OVERENSKOMST
SYGESIKRINGENS FORHANDLINGSUVALG
LANDSFORENINGEN AF STATS- AUTORISEREDE FODTERAPEUTER
OVERENSKOMST
om fodterapi
**NYT** = Nyt i forhold til tidligere gældende overenskomst/aftale.
**NYT pr. dato** = Nyt efter overenskomstens/aftalens ikrafttræden.
2002
INDHOLDSFORTEGNELSE
§ 1. OVERENSKOMSTENS PARTER OG OMRÅDE. 5
§ 2. AFTALER UD OVER DENNE OVERENSKOMST 5
§ 3. PERSONKREDS OG LEGITIMATION 5
§ 4. KONTAKTUDVALG 6
§ 5. KONTAKTUDVALGETS OPGAVER 7
§ 6. LANDSSAMARBEJDSUDVALG 7
§ 7. LANDSSAMARBEJDSUDVALGETS OPGAVER OG BEFØJELSER 8
§ 8. VOLDGIFTSRÅD 9
§ 9. FODTERAPEUTERS TILTRÆDELSE TIL OVERENSKOMSTEN 9
§ 9A. OVERGANGSBESTEMMELSER 12
§ 10. PLANGRUNDLAGET 12
§ 11. FODTERAPEUTERS FRATRÆDELSE AF OVERENSKOMSTEN. 14
§ 12. VILKÅR VEDRØRENDE PRAKSIS FOR DEN OFFENTLIGE SYGESIKRING 14
§ 13. PRAKSISFORMER 16
§ 14. SÆRLIGT OM FODTERAPEUTVIRKSOMHED I ANPARTSSELSKABSFORM. 17
§ 15. BEHANDLENDE MEDHJÆLP 17
§ 16. VIKAR 18
§ 17. FLYTNING/ÆNDRING AF KLINIKADRESSE 19
§ 18. ADGANG TIL VALG AF FODTERAPEUT 19
§ 19. HENVISNINGSREGLER 20
§ 20. YDELSER OG HONORARER 20
§ 21. AFSTANDSTILLÆG OG KØRSELSUDGIFTER 23
§ 22. TILSKUD FRA DEN OFFENTLIGE SYGESIKRING 25
§ 23. REGULERING AF HONORARER OG TILSKUD 26
§ 24. AFREGNINGSMÅDER 26
§ 25. AFREGNING 26
§ 26. EDB-AFREGNING 27
§ 27. GENERELLE AFREGNINGSBESTEMMELSER 28
§ 28. INFORMATIONS- OG KONTROLBESTEMMELSE 28
§ 29. KLAGEREGLER 31
§ 30. ORDENSBESTEMMELSE 32
§ 31. IKRAFTTRÆDELSE OG OPSIGELSE AF OVERENSKOMSTEN M.V 32
PROTOKOLLAT VEDRØRENDE FORHANDLINGERNE PÅ FODTERAPIOMRÅDET 34
PROTOKOLLAT VEDRØRENDE FODTERAPEUTERS
PRAKSISFORHOLD 34
PROTOKOLLAT OM EFTERUDDANNELSE OG KVALITET 35
PROTOKOLLAT VEDRØRENDE OVERENSKOMSTENS ØKONOMI 35
BILAG. YDELSESBESKRIVELSE 37
§ 1. OVERENSKOMSTENS PARTER OG OMRÅDE
Stk. 1.
Denne overenskomst, som er indgået mellem Sygesikringens Forhandlingsudvalg (SFU) og Landsforeningen af statsautoriserede Fodterapeuter (LasF), omhandler:
a. Fodbehandling af sukkersygepatienter.
b. Behandling af patienter med nedgroede tånegle.
c. Fodbehandling af arvævspatienter efter strålebehandling.
Stk. 2.
Ved amt forstås i denne overenskomst samtlige amter samt Københavns og Fre- deriksberg kommuner.
§ 2. AFTALER UD OVER DENNE OVERENSKOMST
Aftaler ud over denne overenskomst mellem amter og fodterapeuter vedrørende fodbehandling af sukkersygepatienter, behandling af patienter med nedgroede tå- negle og fodbehandling af arvævspatienter kan indgås, hvis der er enighed herom mellem overenskomstens parter.
§ 3. PERSONKREDS OG LEGITIMATION
Stk. 1.
Berettiget til fodbehandling efter denne overenskomst er personer omfattet af sy- gesikringens gruppe 1 eller 2, eller personer, som ifølge internationale aftaler sidestilles hermed og hos hvem, der enten:
a. ifølge lægelig diagnose er konstateret sukkersyge og et heraf afledt behov for fodbehandling, jf. § 1, litra a, eller
b. ifølge lægelig diagnose er konstateret symptomgivende unguis incarnatus, jf. § 1, litra b, eller
c. ifølge lægelig diagnose er konstateret arvæv efter strålebehandling, jf. § 1, litra c.
Stk. 2.
Enhver sikret patient, der søger fodbehandling efter denne overenskomst, skal ved første konsultation medbringe en skriftlig lægehenvisning, jf. § 19, og skal over for fodterapeuten legitimere sig som berettiget til den søgte fodbehandling ved forevisning af gyldigt sygesikringsbevis eller anden gyldig legitimation.
Stk. 3.
Såfremt den sikrede patient ikke på den anførte måde legitimerer sig, er fodtera- peuten berettiget til at afkræve den pågældende betaling, som om den sikrede ik- ke var berettiget til fodbehandling efter overenskomsten.
***NYT***
§ 4. KONTAKTUDVALG
Stk. 1.
For hvert amt, Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune nedsæt- tes et kontaktudvalg bestående af 4 medlemmer.
Stk. 2.
Halvdelen af medlemmerne udpeges af amtet, henholdsvis Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune.
For så vidt angår den anden halvdel udpeges 1 medlem af Landsforeningen af Statsautoriserede Fodterapeuter og 1 medlem blandt medlemmer af Landsforeningen af Statsautoriserede Fodterapeuter, som praktiserer for den offentlige sygesikring i vedkommende amt henholdsvis Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune.
Stk. 3.
Kontaktudvalget holder møde mindst 1 gang årligt eller i øvrigt, når mindst halvdelen af medlemmerne stiller krav herom.
§ 5. KONTAKTUDVALGETS OPGAVER
Stk. 1.
Kontaktudvalget afgiver hvert år indstilling til amtet vedrørende den fodte- rapeutiske kapacitet i amtet og har i øvrigt følgende opgaver:
• Kontaktudvalget inddrages i forbindelse med eventuel udarbejdelse af et plangrundlag eller ændringer i et plangrundlag og afgiver indstilling herom.
• Kontaktudvalget inddrages med henblik på at afgøre hvor i amtet, der skal gives et yderligere antal fodterapeuter ret til at praktisere for den offentlige sygesikring, hvis amtet ud fra reglerne i overenskomsten giver et yderligere antal fodterapeuter adgang til at praktisere for den of- fentlige sygesikring.
• Behandling af dispensationsansøgninger jf. § 12, stk. 3.
Stk. 2.
Kontaktudvalget kan, i det omfang der er enighed herom i udvalget, tage andre forhold op til drøftelse.
§ 6. LANDSSAMARBEJDSUDVALG
Stk. 1.
Der nedsættes et landssamarbejdsudvalg bestående af 3 medlemmer udpeget af Landsforeningen af statsautoriserede Fodterapeuter og 3 medlemmer udpeget af Sygesikringens Forhandlingsudvalg.
