og støtte borgernes mulighed for fritidsaktiviteter.

Det er endvidere antaget i kommunal tilsynspraksis, at kommuner efter kommunalfuldmagtsreglerne lovligt kan varetage opgaver, der har til formål generelt at fremme den lokale turistudvikling og at eksponere kommunen.

Der kan bl.a. henvises til Kommunernes opgaver, Xxxxxxx Xxxxxxxx, 3. udgave, 2015, side 71 og s. 363 ff.

Der kan endvidere henvises til udtalelse af 27. marts 2007 fra det daværende Indenrigs- og Sundhedsministerium til Skanderborg Byråd, hvori det er lagt til grund, at kommuner efter kommunalfuldmagtsreglerne lovligt kan varetage opgaver med henblik på at støtte borgernes mulighed for fritidsaktiviteter, herunder aktiviteter af generel kulturel karakter eller almindelige folkeforlystelser som for eksempel musikfestivaler i kommunen med lige adgang for alle.

Med hensyn til en kommunes muligheder for i forbindelse med afvikling af kulturelle aktiviteter at udbrede kendskabet til kommunen som turistformål kan bl.a. henvises til Statsforvaltningen Hovedstadens udtalelse af 29. september 2004 om Københavns Kommunes meddelelse af en underskudsgaranti til Fonden Wonderful Copenhagen.

Der kan endvidere henvises til Social- og Indenrigsministeriets udtalelse af 12. oktober 2016 om Københavns Kommunes og Region Hovedstadens støtte til Eurovision Song Contest 2014.

Det er en betingelse, at kommunen ikke har til formål at opnå en fortjeneste herved, idet kommuner efter kommunalfuldmagtsreglerne som udgangspunkt ikke uden lovhjemmel kan drive erhvervsvirksomhed.

Kommuner kan endvidere yde støtte til private aktørers varetagelse af kommunale opgaver, herunder f.eks. afholdelse af arrangementer af generel kulturel og turistfremmende karakter, som kommuner selv lovligt kan varetage, som f.eks. musikfestivaler med lige adgang for alle.

Det er en betingelse for en sådan kommunal støtte til en privat aktør, at samtlige de aktiviteter, som varetages af den pågældende, lovligt ville kunne udføres af kommunen selv, eller at støtten alene ydes til de aktiviteter, som kommunen lovligt selv ville kunne varetage, jf. ovenfor om kravet om øremærkning.

Det er endvidere en betingelse, at det ovenfor nævnte krav om, at den private ikke opnår et unormalt stort udbytte, iagttages, og at støtten er proportional med den kommunale interesse.

3.2.2. Odense Kommunes tilskud til afholdelse af Tinderbox Festival - tilskudsaftalen

Der skal herefter tages stilling til, om det tilskud, som Odense Kommune i medfør af tilskudsaftalen yder til Selskabet i den aftalte tilskudsperiode, ligger inden for de ovenfor beskrevne rammer.

Statsforvaltningen har noteret sig det oplyste om, at Tinderbox Entertainment ApS er en kommerciel aktør. Kommunal støtte til Selskabet vil derfor som udgangspunkt være i strid med forbuddet mod individuel støtte til erhvervsvirksomheder.

Dette gælder dog ikke i det omfang, der herved varetages en lovlig kommunal interesse.

Statsforvaltningen har noteret sig det anførte om, at Tinderbox vil indebære en vifte af kulturelle tilbud til byens borgere.

Statsforvaltningen har endvidere noteret sig det anførte om, at festivalen vil være til gavn for byens klub-, forenings- og erhvervsliv.

Statsforvaltningen har endvidere noteret sig det anførte om, at festivalen vil medføre eksponering af kommunen nationalt og internationalt, og at en sådan eksponering efter det oplyste vil have en yderst gunstig effekt både i forhold til turisme, bosætning i kommunen og tiltrækning af erhvervsliv.

Idet der i øvrigt henvises til den ovenfor under pkt. 3.2.1. nævnte kommunale tilsynspraksis er Statsforvaltningen enig i, at der er tale om interesser, som en kommune lovligt kan varetage inden for rammerne af kommunalfuldmagtsreglerne.

Idet Selskabet driver virksomhed med et erhvervsøkonomisk sigte, skal Odense Kommune sikre sig, at tilskuddet kun ydes til sådanne aktiviteter, som Odense Kommune selv kan varetage, og således ikke medgår til aktiviteter, som kommunen ikke kan varetage, jf. ovenfor om kravet om øremærkning.

Statsforvaltningen har noteret sig, at det ikke i aftalen er fastsat mere detaljeret, hvilke konkrete aktiviteter, Selskabet inden for rammerne af det kommunale tilskud, er forpligtet til at afvikle.

Således indeholder aftalen alene en mere bred beskrivelse heraf.

Statsforvaltningen har noteret sig det anførte om, at det i aftalen er sikret, at kommunen har indblik i omfanget af udgifter til lovlige kommunale opgaver, inden tilskud udbetales.

Statsforvaltningen har endvidere noteret sig det anførte om, at kommunen herudover er sikret indblik i regnskabet for det enkelte års Tinderbox.

Statsforvaltningen har også noteret sig aftalepunkterne om, at Selskabet hvert år skal forelægge budget (tilskudsaftalens pkt. 4.7.), en budgetstatus (aftalens pkt. 4.8.), og samt aftalepunktet om, at Selskabet efterfølgende skal fremlægge et revideret regnskab (aftalens pkt. 4.9). Statsforvaltningen har videre noteret sig, at kommunen i medfør af aftalens pkt. 4.12. har adgang til oplysninger om alle regnskabsmæssige forhold i Selskabet.

Det er på den baggrund Statsforvaltningens opfattelse, at Odense Kommune i relevant og tilstrækkeligt omfang har sikret sig, at tilskuddet er øremærket til aktiviteter, som kommunen lovligt kan støtte.

