IKT AFTALE
IKT AFTALE
SLKS er som statslig bygherre forpligtet til at stille krav om anvendelse af Informations- og Kommunikationsteknologi (IKT) i byggeriet. Krav fremgår af Bekendtgørelse nr. 118 af 6. februar 2013, gældende fra 1. april 2013.
Der er udarbejdet en SLKS standard IKT-aftale, som kan findes her: O:\Ejendomme - Tværgående\Forretningsprojekter\IKT- aftaler\Udkast til ny IKT aftale
Denne IKT-aftale samt nedenstående bilag gøres gældende som en del af rådgiverudbuddet for den enkelte byggesag, og skal efterfølgende indgå som bilag til rådgiveraftalen. Relevante krav til leverandør- og entreprenørprojektering samt digital aflevering gøres gældende ved udbud.
Bilag IKT-0: SLKS IKT-aftale
For byggesager med forventet entreprisesum over 5 mio. kr. (eks. moms)
Slots- og Kulturstyrelsen
H.C. Xxxxxxxxx Xxxxxxxxx 0 0000 Xxxxxxxxx X
Telefon 00 00 00 00
Version 1.0 6p.ojsut@ni s2lk0s1.6dk
Grundlag
Dette bilag til rådgiveraftalen regulerer digitale ydelser og informationsleverancer ved opførelse, om- og tilbygning af byggeri, renovering og vedligehold af byggeri samt anlæg knyttet hertil.
SLKS er som statslig bygherre forpligtet til at stille krav om anvendelse af Informations- og Kommunikationsteknologi (IKT) i byggeriet. Krav fremgår af Bekendtgørelse nr. 118 af 6. februar 2013, gældende fra 1. april 2013.
Det er i SLKS´ interesse at sikre brugbare informationsleverancer til bygherren samt fremme byggeriets anvendelse af IKT og Building Information Modelling (BIM), med henblik på bedre kvalitet og effektivitet i alle byggeriets faser, herunder driftsfasen.
Denne IKT-aftale samt nedenstående bilag gøres gældende som en del af rådgiverudbuddet for den enkelte byggesag, og skal efterfølgende indgå som bilag til rådgiveraftalen. Relevante krav til leverandør- og entreprenørprojektering samt digital aflevering gøres gældende ved udbud.
Endvidere henvises til Ydelsesbeskrivelse for Byggeri og Planlægning 2012 vedr. IKT-leverancer.
Bilagsoversigt
Ref. | Navn |
IKT-1 | SLKS STANDARDER for navngivning, klassifikation, egenskabsdata og mappestruktur |
IKT-2 | SLKS CAD manual |
IKT-3 | SLKS DV afleveringsspecifikation |
IKT-4 | Skema, IKT Organisation |
Xxxx.xx.: Click here to enter text.
§ 1. Digitalisering af eksisterende forhold
Reference | Basistekst | |
Stk. 1 | Rådgiveren har pligt til at gøre eventuelle opmålinger af eksisterende forhold, udført som led i projektering, tilgængelige for Bygherren i det originale filformat. Filer afleveres i mappen D2.8_Drift på projektweb. | |
Reference | Projektspecifikke afvigelser | |
Stk. 2 | Bygherren bestiller følgende opmålinger af eksisterende forhold som særydelse: | Tilvalg |
Plantegning af [emne] som DWG. [Uddybning] | [ ] | |
Facadetegning af [emne] som DWG. [Uddybning] | [ ] | |
Snit i [emne] som DWG. [Uddybning] | [ ] | |
3D model af [emne] som IFC og originalformat. [Uddybning] | [ ] | |
Punktsky af [emne] i originalformat og et af følgende formater: .fls, .fws, .las, .ptg, .pts, .xyb, or .xyz. [Uddybning] | [ ] | |
Stk. 3 | Udførelse af opmålingsopgave, se Udbudsbetingelser, II Opgaven, under afsnittet tegningsmateriale. | [X] |
§ 2. 2D (CAD) tegningsproduktion
Reference | Basistekst | |
Stk. 1 | Rådgiveren sikrer, at projekterende parter anvender samme retningslinjer for tegningsproduktion, herunder filnavngivning, filreferencer og indsætningspunkter, samt lag- og objektnavngivning, i alle projektets faser. | |
Stk. 2 | Ved aflevering af as-built materiale og evt. øvrigt CAD materiale, bestilt som særydelse, skal CAD-modelfiler dog afleveres til Bygherren som specificeret i bilag 2, SLKS CAD manual. | |
Stk. 3 | Ved faseskift påhviler det Rådgiveren at sikre, at projektmaterialet er konsistent og fri for kollisioner, jf. bilag 2, SLKS CAD manual. | |
Stk. 4 | Bygherren stiller ikke øvrige krav til tegningsproduktion under projektering; Rådgiveren skal tilpasse projektmaterialets omfang til det specifikke projekts formål. | |
Stk. 5 | Rådgiveren sikrer, at relevante krav til leverandørers og entreprenørers eventuelle supplerende projektering kommer med i udbud, og at leverandørers og entreprenørers supplerende projektering, fx ved funktionsudbud, indarbejdes i as-built materialet. | |
Reference | Projektspecifikke afvigelser | Tilvalg |
Stk. 6 | [ ] |
§ 3. IKT-koordinering
Reference | Basistekst | |
Stk. 1 | IKT koordinering varetages af en navngiven person hos Rådgiveren. Ved uddelegering af IKT-koordineringsopgaver skal stedfortræder have samme nøglekvalifikationer og godkendes af bygherre. | |
Stk. 2 | IKT koordinator sikrer, at projektmateriale udarbejdes efter fælles retningslinjer for tegning og modellering, samt at projektmateriale ved alle faseskift er fri for inkonsistens og kollisioner. Jf. § 2 i denne IKT-aftale og bilag 2, SLKS CAD manual. IKT koordinatoren tilser, at relevant filudveksling og -aflevering foregår via aftalte formater, og via projektweb. Jf. § 5 i denne IKT-aftale. IKT koordinator sikrer, at al relevant as-built og D&V materiale er uploadet til projektweb til Bygherrens godkendelse. Jf. § 10 i denne IKT-aftale. | |
Stk. 3 | IKT koordinator vedligeholder bilag 4, IKT Organisation. Oversigten indeholder en beskrivelse af alle projekterende parters IKT ansvarlige. Oversigten skal til enhver tid forefindes på projektweb i gældende version. | |
Reference | Projektspecifikke afvigelser | Tilvalg |
Stk. 4 | [ ] |
§ 4. Dataobjekter
Reference | Basistekst | |
Stk. 1 | Bygningsdelsobjekter som indgår i aflevering af drift- og vedligeholdsinformationer skal ved aflevering overholde bilag 1, SLKS STANDARDER. Jf. § 10 i denne IKT-aftale. | |
Reference | Projektspecifikke afvigelser | Tilvalg |
Stk. 2 | Relevante bygningsdelsobjekter klassificeres, så der er en klar sammenhæng mellem bygningsdele i beskrivelser og de tilsvarende bygningsdelsobjekter i projektmaterialet. [Bruges primært på nybyg/tilbygning] | [ ] |
Stk. 3 | Relevante bygningsdelsobjekter klassificeres, så der er en klar sammenhæng mellem bygningsdele i tilbudslister og de tilsvarende bygningsdelsobjekter i projektmaterialet. [Bruges primært på nybyg/tilbygning] Jf. § 9 i denne IKT-aftale. | [ ] |
Stk. 4 | Arealopgørelser leveres til [formål] i følgende faser: [Redigeres/slettes af SLKS projektleder] | [ ] |
Stk. 5 | Afsnit 2 i bilag 1 SLKS Standarder gælder alene for tekniske inst. | [X] |
§ 5. Digital kommunikation og projektweb
Reference | Basistekst | |
Stk. 1 | Projektweb stilles til rådighed af Bygherre uden omkostning for de øvrige parter i projektet. Projektweb stilles til rådighed frem til 1-års gennemgang, hvorefter det lukkes. Bygherre og Rådgiver har ved afslutning hver især pligt til at arkivere relevante dokumenter i egne arkiver. | |
Stk. 2 | Al sagsrelevant kommunikation mellem byggesagens parter dokumenteres og uploades til projektweb. Evt. ikke-digitalt materiale scannes. | |
