Overenskomst om
AMTSRÅDSFORENINGEN | FORBUNDET AF OFFENTLIGT ANSATTE |
LEDERNES HOVEDORGANISATION |
løn- og ansættelsesvilkår for
ledende servicepersonale
1999
INDHOLDSFORTEGNELSE
§ 9. FORHANDLINGSSYSTEMET, KONFLIKTLØSNING M.V 14
§ 15. FRAVÆR VED GRAVIDITET OG XXXXXX OG AF ANDRE FAMILIEMÆSSIGE ÅRSAGER 18
§ 21. MEDINDFLYDELSE OG MEDBESTEMMELSE/TILLIDSREPRÆSENTANT- OG SAMARBEJDSUDVALGSREGLER 20
§ 24. SÆRSKILT KLASSIFICEREDE STILLINGER 23
§ 25. EFTERUDDANNELSE OG KOMPETENCEUDVIKLING 23
§ 27. OPSIGELSE AF OVERENSKOMSTEN 23
KAPITEL 1. ARBEJDSTILRETTELÆGGELSE 29
KAPITEL 2. HONORERING MED AFSPADSERING ELLER BETALING 31
§ 5. AFSPADSERING ELLER BETALING 31
KAPITEL 3. ARBEJDE PÅ SÆRLIGE TIDSPUNKTER 33
§ 10. SØN- OG HELLIGDAGSTJENESTE 35
§ 11. LØRDAGS-/MANDAGSTJENESTE 35
KAPITEL 4. OVERARBEJDE OG XXXXXXXXXX 00
§ 13. DELTIDSANSATTES XXXXXXXXXX 00
KAPITEL 5. RÅDIGHEDSTJENESTE 38
§ 14. RÅDIGHEDSTJENESTE FRA VAGTVÆRELSE 38
§ 15. RÅDIGHEDSTJENESTE FRA BOLIG 39
§ 17. EKSTRA RÅDIGHEDSTJENESTE 42
§ 18. TILKALD TIL EFFEKTIV TJENESTE 42
§ 19. UGENTLIGE FRIDØGNSPERIODER 44
§ 21. ANDRE FRIHEDSPERIODER 46
§ 22. 1. MAJ, GRUNDLOVS-, JULEAFTENS- OG NYTÅRSAFTENSDAG 47
KAPITEL 7. ANSATTE UDEN HØJESTE TJENESTETID 48
§ 23. ANSATTE UDEN HØJESTE TJENESTETID 48
KAPITEL 8. ØVRIGE BESTEMMELSER 48
§ 25. KONVERTERING AF ÅRLIGT ULEMPETILLÆG. 48
§ 26. IKRAFTTRÆDEN OG OPSIGELSE 49
Stk. 1.
Overenskomsten omfatter:
a.
Chefportører, souschefer herfor samt ledere af funktionsområder under chefportørens ledelsesområde ved amtskommunale sygehuse og institutioner.
BEMÆRKNINGER:
Stillingsbetegnelsen chefportør dækker - uanset de hidtil gældende stillingsbetegnelser - de personer, der er ansat som øverste arbejdsleder for sygehusportører.
Ved ledere af funktionsområder under chefportørens ledel- sesområde forstås typisk stillinger som depotbestyrer, transportleder, leder af intern/ekstern posttjeneste, leder af transportfunktionen og leder af grønne områder.
Forbundet af Offentligt Ansatte forhandler som hidtil stillin- ger omfattet af pkt. a.
b.
Rengøringschefer, rengøringsledere, vaskerichefer, souschefer for vaskerichefer og 1. assistenter for vaskerichefer ved amtskommuna- le sygehuse.
BEMÆRKNINGER:
Vaskerichefer er en mere tidssvarende betegnelse for old- fruer.
Ledernes Hovedorganisation forhandler som hidtil stillinger omfattet af pkt. b.
c.
Servicechefer, sektionsledere, serviceledere og konsulenter ved sygehuse og institutioner.
BEMÆRKNINGER:
1.
Der findes i praksis også en række andre betegnelser for stillinger med nogenlunde samme indhold, f.eks. projektledere og koordinatorer.
Servicechefer/projektledere er øverst i hierakiet.
2.
Det er amtets afgørelse, hvorvidt der skal oprettes stil- linger efter § 1, stk. 1a, b eller c.
Stillinger efter § 1, stk. 1c, vil især kunne tænkes opret- tet de steder, hvor Amtsrådsforeningens overenskomst for serviceassistenter ved sygehuse gælder, jf. 32.21.1 i Amtsrådsforeningens Personaleadministrative Vej- ledning. Det er dog også muligt efter amtets behov at oprette sådanne stillinger andre steder. Det gælder f.eks., hvis hovedparten af rengøringsopgaverne og portøropgaverne er underlagt samme leder.
3.
Bestemmelsen forhindrer ikke, at der
sker ansættelse
efter andet grundlag. Det er f.eks. tilfældet, hvis der kræves akademikeruddannelse, maskinmesteruddan- nelse, administrativ uddannelse o.s.v.
4.
Ledernes Hovedorganisation og Forbundet af Offentligt Ansatte forhandler i fællesskab stillinger omfattet af pkt. c.
Stk. 2.
Overenskomsten omfatter ikke tjenestemænd samt ansatte ved Amager Hospital.
Hvor der i henhold til hidtidig praksis i det enkelte amt er ansatte på tjenestemandsvilkår, finder reglerne i Tjeneste- mandsregulativ for amtskommuner og Pensionsregulativ for amtskommuner anvendelse. Med de heraf følgende be- grænsninger er parterne enige om, at overenskomstens bestemmelser i øvrigt finder anvendelse.
Stk. 3.
Med hensyn til vaskerichefer, souschefer og 1. assistenter finder overenskomsten anvendelse for
1) personer, som har en treårig praktisk vaskeriuddannelse og det af Oldfrueskolen etablerede teoretiske kursus,
2) personer, som ikke opfylder det under nr. 1 omtalte, men som af en ansættelsesmyndighed på baggrund af gennemgang af an- den uddannelse/beskæftigelse anses for kvalificeret til ansættel- se som vaskerichef, souschef eller 1. assistent.
Stk. 1.
Aftale om arbejdsgiverens pligt til at underrette arbejdstageren om vilkårene for ansættelsesforholdet (ansættelsesbreve) gælder, jf.
11.21.1 i Amtsrådsforeningens Personaleadministrative Vejledning.
Funktionærloven gælder på nærværende overenskomstområde, jf.
11.03.1 i Amtsrådsforeningens Personaleadministrative Vejledning, jf. dog §14, stk. 2, i overenskomsten.
Stk. 1.
Løndannelsen består af fire elementer: grundløn, kvalifikationsløn, funktionsløn og resultatløn. Grundlønnen fastsættes efter reglerne i
§ 4. Herudover fastsættes lønnen decentralt i de enkelte amter efter reglerne i §§ 5-7 og 9, jf. dog § 5, stk. 2.
Stk. 2.
Aftale pr. den 1. april 1999 om lønninger for ansatte i amterne gælder, jf. 21.03.1 i Amtsrådsforeningens Personaleadministra- tive Vejledning.
Stk. 3.
Lønnen til deltidsbeskæftigede beregnes som en forholdsmæssig del af lønnen til fuldtidsbeskæftigede.
Stk. 4.
Funktions- og kvalifikationsløn gives som tillæg eller ved indplace- ring på et løntrin.
Stk. 5.
Funktions- og kvalifikationsløn er pensionsgivende, medmindre an- det aftales.
§ 4. GRUNDLØN
Stk. 1.
Fra den 1. april 1999 gælder:
Grundlønnen aftales lokalt til ét løntrin inden for intervallet mel- lem løntrin 20 og løntrin 45.
