Tillægsvilkår for streamingstjenester som tilvalg OiSTER – november 2022 version 1.1
Tillægsvilkår for streamingstjenester som tilvalg OiSTER – november 2022 version 1.1
Indholdsfortegnelse
1.0 Tillægsaftale 1
1.1 Deezer Premium 1
2.0 Fortrydelse 1
3.0 Betaling 1
4.0 Din brug af streamingtjeneste 1
5.0 OiSTERs ansvarsbegrænsninger 2
6.0 Opsigelse 2
7.0 Overdragelse 2
8.0 Ophævelse, spærring og lukning 2
9.0 Ændring af streamingtjenester og tillægsaftalen 2
10.0 Behandling af persondata 2
11.0 Version og ikrafttrædelse 2
12.0 Prisoversigt 3
1.0 Tillægsaftale
For aftaler om streamingtjenester som tilvalg til et OiSTER-abonnement gælder følgende vilkår i tillæg til Abonnementsvilkår OiSTER. Disse vilkår er kun gældende for streamingtjeneste som tilvalg. Ved uoverensstemmelse mellem disse tillægsvilkår og Abonnementsvilkår OiSTER gælder disse tillægsvilkår. I tilfælde af abonnement med inkluderet streamingtjeneste gælder Abonnementsvilkår OiSTER.
Streamingtjeneste som tilvalg forudsætter, at du har et eksisterende abonnement hos OiSTER, og det kan ikke tilvælges i forbindelse med oprettelse af abonnementet.
Når du tilmelder dig en streamingtjeneste som tilvalg, tilføjes streamingtjenesten dit OiSTER-abonnement med det samme. Umiddelbart efter din tilmelding modtager du en mail med bekræftelse på dit streaming- tilvalg, samt information om hvilken pakke hos streamingtjenesten du har og et aktiveringslink.
Du kan ikke tilkøbe en streamingtjeneste som tilvalg, hvis den pågældende streamingtjeneste allerede er inkluderet i dit abonnement, og du kan ikke oprette et abonnement med en streamingtjeneste inkluderet og beholde samme streamingtjeneste som tilvalg. Har du tilvalgt en streamingtjeneste til et abonnement og efterfølgende skifter til et abonnement med samme streamingtjeneste inkluderet, afmeldes dit tilvalg automatisk. Du kan dog bruge din streamingtjeneste, som du plejer.
Hvis du har et eksisterende abonnement på streamingtjeneste(n) hos en anden udbyder, skal du selv opsige abonnementet hos denne udbyder. Betaling for dit streaming-tilvalg skal ske i overensstemmelse med dine abonnementsvilkår, uafhængigt af eventuel streamingsaftale hos anden udbyder. Du kan læse mere om dine betalingsvilkår i pkt. 6.0 i Abonnementsvilkår OiSTER.
Du har adgang til din tilvalgte streamingtjeneste, så længe du hat det tilvalgt dit mobilabonnement hos OiSTER. Ved ophør af dit adgangsgivende abonnement ophører adgangen til streamingtjenesten. Opsigelse skal ske til OiSTER. Du kan opsige dit tilvalg til udgangen af indeværende måned. Se mere i abonnementsvilkår OiSTER, pkt. 19.0.
Gældende priser kan findes på XxXXXX.xx eller ved henvendelse til OiSTER.
1.1 Deezer Premium
Deezer Premium er en digital musiktjeneste, der giver adgang til musik og kulturindhold.
Udover disse tillægsvilkår og Abonnementsvilkår OiSTER gælder Deezers vilkår, og accept af disse er en forudsætning for at kunne bruge streamingtjenesten. Xxx Xxxxxxx vilkår her: (xxxxx://xxx.xxxxxx.xxx/xxxxx/xxx)
2.0 Fortrydelse
Med din accept af disse vilkår, giver du samtykke til, at du ikke kan fortryde aftalen om tilvalget, hvis du begynder at bruge Deezer inden udløb af din 14 dages fortrydelsesret, da du ved at tage Deezer i brug inden for din 14 dages fortrydelsesret accepterer, at levering påbegyndes inden udløb af din fortrydelsesret, og at du dermed giver afkald på din ret til at fortryde.
3.0 Betaling
Opkrævning for streamingtjeneste som tilvalg følger de generelle vilkår for betalinger i pkt. 6.0 i Abonnementsvilkår OiSTER.
