Indholdsfortegnelse

I forlængelse af den politiske aftale af 21. maj 2022 om STU, ønsker Københavns Kommune at forberede indgåelsen af de kommende leverandøraftaler, dvs. de aftaler, som skal indgås efter udmøntningen af den politiske aftale (forventeligt 1. august 2023).

Udbud af rammeaftaler mellem Kommunen og private aktører har vist sig at være en vanskelig fremgangsmåde, som ikke nødvendigvis giver kommunen og de unge den ønskede kvalitet.

Københavns Kommune ønsker derfor fremadrettet i stedet for at indgå kvalitetsaftaler, som kan etableres uden udbud og som samtidig muliggør, at Kommunen løbende kan indgå kvalitetsaftaler med tilbud, som opfylder de af Kommunen på forhånd fastsatte krav.

Københavns Kommune har derfor besluttet sig for at benytte en ikke-udbudspligtig konstruktion på STU-området. Denne vil træde i kraft ved det nuværende STU-udbuds udløb pr. 01-08-2023.

Det udbudsretlige udgangspunkt er pt. således, at STU-aftalerne afspejler gensidigt bebyrdende aftaler mellem Københavns Kommune og leverandørerne, som derfor ikke er underlagt udbudsreglerne.

Det skal være brugerne (borgerne) selv, som vælger blandt de leverandører, som har en aftale med Københavns Kommune, som det også fremgår af nedenstående model.

Københavns Kommunes kommunale STU-tilbud, Uddannelsescenter UiU, Center for Specialundervisning for Voksne (CSV) og Instituttet for Blinde og Svagsynede (IBOS), vil fortsat være en del af STU-tilbudsviften i kommunen.

Indgåelse af kvalitetsaftaler er fagligt tilrettelagt for at imødegå den kommende lovrevision på STU-området, der forventes at træde i kraft samme dato som Københavns nuværende rammeaftaler på STU-området udløber, se nedenfor.

Kvalitetsaftalerne vil være gyldige indtil ændret lovgivning eller andre forhold fordrer en fornyelse. Københavns Kommune kan opsige aftalerne med 6 måneders varsel.

Ved misligholdelse af kvalitetsaftalen vil leverandøren modtage en skriftlig advarsel af Københavns Kommune. Ved gentagne misligholdelse af kvalitetsaftalerne, forbeholder Kommunen sig retten til at opsige kvalitetsaftalen med øjeblikkeligt varsel.

2. Lovgrundlag for STU

Det følger af den nugældende STU-lovs1 § 2, stk. 1, at:

"Unge udviklingshæmmede og andre unge med særlige behov har et retskrav på en ungdomsuddannelse. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde unge omfattet af 1. pkt., der er tilmeldt kommunens folkeregister, en 3-årig ungdomsuddannelse efter denne lov […]"

Kommunen kan indgå aftale med private eller offentlige aktører om levering af ungdomsuddannelse, jf. STU-lovens § 5, stk. 2, jf. § 1, stk. 7, i lov om specialundervisning for voksne.

Af STU-lovens § 3a følger endvidere:

"Kommunalbestyrelsen kan bemyndige en offentlig institution eller efter udbud en selvejende institution eller en privat virksomhed til at varetage en eller flere opgaver, der efter loven varetages af kommunalbestyrelsen. Bemyndigelse til at træffe forvaltningsafgørelser i enkeltsager kan dog ikke gives til en selvejende institution eller en privat virksomhed."

1 Lovbekendtgørelse nr. 610 af 28. maj 2019 om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov.

Regeringen har den 21. maj 2022 indgået aftale med Venstre, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti, Nye Borgerlige, Liberal Alliance, Frie Grønne og Alternativet om STU2. Aftalen indeholder i alt ni nærmere beskrevne initiativer, idet der mellem aftaleparterne er enighed om, at initiativ 1, 2, 3 og 6 (delvist gengivet herunder), som kræver ændring af STU-loven, træder i kraft den 1. august 2023.

▪ "1. Skærpet formål med STU. De unge skal have de bedste forudsætninger for at komme godt videre i tilværelsen efter STU. Derfor skærpes formålet med STU, så det bliver tydeligere rettet mod at give de unge de bedste muligheder for videre uddannelse og beskæftigelse for de unge, hvor det er en mulighed. […]"

▪ "2. Flere rettigheder for valg af tilbud. For at give de unge mere indflydelse på deres uddannelsesforløb og sikre at deres drømme og ønsker for fremtiden vægter højt, skal kommunen tage stilling til, vejlede og støtte den unge ift. de forslag den unge selv kommer med. Derfor indføres nye rettigheder til de unge, der konkret får ret til følgende:

a. At vælge mellem flere relevante tilbud, som kommunen er forpligtet til at præsentere og vejlede i forhold til.

b. At komme med et alternativt forslag til kommunens foreslåede tilbud, der har samme visitationsniveau, herunder pris, og som den unge mener kan tilgodese indholdet i sin forløbsplan."

