VEJLEDNING

VEJLEDNING

FOR SYNS- OG SKØNSMÆND VBA – 2008

Forord

Denne vejledning er udarbejdet med det formål at være en rettesnor for syns- og skønsmænd, der udmeldes af Voldgiftsnævnet for bygge- og anlægsvirksomhed samt for skønsmænd, der udmeldes af de almindelige domstole.

„Almindelige Betingelser for arbejder og leverancer i bygge- og an- lægsvirksomhed“ udfærdiget af Boligministeriet den 10. december 1992 (AB 92) forudsætter en skønsmandsordning, jf. § 45, hvorefter der på begæring af parten kan udmeldes syn og skøn i tilfælde af uoverens- stemmelse, eller hvor det er nødvendigt for at sikre bevisets stilling. Begæring herom fremsættes til Voldgiftsnævnet for bygge- og anlægs- virksomhed, København. En tilsvarende bestemmelse findes i „Almin- delige betingelser for totalentreprise“ (ABT 93).

„Almindelige bestemmelser for teknisk rådgivning og bistand“ (ABR 89) henviser i punkt 9.0.2 til skønsreglen i AB 72. Opstår der tvist i et retsforhold, hvor der er vedtaget ABR 89, kan syn og skøn udmeldes til konstatering af omfanget og beskaffenheden af det af rådgiveren faktisk udførte arbejde eller dele heraf.

Ud over den omhandlede udmeldelse af skønsmænd, er det ved nævnsbeslutning af 24. januar 1973 vedtaget, at man vil være domstole og advokater behjælpelig med at stille forslag til skønsmænd til udmel- delse ved de almindelige domstole efter henvendelse herom, jf. „Statut for Voldgiftsnævnet for bygge- og anlægsvirksomhed“ § 2, nr. 3.

Vejledningen tager sit udgangspunkt i retsplejelovens regler, der må følges, idet der for en stor del er tale om ufravigelige grundsætninger.

Bagest i vejledningen findes eksempel på formulering af en skønser- klæring, „Regler for udmeldelse af skønsmænd ved Voldgiftsnævnet for bygge- og anlægsvirksomhed“, „Statut for Voldgiftsnævnet for bygge- og anlægsvirksomhed“, AB 92 § 45, samt et uddrag af retsplejelovens bestemmelser vedrørende syn og skøn m.v. Denne vejledning suppleres af vejledningen ”Skønsmanden i praksis”, som kan rekvireres hos Vold- giftsnævnet.

INDHOLDSFORTEGNELSE:

Forord 3

Kap. 1. Fastlæggelse af begrebet syn og skøn 7

Kap. 2. Xxxxxxxxxxx former for syn og skøn 8

2.1. Syn og skøn udmeldt af de almindelige domstole 8

2.2. Syn og skøn uden for de almindelige domstole 9

Kap. 3. Udmeldelse af skønsmænd 9

3.1. Den formelle udmeldelse 9

3.2. Habilitetsbetingelser for at være skønsmand 9

Kap. 4. Skønsmandens arbejde og pligter 11

4.1. Almindelig orientering 11

4.2. Det forberedende og grundlæggende arbejde - generelle retningslinier 12

4.2.1. Fastlæggelse af den tidsmæssige ramme 12

4.2.2. Tilvejebringelse af sagens materiale 11

4.2.3. Besvarelse af supplerende spørgsmål 12

4.2.4. Uenighed mellem parterne om beviserne 14

4.2.5. Om forhåndstilkendegivelse 14

4.3. Besigtigelsen/åstedsforretningen 14

4.3.1. Xxxxxxxxxx xxxxxxxxxxx 00

4.3.2. En af parterne udebliver 15

4.3.3. Den praktiske gennemførelse af besigtigelsen 17

4.3.4. Indgåelse af forlig 19

4.3.5. Ekstra møde med parterne 19

4.4. Skønserklæringen 20

4.5. Specielle tvivlsspørgsmål fra praksis 21

a. Skønstemaets formulering 21

b. Skønsmanden må ikke indlade sig på vurderinger af

almen eller juridisk karakter 23

c. Eksempel på hvornår der kræves en juridisk bedøm-

melse af konstaterede tekniske fakta - mangler 24

d. Skønsmanden kan udtale sig om sædvaner og kutymer

i branchen 24

e. Skønsmandens udtalelse om afhjælpningsforanstalt-

ninger - hvordan og pris 25

f. Skønsmandens besvarelse af spørgsmål vedrørende erstatningsansvar for en eller flere af parterne 25

Kap. 5. Skønsmandens honorar 27

5.1. Honorar efter rettens bestemmelse 27

5.2. Honorar ved syn og skøn uden for de almindelige domstole 28

5.3. Hæftelsen for udgifter forbundet med skønsforretningen 29

Kap. 6. Afhjemling 29

Kap. 7. Skønsmandens ansvar 31

Kap. 8. Forholdet til Voldgiftsnævnet 31

Bilag:

1. Eksempel på formulering af en skønserklæring 32

2. Statut for Voldgiftsnævnet for bygge- og anlægsvirksomhed 36

3. Regler for udmeldelse af skønsmænd ved Voldgiftsnævnet for

bygge- og anlægsvirksomhed 39

4. AB 92 § 45 43

5. Uddrag af retsplejelovens bestemmelser vedrørende syn og skøn m.v 44

Ordliste 48

Kapitel 1. Fastlæggelse af begrebet syn og skøn

Uanset på hvilken måde syn og skøn foranstaltes, er syn og skøn først og fremmest en form for bevisoptagelse.

Som det fremgår af betegnelsen - syn og skøn - omfatter dette i sin typiske form dels en besigtigelse af en genstand („syn“), dels en be- dømmelse („skøn“). Det forudsættes, at skønsmandens virksomhed kræver en særlig sagkundskab, som navnlig en almindelig domstol ikke er i besiddelse af. Formålet med syn og skøn kan således deles op i at vedrøre to behov. Først og fremmest begæres skønsforretningen til sikring af bevis for sagens faktiske forhold. Dernæst er der behov for et skøn, der skal tjene som vejledning for parterne og for den ret, der even- tuelt senere skal træffe afgørelse i sagen.

Skønsmændenes virksomhed i den enkelte sag er derfor af overor- dentlig stor betydning for, hvad der videre vil ske i sagen. Inden skøns- forretningen påbegyndes, er det som følge heraf vigtigt, at skønsmanden grundigt gør sig sin opgave klar og holder sig sin uvildighed for øje. På den ene side skal skønsmanden, inden for de givne grænser, løse sin opgave til bunds efter bedste evne og overbevisning. På den anden side må skønsmanden ikke, gennem sin centrale stilling i sagen, gennem- tvinge en løsning af sagen, som han ganske privat måtte finde rigtig.

I denne vejledning er givet retningslinier for skønsmandens virksom- hed, det vil sige hvordan skønsmanden kan og bør forholde sig for at fremme skønsforretningen til en rigtig tilvejebragt skønserklæring. Det fordres af de af Voldgiftsnævnet udpegede skønsmænd at gøre sig be- kendt med denne vejledning og følge den.

Kapitel 2. Xxxxxxxxxxx former for syn og skøn

Syn og skøn anvendes i forskellige stadier af en tvist og ved forskelli- ge retsinstanser. Der kan i forbindelse med en sag ved de almindelige domstole udmeldes syn og skøn før eller efter, at en sag anlægges samt under ankesager. Også uafhængigt af de almindelige domstole kan der udmeldes syn og skøn, eksempelvis ved parternes frivillige aftale eller eksempelvis i forbindelse med en voldgiftssag.

Uanset i hvilken situation eller stadier af en sag, der udmeldes syn og skøn, gennemføres skønsforretningen stort set efter samme retningslini- er.

2.1 Syn og skøn udmeldt af de almindelige domstole.

Retsplejelovens regler om syn og skøn i borgerlige sager omhandler den typiske situation, at syn og skøn afholdes som led i bevisførelsen under en retssag. Reglerne herom indeholdes i retsplejelovens kapitel 19,

§§ 196 - 211.

Disse bestemmelser er gengivet bagest i denne vejledning. Skønsmændenes udmeldelse sker ved et udmeldelsesdekret, der afsi-

ges af den ret, som behandler sagen. Retten kan, hvis den finder det hensigtsmæssigt, overlade udmeldelsen til en anden ret, f.eks. byretten på det sted, hvor den genstand, der skal besigtiges, befinder sig. Udmel- delsesdekretet skal tydeligt angive skønsforretningens genstand og øje- med. I praksis udarbejdes som regel bestemte spørgsmål, skønstemaet, som skønsmanden skal besvare, men det er ikke ualmindeligt, at udmel- delsesdekretet kun relativt kortfattet angiver genstanden for syns- og skønsforretningen. Udmeldelsesdekretet vil ofte indeholde en tidsfrist, inden hvilken skønserklæringen skal foreligge.

Ved bestemmelsen i retsplejelovens § 343, stk. 1 er der tillige åbnet adgang for udmeldelse af retsligt syn og skøn, uden at der er anlagt rets- sag. Også i disse tilfælde sker udmeldelsen ved vedkommende ret i form af afsigelse af udmeldelsesdekret.

Skønsmandens pligter og den fremgangsmåde, der skal anvendes ved gennemførelse af skønsforretningen er principielt de samme, uanset om

det udmeldte syn og skøn er en del af bevisførelsen under en verserende retssag, eller det drejer sig om syn og skøn udmeldt, uden at retssag verserer.

2.2 Syn og skøn uden for de almindelige domstole.

Ved syn og skøn uden for de almindelige domstole forstås skønsforret- ninger, hvor udmeldelsen af skønsmanden ikke er sket ved de almindeli- ge domstole. Et sådant syn og skøn er principielt en frivillig sag for de i skønssagen implicerede parter og forudsætter derfor altid en aftale mel- lem parterne.

Parterne kan når som helst aftale afholdelse af skønsforretning. På baggrund af en sådan aftale kan Voldgiftsnævnet forestå udmeldelsen af skønsmanden efter begæring.

Aftale herom kan imidlertid være indgået lang tid før, at den tvist, der giver anledning til, at syn og skøn skal gennemføres, er opstået. Aftalen om syn og skøn vil da typisk være en del af en større samlet kontrakt, i hvilken man på forhånd har fastlagt, at der under visse nærmere angivne betingelser vil kunne foranstaltes syn og skøn. Typiske eksempler herpå er bestemmelserne i AB 92 § 45, ABT 93 § 45 og ABR 89 pkt. 9.0.2, hvorefter Voldgiftsnævnet forestår udmeldelse af skønsmænd efter partsbegæring.

Syn og skøn kan begæres både før og efter en voldgiftssags anlæggel- se. Såfremt en part ønsker skønsforretning afholdt efter en voldgiftssags anlæggelse, betinges udmeldelsen af voldgiftsrettens tilladelse.

Kapitel 3. Udmeldelse af skønsmænd

3.1 Den formelle udmeldelse.

Ingen kan begynde sin funktion som skønsmand, før den formelle ud- meldelse foreligger. Er skønsmanden udmeldt af retten, skal skønsman- den skriftligt have modtaget et udmeldelsesdekret. Er skønsmanden udmeldt af Voldgiftsnævnet for bygge- og anlægsvirksomhed, skal

skønsmanden have modtaget udmeldelsesbrev og tillige have modtaget meddelelse om, at skønsforretningen kan påbegyndes.

3.2 Habilitetsbetingelser for at være skønsmand.

Om de personlige betingelser for at fungere som syns- og skønsmand er der indeholdt en række bestemmelser i retsplejeloven §§ 197-199 med henvisning til §§ 60 og 61.

