Abonnementsaftale
MELLEM
Capturi A/S
Xxxxx Xxxxxx Xxx 00 X 0000 Xxxxxx
CVR-nr. 41 18 35 27
(herefter kaldet Capturi) OG
[Navn] [Adr.]
CVR-nr. [*]
(herefter kaldet Kunden)
(tilsammen kaldet Parterne)
1 BAGGRUND
1.1 Kunden har tegnet abonnement til Capturis salgseffektiviceringsplatform (herefter kaldet ”Abon- nementet”), som er en softwareløsning til forståelse af salgssamtaler og digital coaching af salgs- og servicemedarbejdere (herefter kaldet ”Løsningen”), på følgende vilkår.
2 LØSNINGEN
2.1 Abonnementet omfatter en tidsbegrænset brugsret til Løsningen til det antal brugere, inden for Kundens organisation, der er faktureret for. Kunden er således ikke berettiget til at videre- sælge, overdrage, udlåne, eller udleje denne brugsret.
2.2 Løsningen er tilgængelig via web som anvist af Capturi. Løsningen leveres indenfor de rammer, der er beskrevet på Capturis hjemmeside.
2.3 Kunden er selv ansvarlig for, at Kundens IT-miljø er tilstrækkeligt i forhold til Løsningen. Capturi har intet ansvar for Kundens IT-platforme, herunder kommunikationsplatforme, og lignende. For optimal burg af løsningen anbefales brug af nyeste version af Google Chrome, Mozilla Firefox, Microsoft Edge, Apple Safari, og Opera.
2.4 Kunden er endvidere selv ansvarlig for egne data og eksterne fysiske forhold, der er egnet til at påvirke kvaliteten og brugen af Løsningen, samt resultaterne heraf, herunder kvaliteten af lyd- optagelse.
2.5 Løsningen benytter sig af de højeste standarder for talegenkendelseteknologi, men denne tek- nologi vil aldrig kunne præstere 100%, idet der altid vil være ord som ikke genkendes fordi de ikke er i teknologiens ordforråd, eller ikke genkendes 100% af gangene de er anvendt i samtaler grundet at der fx mumles, dialekt eller extraordinær støj, og Kunden accepterer denne usikker- hed ved Løsningen.
2.6 Capturi forbeholder sig ret til at anvende sædvanlige tredjepartsløsninger som en del af Løsnin- gen. Kunden opnår ikke bedre rettigheder end de til enhver tid gældende betingelser for disse tredjepartsleverancer.
2.7 Kunden accepterer ved indgåelse af denne Aftale, at Capturi sender beskeder til brugere med henblik på deling af data med de af Xxxxxx udvalgte brugere af Løsningen.
2.8 Kunden accepterer endvidere, at de af Kunden optagede, indtastede, integrerede, uploadede eller på anden vis tilføjede data til løsningen behandles af Capturi eller underleverandører, med henblik på Capturis levering af Løsningen til Kunden.
2.9 Kunden accepterer også, at data på aggregeret og generelt niveau, anvendes til udledelse af generelle tendenser og best practices med henblik på publicering af sådanne offenligt.
3 RETTIGHEDER OG FORPLIGTIGELSER
3.1 Løsningen er ophavsretligt beskyttet. Capturi har alle immaterielle rettigheder til Løsningen, forretningskoncepter og lignende skriftligt materiale, herunder dokumentation, uddannelsesma- teriale og rapporter udarbejdet af Capturi. Dette gælder såvel nuværende som fremtidige udgi- velser og versioner.
3.2 Den af Kunden til Løsningen tilføjede data opnår Capturi ikke ejendomsret til. Capturi må ikke sælge Kundens data. Således fraskriver Xxxxxxx sig også retten til at tilbageholde Kundens data.
