Gasleverandøraftale mellem Distributionsselskabet og
Gasleverandøraftale mellem Distributionsselskabet og
Gasleverandøren
(Version 3.0)
Gældende fra 1. september 2014
Indholdsfortegnelse
9.2 Ansvar i relation til Forbrugerregister og Aktørregister 7
9.3 Ansvar for Leverandørskift 7
9.4 Ansvar for forbrugsdata og Gasleverandørens Andelstal 7
12. VÆRNETING, LOVVALG OG SPROG 9
1. AFTALEPARTER Gasleverandøraftalen er indgået mellem Distributionsselskabet
Navn: [ ] Adresse: [ ] Postnr. og by: [ ] Telefon: [ ] Telefax: [ ]
E-mail: [ ]
CVR-nr.: [ ]
GLN (aktørnummer): [ ] Att. funktion: [ ]
og
Gasleverandøren
Navn:
Adresse:
Postnr. og by:
Telefon:
Telefax:
E-mail:
CVR-nr.:
GLN (aktørnummer):
Att. funktion:
2. FORMÅL
I henhold til Regler for Gasdistribution, punkt 1, skal Gasleverandøren, for at få adgang til at levere naturgas i et Distributionsområde bl.a. have indgået en Gasleverandøraftale med det relevante Di- stributionsselskab. Det sker ved Gasleverandørens underskrift af denne Gasleverandøraftale mellem Distributionsselskabet og Gasleverandøren. Gasleverandøren tiltræder med sin underskrift på Gas- leverandøraftalen også den til enhver tid gældende version af Regler for Gasdistribution samt de regler og guides, som fremgår af punkt 1.b) i Regler for Gasdistribution. Gasleverandøren tilkende- giver herudover med sin underskrift på Gasleverandøraftalen at have gjort sig bekendt med Regler for Gastransport samt med de regler og guides, som er relevante for Gasleverandøren, og som frem- går af punkterne 1.a), 1.c), 1.d), 1.e) og 1.f) i Regler for Gasdistribution.
3. DEFINITIONER
Udtryk skrevet med stort forbogstav og defineret i Regler for Gasdistribution skal have den samme betydning i Gasleverandøraftalen, medmindre andet udtrykkeligt fremgår af Gasleverandøraftalen.
4. AFTALEPERIODE
Gasleverandøraftalen og Regler for Gasdistribution træder i kraft på det tidspunkt, hvor begge par- ter har underskrevet Gasleverandøraftalen og gælder indtil den opsiges eller ophæves i henhold til punkterne 7 eller 8.
For parter, som tidligere har underskrevet Forbrugerhåndteringsaftalen eller version 1.0 eller 2.0 af Gasleverandøraftalen, træder denne version 3.0 af Gasleverandøraftalen og Regler for Gasdistribu- tion i kraft den 1. september 2014 og erstatter samtidig disse.
5. OVERDRAGELSE
Gasleverandørens rettigheder og forpligtelser i henhold til Gasleverandøraftalen og Regler for Gas- distribution kan kun overdrages til tredjemand med Distributionsselskabets accept. Spaltning og fu- sion anses som overdragelse efter denne bestemmelse.
Distributionsselskabet kan overdrage sine rettigheder og forpligtelser i henhold til Gasleverandøraf- talen og Regler for Gasdistribution til tredjemand, hvortil Distributionsselskabets bevilling til at drive distributionsvirksomhed måtte blive overdraget i henhold til lov om naturgasforsyning.
6. FORCE MAJEURE
Force majeure er omstændigheder, som
a) indtræder efter ikrafttræden af Gasleverandøraftalen og Regler for Gasdistribution;
b) er uden for den berørte parts kontrol;
c) ikke med rimelighed kunne overvindes af den berørte part; og som
forudsætter, at den berørte part har udvist den omhu, der kræves inden for olie- og gasindustrien.
I tilfælde af force majeure suspenderes den berørte parts forpligtelser i henhold til Gasleverandøraf- talen og Regler for Gasdistribution, så længe og i det omfang opfyldelseshindringen består. Den be- rørte part skal straks ved Anden Kommunikation oplyse den anden part om force majeuren og om, hvornår force majeuren forventes at være afhjulpet.
