Indholdsfortegnelse

Vi er kommet bedre gennem de seneste års usikre tider, end vi havde turdet håbe på. Aldrig før har flere været i arbejde. Arbejdsløsheden er lav. Og inflationen er faldet. Dermed har vi de bedst tænkelige forudsætninger for at kunne forandre og flytte Danmark fremad – sammen.

Med den brede regering, som trådte til sidste år, har vi taget hul på en ny tid for det politiske samarbejde i Danmark. Blokpolitikken er lagt bag os. I stedet ser vi nu partier gå sammen om at tage ansvar og finde fælles løsninger. I den seneste folketingssamling blev mere end ni ud af ti lovforslag vedtaget med partier på begge sider af regeringen. Det lover godt for det kommende folketingsår.

Regeringen har høje ambitioner på vores lands vegne.

Vi skal videre med den grønne omstilling. Danmark er allerede et grønt foregangsland, der viser vejen for resten af verden. Nu sætter vi tempoet yderligere op. Med bedre rammer for CO2- lagring. Grønnere transport. Og bedre beskyttelse af danskernes drikkevand.

En af de store udfordringer, vi står over for som samfund, er, at vi mangler arbejdskraft. Både i den offentlige sektor og i den private sektor. Derfor vil regeringen finde nye veje til at tiltrække og fastholde flere dygtige medarbejdere rundt om i Danmark.

Vi vil styrke vores uddannelsessystem – fra folkeskole og erhvervsuddannelser til videregående uddannelser. Vi skal give fremtidens medarbejdere de kompetencer og færdigheder, vores sam- fund har brug for. Og vi skal have alle med.

Mennesker på kanten af vores samfund skal mødes med større værdighed. Og vi skal målrettet sætte ind for at hjælpe de mere end 40.000 unge, der i dag står uden job og uddannelse.

Samtidig vil vi tage de første skridt til en omfattende frisættelse af velfærden. Detailstyring, bu- reaukrati og dokumentation skal afløses af lokal selvbestemmelse, frihed og tillid. Der skal være mere tid til kerneopgaven. Til omsorg, nærvær og kvalitet.

Vi vil også fortsætte det vigtige arbejde med at styrke vores sundhedsvæsen, ikke mindst psyki- atrien.

Endelig vil vi øge danskernes tryghed. Retssystemet skal styrkes, og ventetiderne ved domsto- lene nedbringes. Og med en ny bandepakke vil vi sætte hårdt ind mod organiseret kriminalitet.

På regeringens vegne ser jeg frem til at fortsætte det gode, brede samarbejde med Folketingets partier.

Xxxxx Xxxxxxxxxxx

Statsminister

Beskæftigelsesministeren ‌

Ændring af lov om arbejdsskadesikring og forskellige andre love (Et forbedret arbejds- skadesystem og lettere adgang til erstatning i forbindelse med vold på arbejdspladsen) (Okt I)

Lovforslaget har til formål at styrke og forbedre arbejdsskadesystemet, så det tager bedre hånd om den tilskadekomne efter en skade og bidrage til, at flere kommer tilbage i job efter en ar- bejdsskade. Lovforslaget indeholder også konsekvensændringer i arbejdsskadesikringsloven og en række andre love på beskæftigelsesområdet, samt konsekvensændring i erstatningsansvarslo- ven og i lov om erstatning fra staten til ofre for forbrydelser. Lovforslaget er en opfølgning på aftalen om et forbedret arbejdsskadesystem mellem den daværende regering (Socialdemokra- tiet), Venstre, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Det Konservative Folkeparti, Dan- marksdemokraterne, Dansk Folkeparti, Nye Borgerlige, Liberal Alliance og Alternativet fra sep- tember 2022.

Ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension og forskellige andre love (Fælles- opkrævning af arbejdsgiverbidrag, udvidet bemyndigelse til at fastsætte regler om mod- regningsadgang, nationale særregler for behandling af personoplysninger m.v.) (Okt II)

Formålet med lovforslaget er at forenkle administrationen i ATP. Lovforslaget rummer en for- enkling af opkrævning af ATP-bidrag ved sammenlægning af arbejdsgivernes indbetaling af ATP-bidrag med øvrige arbejdsgiverbidrag i en samlet opkrævningsmodel samt en udvidet be- myndigelse til at fastsætte regler om modregningsadgang. Lovforslaget rummer yderligere nati- onale særregler om behandling af ikke-følsomme personoplysninger samt mulighed for, at Ud- betaling Danmark kan pålægge et gebyr ved afsendelse af erindringsskrivelser.

Ændring af lov om ferie og lov om forvaltning og administration af tilgodehavende ferie- midler (Indførelse af bagatelgrænser m.v.) (Nov I)

Lovforslaget har bl.a. til formål at indføre to bagateludbetalingsregler for udbetaling af optjente uhævede feriepenge med henblik på at nedbringe det samlede beløb af uhævede feriepenge. Endvidere foreslås det, at arbejdsgivere fremover ikke skal tilkendegive, at de vil beholde de tilgodehavende feriemidler i virksomheden én gang årligt. Årsagen hertil er, at flere arbejdsgivere ikke får tilkendegivet, at de vil beholde de tilgodehavende feriemidler, og derfor overdrages en større gruppe arbejdsgivere utilsigtet til Skattestyrelsen og Lønmodtagernes Garantifond, hvor kravene er til straksforfald.

Ændring af lov om gennemførelse af dele af arbejdstidsdirektivet (Implementering af EU-Domstolens praksis om registrering af arbejdstid samt andre afgørelser) (Nov I)

EU-Domstolen har truffet afgørelser om arbejdstid, der indebærer, at dansk lovgivning herom skal ændres. Der er redegjort nærmere herfor i en afrapportering fra en arbejdsgruppe under Beskæftigelsesministeriets Implementeringsudvalg og på baggrund heraf og en partsaftale, ind- gået den 30. juni 2023 mellem DA, FH og Akademikerne, er der udarbejdet et lovforslag, hvis hovedelementer er dels registrering af arbejdstid og dels indførelse af en adgang til at fravige regler om maksimal ugentlig arbejdstid på udvalgte områder.

Ændring af lov om arbejdsmiljø og lov om arbejdsskadesikring (Udmøntning af dele af aftalen om en fremtidssikret arbejdsmiljøindsats og indsats mod social dumping, aftalen om initiativer på asbestområdet, anbefalinger fra det midlertidige AMO-udvalg m.v.) (Nov I)

Lovforslaget har bl.a. til formål at forenkle Arbejdstilsynets reaktionstyper og virkemidler såle- des, at der indføres én entydig reaktion, når virksomhederne skal handle straks. Denne del af lovforslaget er en opfølgning på aftalen om en fremtidssikret arbejdsmiljøindsats og indsats mod social dumping mellem regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Socialistisk Folkeparti, Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Enhedsli- sten, Radikale Venstre, Dansk Folkeparti, Alternativet og Nye Borgerlige fra marts 2023. Lov- forslaget har endvidere til formål at forpligte arbejdsgiver til at sende asbestprotokoller til de berørte ansatte. Denne del af lovforslaget er en opfølgning på aftalen om initiativer på asbest- området mellem den daværende regering (Socialdemokratiet), Venstre, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti, Nye Borger- lige, Liberal Alliance, Frie Grønne, Alternativet og Kristendemokraterne fra maj 2022. Lov- forslaget implementerer desuden dele af anbefalingerne fra det midlertidige AMO-udvalg. End- videre er det formålet at skabe hjemmel til at kunne foretage ændringer vedrørende adgang til indkomstregistret, aftaleforløb og præciseringer i forhold til uddannelsessteders pligter og an- svar m.v.

Ændring af lov om social pension og flere andre love (Mulighed for dispensation til ek- sport af pensionstillæg, forenklet beregning af fleksløntilskud herunder i forhold til tabt arbejdsfortjeneste m.v., aftalefrihed i fleksjobordningen og ændring af mellem-kommu- nal refusion for førtidspension og seniorpension) (Nov II)

Formålet med lovforslaget er at justere fire områder på førtidspension- og fleksjobområdet, bl.a. ved at indføre en dispensationsmulighed, så ikke-erhvervsaktive personer med handicap kan ansøge om at medtage førtidspensionens eller folkepensionens pensionstillæg ved bopæl inden for EU/EØS. Derudover lægges der op til at justere reglerne vedrørende henholdsvis beregning af fleksløntilskud herunder i forhold til tabt arbejdsfortjeneste og mellemkommunal refusion for førtidspension og seniorpension samt præcisere regler for at understøtte aftalefrihed i fleks- jobansættelser på ikke-overenskomstområder.

Ændring af lov om barsel (26 ugers ekstra orlov til tvillingeforældre m.v.) (Xxx XX)

Lovforslaget har til formål at indføre 26 ugers ekstra orlov med barselsdagpenge til tvillingefor- ældre. Hver forælder får 13 ugers ekstra orlov, som ikke kan overføres. Orloven skal afholdes inden barnet fylder 1 år. Der indføres særlige regler for soloforældre og sociale forældre. Lov- forslaget er en opfølgning på aftalen om finansloven for 2023 mellem regeringen (Socialdemo- kratiet, Venstre og Moderaterne), Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Radikale Venstre og Dansk Folkeparti fra april 2023.

Ændring af lov om aktiv socialpolitik (Lempelse af regler for udlandsophold i EU/EØS- lande for kontanthjælpsmodtagere) (Feb I)

Lovforslaget har til formål at sikre, at Danmark overholder EU-retlige forpligtelser og ikke be- grænser helt korte udlandsophold i andre EU/EØS-lande for modtagere af kontanthjælpsydel- ser.

Ændring af lov om aktiv socialpolitik m.v. (Udmøntning af kommende aftale om nyt kon- tanthjælpssystem og 37 timers arbejdspligt) (Feb II)

Lovforslaget har til formål at gennemføre ændringer i kontanthjælpssystemet og en ny 37 timers arbejdspligt for borgere i kontanthjælpssystemet med et integrationsbehov. Lovforslaget er en opfølgning på en kommende politisk aftale, der forventes indgået i 2023 samt regeringsgrund- laget ”Ansvar for Danmark” fra december 2022.

Ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om aktiv socialpolitik, lov om social pension og andre love (Neutralisering af virkning på indkomstoverførsler ved afskaffelse af en helligdag) (Feb II)

Lovforslaget har til formål at neutralisere virkningen på reguleringen af overførselsindkomster, som følge af afskaffelsen af store bededag. Lovforslaget indebærer en étårig korrektion af regu- leringen af indkomstoverførslerne ved, at der foretages et étårigt procentmæssigt fradrag i den årlige regulering af indkomstoverførslerne svarende til lønstigningen for de beskæftigede på 0,45 pct.

Ændring af lov social pension og forskellige andre love (Xxxxxxxxxxx af indbetaling til al- dersopsparing for indtægtsgrundlaget ved beregning af visse sociale ydelser) (Feb II)

Lovforslaget har til formål at skabe hjemmel til, at indbetalinger til aldersopsparing ikke skal indgå i indtægtsgrundlaget ved beregning af visse ydelser, hvis ydelsesmodtageren, deres ægte- fæller/samlever eller andre i husstanden indbetaler til en aldersopsparing. Lovforslaget er en opfølgning på aftalen om etablering af en grøn fond mellem den daværende regering (Socialde- mokratiet), Radikale Venstre, Socialistiske Folkeparti, Venstre og Det Konservative Folkeparti og Enhedslisten fra juni 2022.

Lovgivning om udmøntning af dele af aftalen om en fremtidssikret arbejdsmiljøindsats og indsats mod social dumping m.v. og om autorisation af virksomheder, der udfører as- bestarbejde (Feb II)

Lovforslaget har bl.a. til formål at tilvejebringe hjemmelsgrundlaget for en autorisationsordning for virksomheder, som udfører asbestarbejde og for en udvidelse af den kommende visnings- ordning på arbejdsmiljøområdet, således at visningsordningen også kan indeholde data om tilsyn og afgørelser vedrørende udenlandske virksomheder. Disse dele af lovforslaget er en opfølgning på aftalen om en fremtidssikret arbejdsmiljøindsats og indsats mod social dumping mellem re- geringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Socialistisk Folkeparti, Danmarksde- mokraterne, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Enhedslisten, Radikale Venstre, Dansk Folkeparti, Alternativet og Nye Borgerlige fra marts 2023. Lovforslaget vil endvidere præcisere Arbejdstilsynets hjemmel til udstilling af data om arbejdsulykker.

Børne- og undervisningsministeren ‌

Lov om behandlings- og specialundervisningstilbud til børn og unge (Okt I)

Lovforslaget har til formål at regulere behandlings- og specialundervisningstilbud, der både skal tilbyde specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand og støttende indsatser i form af pædagogisk støtte og behandling. Lovforslaget udmønter dele af aftalen om at styrke undervis- ningen for anbragte og udsatte børn og unge mellem den daværende regering (Socialdemokra- tiet), Venstre, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Det Konservative Folke- parti, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, Frie Grønne, Alternativet og Kristendemokraterne fra marts 2022.

Ændring af lov om folkeskolen, barnets lov, lov om socialtilsyn og forskellige andre love

(Styrkelse af undervisningen for anbragte og udsatte børn og unge m.v.) (Okt I)

Lovforslaget har til formål at regulere rammerne for specialundervisning og anden specialpæda- gogisk bistand i børne- og ungehjem og behandlings- og specialundervisningstilbud samt at fo- retage regulering af det kommunale og statslige tilsyn med specialundervisning og anden speci- alpædagogisk bistand. Lovforslaget udmønter dele af aftalen om at styrke undervisningen for anbragte og udsatte børn og unge mellem den daværende regering (Socialdemokratiet), Venstre, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, Frie Grønne, Alternativet og Kristendemokraterne fra marts 2022.

Ændring af lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag og lov om erhvervsuddannelser (Justering af fleksibelt uddannelsesbidrag og aktivitetsafhængigt VEU-bidrag for 2024, fastsættelse af modelparametre for erhvervsuddannelser til brug for beregning af lære- pladsafhængigt arbejdsgiverbidrag for 2024, afskaffelse af færdiggørelsestaxameter på grundforløbet m.v.) (Okt I)

Lovforslaget har til formål at foretage den årlige justering af det fleksible uddannelsesbidrag og det aktivitetsafhængige VEU-bidrag og foretage den årlige opdatering af modelparametrene for erhvervsuddannelser, der indgår i beregningen af det lærepladsafhængige AUB-bidrag. Lov- forslaget indeholder desuden forslag om afskaffelse af færdiggørelsestaxameter på grundforlø- bet.

Ændring af lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenud- dannelse m.v. og lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse m.v. (Afskaffelse af forældreindkomst som kriterium for elevfordeling m.v.) (Okt I)

Lovforslaget har til formål at afskaffe kriteriet om at fordele ansøgerne til de gymnasiale ung- domsuddannelser på baggrund af forældrenes indkomst. Som en konsekvens heraf foreslås det at ophæve eller ændre alle bestemmelser i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. og i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, der direkte eller indirekte påvirkes af, at forældreindkomst afskaffes som kriterium. Lovforslaget er en opfølgning på regeringsgrundlaget ”Ansvar for Danmark” fra december 2022.

