Kendelse
Kendelse
afsagt den 13. marts 2018
Sag nr. 0000-00-0000
[Klager A], [Klager B], [Klager C], [Advokaten] og
Ejendomsfonden Grennessminde Tåstrup mod
Bornholms Tidende
Advokat [Advokaten] har på vegne af [Klager A], [Klager B] og [Klager C] samt Ejendomsfon- den Grennessminde Tåstrup klaget til Pressenævnet over artiklen ”Erhvervsstyrelsen tvangsopløser Grennessminde ejendomsfond” samt efterfølgende omtale af klagen til Presse- nævnet bragt henholdsvis den 9. og 14. oktober 2017 i Bornholms Tidende, idet de mener, at god presseskik er tilsidesat. Klagen vedrører også Bornholms Tidendes afslag på genmæle.
Klagerne har klaget over, at Bornholms Tidende har bragt ukorrekte oplysninger.
1 Sagsfremstilling
Bornholms Tidende bragte den 9. oktober 2017 artiklen ”Erhvervsstyrelsen tvangsopløser Grennessminde ejendomsfond”. Af artiklen fremgik blandt andet:
”GRENNESSMINDE.
Erhvervsstyrelsen har bedt Skifteretten på Bornholm om at tvangsopløse Ejendoms- fonden Grennessminde Bornholm.
Fonden har drevet to nu lukkede bosteder for særligt udsatte og sårbare unge for den socialøkonomiske fond Grennessminde Bornholm, der blev erklæret konkurs i maj.
Tvangsopløsningen, der er oversendt til Skifteretten den 11. maj, er en konsekvens af, at fondens bestyrelse, trods en rykker, ikke har reageret eller indsendt årsrapport og regnskab for 2016 inden for fristen på fire uger. Årsrapporten skulle være afleve- ret senest 31. maj.
I rykkerbrevet har Erhvervsstyrelsen, som det er kutyme, advaret om, at hvis ikke
regnskabet indleveres inden for fristen, kan ejendomsfonden blive opløst uden yder- ligere varsel.
Bestyrelsesmedlemmerne - bestyrelsesformand [Klager A], [Klager B]
og [Person 1] -opløste og fratrådte bestyrelsen den 1. august og dermed inden styrel- sen krævede tvangsopløsning af fonden.
[…]
Ejendomsfonden solgte i september 2016 ejendomskomplekset i Poulsker inklusiv Poulskerhallen til Casa Kirvan ApS under den mangeårige samarbejdspartner Ejen- domsfonden Grennessminde i Tåstrup for fire mio. kroner.
I følge advokat [Advokaten], den bornholmske ejendomsfonds advokat, er ejen- domskomplekset overtaget i henhold med kreditoren Nykredit for at undgå yderli- gere tab, og alle aftaler vedrørende ejendomskomplekset er sket på markedsvilkår. […]
Protest mod afgift
Erhvervsstyrelsen har fortsat en sag om afgifter, som bestyrelsesmedlemmerne ikke har betalt. [Klager A], [Klager B] og [Person 1] blev alle pålagt en "adfærdsregule- rende afgift" på 3.000 kr. til hver, fordi fondsregnskabet for 2015 blev indsendt et par måneder for sent.
Erhvervsstyrelsen oplyser, at bestyrelsen har protesteret og ikke vil betale. I en mail
30. november 2016 til Erhvervsstyrelsen skriver nu afgåede bestyrelsesformand [Klager A] til henvendelsen fra styrelsen om, at årsregnskabet er indsendt for sent: "Det er muligt, men det er kreditorer, advokat og revisorer, der efter 1/7 fik udarbej- det et regnskab. Da Fonden er insolvent og ingen mulighed (har) for at gøre noget som helst, kan bestyrelsen intet gøre.
Bestyrelsen er ulønnet og (har) i realiteten nedlagt sit hverv. Derfor nægter jeg at betale 3.000 kr. for at være gidsel i et større spil af jura og kreditorer.".
Grennessminde-sagen kort
Sagen om Grennessminde begynder i foråret 2017, hvor medarbejderne opsiges, le- deren siger op og bestyrelsen lukker Grennessminde Bornholms to bosteder Pile- vang i den tidligere Dueodde Efterskole i Poulsker og Lyspunktet i Rønne. Årsagen er dårlig økonomi, dårligt arbejdsmiljø og dårlig trivsel hos beboerne, der er sårbare unge med diagnoser og svære problemer med i bagagen.
[…]
Bornholms Tidende kan afsløre, at revisorerne i Ejendomsfonden Grennessminde Bornholms årsregnskab for 2014 og 2015 advarede bestyrelsen mod at godkende regnskaberne, da de ikke var retvisende. […]”
Til artiklen var indsat et billede af et indgangsparti til en bygning, hvorpå der stod ”Xxxxxxxx- minde”. Billedet havde følgende billedtekst:
”Erhvervsstyrelsen har anmodet skifteretten om at opløse Ejendomsfonden Gren- nessminde Bornholm, der har drevet bostederne Pilevang og Lyspunktet for den so- cialøkonomiske fond Grennessminde Bornholm.”
Klagen over artiklen er modtaget i Pressenævnet den 13. oktober 2017.
Efterfølgende omtale af klagen til Pressenævnet
Den 14. oktober 2017 omtalte Bornholms Tidende klagernes klage til Pressenævnet i sektion 1 på side 6 og 7.
På side 6 blev artiklen ”Bornholms Tidende er blevet indklaget til Xxxxxxxxxxxx Xxxxxxxx- minde advokat: Bornholms Tidende vildleder” bragt, hvoraf det blandt andet fremgik:
”[…]
Ignorerer forvekslingsfare
Konkret er det artiklen ”Erhvervsstyrelsen tvangsopløser Grennessminde Ejendoms- fond”, som Bornholms Tidende bragte den 9. oktober, der er ifølge [Advokaten] har fået bægret til at flyde over og udløst klagen.
[…]
[Advokaten] mener, at Bornholms Tidende, ved kun at skrive "Grennesminde ejen- domsfond" i artiklens overskrift, ignorerer, at der kan være forvekslingsfare mellem Ejendomsfonden Grennesminde Bornholm og Ejendomsfonden Grennesminde i Taastrup.
En forveksling, der ifølge [Advokaten] har haft negative konsekvenser for fonden i Taastrup.
- Det har blandt andet fået vores pengeinstitutter til at spørge: Hallo! Hvad sker der?, siger [Advokaten].
Udover spørgsmål og løftede øjenbryn fra bankforbindelserne, har forvekslingen også haft andre negative konsekvenser for Ejendomsfonden Grennesminde i Taa- strup, fortæller [Advokaten]. Konsekvenser han ikke ønsker at uddybe nærmere.
- Det har jeg ikke lyst til at informere om, fordi så kan det være, Bornholms Tidende, som har sværtet os til så mange gange, skriver endnu mere om, hvordan det er. Jeg har prøvet tre gange at få den sande historie frem, men det er ikke lykkedes. Min til- lid til Bornholms Tidende i den her sag, den er ikke stor.