Force majeure kan især foreligge ved:
a) ekstraordinære naturkræfter;
b) samfundsfjendtlige handlinger;
c) krige;
d) brande;
e) hærværk;
f) it-manipulation eller andre hændelser, som forårsager it-nedbrud;
g) sammenbrud eller skader på maskiner;
h) umulighed med hensyn til at opnå nødvendig arbejdskraft, maskiner, materialer eller under- entreprenører; og
i) arbejdsstridigheder, herunder men ikke begrænset til, strejker og lockout. Arbejdsstridighe- der anses for at være uden for partens kontrol, uanset at den berørte part selv er part i eller årsag til stridighederne.
Force majeure foreligger endvidere, hvis force majeure-begivenheden medfører, at den berørte part kun ved afholdelse af ganske uforholdsmæssige økonomiske udgifter kan opfylde sine forpligtelser. Pengemangel er ikke force majeure.
Endelig kan en part påberåbe sig force majeure, hvis Transmissionsselskabet har erklæret force ma- jeure i Transmissionssystemet, og dette påvirker den pågældende parts forpligtelser i henhold til denne Gasleverandøraftale og Regler for Gasdistribution.
7. OPSIGELSE
Gasleverandøren kan opsige Gasleverandøraftalen med et opsigelsesvarsel, der mindst svarer til den længste resterende aftaleperiode i Gasleverandørens forsyningsaftaler med Forbrugere i Distributi- onsområdet (dog minimum to Gasmåneder) med ophør til den 1. i en Gasmåned. Gasleverandøraf- talen kan dog tidligst ophøre på det tidspunkt, hvor alle Distributionsselskabets krav mod Gasleve- randøren i henhold til Gasleverandøraftalen, Regler for Gasdistribution og dertil knyttede aftaler, er ophørt, medmindre Distributionsselskabet accepterer et tidligere ophør.
I opsigelsesperioden kan Gasleverandøren kun blive registreret i Forbrugerregisteret som Gasleve- randør til nye Målersteder, såfremt Gasleverandørens pligt til at forsyne Målerstederne udløber se- nest samtidig med Gasleverandøraftalens ophør.
Såfremt Gasleverandøren ved ophør af Gasleverandøraftalen på trods af ovennævnte fortsat har for- syningsaftaler med Forbrugere i kraft i Distributionsområderne finder punkt 7.7 i Regler for Gasdi- stribution anvendelse.
8. OPHÆVELSE
Hver af parterne er ved den anden parts væsentlige misligholdelse af sine forpligtelser i henhold til Gasleverandøraftalen eller Regler for Gasdistribution berettiget til at hæve Gasleverandøraftalen.
Ved ophævelse af Gasleverandøraftalen er Distributionsselskabet berettiget til at meddele Trans- missionsselskabet, at Gasleverandøraftalen er hævet. Transmissionsselskabet registrerer efter mod- tagelse af denne meddelelse i Aktørregisteret, at Gasleverandøren ikke har en Gasleverandøraftale med Distributionsselskabet. Registrering i Aktørregisteret af ophævelse af Gasleverandøraftalen be- tyder, at Gasleverandørens anmodninger om Leverandørskift i Distributionsområderne herefter af- vises af Distributionsselskabet. Endvidere vil de Målersteder, som er tilknyttet Gasleverandørens Forbrugerporteføljer i Distributionsområderne skulle overgå til at blive forsynet af en ny Gasleve- randør i overensstemmelse med punkt 7.7 i Regler for Gasdistribution.
Som Gasleverandørens væsentlige misligholdelse anses blandt andet (men ikke begrænset til) føl- gende:
b) at Gasleverandøren erklæres konkurs, og konkursboet ikke indtræder i Gasleverandøraftalen eller ikke stiller fornøden sikkerhed inden for en af Distributionsselskabet fastsat frist;
c) at Gasleverandøren ikke har registreret og godkendt Aktørrelationer til alle sine Forbruger- porteføljer i Distributionsområdet, der har status ”Aktiv”;
e) gentagne gange misligholdelse af reglerne for Leverandørskift.
