GENERELLE VILKÅROG BETINGELSER FORSALG
GENERELLE VILKÅROG BETINGELSER FORSALG
De følgende Vilkår og betingelser (“Vilkår”) er gældende fra 1. maj, 2021 og gælder uden undtagelse for alle salg af varer, softwarelicenser og tjenesteydelser (“Produkterne”) fra det selskab af Resideo Technologies, Inc.-gruppen af virksomheder, der står for salget til Køberen (“Resideo”).
1. ANVENDELSESOMRÅDE Vilkårene står i stedet for og erstatter ethvert vilkår og enhver betingelse anført på køberens købsordre, specifikationer eller andre dokumenter udstedt af køberen. Resideo gør hermed indsigelse imod alle yderligere, afvigende eller modstridende vilkår eller betingelser i dokumenter udstedt af Køberen, og disse vil under ingen omstændigheder være gældende for noget salg fifølge nærværende aftale. ingen garanti eller kutyme, der ikke er udtrykkeligt anførtheri, vil være bindende for ”Resideo".
2. BETALINGSBETINGELSER Alle betalinger forfalder til betaling som anført på den faktura, der udstedes i forbindelse med en bestilling af Produkterne under disse Vilkår (“Ordre”), og hvis der ikke er anført nogen frist, 30 dage efter fakturadato. Alle betalinger er skyldige i den valuta, der er anført på fakturaen, og skal sendes til den adresse, der er specificeret på fakturaen. Alle forsendelser, leveringer og udførelser af arbejde under disse Vilkår skal altid være underlagt Residios kreditgodkendelse, og Resideo kan til enhver tid nægte at iværksætte en levering eller forsendelse, eller udføre ethvert arbejde, undtagen ved modtagelse af alle forfaldne beløb, herunder eventuelle forfaldne gebyrer, eller i henhold til vilkår og betingelser eller sikkerhedsordninger, som er accepteret af Resideo. Resideo kan når som helst revidere betalingsbetingelserne i disse Vilkår. Derudover kan Resideo efter eget skøn: (a) inddrage Produkter, der ikke er betalt; (b) lægge gebyrer på forfaldne beløb på det laveste af 2 % pr. måned eller den maksimale takst tilladt ved lov for hver hel måned eller del af en måned; (c) inddrive alle omkostninger ved opkrævning, herunder, men ikke begrænset til rimelige advokatsalærer; og (d) efter eget skøn kombinere ovenstående rettigheder og retsmidler som tilladt i henhold til gældende lovgivning. Disse retsmidler supplerer de retsmidler, der er tilgængelige i henhold til gældende lovgivning eller billighedsret. Køberen må ikke modregne eller forrente fakturerede beløb eller nogen dele heraf mod beløb, der er forfaldne eller kan blive forfaldne fra Resideo. Dette vilkår skal fortsat være gældende efter udløbet eller ophør af denne Ordre. I den udstrækning dette er tilladt i henhold til gældende lovgivning, skal indsigelser vedrørende fakturaer anses for frafaldet 15 dage efter fakturadatoen. Resideo forbeholder sig retten til at rette urigtige fakturaer.
3. PRISER; MINIMUMSKØBSORDRE; ORDREÆNDRINGER OG ANNULLERINGER Medmindre andet er aftalt skriftligt, vil priserne for de Produkter, der er dækket af disse Vilkår, være Resideos standardpriser ved afsendelsen af ordren. Resideo kan ændre priserne på alle varer efter eget skøn ved at give Køberen tredive (30) dages forudgående skriftlig varsling. Medmindre Resideo har indgået skriftlig aftale om andet, vil Ordrer under $500 (eller hvad der svarer hertil i den valuta, fakturaen er udskrevet i) blive pålagt et håndteringsgebyr på $50 (eller hvad der svarer hertil i den valuta, fakturaen er udskrevet i). Medmindre dette er specifikt anført, inkluderer priserne ikke design, installation, opstart, idriftsættelse eller vedligeholdelse. I tilfælde af at den kvalitet, der er anført i en Ordre under disse Vilkår, reduceres, vil prisen blive ændret i forhold til Resideos standardpris for den faktisk leverede kvalitet. En sådan prisændring vil være gældende for alle leverede Produkter selv i de tilfælde, hvor de allerede er faktureret på tidspunktet for prisnedsættelsen. I fravær af en aftale imellem parterne vedrørende ordreændringer og annulleringer kan køberen ikke annullere eller ændre ordrer. Alle eventuelle priser aftalt for en fastlagt periode vil kunne tages op til genforhandling, hvis Resideos udgifter til indkøb, transport eller produktion øges med mere end 5 %. Priserne omfatter ikke omkostningerne ved genanvendelse af varer i henhold til Europa-Parlamentet og Det Europæiske Råds direktiv 2012/19/EU af 4. juli, 2012 vedrørende affald af elektrisk og elektronisk udstyr (WEEE).
