Overenskomst mellem

DM-Arbejdsgiver xx

Dansk Metalarbejderforbund samt

Fagligt Fælles Forbund

Marts 2011

Indholdsfortegnelse

Præambel 4

§ 1 - Den normale arbejdstid – herunder deltid 4

§ 2 - Lønforhold 5

§ 3 - Overarbejde 7

§ 4 - Ude- og rejsearbejde 9

§ 5 - Sygdom, tilskadekomst, barsel 11

§ 6 - Søgnehelligdage, overenskomstmæssige fridage og feriefridage 14

§ 7 - Ferie 16

§ 8 - Pensionsordning 21

§ 9 - Tillidsrepræsentanter 23

§ 10 - Faglig videreuddannelse 26

§ 11 - Ansættelses- og opsigelsesregler 27

§ 12 - Fratrædelsesgodtgørelse 31

§ 13 - Organisationsforhold og vikarer 32

§ 14 - Lokalaftaler - Forsøgsordninger 33

§ 15 - Behandling af uoverensstemmelser 33

§ 16 - Overenskomstens varighed 33

Bilag I - Overenskomsttilpasning 35

Bilag II - Implementering af direktiver 35

Bilag III - Funktionærlignende ansættelser 36

Bilag IV - Traineeordning 39

Bilag V - Arbejdsmiljø 40

Bilag VI - Værnefodtøj 42

Bilag VII – Socialt Kapitel 43

Bilag VIII - Arbejdsfordeling 43

Bilag IX - Seniorordning 47

Bilag X - Afgørelse af tvistigheder 47

Bilag XI - Ansættelsesaftaler 52

Løn- og arbejdsforhold for lærlinge

§ 1 - Område 59

§ 2 - Lokalt samarbejde 59

§ 3 - Den normale arbejdstid 60

§ 4 - Overarbejde 60

§ 5 – Søgnehelligdage, overenskomstmæssige fridage og feriefridage 61

§ 7 - Ude- og rejsearbejde 62

§ 8 - Mindstelønninger/lønforhold 62

§ 9 - Akkord og andre produktivitetsfremmende lønsystemer 64

§ 10 - Løn under sygdom, barsel, barns sygdom mv. 65

§ 11 - Session 65

§ 12 - Kursus. 66

§ 13 - Pension 66

§ 14 - Ferie 66

§ 15 - Mødepligt under skoleophold 67

§ 16 - Kørekort 68

§ 17 - Arbejderorganisationernes påtaleret 69

§ 18 - Aftalens varighed 69

Bilag 1 - Løn m.v. til praktikanter 70

Bilag 2 - Regler for opnåelse af faglig anerkendelse uden at have .. gennemgået en faglig ungdomsuddannelse inden for

jern- og metalområdet 71

Bilag 3 - Befordringsgodtgørelse for lærlinge 72

Bilag 4 - Forsikringsordning for lærlinge 74

Præambel

Hovedaftalen mellem SALA og LO er gældende.

Overenskomsten er en områdeoverenskomst, som dækker alt arbejde udført inden for overenskomstens område.

Parterne finder det naturligt, at virksomheden fortrinsvis beskæftiger medarbejdere, der er medlemmer af et af de to forbund: Dansk Metal eller Faglig Fælles Forbund.

Overenskomsten er en områdeoverenskomst, som dækker alt arbejde ud- ført inden for overenskomstens område. Om vikararbejde henvises til § 13.

§ 1 - Den normale arbejdstid – herunder deltid

Stk. 1 - Normalarbejdstiden

a) Den normale daglige arbejdstid skal lægges mellem kl. 6 og kl. 18.

b) Den ugentlige arbejdstid er 37 timer fra mandag til fredag.

Den ugentlige arbejdstid reduceres forholdsmæssigt med 1/5, når en søgnehelligdag, feriedag eller overenskomstmæssig fridag falder på en af ugens 5 første hverdage.

c) Ingen arbejdsdag kan være under 6 timer, med mindre andet aftales lokalt.

d) Parterne er enige om, at det er af afgørende betydning, at arbejdsti- den på alle områder udnyttes effektivt, og at der undgås forstyrrelser i produktionen.

Stk. 2 - Varierende ugentlig arbejdstid

a) Under forudsætning af lokal enighed kan arbejdstiden for samtlige medarbejdere eller grupper af medarbejdere lægges med varierende ugentlige arbejdstider, dog max. 48 timer pr. uge, blot den gennem- snitlige arbejdstid er 37 timer pr. uge over en 12 måneders periode.

b) Timer ud over 37 timer pr. uge kan afvikles som hele fridage efter lo- kal forhandling, uden at disse er fastlagt i arbejdstidsplanen, dog in- den for den aftalte periode jfr. pkt. a. Der kan aftales en lønmæssig opsparing til anvendelse ved de pågældende fritimer.

c) Ved nyansættelse i en periode med et lavere timetal end gennemsnit- tet kan der for en periode etableres en lønudjævning.

d) Overarbejde i forbindelse med den aftalte fastlagte, varierende, dagli- ge arbejdstid betales i henhold til overenskomstens § 3.

e) Sådanne aftaler kan opsiges med 1 måneds varsel til en periodes ud- løb i henhold til opsigelse af lokalaftaler.

f) Ved opsigelser, hvor man i opsigelsesperioden ikke kan nå at indhente manglende eller afvikle overskydende timer, foretages lønregulering i form af udligning til 37 timer ved underskud med normal timeløn og ved overskud med overtidsbetaling jfr. § 3.

Stk. 3 - Deltidsbeskæftigelse

a) Virksomheder og medarbejdere, der måtte være interesseret heri, kan træffe aftale om deltidsbeskæftigelse under forudsætning af, at de på- gældende ikke i forvejen har beskæftigelse på fuld tid i en anden virk- somhed.

b) Den ugentlige arbejdstid for deltidsbeskæftigede skal udgøre mindst 15 timer.

c) Virksomheden må ikke reducere antallet af fuldtidsbeskæftigede med- arbejdere i forbindelse med nyansættelse af deltidsbeskæftigede, for så vidt der er tale om medarbejdere med samme kvalifikationer.

d) Aflønning af deltidsbeskæftigede sker i henhold til de almindelige gæl- dende overenskomstmæssige bestemmelser, således at der ikke må ydes de deltidsbeskæftigede nogen form for lønmæssig kompensation, fordi arbejdstiden er kortere end den normale.

e) De i § 6 stk. 4 anførte forskudsbeløb for søgnehelligdagsbetaling redu- ceres for de deltidsbeskæftigedes vedkommende i samme forhold, som arbejdstiden er reduceret i forhold til den til enhver tid gældende normale ugentlige arbejdstid.

f) Parterne er endvidere enige om, at overarbejde i forbindelse med del- tidsbeskæftigelse kun undtagelsesvis bør finde sted.

§ 2 - Lønforhold

Stk. 1

Fra begyndelsen af den lønningsuge, i hvilken 1. marts 2011 falder, udgør mindstebetalingen pr. time:

	Pr. 1. marts	Pr. 1. marts
	2011	2012
For voksne medarbejdere	Kr. 107,30	Kr. 109,10
For medarbejdere under 18 år	Kr. 61,50	Kr. 62,50

Stk. 2 - Lokale lønforhandlinger

a) Lønnen for den enkelte medarbejder aftales i hvert tilfælde mellem ar- bejdsgiveren eller dennes repræsentant og medarbejderen uden ind- blanding fra organisationernes eller deres medlemmers side.

b) Parterne er enige om, at organisationerne i tilfælde, hvor misforhold på dette område som helhed skønnes at være til stede, har påtaleret over for hinanden.

c) Parterne er enige om, at timelønningerne på et arbejdssted må være påvirket af, om der er adgang til akkord eller til andre præstationsbe- stemte aflønningsformer.

d) Organisationerne er enige om, at arbejdsgiveren bør lægge en syste- matisk vurdering til grund ved fastsættelsen af lønspredningen, såle- des at der for den enkelte medarbejder tages behørigt hensyn til f.eks. dennes dygtighed, erfaring, uddannelse og indsats i produktionen, li- gesom der må tages hensyn til arbejdsgiverens krav til udøveren, her- under også særlige gener, der er forbundet med arbejdets udførelse.

e) Forhandling om lønændringer kan højst finde sted én gang i hvert overenskomstår.

Stk. 3 - Akkorder

Akkorder aftales ved fri forhandling mellem arbejdsgiveren og den eller de medarbejdere, der skal udføre arbejdet. Sådanne aftaler skal være skriftli- ge.

Stk. 4 - Lønningsperioder

a) Lønningsperioden er kalenderugen/evt. 2 kalenderuger, og lønnen ud- betales senest den følgende torsdag, med mindre anden aftale træffes mellem parterne. Falder lønningsdagen på en helligdag, udbetales løn- nen to dage før.

b) Lønnen kan efter lokal aftale afregnes månedsvis.

c) Lønnen udbetales efter virksomhedens valg i kontanter eller ved ind- sætning i bank, sparekasse eller på giro, dog således at den enkelte medarbejder har ret til selv at bestemme institut og kontoform.

Stk. 5 - Rørarbejde

Alt rørarbejde skal udføres og afregnes efter den mellem DI, Tekniq, Blik- og Rørarbejderforbundet i Danmark og Dansk Metalarbejderforbund gæl- dende rørprisliste.

Stk. 6 - Entreprenørarbejde

Entreprenørarbejde (jordarbejde, støbning af beton og lign.), som varer me- re end 7 timer, aflønnes efter overenskomsten mellem Dansk Byggeri og 3F.

§ 3 - Overarbejde

Bestemmelsen gælder tillige for arbejde i forskudttidsperioden (kl. 18 – 06).

Stk. 1 - Overarbejde på hverdage

For arbejde, der udføres uden for den i den enkelte uge fastlagte normale daglige arbejdstid, betales følgende tillæg:

Overarbejde på hverdage: 1. marts 2011

1. marts 2012

• Første og anden klokketime efter normal arbejdstid	kr. 36,20	kr. 36,90
• Tredje og fjerde klokketime efter	kr. 57,80	kr. 58,95
normal arbejdstid
• Femte klokketime og derefter ind-	kr. 108,20	kr. 110,35
til den normale arbejdstids be-
gyndelse
• Overarbejde forud for normal ar-	kr. 36,20	kr. 36,90
bejdstid, således at der arbejdes
ind i den normale arbejdstid, såvel
ved dagarbejde som ved forskudte
hold, når overarbejdet ligger in-
den for tidsrummet fra kl. 6 til kl.
18
• Overarbejde forud for normal ar-	kr. 108,20	kr. 110,35
bejdstid, når overarbejdet ligger
inden for tidsrummet fra kl. 18 til
kl. 6

Stk. 2 - Arbejde på fridage, herunder lørdage

Tilsiges en medarbejder til at udføre arbejde på en for ham i forvejen tilsik- ret hel hverdags fridag, betales følgende tillæg:

Overarbejde på hverdage: 1. marts 2011

1. marts 2012

• Timer mellem kl. 6 og kl. 18	kr.	57,80	kr.	58,95
• Timer mellem kl. 18. og kl. 6	kr.	108,20	Kr.	110,35

Stk. 3 - Arbejde på søn- og helligdage

For arbejde på søn- og helligdage betales følgende tillæg:

Overarbejde på hverdage: 1. marts 2011

1. marts 2012

• Fra den daglige normale arbejds- tids begyndelse og indtil kl. 12

• Fra kl. 12 og til den normale ar- bejdstids begyndelse

• Søndag morgen forud for den daglige normale arbejdstids be- gyndelse

kr. 72,00 kr. 73,45

kr. 108,20 kr. 110,35

Stk. 4 - Forskydning af spisepause

Tilsiges en medarbejder til at arbejde i spisepausen, og denne derved ud- skydes ud over ½ time, betales der kr. 25,00 herfor.

Stk. 5 - Helligdage og fridage

Udover de til enhver tid gennem lovgivning fastsatte helligdage er 1. maj, 5. juni, 24. december og 31. december fridage regnet fra kl. 6 morgen eller normal arbejdstids begyndelse til samme tidspunkt næste dag. Såfremt der af enkelte medarbejdere forlanges presserende arbejde udført på denne dag, betales der et tillæg herfor i henhold til stk. 2.

Stk. 6 - Opgørelse af overarbejdstimer

a) Ved opgørelsen af overarbejde fradrages den til spisning og hvile medgåede tid, ligesom også forsømt tid af den normale ugentlige ar- bejdstid fradrages overarbejdstiden, medmindre forsømmelsen har fundet sted af en af medarbejderen utilregnelig grund, som rettidigt er anmeldt til arbejdsgiveren og godkendt af denne. Ved fradrag for for- sømt tid inden for en lønningsperiode modregnes der først i de i sam- me lønningsperiode sidst præsterede over-arbejdstimer.

b) Organisationerne er enige om, at overarbejde så vidt muligt bør und- gås, men at der kan forekomme forhold, der nødvendiggør overarbej- de af hensyn til virksomhedens drift eller rettidig færdiggørelse af ind- gåede ordrer, forpligtelser etc.

c) Den enkelte medarbejder må ikke udføre mere afspadseringsfrit over- arbejde end 8 timer i 4 på hinanden følgende uger og max. 4 timer i én uge.

Omfanget af overarbejdet bør som regel ordnes mellem arbejdsgive- rens repræsentant og den enkelte medarbejder personligt under hen- syn til vedkommendes arbejdssteds særlige og den enkelte medarbej- ders personlige forhold.

Bestemmelsen om hensyntagen til den enkelte medarbejders personli- ge forhold, når nødvendigt overarbejde skal udføres, giver ikke med- arbejderen ret til generelt at nægte at påtage sig overarbejde.

d) Overarbejde – ud over det i stk. c anførte – hensættes til afspadse- ring, således at overtidsbetaling (dvs. tillægget) udbetales efter arbej- dets udførelse. Den personlige timeløn (dvs. den normale timeløn) ud- betales i forbindelse med afspadseringen.

e) Parterne er indforstået med, at der i spidsbelastningsperioder kan sø- ges dispensation fra de i denne paragraf gældende regler vedr. over- arbejde.

Dispensationsansøgning tilsendes de respektive organisationer, me- dens den praktiske tilrettelæggelse aftales lokalt mellem virksomhe- den og afdelingen.

§ 4 - Ude- og rejsearbejde

A - Udearbejde

Stk. 1 - Definition af udearbejde

a) Ved beskæftigelse uden for virksomhedens område stilles befor- dringsmiddel til rådighed. Såfremt medarbejderen anvender eget be- fordringsmiddel betales efter Statens satser.

b) Ved udearbejde forstås arbejde uden for det værksted eller den ar- bejdsplads, hvor medarbejderen er antaget, når arbejdet ikke kræver, at vedkommende skal overnatte på et fremmed sted.

Stk. 2 - Betaling for udearbejde

a) Udearbejde betales - hvor anden aftale ikke foreligger – med medar- bejderens gennemsnitsfortjeneste ved akkord- og timelønsarbejde til- sammen på værkstedet i det forudgående kvartal.

b) For udearbejde betales herudover følgende udearbejdstillæg pr. præ- steret arbejdstime:

Pr. 1. marts 2011: 4,70 kr.

Pr. 1. marts 2012: 4,80 kr.

c) Betaling af udearbejdstillæg medfører ingen ændringer i lokalt aftalte højere udearbejdstillæg.

Stk. 3 - Generelle betalingsregler, hvor medarbejderne benytter eget motorkøretøj i virksomhedens tjeneste

a) Når medarbejderne benytter eget motorkøretøj i virksomhedens tjene- ste, ydes der dem herfor en godtgørelse pr. kørt km. af samme stør- relse som den, der til enhver tid er fastsat i henhold til de for Staten gældende regler.

b) Organisationerne er i øvrigt enige om, at den enkelte medarbejder er frit stillet med hensyn til spørgsmålet om, hvorvidt han vil stille sit motorkøretøj til rådighed for virksomheden. Bestående aftaler om be- taling til medarbejderne for kørsel med eget motorkøretøj må ikke ved nærværende aftale forringes.

c) Såfremt kørselsgodtgørelsen udbetales skattefrit i henhold til ovenstå- ende regler, påhviler det arbejdsgiveren at føre den fornødne kontrol og dokumentation.

B - Rejsearbejde

Stk. 1 - Definition af rejsearbejde

Ved rejsearbejde forstås arbejde på fremmed sted, hvor medarbejderen må overnatte.

