Udbudsannonce til NST’s hjemmeside ved forpagtningskontrakt
Udbudsannonce til NST’s hjemmeside ved forpagtningskontrakt
Naturstyrelsen udbyder forpagtning af græsningsareal ved Helnæs Made Syd, Helnæs i Assens Kommune.
Forpagtningen udbydes af:
Naturstyrelsen Fyn Xxxxxxxxxxx 00, 0000 Xxxxxxx
7254 3000
Kontaktperson: Xxxxxx Xxxxxxxx
1. Beskrivelse af forpagtningen
Naturstyrelsens græsningsareal er beliggende på Helnæs Made, Helnæs i Assens Kommune. Arealet er ca. 74,5 ha og omfatter markbloknumrene: 563110-76, 563111-72, 563111-91,
564111-80, 565111-02, 564111-90, 564111-81. Arealerne bortforpagtes fra 1. januar 2023
til og med 31. december 2027.
Arealerne skal afgræsses med robust naturplejekvæg (fx Hereford, Galloway mv.), der egner sig til afgræsning af våde naturarealer med opvækst af siv og grove græsser samt mindre træer og buske. Dyrene skal gå på arealet i perioden maj-oktober og må gerne gå på arealet i april og november, såfremt vejrlig og fødemængde tillader det. Der skal altid gå det fornødne antal dyr på arealet, der sikrer, at der ved græsningssæsonens afslutning er et tæt, lavt plantedække, hvor der tilstræbes en gennemsnitlig vegetationshøjde på 5-10 cm.
Arealet er levested for engfugle som klyde og strandtudse, der har behov for en lav vegetationshøjde i forår- og sommerperioden.
Afgræsningen skal følge betingelserne for pleje af græs- og naturarealer. Arealerne må ikke afpudses uden forudgående aftale med Naturstyrelsen. Der må ikke tilskudsfodres uden forudgående aftale med Naturstyrelsen.
Der er opsat et funktionelt hegn. Forpagter er ansvarlig for vedligeholdelse af hegnet i forpagtningsperioden, bl.a. nedskæring i hegnslinjen samt almindelig drift/vedligehold af spændingsgiver og vandingsanlæg.
For arealerne producentskiftes følgende tilsagn til forpagter:
Mark nr. | Areal (ha) | Foranstaltning | Støttesats | Udløb |
21-0 | 8,20 | 67 Afgræsning med grundbetaling | 1650 | 31-08-2023 |
21-0a | 0,53 | 67 Afgræsning med grundbetaling | 1650 | 31-08-2023 |
41-0 | 1,29 | 67 Afgræsning med grundbetaling | 1650 | 31-08-2022 |
42-0 | 9,37 | 67 Afgræsning med grundbetaling | 1650 | 31-08-2023 |
42-0a | 3,49 | 67 Afgræsning med grundbetaling | 1650 | 31-08-2023 |
43,0 | 1,79 | 67 Afgræsning med grundbetaling | 1650 | 31-08-2023 |
43,1 | 0,97 | 67 Afgræsning med grundbetaling | 1650 | 31-08-2023 |
43-2 | 0,88 | 67 Afgræsning med grundbetaling | 1650 | 31-08-2023 |
43-3 | 0,42 | 67 Afgræsning med grundbetaling | 1650 | 31-08-2023 |
44-0 | 6,42 | 67 Afgræsning med grundbetaling | 1650 | 31-08-2022 |
45-0 | 2,98 | 67 Afgræsning med grundbetaling | 1650 | 31-08-2022 |
45-1 | 2,19 | 67 Afgræsning med grundbetaling | 1650 | 31-08-2023 |
45-2 | 1,08 | 67 Afgræsning med grundbetaling | 1650 | 31-08-2023 |
45-3 | 0,39 | 67 Afgræsning med grundbetaling | 1650 | 31-08-2023 |
46-0 | 16,60 | 67 Afgræsning med grundbetaling | 1650 | 31-08-2023 |
46-3 | 3,07 | 67 Afgræsning med grundbetaling | 1650 | 31-08-2023 |
46-4 | 0,53 | 67 Afgræsning med grundbetaling | 1650 | 31-08-2026 |
47,0 | 1,30 | 67 Afgræsning med grundbetaling | 1650 | 31-08-2023 |
Arealerne må ikke omlægges, gødskes, sprøjtes mv. Offentligheden har fri adgang til at færdes på arealerne.
2. Afgivelse af tilbud
Naturstyrelsen ønsker tilbud på forpagtning for ovenstående arealer på de vilkår, der er beskrevet i kontraktudkastet, jf. bilag 2. Hvis du ønsker at afgive et tilbud, skal det ske via tilbudsblanketten, jf. bilag 3.
Den pris, du angiver på tilbudsblanketten, skal både være prisen årligt pr. ha i DKK ekskl. moms og den samlede årlige pris ekskl. moms for det udbudte areal.