Stk. 2.
Udvalget holder møde efter behov.
Stk. 3.
Udvalget fastsætter selv sin forretningsorden.
§ 7. LANDSSAMARBEJDSUDVALGETS OPGAVER OG BEFØJELSER
Stk. 1.
Udvalget kan udarbejde vejledning til forståelse og praktisering af overenskom- stens bestemmelser og behandler de efter § 29 fremsatte klager og spørgsmål vedrørende overenskomstens forståelse og gennemførelse.
***NYT***
Udvalget kan behandle sager vedrørende kontrolbestemmelser, jf. § 28.
Stk. 2.
Udvalget har pligt til at vurdere den offentlige sygesikrings udgifter til fodbe- handling efter overenskomsten.
Stk. 3.
Udvalget har, for så vidt det drejer sig om et amt, beføjelse til:
a) at tildele advarsel eller udtale misbilligelse med eller uden tilkendegivelse af gentagelsesvirkning,
b) at pålægge amtet at efterbetale fodterapeuten et af udvalget fastsat beløb,
c) at pålægge amtet en bod, der stilles til rådighed for velgørende formål efter udvalgets nærmere bestemmelse.
Stk. 4.
Udvalget har, for så vidt det drejer sig om en fodterapeut, beføjelse til:
a) at tildele advarsel eller udtale misbilligelse med eller uden tilkendegivelse af gentagelsesvirkning,
b) at beslutte, at fodterapeuten til amtet skal tilbagebetale et af udvalget fastsat beløb,
c) at pålægge fodterapeuten en bod, der stilles til rådighed for velgørende for- mål efter udvalgets nærmere bestemmelse.
d) i grove tilfælde at udelukke en fodterapeut fra at praktisere for den offentli- ge sygesikring for et af udvalget fastsat tidsrum.
Beslutninger efter b) og c) kan af amtet gennemføres ved modregning i fodtera- peutens tilgodehavende hos den offentlige sygesikring.
Stk. 5.
Udvalget kan bestemme, at en af dette afsagt kendelse skal offentliggøres på en nærmere angiven måde med eller uden navns nævnelse.
Stk. 6.
Afgørelser indeholdende en af de i stk. 4 og 5 nævnte sanktioner skal fremsendes i anbefalet brev.
Stk. 7.
Såvel amtet som fodterapeuter har pligt til at afgive oplysninger, der er nødven- dige for udvalgets virksomhed.
Stk. 8.
Kan der ikke opnås enighed mellem udvalgets medlemmer i klagesager og i spørgsmål vedrørende overenskomstens forståelse og gennemførelse, kan sagen af overenskomstens parter indbringes for et voldgiftsråd, jf. § 8.
§ 8. VOLDGIFTSRÅD
Stk. 1.
Voldgiftsrådet sammensættes af landssamarbejdsudvalget og en af parterne ud- peget uafhængig formand.
***NYT***
Stk. 2.
I tilfælde af uenighed mellem parterne om udpegning af formand for voldgiftsrå- det udpeges denne af ministeren, som har ansvaret for sygesikringsområdet.
Stk. 3.
Udgifterne til rådets virksomhed fordeles ligeligt mellem overenskomstens par- ter.
Stk. 4.
Ved en sags behandling for voldgiftsrådet er sagens parter Sygesikringens For- handlingsudvalg og Landsforeningen af statsautoriserede Fodterapeuter.
Stk. 5.
Voldgiftsrådets kendelser er bindende for parterne.
§ 9. FODTERAPEUTERS TILTRÆDELSE TIL OVERENSKOMSTEN
Stk. 1.
Overenskomsten kan tiltrædes, jf. stk. 5 - 10, af selvstændigt praktiserende auto- riserede fodterapeuter, der er medlemmer af Landsforeningen af statsautoriserede Fodterapeuter.
Stk. 2.
Overenskomsten tiltrædes gældende for de i § 1, litra a, b og c nævnte behand- lingsformer.
Det er en betingelse for tiltrædelse, at fodterapeuter yder samtlige behandlinger omfattet af overenskomsten.
Stk. 3.
Overenskomsten omfatter ikke fodterapeuter, der aflønnes af eller får stillet kli- nik til rådighed af sygehuse eller andre offentlige institutioner eller klinikker, herunder selvejende institutioner og klinikker, for så vidt angår det for disse ud- førte arbejde.
Stk. 4.
Fodterapeuter, der tiltræder overenskomsten, har pligt til at behandle de omfatte- de patienter til den i overenskomsten fastsatte betaling og på de ifølge overens- komsten i øvrigt gældende betingelser. Fodterapeuten har pligt til at holde sig orienteret om overenskomstens bestemmelser og administration heraf.
***NYT***
Stk. 5.
Anmodning om tiltrædelse til overenskomsten tilstilles Landsforeningen af statsautoriserede Fodterapeuter på en af overenskomstens parter aftalt tiltrædel- sesblanket. Landsforeningen påser, at den pågældende fodterapeut har ret til at udøve praksis for den offentlige sygesikring efter denne overenskomst.
Stk. 6.
Tiltrædelse kan ske med 1 måneds varsel til den 1. i en måned.
***NYT***
Stk. 7.
Landsforeningen videresender med det i stk. 6 fastsatte varsel til- trædelsesblanketten til det amt, hvor der er anmodet om at praktisere.
***NYT***
Stk. 8.
Tiltrædelse sker efter meddelt godkendelse i amtet.
Stk. 9.
Tiltrædelse til overenskomsten får virkning i forhold til den offentlige sygesik- ring, når amtet, skriftligt overfor fodterapeuten og landsforeningen, har godkendt tiltrædelsen. Undtaget herfra kan vikarers tiltrædelse til overenskomsten få virk- ning fra det tidspunkt, hvor oplysningerne på tiltrædelsesblanketten er godkendt af landsforeningen, jf. § 16.
***NYT***
Stk. 10.
Tiltrædelsesblanketten skal indeholde oplysninger om fodterapeutens navn, per- sonnummer, adresse, telefonnummer, hvorvidt anmodningen vedrører nyetable- ring, overtagelse af klinik eller ændring af status, det amt, hvor klinikken er be- liggende, praksisform, hvorvidt der ydes hjemmebehandling, klinikbetegnelse, kliniktelefon, klinikadresse, etableringsdato, hvorvidt klinikken har handi- capegnet adgang, pengeinstitut samt kontonr. For fodterapeuter uden fast klinik- adresse anføres dækningsområde. Eventuelt behandlende medhjælp og vikar an- føres på blanketten med navn, personnummer, adresse, hvorvidt der ydes hjem- mebehandling samt ansættelsestidspunkt/periode. Praktiserer fodterapeuten for sygesikringen i et andet amt, skal dette anføres.
Stk. 11.
Fodterapeuter har pligt til at indsende fornyede oplysninger via landsforeningen, såfremt der efter tilmelding sker ændringer vedrørende de på tiltrædelsesblanket- ten nævnte oplysninger.
***NYT***
§ 9A. OVERGANGSBESTEMMELSER
Stk. 1.
De fodterapeuter, der pr. den 31. august 2000 havde ydernummer til at praktisere for den offentlige sygesikring efter den før 1. september 2000 gældende overenskomst og fortsat praktiserer for den offentlige sygesikring ved nærværende overenskomsts ikrafttræden, skal tildeles ydernummer.