Stk. 2 - Betaling for rejsearbejde

Rejsearbejdet betales, hvor anden aftale ikke foreligger, med medarbejde- rens gennemsnitsfortjeneste ved akkord- og timelønsarbejde tilsammen på værkstedet i det forudgående kvartal.

Stk. 3 - Betaling for rejsetid

1. Rejsetiden regnes fra det tidspunkt, da medarbejderen forlader værkste- det for at træffe de til rejsen nødvendige forberedelser. Når rejsetiden ligger uden for normal arbejdstid, tillægges den officielt medgående rej- setid med offentligt befordringsmiddel 3 timer til forberedelse mv. herun- der evt. lokal transport.

2. Betaling for rejsetid fastsættes ved lokal forhandling. Såfremt enighed ikke opnås, betales rejsetiden som følger:

a) Inden for normal arbejdstid med normal betaling ved timelønsar- bejde

b) Uden for normal arbejdstid med 75 pct. af mindstebetalingen.

Stk. 4 - Betaling for udgifter til befordring, kost og logi

Ved befordring forstås ud- og hjemtransport samt eventuel lokaltransport. Medarbejderen får godtgjort befordringsudgifter, og for så vidt vedkom- mende ikke får kost og logi på arbejdsstedet ved arbejdsgiverens foranled- ning, betales kost og logi efter godkendt regning, medmindre anden aftale foreligger.

Stk. 5 - Rejsearbejde i udlandet

Når medarbejdere udsendes til arbejde uden for Danmark, skal der forud for rejsens påbegyndelse træffes skriftlig aftale om arbejdstid, løn og arbejds- vilkår, befordring, den valuta hvori lønnen udbetales, eventuelle tillæg i form af kontanter eller naturalier under opholdet, herunder kost og logi, va- righeden af det arbejde, der skal udføres i udlandet, eventuelle forsikringer, der er tegnet for medarbejderen, samt vilkår ved eventuel efterfølgende fortsættelse af ansættelsen i Danmark.

§ 5 - Sygdom, tilskadekomst, barsel

Stk. 1 - Opgørelse af løn under sygdom og barsel

Til medarbejdere, der jfr. nedenfor er berettiget til løn under sygdom og barsel, opgøres lønnen på grundlag af gennemsnitsfortjenesten for medar- bejderen i det sidst afsluttede kvartal.

Beløbet indeholder den ved lovgivningen fastsatte maksimale dagpengesats. Arbejdsgiverens forpligtelse til betaling af løn i forbindelse med sygdom og barsel, er betinget af, at der ydes refusion til arbejdsgiveren af barselsdag- penge.

Såfremt dagpengesatsen nedsættes, reguleres maksimumbeløbet tilsvaren- de.

Stk. 2 - Løn under sygdom

Til medarbejdere med 9 måneders anciennitet og derover yder arbejdsgive- ren i indtil 9 uger ved rettidigt anmeldt og dokumenteret sygdom løn jfr. stk. 1. Beløbet indeholder den ved lovgivning fastsatte maksimale dagpen- gesats.

Stk. 3 - Løn ved tilskadekomst på arbejdspladsen

Ved tilskadekomst på arbejdspladsen, hvor den pågældende medarbejder må forlade sit arbejde, betales vedkommende løn, jfr. stk. 1, i indtil 9 uger.

Stk. 4 - Optjening af ferie og søgnehelligdagsgodtgørelse

Hvor arbejdsgiveren udbetaler fuld løn under sygdom, tilskadekomst eller barsel, beregnes ferie- og søgnehelligdagsgodtgørelse af den samlede udbe- talte løn.

For medarbejdere, der ikke modtager fuld løn, beregnes ferie og søgnehel- ligdagsgodtgørelsen i henhold til § 6.

Stk. 5 - Sygdom enkelte timer

Ved sygdom, hvor den pågældende medarbejder efter forudgående aftale med arbejdsgiveren må forlade sit arbejde, betales vedkommende for de manglende timer den pågældende dag, jfr. stk. 2.

Stk. 6 - Tilbagefald

Ved tilbagefald på grund af samme sygdom inden for 14 kalenderdage fra og med 1. arbejdsdag efter den foregående fraværsperiodes udløb, regnes arbejdsgiverens betalingsperiode fra 1. fraværsdag i den første fraværsperi- ode.

Stk. 7 - Langvarig eller kronisk sygdom

Medarbejdere, der har indgået en godkendt aftale i henhold til Dagpengelo- vens § 56 (kronisk syge), er undtaget fra sygelønsordningen i § 5 stk. 2, for så vidt angår den sygdom, aftalen vedrører.

Stk. 8 - Sygdom i forbindelse med arbejdfordeling

For medarbejdere, der skal indgå i arbejdsfordeling, betales fuld løn, så- fremt sygemelding er sket inden den dag, hvor meddelelse om iværksættel- se af arbejdsfordeling sker.

Stk. 9 - Barns første sygedag

Til medarbejdere, herunder ansatte under uddannelse, indrømmes der fri- hed, når dette er nødvendigt af hensyn til pasning af syge hjemmeværende barn/børn under 14 år.

Denne frihed omfatter kun den ene af barnets forældre og alene barnets første sygedag.

For medarbejdere med under 9 måneders anciennitet ydes betaling svaren- de til medarbejderens sygedagpengebetaling. For medarbejdere med 9 må- neders anciennitet ydes løn jfr. stk. 2.

Stk. 10 - Barns indlæggelse på hospital

Til medarbejdere, herunder ansatte under uddannelse, indrømmes der fri- hed, når det er nødvendigt, at medarbejderen indlægges på hospital sam- men med barnet efter samme regler som ovenfor nævnte. Reglen vedrører børn under 14 år.

Denne frihed gælder alene den ene indehaver af forældremyndigheden over barnet, og der er maksimalt ret til frihed i sammenlagt 1 uge pr. barn inden for en 12 måneders periode.

Medarbejderen skal på opfordring fremlægge dokumentation for hospital- sindlæggelsen.

Der ydes løn jfr. stk. 2.

Stk. 11 – Løn under barsel mv.

a) Orlov til mødre

Arbejdsgiveren udbetaler til den kvindelige medarbejder, der på fød- selstidspunktet har 9 måneders anciennitet, løn jfr. stk. 1 under fra- vær på grund af barsel i i alt 18 uger, tidligst fra 4 uger før forventet fødselstidspunkt og senest fra fødselstidspunktet (graviditetsor- lov/barselsorlov).

b) Orlov til adoptanter

Til adoptanter udbetales løn jfr. stk. 1 i 18 uger i forbindelse med adoptionen.

c) Orlov til fædre

Til fædre med 9 måneders anciennitet på fødselstidspunktet betaler arbejdsgiveren løn, jfr. stk. 1 i indtil to uger (fædreorlov). Fædreorlo- ven kan placeres i perioden fra fødselstidspunktet og 15 uger frem.

d) Yderligere orlov til mødre og fædre

I forlængelse af orlov i henhold til punkt a-c yder arbejdsgiveren beta- ling jfr. stk. 1 under fravær i indtil 9 uger (11 uger for fødsler 1. marts 2011 eller senere).

De 9 henholdsvis 11 uger fordeles således:

• 3 uger reserveret til moderen

(4 uger for fødsler 1. marts 2011 eller senere)

• 3 uger reserveret til faderen

(4 uger for fødsler 1. marts 2011 eller senere)

• 3 uger reserveret til enten moderen eller faderen.

De 9 henholdsvis 11 uger skal være afholdt senest 1 år efter fødslen.

Stk. 12 - Forsørgertabsydelse (død ved arbejdsulykke)

Dør en medarbejder i ansættelsestiden som følge af en arbejdsulykke i virk- somheden, tilkommer der medarbejderens ægtefælle eller børn under 18 år, overfor hvem medarbejderen har forsørgerpligt, 4, 8, eller 12 ugers løn, når medarbejderen ved dødsfaldet har haft ansættelse i virksomheden i hen- holdsvis 1, 2 eller 3 år.

§ 6 - Søgnehelligdage, overenskomstmæssige fridage og feriefridage

Stk. 1 - SH-dage og overenskomstmæssige fridage

Udover de til enhver tid gennem lovgivning fastsatte helligdage er 1. maj, 5. juni, 24. december og 31. december fridage

Stk. 2 - Feriefridage

Medarbejderen har ret til 5 feriefridage i hvert år fra 1. januar til 31. de- cember.

Feriefridagene placeres efter samme regler som placering af restferie, jfr. overenskomsten og Ferieloven.

Stk. 3 - SH-opsparing

Med det formål at yde medarbejderen betaling for søgnehelligdage, over- enskomstmæssige fridage og feriefridage, henlægger arbejdsgiveren for hver medarbejder et beløb svarende til 9 % af medarbejderens ferieberetti- gede løn. I beløbet er indeholdt feriegodtgørelse af søgnehelligdagsbetaling.

Stk. 4 - Forskudsbetaling

a) Søgnehelligdagsbetaling udbetales til medarbejderen i form af et for- skudsbeløb i forbindelse med den enkelte søgnehelligdag, feriefridag samt 1. maj, Grundlovsdag, juleaftensdag og nytårsaftensdag.

b) Beløbet udgør kr. 950 pr. dag. For ungarbejdere udgør det tilsvarende beløb kr. 475 pr. dag.

c) Medarbejderne har straks ved ansættelsen ret til den i stk. 1 nævnte søgnehelligdagsbetaling. Forskudsbeløbene udbetales uanset, om der på kontoen er dækning herfor.

Stk. 5 - Udbetaling

a) Udbetaling af ovennævnte forskudsbeløb finder sted samtidig med lønnen for den lønningsperiode, hvori søgnehelligdagen, feriefridagen eller den overenskomstmæssige fridag falder. Forskudsbetalinger ydes ikke for søgnehelligdage, 1. maj, Grundlovsdag, juleaftensdag eller nytårsaftensdag, når de falder på en lørdag eller søndag.

b) Et eventuelt overtræk kan modregnes i den efterfølgende søgnehellig- dagsopsparing.

c) Fratræder en medarbejder, før der udbetales forskudsbeløb i forbin- delse med afholdelse af søgnehelligdage og feriefridage er indtjent, til- bageholdes det resterende beløb af tilgodehavende løn.

d) Forskudsbeløbet for 1. januar betales af indestående på søgnehellig- dagskontoen for det forudgående år.

e) Søgnehelligdagskontoen gøres herefter op og udbetales pr. 2. januar. Det kan aftales, at overskud på sh-kontoen i stedet udbetales sammen med feriepengene. Der kan indgås lokalaftaler om en anden opgørelse af søgnehelligdagskontoen.

f) Såfremt der arbejdes på en søgnehelligdag og 1. maj, 5. juni, 24. eller

31. december, har arbejderen, foruden overenskomstmæssig betaling for arbejde på en sådan dag, krav på den forskudsbetaling, der er fastsat i henhold til ovennævnte ordning. Såfremt der af medarbejdere på disse dage forlanges arbejde udført, betales tillæg i henhold til § 5, stk. 1 pkt. 2.

g) I tilfælde af dødsfald tilfalder den opsparede søgnehelligdags-/fridags- betaling afdødes bo.

Stk. 6 - Fritvalgsordning

a) Medarbejderen kan inden sin sidste lønudbetaling før juleferien vælge løbende hensættelse til pension og/eller hensættelse af engangsbeløb til pension.

b) Medarbejderen kan endvidere inden sidste lønudbetaling før hovedferi- en og før juleferien vælge at få udbetalt kontante beløb.

c) Endvidere kan medarbejderen inden sidste lønudbetaling før hovedfe- rien og før juleferien vælge at anvende overskydende beløb til afhol- delse af yderligere feriefridage.

Der udbetales kr. 950 fra søgnehelligdagskontoen pr. fridag.

d) Såfremt en medarbejder har brugt sin ret til udbetaling til fritvalgsord- ning, og dette medfører, at søgnehelligdagskontoen kommer i over- træk, kan der ikke ske udbetaling af søgnehelligdagsbetaling i forbin-

delse med søgnehelligdage, ferie- og fridage, før der igen er dækning til betaling på disse dage.

§ 7 - Ferie

Medarbejderne har ret til ferie i henhold til Xxxxxxxxxxx regler.

I. Optjeningsår og feriens længde Stk. 1

Retten til den årlige ferie erhverves i løbet af et kalenderår (optjeningsåret), og ferien skal holdes i løbet af det efter optjeningsårets udløb følgende år regnet fra 1. maj til 30. april (ferieåret).

Ferien udgør 2,08 dag for hver måneds beskæftigelse i et kalenderår (op- tjeningsår).

Stk. 2

En medarbejder, der bliver syg, efter at ferie er påbegyndt (ved normal ar- bejdstids begyndelse) har ikke krav på ferieforlængelse.

Stk. 3

Hvor ferien andrager en halv dag eller mere, gives en hel dags frihed, dog kun med den indtjente feriebetaling.

Hvor ferieretten udgør mindre end en halv dag, bortfalder selve friheden, medens pengene udbetales.

II. Ferieår og ferieperiode Stk. 1

a) Hvis ferien udgør 15 dage eller derunder, skal den gives i sammenhæng i tiden 1. maj til 30. september (hovedferieperioden), medmindre andet aftales.

b) Er feriedagenes antal større end 15 dage, skal også de feriedage, der overstiger denne grænse, gives i sammenhæng, men kan lægges i den del af ferieåret, der falder uden for hovedferieperioden (restferieperio- den).

Hvor hensynet til produktionen gør det ønskeligt, kan denne del af ferien

- dog efter arbejdsgiverens bestemmelse - gives i form af enkelte ferie- dage.

c) En lønmodtager, som ikke har optjent ret til 25 dages ferie med ferie- godtgørelse eller løn, har ret til at få antallet af feriedage suppleret op til 25 dage, uden at der hertil er knyttet ret til feriegodtgørelse eller løn, dog således, at en lønmodtager højst kan kræve 5 dages ferie uden fe- riegodtgørelse eller løn efter ferieperiodens udløb den 30. september.

d) Ferien kan af de enkelte virksomheder iværksættes enten ved lukning af virksomheden eller ved, at der successivt gives medarbejderne ferie. Vælges sidstnævnte fremgangsmåde, fremlægger virksomheden senest den 1. februar en tegningsliste, hvorpå den enkelte medarbejder kan an- give det tidspunkt, på hvilket sommerferien ønskes. Tidspunktet for feri- en fastsættes i øvrigt af arbejdsgiveren, der under fornøden hensyntagen til virksomhedens tarv så vidt muligt skal imødekomme medarbejdernes ønsker om tidspunktet for ferien og give medarbejderne meddelelse her- om så tidligt som muligt, dog senest 3 måneder før feriens påbegyndelse.

e) Den del af ferien, der er omtalt i afsnit a), kan, såfremt der lokalt træffes aftale herom - evt. mellem den enkelte medarbejder og arbejdsgiveren - lægges uden for hovedferieperioden.

Stk. 2

Holdes en virksomhed lukket på hverdage mellem jul og nytår, har arbejds- giveren mulighed for at bestemme, at medarbejderen holder ferie disse da- ge i det omfang, medarbejderen er berettiget til mere end 15 feriedage.

Træffer arbejdsgiveren ikke sådan bestemmelse, skal arbejdsgiveren betale medarbejderen løn i de pågældende dage. Lønnen beregnes på grundlag af medarbejderens løn i de sidste 4 uger før jul.

Stk. 3

I virksomheder, hvor ferien iværksættes successivt, kan en medarbejder, som ikke har været fuldt beskæftiget i det forudgående optjeningsår, kræve feriedagene nedsat i forhold til den mindre feriebetaling. En sådan nedsæt- telse kan dog ikke kræves, hvor ferien iværksættes ved lukning af virksom- heden.

III. Feriegodtgørelse Stk. 1

a) Feriegodtgørelsen udgør 12½ pct. af den samlede arbejdsløn. Ved bereg- ning af feriegodtgørelse ses bort fra søgnehelligdagsbetaling og sådanne tillæg til lønnen eller lønandele, som ikke er indkomstskattepligtige.

b) Feriegodtgørelse svarende til feriens længde udbetales senest 1 måned før feriens påbegyndelse.

c) Der er adgang til lokalt at træffe aftaler om á conto udbetaling af ferie- godtgørelse til medarbejdere i tilfælde af planlagt ferierejse og lign., som betinger betaling af depositum.

Stk. 2

Reklamationer vedrørende arbejdsgiverens beregning af feriegodtgørelse må ske ved fremvisning af lønopgørelser.

