OPLYSNING OM FORTRYDELSESET
OPLYSNING OM FORTRYDELSESET
De kan træde tilbage fra (fortryde) en aftale om køb af fast ejendom, hvis De opfylder de betingelser, der fremgår af dette bilag.
De nærmere regler om fortrydelsesretten findes i kapitel 2 i lovbekendtgørelse nr. 391 af 28.09.2007 om forbrugerbeskyttelse ved erhvervelse af fast ejendom m.v. og i bekendtgørelse nr. 950 af 08.12. 1995 om oplysning om fortrydelsesret ved erhvervelse af fast ejendom m.v.
1. Generelle betingelser
1.1. Fortrydelsesfristen
Hvis De vil fortryde Deres køb, skal De give sælgeren (Solrød Kommune) eller dennes advokat (ADVODAN Glostrup), skriftlig underretning herom inden 6 hverdage. 6-dages fristen regnes fra den dag aftalen indgås, uanset om aftalen er betinget af et eller flere forhold. Ved beregning af fristen medregnes ikke lørdage, søndage, helligdage og grundlovsdag.
Hvis aftalen indgås ved, at De accepterer et salgstilbud fra sælgeren, regnes fristen dog fra den dag, hvor De er blevet bekendt med sælgerens tilbud.
Underretning om, at De vil fortryde købet, skal være kommet frem til sælgeren eller dennes repræsentant inden fristens udløb.
1.2. Betaling af godtgørelse til sælgeren
Hvis De vil fortryde købet, skal De endvidere betale et beløb (godtgørelse) på 1 procent af den aftalte (nominelle) købesum til sælgeren.
Dette beløb skal være betalt inden udløbet af 6-dages fristen. ADVODAN Glostrup kan modtage beløbet på sælgerens vegne.
De skal dog ikke betale det nævnte beløb, hvis sælgeren har opført ejendommen med salg for øje, eller hvis sælgeren har solgt ejendommen som led i sit hovederhverv.
2. Andre betingelser
2.1. Hvis De har taget ejendommen i brug
Hvis De har taget ejendommen i brug, f.eks. ved at flytte ind eller lade håndværkere udføre arbejde på ejendommen, skal De inden 6-dages fristens udløb stille ejendommen til sælgerens disposition.
Hvis De har foretaget fysiske indgreb, f.eks. håndværksmæssige ændringer, eller andre forandringer på ejendommen, skal De inden 6-dages fristens udløb tilbageføre ejendommen til væsentlig samme stand som før indgrebet eller forandringen.
Hvis De eller andre, der har haft adgang til ejendommen i Deres interesse, har beskadiget eller forringet ejendommen på anden måde, skal De inden 6-dages fristens udløb udbedre forholdet, medmindre beskadigelsen eller forringelsen er hændelig.
2.2. Hvis købsaftalen er blevet tinglyst
Hvis købsaftalen er blevet tinglyst, skal De inden 6-dages fristens udløb sørge for, at aftalen kan blive aflyst igen.
Hvis De selv har anmeldt skødet til tinglysning, skal De således fremsende begæring til tinglysningskontoret om at få aftalen aflyst. Hvis det er sælgeren, som har sørget for tinglysning af skødet, skal De foretage det fornødne til aflysning af aftalen, f.eks. kvittere skødet til aflysning.
Undertegnede erklærer herved at være gjort bekendt med foranstående oplysning om fortrydelsesret.
Dato: / 2020