Du skal være opmærksom på, at prisen reguleres årligt med nettoprisindekset for januar måned i opkrævningsåret.
På tilbudsblanketten skal du klart og entydigt angive, hvilken fysisk eller juridisk person der er tilbudsgiver og dermed ansvarlig over for ordregiver.
Tilbudsblanketten med tilhørende bilag skal være skrevet på dansk.
Tilbudsblanketten skal sendes elektronisk til xxx@xxx.xx eller med fysisk post til Naturstyrelsen Fyn, Xxxxxxxxxxx 00, 0000 Xxxxxxx.
Når du sender dit tilbud, skal du tydeligt markere det med "Tilbud på forpagtning af Søgårdsmose" og med "Må ikke åbnes i postmodtagelsen".
3. Frist for afgivelse af tilbud
Du skal sende tilbudsblanketten, så den er modtaget i Naturstyrelsen på mailadresse: xxx@xxx.xx eller pr. post på Xxxxxxxxxxx 00, 0000 Xxxxxxx xxxxxx x. 6. oktober kl. 12.00. Tilbud modtaget efter dette tidspunkt vil ikke blive taget i betragtning.
Når du har afgivet dit tilbud, er du forpligtet til at vedstå det i 30 kalenderdage fra tilbudsfristens udløb, dog kun indtil der er indgået kontrakt. Hvis Naturstyrelsen accepterer dit tilbud i vedståelsesperioden, er du derfor forpligtet til at skrive under på kontrakten. Efter du har underskrevet kontrakten, kan du kun træde ud af den i forhold til kontraktens bestemmelser om opsigelse.
De tilbud, der modtages rettidigt, vil blive åbnet umiddelbart efter tilbudsfristens udløb. Du har som tilbudsgiver ikke adgang til at overvære åbningen af tilbud.
4. Forbehold
Hvis du i dit tilbud har taget væsentlige forbehold for grundlæggende elementer i udbudsmaterialet, kan det medføre, at Naturstyrelsen ikke tager dit tilbud i betragtning. Grundlæggende elementer kan eksempelvis være forbehold vedr. pris, tidsfrister mm. Naturstyrelsen er dog berettiget til at afvise ethvert tilbud med forbehold uanset forbeholdets karakter.
Du skal underskrive tro- og loveerklæringen jf. bilag 4, og indsende den sammen med din tilbudsblanket.
Hvis du ikke skriver under på erklæringen, eller du er dømt for grovere overtrædelser af dyreværnsloven, og overtrædelsen efter et konkret skøn kan vurderes at have relevans for din varetagelse af den udbudte kontrakt, så kan Naturstyrelsen afvise dit tilbud. Det samme gælder, hvis Naturstyrelsen er vidende om, at du tidligere har misligholdt en forpagtnings- eller græsningskontrakt med Naturstyrelsen.
5. Vurdering af tilbud
Naturstyrelsen vælger at indgå en aftale med den, der afgiver det økonomisk mest fordelagtige tilbud ud fra tildelingskriteriet ”bedste forhold mellem pris og kvalitet”. Naturstyrelsen vil i den forbindelse lægge følgende underkriterier til grund:
Ad | Underkriterier | Relativ vægt | Beskrivelse |
1 | Pris | 60% | Den årlige pris, som dyreholder ønsker at byde på forpagtning af arealet. |
2 | Kvalifikation og erfaring | 40% | Dyreholders erfaring med dyr og naturpleje. Det vægtes fx positivt, at dyreholder har erfaring med afgræsning af naturarealer under hensyntagen til biologiske værdier – som yngleområder for strandtudse og engfugle samt rigkær og tidvis våd eng. Dyreholders erfaring med dyrehold og robust kvæg vægtes ligeledes positivt. |
6. Kontraktgrundlag
Der indgås aftale om forpagtningen/græsningen på baggrund af kontraktudkastet, jf. bilag 2.
7. Annullation
Naturstyrelsen forbeholder sig ret til at annullere det samlede udbud, eller udbuddet for de enkelte delarealer indtil udbudsforretningen er afsluttet med endelig indgåelse af kontrakt, såfremt der foreligger en ikke-usaglig begrundelse herfor.
8. Tidsplan
7. september 2022 | Offentliggørelse af udbudsmateriale |
6. oktober 2022 kl 12.00 | Frist for modtagelse af tilbud |
Uge 41-42 | Forventet ordretildeling. |
Uge 43-44 | Forventet kontraktindgåelse. |
1. januar 2023 | Kontrakten træder i kraft |
9. Spørgsmål og rettelser
Hvis du har spørgsmål eller forslag til rettelser til udbudsmaterialet, kan du kontakte ordregiver som anført øverst i annoncen.
10. Bilagsliste
Bilag 1: Kortmateriale
Bilag 2: Kontraktudkast
Bilag 3: Tilbudsblanket
Bilag 4: Tro- og loveerklæring
Bilag 5: Naturmål Helnæs Made Syd