Stk. 3

Ferieberettigede, der på grund af aftjening af værnepligt, sygdom, fødsel, overgang til selvstændig næringsvirksomhed, overgang til arbejde i hjem- met, ophold i udlandet og fængsling eller anden tvangsanbringelse har væ- ret helt eller delvis afskåret fra at holde ferie i ferieperioden, har kun ret til efter ferieperiodens udløb den 30. september at få udbetalt den feriegodt- gørelse, der svarer til hovedferien, uden at holde ferie, medens den reste- rende del af feriegodtgørelsen kan udbetales ved ferieårets udløb den 30. april.

Stk. 4

Ved sygdomstilfælde betales feriegodtgørelse under fravær, såfremt medar- bejderen før sygdommens indtræden har mindst 12 måneders beskæftigelse i virksomheden. Heri medregnes tidligere beskæftigelse inden for de sidste 24 måneder, såfremt fratræden ikke skyldes medarbejderens egne forhold. Ved tilskadekomst i virksomheden betales feriegodtgørelse under fravær, uanset ovenstående bestemmelse om anciennitet. Feriegodtgørelse ifølge ovenstående ydes ved fravær på mere end 3 dage for sammenlagt højst 4 måneder inden for et optjeningsår og for højst 4 måneder på grund af samme sygdom eller tilskadekomst.

Hvor arbejdsgiveren udbetaler fuld løn under sygdom, tilskadekomst eller barsel, beregnes ferie- og søgnehelligdagsgodtgørelse af den samlede udbe- talte løn.

Stk. 5

Beregning af feriegodtgørelse ved sygdom og tilskadekomst, jfr. stk. 104, sker på grundlag af medarbejderens indtjening i det sidste kvartal før syg- dommens indtræden eller tilskadekomsten.

Stk. 6

Retten til feriegodtgørelse i henhold til foranstående bestemmelser er betin- get af, at den af arbejdsgiveren forlangte dokumentation for, at fraværet skyldes sygdom eller tilskadekomst, foreligger.

Stk. 7

DM-Arbejdsgiver garanterer for betalingen af de i §§ 6 og 7 omhandlede be- løb.

IV. Feriekortordningen Stk. 1

En medarbejder, som i det løbende optjeningsår skifter enten feriekonto el- ler arbejdssted, får ved sin fratræden udleveret et feriekort i forbindelse med fratrædelsen.

De anvendte feriekort skal oplyse, at de hidrører fra medlemmer af DM- Arbejdsgiver. Disse feriekort godkendes af organisationerne. Feriekortene skal angive arbejdsgiverens CVR-nr. og endvidere vedkommende arbejdsgi- vers navn og adresse, det tidsrum inden for samme optjeningsår, beskæfti- gelsen hos den pågældende arbejdsgiver har varet, den ferieberettigede løn, der er udbetalt for samme tidsrum, samt den feriegodtgørelse, der er opnået ret til. Herudover anføres det antal feriedage, beskæftigelsen beret- tiger til, samt hvor meget feriegodtgørelsen udgør pr. feriedag. Har medar- bejderen ved afgangen ikke holdt de feriedage, der tilkommer vedkommen- de, hidrørende fra beskæftigelse på samme virksomhed i tidligere optje- ningsår, udstedes der herfor feriekort (restferiekort) indeholdende tilsva- rende oplysninger som ovenfor nævnt.

Stk. 2

De på feriekortet anførte tilgodehavende feriepenge forfalder til udbetaling i det følgende ferieår.

Stk. 3

Den ferieberettigede kan kræve sig feriebetalingen udbetalt eller tilsendt af de virksomheder, hvor vedkommende tidligere har været beskæftiget, mod indlevering eller indsendelse af det af den pågældende virksomhed udleve- rede feriekort eller restferiekort.

Bevis for, at medarbejderen skal have ferie, sker ved påtegning på kortet af den arbejdsgiver, hos hvem den pågældende medarbejder er beskæftiget.

Har medarbejderen ingen arbejdsgiver på det tidspunkt, hvor ferien skal

holdes, meddeles attestation af den arbejdsløshedskasse, hvor medarbejde- ren oppebærer arbejdsløshedsdagpenge.

Holdes ferien under aftjening af værnepligt, meddeles attestation af den mi- litærafdeling eller vedkommende afdeling af civilforsvarskorpset, og under aftjening af civil værnepligt af lejrchefen. I øvrigt meddeles attestation af bistandskontoret.

Stk. 4

Skal medarbejderen ikke have hele ferien i sammenhæng, giver arbejdsgi- veren (evt. arbejdsformidlingskontoret eller kommunens socialforvaltning) kortet attestation om, hvor mange dage der skal holdes ferie, og hvor stort et feriepengebeløb der svarer hertil.

Den arbejdsgiver, der har udstedt kortet, udbetaler det beløb, der er forfal- dent til udbetaling, og udleverer et restferiekort på det resterende beløb i overensstemmelse med de forannævnte regler.

Stk. 5

Medarbejdere og arbejdsgivere kan aftale, at optjente og ikke afviklede fe- riedage ud over 20 dage kan overføres til det følgende ferieår. Der kan max. overføres sammenlagt 10 feriedage, og senest i 2. ferieår, efter at ferie overføres, skal alt ferie afholdes.

Der skal skriftligt indgås en aftale, inden ferieårets udløb.

Hvis en medarbejder på grund af sygdom, barselsorlov eller andet fravær på grund af orlov, er forhindret i at holde ferie, kan medarbejderen og ar- bejdsgiveren desuden aftale, at ferien overføres til det følgende ferieår.

Overførsel af sådan ferie kan aftales uanset antallet af overførte feriedage i øvrigt. Aftalen skal være skriftlig.

Hvis medarbejderen fratræder inden alt ferie er afviklet, udbetales ferie- godtgørelse for feriedage ud over 25.

Ved overførsel af ferie skal arbejdsgiveren inden ferieårets udløb skriftligt meddele den, der skal udbetale feriegodtgørelsen, at ferie overføres.

Overført ferie kan ikke pålægges i et opsigelsesvarsel, medmindre ferien al- lerede er aftalt til afvikling i opsigelsesperioden.

Stk. 6

Feriegodtgørelse, som ikke er hævet inden udløbet af det ferieår, inden for hvilket ferien skulle være holdt, indbetales til Arbejdsmarkedets Feriefond, medmindre direktøren for Arbejdsdirektoratet i henhold til Xxxxxxxxxx, har givet tilladelse til at beløbene anvendes til andet feriemæssigt formål.

Stk. 7

3F og Dansk Metalarbejderforbund er dog enige med DM-Arbejdsgiver om, at feriekortordningen benyttes for de af organisationernes medlemmer, der er beskæftiget på virksomheder under DM-Arbejdsgiver, som garanterer for feriegodtgørelsens udbetaling i henhold til ordning af 1. april 2008.

V. Almindelige bestemmelser Stk. 1

Betalt ferie skal afholdes, og medarbejderen må ikke i ferien påtage sig an- det betalt arbejde.

Stk. 2

I tilfælde af dødsfald tilfalder feriepengene afdødes bo.

Stk. 3

Feriebetalingen er en del af vedkommende medarbejders løn og kan i man- gel af ydelse på samme måde som arbejdsløn inddrives ved retsforfølgning over for den pågældende arbejdsgiver.

Stk. 4

Tvistigheder, som måtte opstå som følge af feriereglerne, kan behandles ef- ter de gældende regler for behandling af faglig strid.

Stk. 5

Hidtil bestående ferieordninger må ikke gennem denne ordning forringes. I øvrigt gælder Ferielovens almindelige bestemmelser.

§ 8 - Pensionsordning

Stk. 1 - Alders- og anciennitetskrav

Arbejdsgiveren skal indbetale pensionsbidrag for lønmodtagere, der er fyldt 20 år og som i mindst 9 måneder har arbejdet indenfor området. For an- sættelsesforhold påbegyndt den 1. juli 2011 eller senere ændres ancienni- tetskravet til 2 måneder.

Anciennitetskravet er opfyldt for lønmodtagere, der ved ansættelsen enten er omfattet af denne pensionsordning fra tidligere ansættelse eller som i de- res tidligere ansættelsesforhold har været omfattet af en anden overens- komstaftalt arbejdsmarkedspension.

Stk. 2 - Lærlinge og elever

Lærlinge er ikke omfattet af pensionsordningen. For lønmodtagere, der er fyldt 20 år, og som har udstået læretiden, medregnes læretiden i den anci- ennitetsgivende beskæftigelse.

Lønmodtagere, der påbegynder en erhvervsuddannelse inden for pensions- ordningens område efter at være blevet omfattet af pensionsordningen, fortsætter med at være omfattet af ordningen under uddannelsesperioden. Lærlinge, der påbegynder en erhvervsuddannelse inden for branchen efter det fyldte 20. år, og som ikke har tilstrækkelig anciennitet, skal omfattes af pensionsordningen, når 2 måneders anciennitet er opnået.

Stk. 3 - Bidraget til pensionsordningen er aftalt således:

Arbejdsgiverbidrag 8,5 %

Lønmodtagerbidrag 4,25 % Samlet bidrag 12,75 %

Bidrag ydes som procentsats af arbejdstagernes A-indkomst.

Stk. 4 - Pension under barsel

Under de 14 ugers barselsorlov indbetales et ekstra pensionsbidrag til med- arbejdere med 9 måneders anciennitet på det forventede fødselstidspunkt:

Pensionsbidraget udgør:

Kr. pr. time
Arbejdsgiverbidrag	5,80
Arbejdstagerbidrag	2,90
Samlet bidrag kr.	8,70

Arbejdsgiveren tilbageholder arbejdstagerbidraget og indbetaler dette sam- men med eget bidrag til PensionDanmark.

Stk. 5 - Nyoptagne virksomheder

Nyoptagne virksomheder, der forinden indmeldelsen ikke har etableret en pensionsordning for medarbejdere omfattet af dækningsområdet for nær- værende overenskomst, eller som for disse medarbejdere har en pensions- ordning med lavere pensionsbidrag, kan kræve at pensionsbidraget fastsæt- tes således:

Senest fra tidspunktet for indmeldelsen skal arbejdsgiverbidraget henholds- vis lønmodtagerbidraget udgøre mindst 25 pct. Af de overenskomstmæssige bidrag.

Senest 1 år efter skal bidraget udgøre mindst 50 pct. Af de overenskomst- mæssige bidrag.

Senest 2 år efter skal bidragene udgøre mindst 75 pct. Af de overens- komstmæssige bidrag.

Senest 3 år efter skal bidragene udgøre mindst fuldt overenskomstmæssigt bidrag.

Nyoptagne virksomheder, der ved indmeldelsen har en pensionsordning, som har eksisteret i min. 3 år forud for indmeldelsen, og som minimum sva- rer til overenskomstens, kan bibeholde denne for de medarbejdere, der er ansat på indmeldelsestidspunktet. Nye medarbejdere omfattes af pensions- ordningen i PensionDanmark.

§ 9 - Tillidsrepræsentanter

Stk. 1

På en arbejdsplads, der beskæftiger mere end 5 medarbejdere, har disse ret til af deres midte at vælge en tillidsrepræsentant.

Stk. 2 - Valg af tillidsrepræsentant

a) Tillidsrepræsentanten skal vælges af de ansatte og blandt de aner- kendt dygtige medarbejdere, som er medlem af et af de overens- komstbærende forbund, der har arbejdet mindst 9 måneder i de sidste 2 år på det pågældende arbejdssted.

Hvor sådanne medarbejdere ikke findes i et antal af mindst 5, supple- res der op til dette blandt de medlemmer, der har arbejdet længst på virksomheden.

b) Tillidsrepræsentanten forelægger alene forslag, henstillinger og klager fra medlemmer af et af de overenskomstbærende forbund for xxxxx- xxx.

c) Valget er ikke gyldigt, før det er godkendt af forbundet, og at dette er meddelt SALA på vegne af DM-Arbejdsgiver - dog indtræder tillidsre- præsentantbeskyttelsen, når valget er meddelt arbejdsgiveren. Forbundet må dog ikke godkende og videresende meddelelse til SALA på vegne af DM-Arbejdsgiver om et tillidsrepræsentantvalg, før det er godtgjort, at de i stk. 1 og 2 anførte bestemmelser er overholdt. I for- bundets meddelelse om tillidsrepræsentantvalg anføres, hvornår val- get har fundet sted, samt hvor mange medarbejdere, henhørende un- der tillidsrepræsentantens område, der da var beskæftiget i den på- gældende virksomhed eller værkstedsafdeling.

d) Ungarbejdere og lærlinge har valgret, men er ikke valgbare.

e) Når der på en virksomhed er beskæftiget medlemmer af begge for- bund, men ingen af forbundene er repræsenteret med over 5 med- lemmer, kan de i fællesskab vælge en tillidsrepræsentant efter de i stk. 2 opstillede retningslinier, såfremt der tilsammen er beskæftiget mere end 5 medlemmer af de nævnte forbund.

Stk. 3 - Opsigelse af tillidsrepræsentant

a) Hvis en arbejdsgiver finder, at der foreligger tvingende årsager til at opsige en tillidsrepræsentant, der er valgt efter reglerne i stk. 2, skal virksomheden rette henvendelse til SALA på vegne af DM- arbejdsgiver, der herefter kan rejse spørgsmål i henhold til reglerne for fagretlig behandling.

b) Mæglingsmødet skal i så fald afholdes senest 14 kalenderdage efter mæglingsbegæringens fremkomst, og den fagretlige behandling skal i øvrigt fremmes mest muligt.

Såfremt der ikke opnås enighed på mæglingsmødet, og virksomheden ønsker sagen videreført, eller der på mæglingsmødet opnås enighed om afskedigelsen, skal der på mødet afleveres en formel opsigelse til tillidsrepræsentanten. I begge situationer regnes opsigelsesvarslet fra datoen for mæglingsmødets afholdelse.

Såfremt sagen ikke afsluttes på mæglingsmødet videreføres sagen af arbejdsgiversiden til organisationsmøde og om nødvendigt til faglig voldgift.

c) En tillidsrepræsentants afskedigelse skal begrundes i tvingende årsa- ger, og arbejdsgiveren er pligtig at give vedkommende 5 måneders varsel.

d) Såfremt en tillidsrepræsentant har fungeret, som sådan i en sammen- hængende periode på mindst 5 år, har han dog krav på 6 måneders varsel.

Stk. 4 - Ophør

En tillidsrepræsentant, der er valgt under en periode med et større antal medarbejdere, ophører med at være tillidsrepræsentant, hvis medarbejder- antallet i en periode af 3 måneder har været 5 eller derunder, medmindre der træffes skriftlig aftale mellem parterne om stillingens opretholdelse.

Stk. 5 - Nyoptagne virksomheder

Nyoptagne virksomheder skal over for SALA på vegne af DM-Arbejdsgiver oplyse om valgte tillids- og sikkerhedsrepræsentanter. Disse oplysninger vi- deregives til forbundene.

Stk. 6 - IT-faciliteter

Tillidsrepræsentanten skal til udførelse af sit hverv have den nødvendige adgang til IT-faciliteter, herunder Internet.

Stk. 7 - Talrepræsentanter

På virksomheder, hvor der ikke er valgt en tillidsrepræsentant, kan medar- bejderne ved afgivelse af fuldmagt bemyndige en kollega (talsrepræsen- tant) til i konkrete anliggender at indgå og opsige lokalaftaler med ledelsen. Talsrepræsentanten skal være medlem af et af de overenskomstbærende forbund og have modtaget fuldmagt fra over halvdelen af de medarbejdere, der udgør valggrundlaget.

Stk. 8 - Bistand fra lokalafdelingen

Såfremt der opstår en faglig uoverensstemmelse af individuel karakter på virksomheder, hvor der ikke er valgt tillidsrepræsentanter, kan den medar- bejder, uoverensstemmelsen vedrører, anmode en repræsentant fra den lo- kale afdeling om at bistå sig under den lokale forhandling.

§ 10 - Faglig videreuddannelse

Stk. 1

Organisationerne er enige om i samarbejde at virke for, at virksomhedernes medarbejdere får den fornødne efter- og videreuddannelse for herigennem at styrke branchen.

Virksomhederne og medarbejderne opfordres derfor til at foretage en ud- dannelsesplanlægning på basis af branchens kursusudbud.

Organisationerne er derfor enige om, at medarbejdere under fornøden hen- syntagen til virksomhedens produktionsforhold har ret til at deltage i 2 ugers efter- og videreuddannelse efter eget valg med fuld løn, jfr. dog stk. 2.