Stk. 2.
De fodterapeuter, som amtet har truffet aftale med efter den 21. juli 2001, og som fortsat praktiserer for den offentlige sygesikring ved nærværende overenskomst ikrafttræden, skal tildeles et ydernummer.
Stk. 3.
Tildeling af ydernummer efter stk. 1 og 2 sker med virkning fra overens- komstens ikrafttræden.
Det forudsættes, at fodterapeuten til amtet via landsforeningen indsender en ny tiltrædelsesblanket.
§ 10. PLANGRUNDLAGET
Stk. 1.
Parterne er enige om, at de praktiserende fodterapeuters arbejdsområde dækker andre patientgrupper med fodterapeutisk behandlingsbehov end patienter dækket af denne overenskomst.
Stk. 2.
Amtet kan vælge at etablere et plangrundlag for den konkrete vurdering, som danner baggrund for at praktisere for den offentlige sygesikring.
Parterne er enige om, at plangrundlaget blandt andet kan indeholde overve- jelser om:
• den behandlingsmæssige kapacitet i forhold til antallet af amtets borgere,
• ventetider,
• geografiske forhold,
• den omsætning fodterapeuterne har for patienter, som ikke er dækket af denne overenskomst, samt
• fodterapeuternes rolle i amtets samlede behandlingstilbud til diabetespa- tienter.
Kontaktudvalget for fodterapi skal inddrages i udarbejdelsen af plangrund- laget, jf. § 5.
Stk. 3.
Antallet af fodterapeuter, der kan tiltræde overenskomsten i det enkelte amt, udgør som minimum for nærværende overenskomstperiode:
Amter | Antal fodterapeuter |
Københavns kommune | 172 |
Frederiksberg kommune | 31 |
Københavns Amt | 132 |
Frederiksborg Amt | 94 |
Roskilde Amt | 63 |
Vestsjællands Amt | 74 |
Storstrøms Amt | 65 |
Bornholms Amt | 10 |
Fyns Amt | 64 |
Sønderjyllands Amt | 33 |
Ribe Amt | 35 |
Vejle Amt | 61 |
Ringkøbing Amt | 26 |
Århus Amt | 86 |
Amter | Antal fodterapeuter |
Viborg Amt | 38 |
Nordjyllands Amt | 67 |
Stk. 4.
Hvis der ud fra opgørelsen i stk. 3 er grundlag herfor, skal amtet give et yderligere antal fodterapeuter adgang til at praktisere for den offentlige sy- gesikring.
Stk. 5.
Amtet afgør i samråd med kontaktudvalget, hvor i amtet der skal gives ad- gang for et yderligere antal fodterapeuter til at praktisere for den offentlige sygesikring.
§ 11. FODTERAPEUTERS FRATRÆDELSE AF OVERENSKOMSTEN
Stk. 1.
Fratrædelse af denne overenskomst kan ske med 1 måneds varsel til den 1. i en måned.
Stk. 2.
Fratrædelse sker ved, at skriftlig meddelelse tilstilles landsforeningen, der med det i stk. 1 fastsatte varsel informerer amtet.
§ 12. VILKÅR VEDRØRENDE PRAKSIS FOR DEN OFFENTLIGE SYGE- SIKRING
Stk. 1.
En fodterapeut kan som hovedregel kun praktisere i et amt og fra en praksis- adresse.
Stk. 2.
Såfremt en fodterapeut ønsker at praktisere i mere end et amt og/eller fra flere praksisadresser, kan dispensation herom søges. Begrundet ansøgning herom sen- des via landsforeningen til det pågældende amt, således at landsforeningen kan rådgive sit medlem om mulighederne for at opnå dispensation.
***NYT***
Stk. 3.
Amtet behandler i samråd med kontaktudvalget de i stk. 2 fremsendte dispensa- tionsansøgninger. Amtet godkender ansættelse af behandlende medhjælp i amter, hvor der foreligger et plangrundlag, jf. § 10 og § 15.
***NYT***
Stk. 4.
Såfremt amtet giver afslag på en dispensationsanmodning eller ikke godkender ansættelse af behandlende medhjælp, jf. stk. 3, kan afgørelsen indbringes for Landssamarbejdsudvalget. Sagen skal indbringes skriftligt og senest 6 uger efter modtagelsen af afgørelsen.
Stk. 5.
Fodterapeuten er forpligtet til regelmæssigt at udøve fodterapeutvirksomhed for den offentlige sygesikring. Såfremt fodterapeuten ikke udøver regelmæssig fod- terapeutvirksomhed for den offentlige sygesikring, ophører praksis for sygesik- ringen efter amtets beslutning.
PROTOKOLLAT TIL § 12, STK. 5:
***NYT***
Der er mellem parterne enighed om, at fodterapeuten, for at opfylde overenskomstens krav om regelmæssigt at udøve fodterapeutisk virk- somhed, skal have en fast åbningstid i sin praksis eller have en fast be- handlingstid i sin mobile praksis. Ligeledes er parterne enige om, at efter 3 år som praktiserende fodterapeut skal sygesikringens andel af den årlige omsætning være minimum 16.000 kr. (2002-prisniveau). Hvis den praktiserende fodterapeut har behandlende medhjælpere an- sat, skal sygesikringens andel af den årlige omsætning være minimum
8.000 kr. mere for hver ansat behandlende medhjælp (2002- prisniveau).
***NYT*** PROTOKOLLAT TIL § 12:
Parterne er enige om, at det er vigtigt, at klinikkerne har forhold eg- net til bevægelseshæmmede, hvorfor det skal tilstræbes, at der ved etablering, indretning og ændring af en klinik tilgodeses forhold for bevægelseshæmmede, såvel med hensyn til adgangsforholdene som med hensyn til indretningen af klinikken.
§ 13. PRAKSISFORMER
Stk. 1.
Praksis, som statsautoriseret fodterapeut, kan tilrettelægges som enkeltmands- praksis, kompagniskabspraksis, samarbejdspraksis eller anpartsselskab.
Stk. 2.
Ved enkeltmandspraksis forstås: Virksomhed som statsautoriseret fodterapeut udøvet af enkeltperson uden økonomisk fællesskab med andre autoriserede fodte- rapeuter.
Stk. 3.
Ved kompagniskabspraksis forstås: Praksis, der drives af to eller flere fodtera- peuter med fællesskab om patientkreds, økonomi, lokaler og personale.
Stk. 4.
Ved samarbejdspraksis forstås: Virksomhed som statsautoriseret fodterapeut, som drives mellem flere enkeltmands- og/eller kompagniskabspraksis og/eller anpartsselskaber med et vist fællesskab om lokaler og personale.
Stk. 5.
Ved anpartsselskab forstås: Virksomhed som statsautoriseret fodterapeut, som udøves af én eller flere statsautoriserede fodterapeuter i økonomisk regi af et an- partsselskab, hvis formål er at udøve virksomhed som statsautoriseret fodtera- peut(er), hvis vedtægter er godkendt af Landsforeningen af statsautoriserede Fod- terapeuter.
§ 14. SÆRLIGT OM FODTERAPEUTVIRKSOMHED I ANPARTS- SELSKABSFORM
Stk. 1.