Statsforvaltningen har dog overvejet betydningen af de afledte effekter, som tilskudsaftalen eventuelt kan have for Selskabets muligheder for i perioden efter udløbet af den treårige tilskudsperiode at afvikle de festivaler, der er planlagt frem til 2024, på et mere solidt forretningsmæssigt grundlag.

Det bemærkes i den forbindelse, at øremærkning som omhandlet ovenfor ikke tager højde for sådanne (eventuelle) afledte effekter.

Som nævnt ovenfor antages det generelt, at det forhold, at en lovlig kommunal støtte også kan komme enkeltvirksomheder til gode, ikke i sig selv indebærer, at støtten dermed bliver ulovlig.

Under henvisning hertil finder Statsforvaltningen ikke grundlag for at antage, at sådanne (eventuelle) afledte effekter skulle betyde, at støtten af den grund må betragtes som ulovlig erhvervsstøtte.

Statsforvaltningen går i den forbindelse ud fra, at det for de allerede afholdte festivaler faktisk har vist sig muligt for kommunen at foretage denne kontrol. I lyset af bl.a. ovennævnte medieomtale om manglende regnskabsaflæggelse over for Erhvervsstyrelsen hos driftsselskabet bag Tinderbox skal Statsforvaltningen imidlertid bede Odense Kommune bekræfte dette over for Statsforvaltningen.

Med hensyn spørgsmålet om udbyttebegrænsning er det Statsforvaltningens opfattelse, at de rammer, som i aftalens pkt. 4.3. er fastsat for Selskabets muligheder for at opnå fortjeneste, i tilstrækkelig grad sikrer, at kommunalfuldmagtens krav om en fortjeneste, der alene må være af ”begrænset omfang”, er iagttaget.

Statsforvaltningen har således noteret sig, at det er fastsat i tilskudsaftalen, at hvis Selskabet – mod forventning – måtte opnå et overskud, der overstiger "rimelig fortjeneste" skal ske en tilsvarende afkortning af tilskuddet.

Statsforvaltningen har videre noteret sig, at ”rimelig fortjeneste” i aftalen er defineret i overensstemmelse med gruppefritagelsesforordningen om støtte til bl.a. kultur (artikel 2, nr. 142 i forordning 651/2014).

Statsforvaltningen har videre noteret sig det oplyste om, at overskud beregnes som et gennemsnit i tilskudsperioden, og at dette har været drøftet med Kommissionen.

Statsforvaltningen skal efter ovenstående gennemgang af aftalen mellem Odense Kommune og Selskabet om det tilskud til afholdelse af Tinderbox festivalen, som Odense Kommune yder i medfør af tilskudsaftalen, meddele, at det er Statsforvaltningens opfattelse, at de interesser, som Odense Kommune herved har søgt varetaget, ligger inden for rammerne af, hvad kommunalfuldmagtsreglerne giver mulighed for. Det er endvidere Statsforvaltningens opfattelse, at kravene om øremærkning og udbyttebegrænsning er iagttaget, og at kommunen har de relevante og som udgangspunkt tilstrækkelige muligheder for at kontrollere, at tilskuddet rent faktisk også medgår til sådanne aktiviteter som kommunen lovligt kan støtte, idet det dog herom bemærkes, at Statsforvaltningen har bedt kommunen bekræfte, at det for de allerede afholdte festivaler faktisk har været muligt for kommunen at foretage denne kontrol.

Med hensyn til spørgsmålet om, hvorvidt Odense Kommunes samlede engagement i festivalen, som det har fundet udtryk i de tre aftaler – herunder tilskudsaftalen – indebærer en tilsidesættelse af kommunalfuldmagtsreglernes krav om proportionalitet med den kommunale interesse og kravet om økonomisk forsvarlighed henvises til pkt. 3.1. ovenfor.

Med hensyn til spørgsmålet om tilskudsaftalens overensstemmelse med statsstøttereglerne bemærkes, at Statsforvaltningen har noteret sig det, som Xxxxxxxxxxxxxx Xxxxxx har anført om, at de generelle betingelser i gruppefritagelsesforordningen konkret er anset for opfyldt, og at det derfor er vurderet, at kommunen kan yde tilskud til Selskabet, uden at der kræves forudgående anmeldelse til og godkendelse af Kommissionen.

Statsforvaltningen har også noteret sig det oplyste om, at Kommissionen under processen har været forelagt spørgsmålet om, hvorvidt en beregning af forrentningsgraden som sket er i overensstemmelse med gruppefritagelsesforordningen, hvilket Kommissionen efter det oplyste har fundet.

Statsforvaltningen har på den baggrund ikke fundet anledning til at gå ind i nærmere undersøgelser af tilskudsaftalens overensstemmelse med statsstøttereglerne.

3.3. Statsforvaltningens udtalelse om lejeaftalen vedrørende Tusindårsskoven

3.3.1. Generelt om kommuners udlejning af kommunale arealer

Statsforvaltningen kan om udlejning af kommunale arealer generelt udtale følgende:

Det følger af kommunalfuldmagtsreglerne, at en kommune har pligt til at kræve markedsprisen for udlejning af et areal, medmindre kommunen lovligt kan yde støtte til lejeren af arealet.

Hvis en lejer således alene varetager aktiviteter, som kommunen selv kunne varetage, vil kommunen lovligt kunne udleje arealerne til under markedsprisen, herunder stille arealerne gratis til rådighed.

Hvis en lejer også varetager andre formål end rent kommunale, f.eks. søger at generere et overskud, som vil kunne udbetales til private investorer, vil kommunen alene kunne udleje arealerne til markedsprisen.

Da kommuner efter almindelige kommunalretlige grundsætninger har en helt generel forpligtelse til at handle økonomisk forsvarligt i alle dispositioner, ligesom det følger af sådanne grundsætninger, at kommuner normalt ikke uden lovhjemmel må yde tilskud til enkeltpersoner eller enkelte virksomheder, vil kommunen således have pligt til at undersøge, hvad der må anses for at være markedsprisen for leje af et areal.