4. AFGIFTER Afgifter, miljøafgifter, toldafgift og gebyrer relateret til Ordren er Købers ansvar, og Resideo kan fakturere Køberen separat for disse i fraværet af et aktuelt bevis for fritagelse.
5. FORSENDELSE OG RISIKO FOR TAB Alle forsendelser under disse Vilkår er CPT (Incotermer 2010) Købers leveringsadresse, medmindre andet er skriftligt anført af Resideo. Risiko for tab eller beskadigelse af Produkterne overgår til Køberen efter overdragelse til transportøren. Resideo kan foretage levering af enhver ordre i en eller flere forsendelser. Hvis forsendelser forsinkes af Køberen, skal Produkterne opbevares på Køberens egen omkostning og risiko, og Køberen vil være erstatningsansvarlig i forhold til alle forsinkelser eller øgede omkostninger, Resideo måtte pådrage sig som følge af eller i relation til Køberens handlinger eller undladelser. Alle leveringsdatoer er estimerede, medmindre andet er skriftligt aftalt med Resideo. Derudover vil Resideo ikke være erstatningsansvarlig for nogen forsinkelse af levering forårsaget af Køberen, eller hvis Køberen undlader at afgive nogen nødvendige oplysninger rettidigt. Køberen skal inspicere alle varer efter levering og meddele Resideo
skriftligt om åbenlyse defekter, transportskader, forkerte varer og mangler ikke senere end tre (3) dage efter levering, ellers vil alle varer blive anset for leveret og accepteret. Skjulte defekter skalreklameres uden unødig forsinkelse og aldrig senere end 5 dage efter opdagelsen. Resideo forbeholder sig retten til pålægge yderligere gebyrer for alle eventuelle former for særlige ruter, særlig emballage, mærkning, håndtering eller forsikring forlangt af Køberen. Ejendomsretten til produkterne overgår til Køberen ved fuld betaling herfor.
6. SPECIFIKATIONER; ÆNDRINGER Til enhver tid og af enhver årsag kan Resideo uden at varsle Køberenændre designet, materialerne, specifikationerne eller funktionen af Produkter solgt i henhold til disse Vilkår, forudsat at ændringerne ikke på afgørende vis ændrer Produkternes pasform, form og funktion.
7. FORCE MAJEURE Resideo er ikke erstatningsansvarlig for nogen manglende levering, eller forsinkelse i levering af nogen Produkter som følge af nogen årsag, der ligger uden for dennes rimelige kontrol. I tilfælde af en sådan forsinkelse skal leveringsdatoen eller datoen for opfyldelsen af ordren udskydes i en periode svarende til den tid, der er tabt som følge af en sådan forsinkelse. I tilfælde af at Resideos produktion begrænses af nogen af de ovennævnte årsager, kan Resideo allokere sin produktion imellem sine forskellige købere. En sådan allokering skal ske på en forretningsmæssigt retfærdig og rimelig vis. Hvis force majeure- hændelsen varer ved i mere end 90 dage, kan begge parter annullere Køberens Ordre ved at varsle den anden part skriftligt herom, og Køberen skal betale Resideo for alle leverede Produkter samt arbejde udført forud for annulleringen samt alle rimelige udgifter, Resideo måtte pådragesig som følge af en sådan annullering.