Nært beslægtede
Af klagen til Pressenævnet fremgår det også, at advokat [Advokaten] mener, det er forkert, når Bornholms Tidende i artiklen fremstiller Grennesminde-ejendomsfon- den på Bornholm og i Taastrup som nært beslægtede og med et mangeårigt samar- bejde.
Han erkender dog, at ejendomsfonden Grennessminde Xxxxxxxx har lånt betragte- lige beløb af ejendomsfonden Grennessminde Taastrup, og at der gennem tiden har været personsammenfald i bestyrelserne for de to fonde.
- Hele Grennessminde-konceptet er, at der rundt omkring i landet er stiftet forskel- lige institutioner. Det er ikke noget om, at vi har samarbejdet. Vi har ønsket at hjælpe. Det er da klart, at når man køber en bygning til mange millioner, så beder man om at have kontrol med, hvad der foregår, forklarer [Advokaten] personsam- menfaldet og uddyber: - Ligesom alle andre steder, hvor man involverer sig kraftigt i et projekt, har vi også gerne villet være sikre på, at det ikke kørte ad helvede til.
Faktuelt forkert
Af Bornholms Tidendes artikel om tvangsopløsningen, fremgår det, at tre tidligere bestyrelsesmedlemmer i ejendomsfonden Grennessminde Bornholm og den social- økonomiske fond Grennessminde Bornholm, [Klager A], [Klager B] og [Person 1] har protesteret over en " adfærdsregulerende afgift" på 3.000 kroner, som Erhvervs- styrelsen har pålagt bestyrelsen, fordi ejendomsfondens regnskab for 2015 blev ind- sendt for sent, og at bestyrelsen, som følge af protesten, ikke har betalt afgiften.
Det mener [Advokaten] er faktuelt forkert.
- Der er betalt for længe siden, og det kunne I have fået bekræftet ved at ringe til mig, eller [Klager A], siger han til Bornholms Tidende.
[…]
[Advokaten] har efter, Bornholms Tidende talte med ham, fremsendt en betalings- oversigt til Pressenævnet, hvoraf det fremgår, at der den 4. september er blevet be- talt i alt 9.000 kroner fra hans kontor til Erhvervsstyrelsen. Det fremgår dog ikke umiddelbart af oversigten, om indbetalingerne er relateret til Grennessminde og de tre bestyrelsesmedlemmer.
Hos Erhvervsstyrelsen, som Bornholms Tidende har været i kontakt med fredag, op- lyser fuldmægtig [Fuldmægtigen], at styrelsen trods en betalingsfrist, der udløb den
11. oktober, endnu ikke har registreret nogen indbetaling fra de tre forhenværende medlemmer i ejendomsfonden Grennessminde Bornholms bestyrelse.
[…]
Den rigtige historie
Til Bornholms Tidende siger [Advokaten], at det ikke kun er i artiklen om ejendoms- fondens tvangsopløsning, han mener, Bornholms Tidende har tilsidesat god presse- skik.
- Det har avisen på en seks-syv områder, siger [Advokaten] og fortsætter: - Det, der er hovedproblemet i denne sag, er, at Bornholms Tidende aldrig nogensinde har øn- sket at fortælle det, som er den rigtige historie, at der er en socialpædagogisk institu- tion på Bornholm, der kommer i uføre økonomisk, og så er der en fond i København, som hedder Ejendomsfonden Grennessminde Taastrup, der stopper 12 millioner kroner i for at prøve at hjælpe, så den socialpædagogiske institution kan overleve og at bornholmske arbejdspladser dermed kan reddes.
Han mener ikke, at Bornholms Tidende har været interesseret i at fortælle den posi- tive version af historien, men udelukkende har fokuseret på at fortælle det, han be- tegner som " den negative historie".
“Kørt” på personer
[Advokaten] mener endvidere, at Bornholms Tidende i sin dækning af sagen har " kørt" på enkeltpersoner, i stedet for at formidle sagens rette sammenhæng.
Han ønsker ikke overfor Bornholms Tidende at uddybe, hvor det - udover de tre kla- gepunkter - er, han mener, at Bornholms Tidende har tilsidesat god presseskik.
- Det er fordi, jeg slet ikke har lyst til at rippe op i alt det andet. Nu er vi snart igen- nem det, og nu er vi færdige. Bornholms Tidende har jo brugt 30 procent af sin spal- teplads de sidste to år på at skrive om Grennessminde. Det orker jeg ikke.
Klagen er fordi, jeg vil give et signal, hvor jeg siger: Xx må I sgu enten overveje ikke at skrive noget, eller også må I overveje at fortælle den rigtige historie, begrunder [Advokaten].
[…]”
På side 7 blev artiklen ”Chefredaktør: Vi stopper ikke” bragt. Af artiklen fremgik blandt an- det:
“Jeg tager klagen til Pressenævnet med sindsro, siger Bornholms Tidendes chefre- daktør, Xxxxx Xxxxxxxxxxx, om advokat [Advokaten]s klage til Pressenævnet over avisens omfattende dækning af Grennessminde-sagen.
Han mener ikke, at der er hold i de påstande, [Advokaten] fremlægger, og har på fornemmelsen, at klagen er et forsøg på at få Bornholms Tidende til at holde op med at skrive om Grennessminde.
- Hvis målet med klagen er at få os til at stoppe skriverierne, så kan de godt glemme det, lyder hans budskab til klagerne.
- Vi har igennem hele sagen og i vores journalistik om Grennessminde givet både [Advokaten] og de øvrige hovedpersoner i sagen en meget fair og ordentlig behand- ling. Vi har - helt efter bogen - bedt om kommentarer, når det har været relevant.
Alle parter er blevet hørt, i artikler og i synspunkter, som vi har bragt næsten uredi- geret, fortsætter Xxxxx Xxxxxxxxxxx, og fortæller, at det er hans oplevelse, at det har været svært for avisens journalister at komme i kontakt med blandt andet advokat [Advokaten] og [Klager A], formand for Grennessminde Bornholms bestyrelser.
Ikke samarbejdsvillige
- De har mildest talt ikke været særligt samarbejdsvillige, når det handler om at gøre os og dermed bornholmerne klogere på, hvad der er op og ned i den her sag, siger Xxxxx Xxxxxxxxxxx.
Han mener tværtimod, at [Advokaten] og [Klager A] i flere tilfælde har forsøgt at lægge pres på både ham selv og på avisens journalister, for få dem til at holde op med at stille spørgsmål om Grennessminde-sagen.
- De har endog anklaget os for at bruge mafia-metoder, fortæller Xxxxx Xxxxxxxxxxx og understreger, at hverken han eller avisens journalister vil ligge under for den slags pres.
