Vedtægter for Pensionskassen PenSam
Vedtægter for Pensionskassen PenSam
Vedtægter for Pensionskassen PenSam
Kapitel I – Navn, hjemsted og formål
§ 1 Pensionskassens navn og hjemsted
Pensionskassens navn er Pensionskassen PenSam. Dens hjemsted er Furesø kommune. Pensionskassens binavne er:
pensionskassen for sygehjælpere, beskæftigelsesvejledere, plejere og plejehjemsassistenter pensionskassen for portører
pensionskassen for trafikfunktionærer ved Hovedstadsområdets Trafikselskab pensionskassen for amtsvejmænd m.fl.
§ 2 Pensionskassens formål
Pensionskassens formål er at drive pensionskassevirksomhed.
Pensionskassen kan efter nærmere retningslinjer tegne ophørende forsikringer for medlemmerne i et anerkendt livsforsikringsselskab.
Pensionskassens midler må ikke anvendes til andre formål end de i disse vedtægter nævnte.
Kapitel II – Beskatningsforhold
§ 3 Beskatningsforhold
Pensionsbidrag m.v. og ydelser samt bonus til medlemmerne og øvrige berettigede i henhold til disse vedtægter er omfattet af reglerne om pensionsordninger med løbende udbetalinger i Lov om beskatnin- gen af pensionsordninger m.v. og Lov om pensionsafkastbeskatning.
Kapitel III – Medlemsoptagelse
§ 4 Medlemmer
Som medlemmer af pensionskassen optages:
a) sygehjælpere, beskæftigelsesvejledere, plejere, herunder ledende værkstedspersonale/værk- stedsassistenter samt tilsynsførende assistenter, og plejehjemsassistenter, som er berettiget og forplig- tet til medlemskab i medfør af overenskomst indgået mellem Danske Regioner og FOA – Fag og Arbej- de eller andre tilsvarende af FOA – Fag og Arbejde indgåede overenskomster vedrørende sygehjælpe- re, beskæftigelsesvejledere, plejere, herunder ledende værkstedspersonale/værksteds-assistenter samt tilsynsførende assistenter, og plejehjemsassistenter,
b) privat ansatte sygehjælpere, beskæftigelsesvejledere, plejere, herunder ledende værkstedsper- sonale/værkstedsassistenter samt tilsynsførende assistenter, og plejehjemsassistenter, som på tilsva- rende vilkår som i de under a) nævnte overenskomster er ansat i henhold til en kollektiv overenskomst, aftale eller lignende, der foreskriver pligt til medlemskab af pensionskassen, og
c) privat ansatte sygehjælpere, beskæftigelsesvejledere, plejere, herunder ledende værkstedsper- sonale/værkstedsassistenter samt tilsynsførende assistenter, og plejehjemsassistenter, som på tilsva- rende vilkår som i de under a) nævnte overenskomster er ansat i stillinger, der giver adgang til med- lemskab af pensionskassen, når det af ansættelseskontrakten fremgår, at den ansatte er forpligtet til medlemskab af pensionskassen, og forpligtelsen hertil ikke kan ændres uden godkendelse af pensi- onskassen.
d) sygehusportører, som er berettiget og forpligtet til medlemskab i medfør af overenskomst indgået mellem Danske Regioner og FOA – Fag og Arbejde eller andre tilsvarende af FOA – Fag og Arbejde indgåede overenskomster vedrørende sygehusportører,
e) privat ansatte sygehusportører, som på tilsvarende vilkår som i de under d) nævnte overenskomster ansat i henhold til en kollektiv overenskomst, aftale eller lignende, der foreskriver pligt til medlemskab af pensionskassen, og
f) privat ansatte sygehusportører, som på tilsvarende vilkår som i de under d) nævnte overenskomster ansat i stillinger, der giver adgang til medlemskab af pensionskassen, når det af ansættelseskontrakten fremgår, at den ansatte er forpligtet til medlemskab af pensionskassen, og forpligtelsen hertil ikke kan ændres uden godkendelse af pensionskassen.