Fra den 1. april 2000 gælder:
Grundlønnen aftales lokalt til ét løntrin inden for intervallet mel- lem løntrin 23 og løntrin 45. Dog begynder grundlønsintervallet for følgende stillinger ved løntrin 21:
Rengøringschefer med mindst 4 underordnede. Rengøringsledere uden souscheffunktion og med færre end 120 underordnede.
1. assistenter for xxxxxxxxxxxxx.
Stk. 2.
For såvel besatte stillinger som ved genbesættelse af stillinger er hidtil gældende grundlønsindplacering gældende. Dog kan der lokalt aftales en anden grundløn inden for det i stk. 1 nævn- te interval.
Der er mellem overenskomstens parter aftalt følgende grund- trinsændringer gældende fra den 1. april 2000:
a.
Rengøringschefer med mindst 4 underordnede indplaceret på grundløntrin 20, indplaceres på grundløntrin 21.
b.
De rengøringsledere, der er indplaceret på grundløntrin 20, ind- placeres på grundløntrin 21.
c.
De 1. assistenter for vaskerichefer, der er indplaceret på grund- løntrin 20, indplaceres på grundløntrin 21.
d.
Souschefer og ledere af funktionsområder under chefportørens ledelsesområde, der er indplaceret på grundløntrin 22, indpla- ceres på grundløntrin 23.
Stk. 3.
a.
For ansatte efter stk. 2, pkt. a, b og c, der har fået en lønforbed- ring i form af løntrin eller tillæg til den hidtidige grundløn, sker der modregning i disse løndele. Endvidere sker der modregning i eventuelt udligningstillæg. Modregning foretages med indtil forskellen mellem hidtidig og ny grundløn.
Der sker dog ikke modregning i overgangstillæg. b.
Alle ansatte efter stk. 2, pkt. d, oprykkes et løntrin. D.v.s., at an- satte på løntrin 22 oprykkes til løntrin 23, ansatte på løntrin 24 til løntrin 25, ansatte på løntrin 25 til løntrin 26 o.s.v. Der kan dog lokalt inden den 17. marts 1999 være aftalt reduktion som følge af centralt aftalte ændringer.
Alle centralt aftalte trin/tillæg bevares. Alle decentralt aftalte trin/tillæg bevares, medmindre andet fremgår af de decentrale aftaler herom.
Der foretages modregning i udligningstillæg, hvis det er, eller bliver aftalt lokalt inden den 1. april 2000.
Stk. 4.
Ved nyoprettelse af stillinger aftales lokalt en grundløn inden for det i stk. 1 nævnte interval.
Stk. 5.
Grundlønnen dækker de funktioner, der forventes varetaget af en nyudnævnt/nyansat leder/souschef m.fl. efter nærværende overenskomst.
Stk. 6.
Eventuelle interessetvister om grundlønnens størrelse inden for intervallet i stk. 1 afgøres efter kapitel 4, § 6, stk. 2, pkt. a, b
og c i aftale mellem KTO og de kommunale arbejdsgiverparter om ny løndannelse, jf. overenskomstens § 9.
Stk. 1.
Funktionsløn ydes ud over grundlønnen. Funktionsløn baseres på de funktioner, der er knyttet til det job, som den ansatte varetager og begrundes i arbejds- og ansvarsområdet. Funktionerne skal være særlige funktioner, der ligger ud over de funktioner, der forudsættes varetaget for den ansattes grundløn.
Stk. 2.
Til chefportører, rengøringschefer og servicechefer med afde- lingsledelse og en grundløn, som mindst er løntrin 30, gives et tillæg for funktionen. Tillægget er pensionsgivende og udgør
18.300 kr. i årligt grundbeløb (niveau 1. oktober 1984). Fra den
1. april 2000 ændres grundbeløbet til 25.600 kr. (niveau 31. marts 2000).
Ved afdelingsledelse forstås reference direkte til sygehusledel- sen med selvstændigt budgetansvar og egentligt ansvar for le- delsen af afdelingen.
BEMÆRKNINGER:
Funktion og kompetence skal således svare til, hvad
der gælder for ledere, som sammen med xxxxx xxxxxx.
indgår i afdelingsledelse
For ledere, der tidligere har fået tillæg for den nævnte funktion, sker der modregning i tillægget ved ydelse af tillægget for den samme funktion, medmindre andet aftales lokalt.
Stk. 3.
Funktionsløn aftales i øvrigt decentralt på grundlag af de funktioner, den ansatte varetager, og kan være varig eller tidsbegrænset.
Som eksempler på elementer, der kan indgå ved fastsæt- telse af funktionsløn, peger overenskomstens parter på
• formel (ledelses)kompetence
• organisatorisk placering
• områdeansvar
• budgetansvar
• personaleledelse
• kompleks opgavevaretagelse
• oplæringsfunktion
• ansvar for indkøb af f.eks. hjælpemidler
• ansvar for rengøring
• særligt smudsigt arbejde
• genefyldt arbejde
• personaleansvar
• uddannelsesansvar
• ledelse af arbejde på mere end én institution
Kvalifikationsløn ydes ud over grundløn og eventuel funktionsløn. Kvalifikationsløn baseres på den enkeltes kvalifikationer. Kriterierne for kvalifikationerne tager udgangspunkt i objektive forhold som ek- sempelvis uddannelse og erfaring, erhvervet før og under ansættel- sen.
Kvalifikationsløn kan gives på grundlag af gennemført le- deruddannelse samt andre relevante kurser.
Endvidere kan kvalifikationsløn gives på grundlag af leder- erfaring og anden erfaring af betydning for jobbet.
Herudover kan peges på personlige egenskaber som gen- nemslagskraft, kreativitet, samarbejdsevne og serviceind- stilling.
Der er alene tale om eksempler på kriterier, som kan indgå i vurderingen.
Andre kriterier kan aftales lokalt.
Aftale om resultatløn gælder, jf. 11.14.1 sonaleadministrative Vejledning.
i Amtsrådsforeningens Per-
Stk. 1.
Medarbejdere, som var ansat den 31. marts 1998, bevarer i forbin- delse med overgang til ny løndannelse den 1. april 1998 som mini- mum deres hidtidige samlede faste løn, inklusive tillæg, herunder f.eks. tillæg af decentral løn. Den del af lønnen, som hidtil har været reguleret med procentreguleringen, reguleres fortsat. Denne garanti for hidtidig aflønning forudsætter bevarelse af hidtidig stilling med hidtidig beskæftigelsesgrad.
Ansatte, som i forbindelse med overgang til ny løndannelse den 1. april 1998 blev ydet et tillæg eller et løntrin som overgangsordning, bevarer denne ordning under ansættelse i amtet.
Stk. 3.
Overgangstillægget/-trinet kan ikke modregnes i funktions- og kvali- fikationsløn og eventuelt udligningstillæg under den pågældendes ansættelse i amtet. Overgangstillægget/-trinet indgår ikke i vurderin- gen af, hvilken funktions- og kvalifikationsløn, der skal aftales for den pågældende fremover.
§ 9. FORHANDLINGSSYSTEMET, KONFLIKTLØSNING M.V.
Stk. 1.
Aftale om ny løndannelse gælder, jf. 11.20.1 i Amtsrådsforeningens Personaleadministrative Vejledning.
BEMÆRKNINGER:
Aftalen indeholder bl.a. bestemmelser om forhandlingssy- stemet, gennemsnitsløngaranti, lønstatistik og rets- og inte- ressetvister, herunder opsigelse og ophør af aftaler om funktions- og kvalifikationsløn.
Stk. 2.
Aftale om decentral anvendelse af nye lønformer indgås mellem am- tet og (lokale) repræsentanter for Forbundet af Offentligt Ansatte for så vidt angår ansatte omfattet af § 1, stk. 1a.
