Indholdsfortegnelse - Bilag

Som en del af reformen af danskuddannelserne fra 2017 blev der indført krav om, at kommunalbestyrelserne mindst hvert 4. år skal indgå regionale rammeaftaler om danskuddannelse. Aftalerne skal indgås i regi af de 5 Kommunekontaktråd (KKR). Hensigten er, at kommunerne i hvert KKR koordinerer og samarbejder om at tilbyde danskuddannelse til voksne udlændinge af høj kvalitet, herunder styrker det tværkommunale samarbejde om danskuddannelsestilbud. Håbet er at opnå et tilstrækkelig kursistgrundlag og bedre sammenhæng mellem pris og kvalitet i tilbuddet.

Kommunerne i KKR Hovedstaden indgår på den baggrund denne 4-årige rammeaftale i henhold til forpligtigelsen i lovens § 19 a, stk. 1, lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. Rammeaftalen skal i henhold til bekendtgørelse 1089 af 26/6/2020 stk. 2: 1) Beskrive de tilbud om danskuddannelse, der gives inden for regionen og den forventede udvikling, herunder i kursistgrundlaget; 2) Beskrive mulighederne for tværkommunalt samarbejde på danskuddannelsesområdet i regionen, f.eks. fælles udbudsrunder.

Rammeaftalen kan endvidere behandle udvalgte temaer inden for danskuddannelsesområdet som fastsat af udlændinge- og integrationsministeren (jfr. stk. 3 i bekendtgørelsen). De tre temaer som ministeren har udvalgt er: 1) Branche- og virksomhedsrettet danskuddannelse, 2) Det pædagogiske tilsyn, 3) Udbud af danskuddannelse med særligt fokus på undervisningens kvalitet. Temaerne belyses i dette dokument på baggrund af gennemførte spørgeskemaundersøgelse i kommunerne og de seneste tilsynsrapporter for de enkelte sprogudbydere.

2. Emner til tværkommunal dialog om danskuddannelsesområdet

På baggrund af den gennemførte afdækning af danskuddannelsesområdet i hovedstadskommunerne foreslås bl.a. følgende emner som genstand for videre tværkommunal dialog om området:

1) Kommunerne har forskellige måder at gennemføre de pædagogiske tilsyn af danskudbyderne på. Nogle er del af en turnusordning med andre sprogudbydere, andre hyrer eksterne konsulenter og atter andre bruger eget kommunalt personale. Flere kommuner peger på mulige fordele i at professionalisere tilsynsopgaven f.eks. via etablering af et korps af certificerede tilsynsførende

2) Kvaliteten af det de enkelte sprogudbydere tilbyder kommunerne er forskellig, hvis der sammenlignes på et række parametre (pris, karakterer, gennemførelsesandel og kursusdage). Dette kan indikere muligheder for løbende udvikling af undervisningens kvalitet f.eks. gennem iværksættelse af projekter på tværs af sprogcentrene

3) Alle udbydere af danskuddannelser tilbyder kursisterne fleksible løsninger som f.eks. undervisning i dag- og aftentimerne, kombination af fremmøde og fjernundervisning (blended learning) eller kombination af virksomhedspraktik og skoleundervisning med nogle dage om ugen i virksomhederne og nogle dage på skolen. Det kunne være interessant at afdække, om udbyderne har høstet erfaringer under Corona-nedlukningen, som kan bidrage til udviklingen af nye fleksible tilbud til kursisterne.

3. Kommunernes rolle på danskuddannelsesområdet

Kommunerne er ansvarlige for at levere danskuddannelse til voksne udlændinge inden for de første fem år, de er i landet. Undervisningen kan udbydes enten af et kommunalt sprogcentertilbud eller ved at indgå kontrakt med en privat leverandør.

Målgruppen opgøres i fire hovedgrupper:

I-kursister: Flygtninge og familiesammenførte med flygtninge under integrationsloven

S-kursister: Udenlandske arbejdstagere, studerende m.v.

A-kursister: Kontanthjælps-, overgangs- og dagpengemodtager under lov om en aktiv beskæftigelsesindsats Ø-kursister: Kursister der ikke er omfattet af danskuddannelseslovens målgruppe, men deltager som selvbetalere.

I-kursister deltager i danskuddannelse som led i et program og er forpligtede til at deltage i undervisningen, så længe de modtager ydelse. De kan sanktioneres, hvis de ikke deltager. Danskuddannelse for I-kursister udgør maksimalt 15 timer om ugen. S-kursister modtager tilbud om danskuddannelse som led i et introduktionsforløb og er ikke forpligtede til at tage imod tilbuddet. Der er ikke regler for antallet af timer til S-kursister. A-kursister har som udgangspunkt opbrugt deres danskuddannelsesret, men kan få tilbud om danskuddannelse som led i en jobplan efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. De er forpligtede til at deltage i undervisningen, så længe de modtager ydelse og kan sanktioneres, hvis de ikke deltager. Der er ikke regler for antallet af timer til A-kursister. Ø-kursister er ikke omfattet af målgruppen for danskuddannelse og danskuddannelsesret. De deltager som selvbetalere. Der er ikke regler for antallet af timer til Ø-kursister.

Danskuddannelserne er grundlæggende uddannelser, hvor kursisterne lærer at forstå, tale, læse og skrive dansk. Der er tre selvstændige danskuddannelser, som er tilrettelagt forskelligt, så undervisningen svarer til kursisternes mål og forudsætninger. Hver af de tre uddannelser er opdelt i 6 moduler.

Den driftsansvarlige kommune er ansvarlig for at føre tilsyn med udbyderen, hvilket både indebærer administrativt, økonomisk og pædagogiske tilsyn.

Kommunerne har som nævnt mulighed for at tilbyde danskuddannelse til udlændinge, som har været i landet mere end fem år som del af den aktive beskæftigelsesindsats. Derudover står det også kommunerne frit for at tilrettelægge og indgå aftaler om øvrige tilbud om danskundervisning og sproglig opkvalificering for borgere med behov herfor.

Kommunerne har mulighed for at indgå et mere formaliseret samarbejde om udbuddet af

danskuddannelse. Som beskrevet i Lov om danskuddannelse til voksne udlændinge § 11 kan ”en kommunalbestyrelse træffe aftale med en anden kommunalbestyrelse eller et kommunalt fællesskab om at tilbyde danskuddannelse.”

4. KKR Hovedstaden

4.1 Udviklingen på danskuddannelsesområdet

Der har de senere år været en stor nedgang i antallet af kursister på danskuddannelserne. Både regionalt og på landsplan.

• I 2019 var der på landsplan i alt 40.799 kursister på en af de tre danskuddannelser mod knap

70.000 kursister i 2017.

• Der har alene været et fald i antallet af S-kursister på omkring 15.900 fra 2018 til 2019

• Det samlede antal undervisningslektioner er fra 2018 til 2019 faldet med omkring 5,5 mio. lektioner.

Det store fald i antallet af kursister de senere år skyldes dels et historisk lavt antal nytilkomne flygtninge (I- kursister) de senere år og dels et nyt lovkrav i 2018 om deltagerbetaling for arbejdskrafttager og studerende mv. (S-kursister) på 2.000 kr. pr. modul.

Kursusudvikling, regionsfordelt

25.000

20.000

15.000

10.000

5.000

1. halvår 2. halvår 1. halvår 2. halvår 1. halvår 2. halvår 1. halvår 2. halvår 1. halvår

2016 2016 2017 2017 2018 2018 2019 2019 2020

Hovedstaden

Sjælland

Syddanmark

Midtjylland

Nordjylland

Region Hovedstaden

25.000

20.000

15.000

10.000

5.000

1. halvår 2. halvår 1. halvår 2. halvår 1. halvår 2. halvår 1. halvår 2. halvår 1. halvår

2016 2016 2017 2017 2018 2018 2019 2019 2020

Samlet

Figur 1: Oversigt over kursistudvikling for hele landet (1. halvår 2016 – 1. halvår 2020)

Xxxxx: Udarbejdet på baggrund af data fra Udlændinge- og Integrationsministeriet, 2020

Deltagerbetalingen for S-kursister er bortfaldet igen med virkning fra 1. juli 2020, hvilket forventes at medføre en stigning i antallet af S-kursister fremover. Antallet af kursister forventes dog ikke at nå niveauet fra før 2018 de første kommende år. Dette hænger sammen med, at der aktuelt ikke kommer så mange nye arbejdskraftindvandrere og studerende til Danmark pga. Covid-19-pandemien1.