Stk. 3 | Projektwebs mappestruktur oprettes af Bygherre. Ad hensyn til den efterfølgende arkivering må mapper på øverste niveau ikke oprettes, slettes eller omdøbes. Rådgiver må tilføje relevante mapper iflg. retningslinjer i bilag 1, SLKS STANDARDER. Et filnavn skal være unikt og entydigt og må ikke ændres undervejs i projektering og udførelse. Bemærk, at navngivning af CAD-filer skal overholde retningslinjer i bilag 2, SLKS CAD manual. Alle parter er ved upload af gældende dokumenter forpligtet til at sikre, at relevante modtagere bliver behørigt adviseret. Der må ikke adviseres til firmaer/personer, for hvem det konkrete upload ikke er relevant. | |
Reference | Projektspecifikke afvigelser | Tilvalg |
Stk. 4 | Alle mails i projektet skal indeholde følgende oplysning i emnefeltet: [Udfyldes] | [ ] |
Stk. 5 | [ ] |
§ 6. 3D (BIM) produktion til arkitektkonkurrencer
Reference | Basistekst | Tilvalg |
Stk. 1 | Bygherren stiller som udgangspunkt ikke specifikke krav til modelproduktion i konkurrencer; Rådgiveren skal tilpasse materialets omfang til det specifikke formål. | |
Reference | Projektspecifikke afvigelser | Tilvalg |
Stk. 2 | Der skal ikke foretages 3D projektering. | [X] |
§ 7. 3D (BIM) produktion i projektering og as-built
Stk. 1 | Rådgiveren sikrer, at projekterende parter anvender samme retningslinjer for modelproduktion, herunder filnavngivning, brug af fælles- og fagmodeller, samt objektnavngivning, i alle projektets faser. | |
Stk. 2 | Ved aflevering af as-built materiale og evt. øvrigt materiale, bestilt som særydelse, påhviler det Rådgiveren at sikre, at BIM- modelfiler afleveres til Bygherren som specificeret i bilag 2, SLKS CAD manual. | |
Stk. 3 | Ved faseskift påhviler det Rådgiveren at sikre, at projektmaterialet herunder fællesmodellen er konsistent og fri for kollisioner, jf. bilag 2, SLKS CAD manual. | |
Stk. 4 | Bygherren stiller ikke øvrige krav til model- og tegningsproduktion under projektering; Rådgiveren skal tilpasse projektmaterialets omfang til det specifikke projekts formål. | |
Stk. 5 | Rådgiveren sikrer, at relevante krav til leverandørers og entreprenørers eventuelle supplerende projektering kommer med i udbud, og at leverandørers og entreprenørers supplerende projektering, fx ved funktionsudbud, indarbejdes i as-built materialet. | |
Reference | Projektspecifikke afvigelser | Tilvalg |
Stk. 6 | [Evt. krav til 3D projektering indsættes af SLKS projektleder] | [ ] |
Stk. 7 | Der skal ikke foretages 3D projektering. | [X] |
§ 8. Digitalt udbud
Reference | Basistekst | |
Stk. 1 | Udbud af hovedprojekt skal gennemføres via en digital udbudsportal. | |
Stk. 2 | Udbudsportal stilles til rådighed af Bygherre uden omkostning for de øvrige parter i projektet. | |
Reference | Projektspecifikke afvigelser | Tilvalg |
Stk. 3 | [ ] |
§ 9. Udbud med mængder
Reference | Basistekst | Tilvalg |
Stk. 1 | Der gennemføres udbud med mængder. Jf. § 4 stk. 3 i denne IKT-aftale. | [ ] |
Reference | Projektspecifikke afvigelser | Tilvalg |
Stk. 2 | [Særlige aftaleforhold indsættes af SLKS projektleder] | [ ] |
§ 10. Digitale leverancer vedr. forvaltning, drift og vedligehold
Reference | Basistekst | |
Stk. 1 | As-built materiale udformes jf. bilag 2, SLKS CAD manual og afleveres senest [15] arbejdsdage efter afsluttet afleveringsforretning. Bygherren har [15] arbejdsdage til at gennemføre KS og godkende materialet eller påpege eventuelle mangler. Ved mangler skal rettet materiale være uploadet til projektweb [10] arbejdsdage efter mangler modtages fra Bygherren. Aflevering er gyldig, når filerne er uploadet til mappen D2.9_As built på projektweb, og afleveret materiale er godkendt af bygherren. | |
Stk. 2 | Oversigt over relevante bygningsdele og tilknyttede vedligeholdsaktiviteter afleveres i udfyldt Excel skema og evt. tilknyttede filer, senest [15] arbejdsdage før afsluttet entreprise. Denne frist gælder ikke kontrol- og indreguleringsrapporter samt andre dokumenter, som kun kan udarbejdes efter idriftsættelse. Disse afleveres senest [15] arbejdsdage efter afsluttet entreprise. Bygherren har [15] arbejdsdage til at godkende materialet eller påpege eventuelle mangler. Ved mangler skal rettet materiale være uploadet til projektweb [10] arbejdsdage efter mangler modtages fra Bygherren. Aflevering er gyldig, når udfyldte skabelon og tilknyttede filer er uploadet til mappen D2.8_Drift/(entreprisenr.) på projektweb, og afleveret materiale er godkendt af bygherren. • Afleveringsspecifikation: Bilag 3, SLKS specifikation for aflevering af DV oplysninger • Excel skema: Bilag 5, Aflevering af bygningsdele og Vedligeholdsaktiviteter | |
Stk. 3 | Såfremt byggesagen medfører ændringer i bygningens areal, foretager Rådgiver på vegne af Bygherren indberetninger af rettede BBR-oplysninger til de kommunale myndigheder. Kopi af indberetning lægges i mappen D2.8_Drift på projektweb. | |
Reference | Projektspecifikke afvigelser | Tilvalg |
Stk. 4 | [Særlige aftaleforhold indsættes af SLKS projektleder] | [ ] |
§ 11. Digitale mangellister
Reference | Basistekst | Tilvalg |
Stk. 1 | [Ingen krav til digitale mangellister] | [ ] |
Reference | Projektspecifikke afvigelser | Tilvalg |
Stk. 2 | Der skal ikke anvendes digitale mangellister | [X] |
Bilag 1 til SLKS IKT-aftale
SLKS Standarder
for mappestruktur samt klassifikation og navngivning af dataobjekter i byggesager
Slots- og Kulturstyrelsen
H.C. Xxxxxxxxx Xxxxxxxxx 0 0000 Xxxxxxxxx X
Telefon 00 00 00 00 xxxx@xxxx.xx xxx.xxxx.xx
Version 1.0
6. juni 2016
Indhold
1. Projektweb, mappestruktur 2
2. Klassifikation af bygningsdele 6
2.1 Oversigt, anvendte klasser 6
2.2 Anvendte egenskaber 9
3. Klassifikation og nummerering af rum 9
3.1 Oversigt, anvendte klasser 9
3.2. Nummerering af rum 13
3.3 Egenskaber og syntaks 14
4 Beregning af arealer 14
4.1 Arealbegreber 14
4.2 Eksempler, som ikke er omfattet af DS13000 15
4.2.1 Tagetage 15
4.2.2 Niche, dørniche 16
4.2.3 Trapperum med hulrum 17
4.2.4 Krybekælder 18
Versionshistorik
Version | Gældende fra | Kommentarer |
Version 0.9 | 23-05-2016 | Udkast |
Version 1.0 | 06-06-2016 | 1. gældende version |
Xxxx.xx.: Click here to enter text.
1. Projektweb, mappestruktur
SLKS anvender en simpel mappestruktur med ét niveau til små projekter, og en udvidet med to niveauer til større projekter.
Ad hensyn til SLKS’ efterfølgende arkivering må der ikke oprettes andre mapper på 1. og 2. niveau end de her specificerede. Derimod er der metodefrihed til at oprette mapper på 3. niveau, 4. niveau, osv.
1.1 Simpel mappestruktur
1.2 Udvidet mappestruktur C01_Basis
C02_ Aftale
C03_Økonomi
C04_Myndighed
C05_Analyse
C06_Referat
C06_Referat_BYGHRMØDE
(Ingen undermapper)
C07_Geometri_ARK C07_Geometri_ING EL C07_Geometri_ING KONSTR C07_Geometri_ING VVS C07_Geometri_LANDSKAB
Alle C07:
C08_Teknisk specifikation
C09_Orientering
C10_ Kvalitetsstyring
C11_Tids- og ressourcestyring
D1_Grundlag
D2_Aflevering
2. Klassifikation af bygningsdele
SLKS’ virksomhedsspecifikke klassifikation har til formål at klassificere bygningsdele til aflevering af D&V information. Klassifikationen indeholder kun bygningsdele, som vurderes relevante for drift og vedligehold.
2.1 Oversigt, anvendte klasser
Gældende nettoliste over bygningsdele, som vurderes relevante i forhold til aflevering af D&V oplysninger.
Der må ikke skrives i denne liste. Excel skema (bilag 5, Aflevering af bygningsdele og vedligeholdsaktiviteter) bruges til aflevering.
