Contract
Nærværende forretningsbetingelser er gældende for enhver ydelse, uanset karakter og omfang, fra Algade Revision, medmindre de udtrykkeligt er fraveget eller modificeret ved anden skriftlig aftale. Nærværende forretningsbetingelser gælder, uanset om aftalen er indgået elektronisk, pr. telefon eller på anden vis.
Specielle købsbetingelser eller specifikke krav til ydelsen fra kundens side, anført i f.eks. kundens ordreafgivelse, udbudsmateriale eller i kundens indkøbsbetingelser, er ikke bindende for Algade Revision, medmindre Algade Revision udtrykkeligt skriftligt har erklæret sig indforstået med vilkårene, herunder at disse indebærer en fravigelse af nærværende forretningsbetingelser.
Tilbud er bindende for Algade Revision i 14 dage fra tilbuddets dato at regne, medmindre andet udtrykkeligt fremgår af tilbuddet.
Opgavens afgrænsning og udførelse
Algade Revision forpligter sig til at levere en kvalificeret ydelse til aftalt tid og i aftalt omfang. Medmindre andet er anført i aftalebrevet, er alle datoer, som Algade Revision har angivet, alene skønsmæssige. Algade Revisions ydelser er beskrevet i aftalebrevet.
Stemmer Algade Revisions ordrebekræftelse/aftalebrev ikke overens med kundens bestilling, skal kunden straks reklamere. I modsat fald vil kunden være bundet af ordrebekræftelsens/ aftalebrevets indhold.
Såfremt Algade Revision udfører andet arbejde for kunden end det, som specifikt er anført i aftalebrevet, da skal Algade Revision være berettiget til særskilt honorar for dette arbejde.
Algade Revision opbevarer egne arbejdspapirer, elektronisk materiale og dokumentation for opgavens udførelse i 5 år. Kundens originale dokumenter tilbageleveres senest ved opgavens afslutning, hvorefter Xxxxxx Revision ikke har ansvar for opbevaring mv.
Kvalitetskontrol
Algade Revision er medlem af FSR danske revisorer, som stiller krav til revisionsvirksomhedernes etiske og kvalitetsmæssige standard. Algade Revision er desuden omfattet af den danske revisorlovgivnings og FSR danske revisorers regler om klageadgang over revisorer.
Algade Revision er omfattet af Revisortilsynets kontrol og overholder de til enhver tid gældende standarder for vores arbejde samt krav til revisorers efteruddannelse.
Tavshedspligt
Alle medarbejdere i Algade Revision er omfattet af tavshedspligt, således at enhver oplysning, som Algade Revision modtager i forbindelse med løsning af en opgave, bliver anset som fortrolig.
Elektronisk kommunikation
Parterne er indforstået med, at elektronisk kommunikation kan være usikker, og at oplysninger og data kan blive ødelagt, og at meddelelser og informationer kan komme til uvedkommendes kendskab. Algade Revision er ikke ansvarlig for tab eller skade, der måtte opstå som følge af anvendelse af elektroniske data, internet, programmer o.l.
Honorarberegning og betaling
Honorar for udført arbejde beregnes normalt på baggrund af medgået tid og de til enhver tid fastsatte timesatser for partnere og medarbejdere, der har udført opgaven. Med mindre der er aftalt et fast honorar, er Algade Revisions angivelse af honoraret udtryk for et skøn. Såfremt Algade Revision har angivet et honorar ved aftaleindgåelsen, så bygger det på de forudsætninger, som parterne har angivet i aftalebrevet. Det følger heraf, at selv om der er aftalt et fast honorar for ydelsen, er Xxxxxx Revision berettiget til i følgende situationer at foretage korrektioner af det beregnede honorar:
a) Forudsætningerne for levering af ydelsen er ændret.
b) Forudsætningerne var ikke korrekte eller fuldstændige.
c) Omstændighederne jf. a) og b) kan tilskrives kunden eller forhold, som kunden er ansvarlig for.
Opgaverelaterede omkostninger og udlæg refunderes af kunden.
Der faktureres normalt efter opgavens afslutning. Ved større opgaver og ved opgaver, der tidsmæssigt strækker sig over en længere periode, faktureres der løbende for det udførte arbejde.
Betalingsbetingelser er 8 dage netto. Fakturering sker som udgangspunkt elektronisk via e mail. Ved overskridelse af betalingsfristen svarer kunden rente, som fremgår af de fremsendte fakturaer.
Kunden er ikke berettiget til at foretage modregning i honoraret, og kunden kan ikke udøve tilbageholdelsesret eller nægte betaling pga. forsinkelse, reklamation eller modkrav vedrørende den konkrete ydelse eller noget andet krav. Algade Revision er berettiget til at fastsætte kreditmaksimum for kunden, der på ethvert tidspunkt ensidigt kan ændres eller ophæves af Algade Revision.