- Uanset hvor mange af hovedpersonerne, der opsiger deres abonnement på avisen, og uanset hvor mange klager til Pressenævnet, der måtte komme, så holder vi ikke op med at stille spørgsmål. Hvis vi gjorde det - lagde os ned på grund af den slags pres - så var vi ikke en rigtig avis, slår han fast.
[…]”
Af Bornholms Tidendes leder ”Hvad er god skik, [Advokaten]?” den 14. oktober 2017 fremgik blandt andet følgende:
“Det er sket før, men det er trods alt ikke hver dag, at Bornholms Tidende får en pressenævnssag på halsen.
Det skete ikke desto mindre i denne uge, da den københavnske advokat [Advoka- ten], på vegne af blandt andre [Klager A], valgte at klage over Bornholms Tidende og avisens dækning af en sag og en historie, som du helt sikkert kender, hvis du er fast kunde her på avisen, nemlig den om bostedet Grennessmindes lukning og konkurs.
[Advokaten] lader i sin skrivelse til Pressenævnet forstå, at Bornholms Tidende i sin dækning har tilsidesat god presseskik, og i et interview til avisen i dag siger han, at han gør det for at give os "et hak i tuden", fordi vi ikke vil "fortælle den rigtige histo- rie".
[…]
Skal vi ikke bare sige det sådan, at det ikke ligefrem har været åbne arme og velvilje, som vi har mødt på vores vej. Kan årsagen til dette være, at der er forhold, som per- sonkredsen bag Grennessminde ikke ønsker, at offentligheden får kendskab til? Lad mig understrege det igen: Vi har ingen dagsorden om at forfølge nogen, det handler ikke om "vendetta", som [Klager A] har beskyldt os for tidligere.
[…]”
Klagen til Pressenævnet blev den 30. oktober 2017 udvidet til også at omhandle ovennævnte artikler af 14. oktober 2017.
Yderligere oplysninger
Af udskrift fra Det Centrale Virksomhedsregister (CVR-registret) af 1. marts 2018 fremgår det, at Ejendomsfonden Grennessminde Bornholm (CVR-nummer 25544595) blev erklæret konkurs den 4. oktober 2017 af Skifteretten i Rønne. Derudover fremgår det, at [Advokaten] var en del af bestyrelsen fra fondens stiftelse i juli 2006 til juni 2015, at [Klager C] var en del af bestyrelsen fra juli 2006 til september 2016, hvor [Person 1] tiltrådte bestyrelsen frem til august 2017, at [Klager A] var i bestyrelsen fra juli 2006 til august 2017, og at [Klager B] var i bestyrelsen fra maj 2010 til august 2017.
Det fremgår også af CVR-registret, at Ejendomsfonden Grennessminde i Tåstrup (CVR-num- mer 24245896) fortsat er aktiv med [Advokaten] som bestyrelsesformand siden januar 2010. [Advokaten] indtrådte i bestyrelsen i januar 1996.
2 Parternes synspunkter
2.1 Klagernes synspunkter
Advokat [Advokaten] har indledningsvist anført, at [Klager A], [Klager B] og [Klager C] var bestyrelsesmedlemmer i Ejendomsfonden Grennessminde Xxxxxxxx, og at han selv er besty- relsesmedlem i Ejendomsfonden Grennessminde i Tåstrup.
God presseskik
Korrekt information og forelæggelse
Klagerne har anført, at Bornholms Tidende bragte misvisende og ukorrekte oplysninger, der var skadelige for klagerne.
- Navnesammenfaldet Grennessminde
Klagerne har anført, at overskriften ”Erhvervsstyrelsen tvangsopløser Grennessminde ejen- domsfond” er vildledende, da der eksisterer flere ejendomsfonde som har navnesammenfal- det Grennessminde. Der er tale om selvstændige juridiske fondsenheder, som er gensidigt uafhængige, uanset navne, rådgiver, adressesammenfald mv. Bornholms Tidende burde der- for have sondret mellem Ejendomsfonden Grennessminde Xxxxxxxx og Ejendomsfonden Grennessminde i Tåstrup, hvilket Bornholms Tidende tidligere både skriftligt som mundtligt er blevet gjort opmærksom på. Advokat [Advokaten] har derudover flere gange tilbudt Born- holms Tidende at bistå med oplysninger om sagens rette sammenhæng.
En samarbejdspartner til Ejendomsfonden Grennessminde i Tåstrup har grundet artiklen været nervøs for det fremtidige arbejde, da han på grund af Bornholms Tidendes artikel fejl- agtigt havde opfattet det som om, at det var Ejendomsfonden Grennessminde i Tåstrup, som var under tvangsopløsning.
Som eksempel på, at Bornholms Tidende konsekvent ikke sondrer mellem de forskellige Grennessminde-enheder, er der henvist til artiklen ”Fik Grennessminde blankocheck på en million? Politiker kræver sagen kulegravet” bragt som betalingsartikel den 17. oktober 2017 på Bornholms Tidendes hjemmeside xxxxxxx.xx. Eftersom artiklen er en betalingsartikel, fremstår det for ikke-abonnenter uklart, hvilken Grennessminde-enhed, der er tale om.
Klagerne har yderligere anført, at det ikke er korrekt at fremstille Ejendomsfonden Xxxxxxxx- minde Xxxxxxxx og Ejendomsfonden Grennessminde Tåstrup som nært beslægtede med et mangeårigt samarbejde. Oplysningen blev bragt mod bedre vidende, da klagernes advokat [Advokaten] tidligere havde oplyst Bornholms Tidende om, at der hverken er overlappende bestyrelsesmedlemmer eller indgåede samarbejdsaftaler fondene imellem.
- Afgifterne på 3.000 kroner
Advokat [Advokaten] har på vegne af sine klienter anført, at Bornholms Tidende i artiklen ”Erhvervsstyrelsen tvangsopløser Grennessminde ejendomsfond” af 9. oktober 2017 misvi- sende gav indtryk af, at den omtalte afgift på 3.000 kroner fortsat ikke er betalt ved at citere mail af 30. november 2016 fra [Klager A] til Erhvervsstyrelsen. Dette er faktuelt forkert. Fak- tum er, at afgifterne er betalt, og at den omtalte frist, der udløb den 11. oktober 2017, vedrørte en sideløbende klagesag over afgifternes udstedelse.
Advokat [Advokaten] har i den relation anført, at bogholderiet hos advokatfirmaet Advoka- terne [Advokaten] og Forchhammer formidlede betalingen af de i artiklen omtalte tre afgifter på 3.000 kroner til Erhvervsstyrelsen.
De tre indbetalinger vedrørte de daværende bestyrelsesmedlemmer [Klager A], [Klager B] og [Klager C]. I den forbindelse er det bemærket, at [Person 1] ikke har modtaget krav fra Er- hvervsstyrelsen.