En statsautoriseret fodterapeut, der ansættes i et anpartsselskab, der har til formål at drive virksomhed som statsautoriseret fodterapeut, og hvis vedtægter er god- kendte af Landsforeningen af statsautoriserede Fodterapeuter, kan tiltræde over- enskomsten.
Stk. 2.
Statsautoriserede fodterapeuter, der udøver virksomhed i anpartsselskabsform, er personligt forpligtede efter overenskomstens bestemmelser. Overenskomsten fin- der i øvrigt anvendelse med de i § 25, stk. 1, sidste punkt og § 25, stk. 5, 2. punk- tum, angivne særregler.
Stk. 3.
Landsforeningen af statsautoriserede Fodterapeuter kan kun godkende vedtægter, som opfylder følgende krav:
1. Selskabets navn skal indeholde betegnelsen “Statsautoriseret fodterapeut”.
2. Selskabets formål skal beskrives som virksomhed som statsautoriseret fod- terapeut(er).
3. Den fulde indskudskapital i anpartsselskabet skal ejes af personer, som er statsautoriserede fodterapeuter. Anparternes omsættelighed skal begrænses i overensstemmelse hermed.
4. Anpartsselskabets direktion skal udgøres af statsautoriserede fodterapeuter.
5. Selskabets vedtægter og anpartshaverprotokol skal være tilgængelig for Landsforeningen af statsautoriserede Fodterapeuter og Sygesikringens For- handlingsudvalg samt vedkommende amtskommune, der til enhver tid skal kunne forlange attestation fra selskabet om dets ejerforhold.
6. Selskabet skal respektere de ansatte fodterapeuters personlige ansvar i med- før af stk. 2, og det skal fremhæves, at disse bestemmelser ingen ind- skrænkning gør i de forpligtelser, der måtte påhvile selskabet.
§ 15. BEHANDLENDE MEDHJÆLP
Selvstændigt praktiserende autoriserede fodterapeuter kan ansætte behandlende medhjælp, der er autoriserede fodterapeuter, men i amter, hvor der foreligger et plangrundlag, kan det kun ske efter amtets godkendelse.
PROTOKOLLAT TIL § 15:
**NYT pr. 01-01-2003**
Med virkning fra den 01-01-2003 gælder følgende:
Parterne er enige om, at der ved behandlende medhjælp kan forstås en statsautoriseret fodterapeut, der ved en ansættelseskontrakt er ansat hos en praktiserende fodterapeut.
Der kan ved behandlende medhjælp endvidere forstås en selvstæn- digt arbejdende fodterapeut (en indlejer), der ikke har tiltrådt over- enskomsten, men som har indgået kontrakt med en selvstændigt praktiserende fodterapeut, som har tiltrådt overenskomsten, om at benytte sidstnævntes lokaler og arbejde under vedkommendes yder- nummer.
En selvstændigt praktiserende fodterapeut med ydernummer, der har indgået aftale med en indlejer, er i enhver henseende ansvarlig over- for patienten og Sygesikringen, herunder at tilskudsberettigede be- handlinger udføres i overensstemmelse med de i overenskomsten fastsatte bestemmelser. Fodterapeuten er forpligtet til at sørge for, at der foreligger erhvervsforsikring for indlejeren. Kontrakten med ind- lejeren skal være i overensstemmelse med gældende lovgivning. Det skal af kontrakten med indlejeren fremgå, at denne ikke er berettiget til at ansætte personale til udførelse af tilskudsberettiget behandling. Den selvstændigt praktiserende fodterapeut, der har tiltrådt overens- komsten, hæfter i forhold til Den Offentlige Sygesikring for udbeta- linger af tilskud til behandlinger foretaget af indlejeren.
Praktiserende statsautoriserede fodterapeuter skal på begæring af amtet indsende kopi af henholdsvis ansættelseskontrakt eller indle- jerkontrakt.
§ 16. VIKAR
Stk. 1.
Fodterapeuten er ved fravær berettiget til at antage vikar. Vikaren skal være auto- riseret fodterapeut og være medlem af Landsforeningen af statsautoriserede Fod- terapeuter. Hvis fraværsperioden er mere end 3 måneder, skal der, så vidt muligt, antages en vikar, såfremt amtet stiller krav herom.
Stk. 2.
Vikaren har pligt til at behandle de sikrede sukkersygepatienter, patienter med nedgroede tånegle og arvævspatienter, efter de i denne overenskomst fastsatte bestemmelser. Afregning til vikaren er den offentlige sygesikring uvedkommen- de.
Stk. 3.
Antages vikar meddeles dette, med angivelse af den forventede vikarperiodes længde, så hurtigt som muligt gennem Landsforeningen af statsautoriserede Fod- terapeuter til amtet, hvor fodterapeuten har klinik/forretningsadresse. Til- og af- melding af vikar foretages på den af parterne aftalte tiltrædelsesblanket. På tiltræ- delsesblanketten oplyses om vikarens personnummer, fulde navn, privat adresse samt privat telefonnummer.
§ 17. FLYTNING/ÆNDRING AF KLINIKADRESSE
**NYT**
Flytning af klinik over en kommunegrænse kan ske ved anmodning via lands- foreningen til amtet. Godkendelse meddeles, medmindre det er i strid med en plan for tilrettelæggelsen af den fodterapeutiske betjening i amtet, jf. § 10, eller vilkår for tiltrædelse til overenskomsten. Flytning af klinik indenfor en kommune kræver ikke godkendelse. For så vidt angår fodterapeuter uden fast klinikadresse gælder samme regler ved ændring af geografisk placering og dækningsområde.
§ 18. ADGANG TIL VALG AF FODTERAPEUT
**NYT**
Stk. 1.
Sikrede kan frit vælge imellem de til overenskomsten tiltrådte fodterapeuter. Kommunen skal på forespørgsel give de sikrede oplysning om, hvilke fodtera- peuter, der har tiltrådt overenskomsten i forskellige områder, samt hvilke fodte- rapeuter, der yder fodbehandling i sikredes hjem.
Stk. 2.
Ved behandling i sikredes hjem har vedkommende frit valg blandt fodterapetuer med klinikadresse inden for en afstand af 10 km fra sikredes hjem, der yder fod- behandling i sikredes hjem.
**NYT**
Stk. 3.
Såfremt der ikke er fodterapeuter med klinikadresse inden for den i stk. 2 nævnte afstand, kan sikrede søge hjemmebehandling hos nærmeste fodterapeut, der yder fodbehandling i sikredes hjem eller hos en anden fodterapeut, som er ind- stillet på at yde hjemmebehandling.
Stk. 4.
Amtet meddeler kommunerne og lægerne, hvilke fodterapeuter, der er tilmeldt overenskomsten. Af fortegnelsen skal fremgå, hvilke fodterapeuter, der yder fod- behandling i sikredes hjem, samt om der er handicapvenlig adgang til klinikken.
§ 19. HENVISNINGSREGLER
Stk. 1.
Ret til at henvise til fodbehandling har for så vidt angår:
**NYT**
a. fodbehandling af sukkersygepatienter, jf. § 1, litra a, læger, der behandler sikrede for sukkersyge eller et heraf afledt symptom, og som er sikredes egen læge, praktiserende speciallæge i intern medicin eller ansat på en sygehusafdeling,
b. behandling af patienter med nedgroede tånegle, jf. § 1, litra b, sikredes egen læge, læger, der er ansat på en sygehusafdeling, speciallæger i ortopædki- rurgi eller dermatologi, eller
c. fodbehandling af arvævspatienter, jf. § 1, litra c, sikredes egen læge, læger, der er ansat på en sygehusafdeling, speciallæger i ortopædkirurgi eller dermatologer.