8. KONTRAKTBRUD Enhver af de følgende forhold skal udgøre væsentlig misligholdelse af Køberens forpligtelser: (a) manglende betaling forProdukter ved forfald; (b) manglende accept af Produkter i overensstemmelse med aftalen og leveret herunder; (c) indgivelse af en konkursbegæring for Køberen, iværksættelse af insolvensbehandling eller konkursbehandling (herunder omstrukturering) af Køberen, udpegelse af en kurator eller bobestyrer for Køberen, eller en overdragelse til fordel for Køberens kreditorer; (d) ethvert anden misligholdelsebegået af Køberen på nogen af disse Vilkår. I tilfælde af en sådan misligholdelse kan Resideo ved skriftlig varsling af Kunden annullere Ordren/Ordrerne, eller enhver del heraf uden nogen form for erstatningsansvar. Køberen skal betale alle omkostninger, herunder rimelige advokatsalærer, som Resideo måtte pådrage sig i forbindelse med noget søgsmål indledt af Resideo med henblik på at inddrive skyldige betalinger, eller på anden vis håndhæve sine rettigheder i henhold til disse Vilkår.
9. GARANTI I det omfang dette er tilladt ved lov, erstatter det følgende alle andre garantier og betingelser, udtrykkelige eller underforståede, herunder hvad angår tilfredsstillende kvalitet og egnethed til et bestemt formål. (a) Resideo garanterer, at alle Produkter produceret af denne i alle afgørende henseender er fri for defekte materialer og produktionsfejl og er i overensstemmelse med alle relevante specifikationer og/eller tegninger. Medmindre andet er skriftligt aftalt med Resideo, er Resideos garanti gældende i 24 måneder fra Produkternes produktionsdato. (b) Medmindre andet er skriftligt aftalt, udsteder Resideo en kreditnota for Produkter, der returneres i henhold til punkt25 til Resideo via forudbetalt transport, og som anses af Resideo for at være defekte. (c) Produkter, der har været udsat for slid eller kortslutning som følge af brug, vil ikke blive anset som defekte som følge af et sådant slid eller en sådan kortslutning. Ingen garanti skal være gældende, hvis defekten eller skaden efter Resideos eget skøn er forårsaget af eller relateret til installation, kombination med andre dele og/eller produkter, ændringer eller reparationer af nogen Produkter foretaget af andre end Resideo, Køberens brug af en software-version, der ikke er den seneste software-version stillet til rådighed af Resideo eller manglende anvendelse af påkrævede eller anbefalede opdateringer eller patches til nogen anden software eller enhed i Produkternes netværksmiljø, eller som resultat af Køberens handlinger, udeladelser, misbrug eller uagtsomhed. (d) Eksperimentelle Produkter (som kan være betegnet af bogstavet "X" eller "E" i begyndelsen af deres delnummer-ID), eller ikke-udgivet eller beta- software er prototyper forud for produktion, for hvilke der endnu ikke er gennemført alle faser af testning før udgivelse. Disse varer sælges "SOM BESET" UDEN NOGEN FORM FOR GARANTI. (e) Det er Køberens ansvar at sikre, at Produkterne er egnede til den anvendelse, til hvilken de bruges. (f) Hvis Resideo leverer nogen form for services til Køberen, herunder men ikke begrænset til uddannelse eller assistance med konfiguration og installation af Produkterne, skal Resideo levere sådanne tjenester i henhold til almindelig praksis i branchen til de priser, der til enhver tid eventuelt er specificeret af Resideo i dennes prisliste. Resideo påtager sig intet erstatningsansvar over for Køberen som følge af leveringen af sådanne services, hvis disse leveres uden beregning. (g) Resideo står ikke inde for og garanterer ikke, at Produkterne ikke kan kompromitteres eller omgås, eller at Produkterne vil forebygge nogen form for personskade eller tab af ejendom, indbrud, røveri, brand eller andet, eller at Produkterne i alle tilfælde vil give tilstrækkelig advarsel eller beskyttelse. Køber forstår, at en korrekt installeret og vedligeholdt alarm kun kan reducere risikoen for indbrud, røveri, brand eller andre hændelser, der sker uden, at alarmen aktiveres, men at den ikke er en forsikring
eller en garanti imod, at noget sådant kan forekomme, eller at der ikke vil forekomme nogen form for personskade eller tab af ejendom som følge heraf. (h) Software vil, hvis denne er opført på købsordren og/eller tilbuddet og/eller anvendt i varer, der er dækket af Resideos garantier, blive leveret på et medie, der er fri for materielle defekter og produktionsfejl ved almindelig brug, så længe hardwaren og/eller systemet er dækket af garantien. I denne periode vil Resideo uden vederlag erstatte ethvert sådant medium, som denne anser for defekt. Hvad angår kvaliteten eller funktionen af nogen software eller data, leveres disse “som beset” uden nogen form for garanti. (i) Disse garantier er udelukkende til gavn for Køberen og kan ikke overføres til tredjepart. Ethvert erstatningsansvar for Resideo i henhold til dette punkt 9 er underlagt bestemmelserne i punkt 11 "Ansvarsbegrænsninger" i denne Ordre.