▪ "3. Tydeligere myndighedsansvar. For at understøtte et større fokus på kommunernes ansvar over for både STU-elever og de benyttede uddannelsessteder, tydeliggøres de eksisterende krav til kommunernes overenskomster med uddannelsesstederne ved at skrive dem direkte i STU-loven og -bekendtgørelsen. Samtidig skifter overenskomsterne navn til kvalitetsaftaler. Dette understøttes ved en ny skabelon til kvalitetsaftaler, som kommunerne kan vælge at tage udgangspunkt i."

▪ "6. Tidlig afklaring og bedre overgang. De unges perspektiver, fremtidsmuligheder og ønsker skal afklares og dokumenteres i god tid inden, de afslutter deres STU, så de kan komme hurtigt og godt videre efter deres uddannelse, hvad enten det handler om at få etableret et godt fritidsliv, beskæftigelse, uddannelse mv. […]."

3. Kategorier og økonomi

I dette afsnit gennemgås først, hvordan målgruppen til STU i Københavns Kommune fordeles i to kategorier, hvoraf kun den ene er omfattet af kvalitetsaftalerne. Dernæst gennemgås økonomien forbundet hermed.

3.1. Karakteristik og kategorisering af målgruppen for kvalitetsaftaler

Den del af STU-målgruppen der vil være omfattet af kvalitetsaftalerne, er de ca. 300 STU- elever, der i dag er indskrevet på STU tilbuddene Fontanaskolen, Tagaskolen, Erhvervsskolen af 2011, Glad STU, Incitaskolen, Xxxx Xxxxxxx Instituttet (HKI) og Center for Specialundervisning for Voksne (CSV) i Københavns Kommune. Målgruppen er primært unge med autisme, ADHD, psykiske udfordringer samt generelle indlæringsvanskeligheder.

Målgruppen af unge med udviklingshæmning dvs. unge, der primært har gået på kommunens egne specialskoler for vidtgående generelle indlæringsvanskeligheder på Strandparkskolen, Øresundsskolen, Heerupskolen og Fensmarkskolen, vil ikke være omfattet af kvalitetsaftalerne, idet målgruppen kræver en helt særlig specialisering og pleje, som kun findes på Uddannelsescenter UiU. Det fremgår af aftaleteksten i den politiske aftale af 21. maj 2022 om STU 3, at unge med ekstraordinært specialiserede behov vil være undtaget fra bestemmelsen om retten til at vælge mellem flere tilbud, hvis kommunen kan sandsynliggøre, at der kun findes et tilbud, der passer til den unges behov.

3.2. Økonomi

Prisen pr. STU-ung pr. måned vil være 19.500 kr. (2023 priser). Priserne er uden moms og indeholder alle udgifter til den unges uddannelse.

3 Aftale-om-flere-rettigheder-og-bedre-tilrettelaeggelse-af-STU%20(5).pdf

Indgår leverandøren en kvalitetsaftale med Københavns Kommune, skal alle leverandørens allerede indskrevne københavnerelever overgå til nye kontrakter med den nye pris på 19.500,00 kr. pr. måned pr. 01-08-2023.

Prisen vil blive fremskrevet d.1.1 hvert år efter KL´s pris- og lønfremskrivning, hvilket årligt vil blive meldt ud af forvaltningen.

4. Kvalifikationskrav til kvalitetsaftalerne i København

Leverandøren skal pr. 01-03-2023 kunne dokumentere, at STU-leverandøren har indskrevet mindst 20 unge STU-elever i eget STU-tilbud på enten en fysisk matrikel beliggende i Københavns eller Frederiksberg Kommuner, eller indenfor en radius af 6 km fra kommunegrænsen i København.

København Kommune ønsker at sikre, at STU-leverandørerne i København fremover både er økonomisk driftssikre og organisationsmæssigt i stand til at opfylde Københavns Kommunes ressourcekrævende faglige krav. Københavns Kommune vil ligeledes sikre, at leverandøren har mulighed for at facilitere adgangen til et ungdomsmiljø, idet det fremgår af forarbejderne til STU-loven, at det i loven er et selvstændigt mål at skabe et ungdomsmiljø for de unge, så de kunne gøre erfaringer med personlige - og sociale kompetencer.4 Efter Københavns Kommunes konkrete erfaringer og tilsynsbesøg på STU- området, er et ungdomsmiljø på mindst 20 unge nødvendigt for at kunne sikre, at alle unge kan finde venskaber og interessefællesskaber på STU-tilbuddet.