3.3 Capturi er berettiget til at analysere og anvende Kundens data, brugsstatistik og brugsmønstre til løbende udvikling og forbedring af Løsningen. Dette indebærer at tilgå den data som tilføjes Løsningen, heruncer eventuelt lytte til optagelser.
3.4 Alt Kundens data vil blive slettet 30 dage efter Abonnementets udløb efter opsigelse i henhold til gængse standarder for sletning af data, eller efter nærmere aftale om sletning mellem Par- terne i forbindelse med Kundens opsigelse.
3.5 Kunden er ansvarlig for lovligheden af den data, som Kunden tilføjer Løsningen, herunder sikring af diverse samtykker til Kundens og Capturis behandling og brug af dataen.
3.6 Det er således også kundens ansvar, at Kundens brug af Løsningen og Kundens egne systemer overholder (i) Kundens interne retningslinjer, (ii) den til enhver tid gældende lovgivning, herun- der persondataregulering, og (iii) sædvanlige og forsvarlige sikkerhedsprocedurer for beskyttelse af systemer og data.
3.7 Rejses der sag mod Xxxxxx om krænkelse af tredjemandsrettigheder som følge af Kundens brug af Løsningen, er Kunden forpligtet til at give Capturi skriftlig meddelelse herom og lade Capturi overtage sagen.
3.8 Kunden er uberettiget til at bryde eller ændre sikkerheds-, adgangs- og loginmekanismer eller på anden måde ændre i Løsningen. Kunden er endvidere uberettiget til at oversætte Løsningens objektkode til kildekode (reverse engineering).
4 PRIS OG FAKTURERING
4.1 Abonnementet er tegnet for [*] brugere, og abonnementsprisen udgør DKK [*] årligt. I prisen indgår ubegrænset support for nøglebrugere. En nøglebruger er en bruger med administratorret- tigheder.
4.2 Abonnementet faktures således 12 måneder forud 1 gang årligt
4.3 Ved tegning af abonnementet opkræves en engangsbetaling på DKK 20.000 for opstart af abon- nementet, inklusiv opsætning af konto, oplæring og onboarding af nøglebrugere.
4.4 Faktura udstedes med netto 30 dages betalingsfrist.
4.5 Nærmere fakturaindhold aftales mellem Parterne.
5 ANTAL BRUGERE
5.1 Abonnementet er baseret på det antal brugere, der er aftalt mellem parterne ved Abonnnemen- tets start, jf. disse vilkårs pkt.4.1.
5.2 Der er dog ikke begrænsninger på antallet af brugere Kunden kan oprette i Løsningen, og Capturi vil løbende monitorere, at antal oprettede brugere stemmer overens med antallet af brugere faktureret jf. disse vilkårs 4.1.
5.3 Konstateres det, at antallet af brugere overgår det fakturerede antal brugere, forbeholder Cap- turi sig retten til at fakture Kunden for det yderligere antal brugere efter nærmere aftale med Kunden til den pris Kunden har betalt under Hovedaftalen for eventuel resterende fakturaperi- ode.
5.4 Ved "bruger" forstås en ansat hos Kunden, som er oprettet som bruger i Løsningen. Det er under- ordnet, om brugeren har logget ind i Løsningen.
6 ANVENDELSE
6.1 Capturi indsamler og anvender følgende oplysninger med henblik på at levere, forbedre, udvikle og beskytte Capturi tjenester:
6.1.1 Brugeroplysninger: Capturi indsamler og knytter oplysninger, såsom navn, e-mailadresse, tele- fonnummer, fotos, fysisk adresse og kontoaktivitet, til Kundens konto.
6.1.2 Tjenester: Capturi opbevarer, behandler, optager, processerer, analyserer og overfører Kundens data fx lydoptagelser, filer, skrevne kommentarer og kommunikation via løsningen – samt rela- terede oplysninger. De relaterede oplysninger kan f.eks. være Kundens profiloplysninger, samt tilgængelige metadata omkring Kundens data.