Stk. 2.
Der anvendes en af overenskomstens parter samt Praktiserende Lægers Organisa- tion og Foreningen af Speciallæger aftalt henvisningsblanket.
Stk. 3.
Af henvisningsblanketten skal fremgå, at der hos sikrede er konstateret hen- holdsvis sukkersyge, nedgroede tånegle eller arvæv efter strålebehandling, og et heraf afledt behov for fodbehandling. Gør sikredes tilstand det nødvendigt, at be- handling foretages i hjemmet, anføres det på henvisningsblanketten. Lægen kan på henvisningen anføre bemærkninger samt vejledende behandlingsforslag.
Stk. 4.
Henvisningen har kun gyldighed, såfremt fodterapeuten modtager denne senest 2 måneder efter udstedelsen.
**NYT**
§ 20. YDELSER OG HONORARER
Stk. 1.
a.
Sukkersygepatienter (speciale 54) omfattes af alle ydelser og honorarer nævnt i stk. 3.
b.
Patienter med nedgroede tånegle (speciale 55) omfattes af de ydelser og ho- norarer, som er nævnt i stk. 3, ydelsesnummer 2100 og 2130-2151.
Det samlede honorar for behandlede tæer kan højst andrage 23 faktorer in- den for en periode på 12 måneder.
Efter de indtil den 1. april 2002 gældende regler kan der maksimalt ydes til- skud til i alt 14 moduler inden for en periode på 12 måneder. Hvert af de ik- ke forbrugte moduler omregnes til faktorer, således at 1 modul svarer til 1,4 faktor.
c.
Arvævspatienter (speciale 59) omfattes af de ydelser og honorarer, som er nævnt i stk. 3, ydelsesnummer 2100-2111, 2130 og 2150-2157.
ANMÆRKNING TIL § 20C:
Patienter med fodvorter blev i en periode fra ca. 1930 og frem til ca. 1977 behandlet med radiumstråler og røntgenstråler.
Behandlingen foregik på den måde, at patienterne fik påsat en lille sort plade eller en radiumnål på vorteområdet. Pladen indeholdt radium, der bestrålede huden.
Der blev desuden bestrålet med ”kontakt-røntgen”, hvor man benytte- de Bucky-røntgen med røntgenrøret i direkte hudkontakt.
Behandlingerne gav senfølger i form af glashårde keratosedannelser, der ødelægger gangfunktionen.
Det er disse følgetilstande, der er omfattet af overenskomsten mellem Sygesikringens Forhandlingsudvalg og Landsforeningen af Statsauto- riserede Fodterapeuter, efter hvilken, der ydes tilskud til beskæringer og aflastninger af de afficerede områder.
**NYT** d.
Den nærmere ydelsesbeskrivelse fremgår af bilaget.
Stk. 2.
Ydelserne efter nærværende overenskomst honoreres med faktorer. 1 faktor udgør et grundbeløb på kr. 59,50 (31/3 2002-niveau). 2 faktorer udgør 2 x grundbeløbet, 3 faktorer udgør 3 x grundbeløbet osv.
Stk. 3.
Honorering af ydelserne sker således:
Ydelse | Antal faktorer | |
2100 | Journaloptagelse. Ydelsen kan gives ved den 1. konsultation i et sygdomsforløb | 1 |
2110 | Partiel fodbehandling | 3 |
2111 | Almindelig fodbehandling | 4 |
2112 | Kompliceret fodbehandling | 5 |
2120 | Årsstatus. Ydelsen kan kun gives i forbin- delse med anden behandling | 2 |
2130 | Kontrol og/eller eftersyn samt små ydelser. Kan kun honoreres, hvis ydelsen gives ved særskilt konsultation uden anden behand- ling | 1 |
2140 | For behandling før påsætning af neglebøjle gives pr. behandlingsdag uanset antallet af negle: | 1 |
2141 | Fremstilling af 1 ny bøjle | 3 |
2142 | Pr. bøjle ved fremstilling af bøjler ud over 1 | 2 |
2143 | Korrektion af 1 bøjle | 2 |
2144 | Korrektion af 2 bøjler | 3 |
2145 | Korrektion af op til 10 bøjler inkl. | 4 |
2150 | Ortheser, uanset antallet, som er individuelt fremstillet af flere komponenter, der er li- met sammen | 2 |
0000 | Xxxxxxx, xx. xx, xxxxxxxxxxx xx xxxxxxxxxxxxx | 0 |
Ydelse | Antal faktorer | |
2152 | 1 indlæg, type I | 6 |
2153 | 2 indlæg, type I | 9 |
2154 | 1 indlæg, type II | 12 |
0000 | 0 xxxxxx, xxxx XX | 00 |
2156 | 1 indlæg, type III | 18 |
2157 | 2 indlæg, type III | 27 |
Stk. 4.
Honorarerne, jf. stk. 2 og 3, reguleres efter bestemmelsen i § 23.
§ 21. AFSTANDSTILLÆG OG KØRSELSUDGIFTER
Stk. 1.
Behandling i sikredes hjem kan kun finde sted, når sikredes tilstand efter lægens skøn kræver det.
Stk. 2.
Ved behandling i sikredes hjem ydes fodterapeuten et afstandstillæg til de i
§ 20 nævnte honorarer ud fra afstanden mellem sikredes hjem og fodtera- peutens klinik.
Grundtaksterne udgør følgende:
0-10 km.: 80,00 kr.
Udover 10 km: 160,00 kr.
Grundtaksterne er i 31/3 2002-niveau og reguleres efter reglerne i § 23.
Ved første hjemmebesøg på en rute ydes afstandstillæg svarende til afstan- den mellem fodterapeutens klinik og sikredes hjem. Ved efterfølgende besøg på ruten ydes afstandstillæg svarende til afstanden mellem de sikredes hjem.
Stk. 3.
Behandler fodterapeuten i samme besøg flere familiemedlemmer i samme hjem, beregnes kun et afstandstillæg.
Stk. 4.
Behandler fodterapeuten i samme besøg flere patienter på plejehjem, be- skyttede boliger eller lignende, beregnes kun et afstandstillæg.
Stk. 5.
Fodterapeuten kan hos patienten opkræve et beløb til dækning af kørsels- udgifter. Beløbet udgør det samme, som af staten er fastsat for benyttelse af eget befordringsmiddel.
ANMÆRKNING TIL § 21, STK. 5:
Beløbet udgør pr. den 1. januar 2001 2,76 kr. pr. km. for de første
20.000 km. i et regnskabsår og 1,58 kr. for kørsel herudover.
§ 22. TILSKUD FRA DEN OFFENTLIGE SYGESIKRING
Stk. 1.
Den offentlige sygesikring yder tilskud til de i § 20 nævnte former for fodtera- peutisk behandling i henhold til de af sundhedsministeren fastsatte regler om til- skud efter sygesikringsloven til fodbehandling.
Stk. 2.
Afstandstillægget efter § 21, stk. 4 og afstandstillægget for pensionister, der be- handles i eget hjem, betales fuldt ud af den offentlige sygesikring.
ANMÆRKNING TIL § 22:
Tilskuddet udgør pt. 60% af de i § 20, stk. 1a nævnte honorarer, regu- leret efter § 23, og 50% af de i § 20, stk. 1, b og c, nævnte honorarer reguleret efter § 23.