Klassifikation | Navn (indtastning) | Kommentar |
12a Fundamenter | Fundamenter | |
21a Facader | Facader | |
27a Tag | Tag | |
27b Skorstene | Skorstene | |
31a Vinduer | Vinduer |
31b Døre/porte | Døre/porte | |
31c Facadeudsmykning/skul pturer | Facadeudsmykning/skul pturer | |
50a Olieudskiller | Olieudskiller | |
50b Fedtudskiller | Fedtudskiller | |
50c Pumpe i drænbrønd | Pumpe i drænbrønd | |
50d Pumpe i kloakbrønd | Pumpe i kloakbrønd | |
50e Drænledninger | Drænledninger | |
50f Springvand | Springvand | |
50g Stikledninger inkl. stophaner(gas) | Stikledninger inkl. stophaner(gas) | |
50h Stikledninger (fjernvarme) | Stikledninger (fjernvarme) | |
50i Tank (olie/gas) | Tank (olie/gas) | |
50j Kloakledning | Kloakledning | |
50k Faskine | Faskine | |
50l Tapsteder i terræn | Tapsteder i terræn | |
50m Brandhydrant | Brandhydrant | |
50n Stikledninger inkl. stophaner(vand) | Stikledninger inkl. stophaner(vand) | |
50p Brønde | Brønde | |
51a Affaldsbeholder | Affaldsbeholder | |
52a Pumpebrønd i bygning | Pumpebrønd i bygning | |
52b Afløbssystem | Afløbssystem | |
52c Tagrender og nedløb | Tagrender og nedløb | |
52d Sanitet | Sanitet | |
53a Distributionsanlæg (vand) | Distributionsanlæg (vand) | |
53b Xxxxxxxxxx | Xxxxxxxxxx | |
53c Trykforøgeranlæg | Trykforøgeranlæg | |
53d Vandbehandlingsanlæg | Vandbehandlingsanlæg | |
53e Slangevindere | Slangevindere |
53f Varmt brugsvandsrecirculation med cirkonventiler | Varmt brugsvandsrecirculation med cirkonventiler | |
53g Tapsteder (udvendige på bygning) | Tapsteder (udvendige på bygning) | |
53h Armaturer | Armaturer | |
54a Rør- og ventilanlæg | Rør- og ventilanlæg | |
54b Pullerter(trykluft) | Pullerter(trykluft) | |
54c Trykbeholder / Luftkompressor | Trykbeholder / Luftkompressor | |
55a Distributionsanlæg (køl) | Distributionsanlæg (køl) | |
55b Fjernkøling | Fjernkøling | |
55c Kølekompressoranlæg | Kølekompressoranlæg | |
55d Grundvandskøling | Grundvandskøling | |
56a Distributionsanlæg (varme) | Distributionsanlæg (varme) | |
56b Varmepumpe | Varmepumpe | |
56c Varmeveksler (fjernvarme / damp) | Varmeveksler (fjernvarme / damp) | |
56d Kedel (gas / olie) | Kedel (gas / olie) | |
57a Komfortanlæg | Komfortanlæg | |
57b Udsugningsanlæg | Udsugningsanlæg | |
57c Lufttæppe / varmeventilator | Lufttæppe / varmeventilator | |
57d Befugter | Befugter | |
57e Affugter | Affugter | |
60a Vej- og pladsbelysning | Vej- og pladsbelysning | |
60b Stikledninger (el) | Stikledninger (el) | |
62a Transformerstation (inkl. tavleanlæg) | Transformerstation (inkl. tavleanlæg) | |
63a Hovedfordelingsanlæg (inkl. tavler) | Hovedfordelingsanlæg (inkl. tavler) | |
63b Nødforsyningsanlæg | Nødforsyningsanlæg | |
63c Udligningsforbindelse | Udligningsforbindelse | |
63d Lynbeskyttelse | Lynbeskyttelse | |
63e Belysning | Belysning |
58a Sprinkleranlæg | Sprinkleranlæg | |
64a ABA anlæg | ABA anlæg | |
64b ABDL anlæg | ABDL anlæg | |
64c ADK Adgangskontrolanlæg | ADK Adgangskontrolanlæg | |
64d AIA anlæg | AIA anlæg | |
64e CTS anlæg | CTS anlæg | |
66a Elevator / handicaplift | Elevator / handicaplift |
2.2 Anvendte egenskaber
Fremgår af bilag IKT-5_Skema_Aflevering af bygningsdele og vedligeholdsaktiviteter, faneblad ’AFLEVERING’.
3. Klassifikation og nummerering af rum
Rumklassifikation og –navngivning inddateres på CAD-etageplaner i blokke, som er tilpasset formålet.
Grundlag
Blokke ”Rumnummer” og ”Rumnummer+kaldenavn” findes i ”SLKS Rumoplysninger.dwt” i Rådgiverpakken.
Rum indtegnes iflg. ”Vejledning til indtegning af rum” i Rådgiverpakken.
3.1 Oversigt, anvendte klasser
Rumtype | Synonym | Undertype | ||
(00) Uklassificeret | ||||
A | Ukendt | |||
(10) Beboelse | ||||
A | Opholdsrum | Opholdsstue, forstue | A | Venterum |
B | Sikringsrum | |||
C | Klubrum | |||
B | Hvilerum | Relaxrum | ||
C | Personalerum | |||
D | Læsesal | Studiesal, læserum | ||
(11) Ophold | ||||
A | Værelse | Beboelsesrum, soverum | ||
B | Stue | Dagligstue | A | Salon |
C | Lounge | |||
D | Rygerum | |||
E | Balkon | |||
(12) Xxxxxxxx & personlig pleje | ||||
A | Toilet | A | Herretoilet | |
B | Dametoilet | |||
C | Handicaptoilet | |||
B | Omklædningsrum | |||
C | Puslerum | |||
D | Baderum | Bad | ||
E | Solarierum | |||
F | Frisørsalon | |||
G | Massagerum | |||
(13) Tøjvask og -behandling | ||||
A B | Vaskerum Tørrerum | |||
(14) Behandling og indtagelse af føde | ||||
A | Kølerum | |||
B | Køkken | |||
C | Tekøkken | |||
D | Opvaskerum | |||
E | Kantine | |||
F | Frokoststue | |||
G | Restaurant | |||
H | Café | |||
I | Fryserum | |||
(15) Undervisning | ||||
A | Undervisningslokale | A | Klasselokale | |
B | Idrætslokale | |||
C | Håndarbejdslokale | |||
D | Søjldlokale | |||
E | EDB undervisningslokale | |||
F | Musiklokale | |||
G | Naturlokale | |||
H | Fysiklokale | |||
J | Biologilokale | |||
K | Kemilokale | |||
L | Pædagogisk værksted | |||
B | Forberedelsesrum | |||
C | Forsøgsværksted | Forsøgshal | A | Mekanisk værksted |
B | Elektronikværksted | |||
C | IT værksted | |||
D | Træværksted | |||
E | Spåntagningsværksted | |||
F | Faststofmekanisk- & | |||
fluidstofmekanisk værksted | ||||
G | Plastværksted | |||
H | Støberiværksted | |||
J | Ikke- | |||
spåntagningsværksted | ||||
K | Tribologiværksted | |||
L | Glasblæseriværksted | |||
M | Metalogiværksted | |||
N | Sensorikværksted | |||
P | Gaschromatografiværksted | |||
Q | Massespektometriværksted | |||
R | Radiolyddødt værksted | |||
S | Medieværksted (AV og | |||
video) | ||||
T | Vandbygningshal | |||
U | Brand- & eksplosionshal | |||
D | Klimarum | A | Kølerum | |
B | Varmerum | |||
E | Vejerum | |||
(16) Forskning | ||||
A B C | Dyrestald Laboratorie Væksthus | |||
(17) Religiøs aktivitet | ||||
A | Bederum | |||
(18) Leg, sport og motion | ||||
A | Sportshal | A | Badmintonhal | |
B | Tennishal | |||
C | Skøjtehal | |||
D | Svømmehal | |||
E | Bowlinghal | |||
F | Gymnastiksal | |||
G | Ridehus | |||
B | Træningslokale | Kondirum | ||
C | Aktivitetsrum | |||
(19) Udstilling, fremførelse og forlystelse | ||||
A | Udstillingslokale | Udstillingssal, showroom | ||
(20) Møde og forsamling | ||||
A | Auditorium | |||
B | Møderum | Udvalgsværelse, grupperum | A | Udvalgsværelse |
B | Grupperum | |||
C | Konferencerum | |||
D | Faculty club | |||
E | Eksamensrum | |||
C | Multifunktionsrum | |||
D | Sal | |||
(21) Sygdomsbehandling og pleje | ||||
A | Behandlingsrum | A B | Fysioterapirum Ergoterapirum | |
(22) Pasning og omsorg | ||||
B | Liggehal | |||
(23) Industri og reparation | ||||
(24) Energiproduktion, forsyning og bortskaffelse | ||||
A B | Affaldsrum Affaldsdepot | |||
(25) Landbrugsproduktion | ||||
(26) Service, forvaltning og tjenesteydelser | ||||
A | Værksted | |||
A | Atelier | |||
B | Snedkeværksted | |||
C | Tekstiltrykkeri | |||
D | Væveri | |||
E | Mørkekammer | |||
F | Gipsværksted | |||
G | Kemiværksted | |||
H | Stenværksted | |||
B | Kontor | A | Pedelkontor | |
B | Arbejdsrum | |||
C | Betjentstue | |||
C | Kopi- & printerrum | |||
D | Trykkeri | Kopicentral | ||
E | Postrum | |||