Ændring af dagtilbudsloven (Bedre mulighed for udsat skolestart) (Okt I)

Lovforslaget har til formål at give kommende skolestartere bedre mulighed for udsat skolestart. Lovforslaget er en opfølgning på aftalen om finansloven for 2023 mellem regeringen (Socialde- mokratiet, Venstre og Moderaterne), Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Radikale Venstre og Dansk Folkeparti fra april 2023.

Ændring af lov om folkeskolen (Sænkelse af klasseloftet i børnehaveklassen og på 1. og

2. klassetrin) (Okt I)

Lovforslaget har til formål at sænke klasseloftet i folkeskolen til 26 elever i børnehaveklassen og på 1.-2. klassetrin, dog med mulighed for op til 28 elever i særlige tilfælde. Klasseloftet på 3.-9. klassetrin vil fortsat være 28 elever med mulighed for op til 30 elever i særlige tilfælde. Lov- forslaget vil skulle gælde for nye årgange fra skoleåret 2024/25. Lovforslaget er en opfølgning på aftalen om finansloven for 2023 mellem regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Modera- terne), Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Radikale Venstre og Dansk Folkeparti fra april 2023.

Ændring af lov om kommunal indsats for unge under 25 år og forskellige andre love (Af- skaffelse af uddannelsesparathedsvurdering, udvidelse af den kommunale sammenhæn- gende plan for vejledning og afskaffelse af krav om studievalgsportfolio) (Nov I)

Lovforslaget har til formål at afskaffe uddannelsesparathedsvurderingen, så det alene er de gæl- dende krav til karaktergennemsnit af de afsluttende standpunktskarakterer, som videreføres som en del af optagelsesforudsætningerne på de gymnasiale uddannelser og erhvervsuddannelserne. Samtidig foreslås det at skærpe og udvide den nuværende kommunale sammenhængende plan fra 8. og 9. klasse til 7.-10. klasse med henblik på at understøtte, at skolerne i samarbejde med den kommunale ungeindsats (KUI) planlægger og gennemfører sammenhængende skole- og vejledningsindsatser for eleverne i 7.-10. klasse. Dertil foreslås det at afskaffe kravet om studie- valgsportfolioen. Lovforslaget udmønter aftalen om at afskaffe uddannelsesparathedsvurderin- gen mellem regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Socialistisk Folkeparti, Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Enhedslisten, Radikale Venstre, Dansk Folkeparti, Alternativet og Nye Borgerlige fra april 2023.

Ændring af lovgivning på det erhvervsrettede og almene voksen- og efteruddannelses- område (Implementering af VEU-trepart) (Nov I)

Lovforslaget har til formål at implementere trepartsaftalen mellem regeringen og arbejdsmarke- dets parter fra september 2023 om styrket voksen-, efter-, og videreuddannelse, der skal sikre, at arbejdsstyrken er rustet til fremtiden og arbejdsmarkedets behov.

Ændring af lov om velfærdsaftaler på dagtilbudsområdet og folkeskoleområdet (Forlæn- gelse af forsøgsperioden for velfærdsaftalekommunerne på dagtilbudsområdet og folke- skoleområdet) (Dec I)

Lovforslaget har til formål at forlænge forsøgsperioden frem til den 31. juli 2025 for udvalgte kommuner til at fravige dele af lovgivningen på dagtilbudsområdet og folkeskoleområdet med henblik på at udvikle velfærden på områderne. Forlængelsen vil give mulighed for at afvente resultaterne fra slutevalueringen af velfærdsaftaleforsøget, inden forsøget ophører. Slutevalue- ringen forventes at foreligge ultimo 2024.

Ændring af lov om forberedende grunduddannelse og lov om institutioner for forbere- dende grunduddannelse (Udmøntning af aftaler om løft af forberedende grunduddan- nelse) (Feb II)

Lovforslaget har til formål at udmønte initiativer om forberedende grunduddannelser (FGU), herunder som led i implementering af aftalen om løft af FGU, VEU samt af ungdomsuddan- nelser i udkantsområder i 2023 mellem den daværende regering (Socialdemokratiet), Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Dansk Folkeparti og Alternativet fra oktober 2022. Lovforslaget skal herved bidrage til, at FGU-institutionerne får bedre rammer til at tilbyde unge i målgruppen for FGU et forberedende tilbud, der kan bringe flere unge videre til uddannelse eller beskæftigelse.

Ændring af dagtilbudsloven (Anvendelse af digitale redskaber i dagtilbud og private pas- ningsordninger) (Feb II)

Lovforslaget har til formål at sikre, at børn, der er optaget i et dagtilbud eller i en privat pas- ningsordning, i videst muligt omfang ikke anvender digitale skærme eller eksponeres for digitale redskaber i den tid, de er i tilbuddet.

Ændring af lov om folkeskolen, lov om friskoler og private grundskoler m.v., lov om so- cial service og lov om en børne- og ungeydelse (Revision af regler om obligatoriske sprogprøver og styrket forældreansvar) (Feb II)

Lovforslaget har til formål at foretage en revision af loven vedrørende obligatoriske sprogprøver og styrket forældreansvar gennem mulighed for standsning af børnecheck m.v., der blev vedta- get i forbindelse med delaftalen på undervisningsområdet om at bekæmpe parallelsamfund mel- lem den daværende regering (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti), Soci- aldemokratiet og Dansk Folkeparti fra maj 2018. Lovforslaget er endvidere en opfølgning på regeringsgrundlaget ”Ansvar for Danmark” fra december 2022.

Ændring af lov om efterskoler og frie fagskoler og lov om friskoler og private grundsko- ler m.v. (Hjemtagelse af administration af elevstøtte og præcisering af tilskudsbetingel- ser) (Feb II)

Lovforslaget har til formål at etablere hjemmel til, at Børne- og Undervisningsministeriet kan hjemtage it-opgaver i relation til administration af statens indkomstbestemte elevstøtte til ned- sættelse af elevbetaling på efterskoler fra Uddannelses- og Forskningsministeriet. Endvidere fo- reslås en præcisering af visse tilskudsbetingelser for efterskoler m.v.

Digitaliseringsministeren ‌

Ændring af lov om XxxXX og NemLog-in (Ret til anvendelse af MitID og NemLog-in til autentifikation i interne it-systemer og mulighed for tilslutning til MitID-løsningen for juridiske enheder, som er registreret i et andet EU-/EØS-land) (Okt I)

Lovforslaget har til formål at opdatere lovens anvendelsesområde til også at omfatte anvendelse af MitID og NemLog-in til autentifikation i interne it-systemer. Endvidere har lovforslaget til formål at opdatere lovens krav om CVR-nummer som følge af tilpasning til EU-retten.

Redegørelse til Folketinget:

• Redegørelse om Danmarks Digitale vækst 2024 (Apr II)

Erhvervsministeren ‌

Ændring af lov om realkreditlån og realkreditobligationer, lov om finansiel virksomhed og forskellige andre love (Realkreditbelåning af havvindmøller, styrkelse af Finanstilsy- nets tilsynsbeføjelser og dækning af motoransvarsforsikringer hos Garantifonden for skadesforsikringsselskaber m.v.) (Okt I)

Formålet med lovforslaget er at gøre det muligt for realkreditinstitutter at yde realkreditfinan- siering til havvindmøller i Danmarks eksklusive økonomiske zone (EØZ). Endvidere er formå- let at styrke forbruger- og investorbeskyttelsen og sikre, at den finansielle regulering er tidssva- rende. Med lovforslaget foreslås det bl.a. at forlænge rammen for udpegningsperioden for sag- kyndige, som indsættes til at følge en finansiel virksomhed efter påbud fra Finanstilsynet, og at skabe proportionalitet i strafbedømmelsen af sager om markedsmanipulation, så mindre alvor- lige tilfælde straffes med bøde frem for fængselsstraf.

Lov om supplerende bestemmelser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om di- gitale markeder (Okt I)

Lovforslaget har til formål at give Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen hjemmel til på eget ini- tiativ at foretage undersøgelser af, om store udenlandske tech-giganter – de såkaldte gatekeepe- res – i strid med forordningen om digitale markeder eventuelt udnytter deres relative styrkepo- sition ved at indføre og fastholde uretfærdige vilkår, betingelser og adfærd over for virksomhe- der og slutbrugere, der bruger gatekeepernes centrale platformstjenester. Derudover specificerer lovforslaget, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen er den danske myndighed, der har beføjel- sen til at fremsætte en anmodning til Kommissionen om at indlede en markedsundersøgelse i henhold til forordningens regler.

Lov om kreditservicevirksomheder og kreditkøbere (Okt I)

Lovforslaget vil fastsætte regler, der regulerer køb og håndtering af misligholdte lån, der er ud- stedt af penge- og realkreditinstitutter med henblik på inddrivelse hos skyldnerne. Lovforslaget skal sikre en bedre beskyttelse af skyldnere og skabe et marked for køb og håndtering af disse lån og dermed understøtte en robust finansiel sektor og øge den finansielle stabilitet. Lovforsla- get implementerer direktiv 2021/2167 om kreditservicevirksomheder og kreditkøbere.

Ændring af lov om sikkerhed til søs og lov om søfarendes ansættelsesforhold m.v. (Ju- stering af bødestørrelser for søulykker, digitalisering af anmeldelse af arbejdsulykker samt ikraftsættelse af alle dele af lov om søfarendes ansættelsesforhold m.v. for Grøn- land) (Okt II)

Lovforslaget har til formål at justere bødeniveauet for overtrædelser af søsikkerhedslovgivnin- gen, således at det vil stemme overens med bødeniveauet på land. Lovforslaget har derudover til formål at sikre, at alle lovændringer til lov om søfarendes ansættelsesforhold m.v., tidligere sømandsloven, kan sættes i kraft for Grønland ved en kongelig anordning.

Lov om fælles digital infrastruktur ved elektronisk dataudveksling ved samhandel og rapportering m.v. (Okt II)

Lovforslaget har til formål at gøre det hurtigere og nemmere for virksomheder at handle med det offentlige. Med lovforslaget implementeres reglerne om den tekniske indretning og standar- der for den fælles digitale infrastruktur for elektronisk handel (Nemhandel). Lovforslaget un- derstøtter implementeringen af automatisk erhvervsrapportering og standardiseret e-handel. Lovforslaget vil medføre udarbejdelse af tekniske bekendtgørelser og udfase forældet regulering, der er fordelt over flere love og bekendtgørelser.

Lov om håndhævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning om et indre marked for digitale tjenester (Okt II)

Lovforslaget har til formål nationalt at sikre effektivt tilsyn med og håndhævelse af Europa- Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2022/2065 om et indre marked for digitale tjenester, der fastsætter harmoniserede regler for online-platformes (formidlingstjenesters) ansvar og plig- ter på tværs af EU, bl.a. i forhold til håndtering af ulovligt indhold, online-beskyttelse af min- dreårige og mærkning af online reklamer. Dette skal bidrage til, at alle kan færdes trygt og sikkert online. Med lovforslaget foreslås det, at udpege Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen som ko- ordinator for digitale tjenester og dermed som ansvarlig og uafhængig tilsyns- og håndhævelses- myndighed for forordningen i Danmark. Der foreslås herudover nærmere regler om håndhæ- velse, sanktioner og straf.

Ændring af konkurrenceloven (Krav om anmeldelse af visse fusioner under omsætnings- tærsklerne og indførelse af mulighed for markedsefterforskning samt bødeudmåling m.v.) (Xxx XX)

Lovforslaget har til formål at give yderligere værktøjer til konkurrencemyndigheden, som skal modvirke forhold, der hæmmer den effektive konkurrence, og at indføre ændrede principper for beregning af bøder. Med lovforslaget får konkurrencemyndigheden mulighed for at indlede en markedsefterforskning af strukturer eller adfærd, som svækker konkurrencen, og eventuelt udstede adfærdsmæssige påbud. Endvidere giver lovforslaget konkurrencemyndigheden mulig- hed for at påbyde virksomheder at anmelde en fusion, hvis der er risiko for, at den hæmmer den effektive konkurrence betydeligt. Endelig ændres med lovforslaget principperne for beregning af bøder til virksomheder m.v.

Lov om aldersverifikation på platforme med ikke-alderssvarende indhold (Xxx XX)

Lovforslaget har til formål at afskære børn og unge fra online adgang til ikke-alderssvarende indhold. Det foreslås, at der stilles krav til formidlere af platforme med ikke-alderssvarende indhold om at sikre en effektiv alderskontrol for adgang til deres hjemmeside, så personer under 16 år ikke kan få adgang til ikke-alderssvarende indhold. Lovforslaget er en opfølgning på rege- ringens modtagelse af tech-ekspertgruppens anbefalinger fra juni 2023.

Ændring af lov om krigsforsikring af skibe (Præciseringer af krigsforsikringen for skibes dækningsområde samt overordnede vilkår) (Jan II)

Lovforslaget vil bl.a. bestå af præciseringer af krigsforsikringens dækningsområde samt de over- ordnede vilkår for en genforsikringsordning. Derudover indsættes en hjemmel til ved bekendt- gørelse at fastsætte nærmere regler om krigsforsikringens praktiske virke.

Ændring af årsregnskabsloven, revisorloven og flere andre love (Gennemførelse af EU- direktiv om virksomheders bæredygtighedsrapportering og om forhøjelse af størrelses- grænser i regnskabsdirektivet) (Feb I)

Lovforslaget har til formål at indføre krav om, at alle store virksomheder og børsnoterede virk- somheder skal rapportere om bæredygtighedsoplysninger efter kommende standarder for bære- dygtighedsrapportering. Rapporteringen skal forsynes med en revisorerklæring og indberettes digitalt. Det medvirker til at sikre adgang til troværdige og sammenlignelige bæredygtighedsop- lysninger, så investeringer kan målrettes bæredygtige virksomheder og bidrage til realiseringen af erhvervslivets grønne potentiale.

Ændring af lov om finansiel virksomhed og forskellige andre love (Ændringer som følge af direktivet om foranstaltninger til sikring af et højt fælles cybersikkerhedsniveau i hele Unionen og forordningen om digital operationel modstandsdygtighed i den finansielle sektor) (Feb II)

Lovforslaget har til formål at styrke cybersikkerheden og modstandsdygtigheden i den finansielle sektor. Med lovforslaget forslås det bl.a. at fastsætte skærpede krav til risikostyring og rapporte- ring for finansielle datacentraler og it-operatører af detailbetalingssystemer, herunder som følge af NIS 2-direktivet. Derudover gennemføres en række ændringer som følge af DORA-forord- ningen.

Ændring af lov om fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler, lov om produkter og mar- kedsovervågning og forskellige andre love (Indskrænkning af anvendelsesperioden for fyrværkeri, ændring af bestemmelser om sanktioner og kontrolbeføjelser m.v. på Sikker- hedsstyrelsens område, samt ændring af Rådet for El- og Gasteknisk Sikkerhed m.v.) (Feb II)

Lovforslaget har til formål at indskrænke perioden (31. december – 1. januar), hvor fyrværkeri må anvendes af forbrugere, og skærpe straffen for affyring og salg af fyrværkeri uden for de fastsatte perioder. Forslaget får effekt fra nytåret 2024/2025. I produktloven foreslås flere æn- dringer bl.a. på baggrund af en evaluering af loven, herunder en tilpasning af sanktionsniveauet og ændringer som følge af nye EU-retsakter om maskiner og produktsikkerhed. Endvidere har lovforslaget til formål at sikre korrekt implementering af visse bestemmelser fra tilgængeligheds- direktivet og at gøre Rådet for El- og Gasteknisk Sikkerhed mere tidssvarende.