For så vidt angår ansatte omfattet af § 1, stk. 1b, indgås aftalerne med Ledernes Hovedorganisation.
For ansatte efter § 1, stk. 1c, indgås aftale med Forbundet af Of- fentligt Ansatte og Ledernes Hovedorganisation.
Stk. 1.
For ansatte omfattet af § 1, stk. 1a, oprettes en pensionsordning i Pen-Sam Liv forsikringsaktieselskab. Pension ydes i henhold til for- sikringsaktieselskabets vedtægter.
For ansatte omfattet af § 1, stk. 1b, oprettes en pensionsordning i Leder Pension (PFA Pension). Pension ydes i henhold til pensions- ordningens vedtægter.
For ansatte omfattet af § 1, stk. 1c, sker indbetaling efter den ansattes anvisning enten til Leder Pension (PFA Pension) eller Pen-Sam Liv forsikringsaktieselskab.
Stk. 2.
Den ansattes eget bidrag til pensionsordningen udgør 4% af de pensionsgivende løndele. Egetbidraget tilbageholdes ved lønud- betalingen. Arbejdsgiverbidraget beregnes som 8% af de pensions- givende løndele.
Stk. 3.
De pensionsgivende løndele udgør 100/96 af den pensionsgivende løn for en ansat på vedkommende løntrin. Hvis funktions- og/eller kvalifikationsløn ydes i form af pensionsgivende tillæg, forhøjes til- lægget med 100/96.
BEMÆRKNINGER:
Hvis funktions- og/eller kvalifikationsløn ydes ved indplace- ring på et højere løntrin, beregnes pensionen i forhold til det højere løntrin.
Hvis funktions- og/eller kvalifikationsløn ydes i form af pen- sionsgivende tillæg, forhøjes tillægget med 100/96.
Stk. 4.
For deltidsbeskæftigede, som er berettiget til pension, er betalt merarbejde med virkning fra den 1. april 2000 pensionsgivende. De pensionsgivende dele af timelønnen forhøjes til 100/96.
Ansættelsesmyndigheden indbetaler egetbidraget og arbejdsgiver- bidraget til pensionsordningen.
BEMÆRKNINGER:
Efter aftale med Forbundet af Offentligt Ansatte skal Amts- rådsforeningen henstille, at institutionerne, i de tilfælde hvor en ansat omfattet af § 1, stk. 1a, fra personaleorgani- sationen modtager refusion, der vedrører pensionsordnin- gen, vil være behjælpelig med overførsel af disse beløb til pensionskassen.
Stk. 6.
For ansatte omfattet af § 1, stk. 1b, gælder:
I medfør af § 4a i lov nr. 367 af 10. juni 1987 om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension er det aftalt, at de af overens- komsten omfattede ansatte ikke berøres af den efter førnævnte lovs
§ 19, stk. 3, gennemførte forhøjelse af bidragssatserne, men at dis- se fortsat omfattes af de pr. den 1. januar 1982 gældende satser.
Med virkning fra den 1. januar 1996 er det aftalt, at de af overens-
komsten omfattede ansatte er omfattet af den forhøjelse af ATP-
bidraget, som er gennemført ved lov nr. 1057 af 20. december 1995.
BEMÆRKNINGER:
Bestemmelsen indebærer således for de ansatte, at det er de ATP-satser, der har været gældende siden den 1. januar 1982, der forhøjes.
Lønnen udbetales månedsvis bagud, og der tilstilles den ansatte en specificeret oversigt over det udbetalte beløb.
Der ydes fri tjenestedragt.
Stk. 1.
Der henvises til bilag 1 til overenskomsten.
Medarbejdere med en grundløn på løntrin 30 og derover ansættes uden højeste tjenestetid, jf. arbejdstidsaftalens kapitel 7 (bilag 1).
Stk. 2.
Deltidsansættelse kan kun ske efter forudgående drøftelse med til- lidsrepræsentanten/den lokale afdeling af Forbundet af Offentligt Ansatte/Ledernes Hovedorganisation.
BEMÆRKNINGER:
Der bør gives mulighed for, at den ansatte efter eget ønske kan overgå til deltid, hvis det i øvrigt er foreneligt med tje- nesten, og ude fra kommende bør kunne opnå deltidsbe- skæftigelse.
Endvidere bør der efter anmodning fra den ansatte gives mulighed for overførsel fra deltidsstilling til fuldtidsstilling el- ler om forøgelse af deltidskvoten, hvis muligheden opstår.
Stk. 1.
De ansatte oppebærer løn under sygdom i henhold til lov om rets- forholdet mellem arbejdsgivere og funktionærer, jf. 11.03.1 i Amts- rådsforeningens Personaleadministrative Vejledning.
Bestemmelsen i funktionærlovens § 5, stk. 2, om afskedigelse med forkortet opsigelsesvarsel (120-dages reglen) finder ikke anvendelse for ansættelsesforhold indgået den 1. april 1999 el- ler senere.
For ansættelsesforhold indgået forud for den 1. april 1999 kan § 5, stk. 2, alene anvendes, hvor den 120. sygedag inden for 12 på hinanden følgende måneder indtræffer inden den 1. oktober 1999.
Det forkortede varsel kan ikke anvendes for ansættelsesforhold indgået forud for den 1. april 1999, hvis alle 120 sygedage ude-
lukkende skyldes en arbejdsskade, hvor den 120. sygedag in-
den for 12 på hinanden følgende måneder indtræffer inden den
1. oktober 1999.
BEMÆRKNINGER:
Forkortet varsel kan ikke anvendes, når en arbejdstager, der har genoptaget arbejdet efter en arbejdsskade, bliver opsagt på grund af sygdom, og de 120 dages sygdom ude- lukkende er forårsaget af den oprindelige arbejdsskade. Forkortet varsel kan dog anvendes, hvis opsigelsen er afgi- vet mere end 2 år efter den oprindelige arbejdsskade, eller ansættelsesforholdet i mellemtiden har været afbrudt.
Ansættelsesmyndigheden kan afkræve pågældende fornø- den lægelig dokumentation for forholdet.
§ 15. FRAVÆR VED GRAVIDITET OG XXXXXX OG AF ANDRE FAMILIEMÆSSIGE ÅRSAGER
Aftale om fravær ved graviditet og barsel og af andre familiemæssi-
ge årsager gælder, jf. 11.09.2 ministrative Vejledning.
i Amtsrådsforeningens Personalead-
Stk. 1.
Den ansatte har efter anmodning i det enkelte tilfælde adgang til hel eller delvis tjenestefrihed på et barns første sygedag, når følgende betingelser er opfyldt:
1) barnet er under 18 år og har ophold hos den ansatte,
2) fravær er nødvendigt af hensyn til barnet, og
3) tjenestefrihed er forenelig med forholdene på tjenestestedet.
BEMÆRKNINGER:
I vurderingen af, om anmodning om tjenestefrihed skal imødekommes, indgår en afvejning af barnets alder og sygdommens karakter.
Tjenestefriheden regnes ikke som sygefravær, men fra- værslisten suppleres med oplysninger om fraværet på grund af barns 1. sygedag.
Stk. 2.
Under tjenestefrihed efter stk. 1 har den ansatte ret til løn. Der udbe- tales ikke arbejdsbestemte og arbejdstidsbestemte tillæg.
Stk. 3.
Hvis den ansatte misbruger ordningen, kan adgang til fravær ind- drages.
Aftale om ferie for (amts)kommunalt ansat personale gælder, jf.
11.04.1 i Amtsrådsforeningens Personaleadministrative Vejledning.
