KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 1459/2006
KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 1459/2006
af 28. september 2006
om anvendelse af traktatens artikel 81, stk. 3, på visse kategorier af aftaler og samordnet praksis vedrørende konsultationer om passagertakster inden for ruteflyvning og tildeling af ankomst- og afgangstidspunkter (slots) i lufthavne
KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —
under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,
under henvisning til Rådets forordning (EØF) nr. 3976/87 af
14. december 1987 om anvendelse af traktatens artikel 85, stk. 3, på visse kategorier af aftaler og samordnet praksis inden for luftfartssektoren (1), særlig artikel 2,
efter offentliggørelse af udkastet til denne forordning (2),
efter høring af Det Rådgivende Udvalg for Kartel og Monopol- spørgsmål, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) Siden den 1. maj 2004 har luftfartssektoren været omfattet af de almindelige regler i Rådets forordning (EF) nr. 1/2003 af 16. december 2002 om gennemførelse af konkurrencereglerne i traktatens artikel 81 og 82 (3).
(2) Forordning (EF) nr. 1/2003 fastsætter, at aftaler, der falder ind under traktatens artikel 81, stk. 1, og som opfylder betingelserne i artikel 81, stk. 3, ikke er forbudt, uden at det er nødvendigt at træffe nogen forud- gående beslutning herom. I princippet skal virksomheder og sammenslutninger af virksomheder nu selv vurdere, om deres aftaler, samordnet praksis og vedtagelser er forenelige med traktatens artikel 81.
(3) Forordning (EØF) nr. 3976/87 bemyndiger Kommissi- onen til ved forordning at bestemme, at traktatens artikel 81, stk. 3, finder anvendelse på visse kategorier af aftaler, vedtagelser og samordnet praksis, der direkte eller indirekte angår lufttransportydelser på ruter mellem lufthavne i Fællesskabet og på ruter mellem Fællesskabet og tredjelande.
(1) EFT L 374 af 31.12.1987, s. 9. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 411/2004 (EUT L 68 af 6.3.2004, s. 1).
(2) EUT C 42 af 18.2.2006, s. 15.
(3) EFT L 1 af 4.1.2003, s. 1. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 411/2004 (EUT L 68 af 6.3.2004, s. 1).
(4) Aftaler, vedtagelser og samordnet praksis vedrørende konsultationer om passagertakster inden for ruteflyvning og tildeling af ankomst- og afgangstidspunkter (herefter benævnt »slots«) samt koordinering af fartplaner kan begrænse konkurrencen og påvirke handelen mellem medlemsstater.
(5) Da sådanne aftaler, vedtagelser og samordnet praksis imidlertid kan være til fordel for brugerne af luftfarts- ydelser og/eller luftfartsselskaberne, blev traktatens artikel 81, stk. 1, ved Kommissionens forordning (EØF) nr. 1617/93 af 25. juni 1993 om anvendelse af trakta- tens artikel 85, stk. 3, på visse kategorier af aftaler, vedta- gelser og samordnet praksis vedrørende fælles udarbej- delse og samordning af fartplaner, fælles drift, konsulta- tioner om passager- og fragttakster inden for ruteflyvning samt tildeling af ankomst- og afgangstidspunkter i luft- havne (slots) (4) erklæret uanvendelig på bl.a. visse aftaler, vedtagelser og samordnet praksis vedrørende konsulta- tioner om takster og tildeling af slots i lufthavne i forbin- delse med flytrafik mellem lufthavne i Fællesskabet. Forordning (EØF) nr. 1617/93 udløb den 30. juni 2005.
(6) I juni 2004 indledte Kommissionen en høringsrunde om revisionen af forordning (EØF) nr. 1617/93 for at få fastslået, om gruppefritagelsen burde afskaffes, bevares i sin oprindelige form eller udvides. Kommissionen modtog svar fra medlemsstater, luftfartsselskaber, rejse- bureauer og forbrugergrupper.