6.1.3 Kunden kan vælge at give Capturi adgang til Kundens kontakter for at gøre det nemmere for Xxxxxx og brugerne f.eks. at dele og samarbejde om Xxxxxxx data, sende beskeder og invitere andre til at bruge tjenesterne. Hvis Xxxxxx gør det, gemmer Xxxxxxx disse kontakter på Capturis servere til Kundens brug.
6.1.4 Anvendelse: Capturi indsamler oplysninger om, hvordan Xxxxxx bruger tjenesterne, herunder de handlinger, Xxxxxx foretager på Kundens konto (som trackers, redigering, optagelse, deling, kommentering og lignende) Disse oplysninger kan bruges til at sende e-mails eller andre medde- lelser til Xxxxxx baseret på dennes brug. Derudover behandler Capturi oplysninger om de ord og informationer, der indgår i Kundens optagelser. Capturi kan anvende denne data i henhold til disse vilkårs pkt. 2.7-2.9 og 3.3.
6.1.5 Cookies og andre teknologier: Capturi indsamler også oplysninger fra og om de enheder, Kunden bruger til at få adgang til tjenesterne. Dette omfatter ting som IP-adresser, den type browser og enhed, Kunden bruger, og identifikatorer tilknyttet Kundens enheder. Kundens enheder (af- hængigt af deres indstillinger) sender muligvis også oplysninger om placering til tjenesterne. Capturi kan anvende denne data i henhold til disse vilkårs pkt. 2.7-2.9 og 3.3.
7 SERVICE OG VEDLIGEHOLDELSE
7.1 Capturis Løsning udvikles løbende, og leveres således i den til enhver tid gældende version.
7.2 Capturi forbeholder sig retten til at opdatere og ændre på Løsningen, applikationer og websites. Det tilstræbes at udføre disse opdateringer, så de ikke er til gene for Xxxxxx. I enkelte tilfælde kan det dog være nødvendigt at lukke for adgangen til applikationer og vores websites, mens opdateringer foretages. Capturi tilstræber højest mulig driftsstabilitet for applikationen og web- sites, men garanterer ikke for denne.
8 ERSTATNING
8.1 Capturis er alene forpligtet til at erstatte tab under Abonnement, der er en følge af væsentlig og dokumenterbar mangel ved Løsningen, som ikke kan udbedres inden for rimelig tid.
8.2 Capturis erstatningspligt omfatter alene Kundens direkte tab, hvorimod indirekte tab og følge- skader, herunder driftstab, øgede driftsudgifter, mistede besparelser, tabt avance eller udgifter i forbindelse med tab af data, ikke erstattes. Tab af data anses for indirekte tab.
8.3 Capturis samlede erstatningsansvar under Abonnementet kan dog under ingen omstændigheder overstige hvad der i det forudgående år er faktureret for Abonnementet under Hovedaftalen.
9 OVERDRAGELSE
Parterne kan frit overdrage rettigheder og forpligtelser ifølge Abonnementet til koncernfor- bundne selskaber eller anden tredjemand, herunder i forbindelse med eventuel fusion, virksom- hedsoverdragelse, omdannelse, omstrukturering, kapitalforhøjelse eller lignende.
10 ØVRIGE VILKÅR
Kunden tillader, at Capturi må benytte Kundens navn og logo i markedsføringssammenhænge, herunder, men ikke begrænset til, på Capturis hjemmeside.
11 FORCE MAJEURE
11.1 Parternes forpligtelser i henhold til Abonnementet udskydes ved force majeure, hvorved forstås forhold, der ligger uden for en Parts kontrol, herunder, men ikke begrænset til, krig, optøjer, terror, opstand, strejke, ildsvåde, naturkatastrofer, valutarestriktioner, import- eller eksportre- striktioner, afbrydelse af almindelig samfærdsel, afbrydelse af eller svigt i energiforsyningen, offentlige dataanlæg og kommunikationssystemer, virus, cyber terror, hackerangreb samt ind- trædelse af force majeure hos underleverandører, og som Parterne ikke ved abonnementes startstidspunkt burde have taget i betragtning.