Det grundlæggende synspunkt er, at omstændigheder, som er egnede til at vække tvivl om den pågældendes fuldstændige upartiskhed, medfø- rer inhabilitet hos vedkommende. Det er klart, at nærmere slægtskab med f.eks. en af sagens parter og lignende begrunder inhabilitet. Kan den pågældende have nogen form for interesse i sagens udfald f.eks., fordi sagens udfald kan påføre vedkommende erstatningsansvar, eller fordi vedkommende står i et afhængighedsforhold eller forretningsmæs- sigt forhold til en af sagens parter, eller i den konkrete sag tidligere har optrådt som rådgiver for en af sagens parter, medfører dette inhabilitet. Den omstændighed, at man uden forbindelse med den konkrete sag tid- ligere, f.eks. som forfatter i et fagligt tidsskrift eller som led i sin daglige virksomhed, har taget stilling til de almindelige tekniske spørgsmål, som sagen rejser, medfører derimod ikke inhabilitet.

Kravet til skønsmandens habilitet består under hele forløbet. Selvom der som udgangspunkt ikke har været tvivl om skønsmandens habilitet, kan det tænkes, at skønsmanden efterfølgende under sagens forløb bli- ver inhabil. Skønsmanden bør derfor under hele forløbet holde sig sin uvildighed for øje. Han bør derfor ikke indlade sig på ensidigt at søge oplysninger hos en bestemt part eller umiddelbart lade sig udfritte om forhånds-

tilkendegivelser eller på anden måde vise en forhåndsindstilling til for- del for én af parterne.

Det vigtige er, at inhabilitet fortsat ikke foreligger, når skønserklæ- ringen afgives.

Den, der opfordres til at påtage sig hvervet som skønsmand, skal straks overveje sin habilitet i sagen. Foreligger der omstændigheder, som hos vedkommende fremkalder tvivl om, hvorvidt den fornødne habilitet er tilstedet, skal disse omstændigheder meddeles Voldgifts-

nævnet, der tager stilling til, om inhabilitet foreligger. Ved retslige ud- meldelser er det retten, der tager stilling til eventuelle spørgsmål om inhabilitet.

Opstår tvivl om habiliteten først efter, at udmeldelsen foreligger, skal man, hvis udmeldelsen er sket for retten, straks forelægge spørgsmålet for vedkommende ret, og hvis udmeldelsen er sket ved Voldgiftsnævnet, straks forelægge spørgsmålet for Voldgiftsnævnets sekretariat. Skøns- manden bør ikke påtage sig arbejde for nogen af parterne under eller efter sagen.

Kapitel 4. Skønsmandens arbejde og pligter

4.1 Almindelig orientering.

Skønsmanden har pligt til at udføre sit arbejde samvittighedsfuldt, efter bedste evne og overbevisning og at fremme sagen mest muligt.

Skønsforretningen kan fremmes som hastesag, hvis sekretariatet fin- der begæring herom begrundet. En sådan begæring vil typisk blive fremsat i tilfælde, hvor en sagkyndig teknisk bedømmelse kan skabe grundlag for, at et arbejdes fremadskridende berøres mindst muligt af parternes uoverensstemmelse. I tilfælde af fratagelse af et arbejde, f.eks. ved ophævelse af en entrepriseaftale (AB 92 § 44), kan en hastesag lige- ledes begrundes, hvor der ønskes en konstatering af omfang og/eller kvalitet af det allerede udførte arbejde (stadeforretning). Det vil i sådan- ne tilfælde være af afgørende betydning, at skønsmanden iværksætter forretningen meget hurtigt. Hastesager fremmes efter parternes behov, det vil sige samme dag eller hurtigst muligt.

Skønsmandens arbejde kan typisk opdeles i følgende tre punkter, nemlig:

a. det forberedende og grundlæggende arbejde

b. besigtigelsen og

c. affattelsen af skønserklæringen.

Nedenfor under 4.2 omtales det forberedende og grundlæggende ar- bejde. Under 4.3 omtales skønsmandens funktion under besigtigelsen,

og under 4.4 gives en vejledning om formen for og affattelsen af skøns- erklæringen. Afsnit 4.5 omtaler specielle tvivlstilfælde fra praksis.

Herudover er det skønsmandens opgave at påse, at arbejdet med sa- gen kan holdes inden for den økonomiske ramme, der er aftalt med par- terne og i tilfælde, hvor udmeldelse er foretaget af Voldgiftsnævnet, er dækket af den sikkerhedsstillelse, der til enhver tid er indbetalt af par- terne til Voldgiftsnævnet.

4.2 Det forberedende og grundlæggende arbejde - generelle ret- ningslinier.

1. Fastlæggelse af den tidsmæssige ramme.

I forbindelse med udmeldelsen tager Voldgiftsnævnet kontakt til skønsmanden for at fastlægge en tidsramme for skønnet og påser over for skønsmanden, at denne tidsramme overholdes. Det tidsmæssige forløb vil ofte være afstemt med parterne, men kan i større sager løben- de justeres i forhold til sagens udvikling.

2. Tilvejebringelse af sagens materiale.

Efter udmeldelse modtager skønsmanden sagens materiale.

Skønsmanden bør sætte sig ind i det forelagte materiale for at blive så fortrolig med skønstema, tegninger, beskrivelse og andre bilag, at han med sikkerhed kan lede forretningen.

I hastesager kan udmeldelsen være foretaget, uden at samtlige de sædvanligt krævede oplysninger og eventuelle dokumenter er tilveje- bragt inden udmeldelsen.

Skønsmanden skal sikre sig, at det for besvarelsen af de stillede spørgsmål fornødne grundlag er til stede. Dette kan han efter omstæn- dighederne gøre ved spørgsmål til parterne og ved indhentning af kon- traktmateriale under skønsforretningen.

Skønsmanden har ret og pligt til sammen med parterne eller efter af- tale med parterne på egen hånd at undersøge skønsforretningens gen- stand. Derudover bør grundlaget for skønssagen være de dokumenter og mundtlige oplysninger, som parterne selv tilvejebringer, eller som

skønsmanden tilvejebringer efter aftale med parterne. Hvis en skøns- mand ønsker at skaffe yderligere oplysninger, skal parterne underrettes herom og have lejlighed til at udtale sig. Som udgangspunkt bør skøns- manden være yderst tilbageholdende med på egen hånd at søge sagen oplyst, og parterne bør imødekomme skønsmandens opfordring til at fremkomme med yderligere materiale. Har det været umuligt at skaffe oplysninger til et særskilt spørgsmål, kan skønsmanden undlade at be- svare dette, idet han i skønserklæringen angiver årsagen hertil.

3. Besvarelse af supplerende spørgsmål.

Skønstemaet vil normalt indeholde et forbehold om, at der kan stilles supplerende spørgsmål.

Er skønsmanden udmeldt af retten besvares supplerende spørgsmål kun, når begge parter billiger det. I tilfælde af uenighed mellem parterne skal retten træffe afgørelse om, hvorvidt supplerende spørgsmål skal be- svares.

Spørgsmål udover de i skønstemaet indeholdte - som før, under eller efter besigtigelsen stilles skønsmanden af sagens parter - optager skønsmanden til besvarelse som en udvidelse af skønstemaet, når skønsmanden er udmeldt af Voldgiftsnævnet.

Det følger af § 7 stk. 3 i „Regler for udmeldelse af skønsmænd ved Voldgiftsnævnet for bygge- og anlægsvirksomhed“, at enhver af partene (eller deres advokater) under forretningen kan ændre sit eget oprindelige skønstema og/eller rette supplerende spørgsmål til skønsmanden. Det følger utvetydigt af denne bestemmelse, at ingen part (eller dennes ad- vokat) med rette kan modsætte sig, at der under skønsforretningen frem- sættes ændrede eller supplerende spørgsmål.

Skønsmanden bør dog være opmærksom på, at supplerende spørgs- mål reelt kan ændre sagens tekniske karakter i forhold til de på udmel- delsestidspunktet foreliggende oplysninger, og at dette kan medføre, at skønsmanden ikke er kompetent til at besvare de nye spørgsmål.

Skønsmanden bør i alle tilfælde afskære supplerende spørgsmål, der i forhold til det oprindelige skønstema, herunder de inden udmeldelsen fremsatte tillægsspørgsmål, væsentligt ændrer sagens tekniske område. Fremkommer sådanne spørgsmål, bør skønsmanden påpege, at grundla- get for udmeldelsen af ham er forrykket.

Dette gælder principielt, selvom skønsmanden mener sig fagligt kva- lificeret til at besvare de nye spørgsmål og selvom parterne er enige herom. Skønsmanden må her erindre, at Voldgiftsnævnet enten har fore- slået ham til retslig udmeldelse eller selv udmeldt ham på grundlag af oplysninger, der nu har vist sig at være ufuldkomne.

Det forekommer, at en part eller dennes advokat protesterer imod, at der stilles supplerende spørgsmål under besigtigelsen, selvom det eller de supplerende spørgsmål ikke betyder en sådan teknisk udvidelse af skønstemaet, at grundlaget for udmeldelsen af skønsmanden viser sig at være et andet end på udmeldelsestidspunktet. Det kan i dette tilfælde være vanskeligt for skønsmanden at afgøre, hvorvidt det er fremsættel- sen af supplerende spørgsmål eller protesten derimod, der er berettiget.

Viser det sig umuligt at tilvejebringe enighed om enten spørgsmålets fremsættelse eller om, at spørgsmålet frafaldes, bør skønsmanden foran- ledige sagen forelagt for Voldgiftsnævnet. Opstår der uenighed mellem parterne om spørgsmål i skønstemaet eller om fremlæggelse af bilag, afgør Voldgiftsnævnet uenigheden herom. Skriftvekslingen herom skal være afsluttet inden 14 dage efter, at uenigheden er konstateret.

4. Uenighed mellem parterne om beviserne.

Skønsmanden må ikke indlade sig på bedømmelse af bevisernes værdi. Er der f.eks. ikke enighed mellem parterne om hændelsesforløbet i sa- gen forud for syn- og skønsbegæringen, må han henvise parterne til at formulere alternative spørgsmål, alt efter hvilket faktum, der skal lægges til grund ved skønserklæringens udarbejdelse. I den situation må skøns- manden tydeligt præcisere, under hvilke forudsætninger spørgsmålene besvares. Den korte sagsfremstilling, der ofte er indledning til skønste- maet, er skrevet af rekvirenten, hvilket skønsmanden må holde sig for øje ved gennemlæsningen.

5. Om forhåndstilkendegivelse.

Skønsmanden må ikke på noget tidspunkt, før skønserklæringen er afgi- vet, tilkendegive sit standpunkt eller gå i rette med parterne. Hvis skønsmanden under eller efter besigtigelsen udfrittes om en forhåndstil- kendegivelse, bør han i almindelighed nægte at fremkomme med en sådan, også selvom parterne måtte være enige om at høre skønsmandens

forhåndsvurdering. Vedrørende skønsmandens eventuelle medvirken under forligsforhandlinger henvises til side 19.

4.3 Besigtigelsen/åstedsforretningen.

1. Almindelig orientering.

Selve besigtigelsen foregår under skønsmandens ledelse.

Skønsmanden skal give parterne underretning om, når og hvor besig- tigelsen foregår. Såfremt en part er repræsenteret ved advokat, bør alle henvendelser angående sagen ske til advokaten. Når skønsmanden er udmeldt og har sat sig ind i sagen og de vedlagte oplysninger, giver han parterne lejlighed til at udtale sig om sagen og til at tilvejebringe yderli- gere oplysninger. Skønsmanden skal tillige sikre, at enhver af parterne bliver tilsagt til møderne i sagen samt bliver gjort bekendt med, hvad andre parter i sagen har anført tillige med de dokumenter, der er frem- sendt til skønsmanden. Der gives parterne valgmuligheder mellem to mødetidspunkter, hvorefter skønsmanden fastlægger mødetidspunktet på et af disse. Kan en part ikke møde på det fastsatte tidspunkt, må der mødes ved stedfortræder.