F | Varemodtagelsesrum | |||
G | Telefonkabine | Telefonrum | ||
H | Butiksrum | |||
I | Bryggers | |||
(27) Ordens- og retshåndhævelse | ||||
A | Vagtrum | |||
B | Forhørslokale | |||
C | Rum til indsatte | |||
A | Fængselscelle | |||
B | Detentionsrum | |||
D | Retslokale | |||
A | Domslokale | |||
B | Vidnerum | |||
C | Tinglysningsrum | |||
(28) Opbevaring og lagring | ||||
D | Voteringsrum | |||
A | Rengøringsrum | |||
B | Lagerrum | A | Glaslager | |
B | Kemikalielager | |||
C | Materialelager | |||
C | Barnevognsrum | |||
D | Depotrum | |||
E | Arkivrum | |||
F | Biblioteksrum | |||
G | Magasinrum | Pulterrum | ||
H | Stald | |||
(29) Transportaktiviteter | ||||
A B C | Parkeringsplads Garage Cykelrum | |||
(30) Adgang, modtagelse og fordeling | ||||
A | Portrum | |||
B | Forhal | A | Vestibule | |
B | Hall | |||
C | Foyer | |||
D | Aula | |||
C | Forrum | |||
A | Vindfang | |||
D E F G H | Trapperum Gang Garderobe Elevator(stol) Reception | Ekspedition, modtagelsesrum | A | Korridor |
(31) Bygningers indretning og drift | ||||
A | Teknikrum | A | Ventilationsrum | |
B | Tavlerum | |||
C | Boilerrum | |||
D | Serverrum (Synonym: | |||
EDB-rum) | ||||
E | Maskinrum | |||
F | Projektorrum | |||
G | Varmecentral | |||
H | Gascentral | |||
I | Pumperum | |||
J | Sprinklerrum | |||
B | Skakt | A | Installationsskakt | |
B | Affaldsskakt | |||
C | Lysskakt | |||
Krybekælder | ||||
Loftrum | ||||
(70) Uderum | ||||
A | Uderum | |||
3.2. Nummerering af rum
Bemærk: Hvis der forefindes et gældende rumnummersystem i eksisterende tegninger, skiltning, dørnumre etc., har det eksisterende rumnummersystem forrang over denne standard.
Dog skal alle rumnumre være unikke i bygningen.
Hvis det eksisterende rumnummersystem ikke er fyldestgørende, anvendes denne standard. Rumnumre skal indeholder etagekode og løbenummer, således at et givent rumnummer er unik i bygningen.
Etagekoder vises herunder.
Løbenumre påføres som ’01, 02, 03, …’ eller ’001, 002, 003, …’, afhængigt af antal rum på etagen. Placering af løbenumre foregår efter eget skøn, medmindre andet er aftalt med SLKS.
Etagekoder:
U- Underkælder K- Kælder
0- Stueplan
1- 1.xxx Xxx.
Hvis bygningen indeholder flere kældre, kan følgende etagekoder anvendes:
K1 – kælder 1 (tættest på overfladen) K2 – kælder 2
K3 – kælder 3 osv.
3.3 Egenskaber og syntaks
Klassifikationen påføres med kapitæler (STORE BOGSTAVER). Klassifikationen påføres alene med navn, da hvert navn er entydig i klassifikationen. Bogstavkoden medtages ikke.
Rumnumre skal indeholder etagekode og løbenummer. Endvidere påføres evt. brugernes ’kaldenavn’ som fritekst (fx ’Damesalen’, ’Riddersalen’) og ’supplerende rumnummer’ jf. ovenstående.
Eksempel (stueetage):
4 Beregning af arealer
Arealer beregnes iflg. DS13000 Opmåling bygninger, areal- og volumenbegreber. Afsnit 4.2 beskriver tilfælde, der ikke er omfattet af DS13000.
4.1 Arealbegreber
Nettoareal
Nettoareal er areal (gulvareal) af et eller flere rum, som begrænses af inderside vægge og bygningsdele som søjler, lukkede rum uden adgang (skakte, hulrum).
Konstruktionsareal
Konstruktionsarealet er den del af bruttoarealet (i horisontal snit i gulvniveau), som optages af bygningsdele til konstruktionsformål, herunder vægge, søjler og lukkede rum uden adgang (skakte, hulrum).
Bruttoareal af etage
Bruttoarealet måles i et plan bestemt af overside færdigt gulv til ydersiden af de begrænsende ydervægge.
Bruttoarealet kan også udtrykkes som konstruktionsareal plus nettoareal.
4.2 Eksempler, som ikke er omfattet af DS13000:
4.2.1 Tagetage
Bruttoareal:
Tagetage kan begrænses af vægge til skunkrum- opmåling sker til ydersiden af skunkvægge, hvis dette giveret mindre areal end ved at måle til yderside af tagbeklædning i et plan 1,5 meter færdigt gulv.
4.2.2 Niche, dørniche
Dørniche el. anden niche mindre end 0,5 m2 medregnes ikke til nettoarealet. Dørniche el. anden niche større end 0,5 m2 medregnes i nettoareal af et rum eller fordeles mellem to rum. Dørens placering afgør, hvordan nichearealet fordeles mellem rummene. Se eksempler herunder.
• Nettoareal medregnes i nettoareal af rum.
Eksempel 1:
Eksempel 2:
• Nettoareal fordeles mellem to rum (50-50%)
Eksempel 1:
Eksempel 2:
Eksempel 3:
Eksempel 4:
NB!
Alle røde arealer er større end 0,5 m2.
4.2.3 Trapperum med hulrum
Nettoareal:
Nettoareal af trapperum er areal (gulvareal), som begrænses af inderside vægge og hulrum, dvs. fradrag af durchsicht el. hulrumsareal.
Bruttoareal:
Bruttoareal af trapperummet medregnes på alle etager, dvs. intet fradrag af durchsicht el. hulrumsareal.
4.2.4 Krybekælder
Kælder med mindre frihøjde end 1,80 m betragtes som krybekælder og medtages ikke i bruttoareal af bygning.
Bilag 2 til SLKS IKT aftale
SLKS CAD-manual
Version 1.2, maj 2016
Versionshistorik
Version | Gældende fra | Kommentarer |
Version 1.0 | 01-07-2015 | |
Version 1.1 | 01-05-2016 | ’SLKS’ rettet til ’SLKS’. Logo opdateret. Afsnit 3.5 og 4.2.9 præciseret vedr. CTB plotstyles. |
Version 1.2 | 19-05-2016 | Afsnit 6.3.1 præciseret; aflevering af plan/snit/opstalter omfatter både PDF og DWG. |
Indhold
1. Orientering 3
2. Grundlag for cad-produktionen 5
2.1 Fil- og mappestruktur 5
2.2 Koordinat-, højde og modulsystemer 5
2.2.1 Generelt 5
2.2.2 Overordnet referencesystem 5
2.2.3 Projektspecifikt koordinatsystem 5
2.2.4 Modulnet 5
2.2.5 Enhedssystem 5
2.2.6 Referencepunkter 6
2.2.7 Indsættelsespunkt 6
2.3 Sektionering 6
2.4 Modelskilt 6
2.5 Tegningsskilt 6
2.6 Tekster og målsætning 6
2.6.1 Tekster 6
2.6.2 Målsætning 6
3. Strukturering af bygningsmodeller 7
3.1 Geometri og byggeobjekt 7
3.1.1 Generelt 7
3.1.2 2D geometri 7
3.1.4 Byggeobjekt 7
3.5 Lag 7
3.6 Egenskabsdata 7
3.6.1 Geometri 7
3.6.2 Byggeobjekter 7
3.7 Revisionsmarkeringer 7
3.8 Reference til andre bygningsmodeller (xrefs) 8
3.8.1 Generelt 8
3.8.2 Relative referencestier 8
3.8.5 Fagmodeller i flere niveauer 8
3.9 Modelleringsdisciplin 8
3.9.1 Generelt 8
3.9.2 Byggeobjekter 8
4. Brug af bygningsmodeller 8
4.1 Generelt 8
4.2 Tegningsproduktion 8
4.2.1 Generelt 8
4.2.3 Filbaserede cad-systemer 8
4.2.4 Tegningsopsætning 9
4.2.6 Notationsfil 9
4.2.9 Digitalt plot 9
4.4 Konsistenskontrol 9
4.4.1 Generelt 9
4.4.2 Direkte geometrisammenfald 9
4.4.3 Indirekte geometrisammenfald 9
4.4.5 Løsning af konsistensproblemer 10
4.6.2 Mængder 10
5. Dokumentation 10
5.1 Tegningsliste 10
5.2 Fagmodelliste 10
5.3 Krydsreferenceskema 10
6. Udveksling 10
6.1 Generelt 10
6.3 Formater 10
6.3.1 Generelt 10
6.3.2 Opgavespecifikke formater 10
6.4 Procedurer 10
6.4.1 Generelt 11
6.4.2 Afsenderprocedure 11
6.4.3 Modtagerprocedure 11
6.4.4 Afprøvning af udvekslingsprocedure 11
6.5 Dokumentation 11
7. Kontrol 11
7.1 Generelt 11
7.2 Fil- og mappestruktur 11
7.3 Fagmodeller 11
7.4 Tegningsfiler 11
7.7 Dokumentation 11
Appendiks Checkliste ved aflevering af as-built materiale 12
Checkpunkter 12
1. Orientering
Denne manual beskriver udfaldskrav til CAD-filer, leveret som as-built dokumentation til Slots- og Kulturstyrel- sen. Faseafleveringer skal ikke leveres som CAD-filer, jf. figur herunder.