10. INTELLEKTUELEJENDOMSRET OG SKADESLØSHOLDELSE
Resideo leverer produkter forsynet med varemærker . Der gives ingen licens til anvendelsen af disse varemærker uden forudgående skriftlig tilladelse fra Resideo eller ejeren af det pågældende varemærke, hvis dette anvendes under licens af Resideo. Køberen må ikke anvende noget navn, handelsnavn eller varemærke tilhørende Resideo, herunder navnet “Resideo” på nogen tænkelig måde. Køberen skal omgående standse alle eventuelle anvendelser af noget navn, handelsnavn eller varemærke tilhørende Resideo efter varsling fra Resideo. Resideo bevarer ejerskabet af alle tools, alle designs, tegninger og specifikationer i relation til Produkterne samt alle tilpasninger af sådanne Produkter, og Resideo er ikke begrænset i brugen eller salget af sådanne Produkter eller nogen tilpasninger heraf. Resideo vil forsvare ethvert søgsmål imod Køberen opstået på baggrund af nogen faktisk eller påstået krænkelse af patent- eller ophavsrettigheder for et gyldigt patent eller en gyldig ophavsrettighed i danske, i det omfang dette beror på Produkter leveret af Resideo, samt holde Køberen skadesløs, hvad angår enhver eventuel endelig dom som følge af et sådan søgsmål, forudsat at Køberen varsler Resideo skriftligt på det tidspunkt, hvor denne modtager underretning om tredjepartens krav, og medgiver at give bemyndigelse, oplysninger og assistance til forsvar og rådighed for kravet. Resideo er ikke ansvarlig for noget kompromis eller forlig indgået uden dennes forudgående skriftlige samtykke. Resideo har ingen forpligtelse eller noget erstatningsansvar, hvad angår: (a) Produkter leveret i henhold til Køberens designs, tegninger eller produktionsspecifikationer; (b) Produkter, der anvendes til andet end deres ordinære formål; (c) påståede krænkelser af rettigheder som følge af kombinationen af noget Produkt tilvejebragt herunder med noget produkt, der ikke er tilvejebragt af Resideo; (d) brugen af andet end den seneste version af software- produkter udgivet af Resideo; eller (e) nogen ændringer af Produkterne foretaget af andre end Resideo. Endvidere vil Resideo under ingen omstændigheder være erstatningsansvarlig for Køberens advokatsalærer eller advokatomkostninger, da Resideo har eksklusiv kontrol over håndteringen af krav vedrørende krænkelser af ophavs- eller patentrettigheder. Køberen medgiver at holde Resideo skadesløs og forsvare denne i samme omfang og med de samme restriktioner som anført i Resideos forpligtelser over for Køberen som anført i dette punkt 10, hvad angår ethvert søgsmål imod Resideo baseret på et erstatningskrav for krænkelse af ophavs- eller patentrettigheder som følge af (a), (b), (c), (d) eller (e) i den foregående paragraf. Hvis der opstår et erstatningskrav, eller hvis Resideo anser, at et erstatningskrav er sandsynligt, kan Resideo efter eget skøn og for egen regning (i) indhente rettigheder til, at Køberen fortsat kan anvende Produkterne; (ii) erstatte eller ændre Produkterne, så de ikke længere er i strid med nogen rettigheder; eller (iii) acceptere returnering af Produkterne eller annullere Køberens licens til at anvende de pågældende Produkter, der er i strid med rettighederne, og kreditere Køberen for købsprisen eller licensgebyret for de pågældende Produkter med et rimeligt nedslag for brug, skader og forældelse. Endvidere kan Resideo standse forsendelsen eller salget af Produkter, der er i strid med rettighederne, uden at dette skal anses for et brud på denne Aftale. Ethvert erstatningsansvar for Resideo i henhold til dette punkt 10 er underlagt bestemmelserne i punkt 11 "Ansvarsbegrænsninger" i denne Ordre. Dette punkt 10 angiver parternes eneste regres, fulde erstatningsansvar samt deres eneste retsmidler i forhold til krænkelse af patent- eller ophavsrettigheder. Resideo frasiger sig hermed alle andre udtrykkelige, underforståede, eller lovbefalede garantier mod krænkelser af nogen intellektuelle ejendomsrettigheder.