Skønsmanden skal i sager, hvor han er udmeldt af Voldgiftsnævnet, tilstille Voldgiftsnævnet kopi af mødeindkaldelser og korrespondance, der eventuelt måtte blive udvekslet direkte mellem parterne og skøns- manden. Ligeledes skal Voldgiftsnævnet orienteres om væsentlige afta- ler, der træffes telefonisk mellem skønsmanden og parterne samt om aftaler vedrørende indhentelse af tekniske undersøgelser m.v.

Melder en af parterne afbud, kan skønsmanden omberamme besigti- gelsen, således at alle parter kan deltage. Dette er ikke tilfældet, hvor den part, der melder afbud udtrykkeligt tilkendegiver, at den pågælden- de ikke har noget ønske om at deltage. Skønsmanden skal heller ikke omberamme besigtigelsen, såfremt formålet hermed så forspildes.

Besigtigelsen foregår selvsagt på det sted, hvor den fysiske genstand befinder sig. I mindre, ukomplicerede sager vil det som regel være til- strækkeligt med kun ét møde, nemlig det møde på åstedet, under hvilket besigtigelsen finder sted. I større, mere komplicerede sager vil det ofte kunne lønne sig, at skønsmanden foranstalter forberedende møder med

sagens parter, navnlig med henblik på gennemgang af skønstema og sagens bilagsmateriale.

2. En af parterne udebliver.

Skønsmanden bør som udgangspunkt af principielle grunde undgå mø- der med én part alene. Skønsmanden kan her møde den vanskelighed, at parter og/eller deres advokater, trods behørig indkaldelse til møde, ude- bliver. I dette tilfælde må skønsmanden vurdere, dels om mødet tåler udsættelse, dels om mødet overhovedet er gennemførligt og tjener noget fornuftigt formål, uden at den fraværende part deltager.

Skønsmanden afgør, om et berammet møde tåler udsættelse eller ej. I tvivlstilfælde kan skønsmanden søge vejledning hos Voldgiftsnævnets sekretariat.

Skønsmanden må være forberedt på efterfølgende at skulle kunne be- grunde sin afgørelse, hvad enten denne er gået ud på gennemførelse eller udsættelse af mødet.

Ønsker den eller de mødte parter udsættelse, bør skønsmanden kun modsætte sig udsættelse, såfremt han ud fra sin tekniske indsigt mener, at det er forbundet med fare for genstandens omgivelser, eller det kan medføre et samfundsmæssigt uacceptabelt stort værdispild som følge af skadeudvidelse ikke straks at foretage besigtigelse. Vil den bevisopta- gelse, som besigtigelsen er, blive umuliggjort, såfremt den udsættes, bør skønsmanden på den eller de mødende parters begæring derom gennem- føre besigtigelsen. Det samme gælder, såfremt den eller de mødende parters økonomiske eller retlige interesser udsættes for nærliggende risiko, såfremt besigtigelsen ikke gennemføres. Dette vil f.eks. i almin- delighed være tilfældet, når en bygherre ønsker konstateret omfanget og kvaliteten af en entreprenørs eller håndværkers arbejde, inden vedkom- mende entreprise overgives til en anden entreprenør eller håndværker. Påberåber den eller de mødende parter sig økonomisk risiko som be- grundelse for gennemførelse af besigtigelsen, bør skønsmanden ikke indlade sig på en dybere prøvelse af risikoens holdbarhed. Er de påbe- råbte forhold blot nogenlunde sandsynliggjorte, bør skønsmanden gen- nemføre besigtigelsen.

Det vil heraf ses, at hovedreglen i praksis er, at kun ganske særlige grunde kan føre til, at skønsmanden mod de mødendes ønsker nægter at

fremme forretningen, fordi en part eller advokat, efter at være behørigt indkaldt, er udeblevet.

Udsættes besigtigelsen ikke, må skønsmanden i fornødent omfang søge de oplysninger tilvejebragt, som den fraværende part ellers kunne forventes at fremkomme med. Dette gælder i særdeleshed, når det er nødvendigt for at kunne besvare de spørgsmål, som den tilstedeværende part har stillet. Skønsmanden er her som ellers berettiget til indenfor det samlede skønstemas rammer selvstændigt at søge fornødne oplysninger tilvejebragt, men skønsmanden skal fortsat udøve sin virksomhed neu- tralt. Skønsmanden må ikke handle som „advokat“ for den fraværende part og navnligt ikke af egen drift fremsætte og tage stilling til spørgs- mål, som han måtte finde, at den fraværende part kunne og burde have fremsat. Er nogle af de af den fraværende part fremsatte spørgsmål for uoplyste til at kunne besvares, må udeblivelsen medføre, at spørgsmåle- ne til sin tid i erklæringen lades ubesvaret.

Skønsmanden skal holde den fraværende part underrettet om det un- der mødet passerede.

I „Regler for udmeldelse af skønsmænd ved Voldgiftsnævnet for bygge- og anlægsvirksomhed“ § 9 er bestemt, at såfremt nogen af par- terne ved at udeblive fra skønnets møder eller på anden måde skulle vise sig uvillig til at medvirke til sagens oplysning, er skønsmanden beretti- get til at afgive skønnet på grundlag af det af de andre interesserede oplyste og af de oplysninger, som skønsmanden selv måtte have tilveje- bragt. Skønsmanden bør ikke i videre omfang end ovenfor anført benytte sig af denne bestemmelse, uden forinden at have forelagt de i sagen opståede problemer for Voldgiftsnævnets sekretariat.

Er skønsmanden udmeldt af retten, bør skønsmanden - uanset hvad han i udeblivelsessituationen på stedet har besluttet og eventuelt udført

- i tvivlstilfælde og navnlig i tilfælde af uenighed med en af sagens par- ter og/eller advokater, søge vejledning ved vedkommende ret.

3. Den praktiske gennemførelse af besigtigelsen.

Skønsmanden skal lede besigtigelsen under hensyntagen til de spørgs- mål, der efter skønstemaet skal besvares, og skønsmanden bør for sig selv have planlagt besigtigelsens gang i hovedtræk på grundlag af den forudgående gennemgang af sagens akter.

Ved mødets begyndelse skal skønsmanden notere sig de fremmødtes navn, stilling og adresse, og for så vidt angår alle andre end selve par- terne, hvem den pågældende enten repræsenterer eller møder med.

Fungerer i skønssagen flere skønsmænd sammen, bør det på forhånd mellem skønsmændene være aftalt, hvem der leder mødet.

Efter præsentationen af de mødende bør skønsmanden gennemgå de i skønstemaet stillede spørgsmål med parterne og/eller deres advokater. Skønsmanden skal herved give parterne og/eller deres advokater lejlig- hed til at udtale sig om spørgsmålene, og skønsmanden er berettiget til selv at søge fornødne oplysninger.

Skønsmanden bør notere sig de fremsatte udtalelser i det omfang, det er relevant for forståelsen af spørgsmålene. Skønsmanden bør tillige være opmærksom på, hvem der har fremsat de respektive udtalelser.

Skønsmanden bør, såvel under de indledende drøftelser som under selve den faktiske besigtigelse, påse, at mødet forløber i god ro og or- den. Skønsmanden bør ikke tolerere, at den ene part og/eller dennes advokat på utilbørlig vis søger at dominere mødet, for eksempel ved at afbryde modpartens indlæg.

Det kan sædvanligvis anbefales, at skønsmanden, emne for emne i skønstemaet, giver parterne eller deres advokater lejlighed til at frem- sætte deres synspunkter, men der bør som hovedregel ikke indrømmes parterne adgang til at fremkomme med mere end ét indlæg som svar på modpartens oprindelige indlæg. Skønsmanden løber ellers den risiko, at mødet udarter sig til en ukontrollabel og sjældent frugtbar diskussion, der ofte vil være mere forvirrende end vejledende.

En ordnet form for mødet vil ofte kunne tilvejebringes af skønsman- den, når denne ved mødets begyndelse fastsætter, efter hvilken „dagsor- den“ han agter at lede mødet. De fleste advokater vil formentlig føle det som en lettelse at konstatere, at skønsmanden er i stand til at lede mødet fast, neutralt og sagligt. Det befordrer ikke mødets saglige formål, hvis parterne og/eller deres advokater føler et konstant behov for at holde hinanden i skak, fordi de nærer mistillid til mødets forløb på grund af overdreven formløshed fra skønsmandens side.

Det forekommer, at en parts advokat indlader sig på en formelig juri- disk procedure for skønsmanden. Ved en juridisk procedure forstås i

nærværende sammenhæng en udvikling af en retlig relevant argumenta- tion, der går ud over dels en fremstilling af de faktiske omstændigheder, der er af betydning for skønsmandens konstatering af nogle faktiske omstændigheder og hans tekniske vurdering heraf, dels en kort og kon- cis redegørelse for den juridiske baggrund for spørgsmålets formulering og for, at det er stillet. En juridisk procedure bør skønsmanden afskære som irrelevant for skønsforretningen. Det rette forum er vedkommende domstol eller voldgiftsret.

Alle væsentlige spørgsmål skal behandles af skønsmanden i alle par- ters og advokaters nærværelse. Fungerer flere skønsmænd, bør alle skønsmændene principielt være tilstede ved behandlingerne af de enkel- te spørgsmål.

4. Indgåelse af forlig.

Bestemmelsen i AB 92 § 45 om udmeldelse af syn og skøn er indsat bl.a. ud fra det synspunkt, at et syn og skøn ofte faktisk afgør stridighe- der mellem parterne, og således kan medføre, at egentlig domstols- eller voldgiftsproces undgås.

Dette er imidlertid ikke ensbetydende med, at skønsmanden aktivt bør søge at tilvejebringe et forlig mellem parterne. Det afgørende for for- ligsmulighederne er, at parterne gennem skønserklæringen får de tekni- ske bedømmelser, som ofte vil give dem selv mulighed for at forhandle sig til rette. Hvis skønsmanden, inden skønserklæringen er afgivet, stil- ler forligsforslag, kan man frygte, at resultatet tværtimod bliver en tvivl hos en part om skønsmandens uvildighed og derved en forringelse af de forligsmuligheder, der ville have været til stede efter et normalt gen- nemført syn og skøn.

Dermed er det ikke sagt, at skønsmanden aldrig bør fremsætte forligs- forslag, men det må kun ske, hvis alle de implicerede udtrykkeligt er- klærer sig enige heri, og skønsmanden må, inden han eventuelt efter- kommer en opfordring til at fremsætte forligsforslag, nøje overveje, om han er aldeles sikker på at have dannet sig sin endelige mening om sa- gens tekniske problemer og kan overskue konsekvenserne for parternes indbyrdes retsforhold.

5. Ekstra møde med parterne.

I komplicerede sager kan det være praktisk ved besigtigelsens afslutning eller kort tid derefter at holde endnu et møde, hvor sagens akter forelig- ger, med henblik på at få formuleret og nedskrevet eventuelle supple- rende spørgsmål, truffet aftale om supplerende oplysninger eller under- søgelser. Parterne orienteres herom.

Af skønsmandens arbejde står herefter tilbage affattelsen af skønser- klæringen.