Der er i den forbindelse henvist til en udskrift fra Danske Banks ”Business Online” vedrø- rende 4. september 2017, der viser en betalingsoversigt med tre beløb på 3.000 kroner, der
den 4. september 2017 blev overført fra ”Adv. KF/LF/CD” til ”ERST Ej. SELV”. Under ”Sta- tus” står ”Ekspederet” anført ved alle tre betalinger.
Bornholms Tidende burde have kontrolleret den skadelige oplysning om manglende betaling af afgifterne på 3.000 kroner ved at forelægge denne for klagernes advokat [Advokaten] forud for offentliggørelsen af artiklen ”Erhvervsstyrelsen tvangsopløser Grennessminde ejendomsfond” af 9. oktober 2017.
Advokat [Advokaten] har yderligere anført, at også artiklen ”Grennessminde advokat: Born- holms Tidende vildleder” indeholdt ukorrekte oplysninger omkring de tre betalinger til Er- hvervsstyrelsen. Han opfatter artiklen som en skjult beskyldning om dokumentfalsk og mis- informering af Pressenævnet. [Advokaten] har fastholdt, at betalingerne er gennemført via hans advokatkontor. Han har i den forbindelse anført, at Bornholms Tidendes gengivelse af fuldmægtig [Fuldmægtigen]s udsagn var forkert og har henvist til mails af 16. oktober 2017 mellem en advokat fra [Advokaten], Xxxxxxxxxxx, Xxxxxxxx & Barfod Advokatpartnersel- skab og [Fuldmægtigen]. Af advokatens mail klokken 16.15 til [Fuldmægtigen] fremgik:
”Kære [Fuldmægtigen]
Først og fremmest mange tak for behagelig telefonsamtale af d.d.
Jeg læste citatet op for dig i telefonen, men for at sikre at du ved hvad det er du svare på, gengives citatet også her på skrift:
”Xxx Xxxxxxxxxxxxxxxxx, som Bornholms Tidende har været i kontakt med fredag [13. oktober 2017], oplyser fuldmægtig [Fuldmægtigen], at styrelsen trods en beta- lingsfrist, der udløb den 11. oktober, endnu ikke har registreret nogen indbetaling fra de tre forhenværende medlemmer i ejendomsfonden Grennessminde Born- holms bestyrelse.”
Jeg forstod på vores samtale d.d., at du ikke har udtalt dig om hvorvidt afgifterne var betalt – men at du alene har oplyst at der var klaget over afgifterne, og at erhvervs- styrelsen har givet frist 11. oktober 2017 for at indsende supplerende materiale i kla- gesagen.
Er dette korrekt forstået?
Du må gerne uddybe, supplere eller rette såfremt jeg har misforstået ovenstående. Jeg vedhæfter til orientering betalingsoversigt som dokumentation for at afgifterne er betalt.”
[Fuldmægtigen] svarede følgende klokken 16.50: ”Jeg kan bemærke følgende:
Der må foreligge en misforståelse. Jeg kan ikke se i vores it-system, hvorvidt en af-
gift er betalt. Dette vedrører bogholderiet.
Som jurist i Erhvervsstyrelsen kan jeg se, hvorvidt en afgift er tildelt eller om der f.eks. verserer en klagesag angående afgiften.
Det er korrekt, at jeg har oplyst, at der er givet en frist til d. 11. oktober 2017. Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte mig.”
I den forbindelse har [Advokaten] bemærket, at Bornholms Tidende først den 13. oktober 2017 kontaktede Erhvervsstyrelsen for at få afklaret forholdet.
Omtale af klagen til Pressenævnet
[Advokaten] har klaget over, at indholdet af klagen til Pressenævnet over artiklen ”Erhvervs- styrelsen tvangsopløser Grennessminde ejendomsfond” blev gengivet forkert i artiklen ”Chefredaktør: Vi stopper ikke”. Sidstnævnte artikel gav et misvisende indtryk af, at der var klaget til Pressenævnet over ”avisens omfattende dækning af Grennessmindesagen”, samt at klager var advokat [Advokaten]. Klagen til Pressenævnet begrænser sig til tilsidesættelse af god presseskik.
[Advokaten] har derudover klaget over, at det af artiklen ”Chefredaktør: Vi stopper ikke” fremgår, at [Klager A] og [Advokaten] skulle have påstået, at Bornholms Tidende benytter ulovlige metoder (”mafia-metoder”). Påstanden anses for injurierende, og [Advokaten] har anført, at han aldrig har ytret noget i den stil. Borholms Tidende bør derfor berigtige forhol- det.
I forlængelse heraf har han henvist til, at Bornholms Tidendes chefredaktør i sin leder ”Hvad er egentlig god skik, [Advokaten]?” den 14. oktober 2017 anførte:
”Skal vi ikke bare sige det sådan, at det ikke ligefrem har været åbne arme og velvilje, som har mødt vores vej. Kan årsagen til dette være, at der er forhold som person- kredsen bag Grennessminde ikke ønsker, at offentligheden får kendskab til?”
Han mener, at udsagnet er ukorrekt, idet han flere gange har tilbudt at give Bornholms Ti- dende en redegørelse for sagens rette sammenhæng. I lederen insinueres det, at baggrunden for klagen til Pressenævnet er, at ”personkredsen bag Grennessminde” har noget at skjule.
Genmæle
Klagerne har anmodet om at få bragt et genmæle i forhold til den ukorrekte oplysning i artik- len ”Erhvervsstyrelsen tvangsopløser Grennessminde ejendomsfond” om, at afgifterne på
3.000 kroner ikke var betalt.
2.2 Bornholms Tidendes synspunkter
God presseskik
Bornholms Tidende har afvist, at dækningen af sagen om Grennessminde Bornholm strider imod god presseskik. Bornholms Tidende har til støtte herfor henvist til en række andre ar- tikler om sagen, der dokumenterer, at Bornholms Tidendes research har levet op til god pres- seskik. Eksempelvis artiklen ”Konkrete påstande aner vi intet om” bragt den 26. april 2017, artiklen ”Bestyrelsen for Grennessminde trak stikket” bragt den 28. april 2017, artiklen ”Be-
tænkeligt at bestyrelsesformand har dobbeltroller” bragt den 6. juli 2017 og artiklen ”Besty- relsesmedlemmer vidste intet om ejendomssalg” bragt den 5. oktober 2017. I artiklerne udta- ler [Klager A] sig blandt andet om lukningen af Grennessminde Bornholm.
Korrekt information og forelæggelse
Bornholms Tidende har anført, at avisen ikke har bragt misvisende oplysninger.
- Navnesammenfaldet Grennessminde
Bornholms Tidende har anført, at der i de artikler, hvor både fondene på Bornholm og Ejen- domsfonden Grennessminde Tåstrup er nævnt, er fondene benævnt med deres respektive navne, så det er tydeligt, at der er tale om adskilte størrelser.