Københavns Kommune lægger herudover massiv vægt på nærhedsprincippet, da STU- målgruppen er særligt udsat for ensomhed, skolefravær og social mistrivsel. For at understøtte de unges fremmødemuligheder på STU gennem overskuelige transportveje, en overkommelig rejsetid til STU-leverandørens matrikel samt leverandørens mulighed for at understøtte den unges sociale trivsel i fritiden, stilles der derfor krav om, at leverandøren skal have sit tilbud så fysisk tæt på de unge, som muligt, og højst 6 km væk fra Københavns Kommunegrænse. Som beskrevet i forarbejderne til STU-loven, er det er vigtigt, at den unge møder frem til tiden og deltager i de planlagte aktiviteter, herunder vejledningssamtaler og praktikophold. Dette forhold udfordres efter Københavns

4 xxxxx://xxx.xx.xx/xxxxx/xxxxxxx/00000/xxxxxxxxxx/x000/00000_x000_xxx_xxxxxxx.xxx

Kommunes konkrete erfaringer af en for lang transporttid, der generelt har givet store fraværsudfordringer for de unge, ligesom det er almindeligt iagttaget, at målgruppen til STU ofte har store udfordringer med at overskue en lang transportrute, samt udfordringer med at benytte offentlig trafik med mange andre mennesker grundet deres personlige udfordringer. En for lang rejsetid fra den unges hjem til STU-tilbuddet kan derfor være direkte undergravende for den unges muligheder for at få det maksimale ud af sit STU- tilbud, samt muligheden for at fastholde de sociale kontakter, som den unge har oparbejdet på STU-tilbuddet.

Københavns Kommune er, udover en styrkelse af de unges eget frie valg på STU, og deres gode overgange til voksenlivet, særligt optaget af sikringen af de unges daglige fremmøde og deres sociale og personlige trivsel. Disse forhold er overordentlig gensidigt afhængige, og samtidig en forudsætning for at STU-uddannelsen kan leve op til dens formål.

5. Iværksættelsen af det enkelte STU-forløb

Når en ung er blevet visiteret til STU, og forvaltningen efterfølgende har godkendt den unges forløbsplan, kan den unge frit vælge sit STU-tilbud ud fra kommunens tilbudsvifte.

Den unge vil altid have mulighed for selv at foreslå et tilbud udenfor kommunens tilbudsvifte på samme visitationsniveau i forhold til den unges behov og mål for uddannelsen, herunder prisen for tilbuddet. Kommunen vil dog ikke være forpligtet til at imødekomme den unges ønskede tilbud.

Forvaltningen sørger for, at leverandøren modtager relevant information om den unge, herunder visitationsmaterialet.

Forældre og den unge skal kunne komme på besøg, inden der bliver indgået aftale om opstart.

Leverandøren skal sørge for, at der ligger en opstartsplan for den unge, og at den unge er informeret herom. En opstartsplan skal som minimum omhandle en beskrivelse af den unges opstartsdato, intro-forløb, den unges skema, oplysninger om gruppetilhørsforhold på tilbuddet mv. Opstartsplanen indgår som et element i uddannelsesplanen.

Leverandøren er forpligtet til at modtage de i målgruppen visiterede unge, men kan til enhver tid gå i dialog med forvaltningen herom, såfremt der foreligger nye oplysninger om den unge, der kan ændre målgruppetilhørsforholdet. Alle afgørelser i sådanne tilfælde træffes dog suverænt af forvaltningen.

6. Generelle krav til leverandøren

• Det er et krav, at leverandøren overholder de til enhver tid gældende love og regler, herunder STU-loven, arbejdsmiljølovgivningen, sundhedslovgivningen, reglerne om magtanvendelse, m.v.

• Det er et krav, at leverandøren sikrer fysisk adgang for borgere med funktionsnedsættelse, fx via elevator, ramper etc. Samt sikrer adgang til handicapvenlige toiletter for kørestolsbrugere.

• Leverandøren skal have en arbejdsgang, der sikrer, at forvaltningen altid kontaktes, hvis den unges behov ændres og det medfører større justeringer af forløbsplanen. Disse vil i sådanne tilfælde blive godkendt af forvaltningen.