Ændring af eksportkontrolloven og investeringsscreeningsloven (Øget kontrol med kri- tisk teknologi og kritisk infrastruktur) (Feb II)

Lovforslaget har til formål at øge kontrollen med kritisk teknologi og kritisk infrastruktur, her- under evt. ændring af lov om anvendelsen af visse af Den Europæiske Unions retsakter om økonomiske forbindelser til tredjelande m.v. (eksportkontrolloven) samt en ændring af investe- ringsscreeningsloven ved bl.a. at øge kontrollen af offentlige udbud og forskningssamarbejder.

Redegørelser til Folketinget:

• Redegørelse om bedre regulering for erhvervslivet 2023 (Mar II)

• Turismepolitisk redegørelse 2023 (Apr II)

Finansministeren ‌

Finanslov for finansåret 2024 (Okt I)

Lov om fastsættelse af udgiftslofter for stat, kommuner og regioner for finansåret 2027

(Okt I)

Ændring af lov om fastsættelse af udgiftslofter for stat, kommuner og regioner for finans- året 2024, lov om fastsættelse af udgiftslofter for stat, kommuner og regioner for finans- året 2025 og lov om fastsættelse af udgiftslofter for stat, kommuner og regioner for fi- nansåret 2026 (Konsekvenser af 2030-planforløb og regeringens forslag til finanslov for 2024 m.v.) (Okt I)

Ændring af lov om vederlag og pension m.v. for ministre (Forlængelse af perioden for midlertidig nedsættelse af grundvederlag til ministre) (Nov I)

Lovforslaget har til formål at forlænge perioden med den midlertidige nedsættelse af grundve- derlaget til ministre med 5 pct. med 1 år til og med 31. december 2024 med det formål at udvise løntilbageholdenhed for ministre. Forlængelsen giver samtidig mulighed for nærmere overvejel- ser og afklaringer af politikeres vilkår.

Lov om tillægsbevilling for finansåret 2023 (Xxx XX) Finanslov for finansåret 2025 (Aug II)

Lov om fastsættelse af udgiftslofter for stat, kommuner og regioner for finansåret 2028

(Aug II)

Forsvarsministeren ‌

Lov om implementering af NIS 2-direktivet (Feb II)

Formålet med lovforslaget er at implementere Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2022/2555 af 14. december 2022 om foranstaltninger til sikring af et højt fælles cybersikker- hedsniveau i hele Unionen (NIS 2-direktivet) i en række sektorer. Lovforslaget vil bl.a. fastsætte krav om gennemførelse af cybersikkerhedsforanstaltninger, hændelsesrapportering samt tilsyns- og håndhævelsesbeføjelser, herunder regler om sanktioner.

Lov om implementering af CER-direktivet (Feb II)

Formålet med lovforslaget er at implementere Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2022/2557 af 14. december 2022 om kritiske enheders modstandsdygtighed og om ophævelse af Rådets direktiv 2008/114/EF (CER-direktivet) i en række sektorer. Lovforslaget vil bl.a. fast- sætte krav om gennemførelse af modstandsdygtighedsforanstaltninger, underretning til myndig- hederne om hændelser samt tilsyns- og håndhævelsesbeføjelser, herunder regler om sanktioner.

Redegørelse til Folketinget:

• Redegørelse om nordisk forsvars- og beredskabssamarbejde (Okt II)

Indenrigs- og sundhedsministeren ‌

Ændring af sundhedsloven (Bedre digital forældreadgang til børns helbredsoplysninger, indhentning og videregivelse af helbredsoplysninger og andre fortrolige oplysninger samt etablering af et nævn for sundhedsapps) (Okt I)

Lovforslaget har til formål at give regioner og andre behandlingssteder klarere rammer for vis- ning af børns helbredsoplysninger til forældremyndighedsindehavere. Denne del af lovforslaget er en opfølgning på aftalen om en sundhedsreform mellem den daværende regering (Socialde- mokratiet), Venstre, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti, Nye Borgerlige, Liberal Alliance, Frie Grønne, Alternativet, Kri- stendemokraterne og UFG fra maj 2022. Lovforslaget har endvidere til formål at tilpasse sund- hedslovens regler, bl.a. så reglerne om indhentning og videregivelse af helbredsoplysninger kom- mer til at modsvare hinanden. Endelig har lovforslaget til formål at muliggøre, at der kan etab- leres et nyt nævn for sundhedsapps, der får til opgave at vurdere, om sundhedsapps kan anbe- fales og vises på f.eks. xxxxxxx.xx for borgere og sundhedsfagligt personale.

Ændring af lov om videnskabsetisk behandling af sundhedsvidenskabelige forsknings- projekter og sundhedsdatavidenskabelige forskningsprojekter og sundhedsloven (Smi- digere rammer for sundhedsforskning og mere information og selvbestemmelse til pati- enter og forsøgspersoner m.v.) (Okt I)

Lovforslaget har til formål at styrke patienters og forsøgspersoners information og selvbestem- melse i forbindelse med biobankforskning og forskning i genetiske oplysninger og samtidigt skabe smidigere rammer for sundhedsforskning, særligt hvad angår studier, der sammenligner allerede ibrugtagne behandlinger i sundhedsvæsenet, og forskning inden for nye teknologier, såsom kunstig intelligens og store datasæt. Lovforslaget har endvidere til formål at sikre hjemmel til Nationalt Forsøgsoverblik og komitésystemets anmeldelsesdatabase. Herudover præciseres Sundhedsdatastyrelsens myndighedsopgaver i forbindelse med drift af en central overvågnings- og analysefunktion. Lovforslaget er en opfølgning på aftalen om en sundhedsreform mellem den daværende regering (Socialdemokratiet), Venstre, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti, Nye Borgerlige, Liberal Alliance, Frie Grønne, Alternativet, Kristendemokraterne og UFG fra maj 2022.

Ændring af lov om valg til Folketinget og forskellige andre love og om ophævelse af lov om midlertidig videreførelse af rettigheder efter lov om kommunale og regionale valg og lov om valg af danske medlemmer til Europa-Parlamentet i forbindelse med Det For- enede Kongeriges udtræden af Den Europæiske Union (Modernisering af rammerne for valg og lokaldemokrati m.v.) (Okt I)

Lovforslaget har til formål at forbedre og modernisere rammerne for valg og lokaldemokrati

m.v. Lovforslaget har bl.a. til formål at sikre hjemmel til, at danske myndigheder kan yde bistand til Ukraine med en sikker og ordentlig valgafholdelse for ukrainere i Danmark, når Ukraine igen kan afholde valg. Lovforslaget har desuden til formål at forenkle brevstemmeprocessen, lempe reglerne for bedømmelse af stemmesedler, xxxxx xxxxxxxxxxx for opstilling til regionsrådsvalg, etablere en permanent ordning for herboende briters valgret efter Brexit, give adgang til virtuelle ekstraordinære møder i kommunalbestyrelser og regionråd samt give ret til fravær fra arbejde og beskyttelse mod afskedigelse i Danmark for andre EU- og EØS-landes lokalpolitikere.

Ændring af sundhedsloven (Mulighed for forudgående fravalg af genoplivningsforsøg ved hjertestop) (Okt I)

Lovforslaget har til formål at give habile borgere, som er fyldt 60 år, ret til på forhånd at kunne fravælge genoplivningsforsøg ved hjertestop. Lovforslaget er en opfølgning på aftalen om ud- møntning af midler til det gode ældreliv mellem den daværende regering (Socialdemokratiet), Venstre, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, Socialt Folkeparti, Enhedslisten, Det Konserva- tive Folkeparti, Liberal Alliance, Alternativet, Nye Borgerlige og Frie Grønne fra december 2020, der blev justeret i februar 2022.

Ændring af lov om lægemidler og sundhedsloven (Transparens i lægemiddellagre, salg eller udlevering af lægemidler under særlige omstændigheder og transport af patienter fra udlandet til sundhedsbehandling i Danmark som følge af internationale humanitære krisesituationer) (Okt I)

Med lovforslaget foreslås, at virksomheders og apotekers nuværende pligt til at indberette deres lagerbeholdninger af kritiske apoteksforbeholdte lægemidler til Lægemiddelstyrelsen perma- nentgøres. Dette med henblik på at kunne forudsige forsyningssikkerheden og undgå mangel af disse lægemidler. Med lovforslaget foreslås desuden, at Lægemiddelstyrelsen under særlige om- stændigheder, herunder ved forsyningsvanskeligheder, kan tillade salg og udlevering af lægemid- ler til brug for en bestemt patientgruppe, som ikke har en markedsføringstilladelse, eller som ikke markedsføres i Danmark, uden at der på forhånd er ansøgt om en tilladelse. Endelig foreslås det med lovforslaget at sikre en permanent adgang til at transportere patienter, der har brug for sygehusbehandling i Danmark, ud og hjem, hvis patientens opholdsland anmoder om assistance, og hvis opholdslandet befinder sig i en humanitær krisesituation. Udnyttelse af den foreslåede adgang til transport af patienter vil i den konkrete krisesituation kræve særskilt finansiering.

Ændring af lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed, sundhedsloven, lov om lægemidler, lov om apoteksvirksomhed og lov om klage- og er- statningsadgang inden for sundhedsvæsenet (Indførelse af et forbeholdt virksomheds- område for sygeplejersker og specialsygeplejersker, udvidelse af jordemødres forbe- holdte virksomhedsområde og Ankenævnet for Patienterstatningens kompetence til be- handling af grønlandske klagesager om patienterstatning) (Okt I)

Lovforslaget har til formål at give sygeplejerskerne et selvstændigt virksomhedsområde og ud- vide jordemødrenes nuværende virksomhedsområde. Lovforslaget er en opfølgning på aftalen om en sundhedsreform mellem den daværende regering (Socialdemokratiet), Venstre, Sociali- stisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folke- parti, Nye Borgerlige, Liberal Alliance, Frie Grønne, Alternativet, Kristendemokraterne og UFG fra maj 2022. Lovforslaget har endvidere til formål at give Ankenævnet for Patienterstatningens kompetence til behandling af grønlandske klagesager om patienterstatning.

Ændring af lov om apoteksvirksomhed og lov om lægemidler (Tilpasning af den økono- miske styringsmodel for apotekssektoren og flere muligheder for apotekernes aflastning af det øvrige sundhedsvæsen m.v.) (Nov I)

Lovforslaget har til formål at tilpasse apotekersektorens økonomimodel, så der skabes større incitamenter for apotekerne til at have fokus på den sundhedsfaglige kerneopgave frem for salg af frihandelsvarer. Med lovforslaget foreslås det også at give apotekerne adgang til at varetage flere sundhedsydelser samt at give sygehusapotekerne mulighed for at arbejde sammen på tværs

af regionerne med henblik på at aflaste det øvrige sundhedsvæsen. Endelig vil lovforslaget med- føre, at voldgiftsnævnet for apotekeroverdragelse nedlægges.

Ændring af lov om assisteret reproduktion i forbindelse med behandling, diagnostik og forskning m.v. (Afskaffelse af den 5-årige tidsbegrænsning på nedfrysning af æg udtaget uden medicinsk indikation) (Nov I)

Lovforslaget har til formål at ophæve den nuværende tidsbegrænsning på nedfrysning af men- neskelige æg udtaget uden medicinsk indikation. Dermed vil æggene kunne opbevares, indtil kvinden er fyldt 46 år, der er aldersgrænsen for, hvornår man kan få fertilitetsbehandling i Xxx- xxxx. Lovforslaget er en opfølgning på aftalen om ophævelse af tidsbegrænsning på nedfrysning af kvinders æg mellem alle Folketingets partier fra maj 2023.

Ændring af sundhedsloven, lov om social service og lov om anvendelse af tvang i psyki- atrien m.v. (Flytning af behandlingsansvar fra kommunerne i forbindelse med regional integreret dobbeltdiagnosebehandling og omlægning af de særlige pladser i psykiatrien) (Xxx XX)

Lovforslaget har til formål dels at flytte behandlingsansvar fra kommunerne i forbindelse med re- gional integreret behandling af patienter med både en psykisk lidelse og et alkohol- eller stofmisbrug (patienter med dobbeltdiagnose), dels at omlægge de særlige pladser i psykiatrien. Lovforslaget er en opfølgning på aftalerne om kommunernes og regionernes økonomi for 2024, hvormed det er aftalt, at en trinvis ibrugtagning af et regionalt integreret dobbeltdiagnosebehandlingstilbud skal påbegyndes pr. 1. september 2024, og at de særlige pladser i psykiatrien skal omlægges med virkning fra 1. juli 2024.

Lovgivning vedrørende tobak, nikotin og alkohol (Tiltag mod børn og unges forbrug af tobak, nikotin og alkohol) (Xxx XX)

Lovforslaget har til formål at udmønte en forventet politisk aftale med tiltag rettet mod børn og unges forbrug af tobak, nikotin og alkohol.

Ændring af sundhedsloven (Udvidelse af ordning om tilskud til tandbehandling for ud- valgte patientgrupper) (Feb II)

Lovforslaget har til formål at udvide ordningen om tilskud til tandbehandling efter sundhedslo- vens § 166, så flere kan få tilskud til behandling af tandskader efter sygdom eller behandling. Lovforslaget udmønter dele af regeringens sundhedspakke fra maj 2023.

Ændring af lov om Det Centrale Personregister (Tildeling af nyt personnummer til min- dreårige, som oplever at tilhøre det andet køn) (Feb II)

Lovforslaget har til formål at indføre en ordning for tildeling af nyt personnummer til mindre- årige, som oplever at tilhøre det andet køn. Med lovforslaget foreslås det at ændre CPR-lovens ordlyd, så den bringes i overensstemmelse med Danmarks internationale forpligtelser, ligesom der etableres et klart og enkelt grundlag for myndighedernes administration af ordningen.

Ændring af lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet og lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed (Mulighed for se- kretariatsafgørelser ved patienterstatningsankesager, afvikling af Det Rådgivende Prak- sisudvalg og afbureaukratisering ved ejerskifte i tandlægeklinikker) (Feb II)

Lovforslaget har til formål at give Styrelsen for Patientklager mulighed for at træffe afgørelse i erstatningsankesager, hvor afgørelsen ikke giver anledning til tvivl. Med lovforslaget foreslås der derudover en afvikling af Det Rådgivende Praksisudvalg. Endelig foreslås en afbureaukratisering ved ejerskifte i en tandlægeklinik med henblik på at smidiggøre overdragelse af tandlægejourna- ler.

Ændring af sundhedsloven (Etablering af lettilgængeligt kommunalt behandlingstilbud til børn og unge med psykisk mistrivsel og symptomer på psykisk lidelse) (Feb II)

Lovforslaget har til formål at etablere rammerne for et lettilgængeligt kommunalt tilbud til børn og unge med psykisk mistrivsel og/eller symptomer på psykisk lidelse. Det nye tilbud skal sikre mulighed for udredning og behandling uden for den regionale psykiatri og være af ensartet høj kvalitet. Lovforslaget er en opfølgning på aftalen om en 10-årsplan for psykiatrien og mental sundhed mellem den daværende regering (Socialdemokratiet), Venstre, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Danmarksdemokraterne, Dansk Folkeparti, Nye Borgerlige, Liberal Alliance, Alternativet og Xxxx Xxxxxx fra september 2022.