Bornholms Tidende har derudover henvist til, at Bornholms Tidende er en lokalavis, der har lokale vinkler på alle de emner og sager, avisen skriver om. Derfor er der ikke belæg for at mene, at overskriften ”Erhvervsstyrelsen tvangsopløser Grennessminde ejendomsfond” vil få læserne til at forveksle de to ejendomsfonde. På Bornholm er Grennessminde ensbety- dende med Grennessminde Bornholm.
Desuden præciseres hvilken ejendomsfond, der er tale om i ovennævnte artikels indledning: ”Erhvervsstyrelsen har bedt Skifteretten på Bornholm om at tvangsopløse Ejendomsfonden Grennessminde Bornholm”.
Bornholms Tidende mener til gengæld, at der er tale om en mangeårig samarbejdspartner og et mangeårigt samarbejde mellem Grennessminde Tåstrup og Grennessminde Bornholm, hvilket medarbejderne på Grennessminde Bornholm har bekræftet over for avisen. Ifølge flere tidligere ansatte i Grennessminde Bornholm har der været et nært samarbejde mellem de to fonde om uddannelse, opkvalificering af medarbejderne på Bornholm samt supervision.
Bestyrelsesformand [Klager A] har derudover flere gange oplyst, at Grennessminde Tåstrup og Grennessminde på Bornholm har haft et samarbejde og har brugt betegnelsen “modersel- skab” om Grennessminde i Tåstrup. Bornholms Tidende har i den forbindelse henvist til ar- tiklen ”Xxxxxx ledelse og oversvømmelse bragte Grennessminde i knæ: Millionlån redder til- bud til unge” bragt den 19. oktober 2016 i Bornholms Tidende, hvor bestyrelsesformand [Kla- ger A] udtalte:
”Vi har indgået et samarbejde med Grennessminde Xxxxxxx. De går ind og overtager vores ejendom i Poulsker, og de har stillet et større millionbeløb til rådighed for os, så vi kan bringe bygningerne op til helt moderne forhold. Ejendommen i Vesterma- rie har vi solgt med stort tab. Vi indgår også et tættere pædagogisk samarbejde med Grennessminde Tåstrup. De kan nogle helt særlige ting, og de ser store muligheder her på Bornholm, fortæller [Klager A].”
I et interview i Bornholms Tidende den 3. december 2016 under overskriften “Ny start for Grennessminde" udtalte bestyrelsesformand [Klager A]:
”Men nu er det en ny tid og en ny start. Nu skal vi videre. Nu er der styr på byggeriet og personalesituationen. Det kan lade sig gøre, fordi vi har en økonomisk paraply over os i form af Grennessminde Taastrup.”
I samme artikel fra december 2016 sagde [Advokaten], bestyrelsesformand for Ejendomsfon- den Grennessminde i Tåstrup, at Grennessminde Tåstrup i alt har skudt omkring ti millioner kroner i Grennessminde Bornholm.
Den 8. juni 2017 bragte Bornholms Tidende desuden artiklen ”Advokat [Advokaten]: Ingen personsammenfald - og panthaverne er glade.”, hvoraf det blandt andet fremgik:
”Advokat [Advokaten] skriver i en skriftlig kommentar til Bornholms Tidende om situationen omkring Grennessminde Bornholm og købet af Grennessmindebygnin- gerne i Poulsker bl.a.:
"Da det er blevet tilkendegivet, at avisen har engageret en revisor, som skulle have udtalt, at der er ting der ikke "passer", ønsker jeg for en god ordens skyld at præci- sere, at al aktivitet i Ejendomsfonden Grennessminde Tåstrups regi er godkendt. Der er i øvrigt ikke personsammenfald mellem bestyrelsen i Ejendomsfonden Gren- nessminde i Tåstrup og institutionerne på Bornholm.
[…]
Poulsker-ejendommen var nedslidt og i øvrigt meget ødelagt efter et skybrud, som kun delvist blev dækket forsikringsmæssigt, og derfor har der været stor tilfredshed, bl.a. hos Nykredit, for så vidt angår salget af denne ejendom til et datterselskab ejet af Ejendomsfonden Grennessminde i Tåstrup, som udover at erhverve ejendommen og redde denne, har brugt et betydeligt millionbeløb i størrelsesordnen kr. 6-
7.000.000 på at genoprette ejendommen med bistand fra bornholmske håndvær- kere.”
Endelig har Bornholms Tidende henvist til, at [Advokaten] og [Klager A] var stiftere af Ejen- domsfonden Grennessminde Xxxxxxxx og af den socialøkonomiske fond ”Grennessminde Bornholm - et socialpædagogisk opholdssted”. Endvidere var [Advokaten] tidligere bestyrel- sesmedlem og bestyrelsesformand i den bornholmske ejendomsfond, og [Klager A] var besty- relsesformand i begge de bornholmske fonde og har tidligere (og ifølge Socialtilsyn Hovedsta- den) været bestyrelsesmedlem i Ejendomsfonden Grennessminde i Tåstrup. Bornholms Ti- dende har i den forbindelse henvist til artiklen ”Grennessmindebygninger i Poulsker solgt for fire mio. kr.” bragt den 8. juni 2017.
- Afgifterne på 3.000 kroner
Bornholms Tidende har anført, at citatet fra [Klager A]s mail af 30. november 2016 om manglende indbetaling af en adfærdsregulerende afgift på 3.000 kroner er korrekt gengivet. Det fremgår yderligere af mailen, at afgiften på det tidspunkt (den 30. november 2016) ikke
var betalt. Avisen fik adgang til mailen og øvrig korrespondance om sagen efter en anmod- ning om aktindsigt hos Erhvervsstyrelsen.
Bornholms Tidende kontaktede Erhvervsstyrelsen fredag den 13. oktober 2017, hvor fuld- mægtig [Fuldmægtigen], efter en mundtlig anmodning om aktindsigt i sagen, oplyste, at sty- relsen trods en betalingsfrist, der udløb den 11. oktober 2017, endnu ikke havde registreret indbetaling af den pågældende afgift.
Efterfølgende fik Bornholms Tidende tilsendt en betalingsoversigt fra [Advokaten]. Heraf fremgår, at der den 4. september 2017 blev indbetalt tre gange 3.000 kroner til Erhvervssty- relsen. Det fremgår dog ikke af betalingsoversigten, hvad betalingerne konkret omhand-
ler. Imidlertid fremgår det, at mailkorrespondancen mellem Erhvervsstyrelsen og bestyrel- sesmedlemmer om manglende betaling af afgifterne fortsatte efter den 4. september 2017.
Onsdag den 18. oktober 2017 kontaktede Bornholms Tidende igen fuldmægtig [Fuldmægti- gen], Erhvervsstyrelsen, for at høre til sagen og afventer fortsat yderligere info fra Erhvervs- styrelsen.
Bornholms Tidende har endvidere anført, at avisen har bestræbt sig på en nuanceret og afba- lanceret dækning. Alle parter har, hvor det var relevant, fået mulighed for at kommentere sa- gen.