bips C202, CAD-manual 2008, basisbeskrivelse, er sammen med denne virksomhedsspecifikke beskrivelse gæl- dende. Denne virksomhedsspecifikke beskrivelse har forrang, således at den er gældende ved tvivl eller indbyr- des afvigelser.
Manualen er udarbejdet af Styrelsen for Slotte og Kulturejendomme i samarbejde med NTI CADcenter A/S.
2. Grundlag for cad-produktionen
2.1 Fil- og mappestruktur
Tegningstemplate SLKS Templates_Projekt.dwt leveres af SLKS og hentes i ”Rådgiverpakken” på Byggeweb. CAD-filer navngives som vist i figuren:
Løbenumre skal være unikke for tegningstypen jfr. oversigt.
Som udgangspunkt anvendes tocifrede løbenumre. Cifferantallet kan øges til tre cifre efter behov.
SLKS opretter Byggeweb-projektet med fast mappestruktur, som tager udgangspunkt i bips A104 Dokument- håndtering. Da mappestrukturen danner grundlag for SLKS’s efterfølgende journalisering, skal afvigelser aftales med SLKS’s projektleder.
2.2 Koordinat-, højde og modulsystemer
2.2.1 Generelt
2.2.2 Overordnet referencesystem
0-punkt i en situationsplan/oversigtsplan, bebyggelsesplan eller etageplan georefereres til: DKTM-kortprojektionerne 1 til 4.
2.2.3 Projektspecifikt koordinatsystem
Alle koordinatsystemer anvendt i projektet skal have samme nulpunkt.
2.2.4 Modulnet
Modulnet anvendes kun i de tilfælde, hvor det skønnes formålstjenligt. Der anvendes et modulnet med moduler i to dimensioner, hvor der i:
• X-retningen anvendes tal
• Y-retningen anvendes bogstaver Se vejledning i Appendiks.
2.2.5 Enhedssystem
Modelenhed = 1 mm.
Der arbejdes altid i målforholdet 1:1.
2.2.6 Referencepunkter
Modelfilen skal indeholde tre referencepunkter, svarende til projektets punkt 0,0 og to øvrige punkter. Alle modelfiler i samme projekt skal indeholde de samme tre referencepunkter.
Referencepunkterne skal udformes, så de er synlige og lette at snappe til.
For alle referencepunkter skal angives det tilsvarende punkt i landskoordinatsættet jf. 2.2.2.
Bemærk at referencepunkter ikke angives i tegningens målforhold, da de refererer til landskoordinatsættet; referencepunkter angives i meter med 3 decimaler (svarende til en nøjagtighed på én mm).
2.2.7 Indsættelsespunkt
Nedre venstre referencepunkt anvendes som indsættelsespunkt.
2.3 Sektionering
Den lodrette og vandrette sektionering aftales i forbindelse med det enkelte projekt. SLKS’s etagebetegnelser rekvireres for projekter på eksisterende bygninger.
2.4 Modelskilt
SLKS stiller ikke krav til modelskilt, da alle modelfiler skal leveres uden xref (’bindet’).
2.5 Tegningsskilt
Tegningstemplate SLKS Templates_Projekt.dwt leveres af SLKS og hentes i Rådgiverpakken på Byggeweb.
2.6 Tekster og målsætning
2.6.1 Tekster
Der tekstes iht. ”C213, Tegningsstandarder, Del 1, Generelt, 2012, 1.4”. Således at:
• Der anvendes tekstfonten ”Arial”.
• Teksthøjden er 2,5 mm for beskrivende tekst samt tekst til figurer, og 3,5 mm til titler.
• På tegninger med høj detaljeringsgrad kan 1,8 mm benyttes. Ovenstående tilgodeses i templaten SLKS Templates_Projekt.dwt.
En tekst, der er logisk sammenhængende, skal også udføres sammenhængende.
2.6.2 Målsætning
Der målsættes iht. ”C213, Tegningsstandarder, Del 1, Generelt, 2012, 1.5”. Således at:
• Teksthøjder for målsætning følger højden, der er angivet for tekst, hvilket vil sige 2,5 eller 1,8 mm.
• Alle mål angives i millimeter (mm) eller i meter (m). Enheder angives ikke på målsætningen, men skri- ves i noten eller i en generel note.
• Målsætningslinier afsluttes med skråstreger (Oblique).
• Afstanden fra det emne, der målsættes til den første målsætningslinie anbefales at være 8 eller 10 mm på printet. Målsætningslinier, der ligger over hinanden, lægges med samme indbyrdes afstand.
Ovenstående tilgodeses i templaten SLKS Templates_Projekt.dwt.
Målsætning skal altid udføres som associativ målsætning. Tegningsmæssige ændringer skal altid udføres ved at ændre i geometrien. Der må ikke rettes i måltallet.
På det enkelte projekt fastlægges det, om der målsættes i fagmodeller, eller i tegningsfiler.
3. Strukturering af bygningsmodeller
3.1 Geometri og byggeobjekt
3.1.1 Generelt
Bygningsdele opbygges af 2D geometri eller 3D byggeobjekter i den fagmodel, hvor de tema- og ansvarsmæssigt hører hjemme.
3.1.2 2D geometri
Byggeteknisk information tilføjes i nødvendigt omfang som tekst i form af en henvisningslinie ved siden af det geometriske element.
Henvisningslinier dannes iht. ”C213, Tegningsstandarder, Del 1, Generelt, 2012, 1.4.4”. Således at:
• Teksthøjder for henvisningslinier følger højden, der er angivet for tekst, hvilket vil sige 2,5 eller 1,8 mm.
• Henvisningslinier afsluttes med en pilespids, hvis de placeres på en genstands kontur.
• Henvisningslinier afsluttes med en bolle, hvis de placeres inden for en genstands konturer.
3.1.4 Byggeobjekt
Der arbejdes med nedenstående objekttyper
• Bygningsdel
• Rum BYGNINGSDEL
Bygningsdele er sammensatte objekter som f.eks. vinduer, døre etc. Ved gentagne brug af samme bygningsdel bruges lokale blokke med passende navngivning. Se også ”3.9 Modelleringsdisciplin”.
RUM
Indendørs rum med tilknyttede egenskaber – rumnummer, anvendelse og areal [m2]. Etageplaner vil blive brugt til beregning af arealer i SLKS’s egen arealdatabase, og SLKS forestår selv indtegningen. Der er derfor metodefri- hed for arealberegning under projekteringen. Der må ikke fremgå rumbetegnelser på ejendomme med krav om sikkerhedsgodkendelse.
3.5 Lag
Alle entiteter og byggeobjekter i fagmodeller skal have tilknyttet laginformation.
For byggesager: Lagstruktur og -navngivning iht. SLKS template SLKS Templates_Projekt.dwt. Template bruger bips C201, Lagstruktur 2005 som grundlag, men indeholder ikke samtlige lag. Template findes i Rådgiverpakken på Byggeweb.
Bemærk at SLKS Templates_Projekt.dwt indeholder CTB-plotstyles, og afviger således fra bips C201, Lagstruktur 2005 på dette punkt.
3.6 Egenskabsdata
3.6.1 Geometri
Der anvendes ikke egenskabsdata, kun lag, som angivet i ”3.5 Lag”.
3.6.2 Byggeobjekter
Der stilles ikke krav om egenskabsdata.
3.7 Revisionsmarkeringer
Revisionsskyer skal være slettet i de afleverede modelfiler.
