Contract
Overenskomst mellem BUPL Sydjylland og HK Service København, Dansk Socialrådgiverforening, Fagligt Fælles Forbund – Hotel og restauration (3F), Dansk Journalistforbund og Akademikernes Centralorganisation (AC).
Overenskomst-/aftaleperiode.
Overenskomsten og aftaler er gældende for en periode af 3 år fra 1. april 2015 - 31. marts 2018.
§ 1. Overenskomstens område
Stk. 1. Overenskomsten omfatter medarbejdere, der er ansat af BUPL Sydjylland, og der beskæftiger sig med administrative og faglige arbejdsopgaver.
Stk. 2. Overenskomsten omfatter ikke chefer, daglige ledere, lønnede valgte tillidsrepræsentanter og faglige sekretærer.
§ 2. Løn
Stk. 1. For medarbejdere ansat efter 1. juli 2014 gælder, at alle lønsatser fastsættes og reguleres som anført i de til enhver tid gældende aftaler for kommunalt ansatte (KTO)- gruppe 0, med et tillæg på 3,45% af alle faste løndele med undtagelse af TR-tillæg og AMR- tillæg.
Stk. 1a. For med arbejdere ansat før 1. juli 2014 gælder, at alle lønsatser fastsættes og reguleres som anført i de til enhver tid gældende aftaler for kommunalt ansatte (KTO). Gruppe 0.
Stk. 2. Medarbejdere, ansat efter 1. juli 2014, der er beskæftiget med administrative arbejdsopgaver, aflønnes efter en lønskala, bestående af løntrin: 25 - 27 - 29 - 31 - 33 - 35 - 37 - 39. Løntrin 25 er 1-årigt øvrige løntrin er 2-årige.
Stk. 2a. Medarbejdere, ansat før 1. juli 2014, der er beskæftiget med administrative arbejdsopgaver, aflønnes efter en lønskala, bestående af løntrin: 24 - 27 - 29 - 31 - 33 - 35 - 37 - 39. Løntrinene er 2-årige.
Stk. 3. Medarbejdere, ansat efter 1. juli 2014, der er beskæftiget med service- og enkelt kontorarbejde aflønnes efter en lønskala bestående af løntrin 00-00-00-00-00. Løntrinene er 2-årige.
Stk. 3a. Medarbejdere, ansat før 1. juli 2014, der er beskæftiget med service- og enkelt kontorarbejde aflønnes efter en lønskala bestående af løntrin 16-18-20-22-24-26. Løntrinene er 2-årige.
Stk. 4. Medarbejdere, ansat efter 1. juli 2014, der er beskæftiget med sagsbehandleropgaver, aflønnes, fra den 1. april 2009, efter en lønskala, bestående af løntrin: 42 - 43 - 45 - 47 - 48 - 48½ - 49. Løntrin 42 er 1-årigt øvrige løntrin er 2-årige.
Stk. 4a. Medarbejdere, ansat før 1. juli 2014, der er beskæftiget med sagsbehandleropgaver, aflønnes efter en lønskala, bestående af løntrin: 41 - 43 - 45 - 47 - 48 - 48½ - 49. Løntrinene er 2-årige.
Stk. 5. Medarbejdere, der ikke antages med henblik på varig beskæftigelse, men som vikarer under ferie, sygdom eller lignende eller til anden midlertidig beskæftigelse af indtil 1 måneds varighed, aflønnes med en timeløn beregnet som 1/1.924 af årslønnen for de i stk. 2, 3 eller 4 nævnte lønninger.
Stk. 6. Som medhjælp i forbindelse med kortvarige forsendelses-, kopierings-, pakke- og oprydningsopgaver kan der ansættes unge, der aflønnes med en timeløn, der beregnes som 1/1.924 af årslønnen på løntrin 16-17. Unge, der er under 18 år, aflønnes med 80 % af løntrin 16-17. Medarbejdere der ansættes i henhold til § 2 stk. 6 stiger anciennitetsmæssigt hvert år, defineret som 1.924 præsterede timers arbejde, indtil de når sluttrinnet.
Stk. 7. Der henvises til reglerne om aflønning af kontorelever i den til enhver tid gældende overenskomst mellem KL og HK/Kommunal. De øvrige vilkår følger reglerne i denne overenskomst.
Stk. 8. Ved opslag af stillinger skal stillingskategori fastlægges af BUPL Sydjylland efter drøftelse med tillidsrepræsentanten.
Stk. 9. Ved ansættelsen indplaceres medarbejderen i lønskalaen, således at der efter aftale med den enkelte funktionær og tillidsrepræsentanten medregnes anciennitet fra forudgående beskæftigelse med relevante arbejdsopgaver. For medarbejdere, der har gennemført en egentlig kontoruddannelse eller offentlig godkendt kompetencegivende uddannelse, kan der kun i særlige tilfælde tillægges anciennitet for beskæftigelse forud for uddannelsens afslutning.