4.4. Skønserklæringen.

Ved affattelsen af skønserklæringen anbefales det skønsmanden at ordne stoffet som angivet i nedenstående eksempel på en skønserklæring. En skønserklæring bør i almindelighed indeholde:

a. Henvisning til udmeldelsen, herunder navnet på vedkommende ret, retsafdeling, dato for udmeldelsen, sagens retsjournalnummer og beteg- nelse (parternes navne) eller henvisning til Voldgiftsnævnets udmel- delse, journalnummer etc.

b. En kort oplysning om, hvad skønsmanden har foretaget sig i for- bindelse med sagens behandling inden besigtigelsen.

c. Liste over fremlagte bilag.

d. En kort beretning om besigtigelsen, herunder opgivelse af ugedag, dato, tid og sted for besigtigelsen, de fremmødtes navn og stilling i føl- gende orden: Sagsøgeren, dennes advokat, personer, der er tilkaldt af sagsøgeren, sagsøgte, dennes advokat, personer tilkaldt af sagsøgte.

e. En kort beretning om, hvad der er foretaget mellem besigtigelsen og skønserklæringens udarbejdelse, herunder, om der er indhentet særli- ge oplysninger eller foretaget særlige undersøgelser, og om skøns- manden på egen hånd har foretaget supplerende eftersyn eller lignende, samt om skønstemaet under sagens behandling er udvidet med tillægs- spørgsmål.

f. Anførelse af skønstemaets spørgsmål et for et med skønsmandens besvarelse følgende umiddelbart efter hvert spørgsmål.

Skønsmanden må ved udarbejdelse af erklæringen være forberedt på, at denne skal kunne motiveres i retten, og som tidligere nævnt må skønsmanden gøre rede for årsagerne, hvis et spørgsmål kun delvist eller slet ikke kan besvares.

Skønsmanden bør ved udarbejdelsen være opmærksom på, at hans erklæring skal tjene til at skaffe domstolen eller voldgiftsretten det rette grundlag for afsigelse af dom eller parterne et grundlag for at løse tvivls- spørgsmålet forligsmæssigt. Han er derfor ikke absolut bundet til at nøjes med en direkte besvarelse af skønstemaets spørgsmål, men er berettiget til - indenfor det felt, hvor domstolen eller voldgiftsretten har ønsket at gøre brug af hans sagkundskab - at udtale sig friere, såfremt det tilsigtede resultat bedre opnås derved. Navnlig kan det i mange til- fælde være anbefalelsesværdigt, at skønsmanden i erklæringen indled- ningsvis indarbejder en kortfattet generel teknisk indføring i de for skønssagen centrale tekniske emner.

Er der udmeldt to eller flere skønsmænd, sammenarbejdes disses be- svarelse af skønstemaets spørgsmål til en fælles skønserklæring. Hvis skønsmændene ikke er enige i bedømmelsen af et eller flere af de om- handlede spørgsmål, skal hver enkelts mening fremgå af erklæringen.

Skønserklæringen stiles enten til retten (når skønsmanden er retslig udmeldt) eller til Voldgiftsnævnet, og den skal underskrives af skøns- manden.

Skønsmanden tilstiller retten skønserklæringen med bilag i det for- nødne antal eksemplarer. Evt. farvefotos optrykkes i alle eksemplarer. Ved sager, der behandles af byretten, fremsendes erklæringen i 1 ek- semplar. Ved landsretssager fremsendes erklæringen i 3 eksemplarer. Genpart af skønserklæringen sendes samtidig til sagens parter, hvem den skal være i hænde senest 3 dage inden det for afhjemlingen fastsatte retsmøde. Kan dette ikke overholdes, må motiveret begæring om udsæt- telse fremsættes i god tid over for skønsrekvirenten. I udenretlige sager indsendes erklæringer til Voldgiftsnævnet i passende antal genparter, inklusive farvefotos m.v. i alle eksemplarer.

4.5. Specielle tvivlsspørgsmål fra praksis.

Selvom næppe to skønssager ligner hinanden fuldstændigt, viser erfa- ringen fra praksis, at der jævnligt forekommer de samme tvivlsspørgs- mål i de enkelte sager. Her er omtalt nogle af de helt fundamentale spørgsmål.

Det skal anbefales, at skønsmænd udpeget af Voldgifts- nævnet i tilfælde, hvor de måtte føle sig usikre på, hvilken stilling de i en given situation bør indtage, søger vejledning enten ved den udmel- dende ret eller hos Voldgiftsnævnets sekretariat.

a. Skønstemaets formulering.

De i skønssagen optrædende parter vil typisk have klart modstridende interesser, hvilket vil afspejle sig i de spørgsmål, som parterne hver især i det samlede skønstema stiller skønsmanden.

Skønstemaet udarbejdes som hovedregel af advokater. Hvis spørgs- målene ikke er formuleret på en sådan måde, at de fremtræder som tek- nisk relevante, bør skønsmanden være parat til at hjælpe parterne og/eller deres advokater i fornødent rimeligt omfang med at få præcise- ret, hvad det er, skønsmanden skal udtale sig om.

Denne bistand fra skønsmandens side skal selvfølgelig udøves ganske neutralt. Skønsmanden må således aldrig optræde som rådgiver for en af parterne, og skønsmanden må ej heller direkte eller indirekte opfordre én af parterne til at stille et i forhold til det foreliggende skønstema nyt spørgsmål. Skønsmanden må derimod gerne medvirke til, at et stillet spørgsmål får en præcis formulering, således at skønsmanden har det fornødne grundlag for sin besvarelse.

Det kan forekomme, at en af parterne søger at benytte syn og skøn til en generel undersøgelse af f.eks. et bygværk ved at spørge: „Er der mangler ved bygværket og da hvilke?“ Det er ikke skønsmandens opga- ve på denne måde at foretage det eftersyn, som påhviler bygherren.

Kun i de tilfælde, hvor der er konkret anledning til at frygte bestemte manglers tilstedeværelse eller ved stadeopgørelser, bør syn og skøn anvendes, og kun spørgsmål, der stilles på baggrund af konkrete mistan- ker om for eksempel fremkomsten af konstaterbare skader, funktions- svigt eller tegn på skader, bør besvares.

Disse principper forhindrer dog ikke, at en skønsmand kan beskrive og vurdere evt. mangler af ensartet karakter, når blot der ikke bliver tale om, at skønsmandens indsats træder i stedet for den registrering, som påhviler bygherren.

Da skønstemaet netop ofte udarbejdes af jurister, er det naturligt, at den juridiske terminologi i større eller mindre grad præger skønstemaet. Skønsmanden vil som tekniker ikke altid på forhånd være kendt med betydningen af denne terminologi, idet den juridiske sprogbrug i ud- strakt grad anvender ganske dagligdags ord, men i en specifik betydning. (Der er til denne skønsvejledning udarbejdet en ordliste).

Skønsmanden bør gøre sit til, at den af og til forekommende kommu- nikationsvanskelighed mellem teknikere og ikke-teknikere ikke giver den konkrete skønssag et skævt forløb. Han bør nøje gøre sig klart, hvad der menes med de stillede spørgsmål, og han bør i fornødent omfang i sin skønserklæring ved besvarelsen af de enkelte spørgsmål kort anføre de oplysninger om forståelsen af spørgsmålet, som han har fået med- delt, eller subsidiært anføre, hvorledes han har forstået spørgsmålet.

b. Skønsmanden må ikke indlade sig på vurderinger af almen eller juri- disk karakter.

Skønsmandens opgave er at besvare spørgsmål af teknisk karakter inden for hans kompetenceområde, hvorimod han må afvise at besvare spørgsmål af almen karakter, som hans faglige kompetence ikke giver ham specielle forudsætninger for at besvare, ligesom juridiske spørgs- mål må overlades til retten. I praksis er det ikke muligt at opretholde en aldeles skarp sondring mellem en sags tekniske faktum og den juridiske bedømmelse af dette faktum.

Det rigtige i princippet om, at skønsmanden alene skal tage stilling til sagens faktiske tekniske spørgsmål, herunder i påkommende tilfælde også fremkomme med en teknisk bedømmelse af de konstaterede fakta, ændres ikke af den omstændighed, at skønsmanden bør søge at opnå den bedst mulige forståelse af de retlige kriterier, der bestemmer sagens udfald. De retsregler, der juridisk regulerer retsforholdet mellem parter- ne, knytter nu engang retsvirkninger til tingenes faktiske egenskaber og til den tekniske bedømmelse af disse egenskaber. Skønsmanden må derfor omhyggeligt interessere sig for den juridiske baggrund for, at de i

skønstemaet indeholdte spørgsmål bliver stillet. Der er intet mærkvær- digt i dette krav til skønsmanden, og det modsvares af, at juristerne, det være sig retten eller advokaterne i sagen, i rimeligt omfang søger at sætte sig ind i og forestå sagens tekniske stof. Det ses imidlertid uhyre sjældent, at juristerne forsøger at sætte deres vurdering af den tekniske side af sagen over den tekniske erklæring. Derimod er der grund til at advare imod, at skønsmanden, tilsigtet eller utilsigtet, indlader sig på en bedømmelse af de juridiske følger af de konstaterede tekniske fakta.

c. Eksempel på hvornår der kræves en juridisk bedømmelse af konse- kvenserne som følge af konstaterede tekniske fakta - mangler.

Mange skønstemaer vedrører mangler ved en genstand, og det er i skønstemaer et hyppigt forekommende spørgsmål om „manglen er væ- sentlig“. Nu medfører det imidlertid i en lang række kontraktforhold meget indgribende retsvirkninger, hvis en konstateret mangel findes at være væsentlig. Ved afgørelsen af, om der forligger en væsentlig man- gel, tillægges det særlig vægt, om manglen efter en konkret vurdering på ikke ubetydelig måde hindrer eller sinker ibrugtagning af den del af byggeriet eller anlægget, som entreprisen omfatter.

Drejer det sig om et bygge- og anlægsarbejde, for hvilket AB 92 er gældende, betyder konstatering af en væsentlig mangel, at bygherren kan nægte entreprenøren at aflevere arbejdet med blandt andet den virk- ning, at entreprenøren fortsat bærer risikoen for skader på arbejdet. Den part og/eller advokat, der måtte have stillet spørgsmål om konstaterede manglers væsentlighed ønsker med andre ord at afæske skønsmanden en udtalelse om, hvilke retlige følger de konstaterede mangler efter skønsmandens opfattelse bør have.

Skønsmanden bør afvise at fremkomme med en sådan udtalelse, idet dette spørgsmåls bedømmelse henhører under retten. Skønsmanden bør i dette tilfælde henvise skønssagens parter og/eller advokater til at stille spørgsmål om den tekniske betydning af de konstaterede mangler, såle- des at skønsmanden eksempelvis udtaler sig om genstandens anvende- lighed, holdbarhed, forsvarlighed etc. i relation til de konstaterede mangler.

d. Skønsmanden kan udtale sig om sædvaner og kutymer i branchen.

Kun ganske undtagelsesvis og med de fornødne forbehold knyttet dertil bør skønsmanden udtale sig om de retlige følger af de konstaterede for- hold, nemlig i tilfælde af, at der i en bestemt branche eller på et bestemt område efter skønsmandens erfaring og overbevisning findes en i prak- sis fulgt fast sædvane for, at visse konstaterede forhold har visse retlige følger.

e. Skønsmandens udtalelse om afhjælpningsforanstaltninger - hvordan og pris.

I praktisk taget alle skønssager, der vedrører muligt konstaterede mang- ler, forekommer i skønstemaet to klassiske spørgsmål, nemlig spørgs- målet om, hvorledes manglerne kan afhjælpes og spørgsmålet om, hvad denne afhjælpning vil koste.

Når sådanne spørgsmål stilles, opstår problemet om, hvor langt skønsmanden skal gå i sin besvarelse af spørgsmålene. En udtømmende besvarelse af disse spørgsmål kunne i sin yderste konsekvens forudsæt- te, at skønsmanden skulle udarbejde et fuldt detailprojekt for så vidt angår afhjælpningen samt indhente tilbud på afhjælp- ningsforanstaltningernes pris. Dette er ikke formålet med syn og skøn.