Nedenfor ses tal for kursistudviklingen i Region Hovedstaden.

Figur 2: Oversigt over kursistudvikling for Region Hovedstaden (1. halvår 2016 – 1. halvår 2020)

1 Yderligere information om udviklingen på danskuddannelsesområdet og nøgletal om flygtninge og familiesammenførte kan hentes på det nationale integrationsbarometer under Udlændinge og Integrationsbarometeret: xxxxx://xxxxxxxxxxxxxxxxxxxxx.xx/

4.2 Hvilke sprogudbydere benytter hovedstadskommunerne?

Kommunerne kan vælge enten at organisere danskuddannelsen til voksne udlændinge i et kommunalt sprogcenter eller hos en privat udbyder.

Langt de fleste af de 29 kommuner i hovedstadsområdet indgår i tværkommunale samarbejder om valg af danskudbyder. Der er der en god geografisk dækning af sprogcentrene på hele hovedstadsregionen.

Følgende sprogudbydere benyttes af kommunerne:

Sprogudbyder	Benyttes af følgende kommuner	Elevtal (DU1, DU2, DU3)
Vestegnens Sprog og Kompetencecenter (kommunalt)	Albertslund, Ballerup, Brøndby, Herlev, Hvidovre, Rødovre, Vallensbæk, Tårnby, Rødovre, Ishøj og Dragør.	2383
Sprogcenter Nordsjælland (kommunalt)	Fredensborg, Frederikssund, Halsnæs, Hillerød, Allerød, Gribskov, Egedal	743
Speak (privat)	Gentofte, Gladsaxe, Lyngby, Rudersdal og Frederiksberg
A2B (privat)	Helsingør og Hørsholm	320
Clavis Sprogcenter (privat)	København	2718
UCplus A/S (privat)	København	1671
CBSI (kommunalt)	København	1245
Høje Taastrup Sprogcenter (kommunalt)	Høje Taastrup	540
Furesø Sprogcenter (kommunalt)	Furesø	297
Campus Bornholm (kommunalt)	Bornholm

Tal for udbydernes/sprogcentrenes elevantal i 2020 (danskuddannelse 1, 2 og 3) er hentet fra udbydernes tilsynsrapporter.

5. Temaer

Udlændige- og Integrationsmisteren har i september 2020 angivet tre temaer, der skal behandles i de regionale rammeaftaler.

5.1 Branche og virksomhedsrettet danskuddannelse (tema 1)

Næste alle kommuner i hovedstadsområdet fremhæver, at de sammen med deres udbydere af danskuddannelser tilbyder branche- og virksomhedsrettede danskuddannelser.

Det fælleskommunale samarbejde om virksomhedsrettet danskundervisning finder som hovedregel sted indenfor rammerne af de udbydere af sprogundervisning, som kommunerne har valgt at benytte, så de pågældende sprogcentre koordinerer mellem de deres samarbejdskommuner og kurserne planlægges i et samarbejde mellem virksomheder, kommuner og sprogcentre/udbydere.

Udbyderne angiver følgende aktuelle status:

Vestegnens Sprog og Kompetencecenter (VSK)

VSK tilrettelægger og udbyder branche- og virksomhedsrettet danskundervisning, som er målrettet enkelte eller grupper af virksomheder. Det er ikke alle kommuner, der aktuelt har virksomheder med i tilbuddene.

Sprogcenter Nordsjælland

Sprogcenter Nordsjælland tilbyder virksomhedsforlagt undervisning, og der er pt. aktuelle forløb, men det ikke alle kommuner i sprogcentersamarbejdet, der pt. har virksomheder, der deltager i den virksomhedsforlagte undervisning.

SPEAK

Speak tilbyder forløb, hvor kursisterne er i praktik nogle dage om ugen og på skole nogle dage. Det er dog kun Frederiksberg Kommune, der aktuelt benytter dette tilbud.

A2B

A2B har tidligere haft virksomhedsforlagte forløb, men har aktuelt ikke denne aktivitet.

CBSI

CBSI har aktuelt virksomhedsforlagte forløb i Københavns Kommune.

Høje-Taastrup Sprogcenter

Høje-Taastrup Sprogcenter arrangerer danskundervisning med og på kommunens virksomheder.

Furesø Sprogcenter

Sprogundervisningen på virksomhederne arrangeres i et samarbejde mellem virksomheder, jobcenter og sprogcenter, som brancherettede forløb – både individuelle og gruppeforløb.

I forhold til andelen af danskuddannelseskursisterne der deltager i branche- og virksomhedsrettede danskuddannelser, vurderer de fleste kommuner, at denne andel ligger under 20 pct. Næste alle kommunerne angiver, at de ser muligheder for yderligere at fremme et tværkommunalt samarbejde om branche- og virksomhedsrettede danskuddannelser. Den største usikkerhed er, i hvilket omfang virksomhederne er interesseret eller ser et behov for større koordinering. Erfaringerne tyder på begrænset interesse eller oplevet behov herfor, idet sprogcentrene ikke oplever en efterspørgsel fra virksomhederne for en styrket koordinering.

5.2 Det pædagogiske tilsyn (tema 2)

De fleste af de kommuner, der samarbejder om/benytter samme udbyder af danskuddannelser, har udpeget en værtskommune, som står for tilsynet. Nogle kommuner benytter eget personale til at gennemføre tilsynet, mens andre entrerer med eksterne tilsynsførende. Til observation af undervisningen benyttes enten kommunale konsulenter med uddannelse i faget dansk som 2. sprog for voksne eller lærere med tilsvarende uddannelse fra andre sprogcentre.

Alle kommuner baserer deres tilsyn på gældende lovgivning, og ingen af kommunerne oplever udfordringer med at gennemføre det pædagogisk tilsyn.

Det er forskel på om kommunerne tillægger det værdi, at tilsynet gennemføres af eksterne eller interne kræfter.

De enkelte udbydere af danskuddannelser har valgt følgende tilsynsmodeller: Vestegnens sprog og Kompetencecenter (VSK)

Brøndby Kommune varetager tilsynsopgaven med VSK på vegne af alle 11 samarbejdende kommuner. VSK har entreret med en ekstern tilsynsførende, der har det overordnede ansvar for dataindsamling, interviews og rapportskrivning, mens det er lærere fra andre sprogcenter, der udfører tilsyn med kvaliteten i undervisningen, og deres vurderinger indgår som en del af afrapporteringen. I forhold til tilsynsmodel trækker VSK på erfaringer fra andre sprogcentre.

Sprogcenter Nordsjælland

Hillerød Kommune varetager tilsynsopgaven med Sprogcenter Nordsjælland på vegne af alle 7 samarbejdende kommuner. Tilsynet føres ved at følge data som prøveresultater, fravær, gennemførelseshastighed, læreplaner o. lign. Der gennemføres også observationer af undervisningen ved fagfællebedømmelse. Tilsynsrapporten udarbejdes på baggrund af fagfællebedømmelsen.

SPEAK

De fem kommuner gennemfører tilsynet i fællesskab, og det foregår bl.a. via samarbejdsmøder. Én gang om året observeres undervisningen, og på baggrund af dette tilsynsbesøg udarbejdes der en tilsynsrapport.