I andre tilfælde af væsentlig misligholdelse end de i punkt 8 a) - e) nævnte forudsætter ophævelse, at den part, der ønsker at ophæve Gasleverandøraftalen, ved Anden Kommunikation har stillet krav om, at misligholdelsen bringes til ophør, og at den anden part ikke har bragt misligholdelsen til op- hør senest 10 Arbejdsdage fra modtagelsen af kravet.
9. ANSVAR OG ERSTATNING
9.1 Generelt ansvar
Medmindre andet følger af punkt 9.2-9.5 skal en part, som ikke opfylder sine forpligtelser i henhold til Gasleverandøraftalen eller Regler for Gasdistribution (den ansvarlige part), erstatte alle doku- menterede direkte tab, som den anden part (den erstatningssøgende part) har lidt som følge deraf. Den ansvarlige part kan ikke ifalde erstatningsansvar for den erstatningssøgende parts driftstab og andre indirekte tab, herunder regreskrav fra partens medkontrahenter, medmindre den ansvarlige part handlede forsætligt eller groft uagtsomt.
9.2 Ansvar i relation til Forbrugerregister og Aktørregister
Distributionsselskabet kan ikke ifalde erstatningsansvar for fejl i oplysninger i Aktørregisteret eller Forbrugerregisteret, manglende adgang til oplysninger i Aktørregisteret eller Forbrugerregisteret, manglende opdatering af Aktørregisteret eller Forbrugerregisteret, manglende backup af Aktørregi- steret eller fejl i systemer til drift af Aktørregisteret, medmindre Distributionsselskabet har handlet forsætligt eller groft uagtsomt.
Distributionsselskabet har ikke noget ansvar for, at Gasleverandøren har de nødvendige registrerin- ger af Aktørrelationer i Aktørregisteret.
Gasleverandøren indestår for, at Gasleverandørens indhentelse og brug af Stamdata sker i overens- stemmelse med gældende lovgivning, og skadesløsholder Distributionsselskabet for et eventuelt an- svar som følge af, at Gasleverandøren ikke har den fornødne fuldmagt fra Forbrugeren til at modta- ge sådanne oplysninger, herunder et eventuelt bøde- og erstatningsansvar.
9.3 Ansvar for Leverandørskift
En Gasleverandør, som anmoder om Leverandørskift, indestår for, at Leverandørskiftet sker med Forbrugerens samtykke og accept, og skadesløsholder Distributionsselskabet for ethvert krav, som Forbrugeren eller tredjemand måtte rette mod Distributionsselskabet som følge af, at Gasleverandø- ren ikke har den fornødne fuldmagt fra Forbrugeren til Leverandørskiftet, herunder et eventuelt bø- de- og erstatningsansvar. Gasleverandøren skal kunne fremvise dokumentation herfor efter gennem- førelsen af Leverandørskiftet og skal udlevere dokumentationen til Distributionsselskabet senest fem Arbejdsdage efter Distributionsselskabets anmodning herom.
Gasleverandøren indestår for, at Gasleverandørens anmodning om ophør af forsyningen på et Må- lersted sker i overensstemmelse med Gasleverandørens aftale med Forbrugeren. Gasleverandøren skal holde Distributionsselskabet skadesløs for ethvert krav, som Forbrugeren eller tredjemand måt- te rette mod Distributionsselskabet som følge af Gasleverandørens anmodning om ophør af forsy- ningen på et Målersted og deraf følgende afbrydelse af forsyningen.
9.4 Ansvar for forbrugsdata og Gasleverandørens Andelstal
Gasleverandøren kan ikke gøre krav gældende over for Distributionsselskabet som følge af fejl eller mangler i forbrugsdata, medmindre fejlen eller manglen skyldes, at Distributionsselskabet handlede forsætligt eller groft uagtsomt.
Gasleverandøren kan ikke gøre krav gældende over for Distributionsselskabet som følge af fejl i Gasleverandørens Andelstal, medmindre fejlen skyldes, at Distributionsselskabet handlede forsæt- ligt eller groft uagtsomt.