• Leverandøren skal medvirke til forvaltningens tilsyn med overholdelse af kvalitetsaftalerne. Leverandøren skal til tilsynet medvirke til at udarbejde en årlig statistik over personalegennemstrømningen igennem leverandørens STU-tilbud. Statistikken skal udleveres i forbindelse med tilsynet.

• Leverandøren skal levere 840 timers årlig undervisning plus pauser. Aktiviteter som lejrture, aftenarrangementer, sportsstævner mm. tæller med i de 840 timer.

• Leverandøren skal medvirke ved behandling af klagesager, reklamationer og lignende. Leverandøren skal fremsende begærede oplysninger senest 5 hverdage efter meddelelse herom er modtaget.

• Leverandøren skal besidde en sikker mail-konto.

• At medarbejderne hos leverandøren er oplyste om, at de ikke må modtage gaver eller lån fra borgerne eller give disse gaver og låne borgerne penge.

• Såfremt der sker skift af den daglige øverste leder hos STU-leverandøren i kvalitetsaftalens løbetid, er leverandøren forpligtet til straks at underrette forvaltningen.

• Leverandøren skal have en opdateret hjemmeside med oplysninger om samlede antal elever, målgruppe, gruppestørrelser, linjer, fritidstilbud, praktikmuligheder, undervisningstid, lukkeuger, kørselsordning pædagogiske og didaktiske metoder,

lærerkræfter (faglig baggrund), normering og organisation. Leverandørens

forandringsmodeller (se punkt 9.) skal ligeledes fremgå let tilgængelig på leverandørens hjemmeside.

• Leverandøren skal have et ungeråd/ elevråd på tilbuddet, så det sikres, at de unge har konkret medindflydelse på tilbuddet.

• Det er et krav, at leverandøren skal forestå den daglige vejledning af de visiterede københavnske unge samt at leverandøren skal forpligte sig til, at mindst en af leverandørens medarbejdere besidder kompetencer, der kan leve op til kravet i Vejledningsbekendtgørelsen. Leverandøren skal ved personaleudskiftning på området kunne beskrive en klar plan for, hvordan enkelte af leverandørens personale opnår disse kompetencer via fx uddannelsesforløb.

• Vejledningsrollen skal afgrænses således, at alle forvaltningsafgørelser træffes af forvaltningen. Ønsker en ung at skifte STU-leverandør, eller har den unge brug for sektoruafhængig vejledning, skal den unge af leverandøren straks henvises til sin egen UU-vejleder i Ungdommens Uddannelsesvejledning. I forbindelse med elevfravær, indlæggelser af kortere eller længere varighed, eller ved alle andre forhold, der udfordrer den unges fremmøde, skal leverandøren vejlede den unge om muligheden for at anmode om en midlertidig afbrydelse af den unges STU. Ønsker den unge at anmode forvaltningen om en midlertidig afbrydelse af sin STU- uddannelse, skal leverandøren indhente samtykke fra den unge og herefter sende anmodningen til forvaltningen og dele samtykket med selvsamme i UNO-STU. Flytter en ung bopælskommune, skal leverandøren vejlede den unge til at tage kontakt til sin UU-vejleder i fraflytningskommunen med henblik på overflytning af betalings- og handleansvaret. Flytter en af leverandørens af København visiterede STU-unge til en anden kommune end København uden at orientere om det, og afbryder den unge ikke sin uddannelse i forbindelse med flytningen, overgår betalingsforpligtelsen for STU-forløbet øjeblikkeligt til tilflytterkommunen fra den dag adresseændringen slår igennem i cpr-registeret, og Københavns Kommune kan ikke holdes økonomisk ansvarlig herfor.

• Leverandøren skal benytte STU-modulet af UNO-STU til journalisering og fraværsregistrering. Alle journaliseringer af relevans for kommunen skal deles med forvaltningen i UNO-STU.

• Leverandøren skal forestå den daglige vejledning af de unge, samt sikre, at

forløbsplanen ved hvert uddannelseselement får tilføjet en undervisningsplan.

• Forløbsplanen skal foreligge i STU-modulet af UNO-STU.

• Leverandøren skal journalisere alle dokumenter, mødereferater og samtaler, der har betydning for den unges STU-forløb i STU-modulet af UNO-STU.

• Leverandøren skal have en praktikvejleder med særlige kompetencer indenfor praktikområdet.

• Leverandøren skal selv etablere, eller være en del af en fælles whistleblowerordning for seksuelle overgreb på STU-tilbuddet.