Stk. 2

Organisationerne er enige om, at ajourførte grundlæggende skolekundska- ber er en vigtig forudsætning for at vedligeholde og videreudvikle de faglige kvalifikationer i takt med den tekniske udvikling. Derfor er der enighed om, at medarbejderen har ret til deltagelse i uddannelse/efteruddannelse og f.eks. kurser til personlig udvikling efter eget valg, jfr. stk. 1.

Stk. 3

Der kan deltages i kurser, hvortil der ydes VEU-godtgørelse. VEU-refusionen tilfalder virksomheden. Endvidere afholder virksomheden kursusgebyrer og andre udgifter under kurset. Anden kursusdeltagelse er efter retningslinier bestemt af fællesudvalget.

Hvis parterne overtager ansvaret for det nuværende VEU- godtgørelsessystem, vil overenskomstparterne arbejde for, at ansvaret for opkrævning og udbetaling af bidrag i den forbindelse overtages af den mel- lem parterne etablerede uddannelsesfond.

Stk. 4

Der opkræves følgende beløb pr. time pr. beskæftiget medarbejder til hono- rar og uddannelsesaktiviteter:

FIU-fonden: 31 øre. Beløbet opkræves i henhold til aftale mellem SALA og LO, idet der betales 14 øre til Fællesudvalget og 17 øre til fiu-fonden. Pr. 1. januar 2012 ændres beløbet til 36 øre, der fordeles med 19 øre til Fælles- udvalget og 17 øre til FIU-fonden.

Tillidsrepræsentanthonorar og -uddannelse: 20 øre.

Honoraret udbetales hvert kvartal bagud til tillidsrepræsentanten. Beløbet udgør 16.000 kr. pr. år.

Parterne er enige om, at bestyrelsen for den mellem parterne etablerede uddannelsesfond efterfølgende aftaler de nærmere retningslinier for udbeta- lingen.

Ikke forbrugte midler herfra overføres til fællesudvalgets konto.

Stk. 5

Dansk Maskinhandlerforening varetager på vegne af uddannelsesfonden op- krævning af det i § 10 stk. 4 nævnte bidrag hos alle medlemsvirksomheder, der er omfattet af overenskomsten, herunder virksomheder, der er udmeldt af Dansk Maskinhandlerforening, men som på udmeldelsestidspunktet er omfattet af overenskomsten.

§ 11 - Ansættelses- og opsigelsesregler

Stk. 1 - Ansættelsesbevis

a) Senest 1 måned efter ansættelsen skal den ansatte skriftligt oplyses om ansættelsesvilkårene. Det som bilag IX vedhæftede ansættelses- bevis anbefales anvendt af organisationerne.

Hvis der i virksomheden anvendes et andet ansættelsesbevis end det af organisationerne anbefalede, må det ikke indeholde bestemmelser, der er i strid med overenskomsten eller gældende lokalaftaler.

Ved ændring af de på ansættelsesbeviset med fremhævet skrift nævn- te oplysninger, skal der hurtigst muligt og senest 1 måned efter, at ændringen er trådt i kraft, gives den ansatte skriftlig meddelelse her- om.

Såfremt ansættelsesbeviset ikke er udleveret til den ansatte i forbin- delse med udløbet af de anførte tidsfrister, kan spørgsmålet behandles efter regler for behandling af uoverensstemmelser.

Hvis en ansat, der er ansat før den 1. juli 1993, ønsker oplysninger om ansættelsesvilkårene, skal arbejdsgiveren inden 2 måneder efter den ansattes anmodning, efterkomme dette ønske.

Stk. 2 - Opsigelsesvarsler

a) Inden for de første 6 måneder er ingen af parterne forpligtede til at afgive noget varsel i forbindelse med en afbrydelse af ansættelsesfor-

holdet, idet dog sidste arbejdsdag altid skal være en fredag eller ugens sidste arbejdsdag.

b) For medarbejdere, der uden anden afbrydelse end de i stk. 6 nævnte har været beskæftiget på samme virksomhed i de nedenfor anførte tidsrum, gælder følgende opsigelsesvarsler (læretid tæller med):

Opsigelse fra arbejdsgiverens side:

Efter 6 måneders beskæftigelse ………………………………………………….. 2 uger Efter 9 måneders beskæftigelse ………………………………………………….. 3 uger Efter 2 års beskæftigelse ……………………………………………………………… 4 uger Efter 3 års beskæftigelse ……………………………………………………………… 8 uger Efter 6 års beskæftigelse ……………………………………………………………… 10 uger Medarbejdere, der er fyldt 50 år og har mindst 9 års anciennitet

på virksomheden …………………………………………………………………. 3 mdr. Medarbejdere, der er fyldt 50 år og har mindst 12 års ancienni-

tet på virksomheden ……………………………………………………………………. 4 mdr. Opsigelse fra medarbejderens side:

Efter 6 måneders beskæftigelse ………………………………………………….. 1 uge Efter 3 års beskæftigelse ……………………………………………………………… 2 uger Efter 6 års beskæftigelse ……………………………………………………………… 3 uger Efter 12 års beskæftigelse …………………………………………………………… 4 uger

Det er ancienniteten på opsigelsestidspunktet, der er afgørende for de anførte opsigelsesvarsler.

Opsigelse skal altid ske til udløbet af en uge.

c) Ved opsigelsesvarsler regnes altid med løbende dage, medens erstat- ning for manglende varsel (se stk. 6) kun beregnes for mistede ar- bejdsdage.

Opsigelsen skal være meddelt senest dagen før, varslet skal begynde at løbe – dvs. torsdag i en uge til fratræden en fredag.

d) Som afbrydelse af ansættelsesforholdet regnes ikke:

- Sygdom, der uden ugrundet ophold anmeldes til arbejdsgiveren.

- Indkaldelse til militærtjeneste.

- Barselshvile.

- Afbrydelse af arbejdet hidhørende fra maskinstandsning, materiale- mangel eller lign., såfremt medarbejderen genoptager arbejdet, når dette tilbydes denne.

Stk. 3 - Opsigelse under sygdom og ferie

a) Medarbejdere, der i henhold til bestemmelserne i stk. 2 har krav på opsigelsesvarsel, kan ikke opsiges inden for de første 4 måneder af den periode, hvori de er uarbejdsdygtige på grund af dokumenteret sygdom.

Skyldes uarbejdsdygtigheden uforskyldt tilskadekomst ved arbejde for virksomheden, herunder erhvervsbetinget lidelse, der åbenbart skyl- des arbejde for virksomheden, kan medarbejderen ikke opsiges inden for de første 6 måneder af den periode, hvori vedkommende er doku- menteret uarbejdsdygtig på grund af tilskadekomsten.

b) For medarbejdere med opsigelsesvarsel i henhold til stk. 2, kan en op- sigelse ikke fra nogen af siderne finde sted under ferie. Er der forud for afskedigelsen fastlagt samlet ferie af mindst 10 feriedages varighed (2 uger), skal opsigelsesvarslet være af en sådan længde, at der til søgning af nyt arbejde, henholdsvis ny arbejdskraft, bliver i alt 21 da- ge (3 uger) til rådighed uden for ferien. Denne rådighedsperiode kan dog ikke være længere, end den pågældendes opsigelsesvarsel. Søg- nehelligdage kan indgå i varslet, men ikke feriefridage.

Stk. 4 - Bortfald af opsigelsesvarsler

For medarbejdere, der er antaget til at udføre et bestemt bygningsarbejde uden for virksomhedens område, gælder ingen opsigelsesvarsler. Dette meddeles medarbejderen skriftligt ved ansættelsen.

Stk. 5 - Generhvervelse af ancienniteten

Medarbejdere, som afskediges med 14 dages varsel eller mere i henhold til stk. 2, og medarbejdere uden opsigelsesvarsel som afbrydes i arbejdet på grund af arbejdsmangel eller en af de i stk. 6, nævnte grunde, men genop- tager arbejdet, når dette tilbydes dem inden for et tidsrum af 12 måneder, genindtræder i tidligere på virksomheden opnået anciennitet. Ancienniteten akkumuleres. Arbejdere, som er fratrådt virksomheden med det i stk. 2 gældende varsel, kan dog efter varselsperiodens udløb tilbydes genansæt- telse for kortere varighed, end det opnåede opsigelsesvarsel, når der i hvert tilfælde er givet skriftlig meddelelse herom ved arbejdets begyndelse.

Stk. 6 - Erstatning for manglende varsel

a) Såfremt en medarbejder, som ifølge foranstående har krav på opsigel- sesvarsel, afskediges af en af medarbejderen utilregnelig grund uden det gældende varsel, eller såfremt en medarbejder forlader virksom- heden uden at give mindst det varsel, vedkommende har pligt til, skal den overtrædende part til modparten erlægge et beløb svarende til vedkommende medarbejders timeløn for det antal arbejdsdage, over- trædelsen andrager.

b) Såfremt en medarbejder, der har modtaget eller betalt erstatning for manglende varsel ved afskedigelse eller opsigelse, genansættes inden for opsigelsesvarslets løbetid, har den part, der har betalt erstatning, ret til at kræve den del af erstatningen, der modsvarer den resterende del af opsigelsesperioden, tilbagebetalt.

Stk. 7 - Aftale om kortere opsigelsesvarsel

Uanset medarbejderens pligt til at give opsigelsesvarsel bør arbejdsgiveren ikke vægre sig ved at træffe aftale om, at medarbejderen straks kan fra- træde arbejdet, hvis medarbejderen beviser, at der er tilbudt ham en fast plads eller lignende, der nødvendiggør, at opsigelsesvarslet ikke kan over- holdes.

Stk. 8 - Kursus i forbindelse med opsigelse

Medarbejdere, der har været ubrudt ansat i virksomheden i mindst tre år og som afskediges på grund af omstruktureringer, nedskæringer, virksomheds- lukning eller andre på virksomheden beroede forhold, er berettiget til at del- tage i et relevant kursus. Kursets varighed kan højst andrage 2 uger, og udgifterne ved kursusdeltagelse og eventuelt løntab i kursusperioden dæk- kes af arbejdsgiveren i det omfang, udgifterne ikke dækkes af det offentlige eller fra anden side. Såfremt kursusdeltagelsen ikke kan finde sted i opsi- gelsesperioden, er den pågældende på tilsvarende vilkår berettiget til kur- susdeltagelse inden for 56 dage efter fratrædelse, hvis den pågældende fortsat er arbejdssøgende. Disse regler finder dog ikke anvendelse overfor medarbejdere, der ved tidligere fratræden fra samme virksomhed har været omfattet af denne bestemmelse, er berettiget til efterløn eller pension fra arbejdsgiveren eller fra det offentlige.

§ 12 - Fratrædelsesgodtgørelse

Stk. 1

Såfremt en medarbejder, der har været uafbrudt beskæftiget i samme virk- somhed i 3, 6 eller 8 år, uden egen skyld bliver opsagt, skal arbejdsgiveren ved medarbejderens fratræden betale henholdsvis 1, 2 eller 3 gange en særlig fratrædelsesgodtgørelse, der beregnes efter stk. 2.

Stk. 2

Den særlige fratrædelsesgodtgørelse udgør et beløb svarende til forskellen mellem det til enhver tid gældende dagpengebeløb pr. måned og lønnen med fradrag af 15 procent. Lønnen opgøres pr. måned på baggrund af den løn medarbejderen ville have oppebåret under sygdom. Pensionsbidraget indgår ikke i beregningsgrundlaget.

Stk. 3

Stk. 1 finder ikke anvendelse såfremt medarbejderen ved fratrædelsen har opnået anden ansættelse, oppebærer pension, eller af andre årsager ikke oppebærer dagpenge. Endelig udbetales godtgørelsen ikke, hvis medarbej- deren er funktionærlignede ansat eller i forvejen har krav på fratrædelses- godtgørelse, forlænget opsigelsesvarsel eller lignende vilkår, der giver en bedre ret end overenskomstens almindelige opsigelsesregler.

Stk. 4

Medarbejdere, der oppebærer godtgørelse i henhold til pkt. 1, og i forbin- delse med genansættelse indtræder i deres optjente anciennitet, opnår først på ny ret til godtgørelse i henhold til denne bestemmelse, når betingelserne i stk. 1 er opfyldt i relation til den nye ansættelse.

Stk. 5

Såfremt den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid er en anden end 37 timer, f.eks. på deltid, ændres forholdstallet tilsvarende.

Stk. 6

Bestemmelsen finder anvendelse i forbindelse med opsigelser, der finder sted fra 1. maj 2011.

§ 13 - Organisationsforhold og vikarer

Stk. 1 - Organisationsforhold

Virksomheder, som ved deres optagelse i Dansk Maskinhandlerforening har overenskomst med Dansk Metal eller 3F (herunder særoverenskomster, til- trædelsesoverenskomster og lokalaftaler), omfattes - uden særlig opsigelse af den pågældende overenskomst - af nærværende overenskomst fra tids- punktet for indmeldelsen i Dansk Maskinhandlerforening.

Der optages snarest efter virksomhedens optagelse i overenskomsten mel- lem Dansk Maskinhandlerforening og Dansk Metal/3F tilpasningsforhandlin- ger, med det formål at indgå lokale aftaler på en sådan måde, at det tidlige- re overenskomstforhold ikke forrykkes som helhed.

Sådanne lokalaftaler vil tidligst kunne opsiges ved udløb af den tidligere overenskomst.

Stk. 2

Virksomheder, der er medlem af en anden arbejdsgiverorganisation, med hvem Dansk Metal og 3F har overenskomst, kan indmelde sig i Dansk Ma- skinhandlerforening og fortsat opretholde overenskomstforhold i den anden organisation.

Såfremt virksomheden senere måtte udmelde sig af den anden organisati- on, optages der hurtigst muligt tilpasningsforhandlinger, jf. stk. 1 og 2.

Stk. 3 - Vikarer

Vikarer, som indlejes fra en virksomhed, der er medlem af Dansk Arbejdsgi- verforening, og der er omfattet af en overenskomst, er omfattet af den for denne virksomhed gældende overenskomst.

Vikarer, som indlejes fra en virksomheder, der ikke er medlem af Dansk Ar- bejdsgiverforening eller ikke har overenskomst med Dansk Metalarbejder- forbund eller Fagligt Fælles Forbund, vil være omfattet af nærværende overenskomst.

Medlemsvirksomheden udleverer kopi af denne overenskomst til den udle- jende virksomhed.

Parterne er enige om, at der efterfølgende evt. optages drøftelse omkring implementering af vikardirektivet.

§ 14 - Lokalaftaler - Forsøgsordninger

Stk. 1 - Lokalaftaler

a) Der kan på virksomheden indgås lokale aftaler. Disse kan af begge parter opsiges med 2 måneders varsel til den 1. i en måned, medmin- dre der er truffet aftale om længere varsel.

b) I tilfælde af opsigelse skal den opsigende part foranledige lokal for- handling herom. For så vidt der ikke opnås enighed, behandles sagen ved et mæglingsmøde, evt. organisationsmøde.

c) Parterne er ikke løst fra den opsagte aftale, før de i punkt b anførte regler er iagttaget.

Stk. 2 - Forsøgsordninger

Overenskomstparterne er enige om, at der – under forudsætning af lokal enighed – kan gennemføres forsøg, som fraviger overenskomstens be- stemmelser. Forsøgsordninger af denne karakter forudsætter overens- komstparternes godkendelse.

§ 15 - Behandling af uoverensstemmelser

Behandling af uoverensstemmelser behandles i henhold til reglerne i bilag VIII.

§ 16 - Overenskomstens varighed

Denne overenskomst træder i kraft fra den 1. marts 2011 og er bindende for undertegnede organisationer, indtil den af en af parterne i henhold til de til enhver tid gældende regler inden for SALA-området opsiges til ophør den

1. marts, dog tidligst den 1. marts 2013.

Protokollaterne i bilag I – IX samt aftale om løn- og arbejdsforhold for lær- linge anses for en del af overenskomsten.

København, marts 2011

For DM-Arbejdsgiver:

Xxxx Xxxx Xxxxxx

For 3F:

Xxxx Xxxxx Xxxxxxxxxxx

For Dansk Metalarbejderforbund:

Xxxx Xxxxxxxxx Xxxxxx

Bilag I - Overenskomsttilpasning

Parterne er enige om, at fortolkning af overenskomsten sker i overens- stemmelse med voldgiftspraksis i henhold til DI–CO overenskomsten pr. 1. januar 2008, idet efterfølgende fortolkning ikke automatisk er gældende på nærværende område.

