Betingelser
Betingelser
Betingelser
1. Anvendelse 2
1a. Definitioner 2
2. Levering og betaling 2
2a. Webhotel, mailhotel og server 2
2b. Micusto Cloud 2
3c. WebFirewall 3
3. Ændring af abonnement 4
4. Fortrydelse Micusto Cloud / WebFirewall 4
4a. Micusto Cloud 4
4b. WebFirewall 4
5. Generelt 5
6. Drift og overvågning 5
7. Indhold og ressourceforbrug 6
8. Applikationer/scripts 6
9. Domæneregistrering 7
10. Support 7
11. Udvikling 8
12. Registrerede kundedata 8
12a. Referencer og kommunikation 8
12b. Fortrolighed 8
13. Underleverandører 8
14. Overdragelse 8
15. Databeskyttelse 9
16. Ansvar og erstatning 9
17. Rettigheder til data 9
18. Ændring af betingelser 9
19. Privatlivspolitik 10
20. Virksomheden 10
1. Anvendelse
Nærværende forretningsbetingelser for Netkant ApS (i det følgende ”Netkant”) gælder for ethvert salg eller leverance fra Netkant og finder anvendelse når kunden er registreret med et gyldigt og aktivt
CVR-nummer hos det Centrale Virksomhedsregister i Danmark eller tilsvarende virksomhedsregister i et andet land. Kunden er den, som Netkant indgår aftale med.
a. Definitioner
"IT-services" indebærer alle af kundens anvendte løsninger og produkter fra Netkant, herunder server, webhotel, mailhotel, Micusto Cloud og WebFirewall samt alle af Netkants udbudte hosting services.
Micusto Cloud er Netkants cloud hosting platform til webapplikationer. Et Micusto Cloud “space" er en instans af en webapplikation, som logisk er en samling af filer, scripts og database. WebFirewall er Netkants sikkerheds-platform.
2. Levering og betaling
Ved kundens afgivelse af ordre eller accept af abonnementaftale, accepterer kunden samtidig nærværende forretningsforbetingelser.
a. Webhotel, mailhotel og server
Ved webhotel, mailhotel og server abonnement forudfaktureres abonnementet, medmindre andet er aftalt, for et år ad gangen og kan til enhver tid opsiges af kunden skriftligt med 30 dages varsel, hvorefter Netkant fremsender en bekræftelse. Ved opsigelse refunderes evt. restbeløb for abonnementet ikke.
Abonnementet løber fra oprettelse 12 måneder frem. Herefter forlænges abonnementet automatisk hver 12. måned til en ny abonnementsperiode.
Rekurrerende abonnementer betales af kunden med enten kreditkort, faktura med FI-nummer, bankoverførsel eller EAN.
b. Micusto Cloud
Ved Micusto Cloud abonnement for et space eller en anden service i Micusto Cloud udføres betaling via kundens kontrolpanel til Micusto Cloud med mulighed for automatisk betaling eller éngangsbetaling med kreditkort til kundens kontobalance i forbindelse med oprettelse eller fornyelse af et Micusto Cloud abonnement.
Indbetalinger til kundens kontobalance refunderes ikke. Betalingsoplysningerne, kortnummer m.v kan ændres eller slettes i kundens kontrolpanel. Ved sletning af kortnummer og manglende betaling modtager kunden påmindelse med e-mail. Udebliver betaling spærres kundens adgang til kontrolpanelet og
abonnementer suspenderes og slettes.
Et Micusto Cloud abonnement opkræves for 1 måned ved oprettelse og fornyelse. Kunden er ansvarlig for rettidigt, inden et abonnements udløb, at indbetale til kundens egen kontobalance i kontrolpanelet, enten via automatisk kreditkortbetaling eller éngangsbetaling med kreditkort. Abonnementets start er datoen ved oprettelse af IT-servicen (jf. punkt 1.1), bindingsperiode er minimum 1 måned, f.eks. fra 14/8 til 13/9.
