Aftale mellem regeringen og Enhedslisten om:
Aftale mellem regeringen og Enhedslisten om:
’Udmøntning af grønne, erhvervsrette- de initiativer i Aftalerne om finansloven for 2013’
(11. december 2012)
’Udmøntning af grønne, erhvervsrettede initiativer i Aftalerne om finansloven for 2013’
Regeringen og Enhedslisten har indgået aftale om udmøntning af finanslovens grønne pakke på Erhvervs- og Vækstministeriets og Udenrigsministeriets område.
Aftalen i hovedtræk:
Den stigende globale efterspørgsel efter ressourcer har i en årrække presset råvarepriserne i vejret, og råvarepriserne er således steget mere end lønningerne. Ressourceoptimering og evnen til at genanvende er derfor blevet centrale konkurrenceparametre. Hvis danske virk- somheder skal styrke produktiviteten og konkurrenceevnen, er det derfor afgørende, at virk- somhederne formår at reducere forbruget af ressourcer. Danske virksomheder har gode for- udsætninger for at levere ressourceeffektive løsninger.
Aftalen giver virksomheder og andre aktører bedre mulighed for at udnytte den grønne om- stilling til at skabe eksport, og til at skabe og fastholde job i Danmark.
Aftalen består af seks initiativer:
1. Grønne omstillingslån til ressourceeffektivisering i virksomhederne
2. Grøn omstillingsfond
3. Grønne maritime løsninger
4. Grønt iværksætterhus
5. Mindre spild gennem industriel symbiose
6. Styrket indsats for grøn eksport
Tabel 1
Udmøntning af grønne, erhvervsrettede initiativer i Aftalerne om finansloven for 2013
Mio. kr., 2013-priser 2012
Grønne omstillingslån til ressourceeffektivisering i virksomhederne 50,0 Grøn omstillingsfond -
Grønne maritime løsninger -
- heraf tilskudspulje til grønne maritime demonstrationsprojekter -
- heraf partnerskab om maritim retrofit -
- heraf indsats for at understøtte etablering af LNG-infrastruktur i Danmark -
- heraf internationel maritim konference om grøn skibsfart -
Grønt iværksætterhus -
Mindre spild gennem industriel symbiose - Styrket indsats for grøn eksport
- heraf grøn SMV-indsats
- heraf styrket indsats for strategiske eksportalliancer
- heraf styrket miljøfaglig eksportrådgivning
2013
- 40,0
25,0
20,0
2,0
2,0
1,0
15,0
10,0
10,0
5,0
1,5
3,5
1. Grønne omstillingslån til ressourceeffektivisering i virksomhederne
Der er i forbindelse med finansloven for 2013 indgået aftale mellem regeringen og Enhedsli- sten om, at der inden for en ramme på 50 mio. kr. etableres en særlig grøn kautionsordning. Aftalepartnerne er efterfølgende blevet enige om, at midlerne udmøntes som grønne omstil- lingslån frem for grønne kautioner.
Lånene målrettes investeringer, der som mål fremmer teknologier og processer med afsæt i vugge-til-vugge konceptet, hvor restprodukter ikke ender som affald, men indgår som råvarer i en ny proces eller produktion. Hermed mindskes behovet for at tilføre produktionsapparatet nye ressourcer, og dermed mindskes det økologiske fodaftryk i produktionssektoren. Dan- mark er et af de mest ressourceforbrugende lande målt per indbygger. Denne udvikling skal vendes, og med dette og andre programmer sættes gang i en ny og spændende udvikling, som kan bidrage til at gøre Danmark førende på feltet med de potentialer der ligger heri.
Formålet med grønne omstillingslån er at skabe bedre vilkår for små og mellemstore virk- somheders finansiering af nye grønne investeringer, herunder frontløberprojekter vedr. grøn omstilling samt nyskabende vugge-til-vugge forretningsmodeller, der kan bidrage til øget res- sourcegenanvendelse og ressourceeffektivitet.
Målgruppen for de grønne omstillingslån er primært virksomheder, der ønsker at investere i:
• produktinnovation og re-design, dels i egen virksomhed, herunder hvor hele leve- randørkæden/værdikæden medtages.
• udvikling af nye vugge-til-vugge forretningsmodeller, der sikrer, at ressourcerne re- turneres til producenten eller forbliver i producenternes ejerskab under brug (ek- sempelvis pantsystemer, leasing i stedet for køb etc.).
