Hundeforsikring
Forsikringsbetingelser for hundeforsikring
Denne forsikring administreres af First. A/S på vegne af EIR Försäkring AB
INDHOLDSFORTEGNELSE
2. Hvad dækker forsikringen? 3
3. Hvor dækker forsikringen? 3
4. Forsikringens ikrafttræden 3
6. Forsikringens varighed og opsigelse 3
7. Præmieregulering ift. dyrets alder 4
11. Hvis en skade også kan kræves dækket fra anden side 5
12. Krig, jordskælv, atomenergi mv 5
19. Forsikringssummer og selvrisiko 7
23. Hvilke udgifter betaler forsikringen 9
24. Hvilke udgifter betaler forsikringen ikke 10
25.Hvilke udgifter betaler forsikringen 11
26. Hvilke udgifter betaler forsikringen ikke 11
GENERELLE BETINGELSER
Disse bestemmelser supplerer gældende lov om forsikringsaftaler.
DEFINITIONER
Følgende definitioner gælder for denne police:
”Vi”, ”os”, ”vores” og ”selskabet” refererer til First.
A/S, som tegner på vegne af Eir Försäkring AB.
”Du”, ”dig” og ”din” Herved forstås den person (forsikringstager), som har indgået forsikringsaftalen med os.
Forsikringstiden er perioden fra forsikringen træder i kraft, til den udløber. Forsikringen dækker skade indtrådt i denne periode.
GENERELT
1. Hvem er dækket?
1.1
Sygeforsikringen omfatter den hund, der er nævnt i policen. Det fremgår af policen, hvilken dækning der er valgt.
2. Hvad dækker forsikringen?
2.1
Det er alene det dyr som er anført i policen.
3. Hvor dækker forsikringen?
a. I Danmark (dog ikke i Grønland og på Færøerne)
b. Under ferieophold i Europa (inkl. Grønland og Færøerne) af indtil 3 måneders varighed
4. Forsikringens ikrafttræden
4.1
Forsikringens ikrafttrædelsesdato fremgår af policen.
5. Ejerskifte
5.1
Vi skal straks have skriftlig besked, hvis dyret skifter ejer.
5.3
For de øvrige forsikringer gælder, at den nye ejer er omfattet af forsikringen i indtil 14 dage efter ejerskiftet, medmindre der inden udløbet af de 14 dage er oprettet en anden forsikring.
6. Forsikringens varighed og opsigelse
6.1
Forsikringen gælder for 1 år ad gangen og fortsætter, hvis den ikke skriftligt opsiges af dig eller os med mindst 1 måneds varsel til forsikringsperiodens udløb.
6.2
Du kan vælge et kortere opsigelsesvarsel på 1 måned til udgangen af en kalendermåned, mod betaling af et gebyr.
6.3
Fra den dag vi har modtaget en skadesanmeldelse, og indtil 1 måned efter, at vi har betalt erstatning eller afvist skaden, kan både du og vi skriftligt opsige forsikringen med 14 dages varsel. Inden for samme tidsfrist kan vi gennemføre ændringer som en betingelse for forsikringens fortsættelse.
6.4
Væsentlige ændringer i præmie, selvrisiko eller betingelser varsles mindst 30 dage før forsikringens hovedforfaldsdato. Dette gælder ikke for indeksering, lovmæssige ændringer eller ændringer, der foretages i forbindelse med en skade. Ønsker du ikke at acceptere, de væsentlige ændringer vi
varsler, vil du være fritstillet fra forsikringens hovedforfaldsdato.
7. Præmieregulering ift. dyrets alder
7.1
Præmien reguleres efter dyrets alder, som følge af den ændrede risiko for sygdom.
8. Præmiens betaling
8.1 Præmie opkrævning
Præmien opkræves med angivelse af sidste rettidige betalingsdag via betalingsservice (BS) eller indbetalingskort.
Sammen med præmien opkræves skadesforsikringsafgift til staten og evt. andre offentlige fastsatte udgifter.
Du betaler de udgifter, der er forbundet med opkrævningen og betalingen af præmien mv
8.2 Betaling af præmie
Betales der pr. indbetalingskort sendes påkrav om betaling til den opgivne betalingsadresse. Betales der via betalingsservice hæves beløbet på det opgivne kontonummer. Ændres betalingsadresse eller kontonummer, skal vi straks underrettes.