A2B

Helsingør Kommune varetager tilsynsopgaven. Tilsynet gennemføres af en fast konsulent med uddannelse i dansk som 2. sprog for voksne.

Clavis, UCplus og CBSI

Københavns kommune afholder 4 årlige tilsynsbesøg pr. sprogcenter. Tilsynet varetages af en ekstern pædagogisk konsulent, der rapporterer til sprogcentrene og til det politiske udvalg.

Høje-Taastrup Sprogcenter

Høje-Taastrup Sprogcenter indgår i en tilsynscirkel i et netværk af kommunale sprogcentre og benytter sig via tilsynscirklen af fagfællebedømmelse. Kommunen fører også et løbende tilsyn som en integreret del af driften.

Fremtidige muligheder for øget samarbejde om tilsynsopgaven

Nogle kommuner foreslår, at professionalisere tilsynene ved f.eks. at etablere et lille korps af certificerede tilsynsførende i lighed med tilsynet med de frie og private grundskoler. Dette kunne bidrage til at løse udfordringen som en del kommuner har med dels at finde en uvildig tilsynsførende og dels med at møde de krav/forventninger som Styrelsen har til indhold og tilrettelæggelse af et 'godt pædagogisk tilsyn'.

Oplevelsen er, at flere kommuner og tilsynsførende fortsat (selv med den gældende vejledning fra SIRI) er udfordret på at afkode forventningerne til det pædagogiske tilsyns indhold og tilrettelæggelse - og mere dybdegående tværgående tiltag som ovenfornævnte kunne være med til at løsne op for dette og sikre et bedre kvalitetsniveau i tilsynene, på tværs af kommunerne.

5.3 Udbud af danskuddannelse med særlig fokus på undervisningens kvalitet (tema 3)

En vurdering af en ydelses kvalitet hænger nøje sammen med de forventninger, som man har til ydelsen, og derfor indeholder en vurdering af kvaliteten et subjektivt aspekt.

Indenfor den offentlige forvaltning kan man vælge at kæde kvalitetsvurderingen sammen med følgende tre parametre: Sparsommelighed, produktivitet og effektivitet.

I nedenstående tabel illustreres nogle bud på udbydernes input og output i form af kursisternes resultater, den medgåede økonomi i form af timer og kroner samt kursisternes fravær. Der er ikke en 1 til 1 sammenhæng mellem pris og resultat, men oversigten kan give inspiration til en løbende udvikling af undervisningens kvalitet f.eks. gennem iværksættelse af projekter på tværs af sprogcentre.


	Fravær (pct.)	Karakter	Gennemførseli	Modultakstii
Sprogcenter DU1	37,5	5,8	221	32.972
Nordsjælland DU2	35,4	5,8	155	21.675
DU3	26,1	5,4	123	17.860
Vestegnens Sprog og DU1	36,0	6,1	198	33.500
Kompetencecenter DU2	35,0	6,8	150	19.150
DU3	27,0	6,4	134	13.900
Furesø DU1	30,5	6,7	168	26.084
Sprogcenter DU2	30,9	7,2	149	20.262
DU3	28,5	7,2	164	15.724
CBSI Sprogcenter DU1	33,0	6,0	270	32.775
DU2	32,4	7,7	218	20.881
DU3	34,5	7,2	147	14.155
Clavis Sprog og DU1	30,2	5,8	108	19.500
Kompetence DU2	31,6	5,4	83	10.900
DU3	29,5	5,9	64	6.400
UC plus A/S DU1	30,1	3,9	143	17.238
DU2	35,7	5,5	100	8.471
DU3	32,7	6,3	82	7.585
Speak DU1	36,1	6,1	200	15.400
DU2	36,2	6,3	115	15.842
DU3	33,4	6,4	101	13.135

Høje-Taastrup	DU1	31,5	5,5	233	30.100
Sprogcenter	DU2	35,5	6,6	161	15.660
	DU3	23,4	5,8	157	14.330
A2B	DU1	34	4,8	221	16.665
	DU2	40	5,4	140	12.221
	DU3	36	5,4	151	9.595
Landsgennemsnit	DU1	36,1	6,1	226	26.742
	DU2	36,2	6,3	154	15.842
	DU3	33,4	6,4	122	13.135

Der kan på baggrund af oversigten opstilles en række spørgsmål, herunder:

1) Er der sammenhæng mellem pris og outcome?

2) Er det fair, at nogle kursister tilbydes halvt så mange lektioner inden en modultest som andre?

3) Kan kursister klarer sig på det danske arbejdsmarked med danskkundskaber, der svarer til karakteren 4,8?

På baggrund af kommunernes besvarelser kan det generelt konkluderes, at alle de kommuner der samarbejder omkring et sprogcenter eller en udbyder er drevet af ønske om at opnå volumen, så de kan danne homogene hold og derved tilbyde kursisterne en målrettet undervisning.

Hørsholm og Helsingør oplyser, at de har opgaven i udbud, og Fredensborg oplyser, at de går med i dette udbud.

Ingen kommuner angiver, at de har oplevet udfordringer med kvaliteten af undervisningen, når danskuddannelsesopgaven er udbudt. Kommunerne virker tilfredse med status på udbuddet af danskuddannelser i Region Hovedstaden.

6. Opfølgning på rammeaftalen

Efter behandling i KKR Hovedstaden sendes rammeaftalen til behandling/drøftelse i kommunalbestyrelserne. Rammeaftalen skal indsendes til Styrelsen for International Rekruttering og Integration senest den 1. juli 2021. Rammeaftalen vil blive offentliggjort på styrelsens hjemmeside.

i Gennemførselshastigheden betegner det gennemsnitlige antal skemalagte undervisningslektioner pr. kursist før bestået modultest (der skelnes ikke mellem forskellige typer kursister).

ii Ved evt. sammenligning af modultaksterne skal tages hensyn til, at de kommunale sprogcentre ofte har supplerende services og undervisningsopgaver overfor borgere og kommunen.

3.6 Samarbejdsaftale mellem KKR Hovedstaden og Passagerpulsen om etablering og drift af Passagerråd for hovedstadsområdet ‌‌

Aftale med KKR [XX]

om samarbejde om

Passagerråd i Regionerne

Indholdsfortegnelse

1. Indledning 3

2. Formål med etablering af Passagerrådene 3

3. Parternes samarbejde 3

4. Parternes ansvar 4

5. Passagerrådenes beføjelser og arbejdsform 6

6. Fortrolighed 6

7. Ændring af aftalen 7

8. Meddelelser 7

9. Varighed og ophør 7

10. Bekræftelse af aftalen 8

Aftalen er indgået mellem:

Passagerpulsen hos Forbrugerrådet Tænk Xxxxxxxxxx 00 X

Postboks 2188

1017 København K

(CVR-nr. 63870528)

(I det følgende "Passagerpulsen")

Kommunernes Kontaktråd [xx] (herefter benævnt KKR]) Adresse 1

Adresse 2

(CVR-nr. xxxxxxxx)

Passagerpulsen og Kommunernes Landsforening er herunder benævnt ”Parterne” eller enkeltvis ”Part(en)”.

1. Indledning

1.1.1 Denne aftale regulerer Parternes samarbejde om etablering og drift af Passagerråd i Regionerne (herefter benævnt Passagerrådene)

1.1.2 Yderligere Parter optræder i samarbejdet om Passagerrådene. Dette aftales mellem Passagerpulsen og den pågældende Part ved indgåelse af en samarbejdsaftale. Som Parter indgår kommuner, regioner, trafikselskaber, togselskaber og evt. andre organisationer, der er involveret i offentlig trafik i regionerne.

2. Formål med etablering af Passagerrådene

2.1.1 Formålet med etablering af Passagerrådene er at styrke passagerernes stemme i udviklingen af den kollektive trafik for alle. I den forbindelse skal der være særligt fokus på at forbedre mobiliteten og dermed også sammenhængen i den offentlige trafik, herunder sammenhængen mellem offentlig trafik og øvrige transportformer.