Såfremt man fra arbejdstagerside vil gøre en sådan særlig praksis gælden- de, må dokumentation herfor fremsendes til arbejdsgiversiden, idet der ale- ne skal ske efterlevelse i henhold til denne praksis fra tidspunktet for frem- sendelse af dokumentationen.

Bilag II - Implementering af direktiver

Parterne er enige om, at følgende EU-direktiver anses for implementerede i overenskomsten:

• Direktiv om arbejdstid

• Direktiv vedrørende børn og unges arbejde

• Udstationeringsdirektivet

• Direktiv om forældreorlov

• Direktiv om deltidsarbejde og holddriftsarbejde

• Direktiv vedrørende tidsbegrænset ansættelse

• Direktiv vedrørende afskedigelser i større omfang

• Direktiv om ansættelsesbeviser.

Såfremt der er yderligere direktiver af betydning for overenskomstområdet er parterne endvidere enige om at optage drøftelser om implementering heraf.

Bilag III - Funktionærlignende ansættelser

Stk. 1

Organisationerne anbefaler, at de virksomheder, der for visse medarbejdere med mere end 9 måneders anciennitet ønsker at indføre funktionærlignende ansættelsesforhold, fortrinsvis følger de retningslinier, der er anført neden for.

Stk. 2 - Ufravigelighed

Følgende bestemmelser er ufravigelige:

1. Reglerne i Funktionærlovens § 8 om efterløn ved død.

2. 120-dages reglen kan - selv om den er skriftligt aftalt - ikke gøres gæl- dende, hvis den ansattes opsigelsesvarsel er omfattet af overenskom- stens § 11.

Spørgsmålet om indførelse eller afskaffelse af aftaler om funktionærlignende ansættelsesvilkår kan fagretlig behandles, dog kun på forhandlingsmøde.

Stk. 3

Funktionærlignende ansættelsesforhold kan aftales individuelt med medar- bejdere, der udfører særligt betroet/kvalificeret arbejde. Aftaler om ansæt- telse på funktionærlignende vilkår er kun gyldige, såfremt de er udformet skriftligt.

Stk. 4

Organisationerne udarbejder i fællesskab en blanket, der skal bruges ved aftaler om ansættelse på funktionærlignende vilkår. Ansættelsesblanketten kan efter underskrift kræves indsendt til den respektive organisation.

Stk. 5 - Aflønning

a) Lønnen skal give udtryk for den enkelte medarbejders kvalifikationer, ansvar, indsats og dygtighed.

b) En gang om året tages lønnen for den enkelte op til vurdering og eventuel regulering. Reguleringstidspunktet kan være det samme som for funktionærer ansat på virksomheden. Uoverensstemmelse vedrø- rende lønniveau eller lønregulering kan fagretlig behandles efter over- enskomstens regler.

c) Ved ansættelse på funktionærlignende vilkår omregnes timelønnen til månedsløn med det gældende timetal p.t. 160,33. Lønnen udbetales på samme datoer, som er gældende for virksomhedens funktionærer.

Stk. 6 - Anciennitet - opsigelse

a) Anciennitet ved ansættelse på funktionærlignende vilkår regnes fra den 1. i den måned, hvor aftalen træder i kraft.

b) I tilfælde af opsigelse regnes opsigelsesvarslets længde efter reglerne i Funktionærlovens § 2. Parterne er enige om, at opsigelsesvarslets længde ikke kan blive kortere end de i henhold til overenskomstens opnåede ved overgang til funktionærlignende ansættelse.

c) Opsigelse kan finde sted under sygdom. Overenskomstens opsigelses- regler finder ikke anvendelse på aftaler om funktionærlignende ansæt- telser.

d) Det kan i den enkelte kontrakt aftales, at medarbejderen kan opsiges med en måneds varsel til en måneds udgang, når den pågældende in- den for et tidsrum inden for 12 måneder har oppebåret løn under syg- dom i i alt 120 dage. Opsigelsens gyldighed er betinget af, at den sker i umiddelbar tilknytning til udløbet af de 120 sygedage, og mens den pågældende endnu er syg, hvorimod gyldigheden ikke berøres af, at medarbejderen er vendt tilbage til arbejdet, efter opsigelsen er sket.

Stk. 7

Arbejdstiden, herunder eventuel overtid, skiftehold og forskudt tid tillige med betalingen herfor, fastsættes i henhold til overenskomstens bestem- melser. Ved overarbejde i forbindelse med det arbejde, de pågældende normalt udfører, er de ikke omfattet af overenskomstens § 3, stk. 8.

Tillidsrepræsentanten har påtaleret ved misbrug.

Stk. 8 - Ferie

a) Ved ansættelse på funktionærlignende vilkår holdes ferie med løn eller ferie med feriegodtgørelse, jfr. Ferielovens § 14. Nærværende be- stemmelse erstatter overenskomstens § 7, III, stk. 1, stk. 2, stk. 4 og stk. 5.

b) Parterne er enige om, at funktionærlignende ansatte forinden optje- ningsårets afslutning kan meddele arbejdsgiveren, hvorvidt vedkom- mende ønsker at overgå fra ferie med løn til ferie med feriegodtgørel- se i henhold til den til enhver tid gældende ferielovs bestemmelser, samtidig med at vedkommende i forbindelse med afholdelse af søgne- helligdage og feriefridage får udbetalt de i overenskomsten til enhver tid gældende forskudsbeløb.

c) Der gives fuld løn på søgnehelligdage og andre arbejdsfri dage, jfr. overenskomstens § 6. Virksomheden betaler fuld løn under sygdom.

Stk. 9 - Funktionærlovens bestemmelser

Medarbejdere ansat på funktionærlignende vilkår er omfattet af Funktionær- lovens §§ 2, 2a, 2b, 3, 5, 8, 16 og 17a.

Stk. 10

Hvor intet andet er nævnt i nærværende aftale eller i den mellem parterne udarbejdet ansættelsesaftale, er medarbejderen omfattet af reglerne i over- enskomsten.

Stk. 11

Eventuelle uoverensstemmelser vedrørende forståelsen af de individuelle aftaler eller af nærværende retningslinier behandles efter overenskomstens regler for behandling af faglig strid.

Stk. 12 - Ophør af aftale

Ønsker virksomheden at blive frigjort for en aftale om funktionærlignende ansættelse med en enkelt medarbejder, eller ønsker den enkelte medarbej- der at blive frigjort, kan dette ske for det med den pågældende medarbej- ders gældende opsigelsesvarsel.

Efter udløbet af ovennævnte varsler anses medarbejderen alene at være omfattet af overenskomsten.

Stk. 13 - Eksisterende aftaler

Allerede eksisterende aftaler om ansættelse på funktionærlignende vilkår kan ved aftale omskrives efter nærværende retningslinier.

Bilag IV - Traineeordning

Dansk Metal og DM-Arbejdsgiver er enige om at etablere en traineeordning omfattende 15-17 årige.

Formålet med etableringen er, gennem praktisk arbejde i virksomheden, at styrke unges kompetencer og give dem kendskab til samt forudsætninger for senere uddannelse inden for området.

Baggrunden for ordningen er, at Dansk Metal og DM-Arbejdsgiver ønsker at kunne tiltrække den nødvendige kvalificerede arbejdskraft til virksomheder- ne og at bidrage til, at flere unge opnår forudsætninger for at gennemføre en erhvervsuddannelse.

- Traineeaftalen indebærer en ansættelse af maksimalt 6 måneders varig- hed, og der skal udstedes et ansættelsesbevis, jfr. vedlagte bilag. Aftalen kan opsiges af begge parter under ansættelsesforløbet med dags varsel.

- DM-Arbejdsgiver og Dansk Metal er enige om at følge mindstebetalings- satsen i DM-Arbejdsgivers overenskomst § 2, stk. 1 (for unge under 18 år).

- Arbejdstiden aftales frit mellem virksomhed og trainee.

- Aftalen omfatter trainee-ophold på virksomhederne, som er godkendt til lærlinge inden for rammerne af Metalindustriens Uddannelsesudvalg (MI) samt arbejdsområder, der knytter sig til de erhvervsuddannelser, som er udarbejdet i dette regi.

Bilag V - Arbejdsmiljø

Parterne er enige om, at Arbejdsmiljølovens bestemmelser skal overholdes, og at arbejdsmiljøspørgsmål bedst løses af overenskomstparterne, og derfor behandles uenighed om arbejdsmiljø efter de almindelige fagretlige regler.

Klager skal dog, hvor arbejdsmiljøorganisation findes, forinden behandles af virksomhedens arbejdsmiljøorganisation, og såfremt der ikke her findes en løsning, fremsender den klagende part gennem sin organisation begæring om fagretlig behandling. Sådan begæring skal være ledsaget af et referat fra behandlingen i arbejdsmiljøorganisationen, ligesom tillidsrepræsentan- ten/erne for det pågældende område orienteres om den fremsendte begæ- ring.

Forud for en eventuel fagretlig behandling bidrager organisationernes fælles arbejdsmiljøudvalg ”Arbejdsmiljøudvalget for Maskinhandlere” til at løse ar- bejdsmiljøspørgsmålene. Der udarbejdes referat fra Arbejdsmiljøudvalgets behandling.

Et godt arbejdsmiljø gavner medarbejderne. Det bidrager også til større produktivitet og til, at kræfterne på virksomhederne bliver brugt effektivt. Virksomheder med styr på arbejdsmiljøet mindsker spild, og kvaliteten øges, når medarbejderne kan udføre deres arbejde farefrit.

DM-Arbejdsgiver, Dansk Metal og 3 F har indgået denne aftale for at under- støtte virksomhedernes egen forebyggende arbejdsmiljøindsats og udbrede kendskabet til fordelene ved et godt arbejdsmiljø.

Organisationerne vil i fællesskab arbejde for at skabe et sikkert, sundt og udviklende arbejdsmiljø på de virksomheder, som er omfattet af organisati- onernes overenskomst. Målet er, at virksomhedernes ledelse og ansatte samarbejder om en systematisk forebyggende arbejdsmiljøindsats, som bå- de hindrer arbejdsskader, og som inddrager et godt arbejdsmiljø i virksom- hedernes planlægning, tilrettelæggelse og udførelse af arbejdet.

Organisationerne vil:

- Gennem årlige informationsmøder udbrede kendskabet til redskaber i ar- bejdsmiljøindsatsen, som virksomhederne kan anvende til at styrke fore- byggelsen.

- Fremme samarbejdet om arbejdsmiljøet mellem ledelse og ansatte, her- under bistå virksomhederne i forbindelse med eventuelle uenigheder på den enkelte virksomhed.

- Udbrede information om relevante arbejdsmiljøspørgsmål, herunder Ar- bejdsmiljølovens regler, organisering af arbejdsmiljøarbejdet, anvendelse af rådgivning fra BST, udarbejdelse af arbejdspladsvurderinger, erhver- velse af arbejdsmiljøcertifikat mm.

- Tilbyde virksomhedernes ledelse og repræsentanter for de ansatte ud- dannelse i virksomhedsnære arbejdsmiljøspørgsmål, som supplerer den lovpligtige arbejdsmiljøuddannelse.

- Udbrede kendskabet til betydningen af et sikkert, sundt og udviklende arbejdsmiljø blandt lærlinge, herunder gennem samarbejde med uddan- nelsesstederne og virksomheder med lærlinge.

Arbejdsmiljøudvalget for Maskinhandlere:

Organisationerne nedsætter ”Arbejdsmiljøudvalget for Maskinhandlere”, som har til opgave at sikre gennemførelsen af denne aftale.

Udvalget består af repræsentanter fra:

• DM-Arbejdsgiver, der udpeger 2 repræsentanter

• Dansk Metal og 3 F, der hver udpeger 1 repræsentant.

De enkelte organisationer kan udpege én suppleant for hver af deres repræ- sentanter i udvalget, som kan deltage i udvalgets møder i tilfælde af forfald i organisationen.

Jern- og Metalbranchens BST deltager som observatør i udvalget ved direk- tøren for BST.

Arbejdsmiljøudvalget foretager hvert år en vurdering af resultaterne af de- res indsatser med henblik på at forbedre den fælles indsats for det kom- mende år. Arbejdsmiljøudvalget udarbejder en årlig kort og præcis redegø- relse for sine aktiviteter til brug for organisationerne.

Økonomi:

Udgifterne til de gennemførte aktiviteter finansieres af organisationerne i fællesskab. Der anvendes så vidt muligt desuden eksterne midler, eksem- pelvis via de offentlige bidrag til parternes arbejdsmiljøindsats, herunder branchearbejdsmiljørådene.

Organisationerne afholder selv udgifterne til udvalgsmedlemmernes og sup- pleanterne deltagelse i udvalgets møder.

Bilag VI - Værnefodtøj

Aftale om fordeling af udgifterne til anskaffelse, vedligeholdelse og renhol- delse af værnefodtøj:

Stk. 1. Virksomheden yder tilskud til køb af egnet godkendt værnefodtøj til de ansatte:

a. Hvor arbejdsforholdene pga. særlig risiko for fodskader, der kan undgås ved at bruge værnefodtøj, kræver det.

b. Hvor virksomhedens sikkerhedsorganisation anbefaler det, eller

c. Hvor den enkelte ansatte ønsker det.

Det normale tilskud svarer til prisen for almindelige værnetræsko i henhold til listens punkt I.

Hvor særlige arbejdsforhold nødvendiggør anvendelse af værnesko, fast- sættes tilskuddet til prisen for almindelige værnesko i henhold til listens punkt II.

Hvor særlige arbejdsforhold nødvendiggør anvendelse af værnefodtøj med ankelstøtte, fastsættes tilskuddet til prisen for værnestøvler i henhold til li- stens punkt III.

Hvor lægelig anvisning nødvendiggør brug af ortopædisk værnefodtøj, ydes tilskud i henhold til listen.

Ejendomsretten til værnefodtøj, hvortil virksomheden yder tilskud i henhold til foranstående bestemmelser, tilfalder den ansatte.

Stk. 2. Hvor særlige arbejdsforhold nødvendiggør anvendelse af andre ty- per værnefodtøj end nævnt i stk. 1, betales udgiften af virksomheden, og fodtøjet forbliver dennes ejendom.

Stk. 3. Ansatte, der modtager tilskud i henhold til stk. 1, er pligtig til at an- vende værnefodtøj under arbejdet, medmindre der lokalt er truffet anden aftale.

Stk. 4. Det påhviler den ansatte for egen regning at sørge for renholdelse og normal vedligeholdelse (eksklusiv egentlige reparationer) af det værne- fodtøj, den ansatte anvender under udførelse af arbejde i virksomheden.

Stk. 5. Værnefodtøj, hvortil virksomheden yder tilskud, indkøbes efter afta- le med virksomheden.

Fornyelse af nedslidt eller ødelagt værnefodtøj, der ikke længere opfylder sit formål, skal aftales med virksomheden.

Listepris pr. 1. marts 2011:

I kr. 375,00

II kr. 600,00

III kr. 695,00

Listen revideres en gang årligt i henhold til prisudviklingen for værnefodtøj.

Stk. 6. Uoverensstemmelser om ovenstående behandles i henhold til over- enskomstens § 15 om regler for behandling af uoverensstemmelser.

Stk. 7. Denne aftale betragtes som et tillæg til overenskomsten imellem DM-Arbejdsgiver, Dansk Metalarbejderforbund og 3 F og løber sammen med denne.

Der sker ikke med nærværende ændringer i bestående lokale aftaler.

Bilag VII – Socialt Kapitel

Ud fra ønsket om at udsatte grupper bevarer – og får – plads på arbejds- markedet er parterne enige om, at der for medarbejdere med varig eller midlertidig nedsat arbejdsevne aftales muligheder for lokale initiativer, der sikrer arbejdsvilkår med udgangspunkt i overenskomstens gældende be- stemmelser.

Aftaler og sikring af vilkår som eksempelvis en personalepolitik på området sker på den enkelte arbejdsplads i samarbejde mellem ledelse og tillidsre- præsentant. Hvor der ikke er valgt tillidsrepræsentant vil den lokale afdeling skulle indgå en sådan aftale med virksomheden.

Bilag VIII - Arbejdsfordeling

Der er enighed om, at arbejdsfordeling i konkrete situationer kan være vel- egnet til imødegåelse af afskedigelser som følge af midlertidig produktions- nedgang. De ansatte bevarer tilknytningen til virksomheden og føler sig ikke sat udenfor som dem, der er fuldt ledige, og virksomhederne opnår en nød- vendig reduktion af lønudgifterne og får samtidig mulighed for at bevare til- knytningen til en velkvalificeret medarbejderstab, således at produktionen

normalt uden forsinkelse og ekstraomkostninger til oplæring igen hurtigt kan forøges.