• Leverandøren skal en gang årligt i december måned sikre, at alle unge gennemfører en trivselsmåling efter standardspørgsmål udstukket af forvaltningen i Københavns Kommune. Data fra undersøgelsen skal deles med forvaltningen senest medio januar måned.

• Leverandøren skal, såfremt det vurderes, at en indskrevet STU-ung kan være i målgruppen for et dagtilbud eller et skånejob efter endt STU senest i det første kvartal på det tredje STU-år tage kontakt til den Særlige Jobformidling på UiU, enten på telefon eller via mail.

• Leverandøren skal stille en henteordning til rådighed for de unge, der under indkøringsfasens 12 uger har brug for en understøttende indsats for at sikre fremmødet samt til unge, der undervejs i forløbet får brug for en kortvarig understøttelse af fremmødet. Henteordningen skal understøtte den unges indslusningsplan eller handleplan. Se mere under punkterne 7.2 og 7.3.

• For unge, der af kommunen bevilges taxatransport, skal leverandøren vejlede den unge og netværket om, at der kun kan benyttes en tur/retur pr. dag i 200 skoledage pr. år. Ved udeblivelser fra den aftalte transport kan der ikke bestilles en ny kørsel samme dag. Misvedligeholdelse af kørselsaftalen gennem fx manglende afbud ved sygdom eller lignende kan medføre taxaaftalens ophør.

• Leverandøren skal være forvaltningen behjælpelig med at planlægge fælles taxakørsler, hvis leverandøren har mere end en ung i taxaordning.

• Leverandøren skal forestå indkøbet af månedskort eller lignende for de unge, der af forvaltningen bevilges transport med offentlige transportmidler grundet en transportvej der overstiger 22 km tur/retur. Beløbet refunderes efterfølgende af

Københavns Kommune, og bevillingen til transport fremgår af betalingstilsagnet som forvaltningen deler med leverandøren i UNO-STU.

• Leverandøren skal sørge for, at der udbydes undervisningsmoduler i seksualvejledning for alle unge på STU.

• Leverandøren skal udbyde undervisning i ADL og faglige fag som dansk, matematik og engelsk.

• Leverandøren skal udfylde alle beskrivelser, som Københavns Kommune ønsker, og i den kadence, som kommunen angiver overfor leverandøren. Herunder praktikbeskriver, funktionsbeskrivelser, afklaringsskemaer o.a.

• Leverandøren skal stille digitale hjælpemidler til rådighed for ordblinde unge o.l.

• Leverandøren skal til enhver tid stille sig til rådighed for jobkonsulenterne fra Jobcenter København, der mindst en gang årligt kommer på besøg hos leverandøren.

• Det er leverandørens ansvar at orientere forvaltningen om alle unge, der ønsker pause på STU, overgår til anden uddannelse eller får fuldtidsarbejde, inden opsigelsesfristen på kontrakternes ophør, dvs. mindst en måned og en dag før den unges ophør på STU.

• Leverandøren skal stille et struktureret fritidstilbud til rådighed for de unge mindst en gang om ugen, hvor de unge enten kan hygge sig med hinanden eller har mulighed for at indgå i planlagte sociale netværksgrupper.

7. Særlige krav til leverandøren

Målgruppen af unge kan have forskelligartede behov for personlig støtte i og udenfor undervisningen. Langt hovedparten af de unge kan indgå som en del af en gruppe, mens enkelte unge fra start kan have udfordringer med dette. Baseret på Københavns Kommunes konkrete erfaringer, vil disse støttebehov formindskes over tid, i takt med at de unge modnes og udvikler sig i leverandørens tilbud. Det er derfor et krav, at leverandøren i perioder skal kunne levere en 1:1 støtte i undervisningen og andre situationer til de enkelte unge, der har brug for dette, samt at leverandøren skal kunne tilbyde tilpas skærmede forhold for de unge, der i en periode har brug for dette. Dette indebærer ikke et fysisk krav om et eget undervisningslokale, men et krav om at kunne nedbryde undervisningsmiljøet til overkommelige størrelser for den enkelte unge. Leverandøren må ikke italesætte sit

tilbud som et behandlingstilbud eller som et solist-tilbud. XXX er en ungdomsuddannelse, hvor den unge skal kunne gøre sig nye erfaringer og kunne indgå i et ungdomsmiljø.

7.1 Fravær

Leverandøren skal indberette fravær som heldagsfravær i fraværssystemet i UNO-STU. Der skal benyttes koderne lovligt og ulovligt fravær, samt ekstraordinært frihed.

Leverandøren skal benytte koden lovligt fravær, hvis leverandøren har modtaget besked fra den unge om, at denne er syg, og derfor ikke er i stand til at fremmøde på tilbuddet.