Det kan med utvivlsomhed slås fast, at skønsmanden, når han stilles overfor disse spørgsmål, ikke er forpligtet til at gå så vidt for at besvare dem. Denne bedømmelse skal netop være et skøn. Skønsmanden bør alene angive de generelle og principielle retningslinier for en mulig afhjælpning og alene skønne over de med afhjælpningen forbundne omkostningers størrelse. Vurderingen skal naturligvis foretages omhyg- geligt og samvittighedsfuldt, men skønsmanden er berettiget til at fast- holde, at han alene afgiver et skøn, og at dette skøn nødvendigvis må være behæftet med en rimelig usikkerhedsmargen. Det er imidlertid vigtigt, at skønsmandens beskrivelse af, hvilken udbedring, der er aktu- el, formuleres teknisk, men i forståelige vendinger. Herudover bør om- kostningerne angives som en estimeret pris.

Det forekommer, at skønsmanden anmodes om at være tilsynsførende ved afhjælpningsarbejdet. Uanset at dette kunne forekomme praktisk, må det frarådes, at skønsmanden påtager sig denne opgave. I givet fald bør det kun ske, såfremt alle parterne kan billige dette, idet det er egnet til at rejse tvivl om skønsmandens uvildighed.

f. Skønsmandens besvarelse af spørgsmål vedrørende erstatningsansvar for en eller flere af parterne.

Skønsmanden vil i praksis ofte komme ud for, at en eller flere af de i sagen implicerede parter opfordrer skønsmanden til at udtale sig om, hvilken af parterne, der bærer ansvaret for de eventuelt konstaterede skader, mangler m.v. Ikke sjældent vil spørgsmålet være så vidtgående, at skønsmanden tillige opfordres til at udtale sig om, hvorledes ansvaret bør fordeles mellem flere implicerede parter.

Skønsmanden bør her være opmærksom på, at advokater, der ønsker udtalelse om ansvar og/eller ansvarsfordeling, ofte har for øje at sikre sig en udtalelse, på hvilket et erstatningskrav juridisk kan gennemføres. Statuering af, om et udvist forhold er ansvarspådragende og medfører betaling af skadeserstatning, er imidlertid en bedømmelse, der tilkom- mer retten og ikke en skønsmand at udøve.

I forbindelse med denne principielt klare afgrænsning af skønsman- dens kompetence må han være opmærksom på, at den part, der ønsker et erstatningskrav gennemført („skadelidte“), selv har bevisbyrden for dels, om der af en eller flere mulige ansvarlige er udvist et ansvarspådra- gende forhold, dels hvem, der kan drages til ansvar for det konstaterede forhold og dels endelig erstatningskravets økonomiske størrelsesorden. I praksis kan den mulige erstatningsberettigede part som regel kun løfte sin bevisbyrde ved at henvise til en syns- og skønserklæring.

Skønsmanden bør derfor på den ene side som hovedregel afholde sig fra at fremkomme med udtalelser, der direkte pålægger en eller flere parter et erstatningsansvar, men bør på den anden side medvirke til, at de faktiske forhold i en sag oplyses så klart som muligt.

Skønsmanden bør således kun udtale sig om, hvad der kan være årsa- gen til de konstaterede forhold, og der er intet til hinder for, at skøns- manden udtaler, at f.eks. den projekterende tekniker i en byggesag efter skønsmandens opfattelse har begået visse konstruktionsfejl, der medfø- rer visse nærmere angivne skadevirkninger, og at f.eks. den pågældende entreprenør tillige har begået visse andre udførelsesmæssige fejl, der har visse nærmere angivne skadevirkninger. Skønsmanden er selvsagt lige- ledes berettiget til at udtale, at f.eks. præfabrikerede elementer fra en leverandør ikke ses at kunne være årsag til de konstaterede forhold.

Har skønsmanden besvaret spørgsmål i skønstemaet, eksempelvis som ovenfor anført, er der naturligvis dermed delvist taget stilling til ansvarsspørgsmålet, idet i alt fald én af parternes mulige ansvar for de konstaterede mangler er udelukket.

Skønsmanden må imidlertid være opmærksom på, at de af ham kon- staterede fejl, der måtte være årsagen til nærmere angivne skader, ikke nødvendigvis medfører erstatningsansvar for den, der har begået fejlen. Om dette er tilfældet, beror på rettens vurdering af det udviste forhold.

I erstatningssager, som de her omhandlede, kan skønsmanden blive præsenteret for spørgsmålet om, hvorvidt de evt. begåede fejl kan læg- ges de pågældende til last. Skønsmanden må ved besvarelse af sådanne spørgsmål forlade sig på sin egen praktiske erfaring ved vurderingen af, om fejlen kunne være undgået. Der er grund til navnlig at henlede op- mærksomheden på, at de skader, der har givet anledning til den konkrete sag, kan have vist sig mange år efter, at det omhandlede arbejde blev projekteret eller udført. Det vil derfor være nødvendigt i sådanne tilfæl- de, at skønsmanden nøje orienterer sig om, hvad der dengang var fagligt kendt og anerkendt, således at skønsmanden ikke udtaler sig på grundlag af tekniske erfaringer, der først senere måtte være erhvervet.

I særlige tvivlstilfælde for så vidt angår dette spørgsmål, må det igen anbefales skønsmanden enten at søge vejledning hos vedkommende ret eller forelægge spørgsmålet for Voldgiftsnævnets sekretariat.

Kapitel 5. Skønsmandens honorar

Kan skønsmanden bedømme, at honoraret vil komme til at stå i misfor- hold til sagens økonomiske størrelsesorden, bør skønsmanden i god tid og helst skriftligt gøre parterne og Voldgiftsnævnet opmærksom herpå.

1. Honorar efter rettens bestemmelse.

Skønsmandens honorar fastsættes af retten på grundlag af bestemmelsen i retsplejelovens § 211.

Til oplysning for retten bør skønsmanden sidst i skøns- erklæringen foreslå det beløb, han finder passende som honorar for det med forretningen forbundne udlæg til befordring, porto, maskinskriv-

ning m.v. Det skal anføres, at godtgørelse for møde til afhjemling ikke er indeholdt i det beregnede honorar.

Væsentlige udgifter til indhentning af særlige oplysninger, som skønsmanden anser for nødvendig for en udtømmende besvarelse af spørgsmålene, bør forlods godkendes af parterne. I den forbindelse bør skønsmanden sikre sig, at der findes midler til betaling af disse udgifter.

I sager, hvor erklæring afgives lang tid forud for sagens domsfor- handling, kan skønsmanden særskilt anmode retten om at godkende honoraret og pålægge rekvirenten at betale det.

Skønsmandens honorar betales af skønsrekvirenten.

2. Honorar ved syn og skøn uden for de almindelige domstole.

I sager, hvor udmeldelsen er sket af Voldgiftsnævnet, har den begæren- de part stillet sikkerhed for udgifterne ved skønnet, herunder en afgift til Voldgiftsnævnet til dækning af udgifterne ved behandlingen af sagen. Voldgiftsnævnet træffer bestemmelse om, hvor stor denne sikkerhed skal være. Viser sagens omfang sig senere at være større end oprindeligt antaget, kan Voldgiftsnævnet forlange, at sikkerhedens størrelse forhø- jes. Skønsmanden skal underrette Voldgiftsnævnets sekretariat, såfremt omkostningerne i sagen væsentligt overstiger det stillede depot. Skøns- manden skal derfor være opmærksom på, at det indbetalte depot til en- hver tid er tilstrækkeligt til at dække omkostningerne ved sagens be- handling. I et brev fra Voldgiftsnævnet fremgår det, hvor stort det stille- de depot er.

Iværksættelse af omkostningstunge undersøgelser skal forlods god- kendes af parterne og forelægges Voldgiftsnævnet, der efterfølgende vil tage stilling til forhøjelse af den stillede sikkerhed. Parterne får således mulighed for at overveje deres stilling i sagen. Er der mellem parterne uenighed om en undersøgelse skal foretages, må den part, der ønsker den gennemført, stille sikkerheden herfor. Omkostningen honoreres derefter gennem Voldgiftsnævnet efter regning.

Ved ikke-retslige syn og skøn anfører skønsmanden sit honorarfor- slag og sin udlægsopgørelse i et særlig brev til Voldgiftsnævnet medføl- gende skønserklæringen. Honorarforslaget bør tage sit udgangspunkt i sagens tidsforbrug. Timesatsen for skønsmænd kan ikke fastlægges generelt, men udgangspunktet er de satser, der sædvanligvis anvendes.

Timeantallet afhænger af sagens omfang, betydning og sværhedsgrad, men bør begrænses til, hvad sagen kan bære og hvad der netop er nød- vendigt. Skønsmanden bør være opmærksom på, at han ikke anvender arbejdstid på uvigtige detaljer.

Den af skønsmanden udøvede virksomhed er momspligtig. Udlægsopgørelsen bør specificeres. Samtlige relevante udlæg vil bli-

ve godtgjort.

Voldgiftsnævnet opkræver honorar m.v. hos rekvirenten og afregner derefter med skønsmanden.

3. Hæftelsen for udgifter forbundet med skønsforretningen.

Skønsrekvirenten hæfter for de med skønsforretningen forbundne udgif- ter, herunder skønsmandens honorar.

Bliver der udmeldt to skønsmænd i stedet for én, på skønsrekvisitus foranledning, hæfter skønsrekvirenten som udgangspunkt også for de derved forøgede udgifter ved skønnet.

Xxxxxxx der tillægsspørgsmål til skønsmanden, hæfter skønsrekvirenten tillige, når tillægsspørgsmålene er accessoriske i forhold til det oprinde- lige skønstema. Fremkommer et supplerende skønstema efter afgivelsen af skønsmandens første erklæring, beror skønsrekvirentens hæftelse herfor på de nærmere faktiske omstændigheder.

Hæftelse for udgiften ved afhjemling påhviler den af parterne, der har begæret afhjemlingen.

Skønsrekvirentens hæftelse er personlig, også når han er repræsente- ret ved advokat. Advokaten indestår imidlertid for skønsrekvirentens betaling, medmindre advokaten udtrykkeligt har tilkendegivet, at alene klienten hæfter for udgifterne ved skønsforretningen.

Kapitel 6. Afhjemling

Er skønsmanden udmeldt af domstolene, skal han efter indkaldelse afgi- ve mundtlig forklaring i retten. Skønsmænd afgiver forklaring som vid-

ne og har således pligt til at afgive forklaring for retten i samme omfang som xxxxxx.

Der er i retsplejeloven ikke givet nærmere regler om afhjemling af skønsmænd. Det er op til parterne at træffe bestemmelse om, hvorvidt der skal ske afhjemling. Ofte foregår afhjemlingen under domsforhand- lingen.

Ved afhjemlingen er skønsmanden - i modsætning til vidner - som regel berettiget til at overvære procedure og vidneførelse, og det kan i almindelighed anbefales at benytte sig heraf, da kendskab til sagens helhed i visse tilfælde kan lette besvarelsen af eventuelle spørgsmål, der måtte blive stillet af retten eller parterne.

Skønsmanden bliver i retten spurgt, om han vedkender sig den skrev- ne skønserklæring, og bliver mindet om sin pligt til at tale sandhed.

Skønsmanden skal være til rådighed for besvarelse af spørgsmål stil- let af retten. Når der er to eller flere skønsmænd, kan de inden besvarel- sen opnå rettens tilladelse til at forhandle indbyrdes.