Da omtalen vedrører to bornholmske Grennessminde-fonde, er det primært bestyrelsesfor- manden for disse fonde, der er blevet bedt om at kommentere på bestyrelsens vegne. Born- holms Tidende har derudover anført, at samtlige interviews i sagen er optaget, og at de inter- viewedes udsagn er gengivet så korrekt som muligt.
Medklager bestyrelsesformand [Klager A] er telefonisk eller på mail blevet bedt om en kom- mentar, når det var relevant, hvilket han dog til tider har afvist. [Klager A] er kommet til orde i flere interviews blandt andet i artiklen “Bestyrelsesformand [Klager A]: Jeg er ikke enig i tilsynets vurdering” bragt den 11. april 2017 i Bornholms Tidende og artiklen “Formand: Dårlig personalekultur årsag til problemerne på Grennessminde” bragt den 28. april 2017, samt [Klager A]s kommentar ”Uvidende, useriøs eller uansvarlig” bragt den 3. juni 2017.
Medklager [Klager B] kommenterede lukningen af opholdsstedet Grennessminde Bornholm i april 2017 og den sociale fonds konkurs i maj 2017 i artiklen ”[Klager B], tidligere bestyrel- sesformand i Grennessminde Bornholm: Lukning og konkurs kom som en bombe” bragt den
5. oktober 2017. Medklager [Klager C] blev også interviewet til artiklen. Han havde ikke mange kommentarer og blev derfor kun omtalt kort i artiklen.
Advokat [Advokaten], bestyrelsesformand for Grennessminde i Tåstrup og, i følge [Klager A], advokat for Grennessminde Xxxxxxxx er både telefonisk og pr. mail forsøgt kontaktet for en kommentar, når det var relevant, men det har været meget vanskeligt at få kontakt med ham.
Direkte adspurgt i en telefonsamtale den 9. juni 2017 med journalist Xxxxxx Xxxxx spurgte
journalisten, hvorfor [Advokaten] ikke havde reageret eller vendt tilbage på mail eller telefon for en kommentar, som avisen havde bedt om, svarede [Advokaten]: ”Det er dig, der er for- pligtet til at lave researchen, men det er ikke ensbetydende med, at jeg er forpligtet til at tale med dig”.
Derudover bragte Bornholms Tidende den 16. juni 2017 et synspunkt forfattet af [Advokaten] under overskriften ”Kleenex tilbydes hr. chefredaktør”, hvoraf det blandt andet fremgik:
”Jeg redegjorde herefter i en 3 sider lang skrivelse om de korrekte forhold, herunder bl.a. at Grennessminde Fonden i Tåstrup ikke er det samme som Grennessminde Bornholm.
Der er blot tale om en person, nemlig xxx Xxxxxxxx, som i 1980'erne i samarbejde med den daværende kulturminister K. Xxxxxx Xxxxxxxx, etablerede 4-5 Xxxxxxxx- mindeinstitutioner rundt omkring i landet.”
Omtale af klagen til Pressenævnet
Bornholms Tidende har ikke kommenteret klagepunktet.
Genmæle
Bornholms Tidende har ikke kommenteret på klagernes anmodning om genmæle.
3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse:
I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget: Xxxxxx Xxxxx, Xxxx Xxxxxxxxx, Xxxxx Xxxxxxxxx og Xxxxxxx Xxxxx Xxxxxx.
Klageberettigelse
Det er en betingelse for at klage til Pressenævnet, at klageren har retlig interesse i det for- hold, der klages over. Det betyder, at man som person, virksomhed, organisation eller lig- nende skal være omtalt, afbildet eller på anden måde identificeret i mediet.
Advokat [Advokaten] har klaget på vegne af Ejendomsfonden Grennessminde Tåstrup og tre tidligere bestyrelsesmedlemmer ([Klager C], [Klager B] og [Klager A]) over artiklen ”Er- hvervsstyrelsen tvangsopløser Grennessminde ejendomsfond”. Klagepunkterne vedrører ri- sikoen for forveksling mellem Ejendomsfonden Grennessminde Xxxxxxxx (der i oktober 2017 blev erklæret konkurs) og Ejendomsfonden Grennessminde Xxxxxxx samt tre forhenvæ- rende bestyrelsesmedlemmer i Ejendomsfonden Grennessminde Bornholms betaling af afgif- ter på 3.000 kroner til Erhvervsstyrelsen.
I forhold til klagepunktet vedrørende risiko for forveksling mellem de to Grennessminde- fonde finder Pressenævnet, at det ikke kan udelukkes, at Ejendomsfonden Grennessminde
Tåstrup kan forveksles med den omtalte Ejendomsfond Grennessminde Bornholm. Presse- nævnet betragter derfor Ejendomsfonden Grennessminde Tåstrup som klageberettiget.
I forhold til klagepunktet vedrørende betaling af afgifter på 3.000 kroner betragter Presse- nævnet forhenværende bestyrelsesmedlemmer i Ejendomsfonden Grennessminde Bornholm, [Klager B] og [Klager A], der også nævnes ved navn i artiklen, som klageberettigede. Som tredje bestyrelsesmedlem nævnes i artiklen [Person 1].
Det fremgår af artiklen, at afgiften på 3.000 kroner blev pålagt, fordi fondsregnskabet for 2015 blev indsendt et par måneder for sent. Det fremgår af CVR-registret, at [Klager C] sad i bestyrelsen for Ejendomsfonden Grennessminde Bornholm frem til september 2016, hvor [Person 1] tiltrådte bestyrelsen. Advokat [Advokaten] har anført, at [Klager C] har indbetalt den omtalte afgift på 3.000 kroner, og at [Person 1] ikke har modtaget krav fra Erhvervssty- relsen. Pressenævnet lægger herved til grund, at det rettelig var [Klager C], der blev pålagt en afgift på 3.000 kroner. Nævnet finder på denne baggrund, at [Klager C] er klageberettiget.
Advokat [Advokaten] har derudover klaget over Bornholms Tidendes efterfølgende omtale den 14. oktober 2017 vedrørende klagen til Pressenævnet. [Advokaten] har i den forbindelse klaget på vegne af ovennævnte klagere og delvist på egne vegne. Pressenævnet finder, at [Ad- vokaten] personligt er klageberettiget i forhold til de dele af den efterfølgende omtale, hvor han nævnes ved navn.
Pressenævnet har på denne baggrund behandlet klagen i sin helhed.
God presseskik
Korrekt information og forelæggelse
Advokat [Advokaten] har på vegne af Ejendomsfonden Grennessminde Xxxxxxx og tidligere bestyrelsesmedlemmer [Klager C], [Klager B] og [Klager A] klaget over, at Bornholms Ti- dende har bragt misvisende og vildledende oplysninger. Derudover er der klaget over mang- lende forelæggelse.
Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at det er mediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information. Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives eller gengives, er korrekte. Oplysninger som kan være skadelige, krænkende eller virke agtelses-forringende for nogen, skal efterprøves i særlig grad, inden de bringes, først og fremmest ved forelæggelse for den pågældende, jf. punkt A.1 og A.3.