g) trafikfunktionærer, amtsvejmænd, vejformænd, maskinførere m.fl., som er berettiget og forpligtet til medlemskab i medfør af overenskomst indgået mellem Danske Regioner og FOA – Fag og Arbejde eller andre tilsvarende af FOA – Fag og Arbejde indgåede overenskomster vedrørende trafikfunk- tionærer, amtsvejmænd, vejformænd, maskinførere m.fl.
h) privat ansatte trafikfunktionærer, amtsvejmænd, vejformænd, maskinførere m.fl., som på tilsvarende vilkår som i de under g) nævnte overenskomster er ansat i henhold til en kollektiv overenskomst, aftale eller lignende, der foreskriver pligt til medlemskab af pensionskassen, og
i) privat ansatte trafikfunktionærer, amtsvejmænd, vejformænd, maskinførere m.fl., som på tilsvarende vilkår som i de under g) nævnte overenskomster er ansat i stillinger, der giver adgang til medlemskab af pensionskassen, når det af ansættelseskontrakten fremgår, at den ansatte er forpligtet til medlemskab af pensionskassen, og forpligtelsen hertil ikke kan ændres uden godkendelse af pensionskassen.
Undtagelse fra optagelse i pensionskassen kan gøres efter generelle kriterier, der ikke giver anledning til spekulation mod pensionskassen.
Medlemskabet bevares ved pensionering, ved hvilende medlemskab, ved betaling for egen regning, ved bidragsfri dækning og ved bidragsfritagelse.
Medlemmerne hæfter ikke personligt for pensionskassens forpligtelser.
Fra den skæringsdato, hvor aftaler indgået af FOA – Fag og Arbejde medfører, at pligtmæssig bidrags- indbetaling, i henhold til overenskomst indgået af Danske Regioner og FOA – Fag og Arbejde og andre tilsvarende af FOA – Fag og Arbejde indgåede overenskomster, ikke længere sker til pensionskassen, kan medlemmer ikke optages eller genoptage bidragsindbetaling.
Kapitel IV – Generalforsamling
§ 5 Ordinær generalforsamling
Ordinær generalforsamling afholdes en gang årligt senest 4 måneder efter regnskabsårets udløb.
Generalforsamlingen afholdes enten på Fyn, i hovedstadsområdet eller i trekantsområdet mellem Kol- ding, Vejle og Fredericia.
§ 6 Ekstraordinær generalforsamling
Ekstraordinær generalforsamling skal afholdes, når bestyrelsen eller en generalforsamlingsvalgt revisor har forlangt det.
2% af dem, der på anmodningstidspunktet er medlemmer af pensionskassen, eller 5% af de delege- rede kan skriftligt forlange, at der afholdes ekstraordinær generalforsamling. Anmodningen skal inde- holde oplysning om, hvilke bestemte emner der ønskes behandlet på generalforsamlingen. Denne skal indkaldes – med varslet nævnt i § 7 – senest 2 uger efter, at det er forlangt.
Ekstraordinær generalforsamling afholdes på pensionskassens hjemsted eller i Storkøbenhavn.
§ 7 Indkaldelse til generalforsamling
Generalforsamlinger indkaldes af bestyrelsen med højst 4 ugers og mindst 2 ugers varsel.
Indkaldelsen offentliggøres på pensionskassens hjemmeside på xxx.xxxxxx.xx. Indkaldelse sker desuden skriftligt til de delegerede medlemmer samt til de medlemmer, der har fremsat anmodning herom. Indkaldelsen skal indeholde tid, sted og dagsorden for mødet samt det væsentligste indhold af eventuelle forslag til vedtægtsændringer.
Generalforsamlingsdato, møderet og tilmeldingsfrist for generalforsamlinger bekendtgøres tillige i fag og arbejde – fagbladet for FOA med oplysning om, at indkaldelsen fremgår af xxx.xxxxxx.xx, og at medlemmerne ved henvendelse til pensionskassen har adgang til at få tilsendt dagsordenen og de fuldstændige forslag, jf. §§ 10 og 12.
§ 8 Dagsordenens indhold
Dagsordenen for den ordinære generalforsamling skal omfatte følgende punkter:
1. Valg af dirigent.
2. Bestyrelsens beretning.
3. Fremlæggelse af årsrapport og eventuelt koncernregnskab med revisionspåtegning og ledelsesbe- retning samt beslutning om godkendelse af årsrapporten, herunder anvendelse af overskud eller dæk- ning af underskud.