Stk. 10. Lønnen udbetales månedsvis bagud. Nyansatte, der i deres tidligere ansættelsesforhold har været forudlønnede, kan dog aftale forudløn.
§ 3. Kvalifikations- og funktionstillæg
Stk. 1. Der kan med den enkelte medarbejder aftales tillæg for særskilte kvalifikationer og/eller funktioner.
Stk. 2. I det tilfælde, hvor tillæg finansieres af en overenskomstmæssig pulje, skal tillæggene tillige forhandles med tillidsrepræsentanten. Kvalifikations- og funktionstillæg gradueres i forhold til medarbejderens beskæftigelsesgrad.
Note: Parterne er enige om at udrede kriterier for tillæg, herunder ”skal-tillæg” i overenskomstperioden.
§ 4. Arbejdsmarkedspension
Stk. 1. BUPL Sydjylland yder et pensionstillæg på 16,21 % af lønnen efter § 2 og tillæg efter
§ 3, §7, §7a og §13.
Stk. 2. Medarbejderne er omfattet en arbejdsmarkedspension. Såfremt medarbejderen ikke er omfattet af en arbejdsmarkedspension fra tidligere ansættelsesforhold, omfattes han/hun af pensionsordning oprettet for HK medlemmer i PensionDanmark, for medlemmer af Dansk Socialrådgiverforening i PKA, for medlemmer af DJØF i Juristernes og Økonomernes Pensionskasse (JØP) og for medlemmer af Dansk Journalistforbund, 3F og AC i Danica Pension. Såfremt medarbejderen tidligere har indbetalt pension til PBU, kan han/hun fortsætte sin pensionsindbetaling hertil.
For medarbejdere, der var ansatte før overenskomstens ikrafttrædelse pr. 1. april 2007, er det dog aftalt, at de fortsat er omfattet af deres hidtidige pensionsordninger, eller bevarer retten til at få beløbet udbetalt kontant i samme omfang, som er gældende pr. ikrafttrædelsesdatoen.
Stk. 3. Medarbejdere, der er ansat som timelønnede, jf. § 2, stk. 5, får deres pensionsbidrag udbetalt kontant. Medarbejdere, der er ansat som unge medhjælpere, jf. § 2, stk. 6, er ikke berettiget til pensionsbidrag.
§ 5. Arbejdstid for medarbejdere ansat efter 1. juli 2014
Stk. 1. Arbejdstiden for medarbejdere er gennemsnitlig 37 timer ugentlig for en fuldtidsansat. Arbejdstiden opgøres for en normperiode på en kalendermåned, jf. dog bestemmelsen om årsnorm i § 7, stk.2.
Stk. 2. Timetallet for en normperiode beregnes ved at gange antallet af arbejdsdage i perioden med den pågældende medarbejders gennemsnitlige daglige arbejdstid.
Stk. 3. 1. maj, fredag efter Xxxxxx Xxxxxxxxxx, grundlovsdag samt jule- og nytårsaftensdag er fridage. For medarbejdere, der er valgtilforordnede, er valgdage tillige fridage.
Stk. 4. Fuldtidsansatte medarbejdere har ret til en betalt spisepause på ½ time. Deltidsansatte har ret til følgende betalt spisepause:
Når arbejdstiden den enkelte dag er:
• under ½ arbejdstid ingen spisepause
• mellem ½ og 2/3 arbejdstid 15 min. spisepause
• 2/3 arbejdstid og derover indtil ½ times spisepause.
Stk. 5. Der kan indgås en flekstidsaftale.
§ 5a. Arbejdstid for medarbejdere ansat før 1. juli 2014
Stk. 1. Arbejdstiden for medarbejdere er gennemsnitlig 35 timer ugentlig for en fuldtidsansat. Arbejdstiden opgøres for en normperiode på en kalendermåned, jf. dog bestemmelsen om årsnorm i § 7a, stk.2.
Stk. 2. Timetallet for en normperiode beregnes ved at gange antallet af arbejdsdage i perioden med den pågældende medarbejders gennemsnitlige daglige arbejdstid.
Stk. 3. 1. maj, fredag efter Xxxxxx Xxxxxxxxxx, grundlovsdag samt jule- og nytårsaftensdag er fridage. For medarbejdere, der er valgtilforordnede, er valgdage tillige fridage.
Stk. 4. Fuldtidsansatte medarbejdere har ret til en betalt spisepause på ½ time. Deltidsansatte har ret til følgende betalt spisepause:
Når arbejdstiden den enkelte dag er:
• under ½ arbejdstid ingen spisepause
• mellem ½ og 2/3 arbejdstid 15 min. spisepause
• 2/3 arbejdstid og derover indtil ½ times spisepause.
Stk. 5. Der kan indgås en flekstidsaftale.