11.2 Forhold hos Capturis underleverandører, der medfører, at Capturi ikke er i stand til at opfylde sine forpligtelser over for Kunden, og som ikke kan overvindes uden uforholdsmæssigt store om- kostninger for Capturi, anses ligeledes som force majeure.
12 PERSONDATA
12.1 Kunden er dataansvarlig for de personoplysninger, der tilføjes Løsningen, og Capturi er databe- handler for Kunden. Capturi er således underlagt Kundens instruktionsbeføjelser.
12.2 Kravene til Capturis behandling af personoplysninger, og Parternes indbyrdes forhold i relation hertil, er reguleret i en særskilt databehandleraftale, vedlagt som bilag 1, som udgør en integre- ret del af Abonnementet, dog således at databehandleraftalen har forrang i forhold til regulerin- gen af Capturis behandling af data på vegne af Kunden som dataansvarlig.
13 IKRAFTTRÆDEN OG OPSIGELSE
13.1 Abonnementet træder i kraft i henhold til det mellem Capturi og Xxxxxx aftalte starttidspunkt for løbende 1 årig faktureringsperioder.
13.2 Kunden kan opsige Abonnementet med et varsel på 1 måned til udgangen af den årlig fakture- ringsperiode. Opsiges Abonnementet ikke i henhold til denne bestemmelse, fortsætter Abon- nementet automatisk på uændrede vilkår for en efterfølgende 1 årig faktureringsperiode, dog således at aftalte priser kan justeres med udviklingen i nettoprisindekset.
13.3 Capturi kan opsige Abonnementet med et varsel på 3 måneder til udgangen af en fakturerings- periode.
13.4 Efter Abonnementets ophør vedbliver de bestemmelser, der efter deres natur skal tillægges gyl- dighed, så som pkt. 8 og 14, med at bestå.
14 TVISTER
14.1 Lovvalg
Abonnementet er undergivet dansk ret, og eventuelle tvister skal afgøres i Danmark efter danske regler ved voldgift efter "Regler for behandling af voldgiftssager ved Det Danske Voldgiftsinstitut.
14.2 Forhandling
Såfremt der opstår en uoverensstemmelse mellem Parterne i forbindelse med Abonnementet, skal Parterne med en positiv, samarbejdende og ansvarlig holdning søge at indlede forhandlinger med henblik på at løse tvisten.
14.3 Mægling
Såfremt Parterne ikke kan opnå en løsning ved forhandling, skal tvisten søges løst ved mægling af en af Parterne i fællesskab udpeget mægler.
Hvis mæglingen afsluttes, uden at tvisten er bilagt, skal tvisten afgøres endeligt ved voldgift efter bestemmelserne i pkt. 13.4.
14.4 Tvister
Tvister afgøres ved voldgift efter "Regler for behandling af voldgiftssager ved Det Danske Vold- giftsinstitut".
Voldgiftsretten udpeges af Voldgiftsinstituttet i overensstemmelse med "Regler for behandling af voldgiftssager ved Det Danske Voldgiftsinstitut". Når tvisten skal afgøres af tre voldgiftsdommere, kan klageren i sit klageskrift komme med forslag til sin voldgiftdommer. Indklagede kan i sit svar komme med forslag til sin voldgiftsdommer. Den tredje voldgiftsdommer, der er voldgiftsrettens formand, bringes i forslag af Det Danske Voldgiftsinstitut, medmindre parterne inden udløb af fristen for indklagedes svar i fællesskab foreslår en formand.
15 UNDERSKRIFTER
*, den Capturi A/S:
*, den Kunde:
Xxx Xxxxxxx Xxxx, CEO [Navn], [Stilling]
BILAGSLISTE
Bilag 1: Databehandleraftale