8.3 Første præmie
Første præmie forfalder til betaling ved forsikringens ikrafttræden og senere præmier på anførte forfaldsdage.
8.4 Betalingsfrist
Første præmie skal betales senest 12 dage efter modtagelsen af indbetalingskortet. Ved senere præmier skal præmien betales senest 21 dage efter modtagelsen af indbetalingskortet. Sidste rettidige betalingsdag vil fremgå af indbetalingskortet.
Betalingsfristerne gælder ikke, hvor præmien opkræves via betalingsservice (BS).
8.5 Manglende betaling
Xxxxxxx første præmie ikke rettidigt, ophører forsikringen.
8.6 Manglende betaling af senere præmie Betales senere præmie ikke rettidigt, kan vi tidligst 14 dage efter udløbet af betalingsfristen, angivet i punkt 8.4, opsige forsikringsaftalen. Aftalen opsiges med 21 dages varsel, medmindre præmien er betalt inden denne dato.
8.7 Særlige omstændigheder
Betales præmien for sent på grund af særligt undskyldende omstændigheder, og betales præmie samt renter og omkostninger umiddelbart efter, at den særligt undskyldende omstændighed er ophørt, løber forsikringsaftalen på ny fra dagen efter, at betalingen sker.
Betalingen skal dog ske senest 3 måneder efter udløbet af opsigelsesfristen i punkt 8.6. Ved manglende betaling af første præmie, skal betaling dog ske senest 3 måneder efter betalingsfristen i punkt 8.4. Er forsikringsaftalen indgået for en bestemt periode, skal betaling ske inden udløbet af denne periode.
9. Gebyrer
9.1 Gebyrer
9.1.1
Vi er berettiget til at beregne gebyrer til hel eller delvis dækning af omkostningerne ved opkrævninger, rykkerskrivelser, inkasso, udbetalinger, dokumenter, oversigter, genparter og fotokopier samt besigtigelser, ekspeditioner og ydelser i forbindelse med police- og skadesbehandling.
9.1.2
Prisen er enten fast eller beregnes som en procentsats/ timesats. Beregningsmetoderne kan kombineres.
9.1.3
Priserne fremgår af vores prisliste, der kan ses på vores hjemmeside eller oplyses på forespørgsel.
9.2 Ændring og indførelse af nye gebyrer
9.2.1
I bestående forsikringsaftaler kan gebyrer forhøjes eller nye gebyrer indføres af omkostnings-, indtjenings- eller markedsmæssige årsager.
9.2.2
Forhøjelse af gebyrer sker med 1 måneds varsel til den første i en måned. Ændringerne offentliggøres på vores hjemmeside. Indførelse af nye gebyrer sker ved brev til dig med 3 måneders varsel til policens hovedforfaldsdato.
10. Indeksregulering
10.1
Præmie og selvrisiko indeksreguleres hvert år til policens hovedforfaldsdato.
10.2
Reguleringen sker i overensstemmelse med det af Danmarks Statistik offentliggjorte lønindeks for virksomheder og organisationer.
10.3
Basis for reguleringen er indekset for første kvartal i kalenderåret før forsikringen trådte i kraft.
10.4
Ophører udgivelsen af det anvendte indeks, har vi ret til at fortsætte indeksreguleringen på grundlag af et andet indeks, der offentliggøres af Danmarks Statistik.
11. Hvis en skade også kan kræves dækket fra anden side
Er der oprettet forsikring mod samme risiko i andet/andre forsikringsselskab(er) og har dette/disse
selskab(er) taget forbehold om, at dækningen falder bort eller indskrænkes, hvis forsikring tillige er oprettet i andet selskab, gælder samme forbehold for nærværende forsikring. Denne bestemmelse vedrører kun opgøret mellem selskaberne som betaler erstatningen i fællesskab.