§ 18. FERIEFRIDAGSTIMER
Aftale om feriefridagstimer for (amts)kommunalt ansat persona- le gælder, jf. 11.04.3 i Amtsrådsforeningens Personaleadmini- strative Vejledning.
Der ydes efterladte efterløn i henhold til funktionærloven, jf. 11.03.1 i Amtsrådsforeningens Personaleadministrative Vejledning.
Der kan gives adgang til ekstraordinær tjenestefrihed uden løn i til- fælde, hvor det er foreneligt med tjenestens tarv.
Tjenestefrihed kan gives i indtil 5 år. Ansættelsesmyndigheden har ansvaret for, at der er en stilling ledig til den pågældende ved tjene- stefrihedens ophør.
§ 21. MEDINDFLYDELSE OG MEDBESTEMMELSE/TILLIDSRE- PRÆSENTANT- OG SAMARBEJDSUDVALGSREGLER
Stk. 1.
Rammeaftale om medbestemmelse og medindflydelse gælder, hvis
der er lokal enighed herom, jf. 11.06.2 sonaleadministrative Vejledning.
i Amtsrådsforeningens Per-
Stk. 2.
Hvis der ikke er indgået lokal aftale i henhold til Rammeaftale om medindflydelse og medbestemmelse, gælder Aftale om tillidsrepræ- sentanter, samarbejde og samarbejdsudvalg, jf. 11.06.1 i Amtsråds- foreningens Personaleadministrative Vejledning.
Stk. 1.
Det gensidige opsigelsesvarsel fastsættes i henhold til Funktionær- loven, jf. dog § 14, stk. 2, i overenskomsten.
Stk. 2.
Til den ansatte fremsendes meddelelse om uansøgt afsked. Der vedlægges en kopi af meddelelsen, som den ansatte kan udle- vere til organisationen ved dennes eventuelle inddragelse i sa- gen.
Stk. 3.
Når den
ansatte meddeles uansøgt afskedigelse, jf. stk. 2, un-
derrettes organisationen skriftligt herom. Underretningen skal
indeholde sådanne oplysninger, at det fornødne grundlag for vurdering af afskedigelsen er til stede, medmindre oplysninger- ne strider mod den tavshedspligt, som følger af henholdsvis Forvaltningsloven eller Straffeloven, herunder tavshedspligt med hensyn til personlige forhold.
Tilbageholder den afskedigende myndighed tavshedsbelagte oplysninger, orienteres organisationen herom i forbindelse med underretningen. Samtidig orienteres om, at medarbejderen har fået kopi af meddelelsen om afsked med henblik på eventuel udlevering til organisationen.
BEMÆRKNINGER:
Organisationen orienteres, hvis der til medarbejderen er fremsendt tavshedsbelagte oplysninger, som amtet ikke kan videregive til organisationen.
Forbundet af Offentligt Ansattes adresse er: Staunings Plads 1-3
1790 København V.
Ledernes Hovedorganisations adresse er: Xxxxxxxxxxxxx 00
2300 København S.
Organisationen kan kræve sagen forhandlet med afskedigel- sesmyndigheden, hvis organisationen skønner, at afskedigel- sen ikke kan anses for rimeligt begrundet i den ansattes eller institutionens forhold. Organisationen kan kræve forhandlingen afholdt inden for en frist af 1 måned efter afsendelsen af den i stk. 2 nævnte meddelelse.
Stk. 5.
Hvis den ansatte har været uafbrudt beskæftiget i amtet i mindst 8 måneder på det tidspunkt, hvor opsigelsen meddeles, kan organisationen kræve sagen indbragt for et afskedigelses- nævn, hvis der ikke opnås enighed ved en forhandling efter stk.
4. Et sådant krav skal fremsættes overfor amtet inden for 1 må- ned efter forhandlingen med kopi til Amtsrådsforeningen.
Stk. 6.
Et afskedigelsesnævn består af 2 repræsentanter valgt af orga- nisationen, 2 repræsentanter valgt af Amtsrådsforeningen samt en af parterne valgt opmand. Kan enighed om opmanden ikke opnås, anmodes præsidenten for vedkommende landsret om at udpege denne.
Stk. 7.
Afskedigelsesnævnet fastsætter selv sin forretningsorden. For nævnet kan afhøres parter og vidner. Nævnet afsiger en moti- veret kendelse. Hvis nævnet finder, at opsigelsen ikke er rime- ligt begrundet i den ansattes eller amtets forhold, kan det på-
lægges amtet at afbøde virkningerne af opsigelsen. Det kan
hermed pålægges amtet, hvis den pågældende og amtet ikke begge ønsker ansættelsesforholdet opretholdt, da at betale den pågældende en godtgørelse. Størrelsen af godtgørelsen fast- sættes af nævnet, som skal tage hensyn til sagens omstændig- heder og til, hvor længe ansættelsesforholdet har varet. Godt- gørelsen kan maksimalt fastsættes til sædvanlig løn for en pe- riode svarende til det dobbelte af amtets opsigelsesvarsel over for den ansatte. Nævnets omkostninger i forbindelse med sa- gen fastsættes af nævnet. Omkostningerne fordeles mellem parterne eller pålægges den tabende part.
Under midlertidig tjeneste i højere stilling finder de for tjenestemænd
herom gældende regler anvendelse, jf. 21.07.1 gens Personaleadministrative Vejledning.
i Amtsrådsforenin-
§ 24. SÆRSKILT KLASSIFICEREDE STILLINGER
Hvis der findes ansatte i særskilt klassificerede stillinger efter lønsy- stemet gældende før den 1. april 1998 bibeholdes disse klassifice- ringer, indtil der lokalt træffes aftale om overgang til nyt lønsystem, jf. §§ 3-9.
§ 25. EFTERUDDANNELSE OG KOMPETENCEUDVIKLING
Aftale om efteruddannelse og kompetenceudvikling for (amts)- kommunalt ansat personale gælder, jf. 11.16.2 i Amtsrådsfor- eningens Personaleadministrative Vejledning.
Overenskomsten træder i kraft den 1. april 1999, hvor intet andet er anført.
Samtidigt ophæves de hidtidige overenskomster for chefportø- rer m.fl., rengøringschefer m.fl. og den særskilte tjeneste- mandsaftale for rengøringschefer m.fl.
§ 27. OPSIGELSE AF OVERENSKOMSTEN
Stk. 1.
Overenskomsten kan opsiges med 3 måneders varsel til en 31. marts, dog tidligst til den 31. marts 2002.
Stk. 2.
Fra det tidspunkt at regne, da en opsigelse af overenskomsten får
gyldighed, og indtil ny overenskomst indgås, sker aflønning på
grundlag af de på overenskomstens sidste gyldighedsdag gældende aftaler om lønninger for ansatte i amterne.
København, den 23. juni 2000
For FORBUNDET AF OFFENTLIGT ANSATTE:
Xxxx Xxxxxxxx
/
Xxxx X. Xxxxxx
For LEDERNES HOVEDORGANISATION:
Xxxxx Xxxxxxxx
For AMTSRÅDSFORENINGEN:
Xxxxx X. Xxxxxx
/
Xxxxxxxx Xxxxxxxxx
AMTSRÅDSFORENINGEN FORBUNDET AF OFFENTLIGT
ANSATTE LEDERNES
HOVEDORGANISATION
ARBEJDSTIDSAFTALE
for
ledende servicepersonale
1999
Arbejdstidsaftalen er væsentlig for arbejdstilrettelæggelsen, men der skal også tages hensyn til øvrige regler, som regulerer arbejdstiden:
1) Arbejdsmiljøloven: Lov om arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 184 af den 22. marts 1995 og senere ændringer, §§ 50 - 58.