Der påhviler kommunen en forpligtelse til at udfolde sædvanlige og rimelige bestræbelser på at konstatere markedsprisen for de arealer, der ønskes udlejet.

Afgørelsen af, hvad der er markedsprisen for en sådan aftale om udleje af arealer, vil ofte bero på et skøn. Dette skøn kan være meget vanskeligt at foretage. Der må derfor tilkomme kommunalbestyrelsen en vis margin, og efter omstændighederne kan rammerne for skønnet være ganske vide.

3.3.2. Statsforvaltningens vurdering af aftalen om udlejning af Tusindårsskoven

Med hensyn til Odense Kommunes udleje af Tusindårsskoven til Selskabet lægger Statsforvaltningen på baggrund af sagens oplysninger til grund, at det ikke har været hensigten, at lejeaftalen mellem Odense Kommune og Selskabet vedrørende. det omhandlede areal skulle indebære et støtteelement til fordel for Selskabet.

Det fremgår således af sagens oplysninger, at lejeaftalen er indgået på markedsvilkår.

Statsforvaltningen har ikke fundet anledning til at gå ind i en nærmere vurdering af, hvad der kan antages at være markedslejen for det omhandlede areal, eller om de bestræbelser, som kommunen har udfoldet på at konstatere markedslejen, har været tilstrækkelige.

Det skyldes bl.a. oplysningerne i sagen om, at kommunen, inden lejen blev fastsat, søgte at afdække spørgsmålet, men i den forbindelse ikke fandt direkte sammenlignelige arealer i Danmark. Statsforvaltningen har endvidere noteret sig, at andre aktører betaler samme leje for Tusindårsskoven som Selskabet.

Det antages som ovenfor anført, at en kommune ikke – hvis en virksomhed både varetager opgaver, som kommunen lovligt kan støtte, og opgaver, som kommunen ikke kan støtte – har adgang til at yde anlægsstøtte. Det skyldes, at det ikke er muligt at øremærke anlægsstøtte. Der henvises til pkt. 3.2.1. ovenfor.

Sagens oplysninger, herunder særligt den indflydelse, som lejeaftalens pkt. 2.2. kan give indtryk af, at Selskabet har fået på opgraderingen af Tusindårsskoven, har givet Statsforvaltningen anledning til at overveje, om Odense Kommunes ovennævnte opgradering i maj måned 2015 af Tusindårsskoven kan betragtes som ulovlig anlægsstøtte.

Det fremgår ikke af sagens akter, hvori den omhandlede opgradering af Tusindårsskoven nærmere består.

Statsforvaltningen har imidlertid noteret sig, at kommunalbestyrelsen i Odense Kommune den 10. februar 2016 har behandlet et punkt (dagsordenens pkt. 4) om opgradering af eventforhold i Tusindårsskoven.

Af sagsfremstillingen fremgår bl.a. følgende:

”I sommeren 2015 blev der i Tusindårsskoven afviklet ViRocker (maj), Tinderbox (juni), Volbeat (august) og MC festival (august). Der er stigende interesse for at bruge skoven til afvikling af events, nogle er tilbagevendende, og nogle vil bero på, hvorvidt arrangørerne kan lande et tilstrækkeligt stort navn til, at det er fordelagtigt at producere enkeltkoncerter i Tusindårsskoven målt mod andre byer (Horsens, Aarhus osv.). Odense Kommune har derudover en 10-årig aftale med Tinderbox Entertainment ApS om afvikling af den årligt tilbagevendende musikfestival Tinderbox i Tusindårsskoven.

Tusindårsskoven gennemgik i 2013/14 og i 2014/15 en række opdateringer af de eventrelaterede forhold med det formål at gøre det nemmere og mere attraktivt at producere events i Tusindårsskoven. I første opgradering blev bl.a. strøm og kloakforsyning opdateret. I 2014/15 blev der skabt en ny hovedindgang, der samtidig kan fungere som flugtvej. Der blev skabt et nyt vejnet rundt langs kanten af skoven, og eksisterende veje og stier blev gjort bredere. Der blev udlagt en fiberring til servicering af publikum og salgsboder, og jorden blev nivelleret en smule ud foran hovedsceneplaceringen. Ikke alle ønsker til opgraderingen var mulige at efterkomme inden for rammen på 3.000.000 kr., og der er derfor stadig forhold, der bør udbedres, så skoven bliver mere attraktiv at producere i til glæde for alle aktører og borgerne i Odense.

Opgraderingen i 2014/15 skulle i særlig grad sikre, at pladsen i Tusindårsskoven beredskabsmæssigt kunne rumme op til 50.000 mennesker - inkl. gæster, produktion og frivillige - og pladsen er i dag beredskabsmæssigt dimensioneret til 50.000. Antallet af gæster, der kan være på pladsen, afhænger af, hvordan den enkelte produktion indretter pladsen, og der gives forskellige muligheder bl.a. afhængigt af, hvor mange scener, boder, barer osv. der indrettes på pladsen….”

Det er Statsforvaltningens opfattelse, at det forhold, at opgraderingen er sket i dialog med Selskabet og netop har været møntet på, at skoven skulle kunne rumme og håndtere arrangementer med op til 50.000 gæster – det antal betalende gæster, som Selskabet efter

lejeaftalens pkt. 1.3. har tilkendegivet at ville få – ikke i sig selv er ensbetydende med, at det må lægges til grund, at der er tale om støtte til Selskabet.

Statsforvaltningen bemærker i den forbindelse, at det fremgår, at opgraderingen bl.a. sker i dialog med Selskabet, og at det således må antages, at også andre brugere af området har været inddraget i processen.