§ 6. Deltidsbeskæftigelse for medarbejdere ansat efter 1. juli 2014
Stk. 1. Nedsat arbejdstid kan bevilges under forudsætning af, at det er foreneligt med arbejdets tarv. I så fald reduceres alle løndele tilsvarende.
Stk. 2. Deltidsbeskæftigede aflønnes med månedslønnen beregnet forholdsmæssigt af den for den tilsvarende fuldtidsbeskæftigede gældende månedsløn, idet der som omregningssats anvendes følgende formel:
Antal timer x månedsløn 160,33
Stk. 3. Deltidsbeskæftigelse kan ikke ansættes på et timetal, der er mindre end det tal, der berettiger til at være omfattet af den til enhver tid gældende Funktionærlov.
Stk. 4. Ved ansættelse af deltidsbeskæftigelse aftales i hvert tilfælde arbejdstidens længde og placering. Ændring af arbejdstidens længde kan kun ske efter aftale eller med et varsel, svarende til den enkelte kontorfunktionærs opsigelsesvarsel efter Funktionærloven.
Stk. 5. Deltidsbeskæftigede, som ud over den faste arbejdstid gør tjeneste (merarbejde) betales med tilsvarende fritid eller med almindelige timeløn, beregnet som 1/1.924 af årslønnen efter § 2 med evt. tillæg efter § 3. Beordret tjeneste ud over den arbejdstid, der er gældende for fuldtidsansatte, betragtes som overarbejde og honoreres efter § 8. Merarbejde beregnes pr. påbegyndte halve time.
§ 6a. Deltidsbeskæftigelse for medarbejdere ansat før 1. juli 2014
Stk. 1. Nedsat arbejdstid kan bevilges under forudsætning af, at det er foreneligt med arbejdets tarv. I så fald reduceres alle løndele tilsvarende.
Stk. 2. Deltidsbeskæftigede aflønnes med månedslønnen beregnet forholdsmæssigt af den for den tilsvarende fuldtidsbeskæftigede gældende månedsløn, idet der som omregningssats anvendes følgende formel:
Antal timer x månedsløn 151,67
Stk. 3. Deltidsbeskæftigelse kan ikke ansættes på et timetal, der er mindre end det tal, der berettiger til at være omfattet af den til enhver tid gældende Funktionærlov.
Stk. 4. Ved ansættelse af deltidsbeskæftigelse aftales i hvert tilfælde arbejdstidens længde og placering. Ændring af arbejdstidens længde kan kun ske efter aftale eller med et varsel, svarende til den enkelte kontorfunktionærs opsigelsesvarsel efter Funktionærloven.
Stk. 5. Deltidsbeskæftigede, som ud over den faste arbejdstid gør tjeneste (merarbejde) betales med tilsvarende fritid eller med almindelige timeløn, beregnet som 1/1.820 af årslønnen efter § 2 med evt. tillæg efter § 3. Beordret tjeneste ud over den arbejdstid, der er gældende for fuldtidsansatte, betragtes som overarbejde og honoreres efter § 8. Merarbejde beregnes pr. påbegyndte halve time.
§ 7. Rådighedstillæg og årsnorm for medarbejdere ansat efter 1. juli 2014
Stk. 1. Med den enkelte medarbejder kan aftales, at han/hun påtager sig en forpligtelse til merarbejde i indtil 45 timer i kvartalet, og at der ydes den pågældende et rådighedstillæg med nedennævnte årlige grundbeløb.
Anciennitet, år tillæg/år i nyt grundbeløb pr. 31.03.2000
1 - 2 37.600 kr.
3 - 6 42.600 kr.
og derover 47.800 kr.
Stk. 2. Med den enkelte medarbejder kan aftales, at hans/hendes arbejdstid opgøres over en periode på 12 kalendermåneder, og at der ydes den pågældende et arbejdstidstillæg på
13.100 kr. i årligt grundbeløb pr. 31.03.2000.
§ 7a. Rådighedstillæg og årsnorm for medarbejdere ansat før 1. juli 2014
Stk. 1. Med den enkelte medarbejder kan aftales, at han/hun påtager sig en forpligtelse til merarbejde i indtil 45 timer i kvartalet, og at der ydes den pågældende et rådighedstillæg med nedennævnte årlige grundbeløb.
Anciennitet, år tillæg/år i nyt grundbeløb pr. 31.03.2000
1 - 2 37.600 kr.
3 - 6 42.600 kr.
og derover 47.800 kr.
Stk. 2. Med den enkelte medarbejder kan aftales, at hans/hendes arbejdstid opgøres over en periode på 12 kalendermåneder, og at der ydes den pågældende et arbejdstidstillæg på
13.100 kr. i årligt grundbeløb pr. 31.03.2000.