Ved automatisk kreditkortbetaling trækkes beløb svarende til beløbet for kommende fornyelser på kundens konto (Upcoming renewals). Beløbet er det samlede beløb for fornyelse af alle abonnementer på kundens konto. Der trækkes kun, hvis der ikke er dækning på kundens kontobalance. Det er altid muligt at se kontobalance samt beløbet for kommende fornyelser i kundens kontrolpanel.
Med automatisk betaling aktiveret og en negativ kontobalance, så trækkes penge automatisk på kundens kreditkort til at dække underskudet. Beløbet, som trækkes på kundens konto afhænger af den akkumulerede sum til fornyelse for alle abonnementer eller evt. overforbrug jf. specifikationer på abonnementerne.
Kunden modtager påmindelse med e-mail, når en oprettelse, automatisk fornyelse eller ændring af abonnement har fundet sted, kvittering på betalingen kan findes i kundens kontrolpanel. Netkant gemmer ikke kundens kortoplysninger.
Et Micusto Cloud abonnement effektueres umiddelbart efter oprettelse, hvor gældende beløb for det valgte abonnement for 1 måned bliver trukket samtidig fra kundens kontobalance i kontrolpanelet.
Betaling for Micuto Cloud abonnement kan efter aftale ske via alm. faktura på e- mail/EAN. Evt. ekstra omkostninger ved højere forbrug end inklusiv i abonnement faktureres separat. Faktura på
e-mail/EAN pålægges administrationsgebyr.
c. WebFirewall
Ved et WebFirewall abonnement opkræves for 1 måned ved oprettelse og fornyelse. Kunden er ansvarlig for rettidigt, inden et abonnements udløb, at sikre betaling via automatisk kreditkortbetaling. Abonnementets start er datoen ved oprettelse af IT-servicen (jf. punkt 1.1), bindingsperiode er minimum 1 måned, f.eks. fra 14/8 til 13/9.
Betaling for WebFirewall abonnementer refunderes ikke. Betalingsoplysningerne, kortnummer m.v kan ændres eller slettes i
kundens kontrolpanel xxxxxxx.xxxxxxxxxxxxxx.xxx. Ved sletning af kortnummer og manglende betaling modtager kunden påmindelse med e-mail. Udebliver betaling spærres kundens adgang til kontrolpanelet og abonnementer suspenderes og slettes. Et WebFirewall abonnement effektueres umiddelbart efter oprettelse, hvor gældende beløb for det valgte abonnement for 1 måned bliver trukket automatisk fra kundens betalingskort.
Kunden modtager påmindelse med e-mail, når en oprettelse, automatisk fornyelse eller ændring af abonnement har fundet sted, kvittering på betalingen kan findes i kundens kontrolpanel. Netkant gemmer ikke kundens kortoplysninger.
3. Ændring af abonnement
Et webhotel, mailhotel og server abonnement kan til enhver tid ændres til en anden type. Eventuel forudbetalt beløb modregnes ny kostpris. Der tilbagebetales ikke differencer til billigere abonnementer i en allerede påbegyndt abonnementsperiode.
Ændring af et webhotel, mailhotel og server abonnement til et andet abonnement kan kun ske og være gældende fra næstkommende måned. Webhotel, mailhotel og server abonnementer kan til enhver tid ændres uden administrationsgebyr.
4. Fortrydelse Micusto Cloud / WebFirewall
a. Micusto Cloud
Fortrydes en oprettelse af et Micusto Cloud abonnement er det muligt at slette abonnementet med det samme i kundens kontrolpanel, restbeløb for resterende indeværende abonnementsperiode på 1 måned refunderes ikke, men indestår på kontobalancen.
Et Micusto Cloud abonnement kan til enhver tid annulleres ved at slette abonnementet i kundens kontrolpanel indtil dagen før fornyelse. Herefter fjernes abonnementet med det samme fra kundens konto.