Det er endvidere Statsforvaltningens opfattelse, at det må lægges til grund, at den opgradering af Tusindårsskoven, som er omtalt i hensigtserklæringens pkt. 1.1.2. og i lejeaftalens pkt. 2.2., er indgået som ét tiltag blandt flere hen over en længere periode. Der henvises herved til sagsfremstillingen for kommunalbestyrelsen på møde den 10. februar 2016.

Da det endelig er Statsforvaltningens opfattelse, at det må lægges til grund, at den omtalte opgradering af arealet kommer samtlige brugere af området til gode, finder Statsforvaltningen ikke grundlag for at antage, at opgraderingen af Tusindårsskoven indebærer ulovlig anlægsstøtte til Selskabet.

Med hensyn til spørgsmålet om, hvorvidt Odense Kommunes samlede engagement i festivalen, som det har fundet udtryk i de tre aftaler – herunder lejeaftalen – indebærer en tilsidesættelse af kommunalfuldmagtsreglernes krav om proportionalitet med den kommunale interesse og kravet om økonomisk forsvarlighed henvises til pkt. 3.1. ovenfor.

3.4. Statsforvaltningens udtalelse om sponsoraftalen

3.4.1. Generelt om kommuners adgang til at varetage informationsmæssige opgaver, branding mv.

Statsforvaltningen kan om kommuners adgang til at indgå sponsoraftaler med private med henblik på at varetage informationsmæssige opgaver generelt udtale følgende:

Spørgsmålet om, hvorvidt en kommune kan indgå en sponsoraftale, er ikke reguleret i den skrevne lovgivning. Lovligheden heraf skal derfor bedømmes efter de uskrevne

regler om kommunernes opgavevaretagelse – kommunalfuldmagtsreglerne.

Det er antaget i de kommunale tilsynsmyndigheders praksis og i den kommunalretlige litteratur, at en kommune efter disse grundsætninger som udgangspunkt ikke uden lovhjemmel kan drive handel, håndværk, industri og finansiel virksomhed.

Det er endvidere antaget, at en kommune ikke uden lovhjemmel kan støtte enkeltpersoner eller enkeltvirksomheder.

Det er fast antaget i de kommunale tilsynsmyndigheders praksis, at en kommune efter kommunalfuldmagtsreglerne har adgang til at varetage informationsmæssige opgaver, herunder gøre opmærksom på kommunens navn og eksistens10.

10 Der kan blandt andet henvises til punkt 4.7.1. i Indenrigsministeriets redegørelse af 17. september 2001, Xxxxxxx Xxxxxxxx, Kommunernes opgaver, 2015, side 382, og Xxxxxxxx Xxxxxxxxxxx, Kommunal Erhvervsvirksomhed, 2004, side 122 ff. og side 148 f.

Der kan i den forbindelse bl.a. henvises til det daværende Statsforvaltningen Syddanmarks udtalelse af 7. marts 2008 vedrørende Odense Kommunes sponsoraftale i forbindelse med afholdelsen af en koncert med Xxxxx Xxxx, hvoraf bl.a. fremgår følgende:

”Det er videre fast antaget i de kommunale tilsynsmyndigheders praksis, at en kommune efter kommunalfuldmagtsreglerne har adgang til at varetage informationsmæssige opgaver, herunder gøre opmærksom på kommunens navn og eksistens. Kommunen kan således lovligt indgå aftaler med f.eks. en professionel fodboldklub om, at kommunen mod betaling får kommunens navn trykt på spillertrøjerne. Det er i den forbindelse af afgørende betydning for lovligheden, at der er tale om en gensidigt bebyrdende aftale mellem klubben og kommunen, samt at kommunen højst betaler markedsprisen herfor, således at der ikke er tale om et maskeret tilskud til fodboldklubben. Kommunens køb af reklameydelser til brug for promovering af kommunen må ikke stå i åbenbart misforhold med formålet.

…

Det er således ikke i sig selv i strid med lovgivningen, at en kommune indgår aftaler om markedsføring af kommunen, heller ikke selvom aftaleparten måtte være en enkeltvirksomhed.

Afgørende for lovligheden af en sådan aftale er, at der er tale om en gensidigt bebyrdende aftale, og kommunen skal derfor sikre sig, at kommunen ikke betaler mere end det, ydelsen er værd. I modsat fald vil aftalen indebære en indirekte støtte til aftaleparten.

I mange tilfælde vil det imidlertid ikke være muligt at foretage en entydig konstatering af værdien af en bestemt ydelse. En fastlæggelse af, hvad der må anses for markedsmæssige vilkår, vil derfor ofte i høj grad være undergivet en skønsmæssig vurdering. Ved udøvelsen af dette skøn må der tilkomme kommunen en vis margin.”

Det daværende Statsforvaltningen Syddanmark fandt ved samme lejlighed, at kommunen som led i den omhandlede sponsoraftale – som en mindre del af modydelserne efter sponsoraftalen – kunne modtage et antal fribilletter, idet statsforvaltningen herefter tog stilling til, hvorvidt fordelingen af de omhandlede fribilletter var i overensstemmelse med lovgivningen. Der var efter det oplyste tale om uddeling af biletter til tre personkategorier, nemlig a) ansatte i afdelinger, der arbejdede med kultur, turisme og erhvervsudvikling, b) samarbejdspartnere, der havde været direkte involveret i forberedelse af arrangementet og c) borgere i kommunen.