3.8 Reference til andre bygningsmodeller (xrefs)
3.8.1 Generelt
SLKS stiller ikke krav til referenceteknik (xrefs), da alle modelfiler skal leveres uden xrefs (’bindet’).
3.8.2 Relative referencestier
3.8.5 Fagmodeller i flere niveauer
3.9 Modelleringsdisciplin
3.9.1 Generelt
Kontinuerte linier må ikke bestå af flere liniestykker, og der må ikke forekomme rester af gamle sammenfaldende linier.
Symboler skal fungere som en sammensat geometrisk enhed med et entydigt navn inden for samme projekt. Ens symboler må ikke have forskellige navne.
Vedrørende visning af symboler for vinduer, døre etc. henvises til ”C213, Tegningsstandarder, Del 2, Arkitekt, 2012”.
En sammensat geometrisk enhed skal dannes gennem brug af blokke. Se ”3.1.4 Byggeobjekt”. Geometri skal modelleres i nøjagtige mål svarende til de fysiske bygningsdele.
Eventuelle afvigelser noteres i modelskiltet.
3.9.2 Byggeobjekter
Byggeobjekter skal modelleres i nøjagtige mål svarende til de fysiske bygningsdele. Byggeobjekter må ikke ek- sploderes til geometri.
Byggeobjekter dannes gennem brug af blokke. Se ”3.1.4 Byggeobjekt”.
Der må ikke afleveres hierarkier af blokke, dvs. blokke må ikke indeholde blokke.
4. Brug af bygningsmodeller
4.1 Generelt
I denne manual refererer ’bygningsmodeller’ til 2D CAD modelfiler. Krav til BIM beskrives særskilt for udvalgte projekter.
Krav herunder er derfor relateret til CAD-modelfiler, som afleveres som as-built.
4.2 Tegningsproduktion
4.2.1 Generelt
Det tilstræbes i videst mulig omfang, at den maksimale plotstørrelse er A3
Hvis A3-formatet giver en ulæselig tegning, anvendes et større format efter skøn.
4.2.3 Filbaserede cad-systemer
Der skal udføres én fil for hvert tegningsnummer.
En tegningsfil må kun indeholde ét tegningsnummer.
Detaljer, diagrammer og skemaer er dog undtaget, da hvert tegningsnummer kan bestå af flere sider.
4.2.4 Tegningsopsætning
4.2.4.1 Generelt
Tegninger skal indeholde:
• Tegningsramme fra template
• Tegningsskilt fra template
• Målestokslineal fra template
• Nordpil fra template
• Reference til landskoordinatsættet jf. 2.2.6.
• Signaturforklaring hvis relevant
• Noter hvis relevant
4.2.4.2 Tegningsramme og tegningsskilt
Der anvendes SLKS- specifikt tegningsskilt fra SLKS Templates_Projekt.dwt, medmindre andet aftales.
4.2.4.3 Målestoksforhold
Målestoksforholdet vælges iht. ”C213, Tegningsstandarder, Del 1, Generelt, 2012, 3.1”.
De anbefalede målestoksforhold er:
1:1000, 1:500, 1:200, 1:100, 1:50, 1:20, 1:10, 1:5, 1:2, 1:1
For anlægskonstruktioner anvendes endvidere:
1: 250, 1:25
For situations- og oversigtsplaner anvendes:
1:2000, 1:4000, 1:5000, 1:10.000, 1:25.000
4.2.6 Notationsfil
Evt. ramme, skilt, modullinjer, koordinatkryds eller lignende afleveres ’bindet’ i as-built materiale.
4.2.9 Digitalt plot
Som låst filformat afleveres PDF.
Som originalformat afleveres DWG med plotstyles defineret som CTB, jf. SLKS Templates_Projekt.dwt.
Bemærk at CTB-plotstyles er en afvigelse fra bips C201, Lagstruktur 2005.
4.4 Konsistenskontrol
4.4.1 Generelt
SLKS kræver, at totalrådgiver har ansvar for løbende konsistens- og kollisionskontrol.
SLKS reserverer ret til at forlange dokumentation for kontrol, hvis der optræder kollisioner(geometrisammenfald) eller manglende konsistens i materialet.
4.4.2 Direkte geometrisammenfald
Denne kontrol omfatter f.eks.:
• Er der geometriske kollisioner mellem bygningsdele?
• Passer vinduer og døre med hullernes størrelse?
• Er der plads til ventilationskanaler, kabelføring m.v.?
4.4.3 Indirekte geometrisammenfald
Denne kontrol omfatter f.eks.:
• Er der plads til isolering rundt om rørene?
• Er der den nødvendige friafstand mellem en konstruktionssamling og de tilstødende konstruktioner?
• Er der den nødvendige arbejdsplads både under udførelse og til vedligeholdelse og drift?
4.4.5 Løsning af konsistensproblemer
4.6.2 Mængder
5. Dokumentation
5.1 Tegningsliste
Totalrådgiveren skal udarbejde en tegningsliste over afleverede tegninger (CAD-filer).
Tegningslisten skal være påført revisionsdato og beskrive hver CAD-fil med følgende minimumsindhold:
• Tegningsnummer
• Filnavn
• Tegningens indhold
• Målestoksforhold
• Dato
• Revisionsdato
• Revisionsbogstav
5.2 Fagmodelliste
5.3 Krydsreferenceskema
6. Udveksling
6.1 Generelt
’Udveksling’ omfatter i denne manual udelukkende aflevering af as-built dokumentation til bygherre.
6.3 Formater
6.3.1 Generelt
Totalrådgiveren er ansvarlig for, at filerne er korrekt oversat til nedenstående formater.
Ved aflevering af 2D materiale anvendes PDF som lukket afleveringsformat, og DWG som åben, redigerbart for- mat til bygherrens fremtidige drift, vedligehold og forvaltning.
Ved aflevering af 3D materiale anvendes 2D-udtræk fra modellen som lukket afleveringsformat (PDF) og rediger- bart format (DWG). Endvidere afleveres 3D model i originalformatet samt IFC som redigerbart format til bygher- rens fremtidige drift, vedligehold og forvaltning.
6.3.2 Opgavespecifikke formater
6.4 Procedurer
6.4.1 Generelt
6.4.2 Afsenderprocedure
Se appendiks.
6.4.3 Modtagerprocedure
6.4.4 Afprøvning af udvekslingsprocedure
6.5 Dokumentation
7. Kontrol
7.1 Generelt
Se appendiks.
7.2 Fil- og mappestruktur
Se appendiks.
7.3 Fagmodeller
7.4 Tegningsfiler
Se appendiks.
7.7 Dokumentation
Se appendiks.
Appendiks
Checkliste ved aflevering af as-built materiale
Totalrådgiver udfører egenkontrol af as-built materiale, herunder filnavngivning og mappestruktur, inden afleve- ring.
Alle projekttegninger afleveres som as-built, medmindre andet aftales med SLKS projektleder. Den fulde tegningsliste fra projektet afleveres sammen med as-built materialet.
Ved aflevering skal følgende kontrolleres.
Denne checkliste afleveres i udfyldt stand på Byggeweb sammen med as-built materialet.
Sæt kryds (X) | Checkpunkter |
Tegningsliste er udarbejdet og opdateret jf. 5.1 Tegningsliste. | |
Filer er korrekt navngivet jf. pkt. 2.1. | |
Filer er i aftalte formater jf. pkt. 6.3.1. | |
Referencer (XREFS) i underliggende niveauer er ’bindet’ til øverste niveau – der er ingen XREFS i det afleverede materiale. | |
DWG-filer er udarbejdet på baggrund af template SLKS Templates_Projekt.dwt. | |
Tegningsskilt fra template er udfyldt med korrekte informationer. | |
Alle filer er renset for tomme lag og ubrugte blokke. | |
Alle filer er renset for fejlbehæftede objekter/entiteter. | |
Alle lag/objekter er tændte. | |
Tegningsstandarder er overholdt, jf. 2.2.4 Xxxxxxxx, 2.6.1 Tekster, 2.6.2 Målsætning, 3.9.1 Generelt og 4.2.4.3 Målestoksforhold. | |
Skalering er korrekt, jf. 4.2.4.3 Målestoksforhold. | |
DWG-filer Indeholder referencepunkter i henhold til landskoordinatsættet jf. 2.2.6. | |
Viruskontrol er foretaget på alle filer, som afleveres. | |
Alt materiale er afleveret i mappen D2 – aflevering på Byggeweb. |
Dato | Kontaktoplysninger |
Navn: Email: Telefon: |
Bilag 3 til SLKS IKT aftale
SLKS specifikation
For aflevering af drifts- og vedligeholdsoplysninger
Version 1.0 - 6. juni 2016
Versionshistorik
Version | Gældende fra | Kommentarer |
Version 0.9 | 23-05-2016 | Udkast |
Version 0.91 | 26-05-2016 | Udkast; rettelser udført efter møde med teknikchef Xxxxxx Xxxxxx |
1. Orientering
Formålet med denne specifikation er at sikre, at driftsorganisationen overdrages det bedst mulige vidensgrund- lag for den fremadrettede drift og vedligehold (herefter D&V) af bygninger og installationer.