(7) I betragtning af resultaterne af høringen og den ordning med en direkte anvendelig undtagelse, der blev indført ved forordning (EF) nr. 1/2003, er der ikke tilstrækkeligt grundlag for fortsat ved forordning at erklære artikel 81, stk. 1, uanvendelig på konsultationer om tildeling af slots og aftaler om koordinering af fartplaner eller på konsul- tationer om taksterne for befordring af passagerer, inklu- sive bagage, på ruteflyvninger mellem lufthavne i Fælles- skabet. Luftfartsindustrien bør dog have tilstrækkelig tid til at tilpasse sig den nye situation og til selv at vurdere, om deres aftaler og praksis er forenelige med traktatens artikel 81, og om nødvendigt ændre dem. Eftersom forordning (EØF) nr. 1617/93 allerede er udløbet, er det nødvendigt at vedtage en ny gruppefritagelsesforord- ning for en overgangsperiode.
(4) EFT L 155 af 26.6.1993, s. 18. Senest ændret ved tiltrædelsesakten af 2003.
(8) En ordning for tildeling af slots i lufthavne og koordine- ring af fartplaner kan forbedre den effektive udnyttelse af lufthavnenes kapacitet og luftrummet, lette flyvekon- trollen og bidrage til at sprede udbuddet af luftfarts- ydelser fra lufthavnen. Det bør fortsat være muligt at få adgang til hårdt belastede lufthavne, hvis konkurrencen skal bevares. Af hensyn til sikkerheden og gennemsigtig- heden kan en sådan ordning kun accepteres, hvis alle berørte luftfartsselskaber kan deltage i forhandlingerne, og hvis tildelingen af slots sker på et gennemsigtigt grundlag uden forskelsbehandling.
(9) Der bør indtil den 31. december 2006 indrømmes en gruppefritagelse for konsultationer om tildeling af slots og koordinering af fartplaner, for så vidt de angår luft- fartsydelser, hvor afrejse- eller bestemmelsesstedet er i Fællesskabet. Efter 31. december 2006 bør luftfartsindu- strien selv foretage en vurdering af, om aftaler og samordnet praksis mellem virksomheder og vedtagelser inden for sammenslutninger af virksomheder, der er omfattet af forbuddet i traktatens artikel 81, stk. 1, opfylder betingelserne i artikel 81, stk. 3. Vurderingen bør bl.a. foretages under hensyn til, om alle berørte luft- fartsselskaber kan deltage i konsultationerne om tildeling af slots og om koordinering af fartplaner, og om konsul- tationerne foregår på et gennemsigtigt grundlag uden forskelsbehandling. Denne forordning påvirker ikke Rådets forordning (EØF) nr. 95/93 af 18. januar 1993 om fælles regler for tildeling af ankomst- og afgangstids- punkter i Fællesskabets lufthavne (1).
(10) Konsultationer om passagertakster kan bidrage til en generel accept af interliningtakster for passagerer til gavn for såvel luftfartsselskaberne som deres kunder. Konsultationerne må dog ikke gå videre end til det formål at lette interlining.
(11) Resultaterne af den høring, som Kommissionen indledte i juni 2004 med henblik på revisionen af forordning (EØF) nr. 1617/93, viser, at markedet for lufttransport inden for Fællesskabet har udviklet sig på en sådan måde, at sikkerheden for, at takstkonsultationer fortsat vil opfylde samtlige betingelser i traktatens artikel 81, stk. 3, bliver mindre og mindre.
(12) Der bør derfor indtil den 31. december 2006 indrømmes en gruppefritagelse for konsultationer om taksterne for befordring af passagerer, inklusive bagage, på ruteflyv-
ninger mellem lufthavne i Fællesskabet. Efter den dato bør luftfartsindustrien selv foretage en vurdering af, om aftaler og samordnet praksis mellem virksomheder og vedtagelser inden for sammenslutninger af virksomheder, der er omfattet af forbuddet i traktatens artikel 81, stk. 1, opfylder betingelserne i traktatens artikel 81, stk. 3.