Ændring af lov om anvendelse af tvang i psykiatrien m.v. (Opfølgning på evaluering af notatpligt for den faste vagt for bæltefikserede patienter, styrkelse af mindreårige pati- enters rettigheder m.v.) (Feb II)

Lovforslaget har til formål at evaluere psykiatrilovens § 16, stk. 2, om notatpligt for den faste vagt for bæltefikserede patienter. Lovforslaget er en opfølgning på tillægsbetænkningen til L 84 A fra folketingsåret 2021/22, hvoraf det bl.a. fremgår, at sundhedsministeren senest den 1. marts 2024 skal fremsætte lovforslag i Folketinget om revision af loven. Lovforslaget har derudover til formål at styrke mindreårige patienters rettigheder ved at give alle mindreårige patienter ret til at klage over tvangsforanstaltninger samt at få beskikket en patientrådgiver, uanset om der foreligger et samtykke til iværksættelse af tvangsforanstaltninger fra forældremyndighedsinde- haveren.

Ændring af lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed, udlændingeloven m.v. (Anbefalinger fra Taskforce om udenlandsk arbejdskraft og æn- dring af gebyrer for autorisation af sundhedspersoner) (Feb II)

Lovforslaget har til formål at udmønte anbefalinger fra Taskforce om udenlandsk arbejdskraft, der er nedsat som opfølgning på aftalen om en akutplan for sygehusvæsenet mellem regeringen og Danske Regioner fra februar 2023. Lovforslaget har endvidere til formål at ændre reglerne for gebyrer for autorisation af sundhedspersoner.

Justitsministeren ‌

Ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v. (Afskæring af voldtægtsdømte personers mulighed for at afsone med fodlænke) (Okt I)

Lovforslaget har til formål at afskære voldtægtsdømte personers mulighed for at afsone med fodlænke på bopælen. Lovforslaget er en opfølgning på regeringsgrundlaget ”Ansvar for Dan- mark” fra december 2022.

Ændring af retsplejelov for Grønland (National Enhed for Særlig Kriminalitets kompe- tence for Grønland m.v.) (Okt I)

Formålet med lovforslaget er at sikre, at National Enhed for Særlig Kriminalitet og det operative samarbejde under enhedens ledelse får kompetence til og kan fungere i og for Grønland.

Ændring af udleveringsloven (Ændring af kompetencen i sager vedrørende anmodning om samtykke til yderligere strafforfølgning) (Okt I)

Lovforslaget har til formål at sikre overensstemmelse mellem reglerne om fravigelse af speciali- tetsreglen i udleveringsloven og i Rådet for den Europæiske Unions rammeafgørelse 2002/584/RIA af 13. juni 2002 om den europæiske arrestordre og om procedurerne for over- givelse mellem medlemsstaterne.

Ændring af kriminallov for Grønland og retsplejelov for Grønland (Selvstændig bestem- melse om psykisk vold) (Okt I)

Formålet med lovforslaget er at indføre en selvstændig bestemmelse om psykisk vold i den grønlandske kriminallov. Med lovforslaget bliver det afspejlet, at psykisk vold i nære relationer kan være lige så alvorligt og skadeligt som fysisk vold, og at udøvelse af psykisk vold bør være lige så kriminelt som vold i øvrigt.

Ændring af lov om erstatning fra staten til ofre for forbrydelser (Retskrav på erstatning og godtgørelse til ofre for terrorhandlinger begået i udlandet) (Okt I)

Lovforslaget har til formål at indføre et retskrav på erstatning og godtgørelse til ofre for terror- handlinger begået i udlandet. Lovforslaget følger op på beslutningsforslag nr. B 167 fra folke- tingsåret 2021/22.

Ændring af straffeloven (Forbud mod utilbørlig behandling af genstande med væsentlig religiøs betydning for et trossamfund) (Okt I)

Lovforslaget har til formål at kriminalisere utilbørlig behandling af en genstand med væsentlig religiøs betydning for et trossamfund, der foretages offentligt eller med forsæt til udbredelse i en videre kreds.

Ændring af selskabsloven, lov om skifte af dødsboer, værgemålsloven, retsplejeloven og forskellige andre love (Digital behandling af tvangsopløsningssager og dødsboskiftesa- ger, juridiske eksamener fra Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland, ter- minaladgang til indkomstregisteret for Familieretshuset i værgemålssager m.v.) (Okt I)

Lovforslaget har primært til formål at gennemføre de nødvendige lovændringer som led i im- plementeringen af domstolenes ”Straffe- og Skifteprogram” vedrørende behandlingen af tvangsopløsningssager og forskellige andre lovændringer, som kan forenkle domstolenes og myndighedernes sagsbehandling på bl.a. det insolvensretlige og personretlige område, herunder gennem øget digitalisering. Lovforslaget skal endvidere bl.a. understøtte Erhvervsministeriets implementering af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2021/2167 af 24. november 2021 om kreditservicevirksomheder og kreditkøbere og om ændring af direktiv 2008/48/EF og 2014/17/EU (NPL-direktivet) samt implementere dele heraf.

Ændring af lov om udgivelsen af en Lovtidende (Bemyndigelse til at fastsætte regler om alternativ offentliggørelse af retsforskrifter) (Nov I)

Lovforslaget har til formål at tilvejebringe en bemyndigelse til, at justitsministeren kan fastsætte regler om alternativ offentliggørelse af retsforskrifter, når indførelse i Lovtidende ikke er mulig.

Ændring af databeskyttelsesloven (Justering af aldersgrænsen for samtykke til behand- ling af personoplysninger i forbindelse med udbud af informationssamfundstjenester, ophævelse af bestemmelser om behandling af personoplysninger i forbindelse med mar- kedsføring samt tilpasning af oplysningspligten og indsigtsretten hos Procesbevillings- nævnet og Folketingets Ombudsmand) (Nov I)

Lovforslaget har til formål at hæve aldersgrænsen for samtykke til behandling af personoplys- ninger i forbindelse med udbud af informationssamfundstjenester fra 13 til 15 år og at tilpasse databeskyttelseslovens § 13 (om behandling af personoplysninger i forbindelse med markedsfø- ring). Lovforslaget har endvidere til formål at undtage Procesbevillingsnævnet fra oplysnings- pligten og indsigtsretten i databeskyttelsesforordningens artikel 13-15, på samme måde som domstolene er i dag. Herudover har lovforslaget til formål at skabe sammenhæng mellem Fol- ketingets Ombudsmands behandling af anmodninger om indsigt og aktindsigt ved at tilpasse retten til indsigt efter databeskyttelsesforordningen hos Folketingets Ombudsmand.

Ændring af straffeloven, retsplejeloven og politiloven (Initiativer mod åbenlys og syste- matisk handel med ulovlige stoffer) (Nov I)

Lovforslaget har til formål at gennemføre de nødvendige lovgivningsmæssige tiltag, som rege- ringens initiativer mod åbenlys og systematisk handel med ulovlige stoffer indebærer. Lovforsla- get skal sikre, at politiet får mulighed for at udpege en målrettet skærpet strafzone, hvor der foregår åbenlys og systematisk handel med ulovlige stoffer. Herudover har lovforslaget til for- mål at skærpe straffen for overtrædelse af et administrativt meddelt zoneforbud og udvide mu- ligheden for varetægtsfængsling af personer, der sigtes for overtrædelse af et administrativt med- delt zoneforbud.

Ændring af retsplejeloven og færdselsloven (Ændring af reglerne om hastesikring og ud- levering af oplysninger om teletrafik, der registreres og opbevares i medfør af retspleje- lovens regler, og reglerne om genoptagelse som følge af domme ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol samt ændring af reglerne om køre- og hviletid som konse- kvens af handels- og samarbejdsaftalen mellem EU og Storbritannien) (Dec I)

Lovforslaget har navnlig til formål at sikre overensstemmelse mellem EU-retten og retsplejelo- vens regler om hastesikring og udlevering af oplysninger, der er registreret og opbevaret i med- før af retsplejelovens regler. Lovforslaget har endvidere til formål at ændre reglerne om genop- tagelse, så der kan ske genoptagelse af en sag, hvis det er nødvendigt for at efterkomme en dom fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. Endvidere har lovforslaget til formål at fore- tage en ændring i færdselslovens regler om straf for overtrædelse af køre- og hviletidsreglerne som konsekvens af handels- og samarbejdsaftalen mellem Den Europæiske Union og Det Eu- ropæiske Atomenergifællesskab på den ene side og Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland på den anden side.

Ændring af lov om våben og eksplosivstoffer m.v. (Gennemsyn af våbenloven) (Dec II)

Lovforslaget har bl.a. til formål at gennemføre de initiativer fra regeringsudspillet ”Strammere greb om våben” fra juni 2023, der kræver lovændring.

Ændring af kriminallov for Grønland og retsplejelov for Grønland (Initiativer mod digi- tale krænkelser, herunder forbud mod grooming, sidestilling af samleje med barn med voldtægt, tilsnigelse af samleje, religiøse lederes udnyttelse af religiøs afhængighed med henblik på at skaffe sig samleje, politiets anvendelse af agenter som led i efterforsknin- gen af lovovertrædelser m.v.) (Xxx XX)

Formålet med lovforslaget er at opdatere kriminallovens bestemmelser om seksualforbrydelser ud fra de seneste års ændringer i straffeloven. Med lovforslaget forslås det bl.a. at kriminalisere grooming og ændre voldtægtsbestemmelsen, så den også omfatter tilsnigelse af samleje. Lov- forslaget har derudover til formål at indføre regler om politiets adgang til at anvende agenter som led i efterforskningen af lovovertrædelser.

Ændring af retsplejeloven, straffeloven, lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet, lov om våben og eksplosivstoffer m.v. og forskellige andre love (Gennemførelse af bande- pakke IV m.v.) (Feb II)

Lovforslaget har til formål at gennemføre de dele af en kommende aftale om bandepakke IV, som kræver lovændringer. Lovforslaget er en opfølgning på regeringsgrundlaget ”Ansvar for Danmark” fra december 2022 og regeringsudspillet ”Trygge nabolag i hele Danmark – Stram- mere greb om banderne” fra september 2023.

Ændring af retsplejeloven (Gennemførelse af initiativer fra en kommende aftale om domstolenes økonomi m.v.) (Feb II)

Lovforslaget har bl.a. til formål at gennemføre de initiativer fra en kommende aftale om dom- stolenes økonomi, som kræver lovændringer. Lovforslaget er en opfølgning på regeringsgrund- laget ”Ansvar for Danmark” fra december 2022.

Lovgivning vedrørende selvstændig kriminalisering af tortur, krigsforbrydelser, forbry- delser mod menneskeheden m.v.) (Feb II)

Lovforslaget har til formål at indføre særskilte bestemmelser i dansk straffelovgivning om for- brydelser mod menneskeheden, krigsforbrydelser og tortur på baggrund af Krigsforbrydelses- udvalgets anbefalinger.

Ændring af retsplejelov for Færøerne og lov for Færøerne om fuldbyrdelse af straf m.v. (Ajourføring af retsplejelov for Færøerne og indførelse af fodlænke- og udstationerings- ordning på Færøerne) (Feb II)

Den gældende retsplejelov for Færøerne er baseret på den danske retsplejelov fra november 2018, som er ændret mange gange siden. Formålet med lovforslaget er derfor at ajourføre den færøske retsplejelov bl.a. med de ændringer, der er gennemført i den danske retsplejelov, med- mindre de færøske forhold tilsiger, at ændringerne ikke gennemføres. Lovforslaget har derud- over til formål at etablere en fodlænke- og udstationeringsordning på Færøerne.

Ændring af lovgivning om gældssanering og gældseftergivelse (Bedre forudsætninger for et liv uden kriminalitet) (Feb II)

Lovforslaget har til formål at gennemføre de nødvendige lovgivningsmæssige tiltag, som en ny model for straffesagsomkostninger måtte indebære. Lovforslaget er en opfølgning på aftalen om kriminalforsorgens økonomi 2022-2025 mellem den daværende regering (Socialdemokra- tiet), Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti fra december 2021.

Ændring af konkursloven (Revision af reglerne om konkurskarantæne) (Feb II)

Lovforslaget har til formål at gennemføre en revision af reglerne om konkurskarantæne, herun- der skabe den nødvendige hjemmel i konkursloven til, at private kan få adgang til oplysningerne i konkurskarantæneregistret.

Ændring af lov om euforiserende stoffer (Ændring af advarselsreglen) (Feb II)

Lovforslaget har til formål at ændre reglerne for tildeling af advarsel for besiddelse af euforise- rende stoffer til eget brug i medfør af § 3, stk. 1, 3. pkt., i lov om euforiserende stoffer.

Redegørelser til Folketinget:

• Redegørelse om status over dansk politis situation i forhold til Europol (Okt II)

• Redegørelse om forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og oplysningspligter uden for strafferetsplejen (Mar II)

Kirkeministeren ‌

Ændring af lov om trossamfund uden for folkekirken (Udskydelse af revisionsbestem- melse) (Nov I)

Lovforslaget har til formål at udskyde revisionstidspunktet i trossamfundsloven til folketingsåret 2024/25.

Klima-, energi- og forsyningsministeren ‌

Ændring af lov om en indefrysningsordning for høje energiregninger, lov om likviditets- lån m.v. i forbindelse med indefrysningsordning for høje energiregninger og til energiin- tensive virksomheder m.v. og lov om Forsyningstilsynet (Ændring af administrations- model for indefrysningsordningen og præcisering af Forsyningstilsynets opgavevareta- gelse) (Okt I)

Lovforslaget har til formål at ændre administrationsmodellen for indefrysningsordningen for høje energiregninger for husstande og virksomheder. Lovforslaget er en opfølgning på aftalen om serviceeftersyn og omlægning af indefrysningsordningen mellem regeringen (Socialdemo- kratiet, Venstre og Moderaterne), Socialistisk Folkeparti, Danmarksdemokraterne, Det Konser- vative Folkeparti, Enhedslisten, Radikale Venstre og Alternativet fra marts 2023.

Ændring af lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold, lov om elektroniske kom- munikationsnet og -tjenester, lov om etablering og fælles udnyttelse af master til radio- kommunikationsformål og udnyttelse af infrastruktur til opsætning af trådløse adgangs- punkter med lille rækkevidde m.v. og lov om fremme af effektiv energianvendelse og drivhusgasreduktion (Universalopladere til mobiltelefoner m.v., regler om kommunal støtte til bredbåndsudrulning, indhentning af oplysninger om elforbrug og indberetning af oplysninger om datacentres energimæssige ydeevne m.v.) (Okt I)

Lovforslaget implementerer EU-ændringsdirektiv om universalopladere til mobiltelefoner m.v. Endvidere konsolideres teleloven, således at politiske aftaler på teleområdet kan gennemføres. Herudover konsolideres masteloven, og det sikres, at loven kan understøtte Danmarks forplig- telser i en gennemførselsforordning om ”small cells”, som anvendes til mobilkommunikation. Endelig foreslås en bemyndigelse til klima-, energi- og forsyningsministeren til at fastsætte reg- ler, der skal muliggøre implementering af energieffektivitetsdirektivets krav til indberetning og offentliggørelse af oplysninger om datacentres energimæssige ydeevne. Lovforslaget er en op- følgning på aftalen om bredbånd og mobil i digital topklasse - fremtidens telepolitik for hele Danmark (teleforliget) mellem den daværende regering (Venstre, Liberal Alliance og Det Kon- servative Folkeparti), Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, Socialistisk Folke- parti, Enhedslisten og Alternativet fra maj 2018 og telepolitisk aftale mellem samme partier fra december 2021.

