Nyt fra formanden
Nyt fra formanden
3. juni 2024
Der er sket mange ting indenfor vores område siden sidste møde:
Rammeaftale mellem regeringen (SVM) og Liberal Alliance, Det
Konservative Folkeparti samt Radikale Venstre om en langsigtet
og bæredygtig udvikling af handicapområdet.
Aftalepartierne har lyttet til holdningerne fra parterne i Sammen om Handicap (Danske Handicaporganisationer, Danske Regioner, Dansk Socialrådgiverforening, FOA, KL, Landsorganisationen for Sociale Tilbud, Selveje Danmark og Socialpædagogerne). Og det er historisk at der er lavet en aftale på området.
Alligevel har der været massiv kritik af aftalen dels fra DH´s formand Xxxxxxxx Xxxxxx, men også fra nogle af DH´s interesseorganisationer.
Rammeaftalen er selvfølgelig præget af Xxxxxx-udvalgets anbefalinger, men der er også fingeraftryk fra de partier udenfor regeringen der er med i aftalen.
Aftalen har, som den også er kritiseret for, rigtig meget fokus på økonomien.
Aftalen består af 12 temaer:
Færre unødvendige revurderinger.
Lettere adgang til hjælpemidler.
Merudgiftsydelsen – væk med nidkære regler.
Xxxx uddannet personale
Faglighed og viden
De mest specielle behov skal mødes af særlige tilbud
Sammenhæng mellem pris og kvalitet
Et opgør med forråelse
Det rigtige tilbud første gang
Værgers kendskab til borgeren
Ændringer af reglerne for magtanvendelse
Pengene skal bruges på mennesker.
Det bliver spændende at følge udmøntningen af temaerne, ærgerligt at der ikke flere partier som kan se sig selv i aftalen.
Er aftalen langtidsholdbar?
6 partier og 118 mandatet ud af folketingets 179 mandater står bag aftalen.
Hvis der var valg i dag, viser den seneste måling fra Voksmeter for Ritzau, at der den 2. juni ville være 105 mandater bag aftalen blandt de 6 partier.
Aftale om kommunernes økonomi i 2025, KL og Finansministeriet.
Økonomisk ramme
Det kommunale udgiftsloft for 2025 øges med 3,4 milliarder kroner, hvoraf 546 millioner kroner er øremærket til kvalitetsforbedringer i ældreplejen.
Det skal blandt andet finansieres ved, at der bliver fjernet 1.000 årsværk i den statslige administration. Derudover skal kommunernes egne udgifter til administration nedbringes med 242 millioner kroner i 2025. Det reelle løft af kommunernes serviceramme er altså 3,2 milliarder kroner i 2025.
Det betyder, at den kommunale serviceramme i alt udgør 323,6 milliarder kroner.
Regeringen og KL er derudover enige om, at kommunerne skal forsøge at nedbringe deres samlede gæld.
Der afsættes en samlet ramme på 900 millioner kroner for 2024 til modtagelsen af fordrevne fra Ukraine, som udmøntes over bloktilskuddet.
Endelig er målet for kommunernes skattefastsættelse er en samlet uændret kommunal skat for 2025. Der laves en pulje på op til 200 millioner kroner til at støtte kommuner, der gerne vil sænke skatten.
Investeringer
Rammen for kommunernes investeringer i 2025 udgør 20,3 milliarder kroner – heraf er 888 millioner kroner allerede afsat til forbedringer af faglokaler i folkeskolen. Kommunerne skal dog selv finansiere 0,5 milliarder kroner af anlægsrammen.
I kommunernes anlægsrammer indgår også en pulje om 0,6 milliarder kroner i 2025 og 0,7 milliarder kroner i 2026 til at bygge nye botilbud.
En milliard kroner af kommunernes bloktilskud er betinget af, at kommunerne holder sig inden for den aftalte anlægsramme i 2025, mens tre milliarder af bloktilskuddet er betinget af, at kommunerne overholder budgetterne for serviceudgifterne i 2025.
Særtilskudspuljen for særligt vanskeligt stillede kommuner øges til 800 millioner kroner i 2025. Og der afsættes derudover en lånepulje på 200 millioner kroner til særligt vanskeligt stillede kommuners anlægsinvesteringer på blandt andet det borgernære og grønne området.
Regelforenkling (113 forenklingsforslag som en del af aftalen)
Digitalisering (bla. modernisering af Xxxxxxx.xx, Task Force kunstig intelligens)
Lokalt
Bevilliget 18 midler §kr. 5.000 i 2024 (Foredrag :Mit Liv med CP med Xxxxxx Xxxx Xxxxxxxx)
DH´s Lokalpulje søgt kr. 12.700 til en stand på efterårsmessen i Lanterne 2025 (Kommunevalgrelateret).
Forviklinger i forbindelse med Handicaprådets foredrag med Xxxxxx Xxxxxxxxx, kan DH-Vesthimmerland finansiere forplejningen til deltagerne i mødet?