Statsforvaltningen udtalte – efter en gennemgang af bl.a. det almennyttekriterium, der gælder efter kommunalfuldmagtsreglerne, og de generelle rammer for hhv. tildeling af personalegoder, anvendelse af midler til repræsentation og uddeling af gratisbilletter – følgende:

”Ad a) Det er på arbejdsmarkedet som helhed vel ikke ualmindeligt at tilbyde sine ansatte billetter til et koncertarrangement, og på baggrund af værdien af billetterne sammenholdt med afgrænsningen af medarbejderkredsen finder statsforvaltningen ikke grundlag for at tilsidesætte Odense Kommunes vurdering af, at den skete uddeling til ansatte holder sig indenfor rammer, der kan begrundes som varetagelse af kommunens interesser som arbejdsgiver.

ad b) Det antages som ovenfor nævnt, at en kommune kan udøve repræsentation i et vist omfang, og henset hertil og til billetternes værdi er statsforvaltningen af den opfattelse, at Odense Kommune med henblik på at varetage sine interesser som samarbejdspartner

indenfor kommunalfuldmagtens rammer lovligt kan uddele billetter til samarbejdspartnere, der har været involveret i koncertafviklingen.

Ad c) Som det fremgår ovenfor, har en kommune adgang til at stille kulturelle aktiviteter til rådighed for borgerne eller en kreds af borgere i kommunen, såfremt denne kreds af borgere er afgrænset efter saglige kriterier.

…

…”

Med hensyn til spørgsmålet om fastlæggelsen af markedsprisen for modydelser, som modtages som led i en sponsoraftale, kan bl.a. henvises til Statsforvaltningens udtalelse af 10. november 2014 vedrørende Viborg Kommunes køb af reklamer på Viborg Stadion af Viborg FF, hvoraf bl.a. fremgår følgende:

”Da kommunen som nævnt ikke må yde økonomisk tilskud til en professionel fodboldklub, er det afgørende, at kommunen i forbindelse med indgåelse af aftaler med en professionel klub sikrer sig, at aftalen indgås på markedsmæssige vilkår, således at kommunen højst betaler markedsprisen for de modydelser, som kommunen ifølge aftalen har ret til fra klubben. En sådan forudgående undersøgelse kan for eksempel indebære sammenligning med andre lignende lovlige kontrakter eller indhentelse af vurderinger fra reklamebureauer eller andre sagkyndige.”

3.4.2. Odense Kommunes hovedsponsorat - sponsoraftalen

Med hensyn til Odense Kommunes aftale med Selskabet om kommunens hovedsponsorat af Tinderbox Festival har Statsforvaltningen noteret sig, at det følger af aftalen, at kommunen for de festivaler, der afvikles i 2015-2019 indtræder som hovedsponsor, og at kommunen i perioden 2014- 2018 anvender et samlet beløb på 12 mio. kr. herpå.

Med hensyn til spørgsmålet om, hvorvidt Odense Kommunes samlede engagement i festivalen som det har fundet udtryk i de tre aftaler – herunder sponsoraftalen – indebærer en tilsidesættelse af kommunalfuldmagtsreglernes krav om proportionalitet med den kommunale interesse og kravet om økonomisk forsvarlighed henvises til pkt. 3.1. ovenfor.

Som Statsforvaltningen har forstået det, har sigtet med sponsoraftalen været at opnå eksponering og branding af Odense Kommune.

Det er – under henvisning til ovennævnte tilsynspraksis – Statsforvaltningens opfattelse, at en kommune ved indgåelse af en sponsoraftale som den omhandlede lovligt kan varetage sådanne hensyn til eksponering og branding af kommunen.

Dette må imidlertid – tillige med kravet om, at aftalen er indgået på markedsvilkår, jf. herom nedenfor – forudsætte, at de ydelser, som kommunen modtager som led i en sådan sponsoraftale faktisk er egnede til at eksponere og brande kommunen.

Kan de ydelser, som modtages som led i en sådan aftale, konkret ikke antages at have nogen brandingmæssig virkning, er det Statsforvaltningens opfattelse, at det må være et krav, at der kan peges på andre kommunale interesser i som led i en sponsoraftale at modtage de pågældende ydelser.

Statsforvaltningen skal i den forbindelse henvise til Statsforvaltningen Syddanmarks ovennævnte udtalelse af 7. marts 2008 vedrørende Odense Kommunes sponsoraftale i forbindelse med afholdelsen af en koncert med Xxxxx Xxxx, hvor Statsforvaltningen konkret fandt, at der var tale om

lovlige kommunale interesser, som kunne begrunde fordelingen af fribilletterne til de pågældende persongrupper.

Med hensyn til den her omhandlede sponsoraftale har Statsforvaltningen noteret sig det oplyste om, at hospitality-setup 2015 består af en række delelementer, som antager forskellig karakter.

Således indgår under punkterne 1-3 i Hospitality-setup 2015 en ”Billetpakke”, ”Rundvisningspakker” samt ”Øvrige ydelser.”

Ydelserne under punkterne 1-3 indgår, som Statsforvaltningen forstår det, i en samlet pakke, der herudover omfatter de dele, der består af ”Navnereleases i Odense-perspektiv” (pkt. 4) og ”Branding” (pkt. 5).

Det bemærkes i den forbindelse, at det alene er ydelserne i ”billetpakken”, der i bilaget er særskilt værdiansat (450.000 kr.). Det bemærkes videre, at denne værdi, som Statsforvaltningen forstår det, alene dækker de ydelser, som kommunen modtager i forbindelse med arrangementet i 2015. Dette indebærer, at det samlede beløb for ydelser af den karakter, som er rubriceret under overskriften ”billetpakke” vil være væsentligt større, såfremt hospitality-setups for de følgende arrangementer i aftalens løbetid konstrueres på samme vis.

Som Statsforvaltningen forstår det, gælder det for visse af de ydelser, som indgår under punkterne 1-3, at disse er bestemt for uddeling mv. til forskellige persongrupper.

Således fremgår bl.a., at 100 én-dagsbiletter er møntet på udenlandske gæster fra kommunens erhvervstiltrækningsindsatser (pkt. 1.3.), 40 partoutbiletter til officials involveret i planlægning fra byens side, derunder sagsbehandlere (pkt. 1.4.)., rundvisning af kulturledernetværk (pkt. 2.1.), rundvisning af økonomiudvalg og direktørgruppe under festivalen (pkt. 3.2.), samt facilitering af studietur for nøglemedarbejdere – 4. stk. til NorthSide (pkt. 3.1.).

