Varekøbskontrakt vedr: Frispormærker
Varekøbskontrakt vedr: Frispormærker
Indhold
4 Leverings- og betalingsbetingelser 4
5 Ordentlighed og tavshedspligt 4
6 Forsikring, erstatning og værneting 5
Varekøbskontrakt Frispormærker
1 Parterne
Mellem
Banedanmark
Xxxxxxx Xxxxxxxx Gade 43 DK-1577 København V
CVR nr. 18632276
i det følgende benævnt ”Banedanmark” og
[Leverandøren]
i det følgende benævnt ”Leverandøren”
Banedanmarks kontaktperson er Xxxxxx Xxxxxxxx-Tougaard xxxx@xxxx.xx
Leverandørens kontaktperson er [kontaktperson]
2 Kontraktens genstand
Kontrakten omhandler leverance af frispormærker som beskrevet i Banedanmarks tekniske betingel- ser jf. Bilag 2.
3 Pris og kvalitet
Varernes pris og kvalitet skal svare til det i tilbuddet angivne. Leverandøren er direkte ansvarlig for, at varerne har den kvalitet man med rimelighed kan forvente ud fra tilbuddet og god branchestandard, og at de er egnede til Banedanmarks brug.
Pris er i DKK, eks. moms, og inkluderer emballage, fragt, dokumentation og alle andre omkostninger ved at levere varerne. Såfremt ændrede danske offentlige afgifter påvirker leverandørens omkostnin- ger direkte forbundet med varen, reguleres prisen derefter. Såfremt aftalen forlænges ud over den ind- ledende løbetid, fremskrives prisen som beskrevet under ”aftaleperioden”. Derudover er prisen fast i aftalens løbetid.
4 Leverings- og betalingsbetingelser
For aftalen gælder Banedanmarks generelle indkøbsbetingelser1. Herunder, at:
a) Indkøbsordrer besvares med ordrebekræftelse senest 5 arbejdsdage efter afsendelse af indkøbs- ordre. Den skal indeholde indkøbsordre, indkøbsordre position, Banedanmarks varenummer, beskrivelse, antal, enhed, pris leveringsdato, incoterms og leveringsadresse. Ordrebekræftelsen skal sendes til indkøber.
b) Varer leveres iht. til den angivne incoterm aflæsset på den angivne adresse i Danmark, eller af- hentet af Banedanmark efter aftale. Varen skal følges af en følgeseddel med indkøbsordre, ind- købsordreposition beskrivelse af varen og antal.
c) Fakturaer sendes i elektronisk format i OIOUBL til:
Banedanmark Bogholderiet
Xxxxxxx Xxxxxxxx Gade 43 1577 København V
Att.: [Navn på modtager af faktura] Banedanmarks EAN-nummer: 5798000893207
Fakturaer mærkes med Banedanmarks referenceperson, kontraktidentifikation: kontrakt nr. evt. kon- trakttitel og indkøbsordre position på indkøbsordrenummer (IO-nr.).
Fakturering kan tidligst ske efter levering har fundet sted.
Betalingsbetingelserne er 30 dage regnet fra det tidspunkt, hvor Leverandøren har afsendt elektronisk faktura. Betaling sker ved bankoverførsel. Træk på Banedanmarks konto på sidste rettidige betalingsdag betragtes som rettidig betaling. Ved for sen betaling er Leverandøren berettiget til rente i overensstem- melse med rentelovens regler.
d) Ved for sen eller mangelfuld levering kan Banedanmark skriftligt pålægge leverandøren en bod på 0,5% af købet per påbegyndt arbejdsdag indtil levering er foretaget eller udbedret. Medmindre andet aftales, betales pålagt bod ugevis efter forsinkelsens opståen efter skriftligt påkrav fra Banedanmark. Banedanmark er berettiget til at foretage modregning for pålagt bod i leverandørens krav på betalinger fra Banedanmark. Den samlede bodsbetaling kan ikke over- stige 25 % af kontraktsummen.
e) For fragt gælder følgende: Fragt er indeholdt i prisen
f) Leverandøren er forpligtet til at tilvejebringe instruktionsmateriale på dansk eller engelsk, her- under brugsanvisninger og anden relevant produktspecifikation.