- Navnesammenfaldet Grennessminde
Advokat [Advokaten] har på vegne af Ejendomsfonden Grennessminde Tåstrup klaget over, at artiklen ”Erhvervsstyrelsen tvangsopløser Grennessminde ejendomsfond” af 9. oktober 2017 er vildledende, da den efterlader tvivl om, hvilken Grennessminde fond, artiklen om- handler.
På baggrund af oplysningerne i CVR-registret lægger Pressenævnet til grund, at Ejendoms- fonden Grennessminde Bornholm under konkurs og Ejendomsfonden Grennessminde Tå- strup er to forskellige fonde med forskellige CVR-numre.
Pressenævnet finder, at overskriften ”Erhvervsstyrelsen tvangsopløser Grennessminde ejen- domsfond” isoleret set kan efterlade tvivl om, hvilken Grennessminde-fond, artiklen om- handler. Dog finder nævnet, at den omstændighed, at artiklen er bragt i Bornholms Tidende, skaber en kraftig formodning for, at artiklen omhandler Ejendomsfonden Grennessminde Bornholm. Derudover finder nævnet, at det klart fremgår af artiklens underrubrik, billedtekst og indhold i øvrigt, at artiklen omhandler Ejendomsfonden Grennessminde Bornholm. Pres- senævnet udtaler således ikke kritik af Bornholms Tidende i forhold til klagepunktet vedrø- rende risiko for forveksling.
Der er derudover klaget over, at artiklen ”Erhvervsstyrelsen tvangsopløser Grennessminde ejendomsfond” misvisende giver indtryk af et nært mangeårigt samarbejde mellem de to Grennessminde-fonde.
Bornholms Tidende har blandt andet henvist til forhenværende bestyrelsesformand [Klager A]s (for Ejendomsfonden Grennessminde Xxxxxxxx) tidligere udtalelser i artikler fra oktober og december 2016 vedrørende et økonomisk og pædagogisk samarbejde med Grennessminde Tåstrup.
Af artiklen fremgik følgende:
”Ejendomsfonden solgte i september 2016 ejendomskomplekset i Poulsker inklusiv Poulskerhallen til Casa Kirvan ApS under den mangeårige samarbejdspartner Ejen- domsfonden Grennessminde i Tåstrup for fire mio. kroner.”
Pressenævnet finder, at udsagnet ”mangeårige samarbejdspartner” fremstår som Born- holms Tidendes vurdering af forholdet mellem Ejendomsfonden Grennessminde Xxxxxxxx og Ejendomsfonden Grennessminde Xxxxxxx. På baggrund af [Klager A]s udsagn til Born- holms Tidende i december 2016, der bekræfter et samarbejde mellem de to Grennessminde- fonde, udtaler Pressenævnet ikke kritik af Bornholms Tidende for at anvende udsagnet.
Pressenævnet udtaler således ikke kritik i forhold til klagepunktet.
- Afgifterne på 3.000 kroner
Advokat [Advokaten] har på vegne af sine klienter [Klager A], [Klager B] og [Klager C] anført, at Bornholms Tidende i artiklerne ”Erhvervsstyrelsen tvangsopløser Grennessminde ejen- domsfond” af 9. oktober 2017 og ”Bornholms Tidende er blevet indklaget til Pressenævnet Grennessminde advokat: Bornholms Tidende vildleder” af 14. oktober 2017 misvisende gav indtryk af, at afgifterne på 3.000 kroner ikke er betalt. Han har anført, at afgifterne er betalt, og at den omtalte frist, der udløb den 11. oktober 2017, vedrørte en sideløbende klagesag over
afgifternes udstedelse. Der er i den forbindelse klaget over manglende forelæggelse forud for artiklen af 9. oktober 2017.
På baggrund af advokat [Advokaten]s oplysninger, den indsendte betalingsoversigt fra Dan- ske Bank og [Fuldmægtigen]s mail af 16. oktober 2017, hvoraf det fremgår:
”Jeg kan bemærke følgende:
Der må foreligge en misforståelse. Jeg kan ikke se i vores it-system, hvorvidt en af- gift er betalt. Dette vedrører bogholderiet.
Som jurist i Erhvervsstyrelsen kan jeg se, hvorvidt en afgift er tildelt eller om der f.eks. verserer en klagesag angående afgiften.
Det er korrekt, at jeg har oplyst, at der er givet en frist til d. 11. oktober 2017. Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte mig.”
lægger Pressenævnet til grund, at [Klager A], [Klager B] og [Klager C] havde betalt afgifterne på 3.000 kroner på tidspunktet for artiklens offentliggørelse den 9. oktober 2017. Det lægges i den forbindelse også til grund, at den omtalte frist til den 11. oktober 2017 vedrørte en kla- gesag angående afgifternes udstedelse og altså ikke afgifternes betaling.
Af artiklen af 9. oktober 2017 fremgik følgende:
”Erhvervsstyrelsen har fortsat en sag om afgifter, som bestyrelsesmedlemmerne ikke har betalt.
[Klager A], [Klager B] og [Person 1] [rettelig [Klager C], Pressenævnet] blev alle på- lagt en "adfærdsregulerende afgift" på 3.000 kr. til hver, fordi fondsregnskabet for 2015 blev indsendt et par måneder for sent.
Erhvervsstyrelsen oplyser, at bestyrelsen har protesteret og ikke vil betale. I en mail
30. november 2016 til Erhvervsstyrelsen skriver nu afgåede bestyrelsesformand [Klager A] til henvendelsen fra styrelsen om, at årsregnskabet er indsendt for sent: ”Det er muligt, men det er kreditorer, advokat og revisorer, der efter 1/7 fik udarbej- det et regnskab. Da Fonden er insolvent og ingen mulighed (har) for at gøre noget som helst, kan bestyrelsen intet gøre.
Bestyrelsen er ulønnet og (har) i realiteten nedlagt sit hverv. Derfor nægter jeg at betale 3.000 kr. for at være gidsel i et større spil af jura og kreditorer.””
Af artiklen af 14. oktober 2017 fremgik følgende:
”Hos Erhvervsstyrelsen, som Bornholms Tidende har været i kontakt med fredag, oplyser fuldmægtig [Fuldmægtigen], at styrelsen trods en betalingsfrist, der udløb den 11. oktober, endnu ikke har registreret nogen indbetaling fra de tre forhenvæ- rende medlemmer i ejendomsfonden Grennessminde Bornholms bestyrelse.”
Pressenævnet finder, at uddragene fra artiklerne kan give indtryk af, at afgifterne ikke er be- talt, hvilket ikke er korrekt.