4. Eventuelle forslag fra bestyrelse eller pensionskassens medlemmer.
§ 9 Emner til dagsordenen
Xxxxxxx medlem har ret til at kræve et bestemt emne optaget på dagsordenen for den ordinære general- forsamling, hvis kravet fremsættes skriftligt senest 6 uger før generalforsamlingen.
§ 10 Dagsordenens tilgængelighed
Senest 2 uger før generalforsamlingen skal dagsordenen og de fuldstændige forslag gøres tilgængelig til eftersyn for medlemmerne på pensionskassens kontor – for den ordinære generalforsamlings ved- kommende tillige med revideret årsrapport, jf. § 23 – og sendes samtidig til medlemmer efter anmod- ning, jf. § 7.
§ 11 Dirigent
Generalforsamlingen vælger ved simpelt flertal en dirigent, der leder forhandlingerne og afgør alle spørgsmål vedrørende sagernes behandling og stemmeafgivelsen.
§ 12 Adgang til generalforsamlingen
Generalforsamlingen, der består af delegerede, har den øverste myndighed i alle pensionskassens anliggender, medmindre afgørelse træffes ved urafstemning, jf. § 15.
Bestyrelsens medlemmer har ret til at overvære generalforsamlingen. Medlemmerne har ret til at møde på generalforsamlingen og tage ordet der, selv om de ikke er stemmeberettigede delegerede. Med- lemmer, som ikke er delegerede, og som ønsker at møde på generalforsamlingen, skal give med- delelse herom til pensionskassen senest 5 dage før generalforsamlingens afholdelse.
Xxxxxxx medlem har ret til at møde på generalforsamlingen med en rådgiver eller ved fuldmægtig, der skal fremlægge en skriftlig og dateret fuldmagt. En fuldmægtig kan tillige møde på generalforsamlingen med en rådgiver.
Delegerede og suppleanter for disse vælges af og blandt de medlemmer, der pr. 31. august i valgåret er optaget i pensionskassen, jf. § 4. Valget gælder for et tidsrum af 4 år.
Bestyrelsen fastsætter nærmere regler for valget i et regulativ.
§ 13 Afstemning
Kun delegerede har ret til at stemme på generalforsamlingen, jf. § 12.
Alle afgørelser træffes ved simpelt stemmeflertal, bortset fra afgørelser om vedtægtsændringer, æn- dring af medlemmernes rettigheder og pligter og pensionskassens opløsning, jf. §§ 28 og 29. Står stemmerne lige, træffes afgørelsen ved lodtrækning.
§ 14 Forhandlingsprotokol
Over forhandlingerne på generalforsamlingerne føres en protokol, der skal underskrives af dirigenten. Alle beslutninger skal indføres i pensionskassens forhandlingsprotokol.
Senest 2 uger efter generalforsamlingens afholdelse skal generalforsamlingsprotokollen eller en be- kræftet udskrift af denne være tilgængelig for medlemmerne på pensionskassens kontor.
§ 15 Urafstemning
Enhver på en generalforsamling truffen afgørelse om ændring af vedtægterne og om ændring af med- lemmernes rettigheder og pligter kan underkastes urafstemning efter følgende regler:
a) Urafstemning skal foretages, hvis
- det besluttes på en generalforsamling med simpelt stemmeflertal,
- det senest 2 måneder efter den pågældende generalforsamlings afholdelse vedtages af et flertal i bestyrelsen, eller
- der fra mindst 10% af pensionskassens medlemmer skriftligt over for bestyrelsen fremsættes ønske herom med oplysning om, hvilke emner der skal gøres til genstand for urafstemning.
b) Såfremt urafstemningen viser, at et flertal af de i afstemningen deltagende og mindst 35% af pen- sionskassens medlemmer stemmer for, at generalforsamlingens afgørelse skal bortfalde eller ændres, skal dette være gældende. I modsat fald gælder den på generalforsamlingen trufne afgørelse.
c) Urafstemning skal foretages senest 2 måneder efter, at anmodning herom er fremsat.