11. ANSVARSBEGRÆNSNING Punkt 9 (Garanti) og Punkt(10) (Intellektuel ejendomsret og skadesløsholdelse) herover anfører alle Resideos forpligtelser og alle Køberens retsmidler, hvad angår enhver defekt ved noget Produkt, der sælges eller gives licens til herunder. (a) Resideo skal i intet tilfælde være erstatningsansvarlig for (i) noget indirekte tab, tilfældigt tab eller driftstab; (ii) noget tab opstået som følge af forretningsafbrydelse; (iii) tab af fortjeneste;
(iv) tab af omsætning; (v) tab af ejendomsret; (vi) tab af forventede besparelser; eller (vii) tab af data. (b) Resideo er ikke erstatningsansvarlig for noget tab eller nogen skade, hvor erstatningsansvaret opstår som resultat af dennes viden (hvad enten denne er faktisk eller andet) om muligheden for et sådant tab eller en sådan skade. (c) Resideos erstatningsansvar, hvad angår nogen købsordre, nogen cybersikkerhedshændelse (herunder alle eventuelle brud på persondatalovgivningen) eller på anden vis i henhold til disse regler og vilkår kan i
intet tilfælde overstige kontraktprisen for de pågældende varer, der specifikt forårsager erstatningskravet, og Køberen kan ikke søge erstatning for et brud på fortroligheden, der også opstår som følge af et brud på den gældende databeskyttelseslovgivning. (d) Resideo er ikke på nogen måde erstatningsansvarlig i forhold til nogen defekt eller fejl på varerne som følge af Køberens brug af en software-version, der ikke er den nyeste software-version, som Resideo har stillet til rådighed, eller Køberens manglende anvendelse af påkrævede eller anbefalede opdateringer eller patches til nogen anden software eller enhed i varernes netværksmiljø. (e) Disse undtagelser og begrænsninger for skadeserstatninger er gældende, uanset hvordan tabet eller skaden er forårsaget og i forhold til enhver form for erstatningsansvar, hvad enten dette er baseret på aftale, skadegørende handling, skadeserstatning eller på anden vis. (f) Intet i denne aftale begrænser parternes erstatningsansvar for: (i) død eller personskade som følge af grov uagtsomhed; (ii) bedrageri;
(iii) eller noget forhold, for hvilket erstatningsansvaret i henhold til lovgivningen ikke kan begrænses. (g) Undtagen i den udstrækning, dette er specifikt påbudt i den relevante lovgivning, anerkender Køberen, at Resideo ikke på nogen måde er forpligtet til at levere nogen form for cybersikkerhed eller databeskyttelse i relation til driften af varerne, softwaren eller netværksmiljøet. Resideo kan vælge at levere internet-baserede tjenester sammenmed varerne og kan til enhver tid ændre eller annullere disse tjenester. Undtagen i det omfang det er specifikt påkrævet i henhold til den relevante lovgivning, har Resideo ingen forpligtelse til at levere nogen form for cybersikkerhed eller databeskyttelse i relation til sådanne internet- baserede tjenester.
12. RETTIGHEDER TIL FORTROLIGE OPLYSNINGER OG ANVENDELSE AF DATA
Fortrolige oplysninger betyder alle ikke-offentlige oplysninger fra en part, såsom patentbeskyttet teknologi, forretningshemmeligheder, knowhow, driftsmetoder, markedsføringsdata og salgsprogrammer, markedsundersøgelser og trends, økonomiske oplysninger, prispolitikker, lister over kunder og leverandører, købende partnere, og andre oplysninger, der relaterer sig til nogen af parternes eller disses leverandørers eller kunders virksomhed, produkter, køb eller salg. Køberen anerkender og medgiver, at Sælgeren må anvende Køberens Fortrolige oplysninger til at opfylde sine forpligtelser i henhold til disse vilkår og betingelser, for så vidt at de angår det aktuelle eller planlagte forretningsforhold, og at denne må videregive sådanne oplysninger til personer i det omfang, der er behov for det med henblik på at opfylde disse forpligtelser, forudsat at disse personer er underlagt en skriftlig tavshedspligt, der ikke er mindre streng end de heri nævnte. Resideo forbeholder sig retten til at anvende alle eventuelle data og alle oplysninger, der indsamles, genereres, behandles eller overføres af eller via produkterne og alle produktrelaterede data og oplysninger leveret eller overført til Resideo vedrørende driften eller funktionen af produkterne, i en anonymiseret form til ethvert forretningsformål, herunder produkt-, software- eller serviceudvikling, markedsføring eller salgs-support eller andre former for analytics I det omfang at Resideo ikke ejer, ikke har licens til, eller ikke har tilstrækkelige brugsrettigheder til sådanne produktrelaterede oplysninger eller data, giver Køberen Resideo og dennes tilknyttede virksomheder (eller sikrer, at Resideo og dennes tilknyttede virksomheder får tildelt) en varig ret til at anvende og udvikle på grundlag af sådanne oplysninger og data til ethvert lovligt formål.