Bornholms Tidende har henvist til, at oplysningen om manglende betaling af afgifterne på
3.000 kroner stammede fra Erhvervsstyrelsen, dels fra aktindsigt i sagen, hvoraf det fremgik, at korrespondancen mellem Erhvervsstyrelsen og bestyrelsesmedlemmer om manglende be- taling af afgifterne fortsatte efter den 4. september 2017, dels fra telefonisk henvendelse til Erhvervsstyrelsen den 13. oktober 2017, hvor Bornholms Tidenden ved en samtale med fuld- mægtig [Fuldmægtigen] fik den opfattelse, at Erhvervsstyrelsen endnu ikke havde registreret indbetaling af de pågældende afgifter.
Som sagen er oplyst for Pressenævnet, finder nævnet efter en samlet vurdering, at Bornholms Tidende i forhold til deres forudgående research på tidspunktet for artiklernes offentliggø- relse havde rimelig grund til at antage, at afgifterne endnu ikke var betalt. Nævnet har lagt vægt på, at Bornholms Tidende indhentede oplysninger fra en offentlig myndighed, Er- hvervsstyrelsen, der må vurderes som en troværdig kilde. Nævnet udtaler på denne baggrund ikke kritik af Bornholms Tidende.
Det bemærkes i tilknytning hertil, at Bornholms Tidende bragte [Advokaten]s kommentar til oplysningen om manglende betaling af afgifterne i artiklen ”Bornholms Tidende er blevet indklaget til Pressenævnet Grennessminde advokat: Bornholms Tidende vildleder” af 14. ok- tober 2017.
- Omtalen af klagen til Pressenævnet
[Advokaten] har klaget over, at Bornholms Tidende i artiklen ”Chefredaktør: Vi stopper ikke” gav et misvisende indtryk af klagen til Pressenævnet, idet artiklen gav indtryk af, at der var klaget over ”avisens omfattende dækning af Grennessmindesagen”, ligesom det ukorrekt fremstod som om, at [Advokaten] var klager. Derudover fremgik det i strid med sandheden, at [Advokaten] og [Klager A] skulle have påstået, at Bornholms Tidende benyttede ”mafia- metoder”. Endelig har [Advokaten] klaget over et udsagn i lederen ”Hvad er egentlig god skik, [Advokaten]?” bragt den 14. oktober 2017, hvor det insinueres, at personkredsen bag Grennessminde skulle have noget at skjule. Han har i den forbindelse anført, at han flere gange har tilbudt avisen en redegørelse for sagens sammenhæng.
Af artiklen ”Bornholms Tidende er blevet indklaget til Pressenævnet Grennessminde advo- kat: Bornholms Tidende vildleder” fremgik blandt andet følgende:
”Ignorerer forvekslingsfare
Konkret er det artiklen ”Erhvervsstyrelsen tvangsopløser Grennessminde Ejendoms- fond”, som Bornholms Tidende bragte den 9. oktober, der er ifølge [Advokaten] har fået bægret til at flyde over og udløst klagen.
Ved siden af blev artiklen ”Chefredaktør: Vi stopper ikke” bragt, hvoraf det blandt andet fremgik:
”Ikke samarbejdsvillige
- De har mildest talt ikke været særligt samarbejdsvillige, når det handler om at gøre os og dermed bornholmerne klogere på, hvad der er op og ned i den her sag, siger Xxxxx Xxxxxxxxxxx.
Han mener tværtimod, at [Advokaten] og [Klager A] i flere tilfælde har forsøgt at lægge pres på både ham selv og på avisens journalister, for få dem til at holde op med at stille spørgsmål om Grennessminde-sagen.
- De har endog anklaget os for at bruge mafia-metoder, fortæller Xxxxx Xxxxxxxxxxx og understreger, at hverken han eller avisens journalister vil ligge under for den slags pres.”
Endelig fremgik følgende af avisens leder ”Hvad er egentlig god skik, [Advokaten]?”:
Det skete ikke desto mindre i denne uge, da den københavnske advokat [Advoka- ten], på vegne af blandt andre [Klager A], valgte at klage over Bornholms Tidende og avisens dækning af en sag og en historie, som du helt sikkert kender, hvis du er fast kunde her på avisen, nemlig den om bostedet Grennessmindes lukning og konkurs. [Advokaten] lader i sin skrivelse til Pressenævnet forstå, at Bornholms Tidende i sin dækning har tilsidesat god presseskik,
[…]
Skal vi ikke bare sige det sådan, at det ikke ligefrem har været åbne arme og velvilje, som har mødt vores vej. Kan årsagen til dette være, at der er forhold som person- kredsen bag Grennessminde ikke ønsker, at offentligheden får kendskab til?”
På baggrund af ovenstående udklip fra Bornholms Tidendes omtale af klagen hos Pressenæv- net finder nævnet, at det tilstrækkelig klart fremgår, hvilken konkret artikel der er klaget over, og at advokat [Advokaten] klager på vegne af andre, herunder [Klager A].
Derudover finder nævnet, at udsagnet “mafia-metoder” i artiklen ”Chefredaktør: Vi stopper ikke” og det påklagede udsagn i lederen klart fremstår som chefredaktør Xxxxx Xxxxxxxxxxxx vurdering af forholdet mellem Bornholms Tidende og [Advokaten] og [Klager A]. Af omtalen den 14. oktober 2017 fremgår det ligeledes klart, at parterne ikke er enige om, hvorvidt Born- holms Tidendes dækning af Grennessminde-sagen har været afbalanceret, herunder er [Ad- vokaten]s kommentarer til klagen til Pressenævnet medtaget i artiklen ”Bornholms Tidende er blevet indklaget til Pressenævnet Grennessminde advokat: Bornholms Tidende vildle- der”. Efter en samlet vurdering finder nævnet herved ikke grundlag for at udtale kritik for ud- sagnene.
Pressenævnet udtaler således ikke kritik af Bornholms Tidende i forhold til klagepunktet.
Genmæle
Advokat [Advokaten] har på vegne af [Klager A], [Klager B] og [Klager C] anmodet om at få bragt et genmæle i forhold til den ukorrekte oplysning om, at de pålagte afgifter på 3.000 kroner ikke var betalt.
Det fremgår af medieansvarslovens § 36, stk. 1, at en anmodning om genmæle i massemedi- erne over for oplysninger af faktisk karakter, som er egnet til at påføre nogen økonomisk eller anden skade af betydning, og som er bragt i et massemedie, skal tages til følge, medmindre oplysningernes rigtighed er utvivlsom.
Som anført ovenfor finder Pressenævnet, at artiklen ”Erhvervsstyrelsen tvangsopløser Gren- nessminde ejendomsfond” kan give indtryk af, at afgifterne på 3.000 kroner ikke er betalt.
Dette er ikke korrekt, da afgifterne blev betalt den 4. september 2017 forud for artiklens of- fentliggørelse. Da den forkerte information er egnet til at påføre de tre forhenværende besty- relsesmedlemmer [Klager A], [Klager B] og [Klager C] skade af betydning, er de berettigede til at få bragt et genmæle i forhold til den faktisk ukorrekte oplysning.