(13) Siden den 1. maj 2004 har Kommissionen været bemyn- diget til ved forordning at anvende traktatens artikel 81, stk. 3, på flytrafikken på ruter både mellem lufthavne i Fællesskabet og på ruter mellem Fællesskabet og tredje- lande.
(14) I modsætning til luftfarten inden for Fællesskabet regu- leres luftfarten mellem medlemsstater og tredjelande almindeligvis af bilaterale luftfartsaftaler. Disse aftaler indeholder ofte meget forskellige og mere eller mindre detaljerede regler. Uden at dette berører fællesskabsretten, herunder Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 847/2004 af 29. april 2004 om forhandling og gennemførelse af luftfartsaftaler mellem medlemsstaterne og tredjelande (2), er det normalt, at luftfartsaftaler begrænser og/eller regulerer markedsadgangen og/eller priserne, hvilket kan hæmme konkurrencen mellem luft- fartsselskaber på ruter mellem Fællesskabet og tredje- lande. Det er desuden almindeligt, at luftfartsaftaler begrænser luftfartsselskabernes muligheder for at indgå bilaterale samarbejdsaftaler, der sikrer forbrugerne alter- nativer til den internationale luftfartssammenslutnings (IATA) interliningsystem.
(15) På ruter mellem Fællesskabet og tredjelande er andelen af rejser, der involverer et flyskift, mærkbart større end på internationale flyvninger inden for Fællesskabet. Forde- lene ved interlining for forbrugerne, der opnås gennem takstkonferencer, bør derfor være større på ruter mellem Fællesskabet og tredjelande.
(16) Det kan med tilstrækkelig stor sikkerhed antages, at konsultationer om taksterne for befordring af passagerer, inklusive bagage, på ruteflyvninger mellem lufthavne i Fællesskabet og lufthavne i tredjelande på nuværende tidspunkt opfylder betingelserne i traktatens artikel 81, stk. 3. Lufttransportmarkederne er imidlertid i rivende udvikling. Der bør derfor indrømmes en kortvarig grup- pefritagelse for sådanne konsultationer frem til den 31. oktober 2007.
(1) EFT L 14 af 22.1.1993, s. 1. Senest ændret ved Europa-Parlamentets
og Rådets forordning (EF) nr. 793/2004 (EUT L 138 af 30.4.2004, s. 50).
(2) EUT L 157 af 30.4.2004, s. 7. Berigtiget udgave i EUT L 195 af 2.6.2004, s. 3.
(17) De kompetente myndigheder i USA og Australien er ved at gennemgå deres respektive kartelpolitikker for så vidt angår IATA's takstkonferencer. Dette forventes afsluttet i juni 2007. Kommissionen bør derfor gennemgå gruppe- fritagelsen for passagertakstkonferencer for så vidt angår ruter mellem Fællesskabet og disse lande til den tid.
(18) Der bør indsamles data for at forbedre Kommissionens viden om den relative anvendelse af de passagertakster, der fastsættes under konsultationerne, og deres relative betydning for den reelle interlining på ruteflyvninger mellem Fællesskabet og tredjelande. Disse data bør også sætte Kommissionen i stand til at foretage en bedre vurdering af de lovbestemte begrænsninger, der følger af bilaterale luftfartsaftaler. Luftfartsselskaber, der deltager i konsultationer, bør derfor pålægges en forpligtelse til at indsamle data for alle takstkategorier, hvor der aftales interliningtakster, for hver IATA-sæson fra 1. maj 2004.
(19) I overensstemmelse med artikel 4 i forordning (EØF) nr. 3976/87 bør denne forordning finde anvendelse med tilbagevirkende kraft på aftaler, vedtagelser og samordnet praksis, der består på dagen for forordningens ikraft- træden, forudsat at de opfylder forordningens betingelser for fritagelse.