Herudover kan der ydes omstillingslån til virksomheder, der ønsker at integrere ny grøn tek- nologi og/eller ressourcegenanvendelse i produktionen, herunder også hos underleverandø- rer.
Parterne er enige om at vurdere ordningen ved udgangen af 2013, herunder om der er behov for at justere målgruppen.
2. Grøn omstillingsfond
Der er i forbindelse med finansloven for 2013 indgået aftale mellem regeringen og Enhedsli- sten om, at der afsættes 40 mio. kr. i 2013 til etablering af en grøn omstillingsfond, der kan understøtte forretningsudvikling, produktion, salg og markedsføring af grønne produkter.
Formål
Den grønne omstillingsfond skal bidrage til at ruste danske virksomheder til fremtidens res- sourceknappe økonomi. På flere områder har danske virksomheder stærke kompetencer, og den grønne omstillingsfond skal bidrage til, at disse kompetencer anvendes til at fremme en øget ressourceeffektivisering og flere miljøvenlige løsninger samt at skabe nye grønne ar-
bejdspladser. Fonden retter sig mod forretningsudvikling, produktion, salg og markedsføring af grønne produkter og afgrænser sig herved fra øvrige grønne indsatser, hvor der er fokus på forskning og udvikling, test og demonstration.
Udmøntning
Midlerne i den grønne omstillingsfond udmøntes gennem ansøgningsrunder, hvor virksom- heder, organisationer og partnerskaber kan søge inden for fastlagte temaer.
Der er foreløbigt fastsat følgende temaer:
• Produktinnovation og re-design af virksomhedernes produkter. Især i projekter hvor hele leverandørkæden/værdikæden tages med i udviklingsprojektet.
• Udvikling af nye forretningsmodeller. Her kan særligt fokuseres på nye forret- ningsmodeller, der sikrer, at ressourcerne returneres til producenten eller forbliver i producentens ejerskab under brug (f.eks. pantsystemer, leasing i stedet for køb, etc.).
• Fremme af bæredygtige materialer i produktdesign. Indsatsen kan bidrage til at fremme udvikling og anvendelse af bæredygtige materialer, der kan reducere res- sourceforbruget og ikke belaster miljøet ved bortskaffelse.
• Bæredygtig omstilling i mode- og tekstilbranchen. Branchen er en af verdens største og mest forurenende industrier. Indsatsen skal bidrage til omstilling til mere miljøvenlig produktion og sikre danske virksomheder en større andel af det voksen- de marked for bæredygtig mode.
• Markedsmodning af klimatilpasningsløsninger. Under temaet kan der søges om medfinansiering til at indgå indkøbsfællesskaber om innovative klimatilpasningsløs- ninger inden for regn- og spildevandsområdet, der kan føre til billigere og bedre løsninger.
• Mindre spild af fødevarer. Fødevarespild er en af verdens store ressourceudfor- dringer. Alene i Danmark ender ca. en tredjedel af fødevarerne som spild. Indsat- sen kan bidrage til øget brug af restprodukter og sidestrømme i produktionen, bedre emballageløsninger, mindre madspild mv.
Der nedsættes et rådgivende udvalg, der får til opgave at vurdere og prioritere ansøgninger- ne som grundlag for Erhvervsstyrelsens afgørelse om henholdsvis tilsagn og afslag. Det råd- givende udvalg kan endvidere foreslå erhvervs- og vækstministeren yderligere ansøgnings- temaer. Nye temaer fastsættes efter drøftelse med forligskredsen. Det rådgivende udvalgs medlemmer skal have indsigt i ressourceeffektivitet, grøn omstilling og forretningsudvikling. Medlemmerne udpeges af erhvervs- og vækstministeren.
Erhvervs- og vækstministeren udsteder i henhold til erhvervsfremmelovens § 3, stk. 1, ved bekendtgørelse nærmere regler om gennemførelse af de af ministeren iværksatte erhvervs- fremmeaktiviteter, herunder om anvendelsen af fondens midler, tildelingskriterier ved ansøg- ning, krav om medfinansiering mv. Endvidere finder bestemmelserne i erhvervsfremmelovens
kapitel 9 om regnskaber, sanktioner og straffebestemmelser anvendelse på de erhvervs- fremmeaktiviteter, der iværksættes i regi af den grønne omstillingsfond.
Det påtænkes, at fonden vil operere med følgende tildelingsskriterier:
1) Nyhedsværdi.