Hvis skønsmandens honorar ikke bringes på bane fra rettens side, kan skønsmanden spørge, om retten kan godkende hans honorarforslag samt tildele ham mødesalær for at give møde i retten. Skønsmanden skal på mødet være forberedt på at oplyse størrelsen af forslag til mødesalær, inkl. forberedelsestid og kørsel m.v.

Er der tale om syn og skøn udmeldt af retten, men uden retssag, må afhjemling ske på et særskilt retsmøde, der berammes af den ret, der har foretaget udmeldelsen. Afhjemling sker i disse sager efter samme frem- gangsmåde som ovenfor omtalt.

Tvivlsspørgsmål vedrørende afhjemlingen afgøres af retten.

For så vidt angår syn og skøn udmeldt af Voldgiftsnævnet kan hver af parterne i skønssagen forlange indkaldt til et møde, hvor der under for- sæde af en dommer, kan stilles skønsmanden yderligere spørgsmål til supplering og uddybning af erklæringen.

I de tilfælde hvor skønssagen bliver efterfulgt af en voldgiftssag, fore- tages afhjemling af skønsmanden ofte under den mundtlige forhandling for Voldgiftsretten for bygge- og anlægsvirksomhed.

Formålet med afhjemlingen er dels at stille uddybende og/eller præci- serende spørgsmål med henblik på supplering af allerede foreliggende besvarelser i skønserklæringen og dels at stille spørgsmål om forhold, der ikke eller kun til dels er omtalt i skønserklæringen.

Kapitel 7. Skønsmandens ansvar

Afgivelse af falsk forklaring i retten straffes efter straffelovens §§ 158-

160. Bevidst urigtighed i den til retten stilede skriftlige erklæring vil efter omstændighederne kunne straffes efter straffelovens § 162.

Skønsmanden er erstatningspligtig efter den almindelige erstatnings- retlige regel, som kaldes culpareglen. Denne regel indebærer, at der pålægges erstatningspligt for den påregnelige økonomiske skade, som en skadevolder måtte have forårsaget ved en skadegørende handling, der kan tilregnes ham som forsætlig eller uagtsom.

Kapitel 8. Forholdet til Voldgiftsnævnet

I udenretlige sager skal skønsmanden forholde sig i overensstemmelse med § 11 i „Regler for udmeldelse af skønsmænd ved Voldgiftsnævnet for bygge- og anlægsvirksomhed“. (VBA skønsregler 2008).

Eksempel på formulering af en skønserklæring

Til Østre Landsrets IV afdeling.

Vedrørende syn og skøn i sag IV nr.                / 20 Grosserer                              mod Entreprenør                    

Udmeldelsesdekret af        20 modtaget fra          advokat        

den      20 med skønstema og følgende bilag.

1. Hovedtegning i mål 1:100              

2. Detailtegning i mål 1:20               

3. Arbejdsbeskrivelse                

Efter at jeg/vi havde gennemgået det forelagte materiale     

er parterne indkaldt til skønsforretning, som foretages på åstedet

          gade nr.    ,       dag den      20

kl.    

Tilstede ved synsforretningen var foruden skønsmanden:

Sagsøgeren, grosserer               boende på åstedet.

Sagsøgerens advokat           gade nr.   , København.

Arkitekt   gade

nr.       , København.

Ingeniør                             gade nr.     , København, begge tilkaldt af sagsøgeren.

Sagsøgte, entreprenør                      gade

nr.    , København.

Sagsøgtes advokat                        gade nr.      , København, ved fuldmægtig          

Tømrersvend                           gade

nr.      , København,

Xxxxxxxxxxx                           xxxx

nr.     _, København, begge tilkaldt af sagsøgte.

Skønstemaet oplæstes og besigtigelse foretoges, hvorunder der blev givet parterne lejlighed til at udtale sig om hvert punkt.

Før, under eller efter skønsforretningen er der fra begge parter stillet tillægs- spørgsmål og fremlagt følgende bilag.

Fra sagsøgeren                    

Fra sagsøgte                     

hvormed begge parter er gjort bekendt og er indforstået. Tillægsspørgsmålene er anført i skønserklæringen.

Angående arten af den ved skønsforretningen konstaterede

                      skade er med parternes billigelse indhentet vedlagte erklæring fra                     

På grundlag af det foreliggende materiale og det ved skønsforretningen kon- staterede, besvarede skønsmanden forelagte spørgsmål efter bedste evne og overbevisning således:

Spørgsmål 1:                    

Svar                       

Spørgsmål 2:

Tillægsspørgsmål fra sagsøgeren              

Svar                       

Tillægsspørgsmål fra sagsøgte              

Svar                       

København, den                   

Som honorar for sagens behandling udbedes kr.         *)

samt for udlæg til kopialia, erklæring fra    og befordring m.m. iht. specifikation

kr.       

Moms

kr.       

Tilsammen.............................................................

kr.       

Hvori godtgørelse for møder i retten ikke er indregnet.

Hvor skønserklæring efter ,,Regler for udmeldelse af skønsmænd ved Voldgiftsnævnet for bygge- og anlægsvirksomhed” § 11 fremsendes til parterne gennem Voldgiftsnævnet, angives honorarforslaget på et særskilt ark.

*) Kun hvor erklæringen er stilet til den udmeldende ret.

Statut for Voldgiftsnævnet

for bygge- og anlægsvirksomhed (VBA)

(godkendt af Erhvervs- og Byggestyrelsen den 11. juni 2007)

Navn og hjemsted

§ 1

Organisationens navn er ”Voldgiftsnævnet for bygge- og anlægsvirk- somhed (VBA).

Formål

§ 2

Voldgiftsnævnets formål er:

1) at udarbejde og ajourføre ”Regler for voldgiftsbehandling inden for bygge- og anlægsvirksomhed (VBA-voldgiftsregler 2006)” og ”Regler om forenklet voldgiftsbehandling ved Voldgiftsretten for bygge- og anlægsvirksomhed (VBA-forenklet voldgift 2007)”.

2) at administrere voldgift efter disse regler, syn og skøn efter ”Regler for udmeldelse af skønsmænd ved Voldgiftsnævnet for bygge- og an- lægsvirksomhed”, (VBA skønsregler 2008), og at udpege sagkyndige efter ”Regler om sagkyndig beslutning om stillet sikkerhed m.v. ved Voldgiftsnævnet for bygge- og anlægsvirksomhed”,

3) at stille forslag til skønsmænd til udmeldelse ved de almindelige domstole m.v.,

4) at udpege mæglere efter ”Regler for mægling ved Voldgiftsnævnet for bygge- og anlægsvirksomhed”,

5) at udpege mediatorer efter ”Regler for mediation ved Voldgiftsnæv- net for bygge- og anlægsvirksomhed”,

6) at udpege bedømmere efter ”Regler om foregreben tvisteløsning ved Voldgiftsnævnet for bygge- og anlægsvirksomhed”, og

7) at vejlede om de formelle regler for voldgift og syn og skøn m.v.

Voldgiftsnævnets sammensætning

§ 3

Voldgiftsnævnet har 11 medlemmer, der udpeges af Erhvervs- og Byg- gestyrelsen, for 9 medlemmers vedkommende efter indstilling af:

● Foreningen af Rådgivende Ingeniører (FRI)

● Danske Arkitekt Virksomheder

● Dansk Byggeri vedrørende 2 medlemmer

● Håndværksrådet

● Byggesocietetet

● Boligselskabernes Landsforening

● Dansk Industri og

● Bygherreforeningen i Danmark

Voldgiftsnævnet vælger selv sin formand og næstformand blandt Næv- nets medlemmer, fortrinsvis blandt de to medlemmer, der er udpeget af Erhvervs- og Boligstyrelsen uden indstilling. Valget gælder for 4 år ad gangen. Genvalg kan finde sted.

Voldgiftsnævnets afgørelser træffes efter stemmeflerhed. I tilfælde af stemmelighed er formandens stemme afgørende.

Voldgiftsnævnet fastsætter i øvrigt selv sin forretningsorden.

Voldgiftsretterne

§ 4

Det juridiske dommerkollegium

Til Voldgiftsnævnet knyttes et Præsidium bestående af en formand, en næstformand og yderligere et medlem.

Højesterets præsident udpeger Præsidiets formand og næstformand blandt Højesterets dommere og det yderligere medlem blandt landsret- ternes dommere.

Højesterets præsident udpeger yderligere 15 suppleanter for Præsidiets medlemmer, således at 2 suppleanter udpeges blandt Højesterets dom- mere og 13 suppleanter blandt landsretternes dommere.

Udpegningen af præsidiemedlemmer og suppleanter sker for 5 år ad gangen. Genudpegning kan finde sted.

Fratræden sker, såfremt et præsidiemedlem eller en suppleant udtræder af den ret, den pågældende ved udpegningen var medlem af eller med udgangen af den måned, hvor vedkommende fylder 70 år, dog således at den pågældende kan færdiggøre allerede tildelte sager.

Til at deltage i behandlingen af enkelte voldgiftssager kan Xxxxxxxxxx formand i særlige tilfælde udpege en, eventuelt flere nuværende eller tidligere dommere i Højesteret eller landsretterne, eller andre jurister, der opfylder betingelserne for at blive udnævnt som dommer, og træffe bestemmelse om, hvem der i så fald skal fungere som voldgiftsrettens formand. I alle tilfælde gælder, at udpegning ikke kan ske efter, at de nævnte er fyldte 70 år.

Sammensætning af den enkelte voldgiftsret

§ 5

Formændene for de voldgiftsretter, som Voldgiftsnævnet nedsætter med mere end ét medlem, udpeges af Præsidiets formand blandt Præsidiets medlemmer og suppleanter.

Voldgiftsnævnet udpeger for hver enkelt sag afhængig af dennes beskaf- fenhed voldgiftsrettens to faglige dommere.

Behandles sagen af en enkelt voldgiftsdommer, skal denne i regelen være en faglig dommer.

Sekretariatet

§ 6

Den daglige administration varetages på Voldgiftsnævnets vegne og ansvar af et til Nævnet knyttet sekretariat, der ledes af en sekretariats- chef.

Regnskab

§ 7

Regnskabsåret er kalenderåret. Regnskabet, der føres af sekretariatet, skal ved forelæggelsen til godkendelse af Nævnet være revideret og underskrevet af den af Nævnet valgte revisor.

Ændring af statutten

§ 8

Forslag om ændring af statutten kan vedtages med et flertal på mindst 8 medlemmer af Nævnet.

Opløsning

§ 9

Til vedtagelse af forslag om opløsning af Nævnet kræves mindst tre fjerdedele majoritet af samtlige Nævnets medlemmer.

Er tre fjerdedele af medlemmerne ikke til stede ved nævnsmødet, kan Nævnets formand senest 30 dage efter nævnsmødet indkalde til et nyt nævnsmøde, hvor forslaget om opløsning af Nævnet da kan vedtages med tre fjerdedele af de tilstedeværende medlemmer.

Voldgiftsnævnet for bygge- og anlægsvirksomhed

den 4. april 2007

Regler for udmeldelse af skønsmænd ved Voldgiftsnævnet for bygge- og anlægsvirksomhed (VBA skønsregler 2008)

§ 1

Ved bygge- og anlægsarbejder, hvor „Almindelige betingelser for arbej- der og leverancer i bygge- og anlægsvirksomhed“ udfærdiget af Bolig- ministeriet den 10. december 1992 er gældende, udmelder Voldgifts- nævnet efter begæring af bygherrer, entreprenører, underentreprenører, leverandører og de til bygge- og anlægsarbejdet knyttede teknikere i tilfælde af uoverensstemmelse, eller hvor det er nødvendigt for at sikre bevisets stilling, syn og skøn vedrørende arbejdet eller en del deraf.