(20) De fællesskabsretlige regler om civil luftfart, der er rele- vante for det indre marked, blev med aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde udvidet til at dække det område, der består af Fællesskabet, Norge, Island og Liechtenstein. Derfor skal flyvninger mellem Fællesskabet og Norge, Island og Liechtenstein behandles på samme måde som flyvninger inden for Fællesskabet. Fællesskabslovgivning får gyldighed for det område, der er omfattet af EØS-aftalen, gennem afgørelser truffet af Det Blandede EØS-udvalg. Med henblik på denne forord- ning er det imidlertid nødvendigt at fastsætte, at den gruppefritagelse, der er fastsat for flyvninger uden for Fællesskabet, ikke finder anvendelse på flyvninger mellem lufthavne i Fællesskabet og lufthavne i Norge, Island og Liechtenstein.
(21) De fællesskabsretlige regler vedrørende civil luftfart, der er relevante for det indre marked, fik med aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om luftfart (1) gyldighed for det område, der består af Fællesskabet og Schweiz. Så længe denne aftale er
(1) Aftale mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om luftfart (EFT L 114 af 30.4.2002, s. 73).
gældende, skal flyvninger mellem Fællesskabet og Schweiz behandles på samme måde som flyvninger inden for Fællesskabet. Fællesskabslovgivning får gyldighed for det område, der er omfattet af aftalen, gennem afgørelser truffet af det fælles udvalg, der er nedsat i medfør af aftalen. Med henblik på denne forord- ning er det imidlertid nødvendigt at fastsætte, at den gruppefritagelse, der er fastsat for ruter mellem Fælles- skabet og tredjelande, ikke finder anvendelse på flyvninger mellem lufthavne i Fællesskabet og lufthavne i Schweiz.
(22) Denne forordning berører ikke anvendelsen af traktatens artikel 82 —
UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:
Artikel 1
Fritagelser
I medfør af traktatens artikel 81, stk. 3, og på de i denne forordning fastsatte betingelser erklæres artikel 81, stk. 1, uanvendelig på aftaler mellem virksomheder i luftfartssektoren, vedtagelser inden for sammenslutninger af sådanne virksom- heder og samordnet praksis mellem sådanne virksomheder, der tager sigte på en eller flere af følgende konsultationer:
a) konsultationer om tildeling af slots og koordinering af fart- planer for luftfartsydelser, hvor afrejse- eller bestemmelses- stedet er i Fællesskabet
b) konsultationer om taksterne for befordring af passagerer, inklusive bagage, på ruteflyvning mellem lufthavne i Fælles- skabet eller mellem lufthavne i Fællesskabet og lufthavne i Schweiz, Norge, Island og Liechtenstein
c) konsultationer om taksterne for befordring af passagerer, inklusive bagage, på ruteflyvning mellem lufthavne i Fælles- skabet og lufthavne i Australien eller USA eller
d) konsultationer om taksterne for befordring af passagerer, inklusive bagage, på ruteflyvning mellem lufthavne i Fælles- skabet og lufthavne i andre tredjelande end dem, der er omhandlet i litra b) og c).
Artikel 2
Tildeling af slots og koordinering af fartplaner
1. Artikel 1, litra a), finder kun anvendelse, hvis følgende betingelser er opfyldt:
a) Konsultationerne om tildeling af slots og koordinering af fartplaner er åbne for alle luftfartsselskaber, der har tilkende- givet interesse for de slots, der er genstand for konsultatio- nerne.
b) Der fastsættes regler om forrang, som skal anvendes uden hverken direkte eller indirekte forskelsbehandling på grundlag af luftfartsselskabernes identitet, nationalitet eller luftfartskategori; de tager hensyn til de begrænsninger eller de regler om fordeling af flytrafikken, der fastsættes af de kompetente nationale eller internationale myndigheder, samt til de rejsendes og den pågældende lufthavns behov; under henvisning til litra c) kan der i reglerne om forrang tages hensyn til de rettigheder, som luftfartsselskaber har erhvervet gennem brug af bestemte slots i den tilsvarende forudgående sæson.