Organisationerne finder, at indførelse af arbejdsfordeling ikke må medføre indskrænkninger i arbejdskraftens geografiske og faglige mobilitet og der- ved hindre fremtidig strukturtilpasning.

Arbejdsfordeling er en hjælp til selvhjælp for de ansatte og virksomhederne i en aktuel beskæftigelsessituation og bør derfor kun iværksættes af drifts- mæssige årsager som f.eks. ordrenedgang. Det skal fremhæves, at indfø- relse af arbejdsfordeling med oppebærelse af dagpenge betyder, at den an- satte, uanset gældende opsigelsesvarsler, har pligt til at påtage sig andet af Arbejdsformidlingen anvist arbejde, således at andre virksomheder fortsat kan få anvist den nødvendige kvalificerede arbejdskraft.

Organisationerne er derfor enige om nedenstående retningslinjer for indfø- relse af arbejdsfordeling.

Stk. 1

Arbejdsfordeling skal være begrundet i driftsmæssige årsager af forventelig kortvarig karakter.

Stk. 2

Arbejdsfordeling aftales ved lokale forhandlinger. Kan enighed ikke opnås, kan arbejdsgiveren varsle en sådan med 3 ugers varsel. Inden for dette tidsrum har medarbejderne påtaleret i henhold til regler for afgørelse af tvi- stigheder. For så vidt en uoverensstemmelse om en arbejdsfordeling indan- kes til fagretlig behandling, kan arbejdsfordelingen ikke træde ikraft, før mæglingsmøde har været afholdt. Et begæret mæglingsmøde skal i alle til- fælde være afholdt inden 14 dage. Hvis en af organisationerne ikke over- holder denne tidsfrist, er arbejdsgiveren berettiget til at igangsætte den på- gældende arbejdsfordeling. Det samme er tilfældet, såfremt enighed om sa- gen ikke opnås på mæglingsmødet.

Spørgsmålet om, hvorvidt arbejdsfordelingsordningen er tilstrækkelig be- grundet i virksomhedens tarv, kan herefter videreføres på normal måde i henhold til regler for afgørelse af tvistigheder.

Stk. 3

Aftale om arbejdsfordeling skal træffes på en sådan måde, at den enkelte medarbejder inden for 12 på hinanden følgende måneder ikke kan deltage i arbejdsfordelinger i mere end sammenlagt 13 uger. Såfremt de maksimale 13 uger opdeles i flere perioder, kan ingen periode være under 4 uger i de tilfælde, hvor der foretages 1 uges lukning /1 uges arbejde, hvorimod forde- ling med 2 eller 3 dages ledighed pr. uge kan etableres for minimum 3 uger. Etableres fordeling i henhold til ovennævnte og afbrydes inden udløbet af nævnte perioder på henholdsvis 4 og 3 uger, betragtes disse som forbrugt.

Såfremt arbejdsfordelingen aftales for sammenhængende 13 uger med en uges ledighed/en uges fri, kan den for den enkelte bestå af 7 ugers ledighed og 6 ugers arbejde eller omvendt.

Stk. 4

Arbejdsfordeling kan ligeledes etableres ved weekendarbejde. Særligt i for- hold til weekendarbejde er der mellem parterne enighed om, at på virksom- heder, i afdelinger eller produktionsområder, hvor der er etableret week- endhold, indgår weekendholdet på lige fod med de øvrige i fordelingen.

Der kan ved arbejdsfordelinger, hvor weekendhold skal indgå, alene etable- res fordelinger med 1 uges ledighed/1 uges arbejde, idet en weekends ar- bejde svarer til en uges arbejde. Samtidig er der mellem parterne enighed om, at weekendhold, der er beskæftiget i et andet produktionsområde/en anden afdeling end det produktionsområde/den afdeling, hvor der er etable- ret arbejdsfordeling, kan holdes uden for arbejdsfordelingen.

Stk. 5

Kollektiv ferielukning tælles ikke med i arbejdsfordelingsperioden. Kollektiv ferielukning medfører ikke en afbrydelse af arbejdsfordelingen og medfører derfor ikke betaling af G-dage.

En medarbejder tages ud af fordelingen, når denne skal deltage i kursus planlagt forud for en arbejdsfordeling. Ved deltagelse i kurser planlagt under arbejdsfordelingen kan en medarbejder tilsvarende tages ud af fordelingen. En medarbejder indgår i arbejdsfordeling efter endt orlov på lige fod med de øvrige, i det omfang pågældendes jobfunktion er omfattet af arbejdsforde- lingen.

Medarbejdere, der kommer til skade på virksomheden før eller under en etableret arbejdsfordeling, aflønnes efter § 5, stk. 3.

Stk. 6

Beskyttede medarbejdere deltager i lokalt aftalte arbejdsfordelinger. De be- skyttede medarbejdere er under deltagelse i arbejdsfordelingsordninger fortsat omfattet af § 9. Parterne er tillige enige om, at beskyttede medar- bejderes deltagelse i arbejdsfordelingsordning ikke ændrer i bestående praksis vedrørende fritstilling og suspension af beskyttede medarbejdere.

Stk. 7

Ledighed skal tilstræbes samlet i større sammenhængende perioder. Der kan ikke etableres arbejdsfordeling, hvor den daglige arbejdstid nedsættes, eller hvor ledigheden omfatter mindre end 2 dage pr. uge.

Stk. 8

Arbejdsfordelinger skal indberettes til Dansk Maskinhandlerforening og de respektive forbund, senest 1 uge inden ordningen iværksættes. Samtidig hermed orienteres Arbejdsformidlingen skriftligt om arbejdsfordelinger, der påtænkes iværksat, herunder hvilke personer der omfattes heraf.

Stk. 9

Da formålet med arbejdsfordeling blandt andet er at undgå afskedigelser, som ellers ville være nødvendige, kan afskedigelser under en løbende ar- bejdsfordeling kun ske af årsager, der er begrundet i den pågældendes eg- ne forhold. Viser det sig herudover under løbende arbejdsfordeling nødven- digt at foretage afskedigelser, skal arbejdsfordelingen forinden tages op til en ny lokal drøftelse. Kan enighed ikke her opnås, kan sagen gøres til gen- stand for nærmere drøftelse under organisationernes medvirken.

Afskedigede medarbejdere kan ikke indgå i arbejdsfordeling, medmindre de holdes skadesfrie i opsigelsesperioden. Parterne anbefaler, at det sker ved enten at flytte de afskedigede medarbejdere til afdelinger eller produktions- områder, hvor der ikke er etableret fordeling, eller ved at de indgår i ar- bejdsfordelingen, således at de i fordelingsperioderne er fritstillet med løn. Arbejdsfordeling kan tidligst indføres 4 uger efter afslutningen af en tidligere gennemført fordeling i den pågældende afdeling/arbejdsområde.

Bilag IX - Seniorordning

Parterne er enige om, at en virksomhed har pligt til at efterkomme et ønske fra en medarbejder på 58 år eller derover om afholdelse af en seniorsamta- le.

Formålet med en sådan samtale er at aftale evt. ændringer i arbejdsforhol- dene, som måtte være nødvendige for, at medarbejderen kan fastholdes på arbejdspladsen.

Bilag X - Afgørelse af tvistigheder

1. Lokale forhandlinger

Uoverensstemmelser af faglig karakter kan søges løst ved forhandling mel- lem parterne på virksomheden evt. med inddragelse af den lokale afdeling.

2. Mæglingsmøde

Kan der ikke opnås enighed ved den lokale forhandling, kan de respektive organisationer begære mægling i sagen.

Mæglingsbegæringen skal være skriftlig og indeholde en kort beskrivelse af uoverensstemmelsen, således at temaet på mæglingsmødet klart fremgår af begæringen.

Alle sager, hvor der ønskes mæglingsmøde, sendes gennem forbundet.

Sager der vedrører direkte fortolkning af overenskomsten - ellers sager af principiel karakter - forhandles af forbundet.

Arbejdsgiverforeningen ønsker at bibeholde muligheden for at fastholde, at det er forbundet, der har mæglingsmødet i konkrete sager, selvom sagen rejses af en lokal afdeling.

For så vidt mæglingsmøde er begæret i medfør af bestemmelserne i over- enskomstens § 15, stk. 1 vedrørende opsigelse af lokale aftaler, kutymer eller reglementer, skal begæringen om mæglingsmødets afholdelse være den modstående organisation i hænde inden for de i § 15, stk. 1 angivne opsigelsesfrister - det vil sige senest den sidste hverdag i måneden.

Mæglingsmøde skal så vidt muligt holdes på den virksomhed, hvor uover- ensstemmelsen er opstået.

Mæglingsmødet skal afholdes hurtigst muligt og senest 15 arbejdsdage efter mæglingsbegæringens modtagelse i den modstående organisation.

Tidsfristen kan fraviges efter aftale mellem organisationerne. i.

Ved afskedigelsessager, hvor den lokale afdeling har haft mæglingsmøde,

gælder fristen jfr. Hovedaftalen mellem SALA/LO først efter et organisati- onsmøde ved videreførelse i Afskedigelsesnævnet.

Ved mæglingsmødet genoptages forhandlingerne med bistand af organisati- onernes mæglingsrepræsentanter, der herefter ved direkte indbyrdes for- handlinger søger at tilvejebringe en løsning af uoverensstemmelsen. Orga- nisationerne kan aftale, at mæglingsmødet aftales med en mæglingsrepræ- sentant fra den lokale afdeling.

Der udarbejdes referat af forhandlingsresultatet, som underskrives med bindende virkning af parterne.

3. Organisationsmøde

Er der ikke opnået enighed ved mæglingsmødet, kan de respektive organi- sationer begære sagen videreført ved et organisationsmøde.

Skriftlig begæring herom skal meddeles den modstående organisation se- nest 10 arbejdsdage efter mæglingsmødets afholdelse.

Organisationsmøderne afholdes hurtigst muligt og senest 15 arbejdsdage efter begæringens modtagelse i den modstående organisation.

Tidsfristen kan fraviges efter aftale mellem organisationerne. d.

På organisationsmødet deltager repræsentanter fra organisationerne.

De i sagen direkte implicerede parter har pligt til at deltage i organisations- mødet, medmindre ganske særlige omstændigheder foreligger.

Plenarmøde kan afholdes, såfremt en af parterne anmoder herom. Der ud- arbejdes referat af forhandlingsresultatet, som underskrives med bindende virkning af parterne.

4. Faglig voldgift

Opnås der ikke ved mæglingsmødet/organisationsmødet en løsning af uoverensstemmelsen, og sagen angår forståelsen af en mellem parterne indgået overenskomst eller aftale, kan en af organisationerne begære sagen afgjort ved en faglig voldgift.

Den organisation, der ønsker sagen videreført, skal senest 10 arbejdsdage efter organisationsmødets afholdelse skriftligt begære afholdelse af faglig voldgift.

Denne tidsfrist kan fraviges efter aftale.

Klager fremsender til modparten og retsformanden et klageskrift, bilagt kopi af de akter, der ønskes fremlagt. Klageskriftet anses for at være rettidigt modtaget, såfremt det er den modstående organisation i hænde senest kl.

16.00, 20 arbejdsdage før retsmødet.

Svarskrift fremsendes af den modstående organisation til den klagende or- ganisation og retsformanden, bilagt kopi af de akter, der ønskes fremlagt. Svarskriftet anses for rettidigt modtaget, såfremt det er den klagende orga- nisation i hænde senest kl. 16.00, 10 arbejdsdage før retsmødet.

Replik fremsendes til den indklagede organisation og retsformanden og an- ses for at være rettidigt modtaget, såfremt den er den modstående organi- sation i hænde senest kl. 16.00, 5 arbejdsdage før retsmødet. Duplik frem- sendes og anses for at være rettidigt modtaget, såfremt den er den mod- stående organisation og retsformanden i hænde senest kl. 16.00, 2 ar- bejdsdage før retsmødet.

Er klageskrift ikke modtaget rettidigt, betragtes sagen som afsluttet og kan ikke rejses igen.

Dog kan sagen genoptages, såfremt klagerne senest kl. 16.00, 3 arbejdsda- ge efter fristens udløb, til den modstående organisation fremsender klage- skrift og tillige tilkendegiver at være villig til at betale den i overenskomsten fastsatte bod. Bodsbeløbet er kr. 100.000.

Fristen for aflevering af svarskrift er herefter senest kl. 16.00, 6 arbejdsda- ge før retsmødet.

Supplerende processkrifter kan udveksles og skal i så fald være den mod- stående organisation i hænde senest kl. 16.00, 2 arbejdsdage før retsmø- det.

Er svarskriftet ikke modtaget rettidigt, afgøres sagen på grundlag af de op- lysninger, der fremgår af klageskriftet og referaterne fra den fagretlige be- handling.

Såfremt der på retsmødet fremkommer materiale, som en af parterne – trods protest – ønsker at fremlægge, afgør retsformanden, hvorvidt materi- alet skal indgå i vurderingen af sagen.

5. Principielle uoverensstemmelser

Uoverensstemmelser af principiel karakter mellem organisationerne vedrø- rende forståelse af overenskomsten og dermed ligestillede aftaler kan direk- te forhandles.

Mødet kan begæres af en af overenskomstparterne, og det skal aftales se- nest 1 måned efter begæringen. Begæring om et sådant møde suspenderer frister for sagens videreførelse.

Bilag XI - Ansættelsesaftaler

Ansættelsesaftale for Værkstedspersonale

i henhold til overenskomst mellem DM arbejdsgiverforening og Dansk Metal/3F (undtaget værkførere, funktionærlign.ansættelse og lærlinge)

Undertegnede arbejdsgiver:

ansætter herved

Navn Adresse Postnr./by Cvr. nr.

Medarbejders navn Xxx.xx.

Adresse Postnr. by Kommune

Telefonnummer

Stillingsbetegnelse:

Tiltrædelsesdato:

Tidsbegrænset eller opgavebestemt ansættelsesforhold:

Hvis ansættelsesforholdet er tidsbegrænset angives ophørsdatoen:

Hvis ansættelsesforholdet er begrænset til udførelse af følgende opgaver:

Fast arbejdssted eller hovedarbejdssted (virksomhedens adresse):

Skiftende arbejdssteder (sæt X)

Arbejdstid:

Den normale gennemsnitlige ugentlige arbejdstid er i henhold til overenskomsten mellem DM Arbejdsgivere og Dansk Metal/3F samt eventuelle lokalaftaler:

37 timer pr. uge.

Der er tale om deltidsansættelse på timer pr. uge.

Arbejdstiden er hverdage fra kl. til _

eller

Arbejdstiden fastlægges efter en arbejdstidsplan som udleveres til medarbejderen, el- ler som medarbejderen gøres bekendt med på anden måde.

Overarbejde kan forekomme.

Løn:

Timeløn på ansættelsestidspunktet udgør: Kr.

Endvidere betales arbejdsmarkedspension i henhold til overenskomsten.

Ligeledes betales overarbejdsbetaling, søgne og helligdagsbetaling, forskudttidstillæg, betaling for ude og rejsearbejde og genetillæg efter gældende overenskomst. På virksom- heden kan forekomme akkordarbejde, bonusordninger eller andre produktionsfremmende lønsystemer, hvor lønnen fastsættes efter reglerne i overenskomsten eller lokalaftaler.

Lønnen udbetales bagud: Sæt kryds Hver 14. dag

Andet

Lønperioden er:

Lønmodtageren skal anmelde sygdom til:

Eventuelle supplerende oplysninger:

Øvrige gældende regler:

For ansættelsesforholdet i øvrigt gælder den mellem DM-Arbejdsgiver og Dansk Metal/3F indgåede overenskomst, hvori der bl.a. er fastsat regler om opsigelsesvarsler, arbejds- markedspension og ferie. Endvidere gælder eventuelle indgåede lokalaftaler på virksom- heden.

I øvrigt henvises til eventuelle personaleregulativer fastlagt på virksomheden. Disse regu- lativer er samtidig udleveret til medarbejderen eller gjort medarbejderen bekendt på an- den måde.

Ansættelsesaftale udfærdiget den:

Virksomhedens underskrift:

Medarbejderens underskrift:

Ansættelsesaftale for Funktionærlignende ansættelse

i henhold til overenskomst mellem DM arbejdsgiverforening og Dansk Metal/3f

Undertegnede arbejdsgiver:

Navn Adresse Postnr. og by Cvr. nr.