5 Ordentlighed og tavshedspligt
Leverandøren skal løbende orientere Banedanmark om alle forhold, der skønnes af væsentlig betydning for Banedanmark i relation til opfyldelse af Kontrakten.
1 xxxxx://xxxx.xx/-/xxxxx/Xxxx/Xxxxxxxxxxx/Xxxxxxx/Xxxxxxxxxxxxxxxxxxx/Xxxxxxxxxxxx-xxxxxxxxx-xxx- koebsbetingelser.pdf
Leverandøren skal overholde gældende dansk ret, og skal inden leverancen påbegyndes have alle nød- vendige og forventelige tilladelser og godkendelser fra relevante myndigheder.
Leverandøren skal desuden overholde de gældende regler om social ansvarlighed som anført i Banedan- marks CSR-bilag (vedlagt).
Begge parter, deres medarbejdere og eventuelle underleverandører er forpligtet til at hemmeligholde enhver viden og oplysning, som de måtte komme i besiddelse af vedrørende den anden parts kommer- cielle og personalemæssige forhold, tekniske forhold mv.
Tavshedspligten påhviler også parterne, deres medarbejdere og eventuelle underleverandører efter Kon- traktens ophør uanset årsagen hertil.
Brud på tavshedspligten betragtes som væsentlig misligholdelse af Kontrakten.
6 Forsikring, erstatning og værneting
Leverandøren erklærer ved sin underskrift på nærværende Kontrakt at have tegnet sædvanlige lovplig- tige forsikringer, herunder produktansvarsforsikring, der dækker Leverandørens ansvar under nærvæ- rende kontrakt. Forsikringens dækningsomfang skal svare til det sædvanlige i branchen og være til- strækkelig til at dække Leverandørens fulde økonomiske ansvar efter Kontrakten, herunder de af Kon- trakten omfattede ydelser.
Såfremt forsikringsselskabet er udenlandsk, skal forsikringsselskabet skriftligt erklære, at forsikrings- selskabet vil overholde gældende dansk ret og ved behandling af en skade efterleve danske domme og voldgiftskendelser på området. Ligeledes skal forsikringsselskabet erklære, at selskabet kan medind- drages ved søgsmål ved danske domstole eller voldgiftsnævn.
Ved sin underskrift på Kontrakten garanterer Leverandøren, at sådanne forsikringer er tegnet og i kraft. Leverandøren skal på Banedanmarks anmodning dokumentere, at kravet om forsikringer er opfyldt og at forsikringsselskabet har, afgiver ovennævnte erklæringer vedrørende danske retsforhold.
Såfremt Leverandøren lader dele af arbejdet udføre af underleverandører, er Leverandøren forpligtet til at sørge for, at underleverandørerne på samme måde opfylder kravene til forsikringsdækning.
Leverandøren og dennes eventuelle underleverandører er forpligtet til at opretholde sædvanlig produkt- ansvarsforsikring og til at opretholde denne forsikring i det leveredes levetid.
Begge parter er erstatningsansvarlige for den anden parts direkte tab efter dansk rets almindelige regler.
Kontrakten reguleres efter dansk ret. Banedanmark har alene værneting ved Retten i København. Ba- nedanmark kan lægge sag an ved Retten i København, eller ved den ret som omstændighederne fore- skriver.
7 Aftaleperioden
Kontrakten træder i kraft den 1. april 2021
Kontrakten ophører efter 48 måneder. Ved skriftlig meddelelse senest 3 måneder før ophør, kan Ba- nedanmark forlænge kontrakten med 24 måneder. Kontrakten kan herefter forlænges yderligere én
gang, således at kontrakten kan forlænges i alt to gange. Ved forlængelse kan Leverandøren fremsende ny prisliste, hvor prisen er indekseret ved det senest før forlængelsen udkomne relevante indeks fra Danmarks Statistik sammenholdt med indekset 12 måneder tidligere.