2) Kompetencer og relevant samarbejdskreds.
3) Udviklings- og beskæftigelseseffekter.
4) Miljøeffekt.
5) Tilskyndelseseffekt.
3. Grønne maritime løsninger
Der er i forbindelse med finansloven for 2013 indgået aftale mellem regeringen og Enhedsli- sten om, at der afsættes 25 mio. kr. i 2013 til ressourceeffektive grønne maritime løsninger. Sigtet er at iværksætte tiltag, der kan øge beskæftigelsen i skibsindustrien med fokus på mil- jørenovering af den globale skibsflåde og opbygning af potentialer for nye skibstyper. Initiati- vet foreslås udmøntet ved indsatser, som beskrives i det følgende.
1. Maritim omstillingspulje
Der etableres en tilskudspulje på 20 mio. kr. til demonstrationsprojekter inden for tre emne- områder, hvor der vurderes at være et betydeligt beskæftigelsespotentiale. Det drejer sig om:
• Skibsbygning i nye letvægtsmaterialer, fx komposit. Der er betydelige drifts- økonomiske og miljømæssige fordele ved skibe bygget i letvægtsmaterialer som fx komposit, især for passagerskibe og færger. Det gælder fx brændstofforbruget og udledningen af drivhusgasser.
Skibe i letvægtsmateriale er imidlertid typisk dyrere at fremstille end konventionelle skibe, hvorfor de også er dyrere at købe. Der vil kunne ydes tilskud til demonstrati- onsprojekter, der kan bidrage til at dokumentere både den miljømæssige og drifts- økonomiske effekt ved skibe bygget i lettere materialer og som inddrager nogle af de hensyn, der indgår i en vugge-til-vugge tilgang. Det vil kunne bidrage til at frem- me efterspørgslen efter sådanne skibe.
• Retrofit (miljø- og klimamodernisering) af eksisterende skibe. De danske mari- time udstyrsproducenter er førende i forhold til miljø- og klimavenlige løsninger. Det gælder blandt andet løsninger, der kan implementeres på eksisterende skibe og derved reducere skibenes miljøbelastning. Der forventes at være en stigende efter- spørgsel efter disse løsninger, da der i de kommende år ikke forventes store ny- bygningsprogrammer for skibe.
Der vil kunne ydes tilskud til demonstrationsprojekter, der kan bidrage til at demon- strere både den miljømæssige og driftsøkonomiske effekt af at investere i retrofit- løsninger. Det vil kunne bidrage til at fremme efterspørgslen efter sådanne løsnin- ger.
• Anvendelse af alternative skibsbrændstoffer som LNG (flydende naturgas). Puljen vil kunne yde tilskud til demonstrationsprojekter, der kan bidrage til udbre- delsen af LNG, herunder LNG-infrastruktur og investeringer i LNG-løsninger til ski- be og andre transportmidler med relation til havnen.
Under puljen vil der kunne ydes tilskud til demonstrationsprojekter, der fremmer udvikling og skabelse af nye job indenfor miljø- og klimamodernisering af eksisterende skibe, og som de- monstrerer, hvordan skibsdriften kan blive grønnere og mere ressourceeffektiv, herunder pro- jekter, der kan bidrage til udvikling og innovation.
Tilskud ydes til hel eller delvis dækning af meromkostninger forbundet med at investere i res- sourceeffektive løsninger.
Puljen vil blive udmøntet efter ansøgning, hvor der vil blive lagt vægt på ansøgningernes po- tentiale i forhold til ressourceeffektivitet, energieffektivitet, miljø- og klimaforbedringer samt beskæftigelse.
Puljen administreres af Søfartsstyrelsen. Der etableres et rådgivende udvalg til behandling af ansøgningerne. På baggrund af indstillinger fra det rådgivende udvalg vil Søfartsstyrelsen kunne træffe afgørelse om tildeling af tilskud. Tilskud vil primært kunne ydes til skibsværfter og maskinværksteder, gerne i samarbejde med rederier og andre maritime virksomheder. Det er et vilkår, at projekternes resultater bliver afrapporteret og offentliggjort.
De nærmere regler om administration af puljen fastsættes i en bekendtgørelse med hjemmel i Erhvervsfremmeloven.