3. Parternes samarbejde

3.1.1 Parterne forpligter sig til at indgå i et konstruktivt samarbejde om Passagerrådene med henblik på opnåelse af formålet.

3.1.2 Der etableres en følgegruppe for hvert Passagerråd, bestående af en person fra hver af Parterne omkring Passagerrådene jf. § 1.1.2. Parterne udpeger hver et medlem af følgegruppen og meddeler Passagerpulsen om disse. Passagerpulsen videreformidler til øvrige Parter.

3.2 Følgegruppernes ansvar

3.2.1 Følgegrupperne medvirker til at sikre, at formålet med Passagerrådenes arbejde opnås, herunder, at der sikres kommunikation til/fra relevante personer i Parternes respektive organisationer.

3.2.2 Følgegrupperne bidrager med følgende:

3.2.3 - generel opbakning til Passagerrådene

3.2.4 – input til dagsordener for møder i Passagerrådene. Her tænkes særligt på udvalgte relevante emner, som præsenteres i passende tid forud for beslutninger og ændringer i den kollektive transport. Alle Parter kan stille forslag om punkter til dagsordenen og kommentere på det endelige dagsordenforslag, der i udgangspunktet udarbejdes af Passagerpulsen i samarbejde med forpersonen for de enkelte Passagerråd.

3.2.5 – relevante oplæg og data i relevant omfang, som kan bidrage til Passagerrådenes arbejde.

3.2.6 – vidensdeling og videreformidling af Passagerrådenes input, behov og anbefalinger til egen organisation og evt. andre aktører, så der drages størst mulig nytte af Passagerrådenes arbejde, således at det kommer til at indgå i Parternes beslutningsprocesser.

3.2.7 - tilbagemelding til Passagerrådene om hvordan input jf. 3.2.6 er blevet brugt i Parternes beslutningsprocesser.

3.2.8 – invitation af relevante og interesserede aktører til deltagelse i samarbejdet og møder i Passagerrådene, fx som oplægsholdere.

3.2.9 – evt. hjælp med rekruttering til Passagerrådene fx ved markedsføring på Parternes egne platforme og sociale medier.

3.3 Møder i følgegrupperne

3.3.1 Medlemmerne af følgegrupperne mødes efter behov. Passagerpulsen har ansvar for indkaldelse til møderne. Eventuelt efter opfordring fra andre Parter.

3.3.2 Som udgangspunktet er følgegruppernes medlemmer inviteret til at deltage i Passagerrådenes møder. Passagerrådene kan dog vælge at holde dele af eller hele dagsordenen uden deltagelse af andre end Passagerpulsen.

4. Parternes ansvar

4.1 Passagerpulsens ansvar

4.1.1 Passagerpulsen er ansvarlig for etablering af Passagerrådene, herunder at

- indgå nødvendige aftaler om Passagerrådene med de øvrige Parter

- iværksætte rekruttering til Passagerrådene

- udpege og udvælge medlemmerne af Passagerrådene.

- udarbejde kommissorium og forretningsorden for Passagerrådene.

- udvikle og træne Passagerrådenes medlemmer i bl.a. konstruktiv dialog.

- afholde omkostninger forbundet med etableringen af Passagerrådene i den udstrækning disse ikke afholdes af andre, og at det kan ske indenfor den bevilligede ramme for Passagerpulsen.

4.1.2 Passagerpulsen er ansvarlig for driften af Passagerrådene, herunder at

- planlægge og tilrettelægge møder i Passagerrådene

- udarbejde og udsende dagsordener og relevant bilagsmateriale for møder i Passagerrådene, i samarbejde med Passagerrådenes forperson og efter input og kommentarer fra de øvrige Parter.

- facilitere møder i Passagerrådene.

- være tovholder for følgegrupperne.

- afrapportere møder i Passagerrådene.

- sikre, at rådgivning og input fra Passagerrådene tilgår de relevante Parter, så Passagerrådenes arbejde kommer til at indgå i Parternes beslutningsprocesser.

- sikre, at dagsordener for Passagerrådene og referater af møder i Passagerrådene er offentligt tilgængelige.

- være dataansvarlig og sikre, at GDPR-forpligtelser overholdes.

- afholde omkostninger forbundet med driften af Passagerrådene, i den udstrækning disse ikke afholdes af andre, og indenfor den bevilgede ramme.

- i relevante tilfælde levere data og analyser på regionalt niveau, som input til Passagerrådenes arbejde.

4.2 KKR’s ansvar

4.2.1 KKR har gennem samarbejdet blandt andet mulighed for, at

- få Passagerrådenes input og feedback til emner, kommunerne er optagede af eller gerne vil udvikle,

- få trykprøvet nye idéer,

- få adgang til early warnings, passagerbehov og opmærksomhedspunkter fra Passagerrådene,

- bidrage med vidensdeling og oplæg til Passagerrådene.

4.2.2 KKR har ansvar for at,

- medvirke i følgegrupperne. KKR udpeger til hver følgegruppe én repræsentant, der har kontakt til KKR samarbejdet i den relevante region,

- bidrage til dagsordener for Passagerrådenes møder,

- bidrage til og respektere en konstruktiv dialogkultur,

- lytte til Passagerrådenes anbefalinger, input, behov mv. i forbindelse med de sager, der er drøftet på møder i Passagerrådene og melde tilbage til Passagerrådene om, hvorledes Passagerrådenes arbejde er blevet brugt i kommunernes beslutningsprocesser

4.2.3 KKR kan, men er ikke forpligtet til at,

- stille mødelokaler og forplejning til rådighed for Passagerrådene

- bidrage til rekruttering af deltagere i passagerrådene i relevant omfang,

- bidrage i relevant omfang med delfinansiering af arbejdet i Passagerrådene, fx i forbindelse med driften af Passagerrådene, arbejdet i nedsatte arbejds-/ høringsgrupper, gennemførelse af undersøgelser, inddragelse af eksterne oplægsholdere, afholdelse af den årlige regionale passagerkonference, mv.

5. Passagerrådenes beføjelser og arbejdsform

5.1.1 Passagerrådenes beføjelser er beskrevet i kommissoriet i bilag 1, der indgår som en del af nærværende samarbejdsaftale.

6. Fortrolighed

6.1.1 Fortrolig information er underlagt tavshedspligt. Ved fortrolig information forstås oplysninger af følsom karakter, som fx forretningskritiske oplysninger, gengivelse af forhandlinger mv., som Parterne måtte blive bekendt med i forbindelse med samarbejdet.

6.1.2 Fortrolighedsforpligtelsen omfatter ikke data indsamlet i forbindelse med og til brug for Passagerrådene, som Passagerpulsen frit kan benytte og videreformidle, herunder publicere i ren eller bearbejdet form, medmindre Præceptiv lovgivning – f.eks. persondataforordningen – måtte hindre publicering. Det tilkommer alene Passagerpulsen at beslutte hvor, hvornår og hvordan publiceringen skal finde sted.

6.1.3 Uanset det i pkt. 6.1.1 anførte, er en Part berettiget til at videregive oplysninger, der ellers er fortrolige, hvis og i det omfang:

- Videregivelsen er påkrævet i henhold til lovgivningen eller en afgørelse truffet af en domstol eller en offentlig myndighed, herunder Transportministeriet, Trafikstyrelsen, Banedanmark og de danske og/eller EU konkurrencemyndigheder,

- Parten skønner det nødvendigt og hensigtsmæssigt, at Parten videregiver oplysningerne til sine rådgivere, under forudsætning af, at de pågældende rådgivere er eller bliver pålagt en tilsvarende fortrolighedsforpligtelse, eller

- Oplysningerne er offentligt tilgængelige eller retmæssigt modtaget af tredjemand.