12. Krig, jordskælv, atomenergi mv.
Forsikringen dækker ikke skader som følge af:
a. Krig, krigslignende forhold, neutralitetskrænkelser, borgerkrig, oprør eller borgerlige uroligheder. Forsikringen dækker dog i indtil 1 måned fra konfliktens udbrud, hvis forhold af den nævnte karakter indtræffer i et land, hvori den forsikrede opholder sig på rejse udenfor Danmark. Forsikringen dækker heller ikke skader, der sker som følge af, at den forsikrede foretager rejser til lande, der befinder sig i en af de nævnte situationer.
b. Jordskælv eller andre naturforstyrrelser i Danmark.
c. Udløsning af atomenergi eller radioaktive kræfter.
13. Klage og klageadgang
Hvis du er uenig i vores afgørelse, så kontakt den afdeling/person hos os, der har behandlet din forsikringssag. Hvis sagen kan løses på denne måde, er det nemmest og hurtigst for begge parter.
Hvis din henvendelse ikke fører til en løsning, kan du rette fornyet henvendelse til vores klageansvarlige, der vil se på sagen med friske øjne og give sin vurdering.
Adressen er:
First, Xxxxxx 0, 0000 Xxxxxxxxx K E-mail: xxxxx@xxxxx.xx
Telefon 00 00 00 00
13.1 Ankenævn
Såfremt man ønsker at fremsætte en klage over Firsts police- eller skadesmæssige behandling af policen eller skaden, kan man rette henvendelse til den klageansvarlige i First. Navn på den klageansvarsvarlige findes på selskabets hjemmeside
Giver denne henvendelse ikke et tilfredsstillende resultat, kan du klage til:
Ankenævnet for Forsikring Xxxxx Xxxxxxxxx Xxxx 0 0000 Xxxxxxxxx K xxx.xxxxxxxxxxxxxx.xx
En klage til Ankenævnet skal indsendes på et specielt skema, som du kan få hos Ankenævnet. Det koster et mindre beløb at klage til Ankenævnet.
Hvis uenigheder om forsikringsaftalen bringes for retten, afgøres disse efter dansk ret ved danske domstole og efter retsplejelovens regler om den lokale domstol (værneting).
14. Lovregler
For forsikringen gælder også lov om forsikringsaftaler og lov om finansiel virksomhed.
Det fremgår af policen, hvilken forsikringsform der er oprettet for den forsikrede hund og med hvilken forsikringssum. Erstatningen kan ikke overstige forsikringssummen.
15. Risikoforandring
15.1
Når der sker ejerskifte eller forandring i antallet eller identiteten af den forsikrede hund, skal du straks underrette os.
16. Vaccinationer
Du forpligter dig til at sørge for, at hunden er vaccineret mod hundesyge, smitsom leverbetændelse og parvovirus. Der skal være foretaget to basisvaccinationer efter 12-ugers alderen og derefter
revaccinationer med højst 2 års mellemrum, eller det tidsrum dyrlægen anbefaler. De vaccinationer, der måtte kræves af Veterinærdirektoratet eller dyrlægen skal desuden foretages. Er ovenstående ikke overholdt kan det medføre bortfald af erstatning.
17. Ejerskifte
Skifter hunden ejer, kan den nye ejer overtage forsikringen.
18. I tilfælde af skade
Sker der en skade (sygdom eller tilskadekomst) skal den hurtigst muligt anmeldes til os på xxxxx.xx
18.1 Anmeldelse af skade
Med hensyn til anmeldelse af skader (sygdom eller tilskadekomst) på hundesygeforsikringen:
• skal du så vidt muligt begrænse eller afværge skade (sygdom eller tilskadekomst). Vi kan træffe foranstaltninger med samme formål.
• skal dyrlægens, dyrehospitalets eller klinikkens specificerede og kvitterede regning påført diagnose vedlægges anmeldelsen. Hundens race, navn, evt. stambogsnummer og tattoo/ chipnummer skal fremgå af regningen fra dyrlægen.
Undladelse af at efterkomme ovennævnte forskrifter kan få betydning for vores erstatningsforpligtelse, jf. forsikringsaftalelovens regler herom. Hvilket vil sige reduktion/ bortfald af erstatning.
Karenstid
For forsikringen gælder en karensperiode på 30 dage efter tegningstidspunktet. Det betyder, at der ikke ydes i erstatning:
a. ved sygdom der er opstået indenfor 30 dage efter forsikringens ikrafttræden.
b. Ved overtagelse af sygdomsdækning fra et andet selskab bortfalder karenstiden for forhold der ville være dækket på den tidligere forsikring.