Et Micusto Cloud abonnement kan til enhver tid ændres til en anden type i kundens kontrolpanel. Ved ændring til et større Micusto Cloud abonnement justeres pris for abonnementet fra datoen for opgraderingen, og kundens kontobalance trækkes for den nye pris i den resterende indeværende abonnementsperiode. Ved nedgradering justeres pris først fra næste abonnementsperiodes start til den nye pris.
b. WebFirewall
Fortrydes en oprettelse af et WebFirewall abonnement er det muligt at slette abonnementet med det samme i kundens
kontrolpanel, restbeløb for resterende indeværende abonnementsperiode på 1 måned refunderes ikke.
Et WebFirewall abonnement kan til enhver tid annulleres ved at slette abonnementet i kundens kontrolpanel indtil dagen før fornyelse. Herefter fjernes abonnementet med det samme fra kundens konto.
5. Generelt
Ønsker Netkant at opsige et abonnement uden brud på nærværende betingelser kan dette ske med 30 dages skriftlig varsel, restance svarende til resterende abonnement tilbagebetales til kunden.
Kunden er forpligtet til selv at holde Netkant informeret om firmaadresse/bopæl samt yderligere kontaktinformation til brug ved fakturering og generel henvendelse.
Alle priser angives eksklusiv moms. Beløb opkræves med 25 % dansk moms, både på kreditkort og faktura med FI-nummer.
Netkant forbeholder sig retten til, at begrænse adgangen til berørte services, hvis et tilgodehavende ikke indbetales til retmæssigt forfald. Genåbning af berørte services pålægges administrationsgebyr.
Netkant er berettiget til at regulere priser hvert år den 1. januar med stigningen i nettoprisindekset, dog minimum 2 %, uden yderligere varsel. Ligeledes regulerer Netkant priserne på licensbaserede-tjenester modsvarende prisændringer fra producenterne uden yderligere varsel.
Under Netkants betingelser 2021.08 hører UpClouds betingelser (UpCloud Terms of service). Hvis betingelserne er i modstrid med hinanden, gælder følgende indbyrdes forrang:
1. Netkants Betingelser 2021.08
2. UpCloud Terms of service (xxxxx://xxxxxxx.xxx/xxxxx-xx-xxxxxxx/)
6. Drift og overvågning
Netkant anvender cloud provider “UpCloud” til serverdrift, og tilstræber, at IT-services er i drift 24 timer i døgnet, 365 dage om året.
Netkants SLA med cloud provider “UpCloud” garanterer 100% server- og netværkstilgængelighed.
Netkant overvåger netværk og serversystemer døgnet rundt med henblik på at udbedre evt. fejl hurtigst muligt. Netkant er berettiget til at
afbryde driften af IT-services, når særlige tekniske forhold, herunder vedligeholdelse og reparation, gør det nødvendigt.
Netkant forbeholder sig ret til at analysere ind- og udgående trafik for spor efter brud på sikkerheden i kundens afvikling af IT-services. Netkant overvåger og gennemsøger proaktivt servere og datagrundlaget for
IT-services for spor efter kompromitterende aktivitet med det formål at værne kunden og andre kunder mod skader på IT-services hos Netkant. Netkant foretager, medmindre andet er aftalt, automatisk backup af data én gang i døgnet. Backup omfatter mail, filer og databaser i én revision per døgn i de sidste 90 dage.
7. Indhold og ressourceforbrug
Netkant tillader generelt enhver form for information og data, der ikke er i strid med bestemmelser i den danske lovgivning, dog med undtagelse af pornografisk materiale, som ikke må forefindes på Netkants systemer.
Kunden forpligter sig til ved indgåelse af abonnementsaftale om køb af IT-services hos Netkant at oplyse om særlige behov for trafik og serverkapacitet. Såfremt kunden ikke oplyser om særligt krævende kampagner, planlagte dataoverførsler eller andre kendte parametre, forbeholder Netkant sig ret til at begrænse kundens trafik ved hel eller delvis nedlukning af kundens IT-services.
Det påhviler kunden at sørge for overholdelse af regler om diskplads, dataindhold og trafik. Ved misligholdelse forbeholder Netkant sig ret til helt eller delvist at lukke kundens IT-services, og ved særlig grov overtrædelse (eksempelvis forsætlig cryptomining, udsendelse af spam), opsiges og lukkes kundens abonnementer hos Netkant uden varsel.