6.1.4 Parterne må ikke uden forudgående skriftligt samtykke fra den relevante Part videregive fortrolig information til tredjemand udover sådanne videregivelser som er en forudsætning for varetagelsen af Passagerrådenes opgaver, herunder publicering af resultatet af undersøgelser, jf. også pkt. 6.1.2 ovenfor.

6.1.5 Passagerpulsen må blandt sine ansatte kun give de for varetagelsen af Passagerrådenes opgaver nødvendige personer adgang til fortrolig information. Passagerpulsen skal sikre, at deres personale overholder bestemmelserne om fortrolighed i denne Samarbejdsaftale.

6.1.6 Alle forpligtelserne efter dette pkt. 5 er gældende i samarbejdsaftalens løbetid og 5 år derefter.

7. Ændring af aftalen

7.1.1 Ingen bestemmelser i denne Samarbejdsaftale kan fraviges eller ændres, medmindre det er skriftligt aftalt mellem Parterne.

8. Meddelelser

8.1.1 Enhver meddelelse til KKR vedrørende Samarbejdsaftalen skal sendes til følgende adresse:

KKR

Att.: xx xx Adresse 1

Adresse 2

E-mail: xx@xx.xx

8.1.2 Enhver meddelelse til Passagerpulsen vedrørende Samarbejdsaftalen skal sendes til følgende adresse:

Passagerpulsen

Att.: Xxxxx Xxxx-Xxxxxxxxxx Xxxxxxxxxx 00 X

Postboks 2188

DK-1017 København K E-mail: xxx@xxx.xx

9. Varighed og ophør

9.1.1 Samarbejdsaftalen træder i kraft ved Partnernes underskrift heraf og løber indtil den opsiges i overensstemmelse med Samarbejdsaftalens bestemmelser herom.

9.1.2 Hvis Passagerpulsens bevilling ikke forlænges efter 31.12.2023 ophører samarbejdsaftalen automatisk på denne dato.

9.1.3 Hvis Passagerpulsens bevilling forlænges efter 31.12.2023 fortsætter samarbejdsaftalen automatisk, med mindre det eksplicit i forbindelse med Passagerpulsens bevilling er klargjort, at Passagerpulsen skal ophøre med at drive Passagerrådene. I dette tilfælde ophører samarbejdsaftalen automatisk ved udgangen af den periode hvor Passagerpulsen skal varetage Passagerrådene.

9.1.4 Parterne kan opsige Samarbejdsaftalen med et skriftligt varsel til den anden Part. Varslet skal være af en passende længde, minimum 6 måneder til udgangen af et kalenderår.

9.1.5 Dersom Passagerpulsen skal ophøre med at drive Passagerrådene, har Parterne ingen forpligtelse til at videreføre dette. Passagerpulsen kan tilbyde den videre drift til Forbrugerrådet Tænk og/eller de øvrige Parter i samarbejdet.

10. Bekræftelse af aftalen

10.1.1 Samarbejdsaftalen er underskrevet i 2 enslydende eksemplarer, der hver især udgør en original. Hver Part har modtaget et eksemplar heraf.

10.1.2 [Nedenstående underskrivere af Samarbejdsaftalen erklærer at være underskriftsberettigede for henholdsvis KKR og Passagerpulsen i medfør af Parternes respektive interne tegningsregler.]

[Skriv sted og dato] København xx.xx.xxxx

For KKR For Passagerpulsen

Navn: [Navn] Navn: Xxxxx Xxxxx Xxxxxxxxxx

Titel: [Titel] Titel: Afdelingschef

3.7 Afrapportering på resultatkontrakt med Erhvervshus Hovedstaden for 2020 ‌‌

Afrapportering KKR aftalen 2020

Beskrivelse af metoderne for rapporteringen:

I KKR aftalen 2020 indgår flere typer af mål: kvantitative, kvalitative og proces mål. Rapporteringen vil derfor være en blanding af realiserede tal holdt op mod budget tal og om aktiviteterne er gennemført/ikke gennemført/igang. Der anvendes en farveskala, som forklares under hvert mål. Hvor det er relevant, anvendes kommentarfeltet til at beskrive handlinger og særligt ved afvigelser. Rapporteringen fordeler sig på de fire kvartaler, hvor der også er bestyrelsesmøder.

Rapporteringerne omfatter ikke hele kvartaler, da bestyrelsesmaterialet foreligger først/midt i den sidste måned.

Nationalt fastsatte mål

Nr.	Mål	1. kvartal	2. kvartal	3. kvartal	4. kvartal	Kommentar
	Net Promotor Score på 60
	Virksomhedernes tilfredshed med
	vejledningen	Realiseret 68	Realiseret 69	Realiseret 73	Realiseret 74
1	Grøn: 100%
	Gul: 10% afvigelse	Budget 60	Budget 60	Budget 60	Budget 60
	Rød: over 10% afvigelse
	Oplevede effekt på 70 %
	Virksomhedernes oplevede effekt af vejledningen	Realiseret 93	Realiseret 93	Realiseret 94	Realiseret 95
2	Grøn: 100%
	Gul: 10% afvigelse	Budget 70	Budget 70	Budget 70	Budget 70
	Rød: over 10% afvigelse
3	Fælles digital indgang til Erhvershusene Erhvervshuset har etableret en fælles visuel identitet og bidrager til udvikling af den digitale platform					Erhvervhuset har implementeret fælles visuel identitet og Erhvervhuset deltager aktivt i de nedsatte arbejdsgrupper. Erhvervshuset ejer ikke processen og indsatsen. Erhvervsfremmestyrelsen har udmeldt, at den teknologiske platform først er klar februar 2021 for test, hvorefter der går yderligere tid til implementering.

Fælles indsats mål

Nr.	Mål	1. kvartal	2. kvartal	3. kvartal	4. kvartal	Kommentar
	Vækstforløb 670					Specifikt omkring iværksætterintroer: Der har siden januar været gennemført 52 iværksætterintroer med 1134 deltagere.
	Gennemførte og evaluerede forløb
		Realiseret 41	Realiseret 123	Realiseret 417	Realiseret 696
4a	Grøn: 100%
	Gul: 10% afvigelse
	Rød: over 10% afvigelse	Budget 167	Budget 334	Budget 502	Budget 670
	Driftsforløb incl. Early Warning forløb 500
	Gennemførte og evaluerede forløb
4b		Realiseret 38	Realiseret 135	Realiseret 358	545
	Grøn: 100%
	Gul: 10% afvigelse
	Rød: over 10% afvigelse	Budget 125	Budget 250	Budget 375	Budget 500
	Iværksætterforløb 700
		Realiseret 120	Realiseret 181	Realiseret 481	Realiseret 720
	Gennemførte og evaluerede forløb
4c
	Grøn: 100%
	Gul: 10% afvigelse
	Rød: over 10% afvigelse	Budget 175	Budget 350	Budget 525	Budget 700