2) Bekendtgørelse om hviletid og fridøgn: Arbejdsministeriets be- kendtgørelse nr. 1282 af den 20. december 1996 om hviletid og
fridøgn, jf. 11.10.2 ve Vejledning.
i Amtsrådsforeningens Personaleadministrati-
3) Aftale om hviletid og fridøgn af den 19. maj 1981(indgået i hen-
hold til bekendtgørelsen om hviletid og fridøgn), jf. 11.10.10 i Amtsrådsforeningens Personaleadministrative Vejledning.
4) Aftale om visse aspekter i forbindelse med tilrettelæggelse af ar- bejdstiden af den 15. juni 1995, som er indgået i henhold til EU direktiv af den 23. november 1993 (arbejdstidsdirektivet), jf.
11.05.0
ning.
i Amtsrådsforeningens Personaleadministrative Vejled-
Denne aftales parter er enige om at henlede de lokale parters opmærksomhed på mulighederne i Rammeaftalen om decentra- le arbejdstidsaftaler, jf. 11.05.2 i Amtsrådsforeningens Persona- leadministrative Vejledning.
Rammeaftalen indebærer blandt andet, at der lokalt kan indgås
aftale om regler for tjenestens og fridøgnenes placering, vars-
xxxx af overarbejde, merarbejde m.v. Sådanne lokale aftaler kan fravige eller supplere bestemmelsen i denne aftale.
KAPITEL 1. ARBEJDSTILRETTELÆGGELSE
Tjenester kan planlægges som:
a) Normaltjeneste, d.v.s. en tjeneste med effektivt arbejde.
b) Rådighedstjeneste fra vagtværelse, hvor den ansatte opholder sig på tjenestestedet og kan tilkaldes til effektivt arbejde. Kan kun tilrettelægges i forlængelse af normaltjeneste.
c) Rådighedstjeneste fra bolig, hvor den ansatte kan tilkaldes til ef- fektivt arbejde på tjenestestedet. Kan kun tilrettelægges i forlæn- gelse af normaltjeneste.
d) Rådighedstjeneste i et fuldt døgn (døgnvagt) fra vagtværelse el- ler fra bolig, hvor den ansatte kan tilkaldes til effektivt arbejde.
Den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid er 37 timer.
BEMÆRKNINGER:
Ifølge Aftale om visse aspekter i forbindelse med tilrette- læggelse af arbejdstiden, § 6, stk. 2, må den gennemsnitli- ge ugentlige arbejdstid ikke overstige 48 timer inkl. overar- bejde. Gennemsnittet beregnes over en 4 måneders perio- de, med mindre andet er aftalt.
Stk. 1.
En normaltjeneste kan planlægges til at udgøre mellem 6 og 9 timer. For deltidsansatte er der ikke fastsat en nedre grænse.
Stk. 2.
En normaltjeneste kan udgøre mindre end 6 timer i tilslutning til fri- døgn og anden frihed, såfremt tjenesten fortrinsvis anvendes til af- spadsering.
Stk. 3.
Der kan indgås aftale om, at normaltjenester kan nedsættes til 5 ti- mer eller udvides til 10 timer.
Pause af mindre end 1/2 times varighed, hvorunder den ansatte står
til rådighed og ikke kan forlade arbe nes i arbejdstiden. | jdsstedet/institutio | nen, medreg- |
Andre pauser medregnes ikke. BEMÆRKNINGER: | ||
Ifølge Xxxxxx om visse asp | ekter i forbindelse | med tilrette- |
læggelse af arbejdstiden, § | 4, skal det sikres | , at en ansat |
kan holde pause, hvis den daglige arbejdstid overstiger 6 timer.
Pausen placeres inden for arbejdstiden, således at
formålet med pausen tilgodeses.
KAPITEL 2. HONORERING MED AFSPADSERING ELLER BE- TALING
§ 5. AFSPADSERING ELLER BETALING
For arbejde på visse særlige tidspunkter - aften-/natperioden, søn- og helligdage - samt for overarbejde og deltidsansattes merarbejde gives der ekstra honorering for de præsterede ti- mer, der opfylder betingelserne herfor, jf. §§ 8-10 og 12-13.
Honoreringen kan gives i form af afspadsering med de nedenfor anførte afspadseringsværdier, d.v.s. antal timers (eller brøkdele af en times) afspadsering pr. times tjeneste, der opfylder betingelserne for honorering.
Der kan afregnes ved betaling i stedet for at blive afspadseret,
når arbejdskraftsituationen på arbejdspladsen tilsiger det. Dette sker under fornøden hensyntagen til den ansattes personlige forhold. Der kan lokalt optages drøftelse mellem den (lokale)
repræsentant for vedkommende forhandlingsberettigede orga-
nisation og ledelsen om behovet for afregning ved betaling.
Afspadse- ringsværdi timer/ (time- brøkdel) | Tillæg til timelønnen | |
Aften- og nattjeneste | ||
37/2-reglen, § 8 | 2/37 (0,0541) | 2/37 (5,41 %) |
37/3-reglen, § 8 | 3/37 (0,0811) | 3/37 (8,11 %) |
Søn- og helligdagstjeneste, § 10 | 0,5 | 50 % |
Overarbejde, § 12 | 1,5 | 50 % |
Merarbejde, deltidsansatte, § 13 | 1 | 0 % |
I visse tilfælde kan det af hensyn til overholdelse af hviletids- og fridøgnsreglerne være nødvendigt, at honoreringen helt eller delvist gives i form af afspadsering.
§ 6. AFSPADSERING
Hvis honorering gives som afspadsering, skal varsling af afspad- sering foregå i arbejdstiden og med et varsel på mindst 4 døgn. Af- spadsering, der efterfølgende skal sikre overholdelse af hviletidsfor- hold i henhold til arbejdsmiljøreglerne, kræver dog ikke varsling.
Stk. 2.
Aflyses afspadsering i 4-døgnsperioden, nedskrives afspadserings-
kontoen, som om afspadsering havde fundet sted. Den pålagte tje-
neste honoreres som overarbejde eller opkald (§ 21, stk. 2).
Stk. 3.
Afspadsering skal være afviklet inden udgangen af den 3. måned,
der følger efter den, hvori tjenesten er præsteret. Der kan dog ind-
gås aftale om, at afspadsering finder sted på et senere tidspunkt, el- ler at udbetaling finder sted på et tidligere tidspunkt.
Afspadsering gives så vidt muligt i hele dage.
Hvis afspadsering ikke har fundet sted inden det fastsatte tidspunkt, forfalder ydelsen til betaling, jf. § 7.
Stk. 4.
Der gælder særlige regler om afspadsering i forbindelse med aften- og nattjeneste, jf. § 8, stk. 2.
Hvis honorering gives som betaling ydes et tillæg til timelønnen for de timer, der opfylder betingelserne herfor.
For ansatte, der er overgået til nyt lønsystem, tages der ved be- regning af timelønnen udgangspunkt i den samlede faste årsløn (grundløn, funktionsløn, kvalifikationsløn og eventuelt udlig- ningstillæg og overgangsløntrin/-tillæg) eksklusive pensionsbi- drag.
For ansatte, der ikke er overgået til nyt lønsystem, beregnes timelønnen med udgangspunkt i vedkommende løntrin eksklu- sive tillæg og eksklusive pensionsbidrag.
For deltidsansattes merarbejde beregnes timelønnen dog altid inklusive tillæg, men eksklusive pensionsbidrag.
Timelønnen udgør 1/1924 af årslønnen for en fuldtidsansat.
BEMÆRKNINGER:
For deltidsansatte, der er omfattet af en pensionsord- ning, er betalt merarbejde med virkning fra den 1. april 2000 pensionsgivende.
KAPITEL 3. ARBEJDE PÅ SÆRLIGE TIDSPUNKTER
Stk. 1.