Leverandøren skal benytte koden ulovligt fravær, hvis den unge udebliver uden at informere om årsagen, eller såfremt den unge anviser fraværsårsager. Ligeledes hvis den unge anviser en fraværsårsag, der ikke skyldes den unges fysiske eller psykiske sygdom.

Leverandøren skal benytte koden ekstraordinær frihed, hvis den unge eksempelvis skal til læge, tandlæge, skal flytte eller til et andet anbefalelsesværdigt formål. Således skal godkendte ferier også fremgå som ekstraordinær frihed. Disse vil dog kræve en tilladelse fra Fagligt Center fra sag til sag. Leverandøren kan således kun godkende ekstraordinær frihed på enkeltstående dage.

Fridage relateret til et af forvaltningen godkendt reduceret skema skal ligeledes registreres som ekstraordinær frihed, med den bemærkning i emnefeltet, at det er efter aftale med forvaltningen.

Leverandøren skal afholde fraværssamtaler med alle unge, der har et fravær på mere end 15 % pr. måned. Ved gentagelsestilfælde skal leverandøren udsende skriftlige varselsbreve til den unge og journaliserere og dele dokumentet med forvaltningen i UNO-STU.

Der kan sendes op til 2 varselsbreve til en ung (opstartsperioden på STU-tilbuddet, dvs. de første tre måneder er fritaget for skriftlige fraværsvarsler). Herefter skal leverandøren vejlede den unge om, at der kan søges om midlertidig afbrydelse af STU-uddannelsen. Modtages dette tilbud ikke af den unge, og er den unges fravær stadig for højt, skal leverandøren indstille til forvaltningen, at der træffes beslutning om, at den unges STU skal bortfalde jf. STU-lovens § 8 stk.4. Herefter vil den unges retskrav på STU bortfalde permanent. For de unge, der er fyldt 25 år, kan der ikke vejledes om pause, men

forvaltningen kan i særlige tilfælde, som fx barselsorlov o. lign., give dispensation til fravigelse af alderskravet.

Undervejs i processen skal det altid vurderes, om der skal ske ændringer i den unges skema. Se mere under punkterne handleplan og forløbsplan

7.2 Forløbsplanen

Leverandøren skal sikre, at det forvaltningsgodkendte udkast til forløbsplan ved hvert uddannelseselement eller mål får tilføjet en undervisningsplan samt delmål i den nationale skabelon. Såfremt de overordnede mål i forløbsplanen forandrer sig, eller opfyldes undervejs i den unges STU-forløb, skal leverandøren opstille mål nye i forløbsplanen. Den reviderede forløbsplan skal efterfølgende godkendes af forvaltningen, da der er tale om en forvaltningsafgørelse. Forløbsplanen skal indeholde både en indslusningsplan og en udslusningsplan, som angivet nedenfor.

7.2.1. Forløbsplanens første år

Leverandøren skal allerede inden STU-opstarten afklare den unges potentiale for selvtransport og sammen med den unge og den unges netværk afdække eventuelle forhindringer for den unges fremmøde. Har den unge vanskeligheder ved selv at møde frem, skal den unge og netværket sammen med leverandøren i god tid inden opstarten lave en plan for den unges transporttræning. Efter opstarten på STU skal transporttræningen forestås og lægges ind i den unges forløbsplan som en konkret aktivitet af leverandøren som en del af den unges indslusningsplan. Leverandøren skal i samme anledning forholde sig til de sociale eller personlige problemstillinger, som nogle unge kæmper med i forhold til overgang fra grundskole til STU.

På det første år skal der afholdes mindst en uges ekstern eller intern praktik jf. punkt 8.

Den unges forløbsplan justeres efter behov, men mindst en gang årligt. Alle justeringer skal godkendes af forvaltningen.

7.2.2. Forløbsplanens andet år

Leverandøren skal følge op på kvaliteten i praktikforløb og allokere ressourcer til at støtte den unge i forløbet. Leverandøren har ansvaret for at initiere og følge op på fremmøde og gennemførelse af praktik.

Ved slutningen af 2. år inviteres Jobcenter København til et møde. Leverandøren skal til dette møde kunne præsentere et udkast til en udslusningsplan for den unge: Planen skal valideres af jobcenteret. Udslusningsplanen skal indeholde forslag til eventuelle job-mål samt eventuelle forslag til yderligere uddannelses- eller arbejdsmarkedsafklaring.

Den unges uddannelsesplan justeres efter behov, men mindst en gang årligt. Alle justeringer skal godkendes af forvaltningen.