Stk. 3. I det omfang arbejdsgiveren har brug for en højere fast arbejdstid, for en stilling drøftes dette med den lokale tillidsrepræsentant. Hvis stillingen er besat, fordres endvidere medarbejderens accept. Der er aftalt et arbejdstidstillæg på 7,6 % af den samlede løn for en forhøjelse af timetallet i § 5a, stk.1 til 37 timer om ugen.
§ 8. Overarbejde
Stk. 1. Arbejdet skal tilrettelægges således, at overarbejde så vidt muligt undgås.
Stk. 2. Ved overarbejde forstås arbejde, der udføres efter aftale med nærmeste leder, og som lægges uden for den enkelte medarbejders aftalte arbejdstid efter § 5 §5a, § 7, stk. 2 eller §7a, stk 2 og/eller § 7a, stk 3 Dog kan medarbejderen i særlige situationer, hvor det ikke er muligt at forelægge overarbejdet for nærmeste leder, selv vurdere, at overarbejde er nødvendigt. I så fald skal medarbejderen snarest muligt efter udførelsen meddele overarbejdets karakter og omfang til nærmeste leder.
Stk. 3. Overarbejde, udført efter aftale, afspadseres de to første timer pr. opgørelsesperiode med et tillæg på 50 % i tid - herefter samt på lør-, søn- og helligdage samt overenskomstmæssige fridage tillagt 100 %. Overarbejdsbetaling, der sker med samme satser, kan først finde sted efter forudgående forhandling med tillidsrepræsentanten.
Stk. 4. Overarbejde beregnes pr. påbegyndte halve time.
§ 9. Ferie
Stk. 1. Medarbejderne er berettigede til ferie og feriegodtgørelse i overensstemmelse med KTO-aftalen 2002s regler (med senere ændringer). Feriegodtgørelse udgør fra den 1. januar 3,84 % for alle medarbejdere.
Ferietillægget stiger ikke som aftalt i KTO-aftalen.
§ 10. Sygdom, barsel og adoption Sygdom
Stk. 1. Såfremt en medarbejder er fraværende fra sit arbejde, skal meddelelse herom så hurtigt som muligt gives til BUPL Sydjylland.
Stk. 2. Ved fravær udover 10 dage kan BUPL Sydjylland forlange, at medarbejderen ved lægeattest skal dokumentere, at fraværet skyldes sygdom. Såfremt BUPL Sydjylland forlanger lægeattest, betales denne af arbejdsgiveren.
Stk. 3. Det drøftes med tillidsrepræsentanten, om der skal ansættes en vikar for en medarbejder, der er fraværende grundet længerevarende sygdom, barsel eller adoption.
Stk. 4. Der ydes i fornødent omfang betalt frihed til
• undersøgelse/behandling hos læge og tandlæge, såfremt medarbejderen ikke har kunnet få placeret den uden for arbejdstid
• lægeordineret undersøgelse/behandling hos speciallæge, kiropraktor, fysioterapeut m.v.
• ambulant hospitalsbehandling
• svangerskabsundersøgelse samt
• følge hjemmeboende barn/børn under 15 år til læge- og tandlægebesøg.
Barsel og adoption m.v.
Stk. 5. Den til hver en tid gældende aftale om fravær af familiemæssige årsager mellem KL og Forhandlingsfællesskabet er gældende.
Medarbejderne har dog ret til 2 omsorgsdage pr. år pr. barn, indtil barnets fyldte 10. år. Der kan således afholdes 2 omsorgsdage pr. kalenderår til og med det kalenderår, hvor barnet fylder 9 år.
Stk. 6. I tilfælde af pasning af sygt hjemmeværende mindreårigt barn har medarbejderen ret til frihed uden lønafkortning i 2 dage.
§ 11. Personlige omsorgsdage, pension eller løn (fritvalg) for medarbejdere ansat efter 1. juli 2014
Stk. 1. Der udbetales et pensionsgivende fritvalgstillæg der udgør 1,2% af den fast påregnelige løn.
Stk. 2. Den enkelte medarbejder kan i stedet for det i stk. 1 anførte vælge at anvende tillægget til
· en øget egen indbetaling til den bestående pensionsordning eller
· valg af 3 fridage. I det kalenderår medarbejderen ansættes, kan der ikke vælges fridage.
Stk. 3. Der kan foretages omvalg én gang om året. Valget skal meddeles senest den
15. november og har virkning for hele det efterfølgende kalenderår.
Stk. 4. Valgte fridage kan ikke opspares.
Fridage afholdes med den beskæftigelsesgrad medarbejderen har på afholdelsestidspunktet.
Ved fratrædelse skal eventuelt valgte fridage afholdes. Xxxxxxxxx kan ikke udbetales. Ved fratrædelse betragtes valgte fridage som først afholdt.
Timelønnede, midlertidigt ansatte og tidsbegrænset ansatte kan ikke vælge fridage.