13. SOFTWARE Software er, hvis denne er opført på Ordren eller installeret på en vare, der er opført på Ordren, underlagt de følgende vilkår, medmindre en separat software-licensaftale indgås imellem parterne eller er inkluderet i et sådant software. Software overdrages herved i licens og sælges ikke. Under forudsætning af, at Køberen overholder disse Vilkår, giver Resideo en personlig, begrænset, ikke-eksklusiv licens til anvendelse af softwarens objektkode alene til Køberens interne brug. Licensen er begrænset til de Produkter og/eller steder, der er specificeret på Køberens Ordre. Resideo beholder alle former for adkomst og ejerskab af nogen software, der leveres herunder, og alle former for software indeholder fortrolige og , og ejerskabet af disse omfatter uden undtagelser alle rettigheder til patenter, copyright, varemærker og forretningshemmeligheder. Køberen må ikke forsøge at sælge, overføre, udstede underlicenser til, reversere kompileringen af, opsplitte eller omdistribuere softwaren, ej heller må Køberen kopiere, offentliggøre, distribuere eller fremvise nogen sådan software, eller på anden vis gøre den tilgængelig for andre (undtagen med Resideos skriftlige tilladelse), eller tillade nogen uautoriseret brug af softwaren. Hvis softwaren leveres sammen med en vare, der er anført herpå, må Køberen kun overføre sin licens til softwaren til en tredjepart i forbindelse med Køberens salg af den vare, på hvilken softwaren er installeret. Resideo har ret til at annullere denne licens, hvis Køberen gør sig skyldig i brud på disse Vilkår. Køberen kan blive bedt om at underskrive en licensaftale eller et tillæg til aftalen med Resideo forud for leveringen af noget Produkt.
14. SKADESLØSHOLDELSE Køber skal holde Resideo skadesløs og forsvare denne, dennes management, bestyrelsesmedlemmer, ansatte og agenter imod alle former for krav, søgsmål, omkostninger, krav om skadeserstatninger og tab (herunder advokatsalærer) forårsaget af eller som følge af (i) Køberens faktiske brud på eller trusler om brud på disse Vilkår, (ii) Køberens uagtsomhed i opfyldelsen af sine forpligtelser herunder, (iii) anvendelsen
af Produkterne og (iv) installation eller ændringer foretaget af Køberen af Produkterne ud over dem, der er specifikt autoriseret på skrift af Resideo.
15. BLANDING AF KONTROLENHEDER Nogle af Resideos sensorer og kontrolenheder er specifikt designet til at fungere sammen. Derfor kan det i visse tilfælde være funktionsnedsættelse og/eller farligt at blande kontrolenheder og/eller sensorer fremstillet af forskellige producenter i den samme installation. Hvis Resideos kontrolenheder anvendes sammen med producenters produkter på en måde, der ikke anbefales af Resideo, frasiger Resideo sig hermed alle garantier om tilfredsstillende funktion og påtager sig intet ansvar for at servicere sådanne blandede installationer.
16. GÆLDENDE LOV Disse Vilkår er underlagt gældende lovgivning i det land, i hvilket Resideo er registreret, uden hensyntagen til principperne om lovkonflikter, og parterne indordner sig under rettens enekompetence i det pågældende land. CISG (The United Nations Convention on Contracts for the International Sale of Goods) er udtrykkeligt udelukketfra Vilkårene.
17. OVERDRAGELSE Køberen må ikke overdrage sine rettigheder eller forpligtelser herunder uden forudgående skriftlig samtykke fra Resideo, og Resideo kan vælge at gøre enhver påstået overdragelse uden samtykke ugyldig. Uanset det foregående er alle Køberens rettigheder og forpligtelser bindende for alle Køberens efterfølgere og erhververe.