c) Slots tildeles nytilkomne luftfartsselskaber som defineret i artikel 2, litra b), i forordning (EØF) nr. 95/93 som følger:
i) i lufthavne i Fællesskabet: 50 % af nyoprettede eller ubenyttede slots og slots, som et luftfartsselskab har givet afkald på i løbet af eller ved afslutningen af sæsonen, eller som er blevet ledige på anden vis, for at sætte nytilkomne luftfartsselskaber i stand til at konkur- rere effektivt med de etablerede luftfartsselskaber på ruter til eller fra den pågældende lufthavn; den andel, der tildeles nytilkomne luftfartsselskaber kan være på under 50 %, hvis ansøgningerne fra disse udgør mindre end 50 % af alle ansøgninger vedrørende sådanne nye slots
ii) i lufthavne i tredjelande: en tilstrækkelig stor andel af disse disponible slots til, at det er muligt på hårdt be- lastede lufthavne at få adgang til flyvninger mellem disse lufthavne og lufthavne i Fællesskabet.
d) Reglerne om forrang meddeles interesserede parter efter anmodning fra disse.
e) Luftfartsselskaber, der deltager i konsultationerne, får senest på det tidspunkt, hvor konsultationerne afholdes, adgang til oplysninger om:
i) den hidtidige fordeling af slots efter luftfartsselskab i kronologisk orden for alle de luftfartsselskaber, der beflyver lufthavnen
ii) slots, der er ansøgt om (oprindelig indgivelse) efter luft- fartsselskab i kronologisk orden for alle luftfartsselskaber
iii) tildelte slots og endnu ikke imødekomne ansøgninger om slots, opstillet særskilt efter luftfartsselskab og i kronologisk orden for alle luftfartsselskaber
iv) resterende disponible slots
v) indgående oplysninger om kriterierne for tildeling af slots.
f) Hvis en ansøgning om en slot ikke imødekommes, har det pågældende luftfartsselskab ret til at modtage en begrundelse for afslaget.
2. Kommissionen og de berørte medlemsstater har ret til at sende observatører til konsultationer om tildeling af slots og koordinering af fartplaner, der afholdes som led i et multilateralt møde forud for hver sæson. Med henblik herpå giver luftfarts- selskaberne forud for konsultationen Kommissionen og de berørte medlemsstater samme meddelelse som deltagerne om mødedato, mødested og mødeemne. Meddelelsen gives til de berørte medlemsstater og Kommissionen senest 10 dage før konsultationen.
En sådan meddelelse gives til:
a) de berørte medlemsstater i overensstemmelse med de proce- durer, der fastsættes af de kompetente myndigheder i disse medlemsstater
b) Kommissionen i overensstemmelse med de procedurer, der offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende.
Artikel 3
Konsultationer om passagertakster
1. Artikel 1, litra b), c) og d), finder kun anvendelse, hvis følgende betingelser er opfyldt:
a) Deltagerne i konsultationerne drøfter kun takster, som luft- transportbrugerne skal betale direkte til et deltagende luft- fartsselskab eller dets autoriserede agenter for passagerbefor- dring på en ruteflyvning, samt vilkårene knyttet til passager- takster; konsultationerne vedrører ikke den kapacitet, som taksterne skal gælde for.
b) Konsultationerne fører til interlining, hvilket vil sige, at med hensyn til de passagertaksttyper og sæsoner, der var genstand for konsultationerne, skal lufttransportbrugerne kunne:
i) kombinere på en enkelt billet både den flyvning, der var genstand for konsultationerne, og andre luftfartsselskabers flyvninger på samme rute eller på tilslutningsruter, idet passagertaksterne og vilkårene fastsættes af det luftfarts- selskab, der udfører transporten, og
ii) ændre en reservation — hvis vilkårene for den oprinde- lige reservation tillader det — på en flyvning, der var genstand for konsultationerne, til et andet luftfartssel- skabs flyvning på samme rute til de passagertakster og på de vilkår, der anvendes af det andet luftfartsselskab.