Ved opsigelse fra arbejdsgiverside udbetales ikke afholdte fridage pr. dag med 0,4% af årslønnen (inkl. pensionsbidrag).
Beregningsgrundlaget for den særlige feriegodtgørelse er den ferieberettigede løn defineret som arbejdsmarkedsbidragsgrundlaget. Hertil lægges medarbejderens egetbidrag til pensionsordninger, dog ikke ATP. Derefter fradrages
x. xxxxxxx udbetalt pensionsbidrag
b. merarbejde, hvorfra der er afregnet feriepenge.
c. samt feriegodtgørelse af punkt b.
§ 11. Personlige omsorgsdage for medarbejdere ansat før 1. juli 2014
De af denne overenskomst omfattende medarbejdere har ret til at afholde op til 3 personlige omsorgsdage pr. kalenderår. Optjening og afvikling sker efter samme regler som BUPL Forbundets. Tilskrivningen af POM-dage sker første gang pr. 1. april 2007 på baggrund af beskæftigelsen i 2006.
Medarbejderne kan frit vælg mellem 3 POM dage eller en (krone til krone) tilsvarende højere pension.
§ 12. Opsigelse
Stk. 1. Funktionærlovens gensidige opsigelsesvarsler, herunder prøvetid, er gældende.
Stk. 2. Efter endt prøvetid kan afskedigelse af en medarbejder ikke finde sted, før den har været forhandlet i den pågældende medarbejders faglige organisation, afhængig af den oplysning om fagforeningstilhørsforhold, medarbejderen har givet BUPL Sydjylland.
Forhandling skal finde sted senest 14 dage efter, at BUPL har fremsendt en anmodning herom. Forhandlingspligten gælder dog ikke, såfremt medarbejderens adfærd begrunder en bortvisning.
Stk. 3. Ved afskedigelse af en medarbejder må vilkårlighed ikke finde sted, og klager over påståede urimelig afskedigelse og bortvisning kan behandles efter § 17, stk. 4.
Stk. 4. For at fastholde medarbejderne i BUPL Sydjylland ved virksomhedsoverdragelse, fusion, strukturændringer og budgetmæssige nedskæringer er det aftalt, at sagen behandles i MED-udvalget.
Stk. 5. Medarbejdere der i overenskomstperioden afskediges grundet organisationens forhold, er garanteret et beløb på 10.000,- fortrinsvis til outplacement, kompetenceudvikling, coaching m.v. Organisationerne fraskriver sig dermed ikke muligheden for at indgå andre aftaler i.f.m. fratrædelsen. Såfremt den økonomiske ramme pr. person hverken helt eller kun delvist er anvendt ved ansættelsesforholdets ophør, udbetales beløbet som personlig godtgørelse jvf. ligningslovens § 7U.
§ 13. Tillidsrepræsentantbestemmelser
Stk. 1. Valg af tillidsrepræsentant
Som talsmand over for arbejdsgiveren vælger medarbejderne en tillidsrepræsentant blandt de anerkendt dygtige medarbejdere, der har været ansat i mindst 1 år i virksomheden. Hvor
sådanne ikke findes i et antal af mindst 3, suppleres dette tal med de medarbejdere, der har arbejdet der længst. Der kan vælges en stedfortræder for den valgte tillidsrepræsentant.
Stedfortræderen fungerer på de tidspunkter, hvor tillidsrepræsentanten ikke er til stede i virksomheden. Den stedfortrædende tillidsrepræsentant er omfattet af de samme rettigheder og pligter som tillidsrepræsentanten, dog ikke tillæg efter stk. 4. Beskyttelse af tillidsrepræsentanten indtræder, når valget er kommet til BUPL Sydjyllands kendskab. Valget er dog først gyldigt, når det er godkendt af den pågældende medarbejders faglige organisation og af denne meddelt arbejdsgiveren.
Stk. 2. Tillidsrepræsentantens opgaver
Det er tillidsrepræsentantens pligt, såvel over for sin organisation som over for BUPL Sydjylland at gøre sit bedste for at jævne ethvert opstået stridsspørgsmål og vedligeholde og fremme et roligt og godt samarbejde på arbejdsstedet. I anliggender vedrørende løn- og arbejdsforhold, der direkte berører en eller flere medarbejdere, kan tillidsrepræsentanten, når det ønskes, og tillidsrepræsentanten efter en foretagen undersøgelse finder det berettiget, forelægge klager eller henstillinger for BUPL Sydjylland. Er tillidsrepræsentanten ikke tilfreds med BUPL Sydjyllands afgørelse, står det tillidsrepræsentanten frit at anmode sin organisation om at tage sig af sagen, men det er tillidsrepræsentantens og dennes kollegers pligt at fortsætte arbejdet uforstyrret, indtil anden bestemmelse træffes af BUPL Sydjyllands ledelse. Tillidsrepræsentanten skal i forståelse med BUPL Sydjylland have fornøden mulighed for at varetage sit tillidshverv i anliggender, der angår BUPL Sydjylland og de omhandlede kolleger. Efter aftale med BUPL Sydjylland skal der gives tillidsrepræsentanten frihed til i passende omfang at deltage i faglige kurser. Tillidsrepræsentanten skal medvirke ved ansættelse og modtage kopier af ansættelsesaftaler, forhandlingsanmodninger efter § 12, stk. 2 og opsigelser vedrørende medarbejdere, omfattet af denne overenskomst.