For forsikringen gælder en karensperiode på 30 dage fra tegningstidspunktet.
Ved overtagelse af sygdomsdækning fra et andet selskab bortfalder karenstiden for forhold der ville være dækket på den tidligere forsikring.
19. Forsikringssummer og selvrisiko
19.1 Hundesygeforsikring
For hver 12-måneders periode (forsikringsåret) er den maksimale erstatning vedrørende sygdom og tilskadekomst, begrænset til de nedenfor anførte forsikringssummer.
• For Hund Standard: 25.000 kr.
• For Hund Plus: 35.000 kr.
Selvrisikoen er 18 % af behandlingsudgiften. Forsikringssummer indeksreguleres ikke.
20. Dækningsskema
Hund Standard | Hund Plus | ||
Sygdom/Tilskadekomst | |||
Undersøgelse | |||
Behandling og indlæggelse | |||
Operation | |||
Medicin | |||
Tand Sundhed | |||
Undersøgelse | |||
Operation | |||
Medicin | |||
I form | |||
Genoptræning efter operation | |||
’Tab dig hund’ | |||
Helbred | - | ||
Svømning | - | ||
Kiropraktor | - | ||
Hund Standardimplantat | - | ||
Kronisk syg | - | ||
Medicin | - | ||
Livsforlængende medicin | - | ||
Aflivning | |||
Generelle undtagelser:
Forsikringen dækker ikke skade, der skyldes eller forværres af:
a. En før forsikringens ikrafttræden bestående sygdom eller lidelse.
b. Medfødte, racebetinget og/eller arveligt betingede sygdomme eller lidelser, samt afledte lidelser, herunder navlebrok, kryptorchisme, osteochondrose, ledmus, hofteledsdysplasi, albueledsdysplasi, patella luxation (løse knæskaller), fejludvikling af knogler, led eller sener samt afledte lidelser. mv.
c. Arvelige øjenlidelser.
d. Hormonelle forstyrrelser. F.eks. ved falsk drægtighed, udviklingsforstyrrelser / - anomalier, hormonbehandling som f.eks. p- sprøjte og kemisk kastration
e. Adfærdsproblemer og psykiske lidelser.
f. Mishandling, vanrøgt, forsømmelse samt bevidst forkert behandling af hunden. Herunder underernæring, fejlagtig/manglende fodring, pasning og pleje.
g. Organtransplantationer af enhver art.
HUND STANDARD
(Gælder kun hvis dækningen Hund Standard fremgår af policen. Forsikringen dækker kun den hund, som er nævnt i policen)
23. Hvilke udgifter betaler forsikringen
Forsikringen betaler nødvendige udgifter, der vedrører sygdom eller tilskadekomst der opstår i forsikringstiden, til:
a. Undersøgelse og behandling af hunden hos dyrlæge i forbindelse med sygdom eller tilskadekomst, herunder ophold på dyrehospital eller klinik.
b. Undersøgelse og behandling af hunden hos dyrlæge i forbindelse med tandproblemer som følge af sygdom eller tilskadekomst.
c. Den medicin, som dyrlægen giver hunden under konsultation eller indlæggelse og den medicin, som dyrlægen udleverer eller ordinerer til brug i op til 6 måneder efter sygdomstilfælde/ tilskadekomst.
d. Nødvendige udgifter til forbindinger, støttebind, halskraver og lign. i umiddelbar sammenhæng med sygdom eller tilskadekomst.
e. Dyrlægeordineret genoptræning som sker i direkte sammenhæng med behandling af sygdom eller tilskadekomst. Herunder fx fysioterapi og waterwalk.
f. Nødvendig behandling med allergener til hyposensibilisering (immunterapi). Dækkes højst 1 gang i hundens liv, uanset om hunden rammes af flere typer allergi. Behandlingen skal ske i ét sammenhængende forløb og skal være afsluttet indenfor 12 måneder.
g. Én gang i hundens liv dækkes: Vejledning hos Veterinærsygeplejerske om kost og motion, samt igangsætning af vægtreduktion, hvis hundens fedtprocent er over 25 % og dyrlægen vurderer at hunden er overvægtig. Ved igangsætning af vægtreduktion forstås udgifter til motion eller lignende, fx luftning. Her dækkes med fast beløb 250 kr. dagligt svarende til én luftning i max 20 dage, mod forevisning af kvittering.
h. Aflivning og standardkremering når dette anbefales af dyrlægen.
