ALMINDELIGE SALGS- OG LEVERINGSBETINGELSER
ALMINDELIGE SALGS- OG LEVERINGSBETINGELSER
1. Anvendelse og gyldighed
1.1 Nedenstående betingelser er gældende for enhver samhandel mellem Compusoft Danmark A/S (i det følgende leverandøren) og kunden. Betingelserne kan kun fraviges efter forudgående skriftlig aftale mellem parterne.
Forbehold taget af kunden er kun gyldige ved leverandørens skriftlige accept heraf.
2. Tilbud/ordre samt leverancens omfang
2.1 Tilbud er kun gældende, når de foreligger skriftligt. Tilbud er gældende til og med 30. juni, såfremt tilbud er fremsat inden denne dato i det pågældende kalenderår. Tilbud fremsat efter denne dato er gældende til 31. december i det pågældende år. Anden acceptfrist kan fremgå af det enkelte tilbud. Et tilbud kan endvidere bortfalde, dersom leveringsbetingelserne ændres fra producent eller rettighedshavers side. leverandøren forbeholder sig rette til at foretage ændringer i produkterne indtil leveringstidspunktet, men leverandøren garanterer i så fald som minimum en tilsvarende funktionalitet og ydelse.
2.2 Kunden kan alene påberåbe sig indholdet i individuelle tilbud og/eller produktaftale som grundlag for leverancen. Oplysninger, som leverandøren har fremsat i brochurer, prislister, annoncer, tilbud, på Internettet eller mundtligt, er således uden relevans for bedømmelsen af leverancen. Ændringer i det individuelle tilbud eller i produktaftalen skal accepteres skriftligt af leverandøren. Afgivelse af ordre eller modtagelse af varer/service er ensbetydende med accept af disse betingelser.
2.3 Tilbudsaftalen returneres i underskrevet form, og såfremt det sker indenfor acceptfristen angivet i tilbuddet og/eller produktaftalen eller i henhold til pkt. 2.1 er der indgået en bindende aftale mellem parterne.
2.4 Med leverancen følger produktbeskrivelser og brugervejledninger i det omfang, sådanne er udarbejdet. Kunden kan ikke stille yderligere krav hertil.
3. Priser
3.1 Alle anførte priser er eksklusive moms og andre offentlige udgifter eller lignende, som tillægges ved fakturering.
3.2 Alle anførte priser er eksklusive fragt og ekspeditionsgebyr.
4. Betaling
4.1 Leverandøren fakturerer løbende for foretagne leverancer. Ved delleverancer er leverandøren berettiget til at fakturere hver enkelt delleverance særskilt.
4.2 Med mindre andet særskilt er aftalt skriftligt, forfalder leverandørens tilgodehavende til betaling
14 dage efter, levering er sket. Betales fakturabeløbet ikke rettidigt, beregnes morarente fra forfaldsdagen med 2% pr. påbegyndt måned. Leverandøren skal ikke fremsætte særskilt rentepåkrav for at opnå denne ret.
4.3 Såfremt forfalds tidspunktet er kommet for én faktura, påkrav er afgivet, yderligere 10 dage er forløbet, og der ikke er sket betaling, kan leverandøren tilbageholde yderligere leverancer eller dele heraf, og leverandøren kan skriftligt meddele kunden, at aftalen om den samlede leverance hæves helt eller delvist. Hæver leverandøren aftalen, har leverandøren ret til erstatning.
5. Brugsrettigheder og licensnøgle
5.1 Kunden modtager efter eget valg én fysisk licensnøgle eller én software baseret licens ved køb af en hovedlicens. Tillægslicensnøgler kan erhverves i henhold til gældende listepris.
5.2 Licensnøgler må kun benyttes på den ene fysiske adresse, hvortil hovedlicensen er købt.
5.3 Ved bortkomst af licensnøgler kan nye licensnøgler leveres til den til enhver tid gældende prisliste. Ved beskadigelse ombyttes licensnøgler i henhold til gældende listepris.
5.4 Ved køb af en hovedlicens tildeles kunden en uoverdragelig, tidsbegrænset og ikke-eksklusiv brugsret. Brugsretten omfatter kun brug på den ene adresse, hvortil licensen er købt. Leverandøren be- holder alle øvrige rettigheder til det leverede.
5.5 Ved alle former for misligholdelse forpligter kunden sig til at levere alle licensnøgler retur til leverandøren og bringe enhver anvendelse af programmellet til ophør. Kunden er erstatningsansvarlig overfor leverandøren i henhold til gældende listepriser ved manglende tilbagelevering.
5.6 Brugsretten er betinget af, at kunden opretholder gyldig support- og vedligeholdelsesaftale hos leverandøren.
6. Levering
6.1 Risikoen for programmernes med tilhørende licensnøgler hændelige undergang overgår til kunden ved levering. Levering anses at have fundet sted, når programmerne er kommet frem til det af kunden oplyste bestemmelsessted.
7. Mangler, reklamation og afhjælpning
7.1 Såfremt kunden konstaterer mangler ved det leverede programmel, skal nedenstående gælde.
7.2 Leverandøren er alene ansvarlig for fejl og mangler, som bestod på leveringstidspunktet, jf. pkt. 6.1
7.3 Den absolutte reklamationsperiode udløber efter 3 måneder. Reklamationsperioden regnes fra leveringstidspunktet. Reklamation forudsætter, at kunden har opfyldt sin almindelige undersøgelsespligt efter dansk rets almindelige regler. Reklamation overfor leverandøren skal fremsættes umiddelbart i forlængelse af denne undersøgelse. I andet fald vil en reklamation være at betragte som uretmæssig.