Ved andre bygge- og anlægsarbejder kan Voldgiftsnævnet udmelde syn og skøn, hvis parterne er enige om at begære det og underkaster sig nærværende regler.

§ 2

Begæringen indgives skriftligt til Voldgiftsnævnet og skal være ledsaget af følgende oplysninger, jf. „Almindelige betingelser for arbejder og leverancer“ udfærdiget af Boligministeriet den 10. december 1992, § 45, stk. 2:

1) Oplysning om hvilke parter sagen vedrører, samt disse parters adresse og telefonnummer, fax. nr., e-mail-adresse,

2) en skriftlig fremstilling, hvori gives en kort redegørelse for sagen, og som indeholder de spørgsmål, hvorom skønsmandens erklæring ønskes (skøns-

temaet),

3) de dokumenter, der er af betydning for sagen, og

4) eventuel angivelse af de ønskede tekniske kvalifikationer hos skøns- manden.

Der bør endvidere gives oplysning om navnene på sagkyndige, der har været interesseret i sagen eller har afgivet udtalelse i den.

§ 3

Der udmeldes i almindelighed én skønsmand. Hvis Voldgiftsnævnet finder, at der er anledning dertil, kan der udmeldes to, eller under ganske særlige omstændigheder flere skønsmænd. Der skal ved afgørelsen heraf tages hensyn til parternes ønske.

§ 4

Rekvirenten har pligt til at stille sikkerhed for alle udgifter ved skønnet, herunder en afgift til Voldgiftsnævnet til dækning af udgifterne ved behandlingen af sagen. Voldgiftsnævnet træffer bestemmelse om, hvor stor denne sikkerhed bør være, og om sikkerhedens art. Sikkerheden må stilles straks. Skønsmanden underrettes om den stillede sikkerheds stør- relse. Viser sagens omfang sig senere at være større end oprindelig an- taget, kan Voldgiftsnævnet forlange, at sikkerhedens størrelse forhøjes. Skønsmanden skal underrette Voldgiftsnævnet, hvis det viser sig, at den indbetalte sikkerhed ikke er tilstrækkelig. Skønsmanden skal påse, at den indbetalte sikkerhed under hele sagens forløb er tilstrækkelig til at dække samtlige de med sagens behandling forbundne omkostninger.

§ 5

Meddelelse om skønsmandens udmeldelse tilsendes rekvirenten samt modparten tillige med et eksemplar af disse regler.

Indsigelse mod skønsmandens habilitet må fremsættes senest 8 dage efter modtagelsen af underretningen. Fremkommer sådan indsigelse, tager Voldgiftsnævnet under overvejelse, om indsigelsen findes begrun- det, og udmelder i bekræftende fald en anden skønsmand.

§ 6

Voldgiftsnævnet kan i sager af hastende karakter udmelde skønsmænd, der kan træde i virksomhed med kort varsel.

I sådanne tilfælde kan Voldgiftsnævnet i fornødent omfang fravige de foranstående regler.

§ 7

Voldgiftsnævnet tager kontakt til skønsmanden for at fastlægge en tids- ramme for skønnet og påser, at tidsrammen overholdes.

Når skønsmanden er udmeldt og har sat sig ind i begæringen og de med denne vedlagte oplysninger, giver han parterne lejlighed til at udtale sig om sagen og til at tilvejebringe yderligere oplysninger. Skønsmanden kan vælge skriftlig eller mundtlig forhandling eller en forening af begge dele.

Alle parter skal tilsiges til møderne i sagen. Der gives parterne valgmu- ligheder mellem to mødetidspunkter, hvorefter mødet fastlægges af skønsmanden på et af disse. Kan en part ikke møde på det fastsatte tids- punkt, må der mødes ved stedfortræder. Alle parter gøres bekendt med, hvad modparten har anført, samt med de dokumenter, der indsendes til

skønsmanden. Under skønsforretningen kan enhver af parterne ændre det oprindelig affattede skønstema og stille supplerende spørgsmål til skønsmanden.

I tilfælde af uenighed mellem parterne om spørgsmål i skønstemaet eller om fremlæggelse af bilag, forelægges denne for Voldgiftsnævnet. Skriftveksling herom skal være afsluttet inden 14 dage, efter at uenighe- den er konstateret. Voldgiftsnævnet afgør tvisten på skriftligt grundlag, medmindre det findes mere hensigtsmæssigt, at tvisten behandles på et møde. Voldgiftsnævnet træffer afgørelse af, hvorledes der skal forholdes med omkostningerne i anledning af tvisten.

§ 8

Alle originaldokumenter, tegninger o.lign. har parterne krav på at få tilbageleveret, når skønnet er afsluttet, og udgifterne ved skønnet er betalt, jf. § 13. Af alle aktstykker, som kan fordres tilbageleveret, kan Voldgiftsnævnet forlange bekræftede genparter.

§ 9

Såfremt nogen af parterne ved at udeblive eller på anden måde skulle vise sig uvillig til at medvirke til sagens oplysning, må han finde sig i, at skønsmanden afgiver skønnet på grundlag af det af de andre interessere- de oplyste og af de oplysninger, skønsmanden selv måtte have tilveje- bragt.

§ 10

Hvis skønsmanden ønsker at skaffe yderligere oplysninger eller anstille undersøgelser - bortset fra sådanne, som tilsigter at supplere hans al- menfaglige viden - skal parterne underrettes herom og have lejlighed til at udtale sig.

§ 11

Så snart sagen er færdigbehandlet af skønsmanden, udarbejdes skønser- klæringen, som indsendes i underskreven stand til Voldgiftsnævnet, der videresender en kopi til parterne. Erklæringen skal så vidt muligt afgives inden 4 uger efter at sagen er færdigbehandlet, medmindre der er aftalt en anden tidsramme for sagens gennemførelse.

Skønserklæringen skal indeholde oplysninger om, hvem der har givet møde under forretningen samt om, hvorvidt nogen af de interesserede, skønt behørigt tilsagt, er udeblevet eller har vist sig uvillig til at medvir- ke til sagens oplysning. Såfremt der mellem flere skønsmænd ikke er opnået enighed, skal dette anføres, og i så fald må hver enkelts mening fremgå af erklæringen.

§ 12

Enhver, der i henhold til § 11 har krav på at modtage et eksemplar af skønserklæringen, kan inden 14 dage efter modtagelsen forlange, at Voldgiftsnævnet indkalder til et møde, hvori parterne under forsæde af en af formanden for Voldgiftsretternes Præsidium udpeget dommer kan stille skønsmanden yderligere spørgsmål til supplering og uddybning af erklæringen.

Der optages referat af det under mødet passerede. Referatet tilstilles de i

§ 11 nævnte parter.

Udgifterne ved mødets afholdelse, herunder honorar til skønsmanden og vedkommende dommer, afholdes af den part, som har begæret mødet afholdt.

§ 13

Efter skønssagens afslutning indsender skønsmanden til Voldgiftsnæv- net regning på de ved skønnet foranledigede udgifter. Størrelsen af

skønsmandens honorar skal godkendes af Voldgiftsnævnet, som derefter foretager en opgørelse af den samlede udgift ved skønnet, herunder den i

§ 4 nævnte afgift, og afregner med rekvirenten.

For betaling af den samlede udgift hæfter rekvirenten uden hensyn til, om beløbet måtte overstige den stillede sikkerhed.

§ 14

Den eller de, der har fremsat begæring om syn og skøn, hæfter for udgif- terne herved, herunder skønsmandens honorar, der fastsættes af Vold- giftsnævnet. Hvis tvisten eller en del deraf indbringes for Voldgiftsret- ten, tages udgiften og dens nødvendighed i betragtning ved fastsættelsen af sagsomkostninger. Voldgiftsretten fastsætter i så fald skønsmandens honorar.

§ 15

Voldgiftsnævnet kan undtagelsesvis, når rekvirentens økonomiske for- hold og sagens beskaffenhed i særlig grad taler derfor, helt eller delvis fritage rekvi-

renten for at stille sikkerhed eller for at betale udgifterne ved skønnet.

§ 16

Nyt syn og skøn ved anden skønsmand kan kun finde sted, hvis Vold- giftsnævnet finder, at der er anledning dertil. Hvis begæring om vold- giftsbehandling af tvisten er indgivet, tager Voldgiftsretten stilling til fremsatte begæringer om supplerende syn og skøn eller et nyt syn og skøn ved samme eller anden skønsmand.

Voldgiftsnævnet for bygge- og anlægsvirksomhed

den 1. oktober 2008.

AB 92

§ 45. Syn og skøn

Hvis der i tilfælde af uoverensstemmelser mellem parterne eller for at sikre bevisets stilling ønskes udmeldt syn og skøn, fremsættes begæring herom til Voldgiftsnævnet for bygge- og anlægsvirksomhed, Køben- havn.

Stk. 2. Begæringen skal ved fremsættelsen være ledsaget af

1) oplysning om, hvilke parter sagen vedrører, samt disse parters adresse og telefonnummer,

2) en skriftlig fremstilling, hvori gives en kort redegørelse for sagen, og som indeholder de spørgsmål, hvorom skønsmandens erklæring ønskes (skønstemaet),

3) de dokumenter, der er af betydning for sagen,

4) eventuel angivelse af de ønskede tekniske kvalifikationer hos skøns- manden og

5) angivelse af, om forretningen mod betaling af et særligt gebyr ønskes fremmet som hastesag.

Stk. 3. Der udmeldes i almindelighed én skønsmand. Hvis Voldgifts- nævnet finder, at der er anledning dertil, kan der udmeldes to, eller un- der ganske særlige omstændigheder flere skønsmænd. Der skal ved afgørelsen heraf tages hensyn til parternes ønske.

Stk. 4. Nyt syn og skøn ved anden skønsmand kan kun finde sted, hvis Voldgiftsnævnet finder, at der er anledning dertil. Hvis begæring om voldgiftsbehandling af tvisten er indgivet, jf. §47, tager Voldgiftsretten stilling til fremsatte begæringer om supplerende syn og skøn eller nyt syn og skøn ved samme eller anden skønsmand.

Stk. 5. Den eller de, der har fremsat begæring om skønsforretningen, hæfter for udgifterne herved, herunder skønsmandens honorar, der fast- sættes af Voldgiftsnævnet. Hvis tvisten eller en del deraf indbringes for Voldgiftsretten, tages udgiften og dens nødvendighed i betragtning ved fastsættelsen af sagsomkostninger. Voldgiftsretten fastsætter i så fald skønsmandens honorar.

Stk. 6. Når nærværende almindelige betingelser gælder i forholdet mel- lem bygherren og flere parter (entreprenører, leverandører), gælder be- stemmelserne i stk. 1-5 også i det indbyrdes forhold mellem de pågæl- dende parter.

Stk. 7. For syn og skøn gælder de regler, som er fastsat af Voldgifts- nævnet for bygge- og anlægsvirksomhed.

Uddrag af retsplejelovens bestemmelser vedrørende syn og skøn:

Kap. 19. Syn og skøn

§ 196. Når der i en borgerlig sag eller i en straffesag fremsættes begæ- ring om optagelse af syn og skøn og begæringen af retten tages til følge, udmelder retten en eller flere syns- eller skønsmænd.

Stk. 2. Personer, som bor uden for vedkommende rets embedsområde, kan kun udmeldes af denne, når det er oplyst, at de er villige til at efter- komme udmeldelsen, eller når det findes nødvendigt, enten fordi der inden for retskredsen ikke findes sagkyndige personer, som kan benyt- tes, eller fordi den ting, der er genstand for forretningen, er uden for retskredsen.