7.2.3. Forløbsplanens tredje år

Leverandøren skal sikre, at det et år inden uddannelsens afslutning står klart for den unge, forældre, evt. netværkspersoner samt relevante repræsentanter fra Jobcenter København, hvilken udvikling den unge har gennemgået. Det skal være tydeligt, hvilke styrker og udfordringer leverandøren ser i forhold til den unge. Herunder hvor leverandøren ser, at den unge med fordel kan være fremadrettet i forhold til job, støtte, uddannelse, praktik, samt beskrive, hvilke udfordringer der er i forhold til at kunne klare et selvstændigt voksentilværelse.

Leverandøren skal på det 3. år have et skærpet fokus på den unges fremmøde, der som udgangspunkt skal være på mindst 21 timer om ugen.

Leverandøren skal inden ungdomsuddannelsens afslutning, og senest en måned før, indkalde alle parter til et møde, der som udgangspunkt skal afholdes på- og koordineres med - Jobcenter København. Senest en uge inden mødet fremsender leverandøren det materiale, som danner grundlag for mødet. Inden afslutning af uddannelsesforløbet sender leverandør endvidere relevant supplerende dokumentation i form af afklaringsbeskrivelser, funktionsbeskrivelser, praktikbeskrivelser, evt. uddannelsesplan mm.

Der skal endvidere være samlet dokumentation for fremmøde under uddannelsen og praktikforløbet. Disse informationer skal foreligge i de benyttede skabeloner for funktionsbeskrivelse og praktikvurdering, som forvaltningen deler med leverandøren i UNO-STU. Forløbsplanen skal desuden på tredje år indeholde en uddannelsesplan for de unge, der påtænkes at skulle videre med en ordinær ungdomsuddannelse.

Funktionsbeskrivelsen skal på det tredje år, for de unge der påtænker videre ungdomsuddannelse, endvidere forsynes med konklusioner fra relevante faglige tests i læsning, skrivning og matematik, og leverandøren er forpligtet til at sikre, at testningen er foretaget i STU-regi.

Den unges forløbsplan justeres efter behov, men mindst en gang årligt. Alle justeringer skal godkendes af forvaltningen.

7.3 Handleplan

Formår en ung fra starten af sin STU-uddannelse ikke at deltage i mindst 21 timer om ugen, eller kommer den unge i mistrivsel i en grad, hvor det vurderes, at den unge skal i et reduceret skema på STU, skal leverandøren i samarbejde med den unge og dennes netværk udarbejde en handleplan for den unge. Handleplanen skal beskrive, hvilke udfordringer og forhindringer, der står i vejen for den unges trivsel og maksimale udnyttelse af STU-uddannelsen. Handleplanen skal angive hvilken støtte den unge skal have for at gennemføre STU-uddannelsen. Vurderer leverandøren, at den unge bør boligindstilles, ansøge om hjælp i hjemmet, ansøge om førtidspension, støttekontaktperson eller har brug for fysiske hjælpemidler, skal handleplanen angive hvordan borgeren hjælpes bedst på vej. Handleplanen skal adressere alle forhold, der bekymrer eller forhindrer den unge i at profitere maksimalt af STU-uddannelsen.

Fremstår den unge udsat, og viser handleplanen ingen effekt, skal leverandøren straks underrette Socialforvaltningen om den unges udsathed. Eksempelvis, hvis den unge fremstår psykotisk, ikke evner at holde sin personlighygiejne eller egen bolig, ikke overholder aftaler, bliver akutindlagt på psykiatrisk afdeling, virker forpint, selvmordstruet eller lignende.

En del elever kan give udtryk for, at de ønsker et reduceret skema, hvor skoledagene bliver kortere eller der indlægges faste fridage. Dette kan i enkeltstående tilfælde være gavnligt i en periode. Kommunens erfaring er, at selvom den unge har ugentlige fridage, så rammer deres ”off-dage” sjældent lige netop på disse dage. Tværtimod kan en ung have stort overskud på en fridag, hvor det havde givet bedst mening med fremmøde hos leverandøren. Københavns Kommune arbejder derfor ud fra tesen om, at et skema med

fremmøde på alle ugens 5 dage er mere fleksibelt i forhold til at imødekomme en eventuel fraværsproblematik.

8. Praktik

Leverandøren skal, for de unge, der påtænkes i målgruppen til FGU, tilmelde og afholde udgifterne til en særlig tilrettelagt praktik på FGU-hovedstaden inden ophør af STU. Praktikken skal fastlægge hvilken FGU-afdeling den unge vil trives på.