Nr.	Mål	1. kvartal	2. kvartal	3. kvartal	4. kvartal	Kommentar
5	Vejledning til forskellige målgrupper Kortlægning af virksomhedernes behov for erhvervsservice og planlægning af værditilbud. Lysegrå: afventer Grøn: gennemført Gul: i gang Rød: ikke gennemført ift. plan					Der er gennemført en tracking-undersøgelse i ugerne 20, 23, 26 og 43. Heri fremgår områder, hvor virksomhederne er hårdest ramt og hvilke behov virksomhederne har aktuelt og inden for de kommende et til to år.
6	Erhvervshuset som knudepunkt
6a	Involvering af aktører ift udmøntning af den regionale strategi Lysegrå: afventer Grøn: gennemført Gul: i gang Rød: ikke gennemført ift. plan					Erhvervshuset har løbende dialog med Erhvervsstyrelsen i Silkeborg og har fået tilknyttet en ny key account manager, som vil være tilstede i Erhvervshuset ca. 1 gang om måneden, hvor hun også kan bookes af eksterne aktører. Der er orienteret om denne mulighed i nyhedsbreve til kommuner og andre aktører. Grundet corona situationen har de fysiske møder været begrænset, men eksterne aktører har rettet henvendelse telefonisk eller på teams.
	Tilbud om at holde oplæg mv. i alle 29 kommuner	11 kommuner: Allerød Ballerup Egedal Frederiksberg Gribskov Hillerød Hvidovre Hørsholm Ishøj Rudersdal Halsnæs	9 kommuner: Herlev Rudersdal Gladsaxe Egedal Lyngby Gribskov Hvidovre Brøndby København	10 kommuner: Gladsaxe Lyngby-Taarbæk Vallensbæk Halsnæs Tårnby Allerød Albertslund Helsingør Hillerød Egedal	7 Kommuner: Tårnby Halsnæs Rødovre Hvidovre Furesø Egedal Rudersdal	Alle kommunerne er via mail og halvårsrapporten orienteret om, at Erhvervshuset gerne vil deltage i relevante fora med oplæg, dialog mv. Derudover følges dette op løbende af de primære kontaktpersoner. I 4 kvartal er flere events og konferencer aflyst som følge af corona restriktioner. 23 kommuner har i 2020 valgt at tage imod tilbuddet.
	Lysegrå: afventer
6b	Grøn: gennemført
	Gul: i gang
	Rød: ikke gennemført ift. plan

Nr.	Mål	1. kvartal	2. kvartal	3. kvartal	4. kvartal	Kommentar
6c	Gennemføre koordineringsmøder for den brede kreds af interresenter. Lysegrå: afventer Grøn: gennemført Gul: i gang Rød: ikke gennemført ift. plan	Realiseret 1 Budget 1	Realiseret 2 Budget 2	Realiseret 3 Budget 3	Realiseret 4 Budget 4	Der er i 2020 planlagt koordinerings-møder den 27. februar, 28. maj, 27. august og 26. november. Tema den 28. maj var bæredygtighed og finansiering af grønne initiativer. Tema den 27. august var "post corona - hvordan hjælper erhvervsfremmesystemet virksom-hederne videre". Der var indlæg fra Dansk Erhverv, Wonderful Copenhagen m.fl. 70 deltog i det virtuelle møde. Den 26. november blev årets sidste møde gennemført, hvor temaet var introduktion til de nyudpegede klynger. Derudover blev der orienteret om Tracking- undersøgelsen.
	Gennemføre dialogmøder med kommunernes lokale repræsentanter.	Realiseret 1	Realiseret 4	Realiseret 5	Realiseret 6	Der er afholdt dialogmøder i feb. og maj 2020 virtuelt. Temaerne har bl.a. været orientering om kompetenceudvikling af Erhvervshusets forretningsudviklere indenfor brug af FN`s verdensmål i udviklingsarbejdet samt 1. resultat af virksomhedsundersøgelse. Derudover har der været gennemført virtuelle møder den 2. april og 7. maj. Temaet den 27. xxxxxx var introduktion til tre af vores programmer med opstart i efteråret. Den 26. november var temaet gennemgang af opdateret Erhvervsoverblik i kommunerne, Tracking-undersøgelsen og videndeling.
	Lysegrå: afventer
6d	Grøn: gennemført
	Gul: i gang	Budget 1	Budget 2	Budget 3	Budget 4
	Rød: ikke gennemført ift. plan
6e	Afholde 1 arrangement for private rådgivere Lysegrå: afventer Grøn: gennemført Gul: i gang Rød: ikke gennemført ift. plan					Den 26. maj 2020 blev der gennemført et virtuel informationsevent for private rådgivere - 150 deltog. Eventet bestod af kort introduktion til Erhvervshuset, programmer, virksomhedsundersøgelsen og to private rådgiveres erfaringer med samarbejdet med Erhvervshuset. Derefter var der faglige sessioner og afslutningsvis kunne rådgiverne booke 1:1 samtale med en forretningsudvikler.
6f	Der henvises min. 70 % af alle drifts- og vækstforløb til private eller offentlige aktører Grøn: 100% Gul: 10% afvigelse Rød: over 10% afvigelse	Realiseret 67% Budget 70%	Realiseret 66% Budget 70%	Realiseret 71 Budget 70%	Realiseret 75 Budget 70%	Det er altid en faglig vurdering, om det er relevant at henvise til andre aktører.

Nr.	Mål	1. kvartal	2. kvartal	3. kvartal	4. kvartal	Kommentar
6g	Der udarbejdes 1 virksomhedscase pr. kommune. Grøn: 100% Gul: 10% afvigelse Rød: over 10% afvigelse	Realiseret 8 Budget 7	Realiseret 14 Budget 14	Realisteret 19 Budget 22	Realiseret 26 Budget 29	Udover at dække alle kommuner er formålet også at få beskrevet cases, der viser bredden i Erhvervshusets værditilbud og forskellige typer af virksomheder. Der kan således godt være flere cases fra samme kommune. Der mangler ved årets udgang en case fra 9 kommuner. Vi fortsætter i 2021 på at få fat i gode cases fra de resterende kommuner. Vi vil dog også prioritere at dække cases ud fra vores strategiske fokusområder.
	Der udarbejdes min. 3 gode eksempler på samarbejdet mellem virksomheder, lokal erhvervsservice og Erhvervshuset.		Realiseret 1	Realiseret 3	Realiseret 3	Der er udarbejdet en case om virksomheden CLIIN (bæredygtighed/FN’s Verdens mål) fra Gladsaxe. Casen er et resultat af et godt samarbejde mellem Gladsaxe Erhvervsservice, virksomheden og Erhvervshuset. Der er udarbejdet cases om Brdr. Xxxxxxxxx fra Herlev og om Xxxxxxxx fra Rudersdal. Begge virksomheder har haft den lokale erhvervsservice som indgang til at få fat på vores forretningsudvikling.
6h	Lysegrå: afventer
	Grøn: gennemført
	Gul: i gang		Budget 1	Budget 2	Budget 3
	Rød: ikke gennemført ift. plan
7	Særlig indsats for digital omstilling
	Øge Erhvervshusets kompetencer inden for digitaliseringens betydning for målgruppen.					Der bliver løbende arrangeret intern videndeling fra de faglige digitaliseringsspecialister til øvrige kolleger. Emnet er en prioitering i Erhvervshusets strategi 2025, hvorfor kompetencerne til enhver tid skal være i front. Planlagt kompetenceudvikling er løbende blevet udskuldt grundet corona og som følge af det primære fokus efterår 2020 i forhold til forløb og evalueringer heraf, er den interne planlagte kompetenceduvikling rykket til første kvartal 2021.
7a	Lysegrå: afventer
	Grøn: gennemført
	Gul: i gang
	Rød: ikke gennemført ift. plan

Nr.	Mål	1. kvartal	2. kvartal	3. kvartal	4. kvartal	Kommentar
	Afholde workshops og events for virksomhederne og inddrage finansieringsmuligheder gennem programtilbud.					Der er udbudt flere programmer, hvori indgår finansieringsmuligheder og derudover har Erhvervshuset gennemført webinarer med Vækstfonden. Endelig har Erhvervshuset udviklet værktøjer og guidelines, der skal styrke virksomhederne dialog med banker og andre finansierings kilder.
7b
	Lysegrå: afventer
	Grøn: gennemført
	Gul: i gang
	Rød: ikke gennemført ift. plan
7c	Indgå i projektsamarbejder bl.a. gennem calls vedr. digitalisering Lysegrå: afventer Grøn: gennemført Gul: i gang Rød: ikke gennemført ift. plan					Erhvervshuset indgår som lead, co-lead eller partner i relevante programmer inden for digital omstilling. Aktuelt deltager Erhvervshuset i: SMV:Digital, Digitaliseringsboots, Enter:Digital og Skalering gennem digitalisering og internationalisering.
8	Den nationale og regionale strategi
8a	Udbyde programaktiviteter inden for professionalisering af virksomhedsdrift, ejerskrifte, digitalisering, internationalisering, bæredygtighed og iværksætter. Lysegrå: afventer Grøn: gennemført Gul: i gang Rød: ikke gennemført ift. plan					Erhvervshuset udbyder i 2020 følgende programmer, der dækker temaerne: SMV:Professionelisering, Enter:Digital Corona:Genstart, SMV:Internationalisering, SDG Business Booster, Grøn cirkulær omstilling og Skalering gennem digitalisering og internationalisering. Derudover også Iværksætter Danmark og Beyond Beta (vækstiværksætter).