**NYT**
§ 23. REGULERING AF HONORARER OG TILSKUD
Stk. 1.
Honorarerne i § 20 og afstandstillæggene i § 21 er grundbeløb, fastsat pr. den 31/3 2002.
Stk. 2.
A. Omkostningsandelen (33% af honoraret)
For hver fulde 3 points udsving i nettoprisindekset (januar 2000=100) ud- over 102,4 reguleres honorarerne og tillæggene med 0,967 procentpoint.
B. Nettoandelen (67% af honoraret)
Ved ændringer af lønningerne for tjenestemænd aflønnet efter skalatrin 18 i stedtillægsområde VI pr den 1. april og pr. den 1. oktober reguleres honora- rerne og tillæggene i forhold til lønningerne pr. den 1. oktober 2001 med 0,304 procentpoint for hver 1.000 kroners ændring (og tilsvarende for dele af 1.000 kr.).
Stk. 3.
Den samlede reguleringsprocent udgør summen af procentpointene beregnet efter stk. 2 A og B og angives med 1 decimal.
Stk. 4.
Reguleringen efter stk. 2 og 3 finder sted den 1. april og 1. oktober og sker første gang den 1. april 2002.
§ 24. AFREGNINGSMÅDER
Afregning kan foregå på grundlag af regningsblanketter (xxxxxx xxxxxxxxx), jf. § 25, eller på grundlag af et edb-læsbart medium (edb-afregning), jf. § 26.
§ 25. AFREGNING
**NYT**
Stk. 1.
Ved afregning benyttes regningsblanketter udformet af overenskomstens parter. Af blanketten skal fremgå sikredes personnummer, navn og adresse, amtsnum- mer, dato for behandlingerne og antal behandlinger pr. behandlingsdato, samt sikredes underskrift.
I ekstraordinære tilfælde, hvor det ikke har været muligt for fodterapeuten at op- nå fornøden underskrift fra sikrede, anføres regningen begrundelsen for den manglende underskrift.
Af blanketten skal endvidere fremgå fodterapeutens navn, klinikadresse, yder- nummer, sygesikringens tilskud pr. behandlingsdato og tilskuddet i alt, sikredes andel pr. behandlingsdato og i alt, samt underskrift af behandlende fodterapeut.
Hvor fodterapeutvirksomhed drives i selskabsform, jf. §§ 13 og 14, skal af reg- ningen fremgå hos hvilken fodterapeut, sikrede er blevet behandlet.
Stk. 2.
Afregningsblanketten indsendes til det amt, hvor fodterapeutens kli- nik/forretningsadresse er beliggende.
Stk. 3.
For de i en kalendermåned udførte fodbehandlinger eller ved afslutningen af fod- behandlingen indsendes afregningsblanketter sammen med en af parterne udfor- met samleopgørelse vedrørende afregning af den offentlige sygesikrings tilskud. Lægehenvisningen vedhæftes afregningsblanketten ved første indsendelse for vedkommende sikrede.
Stk. 4.
Samleopgørelsen bilagt afregningsblanketterne indsendes, således at den er mod- taget i amtet senest den 10. i den efterfølgende måned. Afregningen af den of- fentlige sygesikrings tilskud finder herefter sted således, at beløbet er til fodtera- peutens rådighed inden månedens udgang.
Stk. 5.
Det afregnede beløb anvises på postgiro eller pengeinstitutkonto. Hvor fodtera- peutvirksomhed drives i selskabsform, jf. §§ 13 og 14, sker indbetaling til sel- skabets giro- eller pengeinstitutkonto.
§ 26. EDB-AFREGNING
Stk. 1.
Fodterapeuten kan efter aftale med amtet afregne på grundlag af et edb-læsbart medium. Overgangstidspunkt, som skal være ved en måneds begyndelse, og en aftestning af edb-afregningen inden denne iværksættes, aftales mellem fodtera- peuten og amtet. Overgangen til edb-afregning gælder samtlige afregninger mel- lem fodterapeuten og amtet.
Stk. 2.
Det edb-læsbare medium skal indeholde afregningsoplysninger svarende til op- lysningerne på regningsblanketten, jf. § 25, stk. 1.
Stk. 3.
Amtet udarbejder en snitfladebeskrivelse, som udgør det tekniske grundlag for afregning på edb-læsbart medium.
Stk. 4.
Fodterapeutens edb-anlæg udskriver ved behandlingens afslutning en afregnings- blanket aftalt mellem overenskomstens parter, og med det i § 25, stk. 1, nævnte indhold, der udleveres til patienten.
Patientunderskrift, dato og bilagsnummer påføres en protokol, hvis nærmere ud- formning aftales mellem overenskomstens parter. Patientunderskriften afkræves, efter at behandlingen har fundet sted. I forbindelse med efterfølgende kontrol har amtet adgang til protokollen.
Stk. 5.
Fodterapeuten tilsender månedsvis amtet, hvor fodterapeuten har konsultation, afregningsmateriale for de i en kalendermåned udførte fodterapeutiske ydelser, eller ved afslutningen af det antal ydelser, hvortil der ydes tilskud fra den offent- lige sygesikring, jf. § 25, stk. 3 og 4. Afregningsmaterialet omfatter en samleop- gørelse samt edb-registrerede afregningsoplysninger. Der kan anvendes den af parterne aftalte samleopgørelse eller en edb-udskrevet samleopgørelse med samme indhold med fodterapeutens underskrift.
Stk. 6.
Udbetaling af tilgodehavende for afregningsmateriale indsendt inden den 10. i måneden finder sted i overensstemmelse med § 25, stk. 5.
§ 27. GENERELLE AFREGNINGSBESTEMMELSER
Stk. 1.
Ved afregning er sygesikringens beregninger gældende. I tilfælde af afvigelser mellem sygesikringens beregninger og fodterapeutens opgørelse har begge parter krav på at få foretaget en nærmere opgørelse.
Stk. 2.
Den del af betalingen, som påhviler den sikrede, betales direkte til fodterapeuten.
**NYT**
§ 28. INFORMATIONS- OG KONTROLBESTEMMELSE
Stk. 1.
Parterne er enige om, at det er vigtigt til stadighed at sikre og udvikle kvali- teten i den fodterapeutiske behandling. Til brug for denne kvalitetssikring og -udvikling kan amtet beslutte at stille informationer til rådighed for den enkelte yder om dennes ydelsesmønster relateret til amtet og landet som helhed. Oplysningerne kan eventuelt opgøres i forhold til patienternes alder, køn og henvisningsårsag.
Stk. 2.
Amtet foretager endvidere hvert år pr. den 1. januar en opgørelse over de samlede udgifter og det samlede antal ydelser, der er præsteret det foregå- ende regnskabsår. Endvidere udarbejder amtet en opgørelse over det sam- lede antal patienter, der har modtaget fodterapeutisk behandling i det fore- gående regnskabsår.
Stk. 3.
Amtet foretager hvert år pr. den 1. januar en opgørelse over udgifter, antal faktorer og patienter, der har modtaget fodterapeutisk behandling fordelt på de enkelte ydere. Opgørelsen skal omfatte de absolutte udgifts-, faktor- og patienttal samt de tilsvarende oplysninger i forhold til amtet og landet som helhed. Endvidere skal opgørelsen til brug for den enkelte yder inde- holde oplysninger om det gennemsnitlige antal faktorer pr. patient sam- menholdt med de tilsvarende tal for amtet og landet som helhed.