Gene af andre abonnenter og overtrædelse af nærværende betingelser vil blive betragtet som misbrug af Netkants ydelser. Dette kan til enhver tid medføre lukning, samt opsigelse af et abonnement. Netkant er i ethvert henseende suveræne i definitionen af misbrug.
8. Applikationer/scripts
I det tilfælde, hvor kunden installerer og afvikler applikationer/scripts på Netkants systemer vurderer Netkant løbende påvirkningen på systemerne ved afvikling af disse applikationer/scripts.
Netkant vedligeholder internt en liste over særligt belastende scripts, og forbeholder sig ret til at forhindre at et script afvikles på Netkants systemer.
Hvis kundens applikationer/scripts belaster serveren eller forårsager nedbrud på IT- services, forbeholder Netkant sig ret til at begrænse kundens trafik eller afvikling af IT-services ved hel eller delvis nedlukning. Kunder hos Netkant må ikke installere applikationer/scripts, der kan gennemtvinge adgang til andre kunders data. I tilfælde af overtrædelse af dette lukkes kundens IT-services uden varsel.
Det er ikke tilladt at undersøge, analysere eller simulere angreb på Netkants IT-services. Udførelse heraf betragtes som reelle angreb på servere og installationer og medfører øjeblikkelig lukning af kundens IT-services.
9. Domæneregistrering
Ved domænebestilling erklærer kunden, at registranten er indforstået med, at brug af domænenavnet ikke krænker tredjeparts navne- eller varemærkerettigheder eller strider mod dansk lovgivning.
Domænet vil blive bestilt hurtigst muligt hos Netkants anvendte registrator. Hvis ikke andet er angivet i bestillingen bliver domæner registreret med Xxxxxxxx foretrukne navneservere. Ved fejlbestilte domæner tilbagebetales registreringsgebyret ikke. I tilfælde af registreringsfejl begået af Netkant vil kunden ikke modtage yderligere opkrævning.
Domæner købt hos Netkant fornyes automatisk via Netkants anvendte registrator. Et domæne faktureres derfor løbende, normalt årligt, for sin registreringsperiode.
Ved opsigelse af domæne gælder samme betingelser jf. punkt 1 undtaget reglerne om tilbagebetaling og administrationsgebyr. Ved .dk-domæner gælder et særligt opsigelsesvarsel på 90 dage.
Netkant er ikke ansvarlig for tab medført af domæner, der udløber, deaktiveres eller slettes ved DK-Hostmaster eller andre domæneadministratorer.
10. Support
Netkant yder support på samtlige IT-services. I tilfælde af evt. udeståender (forfaldne fakturaer) på kundens konto yder Netkant ikke support. Ved dokumentation for betaling af forfalden faktura yder Netkant support på normalvis.
Henføres fejl til kundens misligholdelse eller forkert opsætning, forbeholder Netkant sig ret til at fakturere kunden den til enhver tid gældende timepris for support.
Beder kunden Netkant om at løse et problem eller udføre en opgave forbeholder Netkant sig ret til at fakturere kunden den til enhver tid gældende timepris for support (minimum 0,5 time).
Omkostninger til support betales af kunden via faktura, kreditkortbetaling eller Micusto Cloud kontobalance i kontrolpanelet, hvor betaling markeres med "Support" og en følgetekst under "Accounting / Transactions".
11. Udvikling
Netkant tilbyder udvikling og rådgivning i webprojekter og generelt. Godkender kunden tilbud fra Netkant, og entrerer med Netkant i et udviklingsprojekt vedrørende website, integration mellem systemer eller anden form for projekt, gælder det for projektets fortsatte fremdrift, at kunden faktureres op til 75% af det samlede beløb i tilbud på udviklingsarbejde ved opstart af projektet. Det sker for at sikre kundens engagement i projektet og optimere Netkants udviklingsarbejde. Ved længerevarende digitale projekter og udvikling etableres en leveringsaftale.