2. Indsats for at understøtte etablering af LNG-infrastruktur i Danmark
Der afsættes 2 mio. kr. til en indsats rettet mod at etablere et konkret LNG- demonstrationsprojekt i Danmark med relevante aktører i erhvervet, fx en eller flere havne med byerne omkring dem. Projektet skal vise, hvorledes LNG kan indføres som brændstof til skibe, havn og havneby.
3. International maritim konference om grøn skibsfart
Der afsættes 1 mio. kr. til at afholde en stor international konference i Danmark med fokus på grøn skibsfart i 2013.
Konferencen skal markedsføre de danske grønne maritime løsninger og vise, hvordan grøn skibsfart kan være en mulig løsning på både økonomiske og miljømæssige udfordringer. Konferencen vil dermed også være et udstillingsvindue for danske udstyrsproducenter og ressourceeffektive løsninger. Konferencen forventes afholdt i tæt samarbejde med erhvervet og med privat medfinansiering. Invest In Denmark og markedsføringskonsortiet State of Green vil blive inddraget.
4. Etablering af et partnerskab om maritim retrofit
Der afsættes 2 mio. kr. til etablering og sekretariatsbetjening af et partnerskab om maritimt retrofit. Partnerskabet vil bestå af rederier, udstyrsproducenter, faglige organisationer samt uddannelses- og forskningsinstitutioner og andre offentlige myndigheder. Sekretariatet for- ventes placeret i Søfartsstyrelsen.
Partnerskabet skal identificere og konkretisere områder, hvor der kan iværksættes projekter, der kan give konkrete miljø- og klimaforbedringer, fx energieffektiv bundmaling, udstyr til rensning af udstødningsgas for svovl (scrubbere) og LNG.
4. Grønt iværksætterhus
Der er i forbindelse med finansloven for 2013 indgået aftale mellem regeringen og Enhedsli- sten om, at der afsættes 15 mio. kr. i 2013 til at yde tilskud til et grønt iværksætterhus, der skal medvirke til, at iværksættere kan overkomme udfordringer, der er forbundet med at star- te virksomheder indenfor bæredygtig produktion.
Der er i Danmark en række aktører, der har kompetencerne til at opbygge et grønt iværksæt- terhus. Indsatsen skal understøtte et grønt iværksættermiljø for iværksættere med særligt fo- kus på udvikling af grønne løsninger og vugge-til-vugge tankegangen. Iværksætterhuset skal være et fysisk miljø med kompetenceudvikling til rådighed for denne type af iværksættere, herunder uddannelse, netværk og inkubationsmiljø. Iværksætterhuset kan med fordel etable- res i samarbejde med universiteters og handelsskolers iværksætterinitiativer, ligesom delta- gende universiteter/handelsskoler skal kunne udbyde kurser, workshops og konferencer i vugge-til-vugge og den cirkulære tankegang. Kurser mv. skal både målrettes nye iværksætte- re samt allerede eksisterende virksomheder og erhvervsledere, der gerne vil omstille virk- somheden eller udvikle nye forretningsmodeller, der fremmer cirkulær økonomi, men som mangler konkrete redskaber til at komme i gang.
Gennem et udbud vil de forskellige miljøer i samarbejde med fx universiteter og erhvervssko- ler konkurrere om, hvem der kan nå ud til flest iværksættere og skabe det mest attraktive til- bud til iværksætterne. Der vil i udbuddet blive lagt vægt på, at der er mulighed for at udvikle og teste nye teknologier, fx i tilknytning til inkubationsmiljøet.
Iværksætterhuset kan med fordel etableres i samarbejde med universiteters og handelssko- lers iværksætterinitiativer, ligesom deltagende universiteter/handelsskoler skal kunne udbyde kurser, workshops og konferencer i vugge-til-vugge og den cirkulære tankegang. Kurser mv. skal både målrettes nye iværksættere samt allerede eksisterende virksomheder og erhvervs- ledere, der gerne vil omstille virksomheden eller udvikle nye forretningsmodeller, der fremmer cirkulær økonomi, men som mangler konkrete redskaber til at komme i gang.
Huset kan dermed bidrage til at understøtte de øvrige initiativer i den grønne pakke, der skal bidrage til at omstille danske virksomheder.
Grønt Iværksætterhus kan administreres med hjemmel i lovbekendtgørelse nr. 1715 af 16. december 2010 af lov om erhvervsfremme. Midlerne udmøntes af Erhvervsstyrelsen gennem et EU-udbud.
Initiativet er yderligere beskrevet i bilag 2.