Stk. 4.
Årsopgørelsen vedrørende hver enkelt yder fremsendes til vedkommende.
Stk. 5.
Amtet vurderer senest et halvt år efter regnskabsårets afslutning den enkel- te yders gennemsnitlige antal behandlingsfaktorer pr. patient i forhold til det gennemsnitlige antal behandlingsfaktorer pr. patient i amtet som helhed.
Stk. 6.
Såfremt det ved denne gennemgang viser sig, at det gennemsnitlige antal behandlingsfaktorer pr. patient hos en yder har overskredet det gennem- snitlige antal behandlingsfaktorer pr. patient i amtet som helhed med 25% eller derover under samtidig hensyntagen til landsgennemsnittet, skal der foretages en undersøgelse af årsagen til det høje behandlingsniveau.
Stk. 7.
De ydere i amtet, hvis antal behandlingsfaktorer pr. patient ligger over gen- nemsnittet med mere end nævnt i stk. 6, skal høres af amtet, idet der ved undersøgelsen skal tages hensyn til forhold, som kan have indflydelse på det høje behandlingsniveau.
Stk. 8.
For så vidt amtet efter foretaget undersøgelse finder grundlag for det, kan amtet pålægge den enkelte yder en højestegrænse på amtsgennemsnittet + 25% på yderens behandlingsniveau pr. patient som helhed eller på enkelt- ydelser.
Stk. 9.
Amtets fastsættelse af en højestegrænse på en yder skal indberettes til lands- samarbejdsudvalget. Landssamarbejdsudvalget kan fastholde eller ændre amtets afgørelse. Landssamarbejdsudvalget kan endvidere tilbagesende sa- gen til fornyet behandling i amtet.
Stk. 10.
Amtets fastsættelse af en højestegrænse kan af fodterapeuten ankes til landssamarbejdsudvalget inden 6 uger fra højestegrænsen er meddelt fodte- rapeuten.
Stk. 11.
Højestegrænsen kan iværksættes fra følgende kvartals begyndelse.
Stk. 12.
Højestegrænsen på en yders behandlingsniveau pr. patient fastsat af amtet eller landssamarbejdsudvalget bortfalder, når udgiften i mere end 2 år har ligget under den aftalte højde, men kan af amtet/landssamarbejdsudvalget, der har fastsat højestegrænsen, forlænges for et år ad gangen.
Stk. 13.
De i stk. 2 og 3 nævnte undersøgelser kan i øvrigt iværksættes på ethvert tidspunkt, hvis amtet finder det nødvendigt.
Stk. 14.
Bestemmelserne i stk. 1-13 finder anvendelse fra kalenderåret 2003 at regne.
§ 29. KLAGEREGLER
Stk. 1.
Klagereglerne omfatter amter, sikrede, der er omfattet af denne overenskomst, samt alle de til denne overenskomst tilmeldte fodterapeuter.
Stk. 2.
Klagereglerne omfatter de forhold, der er omhandlet i overenskomsten.
Stk. 3.
Klager fra sikrede, der er omfattet af denne overenskomst, fremsættes skriftligt over for amtet enten direkte eller gennem kommunen. Klagen fremsendes efter indhentet udtalelse fra fodterapeuten til Sygesikringens Forhandlingsudvalg med bemærkninger til oplysning af sagen, medmindre sagen kan afvises som ubeføjet.
Stk. 4.
Klager fra fodterapeuter fremsættes skriftligt over for Landsforeningen af stats- autoriserede Fodterapeuter.
**NYT**
Stk. 5.
Alle klager skal fremsættes inden 6 uger efter at det forhold, der giver an- ledning til klagen, er kommet til klagerens kundskab.
Stk. 6.
De klager, Sygesikringens Forhandlingsudvalg modtager fra amtet, samt de kla- ger, Landsforeningen af statsautoriserede Fodterapeuter modtager fra fodterapeu- ter, indbringes for Landssamarbejdsudvalget. Såvel Sygesikringens Forhand- lingsudvalg som Landsforeningen af statsautoriserede Fodterapeuter kan dog af- vise klager som ubeføjede. I så fald skal parterne gensidigt orientere herom. Når klagen indbringes for Landssamarbejdsudvalget, skal den så vidt muligt være bi- lagt relevante oplysninger vedrørende den konkrete sag.
Stk. 7.
Parterne i klagesager er forpligtet til at afgive fuld oplysning om alle sagen ved- rørende forhold over for Landssamarbejdsudvalget.
§ 30. ORDENSBESTEMMELSE
**NYT**
Afbud fra patienten skal så vidt muligt meddeles fodterapeuten dagen før den af- talte behandlingsdato. Undlader den sikrede gentagne gange af melde afbud, kan fodterapeuten pålægge sikrede at betale et beløb, der svarer til den aftalte be- handling, dog maksimalt 125 kr. (ureguleret).
§ 31. IKRAFTTRÆDELSE OG OPSIGELSE AF OVERENSKOMSTEN M.V.
**NYT**
Stk. 1.
Overenskomsten træder i kraft den 1. april 2002, medmindre andet er anført i de enkelte bestemmelser.
Stk. 2.
Overenskomsten kan af begge parter opsiges med mindst 3 måneders varsel til ophør den 1. i en måned.
**NYT**
Næste forhandling af overenskomsten på uopsagt grundlag bør indledes med udveksling af krav senest den 1. oktober 2004 og søges gennemført in- den den 1. april 2005.
København, den 24-02-2002
For SYGESIKRINGENS FORHANDLINGSUDVALG:
Xxxxxxxx Xxxxxxxxxxx
/
Xxxxx X. Xxxxxx
For LANDSFORENINGEN AF STATSAUT. FODTERAPEUTER:
Xxxx Xxxxxxx
PROTOKOLLAT VEDRØRENDE FORHANDLINGERNE PÅ FOD- TERAPIOMRÅDET
Parterne er enige om, at ydelse af tilskud til fodbehandling af gigtpatienter er velbegrundet ud fra en sundhedsfaglig synsvinkel.
Parterne har imidlertid måttet konstatere, at det ikke er muligt inden for den øko- nomiske ramme for fodterapiområdet at etablere en faglig forsvarlig løsning for en ordning med tilskud til fodbehandling af gigtpatienter.
PROTOKOLLAT VEDRØRENDE FODTERAPEUTERS PRAKSISFORHOLD
Fodterapeuter arbejder dels som selvstændigt erhvervsdrivende med eller uden praksis for den offentlige sygesikring, dels som ansatte eksempelvis ved det of- fentlige sygehusvæsen eller som ansat medhjælp i fodterapeutiske klinikker.
Fodterapeuters arbejdsområde dækker andre patientgrupper med fodterapeutisk behandlingsbehov end dem, der er dækket af denne overenskomst.
**NYT**
Det er landsforeningens opfattelse, at den del af fodterapeutens virksomhed, som er omfattet af sygesikringsordningen i gennemsnit bør udgøre 20% af den samlede omsætning.