Stk. 3. Klub
Når medarbejderne i virksomheden slutter sig sammen i en klub, skal tillidsrepræsentanten være formand. Hvor der er mulighed herfor, stiller BUPL Sydjylland lokaler til rådighed for klubbens mødevirksomhed.
Stk. 4. Tillæg til tillidsrepræsentanten
Den valgte tillidsrepræsentant tildeles et funktionstillæg, svarende til et KTO-løntrin. Tillægget udbetales med virkning fra første hele kalendermåned efter, at pågældende medarbejders faglige organisation har meddelt valget til arbejdsgiveren, og bortfalder uden varsel med udgangen af den kalendermåned, hvor den pågældende ikke længere er valgt/fungerende som tillidsrepræsentant uanset årsag.
Der ydes pr. 1. april 2008 et funktionstillæg til XXX svarende tillidsrepræsentant funktionstillægget.
Stk. 5. Afskedigelse af en tillidsrepræsentant
Tillidsrepræsentantens afskedigelse skal begrundes i tvingende årsager. Afskedigelse af en tillidsrepræsentant eller en arbejdsmiljø repræsentant kan ske med et varsel, der følger af § 12 i denne overenskomst tillagt 3 måneder, dog mindst 5 måneders varsel til udgangen af en måned. Det er en selvfølge, at den omstændighed, at en medarbejder fungerer som tillidsrepræsentant, aldrig må give anledning til, at den pågældende afskediges eller, at den pågældendes stilling forringes. Tillidsrepræsentantens ansættelsesforhold kan ikke opsiges, inden tillidsrepræsentantens faglige organisation er underrettet og har haft mulighed for at få afskedigelsens berettigelse forhandlet. Denne forhandling skal være tilendebragt inden for 1 uge. Såfremt der ved forhandlingen ikke opnås enighed, udarbejdes et udførligt uenigheds- referat, og sagen, som fremmes mest muligt, videreføres i henhold til § 17 om regler for uoverensstemmelser. Fratræden kan ikke ske, før den fagretslige behandling er tilendebragt.
Disse regler gælder dog ikke, dersom arbejdsgiveren foretager en berettiget bortvisning af tillidsrepræsentanten i medfør af Funktionærlovens § 4. Foreligger der i sagen sådanne særlige forhold, som giver udtryk for, at der har foreligget organisationsforfølgelse, skal spørgsmålet løses efter reglen i overenskomstens bestemmelser om uoverensstemmelser i
§ 17.
§13a. Der er mellem parterne enighed om, at medarbejdere, der vælges til Medarbejderklubbens bestyrelse, gives frihed i form af frikøb til at løse disse opgaver, sidestillet med den nødvendige tid til at udføre tillidsrepræsentantarbejde under behørig hensyn til arbejdspladsens tarv.
§ 14. Organisationsforhold
De af overenskomsten omfattede medarbejdere skal være medlem af en af de organisationer, der har underskrevet overenskomsten på lønmodtagerside, i det omfang, det er lovligt efter lov om foreningsfrihed på arbejdsmarkedet.
§ 15. Samarbejdsudvalg
Der skal lokalt forhandles aftale om medindflydelse og medbestemmelse.
§ 16. Andre bestemmelser
Parterne er enige om, at følgende er gældende
1. Lov om arbejdsgiverens pligt til at underrettet lønmodtageren om vilkårene for ansættelsesforholdet
2. Arbejdsmiljøloven og bekendtgørelse hertil om arbejdspladsvurdering
3. Rammeaftale om det sociale kapitel(KL og Forhandlingsfællesskabet)
4. Funktionærloven, hvor intet andet er nævnt
§ 17. Uoverensstemmelser
Stk. 1. Såfremt der parterne imellem opstår uoverensstemmelser om fortolkning eller brud på gældende overenskomst, skal disse søges bilagt ved forhandling mellem de implicerede parter.
Stk. 2. Kan der ikke ved nævnte forhandling opnås enighed, kan spørgsmålet indbringes for en voldgiftsret, der nedsættes på følgende måde:
BUPL Sydjylland udpeger 2 voldgiftsmænd og HK/Dansk Socialrådgiverforening udpeger tilsammen 2 voldgiftsmænd. Disse vælger i forening en opmand, der leder voldgiftsrettens forhandling og afsiger kendelse. Opnås der ikke enighed om valget af opmand, skal parterne anmode formanden for Arbejdsretten om at udpege denne.