Ændring af lov om udstykning og anden registrering i matriklen og lov om tinglysning (Gennemførelse af de resterende dele af Grunddataprogrammets delaftale 1 og tilpas- ninger i forhold til Danmarks eksklusive økonomiske zone) (Okt I)

Lovforslaget har til formål at foretage tilpasninger af udstykningsloven og tinglysningsloven. Herved sikres gennemførelse af de resterende dele af Grunddataprogrammets delaftale 1, som navnlig smidiggør registreringen af bygninger på fremmed grund m.v. Endvidere sikres bl.a. en udvidelse af udstykningslovens geografiske anvendelsesområde til også at omfatte Danmarks eksklusive økonomiske zone, således at det bliver muligt at registrere fast ejendom i form af indvundne arealer i zonen samt bygninger og tekniske anlæg.

Ændring af lov om elforsyning og lov om gasforsyning (Forenkling af Energinets forret- ningsplan og justering af den økonomiske regulering af den systemansvarlige virksom- hed) (Okt II)

Lovforslaget har til formål at justere den økonomiske regulering af den systemansvarlige virk- somhed i el- og gassektoren for at sikre hensigtsmæssige regulatoriske rammer, som understøtter Energinets rolle i den grønne omstilling og en fremsynet udvikling af Danmarks energisystem. Lovforslaget har derudover til formål at forenkle Energinets forretningsplan og gøre planen mere fleksibel. Lovforslaget er en opfølgning på aftalen om fremtidssikret økonomisk regulering af Energinet mellem den daværende regering (Venstre, Liberal Alliance, og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti fra maj 2018.

Ændring af lov om fremme af vedvarende energi, lov om ændring af lov om elforsyning, lov om fremme af vedvarende energi og elsikkerhedsloven og om ophævelse af lov om tilskud til fremme af vedvarende energi i virksomheders produktionsprocesser (En for- enklet og hurtig ansøgnings- og tilladelsesproces for repowering af bestående elproduk- tionsanlæg på havet, tinglysning vedrørende elproduktionsanlæg i den eksklusive øko- nomiske zone, justering af administrationen af visse pristillægsordninger til VE-anlæg samt forlængelse af frist for anmodning om udbetaling af tilskud) (Okt II)

Formålet med lovforslaget er at understøtte den grønne omstilling ved at forbedre vilkår for elproducerende anlæg på havet. Med forslaget gives klima-, energi- og forsyningsministeren be- myndigelse til at fastsætte nærmere regler om en forenklet og hurtig ansøgnings- og tilladelses- proces for repowering af bestående elproduktionsanlæg på havet, som forsimpler og øger trans- parensen for ansøgnings- og tilladelsesprocessen. Med forslaget præciseres, at det er muligt for bl.a. realkreditinstitutter at tinglyse rettigheder på elproduktionsanlæg som eksempelvis havvind- mølleprojekter beliggende i den eksklusive økonomiske zone. Endvidere foreslås justering af administrationen af en række pristillægsordninger, så administrationen af ordningerne bedre kan håndtere situationer med vedvarende høje elpriser. Endelig forlænges fristen for udbetalingsan- modninger til allerede meddelte tilsagn, under VE til procesordningen.

Lov om CO2-kvoter (Nov I)

Lovforslaget har til formål at gennemføre ændringer til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF om et system for handel med kvoter for drivhusgasemissioner i Unionen og om ændring af Rådets direktiv 96/61/EF i dansk ret. I overensstemmelse med direktivet er formålet med lovforslaget at bidrage til reduktion af drivhusgasemissioner.

Lov om rørført transport af CO2 (Xxx XX)

Lovforslaget har til formål at forbedre og udvide det regulatoriske ophæng for meddelelse af tilladelse til etablering og drift af CO2-rørledningsinfrastruktur, herunder inddragelse af andre transportformål end geologisk lagring af CO2. Lovforslaget er en opfølgning på aftalen om styr- kede rammevilkår for CCS i Danmark: Klimahandling - Vejen til fuld fangst og lagring af CO2 i 2030 mellem regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Enhedslisten, Radikale Venstre, Dansk Folke- parti og Alternativet fra september 2023.

Ændring af lov om fremme af vedvarende energi (Afskaffelse af kompensation for ind- fødningstarif for fremtidige havvindmølleparker) (Feb I)

Lovforslaget har til formål at skabe transparens om støtteudbetalingerne og ligestilling mellem landbaserede og havbaserede VE-anlæg. Lovforslaget indeholder en afskaffelse af kompensa- tion for indfødningstarif for fremtidige havvindmølleparker. Lovforslaget er en opfølgning på klimaaftalen for energi og industri m.v. mellem den daværende regering (Socialdemokratiet), Venstre, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Alternativet fra juni 2020.

Ændring af vandsektorloven, lov om vandforsyning m.v., lov om betalingsregler for spil- devandsforsyningsselskaber m.v. og lov om kommuners afståelse af vandselskaber (Styrkelse af økonomisk tilsyn og takstkontrol i vandsektoren m.v.) (Feb I)

Lovforslaget har til formål at styrke det statslige økonomiske tilsyn med vandsektoren, så der bl.a. føres tilsyn med tilknyttet virksomhed og aftalers markedsmæssighed, håndhævelsesmulig- hederne styrkes og tilsynets analyse- og overvågningsvirksomhed styrkes og gøres mere gen- nemsigtigt. Desuden styrkes den kommunale kontrol af vandselskabers takster og leveringsbe- tingelser. Det indebærer bl.a. administrative lettelser samt at forbrugere stilles ens på tværs af forsyningsområder. Lovforslaget er en opfølgning på aftalen om justeret økonomisk regulering af vandsektoren mellem den daværende regering (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti), Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet, Enhedslisten, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti fra november 2018.

Ændring af lov om varmeforsyning (Transparens, prisloft og styrket tilsyn m.v. i fjern- varmesektoren) (Feb II)

Lovforslaget har til formål at øge transparensen i varmesektoren gennem en prisregulering af fjernvarme og andre tiltag, der skaber mere transparens omkring varmevirksomhedernes om- kostninger og prisniveauer over for både myndigheder og forbrugere. Derudover indføres regler med henblik på at skabe et forstærket tilsyn med koncerninterne handler i fjernvarmesektoren. Lovforslaget er en opfølgning på dele af klimaaftalen om grøn strøm og varme mellem den daværende regering (Socialdemokratiet), Venstre, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, En- hedslisten, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, Alternativet og Kri- stendemokraterne fra juni 2022.

Ændring af lov om fremme af effektiv energianvendelse og drivhusgasreduktion (Grøn skattereform, energisyn og energiledelsessystemer) (Feb II)

Lovforslaget har bl.a. til formål at indføre regler vedrørende klimasyn. Endvidere har lovforsla- get til formål at sikre, at kravene til energisyn og energiledelsessystemer, der følger af EU’s ener- gieffektivitetsdirektiv, implementeres. Lovforslaget er en opfølgning på aftalen om en grøn skat- tereform for industri m.v. mellem den daværende regering (Socialdemokratiet), Venstre, Socia- listisk Folkeparti, Radikale Venstre og Det Konservative Folkeparti fra juni 2022.

Lov om styrket beredskab i energisektoren (Feb II)

Lovforslaget skal styrke beredskabsniveauet med henblik på at forebygge og modstå hændelser, som truer energiforsyningen, samt sikre implementering af EU-direktiverne NIS 2 og CER i energisektoren. Der i dag et højt og markant trusselsniveau mod energisektoren i forhold til især

cyberangreb og spionage, hvorfor der er behov for et ambitiøst beredskabsniveau, som robust- gør sektoren. Lovforslaget har endvidere til formål at gennemføre de nødvendige lovgivnings- mæssige tiltag med henblik på at sikre, at Energistyrelsen har tilstrækkelig hjemmel til at be- handle anmodninger om sikkerhedsgodkendelse af ansatte med kritiske funktioner i virksom- heder i energisektorerne.

Redegørelser til Folketinget:

• Redegørelse for klimaeffekter (Dec I)

• Energi- og forsyningspolitisk redegørelse (Maj I)

Kulturministeren ‌

Ændring af lov om mediestøtte (Ændringer i mediestøtten, støtte til ugeaviser og støtte til publicistiske magasiner) (Okt I)

Lovforslaget har til formål at gennemføre tilpasninger af mediestøtten med henblik på at styrke lokale og regionale nyhedsmedier, en reduktion af supplementsordningen, etablering af en pulje til ugeaviser og etablering af en pulje til publicistiske magasiner. Lovforslaget er opfølgning på regeringsgrundlaget ”Ansvar for Danmark” fra december 2022 og medieaftalen for 2023-2026: Samling om frie medier og stærkt dansk indhold mellem regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Radikale Venstre og Dansk Folkeparti fra juni 2023.

Ændring af lov om Slots- og Kulturstyrelsens kontrol og tilsyn med covid-19-kompensa- tionsordninger m.v. på Kulturministeriets område (Udskydelse af solnedgangsklausul) (Okt II)

Lovforslaget har til formål at udskyde lovens solnedgangsklausul med et år frem til 31. december 2024 med henblik på at give Slots- og Kulturstyrelsen mulighed for fortsat at udveksle oplys- ninger med andre offentlige myndigheder i forbindelse med udførelsen af Slots- og Kultursty- relsens resterende covid-19-tilsyns- og kontrolopgaver i 2024.

Lov om visse medietjenesteudbyderes bidrag til fremme af dansk kultur (Kulturbidrags- loven) (Nov I)

Lovforslaget har til formål at indføre en kulturbidragsordning, der sikrer, at udbydere af on demand-streamingtjenester bidrager til produktionen af danske film, serier og dokumentarer, og som tilgodeser de udbydere, der investerer i dansk indhold. Lovforslaget er opfølgning på rege- ringsgrundlaget ”Ansvar for Danmark” fra december 2022 og medieaftalen for 2023-2026: Xxx- xxxx om frie medier og stærkt dansk indhold mellem regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Radikale Venstre og Dansk Folkeparti fra juni 2023.

Ændring af lov om radio- og fjernsynsvirksomhed m.v. (Ændring af udpegningsmodel og sammensætning af DR’s bestyrelse, ændring af Public Service-Puljen, ændring af revision af de regionale TV 2-virksomheders regnskab og præcisering af bestemmelser om akt- indsigt) (Feb II)

Lovforslaget forventes at have til formål at udmønte en ny udpegnings- og sammensætnings- model for DR’s bestyrelse samt en ændring af Public Service-Puljen til også at omfatte lyd. Derudover ændres revisionsbestemmelserne for de regionale TV 2-virksomheder og lovens be- stemmelser om aktindsigt i forhold til DR og de regionale TV2-virksomheder. Lovforslaget er bl.a. en opfølgning på regeringsgrundlaget ”Ansvar for Danmark” fra december 2022 og me- dieaftalen for 2023-2026: Samling om frie medier og stærkt dansk indhold mellem regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Radikale Venstre og Dansk Folkeparti fra juni 2023.

Ændring af lov om ophavsret (Modernisering af regler om aftaleindgåelse m.v.) (Feb II)

Lovforslaget har til formål at modernisere ophavsretsloven, så den teknologiske udvikling bedre afspejles, og der skabes et velfungerende marked for ophavsret, så der derved sikres gode ram- mer for og den rette balance mellem rettighedshavere, brugere af rettigheder og borgere i for- hold til adgang til ophavsretligt beskyttet indhold og incitament til at skabe nyt indhold.

Miljøministeren ‌

Ændring af lov om miljøbeskyttelse (Selektiv nedrivning af byggerier) (Dec I)

Lovforslaget har til formål at fastsætte rammer for krav om standardiserede nedrivningsplaner og kompetencekrav til selektiv nedrivning af byggerier, så værdifulde materialer i højere grad end i dag kan genbruges og genanvendes, før de nyttiggøres som f.eks. fyld under veje eller i støjvolde. Desuden fastsættes rammerne for en autorisationsordning for virksomheder, der ud- fører nedrivningsarbejde. Lovforslaget udmønter dele af aftalen om klimaplan for en grøn af- faldssektor og cirkulær økonomi mellem den daværende regering (Socialdemokratiet), Venstre, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Liberal Alliance fra juni 2020.

Ændring af miljøskadeloven, lov om miljøbeskyttelse og forskellige andre love (Præcise- ring af kredsen af personer, der kan anmode myndighederne om at træffe foranstaltnin- ger m.v. efter miljøskadereglerne og klage over afgørelser herom) (Dec I)

Lovforslaget har til formål at sikre en direktivnær implementering af en del af miljøansvarsdi- rektivet i overensstemmelse med Kommissionens vurdering af direktivet. Med lovforslaget præ- ciseres, at personer, som berøres eller kan forventes at blive berørt af en miljøskade, har ret til at anmode den kompetente myndighed om at træffe foranstaltninger m.v. vedrørende miljø- skade samt adgang til at klage over myndighedens afgørelse.

Ændring af lov om husdyrbrug og anvendelse af gødning m.v. (Teknologiliste og samlet godkendelse eller tilladelse af husdyrbrug) (Dec I)

Lovforslaget har til formål at præcisere hjemmelsgrundlaget for Miljøstyrelsens Teknologiliste. Herudover tilrettes reglerne for samlet godkendelse af flere husdyrbrug for at sikre, at der ikke sker omgåelse af husdyrbruglovens regler via udmatrikulering.

Ændring af lov om vandforsyning m.v., byggeloven og lov om produkter og markedsover- vågning (Gennemførelse af dele af drikkevandsdirektivet, herunder risikobaseret tilgang til vandsikkerhed, minimumskrav til hygiejne for materialer, der kommer i kontakt med drikkevand, minimumskrav til behandlingskemikalier og filtermedier, der kommer i kontakt med drikkevand, adgang til drikkevand og oplysninger til offentligheden m.v.) (Jan I)

Lovforslaget har som hovedformål at implementere det nye drikkevandsdirektiv i dansk ret. Vandforsyningsloven samt byggeloven og lov om produkter og markedsovervågning ændres derfor med henblik på at skabe de fornødne bestemmelser og bemyndigelser til brug for imple- menteringen, bl.a. om krav til materialer, der kommer i kontakt med drikkevand, om risikovur- dering og risikostyring af tilstrømningsområder og forbrugernes fordelingsnet, om adgang til drikkevand og om øget oplysningspligt om drikkevand.

Ændring af lov om beskyttelse af havmiljøet i den eksklusive økonomiske zone ved Grøn- land (Bemyndigelse til fastsættelse af regler om forebyggelse og begrænsning af forure- ning fra aktiviteter på havet, herunder forbud mod anvendelse og transport med henblik på anvendelse af tung olie som skibsbrændstof i den eksklusive økonomiske zone ved Grønland i det arktiske havområde) (Feb I)

Lovforslaget har til formål at gennemføre forbud mod heavy fuel oil (”HFO-forbuddet”) som skibsbrændstof, som vedtaget af FN’s søfartsorganisation, i den eksklusive økonomiske zone ved Grønland i det arktiske havområde. HFO-forbuddets hovedformål er at begrænse forure- ning af havet ved oliespild. Forbuddet begrænser ligeledes luftforurening og har positive klima- effekter. Forbuddet medfører, at HFO ikke længere kan anvendes som skibsbrændstof eller transporteres til brug som skibsbrændstof fra den 1. juli 2024 i arktiske områder. Skibe med dobbeltskrogede brændstoftanke er først omfattet af reglerne fra den 1. juli 2029. HFO kan fortsat transporteres som gods (i modsætning til som skibsbrændstof) i tankskibe.