Nr.

Mål

1. kvartal

2. kvartal

3. kvartal

4. kvartal

Kommentar

Afholde en konference for relevante aktører med fokus på udmøntningsplanen 2020

– 2023.

Lysegrå: afventer

Grøn: gennemført Gul: i gang

Rød: ikke gennemført ift. plan

Der har i marts og april 2020 været arrangeret hhv. et laceringsmøde ift den samlede udmøntningsplan og

et orienteringsmøde om de aktuelle programmer og kommende annonceringer fra Erhvervsfremmebestyrelsen. Begge dele blev aflyst som følge af corona. På bestyrelsesmøde i Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse (DEB) den 7. oktober 2020 deltog Erhvervshusets formandskab. Heri blev rammerne for udmøntningsplanen drøftet. Formandskabet har skrevet til DEB mhb på en tilpasning af udmøntningsplanen i forhold til flere midler til turisterhvervet. Når der er "calls" informeres borgmestre, kommunaldirektører og erhvervschefer om åbne puljer.

Lokale mål

Nr.	Mål	1. kvartal	2. kvartal	3. kvartal	4. kvartal	Kommentar
9	Samarbejdet i Greater Copenhagen
9a	Løbende orientering til den lokale erhvervsservice om samarbejdet i Greater Copenhagen gennem nyhedsbreve og dialog/møder med kommunerne. Lysegrå: afventer					Indgår som en del af de kvartalsvise dialogmøder med kommuner, jf. mål 6d.
	Grøn: gennemført
	Gul: i gang
	Rød: ikke gennemført ift. plan

Nr.	Mål	1. kvartal	2.kvartal	3. kvartal	4. kvartal	Kommentar
9b	Samarbejde med aktører i Greater Copenhagen om tiltrækning af udenlandsk arbejdskraft. Lysegrå: afventer Grøn: gennemført Gul: i gang Rød: ikke gennemført ift. plan					Erhvervshuset deltager i programmet Talent DK, der tilbyder adgang til viden og sparring om emner og vilkår i forbindelse med ansættelse af udenlandske medarbejdere. Den 7. maj 2020 arrangerede Erhvervshuset et virtuelt samarbejdsmøde med Copenhagen Capacity. Fokus var deres fastholdelsesindsats, herunder hvordan de kan støtte og komplementere Erhvervshusets outreach til de udenlandsk ejede virksomheder mhp. fastholdelse af arbejdspladser.
	Etablering af et formelt samarbejde omkring internationale projekter og brugen af medarbejdere fra Trade Council.					Sammen med de øvrige Erhvervshuse er der indgået en aftale og kontrakt om mål med Udenrigsministeriet. Konkret betyder det bl.a., at der på tværvs er ni medarbejdere indstationeret i Erhvervshusene, hvoraf de tre er tilnyttet Erhvervshus Hovedstaden, da det er herfra, der betales mest til samarbejdet.
9c	Lysegrå: afventer Grøn: gennemført					Formålet er at styrke virksomhedernes internationalisering. Der er en medarbejder med fokus på lifescience, en på tech/start-up og en med fokus på generel internationalisering. De to sektorspecisliserede hænger også sammen med klyngespecialiseringen.
	Gul: i gang
	Rød: ikke gennemført ift. plan
9d	Etablering af fælles strategi for arbejde med klyngerne i Greater Copenhagen og hvordan klynger uden for Greater Copenhagen forankres. Lysegrå: afventer Grøn: gennemført Gul: i gang Rød: ikke gennemført ift. plan					Erhvervshuset er i dialog med samtlige klynger om etablering af et samarbejde og hvordan de bedst forankres i de faglige teams. Dette initiativ koordineres også med Erhvervshus Sjælland.

Nr.	Mål	1. kvartal	2.kvartal	3. kvartal	4. kvartal	Kommentar
9e	Samarbejde om styrkelse af Greater Copenhagen som vækstmetropol også i relation til den regionale strategi. Lysegrå: afventer Grøn: gennemført Gul: i gang Rød: ikke gennemført ift. plan					Jf. strategien for Hovedstaden skal Hovedstaden være vækstmetropol for hele Danmark. Det afspejles i udmøntningsplanen og i de samarbejder, der etableres på tværs af virksomheder og aktører i Hovedstadsområdet. Der er en løbende dialog med Greater Copenhagen og med de øvrige aktører og Erhvervshus Sjælland. Der afholdes møder hver 6. uge, hvor KKR også deltager.
9f	Programsamarbejde mellem Erhvershus Hovedstaden og Erhvershus Sjælland Lysegrå: afventer Grøn: gennemført Gul: i gang Rød: ikke gennemført ift. plan					Programsamarbejdet er som udgangspunkt forankret i det nationale samarbejde, hvor også de øvrige Erhvervshuse indgår. Der foregår konkret samarbejde i forhold til Early Warning og programmerne Talent DK og Cirkulær Økonomi, hvor Erhvervshus Hovedstaden dækker Erhvershus Sjælland. De 2 Erhvervshuse har ligeledes koordineret deres KKR aftaler.
9g	20 forløb med virksomheder i Erhvervshus Sjælland og 20 forløb med virksomheder i Hovedstaden. Leveret af de to erhvervshuse Lysegrå: afventer Grøn: gennemført Gul: i gang Rød: ikke gennemført ift. plan					Erhvervshus Hovedstaden har haft 30 forløb på Sjælland. Erhvervshus Sjælland har haft 35 forløb i Hovedstaden.

3.7 Afrapportering på resultatkontrakt med Erhvervshus Hovedstaden for 2020 ‌

Notat

Overskrift

Afrapportering KKR 2020 – tillæg til Afrapportering KKR aftale 2020 Tillæg om samarbejde med kommunerne

Indledning:

Som supplement til den ordinære afrapportering er medsendte notat et indblik i de øvrige teamer og aktiviteter, som Erhvervshus Hovedstaden blev bedt om at løse i 2020. Disse aktiviteter er en del af Erhvervshus Hovedstadens naturlige virke og derfor en del af den løbende dialog og måde at arbejde på i Erhervshuset i samarbejde med de respektive kommuner.

22. februar 2021 FT/LHS

Tema

Aktiviteter

Afrapportering

Èn indgang til EEHS

a)Hver kommune får tilknyttet en primær kontaktperson, der er forretningsudvikler.