4.0 Din brug af streamingtjeneste
Din brug af streamingtjenesten skal ske i overensstemmelse med streamingtjenestens vilkår, herunder bl.a. at streamingtjenesten ikke må anvendes til erhvervsmæssig brug eller videredistribueres til tredjemand og skal anvendes i overensstemmelse med ophavsretten.
Din brug af streamingtjenester forudsætter, at du har det nødvendige udstyr, system og dataforbindelse. Hvis du bruger data fra dit adgangsgivende abonnement, vil det brugte data indgå i det samlede dataforbrug for abonnementet. For vilkår for forbrug af data i udlandet – se pkt. 10 og for data i Danmark se pkt. 14.3 i Abonnementsvilkår OiSTER.
Adgang til streamingtjenestens indhold kan være begrænset i udlandet. Læs mere i streamingtjenestens vilkår.
Det afhænger af streamingtjenesten, hvor mange der kan bruge streamingtjenesten samtidig, og hvor mange enheder, du kan benytte til at bruge streamingtjenesten. Læs mere i streamingtjenestens vilkår.
5.0 OiSTERs ansvarsbegrænsninger
OiSTER er ikke ansvarlig for streamingtjenesten, herunder brugen af den, og kan ikke pålægges et erstatningsansvar.
Derudover finder pkt. 11.0 i Abonnementsvilkår OiSTER anvendelse.
6.0 Opsigelse
Du kan opsige tilvalget til udgangen af den igangværende måned. Du kan opsige ved at afmelde dit tilvalg under Mine services på Mit OiSTER eller kontakte Xxxxxxxxxxxx, se pkt. 19.1 i Abonnementsvilkår OiSTER.
7.0 Overdragelse
Det er ikke muligt at overdrage tilvalget i forbindelse med overdragelse af abonnement. Overdragelsen vil alene bestå af selve abonnementet og tilvalget vil blive opsagt. For overdragelse af abonnement, se pkt. 20.0 i Abonnementsvilkår OiSTER.
8.0 Ophævelse, spærring og lukning
OiSTER er berettiget til at spærre eller lukke for adgangen til streamingtjenesten i henhold til pkt. 21 i Abonnementsvilkår OiSTER.
Derudover kan OiSTER spærre eller lukke for adgangen, hvis du krænker tredjemandsrettigheder, fx ved at kopiere, distribuere, foretage offentlig afspilning eller erhvervsmæssig brug af indholdet i streamingtjenesten.
9.0 Ændring af streamingtjenester og tillægsaftalen
OiSTER kan ændre i udvalget og antallet af streamingtjenester samt prisen med mindst en måneds varsel. Derudover følger ændringer og varsling abonnementsvilkårene OiSTER i pkt. 17.
10.0 Behandling af persondata
Ved din brug af streamingtjenester videregiver OiSTER personoplysninger om dig til streamingtjenesten. Formålet med videregivelsen af dine personoplysninger er, at du kan blive oprettet hos streamingtjenesten. De kategorier af personoplysninger, som vi videregiver om dig, er kontaktoplysninger (såsom dit navn, mailadresse og telefonnummer). Dine personoplysninger stammer fra de oplysninger, som du har givet OiSTER i forbindelse med oprettelsen af dit OiSTER-abonnement. OiSTERs videregivelse af dine personoplysninger er nødvendig for, at du kan indgå en aftale med den pågældende streamingtjeneste.
OiSTER kræver, at streamingtjenesten har sikret sig, at hvis dine personoplysningerne overføres uden for EU/EØS, så skal streamingtjenesten sikre et tilstrækkeligt beskyttelsesniveau, fx ved brug af Kommissionens Standardkontraktsklausuler eller ved at overførslen af dine personoplysninger alene sker til lande godkendt af Kommissionen (såkaldte ”sikre tredjelande”). Se mere herom i afsnit 2.3.14. Streamingtjenesten betragtes som dataansvarlig for så vidt angår dens behandling af dine data. Såfremt du vil gøre brug af dine rettigheder i forbindelse med streamingtjenestens behandling af dine personoplysninger, skal du kontakte den pågældende streamingtjeneste.
For OiSTERs generelle behandling af persondata henvises til pkt. 2.3 i Abonnementsvilkår OiSTER.
11.0 Version og ikrafttrædelse
Dette er version 1.1 af OiSTERs tilvalgsvilkår. De træder i kraft den 1. november 2022.
12.0 Prisoversigt
Tilvalgstjeneste | Pris |
Deezer Premium | 79 kr./mdr. |
Tilvalgsvilkår for OiSTER
OiSTER ApS, CVR 26123445 | Fadet 4 | 1799 København V | xxx.XxXXXX.xx
3