Ændring af lov om miljøbeskyttelse og lov om vandforsyning m.v. (Målrettet indsats for boringsnære beskyttelsesområder og præcisering af forholdet til 25 meters beskyttel- seszonen omkring vandboringer) (Feb II)

Lovforslaget har til formål at styrke den målrettede beskyttelse af grundvandet mod forurening med plantebeskyttelsesmidler i de boringsnære beskyttelsesområder (BNBO). Dette indebærer, at der i miljøbeskyttelsesloven indføres en forpligtelse for kommunerne til konkret at forbyde erhvervsmæssig anvendelse af plantebeskyttelsesmidler i de BNBO, der vurderes at kræve be- skyttelse, såfremt der ikke kan indgås en aftale om en tilsvarende beskyttelse af området. Der- udover indeholder lovforslaget en præcisering af reglerne om forholdet til 25 meters beskyttel- seszonen omkring vandboringer. Lovforslaget er en opfølgning på regeringsgrundlaget ”Ansvar for Danmark” fra december 2022.

Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri ‌

Ændring af lov om dyrlæger (Ændringer som følge af etablering af veterinæruddannelse ved Aarhus Universitet) (Okt I)

Lovforslaget har til formål at etablere hjemmel til, at kandidater i veterinærmedicin fra Aarhus Universitet kan autoriseres som dyrlæger. I tilknytning hertil foreslås det, at de veterinærstude- rende som led i deres uddannelse kan deltage i diagnostik og behandling af dyr i universitetets undervisningslokaler, i universitetets besætninger samt i dyrlægepraksis, og udøve visse former for dyrlægegerning. Lovforslaget er en opfølgning på aftalen om flere og bedre uddannelsesmu- ligheder i hele Danmark mellem den daværende regering (Socialdemokratiet), Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Nye Borgerlige, Alternativet og Kristendemokraterne fra juni 2021 og tillægsaftalen mellem den daværende re- gering (Socialdemokratiet), Venstre, Socialistisk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti, Nye Borgerlige og Kristendemokraterne fra marts 2022. I henhold til aftalerne skal der etableres en veterinæruddannelse ved Aarhus Universitet.

Ændring af lov om hold af dyr, dyrevelfærdsloven, lov om dyrlæger, lov om dyreforsøg og lov om foderstoffer (Indarbejdelse af tekstanmærkninger og delegation af sagsforbe- redelse til private fysiske eller juridiske personer) (Okt I)

Lovforslaget har til formål at indarbejde tekstanmærkning nr. 125, 158 og 196 ad § 24 på finans- loven om finansiering af en række kontroller på Fødevarestyrelsens område i de relevante, ma- terielle love. I den forbindelse justeres visse takster med henblik på at sikre balance i overens- stemmelse med Finansministeriets Budgetvejledning. Det foreslås desuden, at der i lov om hold af dyr etableres hjemmel til, at private fysiske eller juridiske personer permanent kan bistå med sagsforberedelse.

Ministeren for landdistrikter ‌

Ændring af lov om planlægning og forskellige andre love (Opfølgning på evaluering af planloven m.v.) (Okt II)

Lovforslaget har til formål at give mulighed for at sikre levende byer med et varieret boligudbud, udviklingsmuligheder på landet, på de små øer, ved kysterne og for turisme samt at skabe for- enkling og præcisering af regler. Lovforslaget er en opfølgning på aftalen om opfølgning på evaluering af planloven m.v. mellem den daværende regering (Socialdemokratiet), Venstre, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti fra juni 2022.

Ændring af lov om testcentre for store vindmøller ved Høvsøre og Østerild (Mulighed for færre men højere vindmøller ved Testcenter Høvsøre) (Nov II)

Lovforslaget har til formål at ændre rammerne for det nationale vindmølletestcenter ved Høvs- øre, så der kan opstilles færre, men højere vindmøller. Lovforslaget udmønter en supplerende aftale fra september 2023 mellem regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Ra- dikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance til afta- len om gode rammevilkår for test af prototype- og serie 0-vindmøller fra december 2021.

Lov om energiparker (Feb II)

Lovforslaget indeholder regler, der skal hjælpe med realisering af store energiparker på land. Lovforslaget skal understøtte ambitionen om en firedobling af den samlede produktion fra sol- energi og landvind. Lovforslaget er en opfølgning på klimaaftalen om grøn strøm og varme 2022, mellem den daværende regering (Socialdemokratiet), Venstre, Socialistisk Folkeparti, Ra- dikale Venstre, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, Alternativet og Kristendemokraterne fra juni 2022.

Lov om forsøgsordning med frie bymidter (Feb II)

Lovforslaget har til formål at understøtte kommunernes arbejde med at skabe levende bymidter i de mindre og mellemstore byer. Lovforslaget skal rumme en forsøgsordning, hvor udvalgte bymidter sættes fri af eksisterende lovgivning for at afprøve nye tiltag, der kan understøtte le- vende bymidter. Lovforslaget er en opfølgning på aftalen om mere liv i bymidter og landdistrik- ter mellem den daværende regering (Socialdemokratiet), Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Nye Borgerlige, Libe- ral Alliance, Frie Grønne, Alternativet og Kristendemokraterne fra november 2021.

Redegørelse til Folketinget:

• Regional og Landdistriktspolitisk Redegørelse 2023 (Okt I)

Ministeren for ligestilling ‌

Ændring af lov om social service og forskellige andre love (Ligestilling af krisecentertil- bud til mænd) (Feb I)

Lovforslaget har til formål at sikre en ligestilling af krisecentertilbud til voldsudsatte kvinder og mænd. Med lovforslaget sikres mænd udsat for vold i nære relationer adgang til krisecentre og de dertilhørende rettigheder svarende til den hjælp, som kvinder har ret til efter servicelovens §

109. Lovforslaget er en opfølgning på aftalen om finansloven for 2023 mellem regeringen og Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Radikale Venstre og Dansk Folkeparti fra april 2023 og på regeringens handlingsplan mod partnervold og partnerdrab fra juni 2023.

Redegørelse til Folketinget:

• Redegørelse og perspektiv- og handlingsplan for ligestilling for 2024 (Feb II)

Ministeren for nordisk samarbejde ‌

Ændring af lov om nordisk samarbejde (Ændring af princip for valg af suppleanter) (Dec I)

Lovforslaget har til formål at sikre så høj dansk deltagelse som muligt til nordiske møder fra dansk parlamentarikerside ved at give Nordisk Råds danske delegation mulighed for at vælge suppleanter fra en puljeordning. De nuværende regler med personlige suppleanter vanskeliggør således indkaldelse af erstatning for et medlem, hvis suppleanten også er forhindret i at deltage.

Redegørelse til Folketinget:

• Redegørelse om nordisk samarbejde 2023 (Okt I)

Ministeren for udviklingssamarbejde og global klima- politik ‌

Redegørelse til Folketinget:

• Redegørelse om udviklingen i udviklingssamarbejdet for 2023 (Maj I)

Skatteministeren ‌

Ændring af aktiesparekontoloven, aktieavancebeskatningsloven, ligningsloven og for- skellige andre love (Forhøjelse af loftet for indskud på aktiesparekontoen, ændret status for aktier optaget til handel på en multilateral handelsfacilitet, diverse justeringer af reg- lerne vedrørende investeringsinstitutter, justering af visse indberetningsregler m.v.) (Okt I)

Lovforslaget har til formål at forhøje loftet for indskud på aktiesparekontoen og justere en række skatteregler, der vedrører investering i aktier, investeringsbeviser og andre værdipapirer m.v., med henblik på at sikre en mere hensigtsmæssig beskatning. Lovforslagets del om forhøjelse af loftet for indskud på aktiesparekontoen er en opfølgning på aftalen om finansloven for 2023 mellem regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Radikale Venstre og Dansk Folkeparti fra april 2023.

Ændring af personskatteloven, pensionsbeskatningsloven og forskellige andre love (Forhøjelse af personfradraget for personer under 18 år og klare regler for bevarelse af lavere pensionsudbetalingsalder m.v.) (Okt I)

Lovforslaget har til formål at forhøje personfradraget for personer under 18 år. Lovforslaget har desuden til formål at skabe klare regler for, hvornår aldersgrænsen for udbetaling kan beva- res ved overførsel af pensionsordninger, f.eks. i forbindelse med et jobskifte, samt klare rammer for, at pensionsopsparere kan oprette nye pensionsordninger i tilknytning til deres eksisterende ordninger med samme aldersgrænse for udbetaling i samme institut. Herudover indeholder for- slaget enkelte tekniske ændringer af pensionsbeskatningsloven, dødsboskatteloven, skatteindbe- retningsloven, kulbrinteskatteloven og ejendomsskatteloven. Lovforslagets del om forhøjelse af personfradraget for personer under 18 år er en opfølgning på aftalen om finansloven for 2023 mellem regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Radikale Venstre og Dansk Folkeparti fra april 2023.

Lov om en ekstraskat for visse koncernenheder (minimumsbeskatningsloven) (Okt I)

Lovforslaget har til formål at implementere direktivet om en global minimumsbeskatning i dansk ret. Direktivet følger op på OECD-aftalen om beskatning af den digitale økonomi og skal sikre en effektiv minimumsbeskatning på mindst 15 pct. af store multinationale og nationale koncerner.

Ændring af registreringsafgiftsloven, lov om registrering af køretøjer, brændstoffor- brugsafgiftsloven, skatteforvaltningsloven og forskellige andre love (Regelforenkling og øget regelefterlevelse på motorområdet, justering af skatteforvaltningslovens fristreg- lers samspil med visse bestemmelser i dobbeltbeskatningsoverenskomster m.v.) (Okt I)

Lovforslaget har til formål at gennemføre en række ændringer på motorområdet vedr. afgifts- fritagelse af blodbusser og af køretøjer med tilladelse til erhvervsmæssig persontransport ved kørsel med små forsendelser m.v. Desuden har forslaget til formål at regulere afgiftsberegning af brugte køretøjer og indføre frist for udførsel af et køretøj ved anmodning om eksportgodt- gørelse samt at gennemføre en tilpasning af reglerne for partshøring på motorområdet. Herud- over indeholder lovforslaget en række øvrige justeringer på motorområdet. Lovforslaget har

endelig til formål at justere skatteforvaltningslovens fristreglers samspil med visse bestemmelser i dobbeltbeskatningsoverenskomster.

Lov om gennemførelse af dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem Kongeriget Dan- mark og Den Demokratiske Folkerepublik Algeriet (Okt I)

Lovforslaget har til formål at gennemføre dobbeltbeskatningsoverenskomst af 3. september 2021 mellem Kongeriget Danmarks regering og Den Demokratiske Folkerepublik Algeriets re- gering til ophævelse af dobbeltbeskatning for så vidt angår indkomstskatter og formueskatter og forhindring af skatteunddragelse og omgåelse.

Ændring af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, kildeskatteloven, opkrævnings- loven og skatteforvaltningsloven (Gennemførelse af aftale om initiativer til effektiv op- krævning og gældsinddrivelse i skattevæsenet m.v.) (Okt I)

Lovforslaget har til formål at muliggøre tværgående lønindeholdelse, så der også kan ske lønin- deholdelse i det midlertidige inddrivelsessystem, DMI. Herudover har lovforslaget til formål at udskyde forældelsesfristen for gældsposter i DMI, så den tidligst løber fra november 2027, og at forlænge de paralleldriftsbestemmelser, der tager højde for, at inddrivelse fortsat sker i flere systemer. Endvidere indeholder forslaget tiltag vedr. låste indbetalinger på ikkeinddrivelsesparat gæld, samt en række mindre justeringer af bl.a. regler om opkrævning af restskatter m.v. Lov- forslaget er en opfølgning på aftalen om initiativer til effektiv opkrævning og gældsinddrivelse i skattevæsenet mellem regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Socialistisk Fol- keparti, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Radikale Venstre og Alternativet fra juni 2023.

Ændring af momsloven, opkrævningsloven, skattekontrolloven og forskellige andre love (Gennemførelse af aftale om skærpede og hurtigere sanktioner på skatteområdet) (Okt I)

Lovforslaget har til formål at styrke indsatsen mod skatteøkonomisk kriminalitet. Tiltagene om- fatter både nye sanktioner og justering af eksisterende. Lovforslaget er en opfølgning på aftalen om skærpede og hurtigere sanktioner på skatteområdet mellem regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Socialistisk Folkeparti, Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance, En- hedslisten, Radikale Venstre, Dansk Folkeparti, Alternativet og Nye Borgerlige fra juni 2023.

Ændring af lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v., lov om afgift af naturgas og bygas m.v., lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v., lov om afgift af elektricitet og forskellige andre love (Lempelse af energiafgiften for hotellers rumvarme, forbrugsregi- strering ved direkte linjer og nedsættelse af tærskler for indberetning af statsstøtte m.v.) (Nov I)

Lovforslaget har til formål at gennemføre en række initiativer på miljø- og energiafgiftsområdet vedr. afgiftslempelse af hotellers rumvarme, indførelse af mulighed for forbrugsregistrering på direkte linjer efter elafgiftsloven, nedsættelse af tærskler for indberetning af statsstøtte samt en række øvrige justeringer af miljø- og energiafgiftslovene. Lovforslagets del om lempelse af ener- giafgiften for hotellers rumvarme er en opfølgning på aftalen om grøn skattereform for industri

m.v. mellem den daværende regering (Socialdemokratiet), Venstre, Socialistisk Folkeparti, Radi- kale Venstre og Det Konservative Folkeparti fra juni 2022. Herudover indeholder lovforslaget mindre justeringer af den danske implementering af DAC7-direktivet. Endelig har lovforslaget

til formål at sikre, at Sund og Bælt Holding A/S kan varetage de opgaver, som følger af vejaf- giftsloven, herunder opstilling af teknisk udstyr på det offentlige vejnet.

Lov om afgift på CO2-kvoter (Xxx XX)

Lovforslaget har til formål at sikre stabile rammer for den langsigtede grønne omstilling ved at indføre en ny og ambitiøs CO2-afgift, der er central for at nå klimamålet i 2030. Den nye afgift på CO2-kvoter skal omfatte udledninger fra kvoteomfattede virksomheder, herunder udlednin- ger fra stationære anlæg, indenrigssøfart og indenrigsluftfart. Lovforslaget udmønter dele af af- tale om grøn skattereform for industri m.v. mellem den daværende regering (Socialdemokratiet), Venstre, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre og Det Konservative Folkeparti fra juni 2022.

