AL L ON GE
AL L ON GE
Til informationsaftalen, indgået mellem Professionshøjskolerne i Danmark ved Centre for Undervisningsmidler Danmark, Forlæggerforeningen og Brancheforeningen for Undervisningsmidler, dateret den d.17. januar 2012.
Denne allonge er en rammeaftale som træder i kraft når de ovenstående brancheforeninger har underskrevet aftalen bilateralt med de respektive Professionshøjskoler.
Allongen vedrører:
1. Forlagenes levering af digitale, online og webbaserede læremidler
2. Tilbud til forlagene omkring distribution af forlagsmaterialer via CFU’ernes distributionsordning
Ad 1: Forlagenes levering af digitale, online og webbaserede læremidler
Forlagene stiller med denne allonge gennem frikøb deres digitale, online og webbaserede læremidler til rådighed for Centre for Undervisningsmidler i professionshøjskolerne samt professionshøjskolernes lærer- og pædagoguddannelser.
CFU DK forpligter sig til at gøre de frikøbte materialer tilgængelige via sikret UNI-log in for underviserer og studerende på professionshøjskolernes lærer- og pædagoguddannelser, således at nye dimittender har kendskab til forlagenes digitale læremidler, til gavn for forlagene og indfasningen af digitale læremidler i skolen.
Forlagene tilbyder CFU’ernes konsulenter at deltage i to årlige møder/kurser hvor digitale nyheder præsenteres. Arrangementerne kan, hvis muligt, planlægges i tilknytning til Danmarks Læringsfestival og Skolemessen
Der aftales et samlet beløb herfor på årligt 400.000 kr. (2015 niveau.), som forfalder til betaling første gang den 1. marts 2015 Beløbet pristalsreguleres, første gang i forbindelse med fakturering til CFU-DK primo 2016. Faktura sendes Centre for Undervisningsmidler Danmark (Se bilag 1 punkt 1).
Beløbet fordeles ligeligt mellem Forlæggerforeningen og Brancheforeningen for Undervisningsmidler.
Ad 2: Tilbud til forlagene omkring distribution af forlagsmaterialer via CFU’ernes distributionsordning.
CFU’erne distribuerer materialer til grundskolerne/ungdomsuddannelserne 4 gange om året i en fire ugers periode efter jule-, påske-, sommer- og efterårsferierne. Distributionen foregår indenfor de fire uger og ikke i en specifik uge. Materialerne skal være centrene i hænde senest 2 uger før de nævnte perioder. Der udarbejdes en liste tilgængelig for forlagene, som angiver det antal skoler, som det enkelte center distribuerer til. {Se bilag 1 punkt 2}
Brancheforeningen for Undervisningsmidlers og Forlæggerforeningens medlemmers distribution er vederlagsfri for forlagene.
Der medtages kun materialer, der er undervisningsrelevante, dvs. tryksager, hæfter, plakater, publikationer
m.v. der kan anvendes i undervisningen eller på anden måde har tilknytning til undervisning.
Materialet skal være forsendelsesklart, dvs. pakket i adresseløse kuverter – max. C4 op til 1 kg. Der medtaget en kuvert pr. forlag pr. udsendelse. (særlige forhold – se Bilag 1 punkt 2).
Af kuverten skal det tydeligt fremgå hvem der er den præcise modtager/gruppe - ex klassetrin, fag, lærere eller lign.
Forsendelserne sendes direkte til de enkelte Centre for Undervisningsmidler. Adresselabels kan mailes efter aftale (se bilag 1 punkt 3).
I tvivlstilfælde forbeholder CFU sig ret til at få materialet til gennemsyn, ligesom CFU kan afvise en distribution grundet specielle konditioner af volumenmæssig karakter eller hvis materialet strider mod god tone, er usagligt eller agiterer for bestemte politiske synspunkter eller religiøse bevægelser.
Allongen (rammeaftalen) træder i kraft 1. februar 2015, under forudsætning af, at Professionshøjskolernes Rektorat tiltræder rammeaftalen.
København den 30. januar 2015.
Bilag 1 – Link opdateret 20. maj 2015
- til Allonge Til informationsaftalen, indgået mellem Professionshøjskolerne i Danmark ved Centre for Undervisningsmidler Danmark, Forlæggerforeningen og Brancheforeningen for Undervisningsmidler, dateret den d.17. januar 2012.
Praktiske forhold:
1. Faktura sendes Centre for Undervisningsmidler Danmark, Att. Xxxxxx Xxxx, Xxxxxx Xxxxxxxxx Xxx 000, 0000 Xxxxxxx SØ.
2. Link til de relevante oplysninger (xxxx://xxxxxxxx.xx/xxxx) Plakatrør og andre formater medtages kun efter særlig aftalte med Xxxxx Xxxxxxxx, e-mail: xxxx@xxxxx.xx tlf.: 00 00 00 00.
3. Adresselabels kan mailes efter aftale med Xxxxx Xxxxxx, e-mail: xxxx@xxxxx.xx og direkte telefon 00 00 00 00. Vær opmærksom på at materialet visse steder skal afleveres på en anden adresse end dér, hvor kontaktpersonen har kontor.