Medarbejders navn Xxx.xx.

Adresse Postnr. by Kommune

Telefonnummer

har indgået følgende aftale om ansættelse på funktionærlignende vilkår, idet bemærkes, at nærværende aftale er et tillæg til den til enhver tid gældende overenskomst mellem DM-Arbejdsgiver, Dansk Metal og 3F. Hvor intet andet er aftalt gælder overenskomsten mellem DM-Arbejdsgiver og Dansk Metal/3F.

Ansættelsen sker i henhold til aftale vedr. vilkår for funktionærlignende ansættelser af april 1993 mellem DM-Arbejdsgiver, Dansk Metal og 3F.

Ansatte på funktionærlignende vilkår er omfattet af funktionærlovens §§ 2, 2a, 2b, 3, 5, 8, 16 og 17a.

Stillingsbetegnelse:

Arbejdsområde/funktion: _ _

Ikrafttrædelsesdato:

Ansættelsen på funktionærlignende vilkår har virkning fra: _

Fast arbejdssted eller hovedarbejdssted (virksomhedens adresse):

Skiftende arbejdssteder (sæt X)

Arbejdstid:

Den normale gennemsnitlige ugentlige arbejdstid er i henhold til overenskomsten mellem DM-Arbejdsgiver og Dansk Metal/3F:

37 timer pr. uge.

Der er tale om deltidsansættelse på timer pr. uge.

Arbejdstiden er hverdage fra kl. til _

eller

Arbejdstiden fastlægges efter en arbejdstidsplan som udleveres til medarbejderen, el- ler som medarbejderen gøres bekendt med på anden måde.

Overarbejde kan forekomme.

Løn:

Personlig månedsløn/timeløn på ansættelsestidspunktet: Kr. Endvidere betales arbejdsmarkedspension i henhold til overenskomstens regler. Ligeledes betales overarbejdsbetaling i henhold til overenskomsten.

Lønnen udbetales bagud den sidste hverdag i måneden.

Sh-dage:

Der ydes fuld løn på søgne- helligdage og andre arbejdsfrie dage.

Eventuelle supplerende oplysninger:

Anciennitet /Opsigelse:

Anciennitet ved ansættelse på funktionærlignende vilkår regnes fra den 1. i den måned, hvor aftalen træder i kraft.

I tilfældet af opsigelse af ansættelsesforholdet henvises til funktionærlovens regler. Opsi- gelsesvarslets længde kan ikke blive kortere end de i henhold til overenskomsten opnåede ved overgang til funktionærlignende ansættelse.

Sygdom:

Der ydes fuld løn under sygdom.

120 dages reglen:

Det er aftalt, at medarbejderen kan opsiges med 1 måneds varsel til fratræden ved en måneds udgang, når medarbejderen inden for et tidsrum af 12 på hinanden følgende må- neder har oppebåret løn under sygdom i i alt 120 dage. Opsigelsens gyldighed er betinget af, at den sker i umiddelbar tilknytning til udløbet af de 120 sygedage, og mens medar- bejderen endnu er syg, hvorimod gyldigheden ikke berøres af, at medarbejderen er vendt tilbage til arbejdet, efter at opsigelsen er sket.

Lønmodtageren skal anmelde sygdom til:

Ferie:

Ferie optjenes og afholdes i henhold til ferielovens regler.

Øvrige gældende regler:

For ansættelsesforholdet i øvrigt gælder den mellem DM-Arbejdsgiver og Dansk Metal/3F indgåede overenskomst, hvori der bl.a. er fastsat regler om opsigelsesvarsler, arbejds- markedspension og ferie. Endvidere gælder Funktionærloven samt eventuelle lokalaftaler på virksomheden.

I øvrigt henvises til eventuelle personaleregulativer fastlagt på virksomheden. Disse regu- lativer er samtidig udleveret til medarbejderen eller gjort medarbejderen bekendt på an- den måde.

Ophør af aftale

Nærværende aftale kan opsiges af begge parter med det i funktionærlovens § 2 gældende opsigelsesvarsel. Efter udløbet af ovennævnte varsel anses medarbejderen alene for at være omfattet af overenskomsten.

Ansættelsesaftale udfærdiget den:

Virksomhedens underskrift:

Medarbejderens underskrift:

Løn- og arbejdsforhold for lærlinge

aftalt mellem DM-Arbejdsgiver og

Dansk Metalarbejderforbund

Marts 2011

Indholdsfortegnelse

§ 1 - Område 59

§ 2 - Lokalt samarbejde 59

§ 3 - Den normale arbejdstid 60

§ 4 - Overarbejde 60

§ 5 – Søgnehelligdage, overenskomstmæssige fridage og feriefridage 61

§ 7 - Ude- og rejsearbejde 62

§ 8 - Mindstelønninger/lønforhold 62

§ 9 - Akkord og andre produktivitetsfremmende lønsystemer 64

§ 10 - Løn under sygdom, barsel, barns sygdom mv. 65

§ 11 - Session 65

§ 12 - Kursus. 66

§ 13 - Pension 66

§ 14 - Ferie 66

§ 15 - Mødepligt under skoleophold 67

§ 16 - Kørekort 68

§ 17 - Arbejderorganisationernes påtaleret 69

§ 18 - Aftalens varighed 69

Bilag 1 - Løn m.v. til praktikanter 70

Bilag 2 - Regler for opnåelse af faglig anerkendelse uden at have .. gennemgået en faglig ungdomsuddannelse inden for

jern- og metalområdet 71

Bilag 3 - Befordringsgodtgørelse for lærlinge 72

Bilag 4 - Forsikringsordning for lærlinge 74

§ 1 - Område

Stk. 1

De i nærværende aftale fastsatte regler gælder for lærlinge og voksne lær- linge, som ansættes i henhold til Lov om Erhvervsuddannelser.

Stk. 2

Bestemmelserne omfatter desuden øvrige lærlinge, der uddannes af voksne, omfattet af overenskomsten mellem DM-Arbejdsgiver og Dansk Metalarbej- derforbund.

Stk. 3 - Erhvervsgrunduddannelsen

Bortset fra §§ 2, 16 og 17 gælder for elever under praktikdelen af Er- hvervsgrunduddannelsen (EGU).

Stk. 4

For alle forhold, som ikke er nævnt i nærværende lærlingebestemmelser, gælder overenskomsten mellem DM-Arbejdsgiver og Dansk Metalarbejder- forbund.

§ 2 - Lokalt samarbejde

Stk. 1

Spørgsmål vedrørende uddannelse af lærlinge på den enkelte virksomhed kan i henhold til hovedorganisationernes samarbejdsaftale behandles i sam- arbejdsudvalget, hvor et sådant findes. Kan en afgørelse af eventuelle uoverensstemmelser mellem parterne ikke herved tilvejebringes, skal sagen behandles i henhold til bestemmelserne i Lov om Erhvervsuddannelser.

Stk. 2

På virksomheder med mindst 4 lærlinge inden for de i § 1 nævnte fag skal der gives disse adgang til at vælge en talsmand. Denne vælges blandt de lærlinge, der har været under uddannelse mindst 9 måneder i virksomhe- den, idet skoleophold modregnes.

Stk. 3

Talsmanden kan som repræsentant for de kolleger, vedkommende er valgt iblandt, over for virksomheden forelægge forslag, henstillinger og klager angående uddannelse samt løn- og arbejdsforhold.

Talsmanden er forpligtet til sammen med virksomhedsledelsen at arbejde for en løsning af opståede problemer. Virksomheden eller talsmanden kan efter ønske inddrage de voksne medarbejderes tillidsrepræsentant.

Stk. 4

I tilfælde, hvor der i et af samarbejdsudvalget nedsat underudvalg behand- les spørgsmål vedrørende den interne uddannelse af lærlinge, skal underud- valget suppleres med en talsmand for disse.

§ 3 - Den normale arbejdstid

Lærlingens normale arbejdstid skal være sammenfaldende med den for virksomhedens medarbejdere fastsatte.

§ 4 - Overarbejde

Stk. 1

Arbejdstiden for lærlinge under 18 år må normalt ikke overstige den sæd- vanlige arbejdstid for voksne. Lærlinge under 18 år må ikke beskæftiges mere end i alt 10 timer pr. dag.

Stk. 2

For arbejde, der udføres uden for den i den enkelte uge fastlagte normale daglige arbejdstid, betales som til voksne medarbejdere, jfr. § 3 i DM- Arbejdsgivers overenskomst.

§ 5 – Søgnehelligdage, overenskomstmæssige fridage og feriefridage

Stk. 1 – SH-dage og overenskomstmæssige fridage

Udover de til enhver tid gennem lovgivning fastsatte helligdage er 1. maj, 5. juni, 24. december og 31. december fridage.

Stk. 2 - Feriefridage

Medarbejderen har ret til 5 feriefridage i hvert år fra 1. januar til 31. de- cember.

Feriefridagene placeres efter samme regler som placering af restferie, jfr. overenskomsten og Ferieloven.

Stk. 3 - Betaling

a) Lærlingen honoreres svarende til normal løn på de i stk. 1 – 2 anførte dage.

b) Såfremt der arbejdes på de i stk. 1 anførte dage, betales følgende til- læg:

	1. marts	1. marts
	2011	2012
Timer mellem kl. 06.00	kr. 57,80	kr. 58,95
og kl. 18.00
Timer mellem kl. 18.00	kr. 108,20	kr. 110,35
og kl. 06.00
Den 5. juni (Grundlovs-	kr. 108,20	kr. 110,35
dag)

c) Der ydes ikke betaling for søgnehelligdage, som falder på dage, hvor der normalt ikke arbejdes på virksomheden, og som derfor ikke giver anledning til afkortning af den normale løn i den pågældende uge.

d) Retten til den i stk. 1 fastsatte betaling for søgnehelligdage bortfalder, såfremt lærlingen uden lovlig grund undlader at møde sidste arbejds- dag før og/eller første arbejdsdag efter helligdagen(e) og eventuelt til- stødende ferie- og/eller lukkedage. Dokumenteret sygdom og fravær, som skyldes en af lærlingen utilregnelig grund, samt et af virksomhe- den godkendt forfald betragtes ikke som arbejdsforsømmelse, såfremt lærlingen den første arbejdsdag efter forsømmelsen henvender sig til virksomheden og opnår en sådan godkendelse.

e) Dersom virksomheden ikke kan godkende den af lærlingen angivne grund til forsømmelsen, giver den straks lærlingen meddelelse herom. Såfremt lærlingen ikke finder afgørelsen rimelig, har vedkommende adgang til at søge sagkyndig bistand til nærmere prøvelse af afslagets holdbarhed.

§ 7 - Ude- og rejsearbejde

Betaling for ude- og rejsearbejde sker jfr. § 4 i DM-Arbejdsgivers overens- komst.

Hvor en lærling udfører ude- eller rejsearbejde, skal de udgifter, dette måt- te medføre for lærlingen, afholdes af virksomheden. Nødvendigt forskud til afholdelse af disse udgifter skal udbetales forud for ude- eller rejsearbejdets påbegyndelse, og lærlingen skal foretage afregning umiddelbart efter hjem- komsten til virksomheden.

§ 8 - Mindstelønninger/lønforhold

Stk. 1

Mindstebetaling for lærlinge såvel under som over 18 år udgør:

Satstrin	1. marts 2011	1. marts 2012
1. år	61,15 kr.	62,70 kr.
2. år	68,65 kr.	70,35 kr.
3. år	75,30 kr.	77,15 kr.
4. år	88,75 kr.	90,95 kr.

For uddannelser, som varer mere end 4 år, betaler DM-arbejdsgiver over- enskomstens minimumsløn efter 4 år.

For uddannelser, der varer 3½ år, betales sats 1 i ½ år, hvorefter eleven overgår til 2. trin.

Stk. 2

Da lønsatserne i stk. 1 er mindstebetalingssatser, er organisationerne enige om, at virksomheden bør lægge en systematisk vurdering til grund for fast- sættelsen af lønspredningen, der for den enkelte lærling tages hensyn til

dennes dygtighed og indsats i produktionen, ligesom der bør tages hensyn til arbejdets art, herunder også særlige gener, der er forbundet med arbej- dets udførelse.

Såfremt forbundet ikke mener, at ovenstående er overholdt, er DM-Arbejds- giver indforstået med at tage en drøftelse med forbundet herom.

Stk. 3 - Skoleophold

Lønnen under skoleophold beregnes på grundlag af virksomhedens normale ugentlige arbejdstid i skoleperioden.

Stk. 4 - Satsændringer og merit

Lærlinge overgår fra sats 1 til sats 2:

a. efter udløbet af uddannelsesaftalens 1. år, hvis uddannelsen ikke in- deholder et indledende grundforløb på skole (f.eks. mesterlære), eller

b. efter opnået bevis for bestået grundforløb og ½ års virksomhedsprak- tik inden for den pågældende uddannelse.

Hvor en lærling med baggrund i tidligere beskæftigelse og/eller uddannelse får merit, afkortes i de laveste satser.

Stk. 5 - Øvrige lærlinge

For øvrige lærlinge, jfr. § 1, stk. 2, der uddannes af voksne omfattet af overenskomsten mellem DM-Arbejdsgiver og Dansk Metalarbejderforbund samt 3F, fastsættes lønnen ved lokale aftaler i virksomheden - dog skal løn- nen mindst andrage den i § 8, stk. 1 anførte.

Stk. 6

Forlænges uddannelsestiden af lærlingen af utilregnelige årsager - herunder forsinkelse af skoleundervisningen og tilskadekomst på virksomheden - be- tales i den forlængede uddannelsestid den for fagets voksne medarbejdere fastsatte mindstebetaling.

Forlænges uddannelsestiden med det faglige udvalgs godkendelse i forbin- delse med overgang til nyt uddannelsessted eller på grund af sygdom beta- les den sats, der er gældende for den pågældende uddannelses sidste trin.

Stk. 7 - Genetillæg

De for fagets voksne medarbejdere lokalt aftalte genetillæg gælder også for lærlinge, når disse udfører arbejde under de samme forhold som de voksne medarbejdere.

Stk. 8 - ATP

Lærlinge er fra det fyldte 16. år omfattet af bestemmelserne vedrørende medlemskab af ATP.

Stk. 9 - Værnefodtøj

Lærlinge er omfattet af reglerne om værnefodtøj, jfr. bilag VI i DM-Arbejds- givers overenskomst.

Stk. 10 - Løn til voksne lærlinge

a) Ved voksne lærlinge forstås lærlinge, der ved uddannelsesaftalens indgåelse er fyldt 25 år.

b) Voksne lærlinge, som gennemgår en faglig oplæring i henhold til Er- hvervsuddannelsesloven, anbefales lønnet efter DM-Arbejdsgivers overenskomst § 2, såfremt virksomheden modtager forhøjet tilskud under skoleophold, jfr. AER-bestemmelserne.

c) Voksne lærlinge, der i mindst 12 måneder forud for uddannelsesafta- lens oprettelse har været ansat i den pågældende virksomhed, afløn- nes dog i henhold til DM-Arbejdsgivers overenskomst § 2.

Stk. 11 - ErhvervsGrundUddannelse (EGU)

EGU-elever aflønnes i praktikperioden på virksomheden med mindstebeta- lingssats trin 1 og 2.

§ 9 - Akkord og andre produktivitetsfremmende lønsy- stemer

a) Der er mellem organisationerne enighed om, at lærlinge kan arbejde i akkord og andre produktivitetsfremmende lønsystemer. Normalt bør lærlinge dog ikke i det første uddannelsesår arbejde selvstændigt i ak- kord, medens det af uddannelsesmæssige grunde må anses for nyt- tigt, at lærlinge i den resterende del af læretiden får adgang hertil.

b) Ved akkordarbejde bør der gives lærlingen mulighed for ved rimelig arbejdsydelse at indtjene et i forhold til den i § 8 fastsatte mindstebe- taling passende akkordoverskud.

c) Hvor lærlingen deltager i voksne medarbejderes akkorder, træffes der lokalt aftale mellem arbejdsgiveren og de voksne arbejdere om, med hvilket beløb lærlingen(e) indgår i disse akkorder.

d) Lærlingen(e) skal høres ved indgåelse af aftalen.

e) Eventuelt akkordoverskud udbetales ved arbejdets afslutning efter samme regler, som er gældende for voksne akkordmedarbejdere.