For hver times normaltjeneste, der udføres i aften- og natperio- den, d.v.s. tjeneste påbegyndt kl. 14 eller senere, og som strækker sig ud over kl. 17, gives en honorering på
• 2/37 times afspadsering
• eller – med virkning fra denne aftales udsendelse – betaling med tillæg på 2/37 timeløn.
Med virkning fra den 1. oktober 2001 ændres 2/37 til 3/37.
Hvis honoreringen gives i form af afspadsering, sker afspadseringen
i form af hele arbejdsfrie dage inden udgangen af det pågældende
ferieår.
Ved ferieårets udløb udbetales ikke afspadserede timer som overar- bejde.
Stk. 3.
I stedet for honorering efter stk. 1 kan tjeneste i aften- og natperio- den tilrettelægges med en gennemsnitlig ugentlig arbejdstid på 35 timer (med virkning fra den 1. oktober 2001 34 timer).
BEMÆRKNINGER:
Såfremt det ønskes af arbejdsgiveren, at en medarbejder overgår fra reglen i stk. 3 til reglerne i stk. 1 og 2, kræver ændringen varsel over for den pågældende svarende til vedkommendes opsigelsesvarsel.
Stk. 4
Indtil den 30. september 2001 gives for normaltjeneste udført i af- ten- og natperioden et tillæg pr. time på 1/80502 af den samlede fa- ste årsløn ekskl. pensionsbidrag (svarer til 2,39 % af timelønnen).
Stk. 1.
For effektiv tjeneste mellem kl. 17 og 06 betales et tillæg på 12,65 kr. pr. time i grundbeløb (niveau 1. oktober 1984), beregnet pr. på- begyndt halve time. Pr. den 1. april 2000 ændres tillægget til 17,69 kr. i grundbeløb (niveau 31. marts 2000).
Stk. 2.
Pålægges ansatte i et kalenderhalvår (januar-juni/juli-december) at udføre mere end 58 tjenester i aften- og natperioden – d.v.s. tjene- ster, der påbegyndes kl. 14 eller senere og strækker sig ud over kl. 17 – honoreres tjenester ud over 58 pr. halvår med yderligere 50% af honoreringen for tjeneste mellem kl. 17 og 06.
Bestemmelsen gælder ikke for ansatte, der udelukkende er ansat til de nævnte tjenester.
§ 10. SØN- OG HELLIGDAGSTJENESTE
Stk. 1.
Effektiv tjeneste på søn- og helligdage honoreres med en halv times afspadsering eller betaling med 50% tillæg af timelønnen for hver times tjeneste beregnet pr. påbegyndt halve time.
Stk. 2.
Pålægges ansatte i et kalenderhalvår (januar-juni/juli-december) at udføre tjeneste på mere end 11 søndage, gives der for tjenester ud over 11 pr. halvår en yderligere honorering på 50% af søndagshono- reringen.
Bestemmelsen gælder ikke for ansatte, der udelukkende er ansat til de nævnte tjenester.
§ 11. LØRDAGS-/MANDAGSTJENESTE
Stk. 1.
For effektiv tjeneste på lørdage mellem kl. 11 og 24 og på mandage mellem kl. 00 og 04 betales et tillæg på 15,20 kr. (niveau 1. oktober 1984) pr. time, beregnet pr. påbegyndt halve time. Pr. den 1. april 2000 ændres grundbeløbet til 21,25 kr. (niveau 31. marts 2000).
Stk. 2.
For normaltjeneste på mandage mellem kl. 04 og 06 betales tillæg- get i henhold til stk. 1, såfremt tjenesten påbegyndes kl. 00 eller tid- ligere.
Stk. 3.
Tillæg i henhold til stk. 1 og 2 kan ikke ydes samtidig med godtgø- relse for søn- og helligdagstjeneste efter § 10.
KAPITEL 4. OVERARBEJDE OG MERARBEJDE
Stk. 1.
Tjeneste ud over den daglige arbejdstidsnorm er overarbejde.
Stk. 2.
Ansatte,
der pålægges at udføre overarbejde, skal orienteres i ar-
bejdstiden senest dagen forud.
For manglende varsel af overarbejde ud over 1 time ydes et tillæg på 19,00 kr. (niveau 1. oktober 1984) pr. gang. Pr. den 1. april 2000
ændres tillægget til 26,56 kr. (niveau 31. marts 2000).
Stk. 3.
Overarbejde
opgøres i påbegyndte halve timer pr. dag og afspad-
seres med tillæg af 50% (1:1,5) eller betales med 50% tillæg til timelønnen.
BEMÆRKNINGER:
Opmærksomheden henledes på, at der i Kapitel 6 findes særlige regler om honorering efter overarbejdsreglerne i forbindelse med inddragelse af frihedsperioder.
Efter bemærkningerne til § 3 i Aftale om visse aspekter i
forbindelse med tilrettelæggelse af arbejdstiden, jf. 11.05.0 i Amtsrådsforeningens Personaleadministrative Vejledning, skal der gives de ansatte mulighed for tilsvarende kompen- serende hviletid, hvis man fraviger bestemmelserne om hviletid. Dette medfører, at der ikke skal ske betaling for overarbejde for den del af tjenesten, som afkorter hvilepe- rioden til mindre end 11 (8) timer, da timerne skal anvendes til afspadsering.
I tilfælde af overarbejde kan det af hensyn til overholdelse af arbejdsmiljøreglernes hviletidsbestemmelser være nød- vendigt, at næste tjeneste tiltrædes senere end planlagt.
I nedennævnte to særlige situationer skal der dog i stedet for afspadsering helt eller delvist gives tjenestefrihed med løn.
1) Dette gælder for det første den situation, hvor der efter overarbejde i forlængelse af normaltjeneste er mindre end 8 timer fra afslutningen af overarbejdet til næste tjenestes planlagte påbegyndelse. I denne situation gi- ves der tjenestefrihed med løn for timerne fra næste
tjenestes planlagte påbegyndelse indtil det tidspunkt,
hvor der er gået 8 timer fra overarbejdets ophør.
I eventuelle hviletimer herefter, indtil tjenesten kan til- trædes, skal der finde afspadsering sted.
2) For det andet gives der tjenestefrihed med løn i tilfæl-
de af opkald, hvor der ikke er pålagt rådighedstjene-
ste, og hvor der ikke er opnået i alt 8 timers sammen- lagt frihed mellem sidste normaltjenestes afslutning og næste tjenestes planlagte begyndelse. I dette tilfælde
gives der tjenestefrihed med løn fra næste tjenestes
planlagte begyndelse, indtil der før og efter opkaldet er opnået 8 timers sammenlagt frihed i alt. Evt. timer her- efter, indtil tjenesten kan tiltrædes efter arbejdsmiljølo- vens hviletidsbestemmelser, afspadseres.
Stk. 4.
For overarbejde, som finder sted på særlige arbejdstider, jf. kap. 3, ydes også honorering for særlig arbejdstid.
§ 13. DELTIDSANSATTES MERARBEJDE
Stk. 1.
Ved deltidsansattes merarbejde forstås arbejde,
b) som ligger inden for den gennemsnitlige arbejdstidsnorm for fuld- tidsansatte, og
c) som i øvrigt ikke betragtes som overarbejde i henhold til be-
stemmelser i denne arbejdstidsaftale.
Deltidsansattes merarbejde afspadseres 1:1 eller betales med timeløn, jf. § 7.
Merarbejdet opgøres i påbegyndte halve timer pr. dag.
Stk. 2.
Deltidsansatte, der pålægges at udføre merarbejde, skal orienteres i arbejdstiden senest dagen forud.