Afleveret materiale skal medvirke til, at garantiforpligtelser og myndighedskrav overholdes, at bygningsdele og installationer opretholdes i bedst mulige stand, og at omkostninger til D&V minimeres.
Denne specifikation beskriver således udfaldskrav til D&V-materiale, leveret som dokumentation til Slots- og Kulturstyrelsen. D&V materiale leveres inden endt entreprise jf. figur. Undtaget er kontrol- og indreguleringsrap- porter samt anden dokumentation, som kun kan udarbejdes efter idriftsættelse.
Xxxxxxx for dokumentationens aflevering, godkendelse og evt. fejlrettelser fremgår af IKT-aftalen.
2. Proces for aflevering
*Relevante D&V data: se næste afsnit
3. Krav til afleveret D&V materiale
3.1 Omfang
Der afleveres relevant D&V dokumentation.
Relevante bygningsdelsbeskrivelser
Der leveres bygningsdelsbeskrivelser for:
• Bygningsdelstyper beskrevet i SLKS Standarder (bilag 1 til IKT-aftalen)
• Bygningsdele omfattet af garantiforpligtelse
• Bygningsdele omfattet af myndighedskrav, fx lovpligtige eftersyn
Relevante vedligeholdsaktiviteter
Der leveres beskrivelser af vedligehold som udføres på ovenstående bygningsdele med følgende formål:
• Overholde garanti
• Efterkomme myndighedskrav
• Sikre den angivne levetid.
Relevante dokumenter
D&V-dokumentationen skal som udgangspunkt indeholde følgende:
Ref. | Emne | Format |
a | Stamdata pr. bygningsdel | Indtastet i SLKS Excel skema |
b | Vedligeholdsaktiviteter pr. bygningsdel med interval | Indtastet i SLKS Excel skema |
c | System- og anlægstegninger samt processkemaer | Som vedlagte dokumenter |
d | Prøvningsdokumentation | Som vedlagte dokumenter |
e | Indreguleringsrapporter | Som vedlagte dokumenter |
f | Certifikater herunder CE mærkning | Som vedlagte dokumenter |
g | Funktionsbeskrivelser | Som vedlagte dokumenter |
h | Driftsvejledning | Som vedlagte dokumenter |
i | Vedligeholdelsesanvisning | Som vedlagte dokumenter |
j | Reparations- og udskiftningsanvisninger | Som vedlagte dokumenter |
k | Driftsoplysninger herunder specifikke energiforbrug | Som vedlagte dokumenter |
l | Testrapporter og kontrolrapporter | Som vedlagte dokumenter |
m | Servicekontrakter | Som vedlagte dokumenter |
n | Adgangsforhold for servicering | Som vedlagte dokumenter |
o | Risikovurdering af maskinanlæg | Som vedlagte dokumenter |
3.2 Indtastning af bygningsdele og vedligeholdsaktiviteter
Excel skemaet IKT-5_Skema_Aflevering af bygningsdele og vedligeholdsaktiviteter er et bilag til IKT-aftalen og indeholder felter til indtastning af bygningsdele og vedligeholdsaktiviteter, jf. 3.1 Omfang.
Skemaet er inddelt i felter, således at det umiddelbart kan importeres i SLKS’ drift- og vedligeholdssystem.
Indtastning af bygningsdele
Der indtastes kun bygningsdele, som har relevante vedligeholdsaktiviteter tilknyttet. Der indtastes placering (kolonne A-D) og stamdata (kolonne E-L).
Identiske bygningsdele skal kun opføres på én række; antal angives i kolonne G.
Anlæg og komponenter
Navn på anlæg indtastes altid for såvel anlæg som komponenter.
Bemærk at anlægsnavn skal være sigende og unik indenfor projektet.
Komponenter indtastes, så de danne sammenhængende rækker med anlægget. Eksempel:
Anlæg | Komponenter |
Anlæg A | - |
Anlæg A | Komponent A1 |
Anlæg A | Komponent A2 |
Anlæg A | Komponent A3 |
Anlæg B | - |
Anlæg B | Komponent B1 |
etc. |
Der indtastes kun komponenter, som har relevante vedligeholdsaktiviteter tilknyttet.
Indtastning af vedligeholdsaktiviteter
Vedligeholdsaktiviteter indtastes i tilknytning til bygningsdelen.
Hvis der er flere vedligeholdsaktiviteter på samme bygningsdel, indsættes flere rækker. Eksempel:
Anlæg | Komponenter | Vedligeholdsaktiviteter |
Anlæg A | - | Vedligeholdsaktivitet A.1 |
Anlæg A | Komponent A1 | Vedligeholdsaktivitet A1.1 |
Vedligeholdsaktivitet A1.2 | ||
Vedligeholdsaktivitet A1.3 | ||
Anlæg A | Komponent A2 | Vedligeholdsaktivitet A2.1 |
Anlæg B | - | Vedligeholdsaktivitet B.1 |
Anlæg B | Komponent B1 | Vedligeholdsaktivitet B1.1 |
etc. |
Titel på vedligeholdsaktivitet skal være sigende og referere til den omfattede bygningsdel. Eksempel: ’Lovpligtig eftersyn af elevator’.
Arbejdsbeskrivelse skal være så kortfattet som muligt, men stadig fyldestgørende. Arbejdsbeskrivelsen skal normalt ikke indehold detaljere af- og påmomnteringsvejledninger og lign. Arbejdsbeskrivelser som blot henviser til produktblad, vedligeholdsvejledning el. lign., accepteres ikke.
3.3 Dokumenter
De afleverede dokumenter for en given bygningsdel omfatter SLKS Excel skema og alle øvrige dokumenter som skal anvendes i den efterfølgende drift.
Hver virksomheds IKT-ansvarlig jf. skemaet IKT organisation (bilag til IKT-aftale) skal kvalitetssikre egne data inden aflevering.
Projektets IKT-koordinator skal sikre, at materiale er uploadet korrekt i projektweb, at skemaer er udfyldt, og at aftalte krav til filnavngivning er overholdt.
Dokumenter afleveres i aftalt mappe på projektweb jf. IKT-aftale. Mappen navngives med entreprisenummer. Medmindre andet er aftalt, afleveres alt materiale for en given entreprise i den samme mappe.
Samlede produktkataloger m.v. accepteres ikke som del af D&V materialet; kun de sider der er relevante for driften afleveres. PDF filer m.v. adskilles, så der kun afleveres relevante sider.
Hvis der er mere end én af samme bygningsdel (type og fabrikat), skal der kun afleveres ét eksemplar af D&V- materialet for bygningsdelen, og navngivningen skal indeholde komponentnavnet for den komponent med det laveste løbenummer. Hvis der ikke er brugt fortløbende løbenummer for ens komponenter, skal navngivningen godkendes af SLKS.
Som udgangspunkt ønsker SLKS, at alle filerne er opdelt således, at ét dokument omfatter én bygningsdel eller bygningsdelstype. Hvis der undtagelsesvist afleveres dokumenter, som indeholder fælles D&V-beskrivelser for flere bygningsdele eller installationer, skal dokumentet indeholde en forside med oversigt over de omfattede bygningsdele og anlægsnavne samt indholdsfortegnelse og sidenummerering.
3.4 Filnavngivning
Filer navngives som vist:
Note vedr. SLKS Klassifikationsnummer: Jf. SLKS Standarder (bilag til IKT aftalen) Note vedr. Underkomponent, navn: Udelades på anlæg/hovedkonstruktioner
Appendiks
Checkliste ved aflevering af D&V materiale
IKT-koordinator udfører egenkontrol af D&V materiale, herunder filnavngivning og mappestruktur, inden afleve- ring.
Ved aflevering skal følgende kontrolleres.
Denne checkliste afleveres i udfyldt stand på Byggeweb sammen med as-built materialet.