5. Mindre spild gennem industriel symbiose
Det fremgår af aftalen om Finansloven 2013, at der reserveres ”en pulje til initiativer i 2013, der understøtter bedre udnyttelse af nye markedsmuligheder og eksisterende grønne styrke- positioner.” Herunder afsættes 10 mio. kr. til udbredelsen af industrielle symbioser.
Virksomheder kan skabe gensidig værdi via samarbejde om udnyttelse af spildprodukter, der normalt er omkostninger forbundet med at bortskaffe. Dette bidrager til øget ressourceeffekti- vitet og genanvendelse. Erfaringer viser, at genanvendelse af ressourcer i en industriel sym- biose medfører et lavere økologisk fodaftryk i form af mindre samlet ressourceforbrug og CO2-udledning, og kan fastholde produktionsarbejdspladser i Danmark og styrke konkurren- ceevnen.
Formålet med indsatsen er at danne en række konkrete partnerskaber mellem virksomheder, der ønsker at indgå i industrielle symbioser, samt at sikre en selvbærende model for fremme af industrielle symbioser på længere sigt, herunder også at mobilisere fagforbund og medar- bejdere i denne udvikling.
Initiativet udmøntes ved følgende 4 hovedindsatser:
• Der etableres et industrielt ”dating-site”, der vil danne grundlag for mulige match mellem virksomheder, der har ressourcer i overskud (affald), og virksomheder som kan udnytte denne ressource. ”Dating-sitet” bygges op om en database baseret på en kortlægning af branchers og virksomheders ressourcestrømme.
• Der gennemføres et antal matchmaking events / workshops, hvor virksomheder kan
mødes om mulige partnerskaber og efterfølgende får lagt deres ressourcedata ind på ”dating-sitet” og i databasen samt få opfølgende rådgivning af en task-force om mulige match med andre virksomheder.
• Der etableres en task-force, der kan yde rådgivning samt bistå med udarbejdelse af
tekniske analyser, business cases, juridisk assistance mv. til virksomheder, der vil indgå i industrielle symbioser. En del af rådgivningen vil bestå i at matche virksom- heder med hinanden, samt undersøge hvad der teknisk skal til, for at virksomheder kan bruge hinandens affald, rest- og spildprodukter. Virksomhederne vil selv skulle stå for eventuelle investeringer forbundet med etableringen af den industrielle sym- biose.
• Regioner, kommuner, lokale brancheforeninger og fagforbund m.fl. involveres i kort-
lægningen af virksomhedernes ressourcestrømme, engageringen af virksomheder- ne samt i udviklingen af en selvbærende model. Det skal desuden nærmere vurde- res, hvorledes medarbejdersiden og konkret viden fra produktioner og deres ideer kan inddrages.
Indsatsen administreres af Erhvervsstyrelsen med hjemmel i lovbekendtgørelse 1715 af 16. december 2010 af lov om erhvervsfremme.
6. Styrket indsats for grøn eksport
Den globale udvikling medfører et stigende pres på klodens ressourcer – og forøger udslippet af drivhusgasser. Der er tale om globale udfordringer, som betyder pres på naturressourcer, energiforsyning, vand og mad. Det er derfor nødvendigt, at vi ændrer vores samfund og i meget højere grad gentænker, hvordan vi forbruger og producerer. Fra dansk side skal vi gø- re vores for at afhjælpe udfordringerne herhjemme og ude i verden. Løsningen på de globale udfordringer hedder grøn omstilling.
Danmark har en række globale spidskompetencer inden for grønne teknologier. Der afsættes 10 mio. kr. til at styrke indsatsen med at udvikle, rådgive og udbrede grønne løsninger i ud- landet. Den styrkede indsats for grønne løsninger betyder også nye grønne arbejdspladser herhjemme, og understøtter samtidig den grønne omstilling af vores samfund.
De 10 mio. kr. fordeles på følgende grønne initiativer:
Grøn SMV-indsats
Vand er et godt eksempel, hvor mange efterspørger rent drikkevand og miljøvenlig vand- rensning. Der afsættes 5 mio. kr. til en målrettet indsats under Eksportrådets programmer for små og mellemstore danske virksomheders for at øge eksporten af danske grønne løsninger inden for særligtvand- og miljøområdet. Programmerne har ligeledes til hensigt at styrke in- ternationaliseringen af mindre danske virksomheder, herunder realisering af deres eksport- og vækstpotentiale.