9.5 Ansvar for gaskvalitet
Hvis Gasleverandøren eller en anden på dennes vegne leverer naturgas ved Overgangspunktet, som ikke overholder Kvalitetskravene, uanset om dette skyldes force majeure (medmindre omstændig- hederne er krig, hærværk eller ekstraordinære naturkræfter), skal Gasleverandøren holde Distributi- onsselskabet skadesløs for følgende:
a) Distributionsselskabets direkte tab;
b) Distributionsselskabets indirekte tab i form af krav, som Forbrugere eller tredjemand kan rejse overfor Distributionsselskabet; og
c) Distributionsselskabets øvrige indirekte tab, herunder driftstab, hvis Gasleverandøren har handlet forsætligt eller groft uagtsomt.
Såfremt levering af naturgas, der ikke overholder Kvalitetskravene i Overgangspunktet, ikke kan henføres til én eller flere bestemte Gasleverandører, hæfter alle de Gasleverandører, der leverede naturgas i det pågældende Overgangspunkt på det pågældende tidspunkt, over for Distributionssel- skabet for ovennævnte krav proratarisk i forhold til den mængde naturgas, som de har leveret i hen- hold til punkt 13.1.1 i Regler for Gasdistribution. For så vidt angår Distributionsselskabets indirekte tab som følge af krav fra Forbrugere, er det dog alene den Gasleverandør, der forsynede de pågæl- dende Forbrugere på det pågældende tidspunkt, der skal holde Distributionsselskabet skadesløs.
Såfremt Forbrugerne på trods af, at naturgas leveret ved Overgangspunktet opfylder Kvalitetskrave- ne, kan rejse krav mod Distributionsselskabet i anledning af den leverede gaskvalitet, herunder krav støttet på almindelige retsgrundsætninger eller på regler om produktansvar, skal Gasleverandøren og de øvrige Gasleverandører holde Distributionsselskabet skadesløs efter regler, der svarer til punkt 13.1.1 i Regler for Gasdistribution og ovenstående regler for Gasleverandørenes ansvar ved levering af naturgas ved Overgangspunkterne, der ikke opfylder Kvalitetskravene.
10. ÆNDRING AF AFTALEN
Gasleverandøraftalen og Regler for Gasdistribution kan ændres ensidigt af Distributionsselskabet, hvis ændringen er nødvendig for, at Gasleverandøraftalen og Regler for Gasdistribution er i over- ensstemmelse med de til enhver tid gældende og til myndighederne anmeldte Gasleverandøraftale og Regler for Gasdistribution. Distributionsselskabet skal meddele ændringer i Gasleverandørafta- len og Regler for Gasdistribution til Gasleverandøren med mindst én måneds varsel til den første i en måned. Ændringerne træder i kraft ved udløb af varslet.
11. FORTROLIGHED
Distributionsselskabet skal holde Gasleverandøraftalen og oplysninger om Gasleverandøren modta- get i forbindelse hermed fortrolig, medmindre andet følger af Gasleverandøraftalen, Regler for Gas- distribution, den til enhver tid gældende lovgivning eller af de regler og guides, som fremgår af punkt 1 i Regler for Gasdistribution.
12. VÆRNETING, LOVVALG OG SPROG
Enhver uoverensstemmelse mellem parterne om fortolkning eller overtrædelse af Gasleverandøraf- talen eller Regler for Gasdistribution, herunder ethvert krav, som rejses i medfør af aftalen, skal sø- ges løst ved forhandling. Hvis parterne ikke er i stand til at løse uoverensstemmelsen ved forhand- ling inden for 20 Arbejdsdage regnet fra det tidspunkt, hvor der blev fremsat begæring om forhand- ling, skal uoverensstemmelsen afgøres ved Distributionsselskabets hjemting som fastlagt i retspleje- loven, medmindre uoverensstemmelsen henhører under en offentlig myndigheds kompetence.
Gasleverandøraftalen og Regler for Gasdistribution er underlagt dansk ret.
Gasleverandøraftalen og Regler for Gasdistribution er udarbejdet i en dansk og i en engelsk version. Såfremt der måtte konstateres forskelle i ordlyden mellem de to versioner, skal den danske version have forrang.
-ooo0ooo-
Således underskrevet i to enslydende eksemplarer:
Dato: Dato:
Sted: Sted:
Distributionsselskabet Gasleverandøren