For andre af de omhandlede ydelser fremgår ikke nærmere, hvilke persongrupper de omhandlede ydelser er møntet på. Det gælder således f.eks. de i pkt. 2.2. omhandlede ”Overrundvisninger” samt den under pkt. 3.2. nævnte ”Facilitering af studietur til udenlandsk festival i Scorpio-regi, 4, stk. inkl. Hospitality”.

Statsforvaltningen har under sagens behandling søgt oplyst, på hvilken måde Odense Kommune får en modydelse svarende til det beløb, der er knyttet til sponsoraftalen. Statsforvaltningen henviste herved til, at det var uklart for Statsforvaltningen, hvilken brandingmæssig effekt kommunen kan opnå ved de aftaler, der i Hospitality set-up 2015 er indgået under punkterne ”Rundvisningspakker”, ”Øvrige Ydelser” samt ”Navnereleases i Odense-perspektiv”. Der henvises til pkt. 1.2. ovenfor.

Som det også fremgår af pkt. 1.2. ovenfor, er det vedrørende dette spørgsmål oplyst, at kommunen

– da den efter vurderingerne fra to uvildige og sagkyndige tredjemænd samlet modtager modydelser fra Selskabet svarende til kommunens sponsorat på 12 mio. kr. – ikke har fundet det relevant og – oplyses det – næppe heller muligt, at få vurderet værdien for hver ydelse for sig. Det anføres i den forbindelse, at det afgørende er, at sponsoratets værdi samlet set afspejler betalingen, og ikke hvordan den enkelte ydelse for sig værdiansættes.

Det anførte har ikke givet Statsforvaltningen større klarhed over, om samtlige de ydelser, som Odense Kommune modtager som led i hospitality-setup, giver kommunen en brandingmæssig værdi.

Det er endvidere efter Statsforvaltningens opfattelse tvivlsomt, om samtlige af ydelserne faktisk er egnede til at eksponere og brande kommunen.

At der imidlertid ikke måtte være en brandingmæssig værdi forbundet med samtlige ydelser, som kommunen modtager i forbindelse med en sponsoraftale er dog ikke ensbetydende med, at kommunen ikke – med henvisning til andre lovlige kommunale interesser – kan modtage disse ydelser.

Statsforvaltningen henviser herved til ovennævnte sag om Odense Kommunes sponsoraftale i forbindelse med afholdelsen af en koncert med Xxxxx Xxxx og de her nævnte interesser som bl.a. arbejdsgiver og samarbejdspartner, som konkret fandtes at kunne begrunde den fordeling af de fribilletter, som kommunen havde modtaget i forbindelse med sponsoraftalen.

Statsforvaltningen bemærker, at der for Statsforvaltningen kun foreligger få oplysninger om, hvilke persongrupper, de ydelser, som modtages i medfør af pkt. 1-3 i hospitality-setup er møntet på, og at Statsforvaltningen endvidere ikke har kendskab til, hvilke hensyn kommunen finder, konkret kan begrunde modtagelsen heraf og den videre fordeling.

Statsforvaltningen har derfor ikke for så vidt angår de ydelser, som kommunen har modtaget for de allerede ydede sponsorater mulighed for at gå ind på en nærmere vurdering af lovligheden af kommunens modtagelse og viderefordeling af de omhandlede ydelser.

Statsforvaltningen skal imidlertid henlede kommunens opmærksomhed på, at kommunen for så vidt angår de ydelser, som kommunen som led i sponsoraftalen modtager i den resterende del af aftaleperioden, skal sikre sig følgende:

At ydelserne reelt er egnede til at give kommunen en brandingmæssig værdi – og for så vidt der også modtages andre ydelser – at kommunen da kan påvise en saglig kommunal interesse i som en del af de modydelser, der modtages for kommunens sponsorat at modtage disse, og endelig, at en eventuel viderefordeling i givet fald sker inden for lovgivningens rammer.

Som ovenfor anført forudsætter lovligheden af en aftale som den foreliggende, tillige, at denne er indgået på markedsvilkår, således at kommunen ikke betaler mere end det, ydelsen er værd. I modsat fald vil aftalen indebære en indirekte støtte til Selskabet, jf. pkt. 3.4.1. ovenfor, idet det bemærkes, at lovligheden af en sådan støtte vil skulle vurderes særskilt.

Statsforvaltningen har noteret sig det anførte om, at aftalen er indgået på markedsvilkår.

Statsforvaltningen har i den forbindelse noteret sig, at det er fastsat i aftalens pkt. 3.5., at kommunen forud for de årlige udbetalinger indhenter dokumentation fra en sagkyndig og uvildig tredjemand for værdien af hovedsponsoratet for den kommende Tinderbox, samt at der er fastsat bestemmelser om eventuel regulering af sponsoratet på baggrund af den/de foretagne vurderinger.

Det er Statsforvaltningens opfattelse, at der i aftalen dermed er skabt grundlag for at kommunen forud for det enkelte års udbetaling kan foretage sådanne undersøgelser, som efter omstændighederne vil kunne lægges til grund for en vurdering af, hvad der konkret må antages at være markedsprisen for de ydelser, som kommunen modtager i forbindelse med det kommende års sponsorat.

Fastlæggelsen af, hvad der konkret må antages at være markedsprisen kan i overensstemmelse med sædvanlig praksis ske skønsmæssigt, og således at der i den forbindelse må tillades en vis margin. Dette gælder efter Statsforvaltningens opfattelse også i tilfælde, hvor vurderingen foretages af en sagkyndig.

Vurderingen må imidlertid være funderet på en sådan måde, at den er egnet til at kunne lægges til grund for en vurdering af spørgsmålet om markedspris, herunder således at der er foretaget de fornødne undersøgelser af forhold, som er relevante at inddrage i vurderingen.