7.4 Leverandørens ansvar forudsætter, at programmel og tilhørende licensnøgler benyttes og vedligeholdes på sædvanlig vis og bortfalder, uanset det anførte, såfremt indgreb i programmerne er foretaget eller forsøgt foretaget.
7.5 Kunden har med de anførte forbehold ret til at få udbedret mangler. Leverandøren kan efter eget valg vælge at udbedre konstaterede mangler eller foretage omlevering. Kunden skal i den forbindelse give leverandøren mulighed for at undersøge produktet hos kunden eller hos leverandøren efter leverandørens eget valg. Ved forsendelse af produktet bærer kunden omkostningerne hertil, ligesom kunden påtager sig transportrisikoen.
7.6 Er de konstaterede mangler væsentlige, og har udbedring eller omlevering ikke fundet sted inden 4 uger efter, at reklamation er modtaget af leverandøren, er kunden berettiget til at hæve handlen. Er udbedring eller omlevering sket indenfor den anførte frist på 4 uger, kan kunden ikke gøre andre misligholdelsesbeføjelser gældende.
7.7 Hæves en aftale i medfør af pkt. 7.6, er den ikke misligholdende part berettiget til erstatning for dokumenteret tab. Ansvarsbegrænsningen nedenfor i pkt. 8 finder dog stadig anvendelse.
7.8 Hvis konstaterede mangler ikke kan udbedres, og kunden i henhold til pkt. 7.6 ikke er berettiget til at hæve aftalen, er kunden ikke berettiget til erstatning eller forholdsmæssigt afslag.
7.9 Har kunden anmeldt fejl, og viser det sig, at der ikke foreligger fejl, som kan påregnes leverandøren, skal kunden erstatte de udgifter, leverandøren måtte have haft i denne sammenhæng. Erstatningen fastsættes ud fra leverandørens almindelige listepriser for udført service m.v.
8. Ansvarsbegrænsning
8.1 Kunden er indforstået med, at der i standardprogrammel kan forekomme mindre væsentlige fejl og uhensigtsmæssigheder, som ikke påvirker brugen af programmellet nævneværdigt. Leverandøren garanterer ikke, at sådanne forhold afhjælpes, og en eventuel afhjælpning vil under alle omstændigheder oftest blive henlagt til udsendelse af en ny version.
8.2 Leverandørens afhjælpningspligt og ansvar i henhold til denne aftale omfatter i øvrigt ikke:
a. fejl opstået som følge af installation af andre end leverandøren eller kundens anvendelse af produkterne i sammenhæng med andet tilbehør, som direkte eller indirekte påvirker produkternes funktion
b. fejl opstået som følge af kundens manglende uddannelse eller anvendelse af produkterne på en anden måde end foreskrevet i den udleverede dokumentation eller ved forsømmelser fra kundens, dennes personale eller tredjemands side
c. fejl opstået som følge af kundens anvendelse af produkterne i sammenhæng med andet tilbehør/programmel, som direkte eller indirekte påvirker produkternes rette funktion
d. afhjælpning af mangler i produkter udviklet eller produceret af tredjemand udover at videreformidle reklamationen til producenten/rettighedsindehaveren
e. manglende opfyldelse af behov eller ønsker om funktionalitet, som ikke udtrykkeligt og entydigt er beskrevet i ordrebekræftelsen
8.3 Leverandørens erstatningsansvar er begrænset til, hvad kunden har betalt i licens for brug af programmet. Leverandøren er i intet tilfælde, herunder ved uagtsomhed, som ikke kan betegnes som grov, uansvarlig for driftstab, tabt avance, tabte data og disses reetablering, skader forårsaget af edb-virus, tab af goodwill, følgeskader samt indirekte tab.
9. Forsinkelse
9.1 Såfremt det aftalte leveringstidspunkt overskrides med mere end 20 dage, kan kunden vælge mellem at hæve aftalen eller kræve aftalen gennemført til en ny leveringsdato. Ved ophævelse af aftalen skal erlagte ydelser tilbageleveres. Kunden kan ikke herudover kræve erstatning.
10. Tavshedspligt
10.1 Parterne forpligter sig til ikke at udlevere fortrolig information om hinanden til tredjemand. Hver af parterne og disses personale har tavshedspligt om ethvert forhold, som de måtte få kendskab til hos den anden part eller hos tredjemand, og hvis
hemmeligholdelse ifølge sagens natur er påkrævet eller bliver dem foreskrevet af den anden part. Tavshedspligten vedvarer efter aftalens ophør.
10.2 Leverandøren har ret til offentligt at referere til kundens valg af leverandøren og den type af leverance, som er aftalt.
11. Force majeure
11.1 Ingen af parterne er berettiget til erstatning i tilfælde af manglende opfyldelse, såfremt dette skyldes force majeure eller andre begivendheder, som er uden for den pågældende parts kontrol.
12. Overdragelse
12.1 Leverandøren er berettiget til at overdrage nærværende aftaleforhold til tredjemand. Kunden er ikke uden leverandørens skriftlige samtykke berettiget til at overdrage rettigheder eller forpligtelser til tredjemand.
13. Vedligeholdelse
13.1 Vedligeholdelse af leverede programmer og tilhørende licensnøgler sker i henhold til det i support- og vedligeholdelsesaftalen fastsatte.
14. Tvister
14.1 Alle tvistligheder, som udspringer af parternes aftale eller kundens brug af leverandørens programmel afgøres efter dansk ret.
14.2 Alle tvistligheder skal i første omgang forsøges løst ved forhandling. Såfremt løsning af tvistligheden ikke kan nås ved forhandling, afgøres tvistligheder efter dansk ret ved leverandørens hjemting.
14.3 Danske IT-advokater udpeger i tilfælde af konflikt en mediator, som varetager forhandlingen mellem parterne.