Kontraktens ophør berører ikke gyldigheden af kontraktbestemmelser (om ansvar, tavshedspligt mv.), som har til formål at være gældende også efter Kontraktens ophør.
8 Ophævelse
Banedanmark kan straks ophæve Kontrakten helt eller delvist, hvis Leverandøren væsentligt mislighol- der denne.
Følgende forhold, men ikke begrænset dertil, anses altid for væsentlig misligholdelse, der berettiger Banedanmark til at ophæve ordren:
a) Hvis den maksimale bodsbegrænsning er nået.
b) Hvis leverandøren misligholder sine forpligtelser i henhold til Kontrakten og Leverandøren ikke har afhjulpet manglerne inden for rimelig tid efter modtagelse af skriftligt påkrav herom.
c) Hvis misligholdelser, der hver for sig ikke udgør en væsentlig misligholdelse, samlet set er væsentlige for Banedanmark.
Banedanmark kan straks ophæve Kontrakten helt eller delvist, hvis leverandøren væsentligt mislighol- der denne.
Følgende forhold, men ikke begrænset dertil, anses altid for væsentlig misligholdelse, der berettiger Banedanmark til at ophæve Kontrakten:
1) Hvis der gentagne gange konstateres væsentlige mangler ved leverancen.
2) Hvis der gentagne gange konstateres væsentlige forsinkelser.
3) Hvis der gentagne gange konstateres tilfælde af den samme type misligholdelse, der hver for sig ikke udgør en væsentlig misligholdelse, men betragtet samlet set udgør en væsentlig mis- ligholdelse.
4) Hvis Banedanmark bliver mødt med et berettiget krav fra tredjemand som følge af krænkelse af tredjemandsrettigheder ved Banedanmarks erhvervelse eller anvendelse af varen, og ikke kan bringe krænkelsen til ophør.
5) Leverandørens ophør med den virksomhed, som Kontrakten vedrører, eller indtræden af andre omstændigheder, der bringer Kontraktens rette opfyldelse i alvorlig fare.
9 Force Majeure
Hverken leverandøren eller Banedanmark skal i henhold til nærværende Kontrakt anses for ansvarlig over for den anden part, for så vidt ansvaret skyldes forhold, der ligger uden for partens kontrol, og som parten ikke ved Kontraktens underskrift burde have taget i betragtning og ej heller burde have undgået eller overvundet.
a) Xxx der med rimelighed forebygges vil fx Corona afledte forhindringer ikke ses som Force majeure.
b) Forhold hos en underleverandør anses kun for force majeure, såfremt der for underleverandøren foreligger en hindring, der omfattes af foranstående, og som Leverandøren ikke burde have undgået eller overvundet.
c) Force majeure ved forsinkelse kan højst gøres gældende med det antal arbejdsdage, som force majeure situationen varer. Såfremt en tidsfrist for Leverandøren udskydes på grund af force majeure, udskydes de betalinger, der knytter sig dertil, tilsvarende.
d) Force majeure kan kun påberåbes, såfremt den pågældende part uden ugrundet ophold efter, at force majeure situationen er indtrådt, har givet skriftlig meddelelse herom til den anden part samt anførelse af den tidsmæssige udstrækning heraf. Parten skal endvidere senest 10 (ti) ar- bejdsdage efter, at force majeure situationen er indtrådt, fremsender detaljeret dokumenta- tion/redegørelse til den anden part om force majeure situationen.
e) Den part, der ikke er ramt af force majeure situationen, er berettiget til at hæve Kontrakten, såfremt leverancen overskrides med 90 (halvfems) arbejdsdage som følge af force majeure.
10 Kontraktens bilag
• Bilag 1: Evt. Spørgsmål og svar i konkurrenceperioden
• Bilag 2: Tekniske betingelser (Tekniske krav til Banedanmarks frispormærker Version: 01.00)
• Bilag 3: Tilbudsliste
• Bilag 4: Arbejdstagerrettigheder og social ansvarlighed CSR
11 Underskrifter
For Leverandøren For Banedanmark