24. Hvilke udgifter betaler forsikringen ikke
Der ydes ikke erstatning:
a. Alm. vedligeholdelse af hunden herunder tandtjek, vaccinationer, hjælpemidler, håndskøbspræparater, tilbehør samt undersøgelse og behandling af endo- og ektoparasitter, herunder orm, lus, lopper, flåter. Vitamin - og mineralbehandling og kosttilskud.
b. Til kastration eller sterilisation, hvor dette ikke er medicinsk begrundet.
c. Til fødselshjælp, herunder kejsersnit, samt komplikationer som følge heraf.
d. Til fertilitetsundersøgelser/behandling, undersøgelser og behandling i forbindelse med drægtighed, fødsel, diegivning, nervøs graviditet og hormonbehandling i relation til dette.
e. Til behandling af paradentose
f. Til plastiske og kosmetiske indgreb, herunder indgreb er søger at ændre, afhjælpe, forme eller korrigere, uanset om disse er racetypiske, fx udvidelse af næsebor,
løbefoldsoperation og fjernelse af overflødig hud.
g. Til behandling der ikke er medicinsk begrundet fx ved adfærdsproblemer. Samt alternativ behandling herunder homøopati og lignende ydelser.
h. For skader hunden har fået under deltagelse i konkurrenceløb, væddeløb eller træning hertil.
i. For medicin der udleveres eller ordineres til brug senere end 6 måneder efter skadestilfældet.
j. For medicinsk foder/tilskud, shampoo eller andre produkter ordineret eller solgt af dyrlæge.
k. For kemoterapi og strålebehandling.
l. For MR- og CT-skanning.
m. For behandling og medicin til behandling af kroniske sygdomme, herunder følgelidelser. Ved kronisk forstås at der ikke er stærke indikationer på at sygdommen/lidelsen kan kureres indenfor 18 måneder.
n. For livsforlængende behandling.
o. Til urnekremering.
p. For udgifter til kiropraktorbehandling.
First Hundeforsikring 2020-1
HUND PLUS
(Gælder kun hvis dækningen Hund Plus fremgår af policen. Forsikringen dækker kun den hund, som er nævnt i policen.)
25.Hvilke udgifter betaler forsikringen
Forsikringen betaler nødvendige udgifter, der vedrører sygdom eller tilskadekomst der opstår i forsikringstiden, til:
a. Undersøgelse og behandling af hunden hos dyrlæge i forbindelse med sygdom eller tilskadekomst, herunder ophold på dyrehospital eller klinik.
b. Undersøgelse og behandling af hunden hos dyrlæge i forbindelse med tandproblemer som følge af sygdom eller tilskadekomst.
c. Den medicin, som dyrlægen giver hunden under konsultation eller indlæggelse og den medicin, som dyrlægen udleverer eller ordinerer til brug i op til 12 måneder efter sygdomstilfælde/ tilskadekomst.
d. Nødvendige udgifter til forbindinger, støttebind, halskraver og lign. i umiddelbar sammenhæng med sygdom eller tilskadekomst.
e. Dyrlægeordineret genoptræning som sker i direkte sammenhæng med behandling af sygdom eller tilskadekomst. Herunder fx fysioterapi og waterwalk.
f. Nødvendig behandling med allergener til hyposensibilisering (immunterapi). Dækkes højst 1 gang i hundens liv, uanset om hunden rammes af flere typer allergi. Behandlingen skal ske i ét sammenhængende forløb og skal være afsluttet indenfor 12 måneder.
g. Èn gang i hundens liv dækkes: Vejledning hos veterinærsygeplejerske om kost og motion, samt igangsætning af vægtreduktion, hvis hundens fedtprocent er over 25 % og dyrlægen vurderer at hunden er overvægtig. Ved igangsætning af vægtreduktion forstås udgifter til motion eller lignende, fx luftning. Her dækkes med fast beløb 250 kr. dagligt svarende til én luftning i max 20 dage, mod forevisning af kvittering.