12. Registrerede kundedata
Netkant videregiver ikke kundedata og login-oplysninger til tredjepart. Xxxxxx skal selv videregive information, f.eks. i forbindelse med eksterne konsulentydelser.
a. Referencer og kommunikation
Netkant er berettiget til at anvende kunden som reference, når dette sker i generelle vendinger og uden forpligtelser for kunden. Netkant er berettiget til at kontakte kunden direkte, herunder kontakt ift. tilbud vedrørende nye IT-services, produkter, support og udvikling.
b. Fortrolighed
Kunden og Netkant er gensidigt forpligtet til at behandle alle informationer om hinanden fortroligt på en rimelig og forsvarlig måde i overensstemmelse med gældende "best practice" samt gældende lovgivning. Enhver information vedrørende aftaleforholdet mellem kunden og Netkant er fortrolig, under såvel som efter aftalens ophør eller udløb, og må ikke i nogen form udleveres til tredjepart.
13. Underleverandører
Netkant er, til enhver tid, berettiget til at indgå aftaler med underleverandører med henblik på at opfylde sine aftaleretlige forpligtelser over for kunden.
14. Overdragelse
Xxxxxx har ikke ret til at overdrage en abonnementsaftale uden Netkants skriftlige samtykke. Netkant er berettiget til at overdrage alle indgåede aftaler sammen med forpligtelser og rettigheder til tredjepart, i tilfælde af salg, omstrukturering eller omorganisering, herunder fusion, spaltning, frasalg og opløsning.
15. Databeskyttelse
Netkant og kunden skal overholde relevant persondatalovgivning. Som udgangspunkt er Netkant databehandler og kunden er dataansvarlig. Netkants databehandleraftale kan til enhver tid forespørges på xxxxxxx@xxxxxxx.xxx eller 70 404 503, hvorefter Netkant tilsender kunden en databehandleraftale til underskrift.
Ønsker kunden en anden databehandleraftale/underdatabehandleraftale særskilt kan dette til enhver tid indgås mod betaling til Netkant efter forbrugt tid som måtte skulle bruges af Netkant på at etablere en given databehandleraftale/underdatabehandleraftale med kunden.
16. Ansvar og erstatning
Det er kundens eget ansvar, at lovligheden af det på Netkants servere lagrede materiale følger Netkants regler for dataindhold. Netkant og kunden er erstatningspligtige efter dansk rets almindelige regler. Ingen af parterne skal være ansvarlige for følgeskader, herunder driftstab, øgede driftsudgifter, tabt avance, tab af goodwill eller andet indirekte tab. Tab af data anses for indirekte tab. Netkant er ikke erstatningsansvarlig, hvis forsinkelse eller mangel ved en leverance skyldes forsinkelse eller forringede forbindelser (f.eks. internetforbindelser), som Netkant ikke er ansvarlig for. Herunder hører eventuelle skader, datatab, tabt arbejdsfortjeneste, tab af arbejdstid eller lignende som følge af såvel korrekt anvendte værktøjer, soft- og hardwarefejl som fejlkonfigurationer. Erstatningsansvar er under alle omstændigheder begrænset til abonnementets omkostninger for kunden.
17. Rettigheder til data
Kunden har ejendomsretten til de data, der er registreret af kunden ved drift i forbindelse med abonnementaftalen. Brugerdata, herunder mail, applikationsfiler, databaser og backupdata kan til enhver tid rekvireres af kunden mod særskilt betaling efter forbrugt tid af Netkant Support.
Netkant udleverer på intet tidspunkt kundens data til tredjepart, med mindre det sker efter kundens skriftlige anmodning, eller som følge af pålæg herom fra offentlig myndighed eller såfremt Netkant bliver forpligtet hertil i henhold til lov.
18. Ændring af betingelser
Nærværende betingelser er sidst opdateret d. 17/8 2021.
19. Privatlivspolitik
Netkants privatlivspolitik kan læses på adressen xxxxx://xxxxxxx.xxx/xxxxxxxxxxxxxxxxx/.
20. Virksomheden
Virksomheden bag denne hjemmeside er:
Netkant ApS Vestergade 63, 1. T.H.
5000 Odense C
CVR-nr.: 00 00 00 00