Ændring af lov om afgift af naturgas og bygas m.v., lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v., lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. og forskellige andre love (Gennemførelse af dele af aftale om grøn skattereform for industri m.v. fra juni 2022 og ændringer som følge af en ny lov om afgift på CO2-kvoter) (Xxx XX)

Lovforslaget er et følgelovforslag til en ny hovedlov om afgift på CO2-kvoter. Lovforslaget om- fatter bl.a. tiltag, der skal sænke energiafgifterne og forhøje CO2-afgiften. Afgifterne skal derud- over udvides til brændstof anvendt til bl.a. fiskeri. Lovforslaget udmønter dele af aftale om grøn skattereform for industri m.v. mellem den daværende regering (Socialdemokratiet), Venstre, So- cialistisk Folkeparti, Radikale Venstre og Det Konservative Folkeparti fra juni 2022.

Ændring af lov om spil (Styrket indsats mod matchfixing, forbedrede sanktionsmulighe- der, hjemmel til øget databehandling, ændrede gebyrer for spilleautomater og diverse justeringer af spilområdet) (Jan II)

Lovforslaget har til formål at styrke kontrol og indsats mod matchfixing, at give udvidede befø- jelser til Spillemyndigheden og at sikre tidssvarende rammer for spiludbuddet. Lovforslaget ud- mønter dele af aftale om nye rammer for spilmarkedet #2: Almennyttige lotterier og styrket kontrol mellem daværende regering (Socialdemokratiet), Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Nye Borgerlige, Libe- ral Alliance, Fri Grønne, Alternativet samt Kristendemokraterne fra 15. februar 2022.

Ændring af momsloven, chokoladeafgiftsloven og forskellige andre love (Administrative lettelser for små virksomheder ved implementering af SMV-direktiv, tilpasninger som følge af EU-retten, justering af en række uhensigtsmæssigheder i afgiftslovgivningen m.v.) (Feb II)

Lovforslaget har til formål at implementere SMV-direktiv (EU) 2020/285 om en simplere momsordning for små virksomheder, tilpasse det afgiftspligtige vareområde i øl- og vinafgifts- loven i overensstemmelse med EU-retten samt rette op på en række uhensigtsmæssigheder på tværs af afgiftslovgivningen. Herudover foreslås det at indføre hjemmel til at indsende nulangi- velse i forbindelse med udbetaling af royalty til udlandet og hjemmel til at understøtte kompen- sationsordningen for visse søfarende. Endelig foreslås det at genindføre registeret for erhvervs- fiskere med B-status.

Social- og boligministeren ‌

Ændring af byggeloven (Undtagelse for kundgørelse af tekniske specifikationer i Lovti- dende m.v.) (Okt I)

Lovforslaget har til formål at gennemføre diverse justeringer af byggeloven, navnlig undtagelse for kundgørelse af tekniske specifikationer i Lovtidende, udvidelse af bemyndigelsesbestemmel- sen om fastsættelse af regler om mindsteafstand for bebyggelse mod vej samt præcisering af to af byggelovens bestemmelser om markedsovervågning. Lovforslaget er en opfølgning på aftalen om bygge- og boligpolitiske indsatser mellem regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Mode- raterne), Socialistisk Folkeparti, Danmarksdemokraterne, Det Konservative Folkeparti, En- hedslisten, Radikale Venstre, Dansk Folkeparti og Alternativet fra maj 2023.

Ophævelse af lov for Grønland om børns retsstilling og om ændring af lov om ægteskabs indgåelse og opløsning som sat i kraft for Grønland, forældreansvarsloven og retspleje- lov for Grønland (Ændringer som følge af ikraftsættelse for Grønland af børneloven og lov om børns forsørgelse m.v.) (Okt I)

Lovforslaget har til formål at ophæve lov for Grønland om børns retsstilling og at ændre reg- lerne om behandlingen af sager om faderskab og medmoderskab i retsplejelov for Grønland som følge af ikraftsættelse for Grønland af børneloven og lov om børns forsørgelse.

Ændring af lov om leje, lov om boligforhold, lov om leje af almene boliger og forskellige andre love (Refusion af udlejers udgifter til månedlige forbrugsmålinger, rettelser som følge af sammenskrivningen af lejelovgivningen og tilbudspligt) (Okt II)

Lovforslaget har til formål at tillade udlejere at opkræve eventuelle øgede udgifter til tredjemand som følge af den i energioplysningsbekendtgørelsen hjemlede adgang til at få dækket omkost- ninger som følge af forøgede krav til levering af månedlige forbrugsoplysninger. Der sker end- videre en præcisering af muligheden for at nettoprisindeksere lejen i omkostningsbestemte leje- mål og gennemgribende forbedrede lejemål og øvrige tekniske rettelser som følge af fejl i for- bindelse med sammenskrivningen af lejelovgivningen. Endelig foreslås med det formål at lukke et hul i reglerne en ændring af lejelovens regler om tilbudspligt. Lovforslaget er en opfølgning på aftalen om bygge- og boligpolitiske indsatser mellem regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Socialistisk Folkeparti, Danmarksdemokraterne, Det Konservative Folkeparti, Enhedslisten, Radikale Venstre, Dansk Folkeparti og Alternativet fra maj 2023.

Ændring af lov om frikommunenetværk og barnets lov (Forlængelse af udvalgte forsøgs- muligheder m.v. i Frikommuneforsøg II og rettelse af fejl i underretningspligten, satser

m.v. i barnets lov) (Okt II)

Lovforslaget har til formål at forlænge visse forsøgshjemler i lov om frikommunenetværk med et år, så de kan gennemføres indtil den 31. december 2024. Formålet er, at kommunerne i fri- kommunenetværkene kan fortsætte visse forsøg på det sociale område, som regeringen umid- delbart finder, har potentiale for at blive udbredt, men hvor det i givet fald skal reguleres i forbindelse med eventuelt andre ændringer af den relevante lovgivning. Forlængelse af perioden giver dermed mulighed for at fortsætte forsøg, indtil eventuelt anden lovgivning er fastsat. Lov- forslaget har desuden til formål at rette utilsigtede fejl i barnets lov, herunder i reglerne om underretningspligt for personer, der udøver offentlig tjeneste eller offentligt hverv. Lovforslaget

retter bl.a. op på, at der utilsigtet er sket en udvidelse af omfanget af underretningspligten i forbindelse med vedtagelsen af barnets lov, som træder i kraft 1. januar 2024.

Ændring af lov om social service, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og forskellige andre love (Den nationale sikkerhedskonsulentordning og koor- dinationsenheden mod genopdragelsesrejser og ufrivillige udlandsophold, bemyndi- gelse til at fastsætte regler vedrørende grønlandske og færøske borgere, der er dømt til anbringelse på institution i Danmark, forenkling af reglerne vedrørende børne- og unge- udvalgene m.v.) (Jan I)

Lovforslaget har til formål at lovfæste sikkerhedskonsulentordningen og koordinationsenheden mod genopdragelsesrejser og ufrivillige udlandsophold. Lovforslaget har endvidere til formål at forenkle og afbureaukratisere reglerne, herunder vedrørende de kommunale børne- og ungeud- valg, samt rette op på mangler i den socialretlige lovgivning. Det drejer sig bl.a. om at skabe det nødvendige klare hjemmelsgrundlag for anbringelsen på tilbud efter serviceloven af færøske og grønlandske borgere, der er dømt til anbringelse på en institution, samt handlekommuneforplig- telsen for grønlandske og færøske borgere, der under ophold på et tilbud i Danmark dømmes til anbringelse på en institution.

Lov om socialt frikort (Feb I)

Med et socialt frikort får borgere med særlige sociale problemer mulighed for at tjene op til

40.000 kr. skattefrit årligt, uden at dette fradrages i andre offentlige ydelser. Lovforslaget vil medføre, at borgere også kan visiteres til og anvende et socialt frikort fra 2025 og frem. Lov- forslaget er en opfølgning på regeringsgrundlaget ”Ansvar for Danmark” fra december 2022 og en kommende aftale om at permanentgøre ordningen med et socialt frikort fra 2025 og frem.

Ændring af lov om social service, lov om socialtilsyn m.v. (Indførelse af specialeplanlæg- ning m.v.) (Feb II)

Lovforslaget har til formål at muliggøre en udrulning af en specialeplanlægning på den højt specialiserede del af handicapområdet. Lovforslaget er en opfølgning på regeringsgrundlaget ”Ansvar for Danmark” fra december 2022.

Ændring af lov om social service m.v. (Ændringer af reglerne om magtanvendelse og an- dre indgreb i selvbestemmelsesretten m.v.) (Feb II)

Lovforslaget har bl.a. til formål at foretage ændringer af reglerne om magtanvendelse over for voksne med betydeligt og varigt nedsat psykisk funktionsevne i lov om sociale service afsnit

VII. Det følger af ændringsloven fra 2019, hvormed den seneste revision af magtanvendelses- reglerne blev gennemført, at social- og boligministeren skal fremsætte forslag om revision af reglerne i folketingsåret 2023/24.

Ændring af børneloven, adoptionsloven og forskellige andre love (Forenkling af familie- dannelse ved voksenadoption m.v.) (Feb II)

Lovforslaget har til formål at forenkle familiedannelse, herunder at indføre ”medfaderskab” som retligt forældreskab og lempelse af adgang til voksenadoption. Lovforslaget har endvidere til formål at imødegå forældrefremmedgørelse og forlænge gyldigheden af en prøvelsesattest m.v.

Statsministeren ‌

Redegørelse til Folketinget:

• Redegørelse om rigsfællesskabet 2024 (Feb II)

Transportministeren ‌

Ændring af taxiloven (Mulighed for at undtage visse småøer fra lovens anvendelsesom- råde) (Okt I)

Lovforslaget har til formål at skabe bedre rammer for mobilitet på de danske småøer ved, at taxiloven ikke skal finde anvendelse. Det medfører, at det på øer, hvor der ikke er almindelig adgang til taxikørsel, bliver tilladt for privatpersoner at transportere andre personer mod veder- lag uden at skulle opfylde reglerne for erhvervsmæssig persontransport i taxiloven. Undtagelsen fra taxiloven er betinget af, at kommunen, hvortil øen hører, anmoder om, at øen undtages.

Lov om rammerne for arealanvendelsen i Københavns Lufthavn, Kastrup (Okt I)

Formålet med lovforslaget er at skabe de lovgivningsmæssige rammer for en optimering af are- alanvendelsen i Københavns Lufthavn. Med lovforslaget foreslås etablering af rammerne for en ændring af udformningen af tværbanen og en mere fleksibel regulering af arealanvendelsen. Lovforslaget er en opfølgning på aftalen om gode rammer for udvikling af Københavns Luft- havn mellem den daværende regering (Socialdemokratiet), Venstre, Dansk Folkeparti, Det Kon- servative Folkeparti og Liberal Alliance fra december 2021.

Ændring af lov om private fællesveje, lov om letbane på Ring 3 og lov om anlæg af en ny Storstrømsbro og nedrivning af den eksisterende Storstrømsbro (Etablering af en tilla- delsesordning for ledninger, kabler og tilbehør i private fællesveje på landet og tilpas- ning af visse anlægslove til VVM-direktivet og naturbeskyttelsesdirektiverne) (Okt I)

Lovforslaget har til formål at indsætte en hjemmel for kommunalbestyrelserne (vejmyndighe- derne) til at bestemme, at der kan etableres ledninger, kabler og tilbehør hertil i og på private fællesveje og private fællesstier på landet uden arealejerens samtykke. Beføjelsen vil alene kunne anvendes, i det omfang ledningsejeren og arealejeren ikke kan nå til enighed om etableringen og vilkårene herfor. Hermed sikres, at udrulningen af samfundsvigtig infrastruktur kan ske, selvom en grundejer ikke ønsker at indgå aftale herom med ledningsejeren. Lovforslaget er en opfølg- ning på aftalen om en markedsbaseret og teknologineutral telepolitik mellem den daværende regering (Socialdemokratiet), Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Venstre, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Alternativet fra december 2021. Lovforslaget indeholder desuden ændringer af lov om letbane på Ring 3 og lov om anlæg af en ny Storstrømsbro og nedrivning af den eksisterende Storstrømsbro for at sikre overens- stemmelse med bl.a. VVM-direktivets krav om fastsættelse af passende sanktioner.

Lov om udbygning af motorvej E20/E45 ved Kolding, anlæg af Kalundborgmotorvejens

3. etape og udbygning af rute 15 Ringkøbing/Herning (Okt I)

Lovforslaget har til formål at tilvejebringe hjemmelsgrundlaget for udbygning af rute 15 Ring- købing-Herning, anlæg af Kalundborgmotorvejens 3. etape og udbygning af motorvej E20/E45 ved Kolding. Lovforslaget er en opfølgning på aftalen om Infrastrukturplan 2035 mellem den daværende regering (Socialdemokratiet), Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Ra- dikale Venstre, Det Konservative Folkeparti, Nye Borgerlige, Liberal Alliance og Kristendemo- kraterne fra juni 2021.

Ændring af færdselsloven (Forsøg med dobbelttrailer-vogntog) (Okt I)

Lovforslaget har til formål at skabe hjemmel til at gennemføre forsøg med dobbelttrailere. Æn- dringen medfører, at der kan tillades kørsel med længere vogntog, både modulvogntog og dob- belttrailere, samt at der er hjemmel til, at der kan udarbejdes detaljerede forskrifter herom. Lov- forslaget er en opfølgning på en aftale herom mellem den daværende regering (Socialdemokra- tiet), Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Det Konservative Folkeparti, Nye Borgerlige, Liberal Alliance og Kristendemokraterne fra april 2022.

Ændring af postloven (Rammer for den fremtidige postbefordring) (Okt I)

Formålet med lovforslaget er at tilpasse lovgivningen til udviklingen på postmarkedet. Forslaget indebærer bl.x., at transportministerens hidtidige pligt til at udpege en befordringspligtig post- virksomhed til at varetage landsdækkende befordringspligt ophæves. Forslaget indebærer end- videre en pligt for transportministeren til at følge op på, om markedet også fremover leverer landsdækkende posttjenester. Omdeling af gratis forsendelser til blinde, udlandspost og postbe- tjening af mindre øsamfund foreslås sikret gennem udbud samt efterfølgende indgåelse af kon- trakt. Lovforslaget er en opfølgning på aftalen om rammerne for den fremtidige indretning af postsektoren fra 1. januar 2024 mellem regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Modera- terne), Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Radikale Venstre, Alternativet og Nye Borgerlige fra juni 2023.

Ændring af lov om luftfart (Luftfartøjers adgang til luftfart inden for dansk område, de- legation til private af visse opgaver på droneområdet og ændring af rammerne for Hava- rikommissionen for Civil Luftfart og Jernbanes undersøgelser m.v.) (Okt I)

Lovforslaget har til formål at præcisere luftfartsloven for så vidt angår spørgsmålet om, hvilke luftfartøjer der kan anvendes til luftfart inden for dansk område, at give mulighed for, at visse opgaver på droneområdet kan lægges ud til private organisationer og virksomheder, at tilveje- bringe hjemmel til, at transportministeren på luftfartsområdet kan stille krav om, at kommuni- kation med Trafikstyrelsen skal ske via digitale løsninger og at ændre rammerne for undersøgel- ser, der foretages af Havarikommissionen for Civil Luftfart og Jernbane.

Ændring af lov om trafikselskaber (10-årige rutekørselstilladelser til nulemissionsbus- ser) (Okt I)

Lovslaget har til formål at gøre det mere attraktivt for busselskaberne at indkøbe nulemissions- busser, idet de får mulighed for at få udstedt rutekørselstilladelser med 10 års gyldighed.