h. Dyrlægeordineret kiropraktorbehandling hos en uddannet dyrlæge.
i. Smertelindrende operation hvor der indopereres Hund Standardimplantat ved led.
j. Medicin til kronisk syge dyr og konsultation i forbindelse hermed, herunder også udleveret og ordineret medicin (op til 4.000 kr. pr. forsikrings år, og maks. 1 år efter ophør af forsikringen).
k. Livsforlængende medicin hvis hunden bliver syg og ikke kan kureres, dog maksimalt i 2 år fra første ordinering.
l. Aflivning og standardkremering når dette anbefales af dyrlægen.
m. Svømning 2 gange årligt i hundesvømmehal.
26. Hvilke udgifter betaler forsikringen ikke
Der ydes ikke erstatning:
a. Alm. vedligeholdelse af hunden herunder tandtjek, vaccinationer, hjælpemidler, håndskøbspræparater, tilbehør samt undersøgelse og behandling af endo- og ektoparasitter, herunder orm, lus, lopper, flåter. Vitamin - og mineralbehandling og kosttilskud.
b. Til kastration eller sterilisation, hvor dette ikke er medicinsk begrundet.
c. Til fødselshjælp, herunder kejsersnit, samt komplikationer som følge heraf.
d. Til fertilitetsundersøgelser/behandling, undersøgelser og behandling i forbindelse med drægtighed, fødsel, diegivning, nervøs graviditet og hormonbehandling i relation til dette.
e. Til behandling af paradentose.
f. Til plastiske og kosmetiske indgreb, herunder indgreb er søger at ændre, afhjælpe, forme eller korrigere, uanset om disse er racetypiske, fx udvidelse af næsebor, løbefoldsoperation og fjernelse af overflødig hud.
g. Til behandling der ikke er medicinsk begrundet fx ved adfærdsproblemer. Samt alternativ behandling herunder homøopati og lignende ydelser.
h. For skader hunden har fået under deltagelse i konkurrenceløb, væddeløb eller træning hertil.
i. For medicin der udleveres eller ordineres til brug senere end 12 måneder efter skadestilfældet
j. For medicinsk foder/tilskud, shampoo eller andre produkter ordineret eller solgt af dyrlæge.
k. For kemoterapi og strålebehandling.
l. For MR- og CT-skanning medmindre vi har givet forhåndsgodkendelse til sådan scanning.
m. Til urnekremering.
n. Til andre udgifter vedrørende kroniske lidelser end det i punkt 25.j nævnte. Ved kronisk forstås, at der ikke er stærke indikationer på, at sygdommen/lidelsen kan kureres indenfor 18 måneder.
FORTRYDELSESRET
Forsikringsaftaleloven giver dig ret til at fortryde dit køb af privatforsikringer. Privatforsikringer er ulykkesforsikringer og forsikringer, der dækker bolig, indbo og andre private effekter, herunder biler, der overvejende anvendes privat.
27. Fortrydelsesretten
Xx har ret til at fortryde, at du har købt forsikringen. Hvis du fortryder købet, er det ikke bindende for dig. Fortrydelsesretten gælder også, hvis din aftale med forsikringsselskabet ændres væsentligt, fx vedrørende dækningssum eller dækningsomfang.
Hvis aftalen er indgået ved fjernsalg – dvs. hvor du alene har haft kontakt med os pr. telefon, brev, e-mail eller over internettet – har vi lov til at opkræve præmie for en periode fra 14 dage efter forsikringens ikrafttræden og til din rettidige fortrydelse. Præmie, statsafgift og gebyrer for perioden beregnes som en forholdsmæssig andel af prisen for et helt år efter
365-dages reglen.
Fortrydelsesfristen
Du kan fortryde aftalen indtil 14 dage efter, at du har modtaget forsikringsbetingelserne og oplysning om fortrydelsesretten i henhold til Forsikringsaftaleloven
§ 34 i.
Fristen bliver regnet fra det tidspunkt, du modtager oplysningerne – også selv om du modtager oplysningerne før din forsikring begynder. Udløber fristen en helligdag, bliver den følgende hverdag regnet som den sidste dag.