For manglende varsel af merarbejde ud over 1 time gives et tillæg på 19,00 kr. (niveau 1. oktober 1984) pr. gang (dag). Pr. den 1. april 2000 ændres grundbeløbet til 26,56 kr. (niveau 31. marts 2000).
Stk. 3.
Der foretages ændring af den aftalte lønkvote, hvis der aftales fast merarbejde ud over en fuld kalendermåned.
§§ 14-16 omhandler planlagt rådighedstjeneste og § 17 ikke- planlagt rådighedstjeneste.
§ 14. RÅDIGHEDSTJENESTE FRA VAGTVÆRELSE
Stk. 1.
I forlængelse af normaltjeneste kan der planlægges rådighedstjene- ste fra vagtværelse.
Stk. 2.
BEMÆRKNINGER:
Vagtværelser bør opfylde nedenstående minimumskrav:
Et vagtværelse skal være forsynet med sove-, læse- og skriveplads samt skabsplads efter tidssvarende standard.
Desuden skal vagtværelset være forsynet med telefon.
Vagtværelset må ikke om dagen benyttes til andre formål, og værelset samt skabe skal være aflåselige. Toilet skal være let tilgængeligt, og der skal gives lettest mulig adgang til bad på institutionen. Endvidere skal der være adgang til tekøkken og køleskab.
I forbindelse med projektering af nye vagtværelser forud-
sættes det, at disse vagtværelsers standard er ensartet for personalegrupper, som pålægges rådighedstjeneste fra vagtværelse på samme institution.
§ 15. RÅDIGHEDSTJENESTE FRA BOLIG
Stk. 1.
I forlængelse af normaltjeneste kan der planlægges rådighedstjene- ste fra bopæl.
Stk. 2.
Rådighedstjeneste fra
bopæl indgår i den gennemsnitlige ugentlige
arbejdstid med 1/3 time for hver times rådighedstjeneste.
Stk. 3.
Planlagt rådighedstjeneste fra bolig, der ligger ud over tjenestetids- normen for en fuldtidsansat (gennemsnitligt 37 timer pr. uge), hono-
reres som overarbejde. Det forudsættes, at den planlagte
rådighedstjeneste har et omfang, som ikke overstiger en tjensteværdi på gennemsnitligt 6 timers normaltjeneste ugentligt pr. ansat. Dette svarer til højst 18 timers rådighedstjeneste pr. uge.
Deltidsbeskæftigede kan også udføre planlagt rådighedstjeneste fra bolig. Såfremt dette medfører merarbejde, der ikke betragtes som overarbejde, honoreres dette efter § 13, stk. 1. Efter § 13, stk. 3 skal der dog foretages ændring af den aftalte lønkvote, hvis der aftales fast merarbejde udover en fuld kalendermåned.
BEMÆRKNINGER:
I forbindelse med rådighedstjeneste fra bopæl vurderer in- stitutionen, om der anvendes for lang tid til transport ved tilkaldelse.
Såfremt dette er tilfældet, må institutionen overveje enten en ændring af vagtarten eller en tilladelse for det vagtha- vende personale til at anvende en hurtigere transportform (f.eks. godtgørelse for benyttelse af eget befordringsmid- del, taxi e.l.).
Omtalte tilladelse for det vagthavende personale til at an- vende en hurtigere transportform forudsættes også at gæl- de ved tilbagetransport til hjemmet.
Stk. 1.
På dage, hvor der ikke er fuld normaltjeneste, kan der planlægges rådighedstjeneste i et fuldt døgn.
Stk. 2.
Døgnvagter indgår i den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid med følgende værdier:
1) Rådighedstjeneste fra bopæl: 1 døgn = 14 timer.
2) Rådighedstjeneste fra vagtværelse: 1 døgn = 20 timer.
Stk. 3.
En døgnvagt anses for hørende til det kalenderdøgn, hvori de fleste timer falder.
Hvis de fleste af en døgnvagts timer falder i et søndags- / søgnehel- ligdagsdøgn, ydes den i § 10, stk. 1, nævnte honorering for mindst 8 timers normaltjeneste.
§ 17. EKSTRA RÅDIGHEDSTJENESTE
Pålægges en ansat ekstra rådighedstjeneste, omregnes denne til
neste og ho melserne i § 19 | no . | reres som o | verarbejde under iagttag | else |
KALD TIL EF | F | EKTIV TJEN | ESTE |
normaltje af
bestem
Stk. 1.
Under rådighedstjeneste har de ansatte pligt til at give møde omgå- ende efter tilkaldelse.
Stk. 2.
Tilkald til effektiv tjeneste under rådighedstjeneste opgøres pr. på- begyndt time. Flere tilkald inden for samme time honoreres ikke yderligere.
Effektivt arbejde under en rådighedstjeneste (den “belastede” del) honoreres med 1,5 time (overarbejdstakst) i alt pr. effektiv time, idet der modregnes for det, der gives for den planlagte rådighedstjeneste (den “ubelastede” rådighedstjeneste). For planlagt rådighedstjeneste i henhold til § 15, stk. 3 modregnes dog
kun med 1/3 time pr. times effektiv tjeneste. Ved tilkald til ekstra
rådighedstjeneste efter § 17 modregnes med ½ time pr. times effektiv tjeneste.
BEMÆRKNINGER:
Den samlede honorering for tilkald under rådighedstjeneste afhænger af, om der er tale om:
• planlagt rådighedstjeneste inden for 37-timers-normen (§ 14, stk. 2 og § 15, stk. 2)
• planlagt rådighedstjeneste uden for 37-timers-normen (§ 15, stk. 3), eller
• ekstra rådighedstjeneste (§ 17).
I de 3 situationer gælder følgende honorering (timer) pr. ti- mes tilkald:
Planlagt rådighedstj. | Tilkald efter modregning | Hono- rering i alt | |
§ 15, stk. 2 | 1/3 | 1 ½ - 1/3 =1 1/6 | 1½ |
§ 15, stk. 3 | 1/3 + 50% = 1/2 | 1 ½ - 1/3 =1 1/6 | 1 2/3 |
§ 17 | 1/3 + 50% = 1/2 | 1 ½ - ½ =1 | 1½ |
Vagtværelse | |||
§ 14, stk. 2 | 3/4 | 1 ½ - 3/4 = 3/4 | 1½ |
§ 17 | 3/4 + 50%=1 1/8 | 1 ½ - 1 1/8 = 3/8 | 1½ |
Skemaet viser pr. times rådighedstjeneste/tilkald værdien heraf udtrykt i timer.
1) for en times planlagt rådighedstjeneste
2) for en times tilkald til effektiv tjeneste under rådigheds- tjeneste efter modregning for det, der gives for den planlagte rådighedstjeneste og
3) af den samlede honorering pr. time .
Honoreringen kan have form af betaling, indregning i ar- bejdstiden, afspadsering eller en kombination heraf, jf. be- stemmelserne herom.
Stk. 3.
Tilkald til effektiv tjeneste under døgnvagt afvikles som overarbejde, bortset fra de første 8 timers tilkald, som anses for inkluderet i de timetal, der er anført i § 16, stk. 2.
For tilkald, som finder sted på særlige arbejdstider, jf. kap. 3, gives der også tillæg for særlig arbejdstid.
§ 19. UGENTLIGE FRIDØGNSPERIODER
Stk. 1.
Der gives en ugentlig lang fridøgnsperiode af 55 til 64 timers varig- hed.
Sammenlægning af flere fridøgnsperioder kan ske ved at forlænge perioden med 24 timer pr. fridøgn.
En lang fridøgnsperiode kan opdeles i 2 korte fridøgnsperioder på mindst 35 timer, dog 32 timer, hvis hviletiden lokalt er aftalt nedsat til 8 timer.
Stk. 2.