Der er en fælles forståelse mellem parterne om, at fodterapeuter med praksis for den offentlige sygesikring kan have ansættelse i en deltidsstilling indenfor det of- fentlige eller i et vist omfang kan ansættes som behandlende medhjælp hos en anden fodterapeut, der udøver privat praksis, herunder praksis for den offentlige sygesikring. Parterne er enige om, at der skal være en klar adskillelse mellem fodterapeutens virksomhed som selvstændigt praktiserende og som behandlende medhjælp, således at der til enhver tid er tale om en klar placering af det økono- miske og behandlingsmæssige ansvar for en given behandling.
***NYT***
PROTOKOLLAT OM EFTERUDDANNELSE OG KVALITET
Parterne er enige om, at det er en forudsætning for at drive fodterapeutisk virksomhed for den offentlige sygesikring, at fodterapeuternes behandlinger er af en tilfredsstillende faglig kvalitet.
Det er parternes opfattelse, at dette sikres ved, at fodterapeuterne deltager i efteruddannelsesaktiviteter i relevant omfang.
Derudover skal der peges på betydningen af, at det hygiejniske niveau på klinikkerne svarer til de standarder, der er fastsat af de centrale sundheds- myndigheder eller, hvor dette ikke er tilfældet, opfattes som rimelige af fod- terapeutstanden. Landsforeningen af Statsautoriserede Fodterapeuter sik- rer, at alle fodterapeuter er bekendt med disse standarder. Landsforeningen oplyser i den forbindelse, at der skal udføres sterilisation af instrumenter
m.m. mellem hver behandling, og at der bør foretages en steri-test af den benyttede sterilisationsovn mindst en gang årligt.
Fodterapeutisk behandling af personer med diabetes er en del af denne pati- entgruppes samlede behandlingsbehov. Parterne opfordrer derfor amterne til at være opmærksomme på de praktiserende fodterapeuter i forbindelse med etablering at tværfaglige efteruddannelsestilbud for de behandlergrup- per, der varetager behandlingen af denne patientgruppe og i relevant om- fang medvirke til udbygningen af efteruddannelsestilbud, der også omfatter de praktiserende fodterapeuter.
Derudover anbefaler parterne, at fodterapeuter deltager i efterud- dannelseskurser vedrørende sårbehandling, fremstilling af indlæg og frem- stilling af småaflastninger.
Parterne er enige om, at spørgsmål om efteruddannelse, kvalitetsudvikling og kvalitetssikring med fordel vil kunne drøftes i de amtslige kontaktudvalg, ligesom landssamarbejdsudvalget vil kunne tage temaerne op. Drøftelsen kan bl.a. tage udgangspunkt i statistikker vedrørende fodterapeuternes ydelsesmønster, herunder antallet af årsstatus for diabetespatienter.
PROTOKOLLAT VEDRØRENDE OVERENSKOMSTENS ØKONOMI
***NYT***
Parterne er enige om, at de årlige amtslige udgifter til fodterapeutisk be- handling skal fastholdes på 1999-niveau (46,8 mio. kr. i 2001-niveau) med tillæg
• som følge af aftalte honorarstigninger pr. 1. april 2002,
• som følge af løn- og prisregulering af honorarerne pr. 1. april 2002 og senere i henhold til overenskomstens bestemmelser herom,
• som følge af regulering i forhold til antallet af patienter
Grundlaget for beregning af den fastsatte økonomiske ramme er 1999- niveau (74.787 patienter).
Parterne er således enige om, at udgiften pr. patient skal fastholdes på 1999- niveau (625,78 kr. pr. patient i 2001-niveau).
Parterne udarbejder nødvendigt statistisk materiale, herunder opgørelser over udviklingen i antallet af patienter og behandlingsomfang indenfor de enkelte specialer, med henblik på at følge og vurdere ordningen, samt vur- dere om økonomiprotokollatets forudsætninger holder. Der foretages yder- ligere analyser, hvis økonomiudviklingen tilsiger det.
Det enkelte amt/kommune og det pågældende kontaktudvalg følger udvik- lingen i økonomien generelt, og beslutter selv, hvilke analyser, der eventuelt skal iværksættes.
Udgiftsudviklingen inden for overenskomstens område følges af parterne i halvårlige opgørelser, der viser amternes faktiske udgifter vurderet i for- hold til den årlige ramme reguleret for de ovenfor nævnte elementer, første gang efter udløbet af 2002.
Hvis udgifterne til fodterapi overstiger den aftalte ramme, er parterne enige om straks at indlede forhandlinger med henblik på at foretage ændringer i overenskomsten, således at den aftalte økonomiske ramme kan overholdes. Såfremt der ikke kan opnås enighed mellem parterne inden for 3 måneder fra overskridelsen er konstateret, nedsættes honorarerne for alle overens- komstens ydelser. Nedsættelsen af honorarerne skal svare til den procentvi- se forskel mellem den aftalte økonomiske ramme og de faktiske udgifter.
BILAG. YDELSESBESKRIVELSE
Journaloptagelse
Anamnese
Vurdering af trofik og ledmomilitet Vurdering af fejlstillinger Sensorisk vurdering Kredsløbsvurdering Behandlingsplan
Vejledning om fodtøj og egenomsorg
Partiel fodbehandling
Kontrol og behandling af neglene og negleanomalier eller
kontrol og behandling af forhorningsanomalier i planta, på foden/fødderne, på og/eller imellem tæerne
Almindelig fodbehandling
Kontrol og behandling af negle/-anomalier, forhorningsanomalier i planta, på foden/fødderne og/eller imellem tæerne.
Kompliceret fodbehandling
Almindelig behandling af fod/fødder samt behandling af sår og/eller kroni- ske clavi med infiltration af kar og/eller nerver.
Årsstatus
Neurologisk undersøgelse med monofilament og/eller biotesiometri (senso- risk og motorisk)
Kredsløbsundersøgelse (elevationstest, kapillærrespons, hudfarve/temp./- tørhed, fodpulse)
Mobilitet Fejlstillinger Pedografaftryk
Trofik (ødemer, trykmærker, hyperkeratoser, sår, neglestatus) Vejledning i egenomsorg, fodtøj og evt. indlæg/aflastning.
Der udføres normalt en årsstatus for hver enkelt diabetespatient med 1 års mellemrum.
Kontrol og eftersyn samt små ydelser
Kontrol og eftersyn af fodsår, utilsigtet læsion, bøjle, granulationsvæv, ind- læg eller ortheser.
Små ydelser er ydelser, som ikke kan rubriceres andet steds som f.eks. akut opstået enkeltgener.
Behandling før påsætning af neglebøjle
Behandling af lettere følgetilstande i neglens omgivelser og klargøring af neglen.
Fremstilling og påsætning af neglebøjle
Fodterapeuten foretager en vurdering af behandlingsbehovet og tilrettelæg- ger behandlingen derefter.
Korrektion af bøjle
Fodterapeuten foretager en vurdering af behandlingsbehovet og tilrettelæg- ger behandlingen derefter.
Ortheser
Ortheser fremstilles til aflastning af trykudsatte steder ved klipning og slib- ning af skumgummi og andre skummaterialer, eller af flere komponenter der er limet sammen, eller af siliconemasse.
Indlæg
Individuel fremstilling af indlæg i flere sværhedsgrader.
Type I
Individuelt fremstillet aflastende, støttende, optrænende eller korrigerende del-indlæg, til f.eks. behandling af hælspore.
Type II
Individuelt fremstillet aflastende, støttende optrænende eller korrigerende indlæg efter funktionelt aftryk med ukompliceret opbygning
Type III