Kontaktpersonen trækker på alle fagligheder i EHHS, således at kommunen/virksomhederne får den rette kompetence.

b)Kontaktpersonen kontakter kommunen 1 x månedlig for at videndele, planlægge møder, events, oplæg og sambesøg.

c)Kontaktpersonen sikrer, at kommunes webside, nyhedsbreve mv. er opdateret med EHHS`s tilbud.

a) Senior Forretningsudvikler Xxxxxxx Xxxxxxxx og Konsulentchef Xxxxxxxx Xxxxxxxx har hver især været primær kontaktperson (KAM) for henholdsvis 12 og 17 kommuner.

b)Der er registret i alt 122 afholdte møder. Telefonsamtaler og mailkorrespondance er ikke registreret i 2020. Den løbende kontakt har varieret efter ønsker og behov for den enkelte kommune.

c)Er blevet gjort løbende over året. Ændringen af Iværksætterindsatsen, som krævede nye kontakt data på kommuner- nes websider, blev igangsat med færdigskrevet indhold leveret i februar måned og fulgt op med telefon og mail korrespondance over sommeren.

d)Tilbuddet er givet til alle kommuner via på møder og i dialogen med dem gennem året. Alle kommuner har også i

d)Tilbyde kommuner at afholde oplæg i forbindelse med politiske møder og/eller i erhvervsfora.

e)Videreudvikling af koordineringsmøder for en bred kreds af interessenter med fokus bla. på videndeling.

halvårsrapporten, som gives i august måned, fået tilbuddet skriftligt. 23 kommuner har benyttet sig af tilbuddet

e)Erhvervshusets interne ”kommune” gruppe, som er dem der står for afholdelse af Koordinations-møderne, har afholdt 8 måder i 2020. Der har i 2020 været afholdt 4 møder med temaerne; Præsentation af de nye nationale Klynger / Post Corona situationen / Finansiering af den grønne omstilling / Innovation. Gruppen vælger tema udfra hvad der er aktuelt i og for erhvervsfremmeaktørerne i regionen og inviterer forskellige relevate oplægsholdere

til at deltage.

Kommunale nøgletal

EHHS leverer tal med fast frekvens. Nøgletallene indeholder også opdeling på kommuneniveau.

Den årlige virksomhedsundersøgelse blandt hovedstadens virksomheder vil fremover også indeholde en opdeling på kommuneniveau i det omfang, det er muligt grundet data og validitet.

Kommunalt erhvervsoverblik er blevet udgivet 2 gange i 2020.

Hertil kommer en publikation ”tracking - undersøgelse” under Covid 19. Denne er foretaget 4 gange i 2020. Viden herom deles på Dialogmøder med kommunerne og ligger tilgængelig på Erhvervshus Hovedstadens hjemmeside.

Programmer

EHHS vil sikre en koordinerende rolle i forhold til annoncering af midler fra Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse. EHHS vil anvende følgende kontaktpunkter:

a) Præsentere annonceringer på koordineringsmøder

b) Orientering fra den primære kontaktperson

c) Beskrive produktblade

d) Hjemmeside

e) Invitere til lanceringsmøder hvor

a+b) Er blevet gjort på vores Dialogmøder, som kun er for vore direkte kontakter i kommunerne. Derudover er der sendt mails herom til erhvervschefer og kommunaldirektører.

Er sket i den løbende dialog og på møder.

c+d) Udsendes med vore nyhedsbreve når der er relevant nyt indhold eks. Ved opstart af nye hold på et program

Hjemmesider bliver løbende opdateret

Side 2 af 4

Side 3 af 4

	særligt interesserede kommuner kan deltage.	e) Der har i 2020 været afholdt 1 specifikt lanceringsmøde. Grundet Covid-19 har der fra Erhvervsstyrelsens side ikke været afholdt lanceringsmøder. Disse har i stedet for formidlet via eksempelvis Linkedin.
Markedsføring og kendskabsgrad – EHHS skal i højere grad nå ud til virksomhederne i kommuner	EHHS udarbejder flere virksomhedscases, annoncetekster og artikler til bl.a. kommunenyhedsbreve. Derudover udarbejder EHHS også et årshjul, der beskriver events og øvrige aktiviteter, som virksomheder med fordel kan deltage i. Årshjulet præsenteres først på året.	Der er udarbejdet 26 cases i 2020. Nyhedsbrev til kommunerne udkommer fast med 14 dages mellemrum – med få undtagelser omkirng ferie perioder. Der er altid forskellige tilbud fra både Erhvervshuset samt andre aktører, som kommunerne kan bruge i deres egne nyhedsbreve Årshjul blev præsenteret på det førset Dialogmøde i februar måned. Grundet Corona har det ikke været fuldt slavisk, da vi har ageret på den efterspørgsel, der har været i markedet.
Overblik over virksomheder i kommunerne, som EHHS har været i kontakt med	Kontaktpersonen giver løbende overblik over antallet af virskomheder, som EHHS har været i kontakt med. Som minimum hver 6. mdr. skal der foreligge en oversigt	Der udleveres 2 gange årligt (halvårs og årsrapport) med antal virksomheder Erhvervshuset har haft forløb med indenfor kategorierne vækst, drift og Iværksætteri. Derudover rapporteres også deltagere i programmer, iværksætterintro´er og andre fællesforløb. Enkelte kommuner har derudover fået antal på forlangende – eks. til brug for deres egen interne afrapporttering til det politiske niveau.
Tydeliggørelse af hvad EHHS tilbyder inden for de strategiske indsatsområder: Digitalisering, Internationalisering, Bæredygtighed, Iværksætteri og Arbejdskraft	Det kan der orienteres om gennem kontaktpersonen og fremgår af hjemmesiden. Synlighed over, hvad virksomhederne tilbydes inden for de særlige indsatsområder.	Sker løbende i den daglige kontakt med kommunerne. Derudover beskrives det også i nyhedsbrevene til kommunerne.
Involvering i udvikling af Den Digitale Platform	Det er Erhvervsstyrelsen, der har ansvaret for og koordineringen af drift og udvikling af Den Digitale Platform, men i de tilfælde hvor EHHS skal komme med input mv.	I 2020 har det overvejende handlet om at håndtere virksomhedernes adgang til corona hjælpepakkerne via xxxxxxxxxxxxxxxxx.xx. Det seneste har været området om Iværksætteri. Og det er alle kommuner blevet informeret om da vi

vil kontaktpersonen orienterer kommunerne.

ændrede håndteringen af Iværksætterindsatsen i februar måned.

Side 4 af 4

3.8 Forhandling af ny femårig lærepladsaftale for SOSU- uddannelserne ‌‌

NOTAT

Bilag 1 – SOSU-dimensionering

Figur 1. Teknisk fremskriv af udbud /efterspørgsel af SOSU-personale frem mod 2045 (slutniveau 8.500

Figur 2. Produktionen af nyuddannede SOSU-personale - ligger lavt ift. efterspørgsel

7.000 6.565

5.918

6.000

5.412

5.560

5.585

5.311

5.237

5.225

5.000

4.884

4.000

3.827

3.542

3.000

2.000

1.456

1.000

Anm.: Opgjort indenfor det såkaldte tællingsår (fra oktober til og med september). Videreuddannelse fra hjælper til assistent er ikke medtalt.

Kilde: Egne beregninger på baggrund af registerdata fra Danmarks Statistik.

Vær opmærksom på at antallet af nyuddannede er strukturelt lavere i skole- årene 2017/2018 og 2018/2019 grundet opsplitningen af den gamle social- og sundhedsuddannelse. Da hver elev tidligere skulle uddannes til hjælper før de blev assistent, er der i disse skoleår således en række assistentelever, der un- der den gamle uddannelse allerede ville have færdiggjort hjælperdelen, men som nu først tæller med ved afslutningen af det 3-årige assistenthovedforløb.

Figur 3. Udvikling i antallet af indgåede uddannelsesaftaler 2017- 2020

Indgåede aftaler - løbende år

6000

5000

4000

3000

2000

1000

Social- og sundhedsassistent

Social- og sundhedshjælper

Social- og sundhedsassistent, kommunal Social- og sundhedsassistent, EUX

Kilde: Xxxxxxxxxxxxxxxxxxxx.xx

Figur 4. Frafald på hovedforløbet efter 6 måneder – Højt frafald på sammenlignet med erhvervs- uddannelser generelt

20,0%

17,7%

15,5%

16,1%

14,8%

15,1%

15,0%

12,2%

10,0%

8,7% 8,8%

8,3%

5,0%

0,0%

Social- og sundhedsassistent Social- og sundhedshjælper

EUD i alt

2017 2018 2019

Anm.: Figuren inkluderer frafald både med og uden omvalg.

Kilde: Xxxxxxxxxxxxxxxxxxxx.xx

Document Metadata

Table of Contents

Indholdsfortegnelse - Bilag

Document Metadata