§ 10 - Løn under sygdom, barsel, barns sygdom mv.

a) Lærlinge er omfattet af Lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel, herunder reglerne vedrørende anmeldelse og dokumentation.

b) Ved sygdom og tilskadekomst på arbejdspladsen, hvor den pågælden- de lærling efter forudgående aftale med arbejdsgiveren må forlade sit arbejde, betales lærlingen en løn svarende til det indtægtstab, lærlin- gen lider.

c) Såfremt lærlingen aflønnes efter bestemmelserne om voksenløn beta- les lærlingen ved sygdom og tilskadekomst efter § 5 i DM- Arbejdsgivers overenskomst. For så vidt angår optjening af sygeferie- penge og søgnehelligdagsopsparing sker dette for disse lærlinge efter reglerne i §§8 og 9 i denne overenskomst.

d) Sygedagpengeloven 2000 fastsætter, at arbejdsgiveren ikke har pligt til at betale dagpenge for en sygeperiode, der indtræder inden for de første 8 ugers ansættelse. Denne bestemmelse gælder ikke for lærlin- ge.

e) Såfremt lærlingen i gentagelsestilfælde uden rimelig grund undlader at skaffe dokumentation for forsømmelse på grund af sygdom, har virk- somheden i henhold til Lov om Erhvervsuddannelser, § 61, stk. 1, ret til at ophæve lærekontrakten.

f) Under barns sygdom og hospitalsindlæggelse gælder hovedoverens- komstens § 5, stk. 9 og 10.

§ 11 - Session

Virksomheden giver lærlingen den fornødne frihed til at deltage i session. Lærlingen har pligt til straks ved indkaldelse til session at meddele, hvornår sessionen finder sted. Betaling for den hertil medgåede tid, som skal be- grænses til et minimum, er den i § 8, stk. 1 anførte.

§ 12 - Kursus

Lærlinge kan opnå frihed uden løn, af max. 1 uges varighed, til deltagelse i et af forbundenes ungdomskurser vedrørende overenskomst for lærlinge.

§ 13 - Pension

Der henvises til bestemmelserne i DM-Arbejdsgivers overenskomst § 8.

§ 14 - Ferie

Stk. 1

Lærlingen er omfattet af Ferielovens bestemmelser. Lærlinge, der er be- skæftiget hos medlemmer af DM-Arbejdsgiver, er dog omfattet af de almin- delige bestemmelser i § 7 i DM-Arbejdsgivers overenskomst.

Stk. 2 - Feriegodtgørelse

Feriegodtgørelsen udgør 12,5 pct. af den samlede arbejdsløn. Der ydes ikke feriegodtgørelse af betaling for befordring og kostpenge. Ved beregning af feriegodtgørelse ses der bort fra løn, der er udbetalt under ferien og ydet feriegodtgørelse.

Stk. 3 - Feriens længde

Den årlige ferie udgør 5 uger (25 hverdage) - se dog stk. 5.

Stk. 4

Er uddannelsesforholdet i virksomheden påbegyndt inden 1. juli i et ferieår, har lærlinge i dette ferieår ret til fem ugers ferie.

Er uddannelsesforholdet i virksomheden påbegyndt 1. juli eller senere i et ferieår, har lærlinge i dette ferieår ret til 10 feriedage.

Stk. 5

Har lærlinge ikke optjent ret til feriegodtgørelse for alle feriedagene i de i stk. 4 og 5 angivne tilfælde, betaler virksomheden den i § 8, stk. 1 fastsatte løn i det resterende antal dage.

Undtaget er voksenlærlinge, der aflønnes efter bestemmelserne i DM- Arbejdsgivers overenskomst § 2.

Stk. 6

Holdes en virksomhed lukket under ferie i tiden mellem 1. oktober og 1. maj, har lærlinge, som er antaget den 1. juli eller senere i samme ferieår, ret til den i § 8, stk. 1 angivne løn for de feriedage, for hvilke de ikke har optjent ret til feriegodtgørelse - dog højst for 1 uge.

Voksne lærlinge, som er indgået i læreforhold, hvor lønreglerne er de for de almindelige lærlinge gældende, dvs. mindstebetalingen i § 8, stk. 1 er om- fattet af reglerne i § 14, stk. 1-7.

Såfremt en virksomhed holder samlet ferielukning, og den voksne lærling ikke har optjent feriegodtgørelse til hele ferielukningen, betales i henhold til bestemmelserne i DM-Arbejdsgivers overenskomst § 2, såfremt denne løn er fastsat i uddannelsesaftalen.

For voksne lærlinge, der ikke aflønnes i henhold til DM-Arbejdsgivers over- enskomst § 2, men dog betales højere sats end aftalens § 8, stk. 1, anven- des i denne situation mindstebetalingen i § 8, stk. 1.

§ 15 - Mødepligt under skoleophold

Stk. 1

Lærlinge er i den tid, de deltager i skoleophold, principielt afgivet til skolen i skoleperioden.

De har derfor ikke pligt til at arbejde på virksomheden før eller efter skoleti- dens afslutning og heller ikke på eventuelle enkelte fridage, som skal ind- hentes gennem ekstraundervisning i den øvrige del af skoleperioden.

Under skoleferier, for eksempel i forbindelse med jul, påske og pinse, har lærlinge, såfremt der arbejdes på virksomheden, pligt til at møde der på hverdage, der måtte indgå i ferien, idet disse dage tillægges undervisnings- tiden.

Stk. 2

Hvor en lærling beordres til skoleophold i henhold til Lov om Erhvervsud- dannelser omkring frit skolevalg, skal de udgifter, dette måtte medføre for lærlingen, afholdes af virksomheden. Nødvendigt forskud til afholdelse af disse udgifter skal udbetales forud for skoleopholdets påbegyndelse, og lær- lingen skal foretage afregning umiddelbart efter hjemkomsten til virksom- heden.

Virksomheden afholder udgifterne til voksenlærlinges undervisning på skole, eventuelt supplerende uddannelse uden for virksomheden og til svendeprø- ve.

§ 16 - Kørekort

Stk. 1

Arbejdsgiveren er pligtig til at yde betaling af kørekort for landbrugsmaskin- mekanikerlærlinge, traktormekanikerlærlinge og entreprenørmaskinmekani- kerlærlinge.

Stk. 2

Lærlingen skal inden aflæggelse af svendeprøve have bestået køreprøve (ka- tegori B). Lærlinge skal påbegynde køreundervisning ved uddannelsens start eller umiddelbart efter det fyldte 18. år.

Stk. 3

Lærlingen skal inden afsluttende skoleperiode på teknisk skoles foranledning dokumentere, at køreprøve er bestået.

Stk. 4

Køreundervisningen bør lægges uden for den normale arbejdstid, dog aflæg- gelse af prøver og særskilt banekørsel i arbejdstiden, hvis andet ikke er mu- ligt.

Stk. 5

Lærlingen får normal løn i undervisningstiden.

Stk. 6

Arbejdsgiveren vælger kørelærer og skal betale omkostninger svarende til myndighedskravet for erhvervelse af relevant kørekort for elever, der ikke forud for uddannelsen har erhvervet det pågældende kørekort. Der henvises til den til enhver tid gældende bekendtgørelse på området (pr. 1. marts 2011: bekendtgørelse nr. 134 af den 28. februar 2008).

Stk. 7

Værdien af kørekortet er ikke skattepligtigt for lærlingen.

Arbejdsgiveren kan få refunderet momsen, såfremt denne er angivet på reg- ningen.

§ 17 - Arbejderorganisationernes påtaleret

Stk. 1

Fremkommer der til organisationerne klage over mangelfuld uddannelse af lærlinge, forelægges klagen for det pågældende faglige udvalg. Udvalget behandler herefter sagen i henhold til bestemmelserne i Erhvervsuddannel- sesloven og i øvrigt efter de mellem organisationerne aftalte regler.

Stk. 2

Uoverensstemmelser mellem lærlinge og virksomheder søges forligt ved forhandling under medvirken af organisationerne. Såfremt enighed ikke op- nås, indbringes sagen for det faglige udvalg førend videreførelse ved Tvi- stighedsnævnet.

Stk. 3

Såfremt en sag videreføres til Tvistighedsnævnet og afvises af dette, fordi der er tale om en fortolkning af lærlingeaftalen, genoptages sagen til forny- et behandling mellem organisationerne. Såfremt enighed ikke opnås, kan sager af denne karakter videreføres til endelig afgørelse ved faglig voldgift.

§ 18 - Aftalens varighed

Nærværende aftale, der også omfatter løbende uddannelsesforhold, træder i kraft den 1. marts 2011.

Aftalen løber sammen med DM-Arbejdsgivers overenskomst og kan opsiges og forhandles sammen med denne.

Bilag 1 - Løn m.v. til praktikanter

Mindstebetaling

Studerende, der har gennemgået 12 måneders værkstedsskole, 6 måneders værkstedskursus eller har gennemgået Højere Teknisk Eksamensuddannelse (HTX), betales i praktiktiden med mindst sats 2 efter lærlingeaftalens § 8.

Betaling under sygdom

Praktikanterne betales under sygdom efter de i lærlingeaftalens § 10 fast- satte regler.

Søgnehelligdagsbetaling

Praktikanterne betales for søgnehelligdage efter de i lærlingeaftalens § 8 fastsatte regler.

Betaling for overarbejde m.v.

Ved deltagelse i overarbejde, skifteholdsarbejde samt ude- og rejsearbejde anvendes de i lærlingeaftalen herom fastsatte regler om betaling m.v.

Feriepenge

Praktikanterne er omfattet af de almindelige bestemmelser vedrørende fe- rie, som er indeholdt i DM-Arbejdsgivers overenskomst.

ATP

Alle i dette bilag omhandlede er omfattet af bestemmelserne om medlem- skab af ATP.

Forsikring

Praktikanter er omfattet af virksomhedens lovpligtige ulykkesforsikring.

Bilag 2 - Regler for opnåelse af faglig anerkendelse uden at have gennemgået en faglig ungdomsuddannel- se inden for jern- og metalområdet

En medarbejder, der ikke har udstået egentlig læretid, men gennem en år- række har været beskæftiget ved arbejde, som stort set er sammenfalden- de med uddannelsens indhold og niveau, og/eller har gennemført fagligt re- levante kurser, kan opnå faglig anerkendelse.

Faglig anerkendelse kan opnås, når den pågældende arbejdsgiver og de på virksomheden beskæftigede faglærte medarbejdere over for organisationer- ne anbefaler en sådan. Ansøgers tillidsrepræsentant skal være orienteret.

Forudsætningen er dog,

• at vedkommende medarbejder efter sit fyldte 18. år har været beskæfti- get med fagligt relevant arbejde i et tidsrum, der væsentligt overstiger 50 pct. af den for uddannelsen fastsatte læretid, eller

• at vedkommende medarbejder har gennemgået en række specialkurser, som tilsammen modsvarer uddannelsens skoledel, og har været beskæf- tiget i en samlet periode, der væsentligt overstiger uddannelsens samle- de varighed, eller

• at vedkommende har gennemført en kombineret uddannelse sammensat af kursus og beskæftigelse i et system godkendt af Metalindustriens Lær- lingeudvalg.

Maskinmesterstuderende, der har gennemført uddannelsens værkstedsskole (1 år) samt efterfølgende 18 mdr. praktik, kan opnå faglig anerkendelse som industrimontør.

Der er mellem organisationerne enighed om, at en medarbejder, der har bestået svendeprøve eller på anden måde opnået anerkendelse som faglært af arbejdsgiveren, frit kan anvendes til udførelse af alt inden for hele faget forekommende arbejde, kun begrænset af den pågældendes personlige duelighed. Endvidere er der enighed om, at den nu indførte branchedeling ikke må medføre ændringer i de bestående forhold, hvorefter arbejdsgive- ren kan anvende ufaglært arbejdskraft ved arbejde henhørende under et oplæringsområde.

Den teknologiske udvikling har medført muligheden for at få udstedt supple- rende uddannelsesbevis, selv om branchefællesskabet indebærer, at der ik- ke er behov for mere end ét svendebrev inden for jern- og metalindustriens branche. Ansøgning om dette skal stiles til organisationen.

Bilag 3 - Befordringsgodtgørelse for lærlinge

§ 1. Område

Stk. 1

Aftalen omfatter:

Alle nuværende og fremtidige virksomheder, der har ansat eller ansætter lærlinge til uddannelse inden for jern- og metalindustrien.

Stk. 2

Alle nuværende og fremtidige ansatte lærlinge på ovennævnte virksomhe- der.

§ 2. Indhold

Stk. 1

Virksomheden godtgør lærlingens udgifter ved befordring, når den samlede skolevej er 20 km eller derover. Den samlede skolevej er den nærmeste vej fra bopæl/indkvarteringssted eller lærested til skole og tilbage til enten bo- pæl/indkvarteringssted eller lærested.

Stk. 2

Det er en betingelse for at opnå godtgørelse, at lærlingen ikke kunne delta- ge i undervisningen på en skole, der ligger nærmere ved lærlingens bopæl eller lærested end den skole, hvor den pågældende går.

Stk. 3

I Erhvervsuddannelsesloven omtales frit skolevalg. I de tilfælde, hvor me- steren foranlediger lærlingen placeret på en erhvervsskole, hvortil det of- fentlige ikke yder transportgodtgørelse, betaler arbejdsgiveren de til trans- porten forbundne omkostninger.

Stk. 4

Der skal i videst muligt omfang benyttes offentlige befordringsmidler. Hvis benyttelsen af sådanne befordringsmidler vil medføre urimeligt store ulem- per for den pågældende lærling, kan eget befordringsmiddel anvendes, dog først efter arbejdsgiverens godkendelse i det enkelte tilfælde.

Stk. 5

Ved offentlig befordring ydes godtgørelse for faktisk afholdte udgifter. Be- fordringen skal efter forudgående godkendelse af arbejdsgiveren foretages

på en efter de stedlige forhold billigste og mest hensigtsmæssige måde, og der skal, hvor dette er muligt, anvendes abonnementskort, klippekort og lign.

Stk. 6

Anvendes eget befordringsmiddel, jfr. stk. 4, ydes en befordringsgodtgørel- se pr. 1. marts 2008 på 88 øre, pr. 1. marts 2009 på 90 øre og pr. 1. marts 2010 på 92 øre, når den samlede skolevej er 20 km eller derover.

Stk. 7

Til indkvarterede lærlinge ydes godtgørelse af befordringsudgifter for rejsen til og fra indkvarteringsstedet og rejsen mellem dette og den sædvanlige bopæl i forbindelse med weekend, påske- og juleferie, såfremt afstandsbe- tingelsen i stk. 1 er opfyldt. Bestemmelserne i stk. 2 og 3 finder tilsvarende anvendelse på befordringsgodtgørelse efter dette stykke.

Stk. 8

Er befordring mellem flere undervisningsafdelinger af en skole nødvendig inden for samme dag, ydes der godtgørelse uanset betingelserne til afstand i stk. 1.

§ 3. Fagretlig behandling

Uoverensstemmelser vedrørende nærværende aftale kan fagretligt behand- les i henhold til Xxxxxx for behandling af faglig strid.

§ 4. Ikrafttræden

Protokollatet er indgået under forudsætning af, at der i henhold til lov af 20. juli 2007 om AER kan ydes refusion til hel eller delvis dækning af de af virk- somhederne afholdte udgifter, dog med undtagelse af de i § 2, stk. 3 nævn- te forhold.

Bilag 4 - Forsikringsordning for lærlinge

Lærlinge, der ikke allerede er omfattet af en arbejdsgiverbetalt pensions- eller forsikringsordning, omfattes med virkning fra den 1. marts 2011 af en forsikringspakke hos Pension Danmark.

Forsikringspakken finansieres af arbejdsgiveren inden for en ramme på 350 kr. om året.

Forsikringsordningen skal indeholde:

• løbende invaliditetsydelse (33.000 kr.)

• engangsbeløb ved kritisk sygdom (100.000 kr.)

• sum ved dødsfald (100.000 kr.)

• sundhedsordning i Falck Healthcare/Pension Danmark

For indbetaling vedrørende forsikringspakken gælder de for Pensions Dan- mark sædvanligt gældende betingelser. Virksomheden tilmelder eleven til forsikringspakken på samme måde som når virksomheden tilmelder en ny- ansat medarbejder til pensionsordningen. Præmien indbetales månedligt sammen med pensionsbidragene for de øvrige ansatte.

Parterne kan i overenskomstperioden ændre sammensætningen af forsik- ringspakken.

Document Metadata

Table of Contents

Overenskomst mellem

Document Metadata