Statsforvaltningen har for så vidt angår den vurdering af værdien af kommunens hovedsponsorat, der er omtalt i aftalens pkt. 3.6. – vurdering af kommunens hovedsponsorat for Tinderbox 2015 – forstået det sådan, at Odense Kommune konkret har lagt ovennævnte sagkyndige vurderinger til grund.

Statsforvaltningen har fundet det fornødent at foretage en høring af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, som efter konkurrencelovens § 11 a – under visse nærmere betingelser – kan udstede påbud om, at støtte, der er ydet ved hjælp af offentlige midler til fordel for bestemte former for erhvervsvirksomhed, skal bringes til ophør eller skal tilbagebetales. Høringen angår bl.a. spørgsmålet om egnetheden af de omhandlede sagkyndige vurderinger.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har ved vedlagte brev af 5. oktober 2016 afgivet en vejledende udtalelse til Statsforvaltningen i sagen.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har i sit høringssvar forholdt sig såvel til processuelle og aftalemæssige spørgsmål vedrørende ovennævnte sagkyndige erklæringer som til indholdsmæssige spørgsmål vedrørende erklæringerne.

Om vurderingen fra Kuanchi Consulting fremgår af styrelsens svar til Statsforvaltningen følgende:

”Processuelle og aftalemæssige forhold

Som nævnt ovenfor ser det ud til, at vurderingen fra Kuanhsi Consulting ikke kan have dannet grundlag for den prisfastsættelse af sponsoratet, som er anført i Sponsoraftalens punkt 3.3, idet vurderingen først er foretaget efter indgåelsen af Sponsoraftalen.

En del af det samlede beløb på 12 mio. kr. forfalder dog til betaling i rater af 2-3 mio. kr. hver 1. november i perioden 2015-2018, og forud herfor skal der indhentes en sagkyndig vurdering af værdien af sponsoratet. Hvis denne vurdering giver anledning hertil, kan det årlige beløb ultimativt nedjusteres, jf. Sponsoraftalens punkt 3.5.

Denne reguleringsmekanisme synes imidlertid ikke at gælde den første betaling på 2 mio. kr., som forfaldt til betaling allerede inden den sagkyndige vurdering fra Kuanshi Consulting forelå, nemlig ved aftalens underskrift den 18. december 2014.

Det er samlet set Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens vurdering, at der er valgt en usædvanlig fremgangsmåde – som næppe svarer til, hvad en kyndig sponsor ville have accepteret – hvor aftaleparterne dels først får foretaget en sagkyndig vurdering efter aftalebeløbet er forhandlet på plads, dels laver en aftalekonstruktion, som gør, at den sagkyndige vurdering ikke kan medføre en justering af den initiale betaling på 2 mio. kr. Ud fra Sponsoraftalens ordlyd synes denne del af betalingen således at være løsrevet fra den sagkyndige vurdering.

Indholdsmæssige forhold

Det anføres i indledning i vurderingen fra Kuanhsi Consulting, at der er ”foretaget en værdiansættelse af de ydelser, der fremgår af Bilag 1”. En sådan værdiansættelse af ydelserne ses imidlertid ikke at fremgå nogetsteds i vurderingen.

Det konstateres blot, at det ”sammenfattende” er den sagkyndiges vurdering, at den aftalte pris på 12 mio. kr. over fem år ”afspejler markedsvilkårene i branchen for et hovedsponsorat af denne karakter og dette omfang”.

Denne konklusion er ganske kortfattet begrundet med, at prisen er under niveau for en sponsor med afsætningsmæssige interesser (fx en ølproducent) men ”på linie med angivne værdinormer” for et kommunalt brand. Til grund for dette anføres, at ”Odense direkte indgår som stedangivelse og dermed navn i al markedsføring”.

Det er på den baggrund Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens vurdering, at Kuanhsi Consultings vurdering er uegnet til at danne grundlag for en fastsættelse af markedsprisen for det pågældende sponsorat.

Det skyldes for det første, at det ikke fremgår hvilke faktorer og hvilken metode, som Kuanhsi Consulting har lagt til grund og anvendt for at nå frem til det resultat, at den aftalte pris afspejler markedsprisen. Der henvises blot til den sagkyndiges ”mangeårige erfaring”.

For det andet er der ikke foretaget en værdiestimering for hver enkelt ydelse oplistet i Bilag 1.

Det er dermed reelt ikke muligt at forholde sig til og efterprøve det skøn, som fremgår af Kuanhsi Consultings vurdering, når skønnet – i hvert fald tilsyneladende – ikke har nogen forankring i konkrete, objektive og målbare forhold.”

Om vurderingen fra psLive fremgår af styrelsens svar til Statsforvaltningen følgende: ”Processuelle og aftalemæssige forhold

Baseret på formodningen om, at vurderingen fra psLIVE – i modsætning til Kuanhsi Consultings vurdering – forelå på tidspunktet for aftaleindgåelsen, lægges det til grund, at denne vurdering har dannet grundlag for den aftalepris, som fremgår af Sponsoraftalens punkt 3.3.

Indholdsmæssige forhold

Vurderingen tager afsæt i en sammenligning med tre navngivne festivaler, Roskilde Festival, Smukfest og Langelandsfestival. I den forbindelse har psLIVE angivet en ”estimeret pris for hovedsponsorater” for de nævnte tre festivaler i spændet 1-4 mio. kr.

psLIVE drager herefter - uden yderligere begrundelse - den konklusion, at et hovedsponsorat for Tinderbox må forventes at være på 2-3 mio. kr.

Det er på den baggrund Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens vurdering, at også psLIVE’s vurdering er uegnet til at danne grundlag for en fastsættelse af markedsprisen for det pågældende sponsorat.