Bestyrelsen kan fastsætte nærmere regler for urafstemningens afholdelse.
Kapitel V – Bestyrelse og direktion
§ 16 Bestyrelsens sammensætning Bestyrelsen består af 5 til 6 medlemmer:
- Danske Regioner udpeger 1 medlem,
- FOA – Fag og Arbejde udpeger 1 medlem, og
- Generalforsamlingen vælger 3 til 4 medlemmer, hvoraf 1 medlem vælges blandt pensionskassens medlemmer.
De samme, som udpeger eller vælger bestyrelsesmedlemmerne, kan udpege eller vælge en suppleant for hvert af disse bestyrelsesmedlemmer. Bestyrelsesmedlemmerne og suppleanter udpeges og væl- ges for 4 år ad gangen. Genvalg kan finde sted.
Et bestyrelsesmedlem kan til enhver tid afsættes af dem, som har udpeget eller valgt vedkommende.
Formandshvervet i bestyrelsen varetages af det af Danske Regioner udpegede medlem. Bestyrelsen vælger næstformanden blandt de øvrige medlemmer.
§ 17 Bestyrelsens hverv
Bestyrelsen varetager den overordnede og strategiske ledelse af pensionskassen i overensstemmelse med disse vedtægter og lovgivningens bestemmelser.
Bestyrelsen ansætter til varetagelse af den daglige ledelse en direktion på 1 til 3 medlemmer, der sammen med bestyrelsen skal sørge for forsvarlig organisation af pensionskassens virksomhed, og at kapitalberedskabet til enhver tid er forsvarligt.
Bestyrelsen ansætter en ansvarshavende aktuar, der skal varetage de nødvendige forsikringstekniske funktioner, herunder beregninger og undersøgelser.
Bestyrelsen ansætter en intern revisionschef, der skal varetage den daglige ledelse af den interne revi- sion.
§ 18 Bestyrelsesmøder
Bestyrelsen skal ved en forretningsorden fastsætte nærmere bestemmelser om udførelsen af sit hverv.
Formanden for bestyrelsen skal sørge for, at bestyrelsen holder møde, når dette er nødvendigt. Et medlem af bestyrelsen, en direktør, en ekstern revisor, den interne revisionschef eller den ansvarsha- vende aktuar kan forlange, at bestyrelsen indkaldes.
Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når
- behørig indkaldelse har fundet sted,
- over halvdelen af bestyrelsesmedlemmerne er repræsenteret, og
- såvel Danske Regioner som FOA – Fag og Arbejde er repræsenteret. Afgørelser træffes ved simpel stemmeflerhed.
Over forhandlingerne i bestyrelsen føres en protokol, der underskrives af samtlige tilstedeværende be- styrelsesmedlemmer.
§ 19 Direktionens hverv
Det påhviler direktionen at følge de af bestyrelsen meddelte retningslinjer og anvisninger.
Direktionen skal sørge for, at pensionskassens bogføring sker under iagttagelse af lovgivningens regler herom, og at formueforvaltningen foregår på betryggende måde.
Direktionen skal tillige drage omsorg for, at pensionskassen råder over tilstrækkelig sagkundskab til beregning af tekniske reserver m.v.
§ 20 Pensionskassens administration
Bestyrelsen kan beslutte at overlade pensionskassens administration helt eller delvis til selskaber i PenSam Holding koncernen.
Ved beslutning på en generalforsamling kan det vedtages, at pensionskassens bestyrelse tillige kan overlade pensionskassens administration helt eller delvis til et selskab, der ikke indgår i PenSam Hol- ding koncernen.
§ 21 Retshandler
Pensionskassen forpligtes ved retshandler af den samlede bestyrelse eller af en direktør i forening med formand eller næstformand.
Bestyrelsen er berettiget til at meddele kollektiv prokura, herunder til disposition over fast ejendom.
Kapitel VI – Revision og regnskab
§ 22 Revision
Generalforsamlingen vælger mindst 1 revisor, der skal være statsautoriseret. Generalforsamlingen kan vælge yderligere 1 revisor. De underskrivende valgte revisorer skal være certificeret af Finanstilsynet.
Hvis der ikke vælges et revisionsfirma med flere partnere, skal der også vælges suppleanter.