Styrket indsats for strategiske eksportalliancer
Danske virksomheder skal være bedre til at arbejde sammen i strategiske eksportalliancer for herigennem at afsætte grønne pakkeløsninger på de store vækstmarkeder. Der afsættes 1,5 mio. kr. med henblik på at øges repræsentationernes sektorfaglige bemanding med henblik på at styrke arbejdet med at sammensætte virksomhedsalliancerne og herved styrke salg af større projektpakker inden for blandt andet vandforsyning og spildevandsløsninger.
Styrket miljøfaglig eksportrådgivning
Der afsættes 3,5 mio. kr. til at styrke udvikling og salg af grønne løsningsmodeller i udlandet. Midlerne går til at etablere et fælles rådgivningsteam for erhvervslivet, som forener og sam- tænker eksport- og miljøfaglig ekspertise. Teamet etableres gennem bidrag fra Miljøministe- riet og Eksportrådet og placeres i Eksportrådet. Teamets rådgivning suppleres med finansie- ringsrådgivning fra EKF samt den øvrige sektorfaglige eksportrådgivning i Eksportrådet.
Indsatserne administreres af Eksportrådet.
Bilag 1 – Partnerskab om maritimt retrofit
Særligt de mindre og mellemstore rederier har udfordringer i forhold til at have den fornødne kapacitet (kapital og kompetencer) til retrofitte deres skibe, ligesom deres viden om mulighe- derne ofte er begrænset. Også de mange små og mellemstore danske maritime virksomhe- der, som beskæftiger sig med renovering og opgradering af skibe, har begrænsede ressour- cer til at opsøge ny viden og igangsætte udviklingsaktiviteter.
Der er derfor behov for konkrete referenceinstallationer, hvor klima-og miljøeffekter er doku- menteret, udgifter og tilbagebetalingstid kortlagt og det lovgivningsmæssige grundlag på plads. Sådanne konkrete referenceinstallationer, der kan demonstrere potentialet i retrofit, kræver et tæt samarbejde mellem rederier, udstyrsproducenter, værfter, maskinværksteder, faglige organisationer, forskningsinstitutioner og myndigheder og kan med fordel faciliteres i et partnerskab om maritimt retrofit. Sekretariatsfunktionen for partnerskabet forventes place- ret i Søfartsstyrelsen.
I regi af partnerskabet skal identificeres og konkretiseres områder, hvor der kan udvikles grønne maritime løsninger og udstyr og forskellige parter skal kobles sammen så konkrete demonstrationsprojekter på forskellige typer skibe faciliteres. Der vil ligeledes kunne søges finansiering til projekterne bl.a. i tilskudspuljen til grønne maritime demonstrationsprojekter og i private fonde.
De konkrete projekter i partnerskabet vil omfatte udvikling, demonstration og markedsmod- ning af retrofit af klima- og miljøløsninger til skibe. Projekterne skal demonstrere, hvordan ny teknologi i eksisterende skibe kan udvikles, designes og installeres, fx:
• udstyr til bekæmpelse af luftforurening, herunder fx udstyr til rensning af udstød- ningsgas for svovl (scrubbere)
• udstyr til rensning af ballastvand,
• energieffektiviserende udstyr, fx i form af energieffektiv bundmaling, nye typer af pumper, nye generatorer m.v.
Partnerskabet vil medvirke til at fremme udviklingen, udbredelsen og efterspørgsel efter ny maritim miljøteknologi både i danske virksomheder og internationalt. Dermed vil partnerska- bet kunne medvirke til øget beskæftigelse hos danske udstyrsproducenter, maskinværkste- der, værfter m.v. Derudover vil partnerskabet bidrage til, at kommende klima- og miljøkrav overholdes på en omkostningseffektiv måde.
Bilag 2 – Grønt iværksætterhus – kriterier for udbud
1. Specifikation af udbuddet
Erhvervsstyrelsen vil udbyde det grønne Iværksætterhus hurtigst muligt gennem et såkaldt funktionsudbud, hvor der i udbudsmaterialet fokuseres på de overordnede målsætninger for initiativet suppleret med en række konkrete krav, der skal tilgodeses, herunder at iværksæt- terhuset skal etableres i Danmark. Der er således en stor grad af metodefrihed i opgaveløs- ningen. Denne form for udbud giver mulighed for at de forskellige miljøer kan nytænke deres indsats og komme med mere innovative bud.