Ændring af lov om anlæg og drift af en fast forbindelse over Femern Bælt med tilhørende landanlæg i Danmark og lov om Sund og Bælt Holding A/S (Bevarelse af produktionsom- rådet ved Rødbyhavn og fravigelse af elforsyningsloven) (Okt II)

Lovforslaget har til formål at etablere det retlige grundlag for bevarelse af produktionsområdet ved Rødbyhavn efter afslutningen af Femern Bælt-projektet, ligesom det sikres, at ejerskabet af produktionsområdet og produktionsfaciliteterne fortsat er i Sund & Bælt-koncernen. Herudover bemyndiges Sund & Bælt Holding A/S eller et selskab ejet heraf efter transportministerens be- slutning til at indtræde som den fremadrettede ejer af tunnelelementfabrikken, arbejdshavn m.v. ved Rødbyhavn. Lovforslaget indebærer endvidere, at Femern A/S, ligesom Banedanmark, und- tages for elforsyningsloven, for så vidt angår Femern A/S’ elforsyningsvirksomhed i forbindelse med Femern Bælt-forbindelsen, og at transportministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere

regler for Femern A/S’ elforsyningsvirksomhed. Lovforslaget er en opfølgning på aftalen om Infrastrukturplan 2035 mellem den daværende regering (Socialdemokratiet), Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Det Konservative Folkeparti, Nye Borger- lige, Liberal Alliance og Kristendemokraterne fra juni 2021.

Lov om opgradering af Øresundsbanen (Jan II)

Lovforslaget har til formål at sikre gennemførelsen af jernbaneprojekterne: Udvidelse af Kø- benhavns Lufthavn Station, Vendespor ved Københavns Lufthavn Station og Overhalingsspor til godstog ved Kalvebod. Til brug for gennemførelse af projekterne indeholder lovforslaget en række bestemmelser, som muliggør kompensation for eventuelle støjende aften- og nattearbej- der, giver Sund og Bælt Holding A/S hjemmel til at ekspropriere nødvendige arealer til projek- terne samt regulerer projekterne i forhold til enkelte miljøforhold og ledningsarbejder. Projek- terne er en del af aftalen om Infrastrukturplan 2035 mellem den daværende regering (Socialde- mokratiet), Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Nye Borgerlige, Liberal Alliance, Alternativet og Kristendemokra- terne fra juni 2021.

Ændring af lov om infrastruktur for alternative drivmidler til transport (AFI-loven) (Feb I)

Lovforslaget følger af vedtagelsen af ny EU-forordning om etablering af infrastruktur for alter- native drivmidler. Forordningen medfører et behov for tilpasning af lov om infrastruktur for alternative drivmidler til transport.

Lov om anlæg af en 3. Limfjordsforbindelse (Feb II)

Lovforslaget har til formål at tilvejebringe hjemmelsgrundlaget for anlæg af en 3. Limfjordsfor- bindelse i Egholmlinjen. Projektet omfatter anlæg af en ca. 20 km lang 4-sporet motorvej vest om Aalborg via øen Egholm. Motorvejen føres under Limfjordens sydlige løb i en tunnel og over Limfjordens nordlige løb, Nørredyb, på en lavbro. Lovforslaget er en opfølgning på aftalen om Infrastrukturplan 2035 mellem den daværende regering (Socialdemokratiet), Venstre, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, Det Konservative Folkeparti, Nye Borgerlige, Liberal Alliance og Kristendemokraterne fra juni 2021.

Lov om udbygning af E 47 Motorring 3, E 20 Amagermotorvejen og Øresundsmotorvejen

(Feb II)

Lovforslaget har til formål at etablere hjemmelsgrundlaget for at gennemføre tre selvstændige anlægsprojekter: En udbygning af E 47 Motorring 3, E 20 Amagermotorvejen og E 20 Øre- sundsmotorvejen. Lovforslaget er en opfølgning på aftalen om Infrastrukturplan 2035 mellem den daværende regering (Socialdemokratiet), Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Det Konservative Folkeparti, Nye Borgerlige, Liberal Alliance og Kristende- mokraterne fra juni 2021.

Uddannelses- og forskningsministeren ‌

Ændring af SU-loven (Forlængelse af midlertidig suspension af SU-godkendelse af hele uddannelser i visse lande) (Okt I)

På baggrund af Ruslands fortsatte invasion af Ukraine har lovforslaget til formål at forlænge uddannelses- og forskningsministerens midlertidige bemyndigelse til at fastsætte regler om, at hele uddannelser i visse lande ikke kan godkendes til SU.

Ændring af lov om videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne (Ændring af ordning for certificering af uddannelseselementer som led i en offentlig le- deruddannelse på diplomniveau) (Okt I)

Lovforslaget har til formål at ændre ordningen for certificering af uddannelseselementer som led i en offentlig lederuddannelse på diplomniveau med henblik på at afbureaukratisere ordnin- gen og løfte kvaliteten af certificeringen. Med lovforslaget bevares adgangen til merit fra offent- lig lederuddannelse på diplomniveau til diplomuddannelsen i ledelse, men med bedre kvalitets- sikring samt lavere ressourceanvendelse til administration.

Ændring af universitetsloven, lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsba- cheloruddannelser, lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner og lov om maritime uddannelser (Virtuel udveksling) (Nov I)

Lovforslaget har til formål at skabe mulighed for, at de videregående uddannelsesinstitutioner på Uddannelses- og Forskningsministeriets område kan indgå aftaler om virtuel udveksling, så- dan at studerende ved brug af digitale hjælpemidler m.v. kan gennemføre dele af en uddannelse ved en anden uddannelsesinstitution, uden at opholde sig fysisk i det andet land.

Ændring af SU-loven (Reform af SU-systemet på det videregående uddannelsesområde) (Feb II)

Lovforslaget har til formål at følge op på regeringsgrundlaget ”Ansvar for Danmark” fra de- cember 2022, hvor regeringen foreslår en SU-reform på det videregående uddannelsesområde.

Ændring af universitetsloven (Uddannelsesreform) (Feb II)

Lovforslaget har til formål at gennemføre regler som opfølgning på regeringsgrundlaget ”An- svar for Danmark” fra december 2022 og aftalen om rammerne for reform af universitetsud- dannelserne i Danmark mellem regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Soci- alistisk Folkeparti, Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti fra juni 2023.

Udenrigsministeren ‌

Folketingsbeslutning om Danmarks indgåelse af overenskomst af 14. juni 2022 mellem Kongeriget Danmarks regering sammen med Naalakkersuisut på den ene side og Cana- das regering på den anden side om maritim afgrænsning og landeafgrænsning i området mellem Grønland og Canada (Okt I)

Formålet med beslutningsforslaget er at opnå Folketingets samtykke til, at regeringen sammen med Grønlands regering (Naalakkersuisut) på Danmarks vegne kan indgå overenskomst af 14. juni 2022 mellem Kongeriget Danmarks regering sammen med Naalakkersuisut på den ene side og Canadas regering på den anden side om maritim afgrænsning og landeafgrænsning i området mellem Grønland og Canada.

Redegørelser til Folketinget:

• Redegørelse om regeringens udenrigs- og sikkerhedspolitik (Okt I)

• Arktisk redegørelse 2023 (Okt I)

• Redegørelse om udviklingen i EU-samarbejdet 2023 (Xxx XX)

• Redegørelse om udvalgte internationale organisationer (OSCE, Østersørådet og Europarå- det) (Mar I)

Udlændinge- og integrationsministeren ‌

Ændring af lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der i Afghanistan har bi- stået danske myndigheder m.v. (Forlængelse af Afghanistan-særloven) (Okt I)

Lovforslaget har til formål at sikre, at personer, der har opholdstilladelse efter særloven, og som ikke har opnået opholdstilladelse på et andet grundlag, kan få forlænget deres midlertidige op- holdstilladelse efter Afghanistan-særloven, hvorved disse fortsat kan indgå aktivt i det danske samfund. Forlængelsen gælder til og med den 30. november 2025 og sker bl.a. henset til, at Taleban fortsat er ved magten i Afghanistan. Særloven var oprindelig en opfølgning på aftalen om nye støttetiltag for truede afghanske lokalansatte med dansk tilknytning mellem den davæ- rende regering (Socialdemokratiet), Venstre, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enheds- listen, Det Konservative Folkeparti, Liberal Alliance, Kristendemokraterne og Alternativet fra august 2021.

Ændring af udlændingeloven, lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine, og hjemrejseloven (Styrkelse af udlændingemyndighedernes og politiets værktøjer til kontrol af udlændinges indrejse og ophold i Danmark) (Okt I)

Lovforslaget indeholder en række kontrolelementer på udlændingeområdet, som samlet set skal styrke kontrollen med udlændinge i Danmark og sikre, at udlændingemyndighederne og politiet har de rette værktøjer til dette arbejde. Lovforslaget skal derudover give mulighed for at nedsætte eller fratage kontante ydelser til udlændinge, der har søgt opholdstilladelse efter Ukraine-særlo- ven, og som under Udlændingestyrelsens forsørgelse f.eks. udviser voldelig eller truende adfærd, ligesom lovforslaget præciserer Ukraine-særlovens bopælskrav. Endelig indeholder lovforslaget opfølgning på EU-retsakter samt revision af reglerne om transportøransvar ved de indre Schen- gengrænser.

Lov om indfødsrets meddelelse (Okt II)

Lovforslaget har til formål at meddele dansk indfødsret til de personer, der er optaget på lov- forslaget med angivelse af deres fulde navn og bopælskommune.

Ændring af lov om integrationsgrunduddannelse (igu) og lov om Arbejdsgivernes Ud- dannelsesbidrag (Videreførelse og udvidelse af igu-ordningen og videreførelse af egu- fgu-bonusordningen) (Nov I)

Lovforslaget har til formål at udmønte elementerne i trepartsaftalen mellem regeringen og ar- bejdsmarkedets parter om en videreførelse og udvidelse af igu-ordningen fra september 2023. Lovforslaget er desuden en opfølgning på regeringsgrundlaget ”Ansvar for Danmark” fra de- cember 2022.

Ændring af repatrieringsloven, hjemrejseloven, indfødsretsloven og udlændingeloven (Adgang til indkomstregistret i forbindelse med dedikeret vejledning om repatrierings- ordningen, regulering af ydelsesstruktur og udbetalingstidspunkt for hjælp til repatrie- ring, høring af politiet i alle repatrieringssager, videregivelse af oplysninger om hel- bredsforhold og udvidelse af målgruppen for videregivelse af oplysninger til brug for udsendelse, fastsættelse af indrejseforbud ved overskridelse af en udrejsefrist, overfør- sel af kompetence til at træffe afgørelse om opholdstilladelse på grund af udsendelses- hindringer og forskellige andre tiltag til styrkelse af myndighedernes sagsbehandling på udlændingeområdet m.v.) (Feb I)

Lovforslaget skal styrke udlændingemyndighedernes sagsbehandling, bl.a. ved at sikre myndig- hedernes adgang til og brug af forskellige registre og udvide reglerne om videregivelse af oplys- ninger til Hjemrejsestyrelsen til brug for udsendelsesarbejdet. Lovforslaget skal derudover give Hjemrejsestyrelsen hjemmel til at fastsætte indrejseforbud ved overskridelse af udrejsefristen og til at træffe afgørelse om opholdstilladelse på grund af udsendelseshindringer. Lovforslaget vil også indebære, at politiet skal høres i alle repatrieringssager, ligesom udbetalingstidspunktet samt ydelsesstrukturen for repatrieringsordningen reguleres. Lovforslaget vil endelig indeholde en ændring af gebyrreglerne i indfødsretsloven.

Ændring af udlændingeloven (Ret til fortsat ophold for visse udlændinge, som uddanner sig inden for områder, hvor der er mangel på arbejdskraft m.v.) (Feb II)

Lovforslaget har til formål at give ret til fortsat ophold for visse udlændinge, som uddanner sig inden for områder, hvor der er mangel på arbejdskraft. Lovforslaget er en opfølgning på rege- ringsgrundlaget ”Ansvar for Danmark” fra december 2022.

Ændring af udlændingeloven og lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. (Justering af sprogkravet og nedsættelse af den økonomiske sikkerhedsstillelse i ægte- fællesammenføringssager, ny ordning for medfølgende familie til visse udlandsdan- skere, etablering af en lukket opgavebank for danskprøver, kodificering af EU-retsprak- sis m.v.) (Feb II)

Lovforslaget har til formål at justere sprogkravet og nedsætte den økonomiske sikkerhedsstil- lelse i ægtefællesammenføringssager samt at indføre en ny ordning for medfølgende familie til visse udlandsdanskere. I tilknytning hertil vil lovforslaget også indeholde bl.a. forslag vedrø- rende danskprøver og forslag om at kodificere dele af EU-retspraksis om adgangen til familie- sammenføring. Lovforslaget er en opfølgning på regeringsgrundlaget ”Ansvar for Danmark” fra december 2022.

Ændring af udlændingeloven (Ændring af kravet om dansk bankkonto, udvidelse af job- skiftereglen og øget fleksibilitet for ophold efter fast track-ordningens korttidsspor) (Feb II)

Lovforslaget har bl.a. til formål at gøre det mere enkelt for danske virksomheder at benytte erhvervsordningerne, således at erhvervsordningerne i højere grad understøtter virksomhederne i en effektiv rekruttering af udenlandske arbejdstagere til gavn for dansk erhvervsliv.

Lov om indfødsrets meddelelse (Apr II)

Lovforslaget har til formål at meddele dansk indfødsret til de personer, der er optaget på lov- forslaget med angivelse af deres fulde navn og bopælskommune.

Ældreministeren ‌

Ændring af lov om velfærdsaftaler på ældreområdet (Forlængelse af velfærdsaftalerne på ældreområdet) (Feb I)

Lovforslaget har til formål at forlænge velfærdsaftalerne på ældreområdet af hensyn til at sikre stabilitet og forudsigelighed for Langeland, Viborg og Middelfart Kommune, mens der arbejdes på regeringens ambitioner for at frisætte ældreområdet, herunder en ny ældrelov.

Lov om ældrepleje og omsorg m.v. (Feb II)

Lovforslaget fremsættes som led i regeringens ønske om at gennemføre den mest omfattende frisættelse af den offentlige sektor, som skal starte på ældreområdet. Lovforslaget har bl.a. til formål at indføre en ny ældrelov med få klare værdier, der skaber bedre rammer for en alderdom med livsglæde og tid til nærvær og omsorg frem for skemaer og minuttyrani. Derudover igang- sættes frisættelse af kommunale plejehjem med øgede frihedsgrader. Lovforslaget er en opfølg- ning på regeringsgrundlaget ”Ansvar for Danmark” fra december 2022.

Redegørelse til Folketinget:

• Redegørelse om ældreområdet (Feb II)

Oktober 2023

Statsministeriet

Xxxxx Xxxxxxx Xxxx 00 0000 Xxxxxxxxx K

Tlf: x00 00 00 00 00

E-mail: xxx@xxx.xx

ISBN 978-87-94224-59-8 2023/24:01

Publikationen kan hentes på

xxx.xxx.xx

Statsministeriet

Xxxxx Xxxxxxx Xxxx 00 0000 Xxxxxxxxx K

Telefon: x00 00 00 00 00 E-mail: xxx@xxx.xx

Document Metadata

Table of Contents

Indholdsfortegnelse

Document Metadata