Revisorerne vælges indenfor lovgivningens tidsperioder, indtil der på generalforsamlingen vælges en eller flere nye.
Pensionskassen har etableret intern revisionsafdeling i henhold til Lov om finansiel virksomhed (FiL).
§ 23 Årsrapport
Regnskabsåret løber fra 1. januar til 31. december.
Årsrapporten, der består af en ledelsespåtegning, en balance, en resultatopgørelse, noter, herunder redegørelse for anvendt regnskabspraksis, oversigt over bevægelserne i egenkapitalen samt en ledel- sesberetning og eventuelt koncernregnskab, udarbejdes i overensstemmelse med reglerne i FiL. Når årsrapporten er revideret, indgår revisionspåtegningen i denne.
Den godkendte årsrapport kan offentliggøres eventuelt i forkortet udgave.
§ 24 Støtte til almennyttige formål
Beløb, som i forhold til pensionskassens økonomiske stilling er af ringe betydning, kan af bestyrelsen anvendes til almennyttige eller hermed ligestillede formål, såfremt formålet er af betydning for med- lemmerne og i relation til pensionskassen.
§ 25 Pensionskassens egenkapital og hensættelser
Pensionskassens egenkapital og hensættelser opdeles som foreskrevet i FiL og de hertil knyttede be- kendtgørelser.
Pensionskassen kan foretage henlæggelser til en sikkerhedsfond.
Sikkerhedsfonden må ikke formindskes. Xxxxxx, der er henlagt til sikkerhedsfonden, kan derfor ikke fraføres denne.
Sikkerhedsfondens midler kan dog efter tilladelse fra Finanstilsynet anvendes til dækning af tab ved afvikling af de pensionsmæssige forpligtelser eller på anden måde til fordel for medlemmerne.
Underskud, der ikke kan dækkes af pensionskassens egenkapital og hensættelser, medfører nedsæt- telse af pensionerne.
§ 26 Midlernes anbringelse
De midler, som pensionskassen råder over, skal investeres på en hensigtsmæssig og for medlemmer- ne tjenlig måde, således at der er betryggende sikkerhed for, at pensionskassen til enhver tid kan op- fylde sine forpligtelser.
§ 27 Tvister
Sager mod pensionskassen kan indbringes for domstolene eller – inden 3 måneder, efter at bestyrelsen har truffet afgørelsen – for en voldgiftsret. For voldgiftsretten afgøres sagen endeligt og bindende for parterne efter dansk ret og i øvrigt efter "Regler for behandling af sager ved Voldgiftsinstituttet Danish Arbitration". Sagen skal afgøres af tre voldgiftsdommere. Hver part kan i sit klageskrift komme med forslag til en voldgiftsdommer. Den tredje voldgiftsdommer, der er voldgiftsrettens formand, udpeges af instituttet.
Kapitel VII – Vedtægtsændringer og opløsning
§ 28 Vedtægtsændringer
Beslutning om ændring af vedtægterne og om ændring af medlemmernes rettigheder og pligter træffes på generalforsamlingen. Beslutningen er kun gyldig, for så vidt den tiltrædes af mindst 2/3 af de afgivne stemmer, og forslaget vedtages af såvel Danske Regioner som FOA – Fag og Arbejde.
§ 29 Pensionskassens opløsning
Beslutning om opløsning af pensionskassen uden likvidation ved overdragelse som helhed af alle pen- sionskassens aktiver og passiver til en anden pensionskasse eller et forsikringsselskab kan finde sted ved en generalforsamlingsbeslutning, såfremt 3/4 af de delegerede stemmer for det, og såfremt opløs- ningen godkendes af såvel Danske Regioner som FOA – Fag og Arbejde.
Opløsning af pensionskassen i øvrigt kan ikke finde sted uden samtykke af hvert enkelt medlem, med- mindre pensionskassebestanden forinden er overført til en anden pensionskasse eller et for- sikringsselskab, eller pensionskassebestanden er taget under administration, jf. FiL.
Disse vedtægter træder i kraft den 27.03.2017.
Disse vedtægter erstatter vedtægterne af 26.03.2015.
Således vedtaget på den ordinære generalforsamling den 27.03.2017.