1.1 Overordnet målsætning og forløb
Der ønskes tilbud på levering af et projektteam, der overordnet kan sikre:
• initiativets samlede succes fra tegnebræt til slutevaluering – dvs. en omfattende be- skrivelse af, hvordan leverandøren forventer at rekruttere iværksætterne, hvilket fy- sisk miljø der tilbydes iværksætterne, hvilke rådgivningspakker iværksætterne får tilbudt og kvaliteten af pakken. Endeligt skal tilbuddet indehold en beskrivelse af, hvordan iværksætterne evt. tænkes forlade huset.
• en kortlægning af omfanget af iværksættere, som leverandøren kan nå med tilbud- det.
• en beskrivelse af de samarbejdspartnere/netværk som leverandøren vil knytte til projektet.
• hvordan projektet vil bidrage til at markedsføre Danmark som en grøn iværksætter- nation.
Erhvervsstyrelsen udvælger på baggrund den leverandør til opgaven, som scorer højst på de ovennævnte kriterier.
1.2 Krav til kvalitet i opgaveløsningen
Nedenfor defineres en række krav til kvalitet i opgaveløsningen, som tilbudsgiver skal leve op til.
1.2.1 Identificering og rekruttering af iværksætterne
Ved vurderingen af dette kriterium lægges der vægt på, at det sandsynliggøres, at der kan til- trækkes et passende antal kvalificerede iværksættere på nationalt niveau. Erhvervsstyrelsen forventer at initiativet skal ramme minimum 100 iværksættere, som modtager en ydelse i det grønne iværksætterhus (uddannelse, netværk, inkubator). Der kan både rekrutteres solo- iværksættere eller iværksætterhold.
1.2.2 Tidsplan
Erhvervsstyrelsen forventer, at programperioden løber op til 18 måneder fra datoen for kon- traktunderskrivelse. Heraf anvendes maksimalt 4 måneder til udvikling og opbygning af pro- grammet, screening og rekruttering af iværksættere.
1.2.3 Aktiviteter og leverancer
Det forventes, at der planlægges, koordineres, ledes og gennemføres relevante aktiviteter af høj kvalitet, som medfører, at de i pkt. 1.1 nævnte overordnede målsætninger som minimum indfris, hvilket har betydning for såvel de enkelte deltagende iværksætteres samt program- mets mulighed for succes.
Herunder anføres en række konkrete krav til aktiviteter og leverancer, som skal være inde- holdt i opgaveløsningen:
• De deltagende iværksættere skal som en del af det grønne iværksætterhus tilbydes deltagelse i et program, som giver iværksætterne redskaber, viden og kompetencer til at udvikle nye grønne løsninger og produkter, som på sigt kan skabe flere grønne arbejdspladser og vækst.
• Der skal skabes kontakt mellem iværksætterne og relevante aktører inden for res- sourceeffektiv produktion og grønne løsninger, fx i forbindelse med netværksarran- gementer og events.
• Iværksætterhuset skal etableres i en allerede eksisterende bygning, som indrettes med kontor- og undervisningsfaciliteter. De deltagende iværksættere, der benytter huset, skal, som en del af tilbuddet, deltage i et projekt, der har til formål at renove- re bygningen ved at afprøve nye gode idéer og dermed omdanne huset til en grøn kredsløbsbygning, der bidrager positivt ift. miljø, biodiversitet, klima etc.
• Både programmet og de deltagende iværksætteres præstationer skal løbende mo- nitoreres. Resultaterne skal indgå i en afsluttende evalueringsrapport.
1.2.4 Organisering og kompetencer
Ved vurdering af dette kriterium lægges der vægt på, at projektteamet sikrer, at midlerne kan komme hurtigt ud og arbejde, og at indsatsen kan løftes uden et tungt administrativt set-up, så midlerne kan komme flest mulige iværksættere til gode.Det vægtes højt, at relevante kompetencer og kvalifikationer i høj grad er til stede, herunder vægtes det positivt, at opgave- løsningen sker i et stærkt samarbejde mellem iværksættermiljøer og relevante aktører, fx universiteter, erhvervsskoler mv. med kompetencer inden for udviklingen af grønne løsninger.
Endvidere vurderes dokumenteret erfaring med uddannelse, forretningsudvikling og net- værksskabelse eller inkubationsmiljø for iværksættere inden for grønne løsninger samt relati- oner til nationale og internationale iværksættermiljøer, universiteter, erhvervsskoler mv. med samme fokus, positivt.