Hvordan fortryder du?
Inden fortrydelsesfristen udløber, skal du give os besked om, at du har fortrudt dit køb. Du kan give os besked enten pr. brev eller e- mail. Hvis du vil have bevis for, at du har sendt beskeden, inden fristen udløber, kan du sende et anbefalet brev og gemme kvitteringen. Du skal sende besked om, at du har fortrudt købet til:
First. A/S Nytorv 3
DK-1450 København K Email: xxxxx@xxxxx.xx
Hvis du fortryder
Hvis du fortryder dit køb af forsikring, bliver købet ophævet, og du skal ikke betale noget for forsikringen. Det betyder også, at hvis der sker en skade i perioden, fra du har købt forsikringen, til du fortryder, så er skaden ikke
dækket af forsikringen.
28. Databeskyttelse
Information om dine personlige data
Hvem er vi?
Vi er Eir Försäkring AB, ved First. A/S, som anført i forsikringsaftalen og/eller i forsikringspolicen.
Det grundlæggende
Vi indsamler og bruger relevant information om dig for at forsyne dig med din forsikringsdækning eller forsikringsdækning, der dækker dig og opfylder vores juridiske forpligtelser.
Disse oplysninger indeholder detaljer som dit navn, adresse og kontaktoplysninger og alle andre oplysninger, vi indsamler om dig i forbindelse med forsikringsdækningen, som du nyder godt af. Disse oplysninger kan indeholde mere følsomme detaljer, såsom oplysninger om dit helbred og eventuelle straffedomme, du måtte have.
Under visse omstændigheder vil vi have brug for dit samtykke til at behandle bestemte kategorier af
oplysninger om dig (herunder følsomme detaljer som information om dit helbred og eventuelle straffedomme, du måtte have). Hvor vi har brug for dit samtykke, vil vi bede dig om det separat. Du behøver ikke at give dit samtykke, og du kan til enhver tid tilbagekalde dit samtykke ved at sende en e-mail til xxxxx@xxxxx.xx (uden dog at påvirke lovligheden af behandlingen på grundlag af samtykke inden tilbagekaldelsen). Men hvis du ikke giver dit samtykke, eller hvis du trækker dit samtykke tilbage, kan dette påvirke vores evne til at give dig tilstrækkelig forsikringsdækning og forhindre os i at dække dig eller håndtere dine skadeanmeldelser.
Hvordan forsikringen fungerer betyder, at dine oplysninger kan deles med og bruges af en række tredjepartere inden for forsikringssektoren, f.eks. forsikringsselskaber, forsikringsagenter eller forsikringsmæglere, genforsikringsselskaber, taksatorer, underleverandører, tilsynsmyndigheder, retshåndhævende myndigheder, svindel- og kriminalitetsforebyggelsesfirmaer og obligatoriske forsikringsdatabaser. Vi vil kun videregive dine personlige oplysninger i forbindelse med forsikringsdækningen, som vi leverer, og i det omfang det kræves eller er tilladt i henhold til loven.
Andre personers detaljer, som du leverer til os
Hvor du giver os eller din forsikringsagent/-mægler oplysninger om andre mennesker, skal du give denne meddelelse til dem.
Ønsker du flere detaljer?
For mere information om hvordan vi bruger dine personlige data henvises til vores fulde persondatapolitik, som er tilgængelig på vores hjemmeside xxxxx://xxxxx.xx/xx- first/persondatapolitik/.
Kontakt os om dine rettigheder
Du har rettigheder i forhold til de oplysninger, vi har om dig, herunder retten til at få adgang til dine oplysninger. Hvis du ønsker at udøve dine rettigheder, diskutere, hvordan vi bruger dine
oplysninger eller anmode om en kopi af vores fulde personlige oplysninger, kontakt os venligst.
Alternativt kan du kontakte din forsikringsagent eller forsikringsmægler, der har formidlet din forsikring. Du kan finde navn og kontaktoplysninger for forsikringsagenten eller mægleren i policen.
Xx har også ret til at indgive en klage til din kompetente databeskyttelsesmyndighed, men vi opfordrer dig til at kontakte os først.