c) Luftfartsselskabet har ret til at afslå at tillade sådanne kombi- nationer og ændringer af reservationer af saglige tekniske eller kommercielle grunde, der ikke indebærer en forskelsbe- handling, navnlig når det befordrende selskab nærer tvivl om, hvorvidt det selskab, der ville modtage betalingen for transporten, er kreditværdigt, i hvilket tilfælde sidstnævnte selskab skal underrettes skriftligt herom.
d) De passagertakster, der er genstand for konsultationerne, anvendes af de deltagende luftfartsselskaber uden forskelsbe- handling med hensyn til passagerernes nationalitet eller bopæl.
e) Deltagelse i konsultationerne er frivillig, og alle luftfartssel- skaber, der direkte eller indirekte beflyver den pågældende rute eller agter at gøre det, har adgang hertil.
f) Konsultationerne er ikke bindende for deltagerne, dvs. at de efter konsultationerne fortsat har ret til at handle selvstæn- digt med hensyn til passagertakster.
g) Konsultationerne fører ikke til aftaler om agenters vederlag eller andre elementer i de takster, der drøftes.
2. Luftfartsselskaber, der deltager i konsultationer om passa- gertakster i forbindelse med ruteflyvninger mellem lufthavne i Fællesskabet og lufthavne i andre tredjelande end dem, der er nævnt i artikel 1, litra b), indsamler data vedrørende følgende:
a) antallet af billetter udstedt til takster fastsat under konsulta- tionerne sammenholdt med det samlede antal billetter udstedt til flyvninger mellem Det Europæiske Fællesskab og andre tredjelande end dem, der er nævnt i artikel 1, litra b)
b) det omfang, hvori billetter udstedt til takster fastsat under konsultationerne anvendes til rejser, hvor passagererne benytter sig af interlining
c) det omfang, hvori billetter udstedt til andre takster end dem, der er fastsat under konsultationerne, anvendes til rejser, hvor passagererne benytter sig af interlining.
De pågældende data indsamles for alle billet- og taksttyper, der er omfattet af konsultationerne. Dataene skal gøre det muligt at sondre mellem de forskellige former for samarbejde mellem luftfartsselskaber, der gør det muligt for passagerer at kombi- nere tjenester leveret af mere end ét luftfartsselskab på en enkelt billet. De indsamlede data indberettes til Kommissionen af eller for de pågældende luftfartsselskaber for hver IATA-sæson fra
1. maj 2004. Dataene kan stilles til rådighed for medlemssta- ternes kompetente myndigheder.
3. Kommissionen og de berørte medlemsstater har ret til at sende observatører til konsultationer om passagertakster. Med henblik herpå giver luftfartsselskaberne Kommissionen og de berørte medlemsstater samme meddelelse som deltagerne om mødedato, mødested og mødeemne. Meddelelsen til de pågæl- dende medlemsstater og Kommissionen gives senest 10 dage før konsultationen.
En sådan meddelelse gives til:
a) de berørte medlemsstater efter de procedurer, der fastsættes af de kompetente myndigheder i disse medlemsstater
b) Kommissionen efter de procedurer, der offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende.
En fuldstændig rapport om konsultationerne afleveres til Kommissionen af eller på vegne af de involverede luftfartssel- skaber, samtidig med at den afleveres til deltagerne og senest seks uger efter afslutningen af konsultationerne.
Artikel 4
Ikrafttræden
Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offent- liggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Fritagelser indrømmet i henhold til artikel 1, litra a) og b), gælder indtil den 31. december 2006.
Fritagelser indrømmet i henhold til artikel 1, litra c), gælder indtil den 30. juni 2007.
Fritagelser indrømmet i henhold til artikel 1, litra d), gælder indtil den 31. oktober 2007.
Denne forordning finder anvendelse med tilbagevirkende kraft på aftaler, vedtagelser og samordnet praksis, der består på datoen for dens ikrafttræden, med virkning fra det tidspunkt, hvor betingelserne i nærværende forordning var opfyldt.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 28. september 2006.
På Kommissionens vegne
Xxxxxx XXXXX
Medlem af Kommissionen