18. AFKALD Ingen undladelse af håndhævelse af bestemmelserne heri på noget tidspunkt eller i nogen tidsperiode fra Resideos side skal tolkes som et afkald på en sådan bestemmelse eller på Resideos ret til at håndhæve hver enkelt bestemmelse herefter.
19. ÆNDRINGER Disse Vilkår og alle Ordrer underlagt disse må ikke erstattes, modificeres eller ændres undtagen efter skriftlig aftalemed Resideo.
20. OVERHOLDELSE AF LOVGIVNINGEN Køberen er ansvarlig for overholdelse af alle regler og love vedrørende import og eksport. Køberen skal for egen regning og udgift indhente alle nødvendige godkendelser og licenser til import, eksport og reeksport for produkter, overførsler, tjenester og leverede tekniske data og opbevare dokumentation, der beviser overholdelsen af disse love og regler. Køberen er ansvarlig for alle eventuelle tilfælde af manglende overholdelse af gældende eksportkrav fra dennes speditørs side. Parterne skal overholde alle gældende love, regler og forordninger fra enhver regeringsmyndighed i ethvert land, der har den rette jurisdiktion, herunder men ikke begrænset til lovgivningen i USA eller andre lande, der regulerer importen og eksporten af varerne. Varer og tjenester leveret af Resideo herunder vil være produceret og leveret i overensstemmelse med alle gældende love og regler i det land, i hvilket Resideo er registreret. Køberen bekræfter, at denne vil sikre, at alle varer bliver korrekt installeret og anvendes i overensstemmelse med lokale love og regler i det land, i hvilket Resideo er registreret. Parterne skal opfylde deres respektive forpligtelser i henhold til den gældende databeskyttelseslovgivning. Undtagen hvor andet er skriftligt aftalt, vil ingen af parterne håndtere persondata på den andens vegne som dennes databehandler. Køberen og Resideo skal opfylde deres forpligtelser i henhold til Europa-Parlamentet og Det Europæiske Råds direktiv 2012/19/EU af 4. juli, 2012 vedrørende affald af elektrisk og elektronisk udstyr. (WEEE) som implementeret i enhver lokal retskreds gældende for varerne i relation til finansieringen og organiseringen af bortskaffelsen af affald af elektronisk og elektrisk udstyr.
21. PARTERNES INDBYRDES FORHOLD Parterne anerkender, at de er uafhængige kontrahenter, og intet andet forhold, herunder partnerskab, joint venture, ansættelse, franchise, herre/tjener ellermandatar/mandant er intentionen med denne Ordre.
22. INDIVIDUALITET Hvis nogen bestemmelse i disse Vilkår findes at være i strid med gældende lovgivning, ugyldig eller umulig at håndhæve, skal denne bestemmelse anses for ugyldig, og alle tilbageværende bestemmelser skal fortsat være gyldige og bindende for Resideo og Køberen.
23.OVERLEVELSEAlle bestemmelser i disse Vilkår, som i deres natur fortsat bør være gældende ud over denne Ordres gyldighedsperiode, vil forblive gældende efter ophøret af denne Ordre.
24. VARSLINGER Alle varslinger, der er påkrævet af parterne i relation til denne Ordre og/eller disse Vilkår, skal fremsendes på skrift til den autoriserede repræsentant for den pågældende part på den adresse, der er anført på Køberens købsordre. Varslinger i henhold til disse Vilkår vil være anset for givet i følgende tilfælde: (a) de er overbragt personligt; (ii) en hverdag efter aflevering til levering næste dag hos en kommerciel transportør; eller (iii) to kalenderdage efter, at den er afsendt med anbefalet brev med anmodning om kvittering for modtagelsen og forudbetalt porto.
25. RETURFORSENDELSER Produkter må ikke returneres til Resideo uden Resideos forudgående skriftlige godkendelsesnummer og samtykke. For at få et sådant godkendelsesnummer og samtykke skal Køberen indsende en skriftlig forespørgsel til Resideos lokale kundeservicerepræsentant.
25. SPROG den danske version af disse Vilkår tildeles forrang i tilfælde af uoverensstemmelser om eventuelle oversættelser leveret til praktiske formål.
1. maj, 2021