Det skyldes for det første, at der på trods af det anførte sammenligningsgrundlag tilsyneladende ikke er tale om sikre tal, men alene estimater for, hvad sponsoraterne koster for de pågældende tre festivaler.

Selv hvis de nævnte estimater for de tre festivaler skulle være retvisende, fremgår det for det andet ikke, hvorledes psLIVE kommer til den konklusion, at et Tinderbox-sponsorat bør ligge inden for det – i øvrigt betydelige – spænd på 2-3 mio. kr.

For det tredje er der – på samme måde som tilfældet er for så vidt angår Kuanhsi Consultings vurdering – ikke foretaget en vurdering af markedsværdien for de enkelte elementer, som sponsoratet består af.

Sidstnævnte skyldes dog muligvis, at psLIVE’s vurdering er blevet til på et tidspunkt, hvor de nærmere bestanddele af sponsoratet endnu ikke var fastlagt. Således fremgår det af psLIVE’s egen konklusion, at:

”Når der er en fast medieplan og flere oplysninger omkring markedsføringen,

vil psLIVE gennemgå elementerne og prisfastsætte dem for at komme med mere præcist estimat af værdien for et sponsorat af Tinderbox.” (fremhævning tilføjet).

En sådan efterfølgende gennemgang og prisfastsættelse af de enkelte elementer i sponsoratet ses imidlertid ikke at være blevet foretaget.

Af de ovenfor nævnte grunde er det Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens vurdering, at psLIVE’s vurdering er uegnet til at danne grundlag for en fastsættelse af markedsprisen for det pågældende sponsorat. Dette understøttes øvrigt også af psLIVE’s egen konklusion, jf. det ovenfor fremhævede afsnit.”

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har på anmodning endvidere vejledende udtalt sig om, hvilke elementer en sagkyndig vurdering efter styrelsens opfattelse skal indeholde, hvis den skal kunne danne grundlag for en vurdering af spørgsmålet om markedspris.

Styrelsen har herom udtalt følgende:

”Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen bemærker indledningsvist, at en sagkyndig vurdering af et sponsorat efter styrelsens opfattelse skal ske ud fra spørgsmålet om, hvad en kyndig privat investor ville være villig til at betale for sponsoratet, henset til de aftalte vilkår mv.

Det er herefter Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens opfattelse, at der først kan foretages en meningsfuld værdisætning af et sponsorat, når det nærmere indhold af sponsoratet er fastlagt og kendt for den sagkyndige.

Derudover er det generelt set Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens opfattelse, at en sagkyndig vurdering som minimum skal redegøre for:

1) De faktorer, som kan have indflydelse på værdien af et sponsorat af den pågældende type i såvel positiv som negativ retning (ved events fx tidspunkt, beliggenhed, kapacitet, målgruppe, antal gæster mv.)

2) Den valgte metode for vurdering af markedsprisen, som skal være baseret på objektivt konstaterbare forhold (fx sammenlignelige aftaler og/eller målinger af eksponeringseffekt) og ikke rent subjektive forhold som fx den sagkyndiges erfaring.

3) Værdien af hvert enkelt element af sponsoratet samt en totalværdi af sponsoratet ved anvendelse af den valgte metode og bedømt på de relevante faktorer.

Hvis den sagkyndiges metode fx består i at sammenligne med andre aftaler, skal det tillige fremgå, hvilke aftaler der er sammenlignet med, og hvordan der er taget højde for evt. forskelle (i forhold til såvel sponsoraterne, herunder aftalevilkår, som selve begivenhederne) i forbindelse med værdisætningen af de enkelte elementer af aftalen.

I forhold til den konkrete sag vedrørende Tinderbox-musikfestivalen er det ikke muligt for Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen at fastsætte hverken de relevante faktorer, den bedst egnede metode eller vurdere værdien af sponsoratet, idet styrelsen ikke besidder den nødvendige sagkundskab. Det vil i stedet være op til den sagkyndige at fastlægge disse.”

Ovenstående giver Statsforvaltningen anledning til at anmode Odense Kommune om en udtalelse om de processuelle spørgsmål, som er berørt i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens høringssvar vedrørende de to sagkyndige erklæringer.

Ovenstående indebærer endvidere, at Statsforvaltningen ikke på det foreliggende grundlag kan lægge til grund, at kommunen har betalt markedsprisen for de ydelser, som kommunen i forbindelse med de allerede afholdte festivaler har modtaget i medfør af sponsoraftalen.

Idet det således er Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens opfattelse, at de to sagkyndige erklæringer er uegnede til at danne grundlag for en fastsættelse af markedsprisen for sponsoratet, skal Statsforvaltningen anmode Odense Kommune om en udtalelse om, hvorvidt kommunen har betalt markedsprisen for de ydelser, som kommunen har modtaget i forbindelse med de allerede afholdte festivaler, og på hvilket grundlag kommunen i givet fald baserer dette.

Statsforvaltningen skal endvidere bede oplyst, hvordan Odense Kommune agter at sikre sig, at kommunen alene betaler markedsprisen for de ydelser, som kommunen vil modetage i forbindelse med de kommende års sponsorater af Tinderbox-festivalen.

Statsforvaltningen skal udbede sig Odense Kommunes udtalelse inden tre måneder fra dette brev.

Statsforvaltningen vil vende tilbage til denne del af sagen, når Odense Kommunes udtalelse foreligger.

Kopi af dette brev er sendt til Forbrugerstyrelsen.

. Kopi er endvidere sendt til Konkurrence- og

Udtalelsen vil blive offentliggjort på xxx.xxxxxxxxxxxxxxxx.xx i anonymiseret form.

Med venlig hilsen

Xxxxx Xxxxxxxxx kontorchef

Xxxx Xxxxxxxxxxx Xxxxxx

Document Metadata

Table of Contents

Statsforvaltningens udtalelse om Odense Kommunes gagagement i Tinderbox Musikfestival

Document Metadata