Leverandøren skal allerede på første år indtænke mindst en uges praktik i de unges tilbud. Formår de unge ikke en ekstern praktik, skal der afholdes en intern praktik, og den unges afklaringsskema skal angive præcise informationer og evalueringer fra denne.

På andet og tredje STU-år skal der afholdes mindst 2 eksterne praktikker af mindst 8 ugers samlet varighed. Praktikugerne kan planlægges løbende henover andet og tredje STU-år, og det anbefales at fordele dem ud over de to år. Formår de unge heller ikke eksterne praktikker på dette tidspunkt, skal det fremgå af den unges afklaringsskema, og interne praktikker skal bruges i stedet for. Fravigelse af brugen af eksterne praktikker skal godkendes af Jobcenter København på baggrund af afklaringsskemaerne.

Eksterne praktikker defineres som praktikker i andre virksomheder eller offentlige enheder end leverandøren selv.

Unge, der befordres med taxa, kan også benytte denne ordning til praktikker, såfremt afstanden mellem hjem og praktiksted ikke afviger væsentligt fra afstanden mellem den unges hjem og STU leverandørens matrikel.

9. Forandringsmodeller

Mange unge oplever, at overgangen fra grundskole til en STU-uddannelsen kan være forbundet med store omvæltninger og usikkerhed omkring deres sociale rolle. Opstarten på en STU vil derfor hos nogle unge udløse en følelse af utryghed og ensomhed, hvilket de unge vil håndtere forskelligt. Størstedelen vil efter en periode genfinde trygheden og opbygge sociale relationer, der kan tilfredsstille deres behov. Andre unge vil være ensomme over en længerevarende periode, og synes at have risiko for at ende i en vedvarende tilstand, som påvirker deres liv på forskellige uhensigtsmæssige måder.

Vedvarende ensomhed øger bl.a. risikoen for depression og andet, og forskning peger på, at skolemiljøet spiller en afgørende rolle for unges generelle helbred og trivsel. For eksempel er der set en sammenhæng mellem et godt tilhørsforhold til ungdomsuddannelsen og lavere risiko for at opleve depressive symptomer. Det er afgørende for unges læringsudbytte, at de oplever klasserummet som et positivt miljø, der understøtter og faciliterer den enkelte unges personlige og sociale udvikling, hvor de unge støtter og hjælper hinanden, og hvor lærerne kommunikerer forventninger tydelig.

Det stilles derfor som et krav, at leverandøren udarbejder egne generelle forandringsmodeller omhandlende:

1. Transporttræning og sikring af fremmøde for de unge. Fx via beskrivelser af præ- opstartsplanlægning med netværket, henteordning, konkret transporttræning, leverandørens beredskab ved udeblivelser, og andre indsatser. Når en ung først er begyndt at have fravær, stiger risikoen for frafald. Begyndende fravær kan blive til en ond cirkel, hvor den unges oplevelse af at miste noget af det sociale indhold, gør det sværere at vende tilbage til undervisningen.

2. Den unges sociale trivsel på tilbuddet og generelle mulighed for netværksdannelse med andre unge. Fx via sammensætningskriterier, makkerskabsgrupper, venskabsgrupper, interessegrupper, elevernes interne kemi, lejrskoler eller lign. Det har afgørende betydning for elevernes overgang og fastholdelse i opstarten af en ungdomsuddannelse, at de tidligt føler sig fagligt og socialt hjemme. Relationsarbejde, hjælp til at etablere gode studievaner og hurtig opfølgning på fravær kan bidrage til at sikre elevernes sociale og faglige tilhørsforhold og herigennem fremme elevernes forudsætninger for trivsel og fastholdelse. De unges sociale og faglige inklusion, dvs. at de føler, at de hører til og fagligt kan følge med i undervisningen, er de væsentligste faktorer for unges fastholdelse i ungdomsuddannelsen. Det er samspillet mellem det sociale og det faglige, der skaber motivation hos de unge.

9.1. Tilbudsgiver skal i forandringsmodellerne beskrive:

• Hvordan leverandøren arbejder med de unges personlige og sociale udfordringer, samt hvilke indsatser, aktiviteter og delmål, der opstilles for bedst muligt at kunne nå

de unges langsigtede sociale mål om at være i social trivsel på STU´en Herunder at kunne få venner samt deltage i relevante sociale netværk i fritiden.

Leverandøren skal benytte Københavns Kommunes skabelon for forandringsmodellen.

Document Metadata

Table of Contents

Indholdsfortegnelse

Document Metadata