Stk. 3. Over for voldgiftsretten kan der nedlægges påstand om bod. En af voldgiftsretten afsagt kendelse har samme retsvirkning som en af Arbejdsretten afsagt dom.
Stk. 4. Uoverensstemmelser over afskedigelser kan behandles efter nedenstående regler:
1) Såfremt BUPL Sydjylland har opsagt en medarbejder efter endt prøvetid og forhandling med den pågældende medarbejders faglige organisation, og man fra arbejdstagerside hævder, at afskedigelsen er urimelig og ikke sagligt begrundet i arbejdstagerens eller arbejdsgiverens forhold, kan afskedigelsen kræves behandlet mellem repræsentanter for BUPL Sydjylland og den pågældende medarbejders faglige organisation.
2) Opnås der ikke herved enighed, har den pågældende medarbejders faglige organisation inden for en frist af 15 dage ret til at begære sagen gjort til genstand for behandling i en faglig voldgift efter stk. 2.
3) Retten afsiger en motiveret kendelse. Hvis retten måtte finde, at den foretagne opsigelse er urimelig og ikke begrundet i arbejdstagerens eller virksomhedens forhold, kan retten efter påstand herom underkende opsigelsen, medmindre samarbejdet mellem virksomheden og medarbejderen har lidt væsentligt eller må antages at ville lide væsentligt skade ved en fortsættelse af ansættelsesforholdet. Finder retten, at opsigelsen er urimelig, men at ansættelsesforholdet alligevel ikke skal fortsætte, eller nedlægges der påstand om godtgørelse for en urimelig afskedigelse, kan retten bestemme, at arbejdsgiveren skal betale den pågældende en godtgørelse. Størrelsen af denne skal afhænge af sagens omstændigheder og af den uberettiget afskedigede medarbejderes anciennitet. Godtgørelsen kan ikke overstige 52 ugers løn, beregnet efter den afskedigede medarbejders løn gennem det sidste år.
§ 18. Senioraftale
Stk. 1. Hvert år pr. 1. august afsætter BUPL Sydjylland 1% af lønsummen til seniorpuljen. Ved lønsummen forstås det samme beløb, som ville være blevet anvendt for en overenskomstfornyelse på baggrund af lønudbetalingen i marts det pågældende år, omregnet til årsbeløb.
Stk. 2. En medarbejder, der ønsker en senioraftale, fremsender en skriftlig ansøgning til BUPL Sydjylland, der giver tillidsrepræsentanten en kopi. Senioraftalen indgås mellem medarbejderen, tillidsrepræsentanten og BUPL Sydjylland. Det overordnede regelsæt for senioraftaler aftales i MED-udvalget.
Note: Der fremlægges opgørelse for seniorpuljen 2 gange årligt. Opgørelsen fremlægges i forbindelse med et SU møde.
§ 19. Efteruddannelse for medarbejdere ansat efter 1. juli 2014
Stk. 1. Medarbejderne kan deltage i efteruddannelse, der kan styrke såvel de faglige som de personlige kvalifikationer. Efteruddannelse tilrettelægges gennem systematisk uddannelsesplanlægning, hvori der indgår en årlig medarbejderudviklingssamtale med den enkelte medarbejder.
Stk. 2. BUPL Sydjylland dækker udgifter og løn i forbindelse med kursus og efteruddannelse efter forudgående aftale. Deltagelse i efteruddannelse indgår i arbejdstidsopgørelsen med den faktisk medgåede tid, dog højst den gennemsnitlige daglige arbejdstid, dvs. 7,42 timer pr. dag for en fuldtidsansat. Herudover medregnes den faktisk medgåede rejsetid efter fradrag af medarbejderens normale daglige transporttid.
Stk. 3. Der kan lokalt indgås aftale om efteruddannelse.
§ 19a. Efteruddannelse for medarbejdere ansat før 1. juli 2014
Stk. 1. Medarbejderne kan deltage i efteruddannelse, der kan styrke såvel de faglige som de personlige kvalifikationer. Efteruddannelse tilrettelægges gennem systematisk uddannelsesplanlægning, hvori der indgår en årlig medarbejderudviklingssamtale med den enkelte medarbejder.
Stk. 2. BUPL Sydjylland dækker udgifter og løn i forbindelse med kursus og efteruddannelse efter forudgående aftale. Deltagelse i efteruddannelse indgår i arbejdstidsopgørelsen med den faktisk medgåede tid, dog højst den gennemsnitlige daglige arbejdstid, dvs. 7 timer pr. dag for en fuldtidsansat. Herudover medregnes den faktisk medgåede rejsetid efter fradrag af medarbejderens normale daglige transporttid.