Sæt kryds (X) | Checkpunkter |
I SLKS Excelskema: Påkrævet felter er udfyldt | |
I SLKS Excelskema: Der er forståelig sammenhæng mellem bygningsdele og vedligeholdsaktiviteter | |
Alle dokumenter er afleveret i korrekt mappe svarende til entreprise | |
Krav til filnavngivning er overholdt. | |
Viruskontrol er foretaget på alle filer, som afleveres. | |
Dato | Udfyldt af |
Navn: Email: Telefon: |
IKT-organisation
Bilag 4 til SLKS IKT aftale Version 1.0 - 6. juni 2016
Projekt ID: | Dato: | ||||||
Byggesag: | Revision: | ||||||
Rolle i projektet | Funktion i egen organisation | Firma | Navn | Telefon | CAD system | Vers | |
IKT-koordinator, projekteringsledelse (overordnet ansvar jf. IKT-aftale) | |||||||
KONTAKTPERSONER | |||||||
IKT-kontakt, arkitekt - bygninger | |||||||
IKT-kontakt, arkitekt - landskab | |||||||
IKT-kontakt, ingeniør - konstruktioner | |||||||
IKT-kontakt, ingeniør - installationer | |||||||
(flere fag tilføjes efter behov) | |||||||
Projektweb administrator | CAD-ansvarlige | SLKS | Olga Muhsin | 3392 6254 | |||
Version | Kommnetarer | Gældende fra |
Version 0.9 | Udkast | 23-05-2016 |
Version 1.0 | Gældende | 06-06-2016 |
Skema til aflevering af bygningsdele og vedligeholdsaktiviteter - Bilag 5 til SLKS IKT aftale
Byggesag: | (Navn som på projektweb) | Versionshistorik | ||||||||||||||||||
SLKS byggesagsnr.: | Dato: | |||||||||||||||||||
SLKS journalnr.: | Revision: | |||||||||||||||||||
Entreprisenr.: | Udfyldt af: | |||||||||||||||||||
Evt. bemærkning: | SLKS KS, initialer: | |||||||||||||||||||
Felter markeret med * er påkrævet Se i øvrigt bilag 3_SLKS DV afleveringsspecifikation og faneblad VEJLEDNING SLKS version 1.0 (06.06.2016) | ||||||||||||||||||||
Placering | Stamdata | Vedligeholdsaktiviteter pr. bygningsdel 1 række pr. vedligeholdsaktivitet. Ved flere vedligeholdsaktiviteter på én bygningsdel, gentages bygningsdelen jf. bilag 3. | ||||||||||||||||||
Ejendom med SLKS ejendomsnr. (kun valg fra liste) | Bygningsnr. og -navn (kun valg fra liste - ejendom skal vælges først) | ( valg fra liste jf. vejledning) | (Fritekst) | (Fritekst) | Klassifikationsnr. fra DaluxFM jf. gult faneblad (kun valg fra liste) | Unikt ID, påkrævet hvis denne asset skal optræde i CTS | Sigende navn, som kan vises i lister (fritekst) | Kun underkomponenter med beskrevne D&V aktiviteter jf.. bilag 3. Husk at notere anlægsnavn på samme linje | Tal | (fritekst) | (fritekst) | Beskriv det område, anlægget forsyner (kun hvis relevant) | Doku- menter afleveret | Sigende navn, som kan vises i lister (fritekst) | Kortfattet beskrivelse af D&V aktivtiviteten - ingen henvisninger til dokumenter (fritekst) | Interval pr. vedligeholdsaktivitet. (Indtast tal tv., vælge tidsrum th.) | ||||
Ejendom* | Bygning* | Etage | Tegningshenvisning / rumnummer* | Kommentar til placering | Klassifikation* | CTS ID(*) | Anlægsnavn* | Underkomponentnavn | Xxxxx* | Fabrikat | Supplerende beskrivelse | Forsyningsområde | Filer (X) | Titel på vedligeholdsaktivitet* | Arbejdsbeskrivelse* | Interval* | Garanti- relateret (X)* | Lov- pligtig (X)* | ||
gang(e) pr. | uge | |||||||||||||||||||
gang(e) pr. | uge | |||||||||||||||||||
gang(e) pr. | uge | |||||||||||||||||||
gang(e) pr. | uge | |||||||||||||||||||
gang(e) pr. | uge | |||||||||||||||||||
gang(e) pr. | uge | |||||||||||||||||||
gang(e) pr. | uge | |||||||||||||||||||
gang(e) pr. | uge | |||||||||||||||||||
gang(e) pr. | uge | |||||||||||||||||||
gang(e) pr. | (vælg) | |||||||||||||||||||
gang(e) pr. | (vælg) | |||||||||||||||||||
gang(e) pr. | (vælg) | |||||||||||||||||||
gang(e) pr. | (vælg) | |||||||||||||||||||
gang(e) pr. | (vælg) | |||||||||||||||||||
gang(e) pr. | (vælg) | |||||||||||||||||||
gang(e) pr. | (vælg) | |||||||||||||||||||
gang(e) pr. | (vælg) | |||||||||||||||||||
gang(e) pr. | (vælg) | |||||||||||||||||||
gang(e) pr. | (vælg) | |||||||||||||||||||
gang(e) pr. | (vælg) | |||||||||||||||||||
gang(e) pr. | (vælg) | |||||||||||||||||||
gang(e) pr. | (vælg) | |||||||||||||||||||
gang(e) pr. | (vælg) | |||||||||||||||||||
gang(e) pr. | (vælg) | |||||||||||||||||||
gang(e) pr. | (vælg) | |||||||||||||||||||
gang(e) pr. | (vælg) | |||||||||||||||||||
gang(e) pr. | (vælg) | |||||||||||||||||||
gang(e) pr. | (vælg) | |||||||||||||||||||
gang(e) pr. | (vælg) | |||||||||||||||||||
gang(e) pr. | (vælg) | |||||||||||||||||||
gang(e) pr. | (vælg) | |||||||||||||||||||
gang(e) pr. | (vælg) | |||||||||||||||||||
gang(e) pr. | (vælg) | |||||||||||||||||||
gang(e) pr. | (vælg) | |||||||||||||||||||
gang(e) pr. | (vælg) | |||||||||||||||||||
gang(e) pr. | (vælg) | |||||||||||||||||||
gang(e) pr. | (vælg) | |||||||||||||||||||
gang(e) pr. | (vælg) | |||||||||||||||||||
gang(e) pr. | (vælg) | |||||||||||||||||||
gang(e) pr. | (vælg) | |||||||||||||||||||
gang(e) pr. | (vælg) | |||||||||||||||||||
gang(e) pr. | (vælg) | |||||||||||||||||||
gang(e) pr. | (vælg) | |||||||||||||||||||
gang(e) pr. | (vælg) | |||||||||||||||||||
gang(e) pr. | (vælg) | |||||||||||||||||||
gang(e) pr. | (vælg) | |||||||||||||||||||
gang(e) pr. | (vælg) | |||||||||||||||||||
gang(e) pr. | (vælg) | |||||||||||||||||||
gang(e) pr. | (vælg) | |||||||||||||||||||
gang(e) pr. | (vælg) | |||||||||||||||||||
gang(e) pr. | (vælg) | |||||||||||||||||||
gang(e) pr. | (vælg) | |||||||||||||||||||
gang(e) pr. | (vælg) | |||||||||||||||||||
gang(e) pr. | (vælg) | |||||||||||||||||||
gang(e) pr. | (vælg) | |||||||||||||||||||
gang(e) pr. | (vælg) | |||||||||||||||||||
gang(e) pr. | (vælg) | |||||||||||||||||||
gang(e) pr. | (vælg) | |||||||||||||||||||
gang(e) pr. | (vælg) | |||||||||||||||||||
gang(e) pr. | (vælg) | |||||||||||||||||||
gang(e) pr. | (vælg) | |||||||||||||||||||
gang(e) pr. | (vælg) | |||||||||||||||||||
gang(e) pr. | (vælg) | |||||||||||||||||||
gang(e) pr. | (vælg) | |||||||||||||||||||
gang(e) pr. | (vælg) | |||||||||||||||||||
gang(e) pr. | (vælg) | |||||||||||||||||||
gang(e) pr. | (vælg) | |||||||||||||||||||
gang(e) pr. | (vælg) | |||||||||||||||||||
gang(e) pr. | (vælg) | |||||||||||||||||||
gang(e) pr. | (vælg) | |||||||||||||||||||
gang(e) pr. | (vælg) | |||||||||||||||||||
gang(e) pr. | (vælg) | |||||||||||||||||||
gang(e) pr. | (vælg) | |||||||||||||||||||
gang(e) pr. | (vælg) | |||||||||||||||||||
gang(e) pr. | (vælg) | |||||||||||||||||||
gang(e) pr. | (vælg) | |||||||||||||||||||
gang(e) pr. | (vælg) | |||||||||||||||||||
gang(e) pr. | (vælg) | |||||||||||||||||||
gang(e) pr. | (vælg) | |||||||||||||||||||
gang(e) pr. | (vælg) | |||||||||||||||||||
gang(e) pr. | (vælg) | |||||||||||||||||||
gang(e) pr. | (vælg) | |||||||||||||||||||
gang(e) pr. | (vælg) | |||||||||||||||||||
gang(e) pr. | (vælg) | |||||||||||||||||||
gang(e) pr. | (vælg) | |||||||||||||||||||