§ 197. Kun personer, der er uberygtede, kan udmeldes til syns- eller skønsmænd, hvorhos personer, der ville være udelukkede fra at handle som dommere i sagen ifølge § 60, stk. 1, nr. 1 og 2, under ingen om- stændigheder må tilkaldes som syns- eller skønsmænd, og de øvrige i § 60 nævnte personer kun, for så vidt det ikke er muligt at finde andre lige så gode.

Stk. 2. Til at foretage syn og skøn kan kvinder udmeldes lige så vel som mænd. Alt, hvad der i denne og andre love er bestemt om syns- eller skønsmænd, finder tilsvarende anvendelse på kvinder.

§ 198. Enhver, der er pligtig at vidne, er også pligtig at modtage udmel- delse som syns- eller skønsmand.

Stk. 2. Statens embedsmænd og bestillingsmænd fritages for udmeldel- se, når de ved skrivelse fra de dem foresatte myndigheder oplyser, at de ikke har den fornødne tid, eller at forretningens foretagelse i øvrigt kommer i strid med deres offentlige pligter. Personer, for hvem syns- eller skønsforretningens udførelse ville medføre stort besvær eller ulempe, bør, for så vidt omstændighederne tillader det, forskånes for udmeldelse. Det samme gælder for den, der har fyldt 65 år.

§ 199. For så vidt er personer beskikkede med almindelig bemyndigelse til foretagelsen af visse syn eller skøn, bør andre kun udmeldes hertil,

når henvendelse til hine ville medføre en forhaling, hvorved øjemedet kunne forspildes, eller når andre særegne grunde gør det tilrådeligt.

Stk. 2. Til forretninger, ved hvilke der udkræves særegen indsigt eller færdighed, bør i reglen kun udmeldes mænd, der ifølge offentlig stilling eller livserhverv eller dog ifølge offentlig aflagte prøver må anses for duelige hertil.

§ 200. Enhver af parterne kan gøre henstilling til retten om valget af syns- eller skønsmændene, men retten er ikke bundet herved. Retten bør forinden udmeldelsen meddele parterne, hvilke personer der agtes ud- meldte, og give dem adgang til at udtale sig om disse. Denne regel kan i straffesager tilsidesættes, når omstændighederne ikke tillader dens iagt- tagelse.

Stk. 2. Indsigelser, der ikke gøres gældende straks ved udmeldelsen, kan i borgerlige sager kun tages i betragtning, når parten oplyser, at han uden brøde fra sin side har været ude af stand til at fremsætte dem tidli- gere. Den part, der agter at fremsætte sådanne indsigelser, har inden en uge efter udmeldelsen at indkalde modparten til et møde for den ret, der har foretaget udmeldelsen, og i dette at fremsætte sine indsigelser. Ret- tens kendelse kan, når den tager indsigelserne til følge, ikke påklages; nægter den at tage indsigelserne til følge, kan der finde kære sted over dens afgørelse.

§ 201. I borgerlige sager må det i udmeldelsesdekretet tydeligt angives, hvad der er forretningens genstand og øjemed.

Stk. 2. I straffesager foretages den til et syn eller skøn fornødne besigti- gelse under et retsmøde - der efter omstændighederne bliver at foretage uden for det sædvanlige tingsted, - medmindre synet eller skønnet ud- kræver fortsat iagttagelse eller undersøgelse, eller besigtigelse under et retsmøde af anden grund, såsom af sømmelighedshensyn, findes uhen- sigtsmæssig eller ufornøden, i hvilket tilfælde retten kan overlade mæn- dene at foretage eller fortsætte deres besigtigelse uden for retsmøde. I sådant tilfælde bliver der i udmeldelsesbeslutningen eller begæringen eller under møde inden retten at give dem sådan meddelelse om synets eller skønnets genstand og øjemed, som i første stykke nævnt, samt sådan anden anvisning, som måtte udkræves. Skal mændene afgive skriftlig erklæring, bliver der i udmeldelsesbeslutningen eller begærin- gen eller i en tilførsel til retsbogen, hvoraf udskrift overgives dem, at forelægge dem bestemte spørgsmål til besvarelse.

Stk. 3. Vil foretagelsen af et syn eller skøn medføre tilintetgørelse eller forandring af dets genstand, bør så vidt muligt en del af denne holdes uden for undersøgelsen. Lader dette sig ikke gøre, bør syns- eller skønsmændenes antal ikke være under to.

Stk. 4. De gældende regler om obduktionsforretninger (82) bliver frem- deles stående ved magt.

§ 202. (Ophævet).

§ 203. Udmeldelsesdekretet bliver uden ophold at forkynde for de ud- meldte i overensstemmelse med de for vidner givne regler.

Stk. 2. I borgerlige sager skal syns- og skønsmændene give parterne underretning om, når og hvor forretningen foregår, ligesom de også har at meddele parterne genpart af den skriftlige forretning (§ 204) eller dog at give dem adgang til at gøre sig bekendt med den senest 3 dage forin- den afhjemlingen.

Stk. 3. Klage over syns- og skønsmænds fremgangsmåde ved deres forretning fremsættes for den ret, for hvilken afhjemlingen skal ske. Denne kan pålægge dem at omgøre eller fuldstændiggøre forretningen.

§ 204. Syns- og skønsmænd afgiver deres forklaring ved en skriftlig, til retten stilet, af mændene underskreven erklæring. Dog kan retten med hensyn til forklaring, som skal afgives under hovedforhandlingen i straf- fesager, frafalde krav om skriftlig afgivelse. Yderligere forklaring kan afæskes dem inden retten; findes erklæringen mangelfuld, kan derhos retten pålægge dem at omgøre eller fuldstændiggøre den i en yderligere skriftlig erklæring. Vedrører manglerne erklæringens affattelse, bør retten yde mændene fornøden bistand til deres afhjælpning. Sådan bi- stand kan også, når mændene ønsker det, og omstændighederne i øvrigt taler derfor, ydes inden det retsmøde, i hvilket afhjemlingen finder sted. Herom skal der da senest i dette retsmøde meddeles parterne underret- ning.

Stk. 2. Er erklæringen afgivet af et dertil beskikket kollegium, bør møde i retten, hvor sådant skal finde sted, som regel ikke fordres af flere end et af dets medlemmer eller, hvor der er meningsforskel, af et medlem for hver af de meninger, hvori kollegiet har delt sig; dette udpeger selv de medlemmer, som skal give møde. Hvor erklæring afgives af to eller flere syns- eller skønsmænd, bør, hvis mændene ikke er enige, hvert enkelts mening fremgå af erklæringen.

Stk. 3. Afhørelse af syns- og skønsmænd sker efter reglerne om afhørel- se af vidner; dog kan mændene som regel overvære hverandres såvel som vidners afhørelse, og det kan af retten tilstedes dem at rådføre sig med hverandre, forinden de svarer.

§ 205. (Ophævet).

§ 206. (Ophævet).

§ 207. (Ophævet).

§ 208. (Ophævet).

§ 209. De om vidner givne regler skal med de lempelser, der følger af forholdets natur, anvendes på syns- og skønsmænd, for så vidt ovenstå- ende forskrifter ikke er til hinder derfor.

§ 210. At syn eller skøn har fundet sted, udelukker ikke fornyet syn eller skøn over samme genstand ved de samme eller, når retten finder det hensigtsmæssigt, andre mænd.

§ 211. Efter rettens nærmere bestemmelse tilkommer der syns- og skønsmændene vederlag for forretningens udførelse og møde i retten samt godtgørelse for afholdte udlæg.

§ 212. (Ophævet).

Kap. 19 a.

§ 213. (Ophævet).

Ordliste

Accessoriske: afledte, tilknyttede.

Affattelse: udarbejdelse, formulering.

Afhjemling: prøvelse og uddybning af syns- og skønsforretningen gennem skøns- mandens personlige møde og forklaring for retten.

Almindelige domstole: det er de domstole, som har kompetence til alle sager, der ikke er særligt undtaget.

Ansvar: betegnelse for, at der kan pålægges erstatningspligt efter almindelig erstat- ningsret. Erstatningspligt kræver, at de almindelige og særlige betingelser herfor er opfyldt.

Behørigt indkaldt: formelt korrekt indkaldt, dvs. skriftligt indkaldt i god tid. Besigtigelsen: også kaldet åstedsforretning. Åstedet er det sted, hvis faktiske tilstand har betydning for sagen, eller hvor skønssagens genstand befinder sig. Åstedsforret- ning/besigtigelsen er undersøgelse på åstedet foretaget af skønsmanden.

Bevisbyrde: at en part har bevisbyrden for et vist forhold, vil sige, at det bliver til partens egen skade, hvis der ikke tilvejebringes tilstrækkelige oplysninger om for- holdet.

Bevisoptagelse: at sikre sig bevis. Bestrider en modpart rigtigheden af de faktiske oplysninger som gøres gældende til støtte for et krav, må den, der rejser kravet, i reglen søge at sikre sig bevis for disse omstændigheders eksistens.

Borgerlige sager: retssager, der angår forholdet mellem de enkelte borgere i mod- sætning til for eksempel straffesager, hvor parterne er staten og den anklagede.

Forhåndstilkendegivelse: på forhånd at give sin vurdering tilkende.

Formel udmeldelse: skønsmanden er formelt udmeldt, når han har modtaget ud- meldelsesdekretet.

Forsætlig: med vilje, med fuldt overlæg.

Genstand: det som sagen - syn og skønnet - vedrører, dvs. normalt det byggeri og/eller projektmateriale som sagen handler om.

Habilitet: almindelig habilitet vedrører de generelle betingelse, som kræves for at blive og vedblive at være skønsmand i en sag. Speciel habilitet vedrører de særlige betingelser, som opstilles, for at den konkret foreliggende sag kan afgøres, idet dette at være part i en sag eller stå i et vist nærmere forhold til parterne eller have en interesse i sagens udfald kan bevirke speciel inhabilitet, dvs. at betingelserne for at være skønsmand i sagen ikke er opfyldt. Skønsmændene skal leve op til betingelser- ne for både almindelig habilitet og speciel habilitet.

Lægge til last: fastsætte, hvem der bærer skylden.

Mangler: betegnelse for, at en salgsgenstands omfang eller egenskaber afviger fra det, som er betinget i aftalen, garanteret eller forudsat .

Motiveres i retten: begrundes i retten.

Partsbegæring: når en part anmoder om for eksempel syn og skøn.

Personlig hæftelse: når skyldneren hæfter med hele sin formue.

Retslig udmeldelse: når skønsmanden udpeges ved beslutning ved domstolene, siges udmeldelsen at være retslig, modsat for eksempel skønsmænd udmeldt i for- bindelse med en voldgiftssag.

Samfundsmæssigt uacceptabelt stort værdispild: når skønsmanden anser det for uforsvarligt udfra økonomiske eller sikkerhedsmæssige årsager, at der ikke bliver grebet ind.

Skønserklæring: skriftlig erklæring indeholdende skønsmandens besvarelse af skønstemaet.

Skønsforretningen: skønsmandens udførelse af sit hverv. Skønsrekvirent: den part som anmoder om syn og skøn. Skønsrekvisitus: den part mod hvem syn og skøn anmodes. Skønstema: spørgsmålene til skønsmanden.

Stadeopgørelse: registreringsforretning, hvor der udfærdiges en registreringsproto- kol, hvoraf omfanget og kvaliteten af entreprenørens arbejde fremgår.

Statuering: fastsættelse.

Teknisk erklæring: teknisk redegørelse.

Uagtsom: ikke med vilje.

Udmeldelsesdekret: betegnelse for den beslutning, hvorved den ret, som behandler sagen, udpeger skønsmænd.

Uvildighed: upartiskhed, neutralitet.

Verserer: en retssag siges at versere, når sagen er under behandling.

Åstedsforretning: se under besigtigelse.