Stk. 3. Der kan lokalt indgås aftale om efteruddannelse.
§ 20. Uddannelsesfond gældene for medarbejdere ansat efter 1. juli 2014
Vedrørende akut midler (§ 22):
BUPL Sydjylland indbetaler til "Uddannelsesfonden for tillidsrepræsentanter" et bidrag pr. arbejdstime (p.t. beregnet som 1924 timer pr. år pr. fuldtidsansat). Fondens midler anvendes til finansiering af personaleorganisationernes udgifter ved tillidsrepræsentantens aktiviteter som følger:
• udøvelse af hverv, hvortil tillidsrepræsentanten er valgt inden for sin forhandlingsberettigede personaleorganisation
• deltagelse i møder, som arrangeres af den forhandlingsberettigede personaleorganisation for tillidsrepræsentanter der er valgt i BUPL Sydjylland
• deltagelse i de af personaleorganisationerne arrangerede tillidsrepræsentantkurser.
Beløbet udgør 35,9 øre pr. ATP-pligtig time. Stk. 2.
Bidraget til uddannelsesfonden indbetales af BUPL Sydjylland til uddannelsesfonden henholdsvis 1.
januar og 1. juli i hvert overenskomstår.
Indbetalingen sker på baggrund af en løbende optælling af de ATP-pligtige timer i de seneste 6 måneder umiddelbart forud for indbetalingstidspunktet, dvs. 1. juli til 31. december og 1. januar til 30. juni.
BUPL Sydjylland tiltræder Forbundets aftale om Uddannelsesfonden.
§ 20. Uddannelsesfond for medarbejdere ansat før 1. juli 2014
Vedrørende akut midler (§ 22):
BUPL Sydjylland indbetaler til "Uddannelsesfonden for tillidsrepræsentanter" et bidrag pr. arbejdstime (p.t. beregnet som 1820 timer pr. år pr. fuldtidsansat). Fondens midler anvendes til finansiering af personaleorganisationernes udgifter ved tillidsrepræsentantens aktiviteter som følger:
• udøvelse af hverv, hvortil tillidsrepræsentanten er valgt inden for sin forhandlingsberettigede personaleorganisation
• deltagelse i møder, som arrangeres af den forhandlingsberettigede personaleorganisation for tillidsrepræsentanter der er valgt i BUPL Sydjylland
• deltagelse i de af personaleorganisationerne arrangerede tillidsrepræsentantkurser.
Beløbet udgør:
Beløbet udgør 35,9 øre pr. ATP-pligtig time. Stk. 2.
Bidraget til uddannelsesfonden indbetales af BUPL Sydjylland til uddannelsesfonden henholdsvis 1. januar og 1. juli i hvert overenskomstår.
Indbetalingen sker på baggrund af en løbende optælling af de ATP-pligtige timer i de seneste 6 måneder umiddelbart forud for indbetalingstidspunktet, dvs. 1. juli til 31. december og 1. januar til 30. juni.
BUPL Sydjylland tiltræder Forbundets aftale om Uddannelsesfonden.
§ 21. Hovedaftale
Parterne har tilsluttet sig § 1-§ 4, stk. 1, § 7, § 9-§ 10 i hovedaftalen af 31.oktober 1973 med ændringer pr. 1. januar 1993 mellem LO og DA.
§ 22. Varighed
Stk. 1. Overenskomsten træder i kraft den 1. april 2015 og er gældende, indtil den af en af parterne opsiges med 3 måneders varsel til genforhandling en 1. april, dog tidligst den 1. april 2018.
Stk. 2. Selv om overenskomsten er opsagt, løber den videre, indtil ny overenskomst er aftalt, eller en af parter har iværksat frigørelseskonflikt.
PROTOKOLLAT A om mulighed for at indføre tids-/ressourceregistrering
I overenskomstperioden kan der efter forhandling og i enighed ske de nødvendige ændringer af arbejdstidsregistrerings-reglerne i overenskomsten og i en evt. flekstidsaftale, såfremt BUPL Sydjylland ønsker at gennemføre en systematisk opsamling af de anvendte medarbejderressourcer på hele eller dele af fagforeningens aktiviteter eller i projekter.
PROTOKOLLAT B om morgenmøder
Overenskomstparterne anbefaler, at BUPL Sydjylland udarbejder en lokalaftale om frihed, fridage, møder og mærkedage.
I lokalaftalen indarbejdes følgende om møder:
I BUPL Sydjylland holdes følgende faste møder:
• En fast dag om ugen (p.t. hver mandag) fra kl. 8.30 til kl. 9.00 holdes møde for alle medarbejdere. Formålet er orientering fra ledelsen, gensidig orientering mellem teamene om sager af fælles interesse, temadrøftelser m.v.
BUPL Sydjylland giver morgenbrød til det faste ugentlige møde.