Der kan indgås aftale om
at fravige bestemmelserne om ugentlige
fridøgnsperioder for ansatte, hvis arbejdsvilkår er af særlig karakter, eller når andre forhold måtte give grundlag herfor.
Stk. 3.
Sker der inddragelse af en fridøgnsperiode med et kortere varsel end 4 uger, afvikles tjenesten efter bestemmelserne for overarbejde, dog mindst for 6 timers tjeneste.
Det mistede fridøgn erstattes af en anden frihedsperiode inden ud- gangen af den 3. måned, der følger efter den måned, hvori tjenesten er præsteret. I modsat fald forfalder ydelsen til betaling.
Efter bemærkningerne til § 5 i Aftale om visse aspekter i forbindelse med tilrettelæggelse af arbejdstiden skal der gi- ves de ansatte mulighed for tilsvarende kompenserende fridøgn, hvis man fraviger bestemmelserne om fridøgn.
En tjeneste, der medfører indskrænkning af en kort fri- døgnsperiode til mindre end 35 timer (evt. 32 timer efter lo- kal aftale), skal ikke honoreres med betaling, men afspad- seres, idet afspadseringstimerne skal anvendes til at give den ansatte en kort kompenserende fridøgnsperiode på mindst 35 (32) timer.
Den kompenserende frihedsperiode skal som minimum udgøre 35 (32) timer, men skal ikke nødvendigvis have nøjagtig samme længde som det fridøgn, den erstatter.
Stk. 4.
For fridøgnsperioder, som inddrages med et kortere varsel end 14 døgn, betales endvidere et tillæg på 202,00 kr. (niveau 1. oktober 1984) pr. gang. Pr. den 1 april 2000 ændres tillægget til 289,65 kr.
(niveau 31. marts 2000).
Dette gælder dog ikke for afløsningspersonale.
Stk. 5.
Bestemmelserne i stk. 3 og 4 gælder ikke, hvor der er tale om over- arbejde i forlængelse af normaltjeneste eller rådighedstjeneste, dog forudsat at den korte eller lange fridøgnsperiodes minimumslængde overholdes.
Stk. 1.
Når der forekommer en søgnehelligdag, fritages den ansatte fra en tjeneste. Herved forøges antallet af korte frihedsperioder tilsvarende.
BEMÆRKNINGER:
1) arbejdsdag, hvor den ansatte ikke kan gives frihed,
2) fridøgnsperiode eller
3) frihedsperiode der sammenlagt er på 24 timer eller mere for fuldtidsansatte.
Stk. 2.
Erstatningsfrihed i henhold til stk. 1 gives inden udgangen af den 3. måned, der følger efter den, hvori søgnehelligdagen falder. I modsat fald gives der overarbejdsbetaling for timerne.
Stk. 3.
Bestemmelsen i stk. 1-2 gælder dog ikke for
1) ansatte, der altid har fri på disse ugedage,
2) deltidsansatte, når søgnehelligdagene falder uden planlagte tjeneste- og fridøgnsperioder, og
for de
3) deltidsansatte, med hvem der er aftalt faste arbejdsperioder, og for hvem ugentlige fridøgn er placeret på bestemte dage i den arbejdsfri uge.
Stk. 4.
Inddrages planlagt søgnehelligdagsfrihed, jf. stk. 1, med et kortere varsel end 4 uger, gives der overarbejdshonorering for tjenesten, dog mindst for 6 timer.
Dette gælder dog ikke, hvor der er tale om overarbejde i forlængelse af normaltjeneste eller rådighedstjeneste, forudsat længden af søg- nehelligdagsdøgnenes frihedsperioder overholdes.
Sker der for fuldtidsansatte inddragelse af en frihedsperiode på 24
timer eller mere, som ikke er omfattet af §§ 19 eller 20, med et
kortere varsel end 4 uger, opgøres den pålagte tjeneste i påbegyndte halve timer og honoreres som overarbejde, dog mindst for 6 timer. Dette gælder dog ikke for overarbejde i forlængelse af normaltjeneste eller rådighedstjeneste.
Stk. 2.
Sker der for fuldtids- eller deltidsansatte opkald til tjeneste i friheds- perioder, der hverken er omfattet af §§ 19-20 eller § 21, stk. 1, hono- reres tjenesten som for overarbejde, dog mindst for 3 timer.
For flere tjenester inden for 3 timer, honoreres kun for 3 timer.
For arbejde ud over 3 timer honoreres pr. påbegyndt time.
§ 22. 1. MAJ, GRUNDLOVS-, JULEAFTENS- OG
NYTÅRSAFTENSDAG
Personalet har i størst muligt omfang ret til frihed, uden at normaltje- nesten omlægges
1) juleaftensdag fra dagtjenestens påbegyndelse til kl. 24,
2) 1. maj, grundlovsdag og nytårsaftensdag i tiden fra kl. 12 til kl. 24.
Personale, der må udføre effektiv tjeneste i ovennævnte tidsrum, honoreres efter de bestemmelser, der gælder for tjeneste på sønda- ge, jf. § 10, stk. 1. Normaltjeneste udført i ovennævnte tidsrum giver ikke ret til erstatningsfrihed. Afvikling af ferie og fridage på de nævn-
te dage giver ikke ret til erstatningsfrihed, ligesom der ikke ydes
dobbelt godtgørelse, når de nævnte dage falder sammen med søn- dage eller søgnehelligdage.
KAPITEL 7. ANSATTE UDEN HØJESTE TJENESTETID
§ 23. ANSATTE UDEN HØJESTE TJENESTETID
Stk. 1.
Ansatte uden højeste tjenestetid defineres som
1) ansatte, hvis normale tjeneste unddrager sig kontrol
2) ansatte i lederstillinger.
Ansatte med en grundløn på løntrin 30 og derover er ikke om-
fattet af reglerne i kapitel 1 om arbejdstilrettelæggelse, § 6 om afspadsering, § 8 om aften- og nattjeneste, § 12 om overarbejde og kapitel 5 om rådighedstjeneste. Sådanne ledere ansættes uden højeste tjenestetid.
Stk. 2.
De for tjenestemænd gældende regler om merarbejdsvederlag fin- der anvendelse for ansatte uden højeste tjenestetid.
Stk. 3.
På mindre enheder kan ansatte uden højeste arbejdstid under re- spekt for de ledelsesmæssige opgaver deltage i rådighedstjeneste (jf. kapitel 5) i begrænset omfang. I sådanne situationer er disse dog omfattet af samme bestemmelser, som gælder for ansatte med hø- jeste tjenestetid.
KAPITEL 8. ØVRIGE BESTEMMELSER
§ 24. LOKALE AFTALER
Hvor det i denne aftale er anført, at der kan indgås aftaler, indgås sådanne aftaler mellem institutionerne og tillidsrepræsentanten/or- ganisationen.
§ 25. KONVERTERING AF ÅRLIGT ULEMPETILLÆG
Aftalen om konvertering af ulempetillæg gælder, jf. 11.17.1 rådsforeningens Personaleadministrative Vejledning.
i Amts-
§ 26. IKRAFTTRÆDEN OG OPSIGELSE
Stk. 1.
Aftalen træder i kraft den 1. april 1999.
Stk. 2.
Aftalen kan opsiges med 3 måneders varsel til en 31. marts, dog tid- ligst til den 31. marts 2002.
København, den 23. juni 2000
For FORBUNDET AF OFFENTLIGT ANSATTE:
Xxxx Xxxxxxxx
/
Xxxx X. Xxxxxx
For LEDERNES HOVEDORGANISATION:
Xxxxx Xxxxxxxx
For AMTSRÅDSFORENINGEN:
Xxxxx X. Xxxxxx
/
Xxxxxxxx Xxxxxxxxx