Ansvarsbegrænsning
Konstaterer kunden fejl og mangler ved ydelsen, skal kunden straks skriftligt reklamere til Algade Revision med specifikation af de mangler, der gøres gældende.
Algade Revision er ansvarlig for det udførte arbejde i overensstemmelse med dansk rets almindelige regler, men med følgende begrænsninger:
Medmindre andet aftales kan Algade Revisions ansvar i forbindelse med levering af ydelser, der ikke indebærer afgivelse af erklæringer med sikkerhed, ikke overstige 5 gange det fakturerede og betalte honorar for ydelsens udførelse, dog maksimalt 5.000.000 kr. uanset ydelsens omfang og honorarets størrelse. Såfremt der er tale om en løbende ydelse, opgøres honoraret i forbindelse med ansvarsbegrænsning, som det i de seneste 12 måneders fakturerede og betalte honorar for denne ydelse.
Algade Revision påtager sig ikke ansvar over for andre parter (herunder tredjemand), som drager fordel eller benytter den af Algade Revision leverede ydelse eller opnår adgang til ydelsen. Kunden forpligter sig til at godtgøre Algade Revisions forpligtelser, tab, udgifter eller andre omkostninger, som Algade Revision med rimelighed måtte pådrage sig i forbindelse med krav fra sådanne andre parter samt krav mod Algade Revision som følge af kundens misligholdelse af aftalen.
Algade Revision er ikke ansvarlig for indhold af mundtlige rapporteringer eller udkast til ydelser, som efterfølgende bliver erstattet af færdiggjorte ydelser.
Algade Revisions ansvar omfatter ikke forhold, som ikke kunne forudses på tidspunktet for arbejdets udførelse/aftalebrevets indgåelse. Algade Revisions ansvar for rådgivningsydelser er beløbsmæssigt begrænset til tre gange det honorar (ekskl. moms), som kunden har betalt for den pågældende ydelse.
Såfremt kunden ikke har betalt for den pågældende ydelse, kan der ikke rettes noget krav mod Algade Revision.
Algade Revision er ikke ansvarlig for indirekte tab, følgeskader eller andet økonomisk konsekvenstab, herunder blandt andet tab af goodwill, image, indtjening, fortjeneste, driftstab eller tab af data. Algade Revision kan ikke holdes ansvarlig for krav, der måtte opstå som et resultat af falsk, misvisende eller ufuldstændig information, data eller dokumentation, som er tilvejebragt af andre end Algade Revision.
Fortrolighed
Parterne er forpligtet til at behandle alt materiale og alle oplysninger herunder konklusionen på den leverede ydelse fortroligt.
Algade Revision eller vores aftalepart må ikke offentligt omtale hinanden eller ydelsen uden den anden parts forudgående skriftlige aftale. Inden offentliggørelse af dokumenter, rapporter eller lignende, der bærer vores firmanavn, skal offentliggørelsen godkendes af Algade Revision.
Bestemmelsen om fortrolighed finder ikke anvendelse på materiale og oplysninger mv., som er oplyst i medfør af et lovmæssigt krav, en dom, en kendelse eller lignende.
Hvidvaskregler og databeskyttelse
I henhold til hvidvasklovgivningen skal Algade Revision oplyse om de regler, der gælder for behandling af personoplysninger. Algade Revision skal bl.a. indhente identitets og kontroloplysninger samt sikre nødvendig legitimation ved etablering af kundeforholdet. Ved mistanke om hvidvask eller terrorfinansiering vil vi indhente dokumenter og registreringer vedrørende foretagne yderligere undersøgelser.
De oplysninger, Algade Revision har indhentet, vil i fælles interesse blive opbevaret så længe, Algade Revision vurderer at have behov for det, dog iht. lovgivning minimum 5 år. Ved ophør af engagementet, vil oplysningerne normalt blive slettet efter 5 år. Kunden har mulighed for at bede om indsigt i de registrerede oplysninger, og kunden har ret til at få korrigeret eventuelle fejlagtige oplysninger.
Identitetsoplysninger
Algade Revision er i henhold til hvidvaskloven forpligtet til at indhente og opbevare oplysninger om kundens identitet.
Algade Revision videregiver ikke personoplysninger til tredjemand uden kundens godkendelse. Algade Revision kan været forpligtet til at videregive oplysninger om kundeforholdet mv. til SØIK.
Undersøgelses og underretningspligt
Algade Revision er underlagt en undersøgelses og underretningspligt vedrørende kundens transaktioner, midler eller aktiviteter, hvor Algade Revision har mistanke om eller rimelig grund til at mene, at transaktioner, midler eller aktiviteter har eller har haft tilknytning til hvidvask eller finansiering af terrorisme. Det gælder eksempelvis komplekse eller usædvanligt store transaktioner og transaktionsmønstre set i forhold til kunden samt transaktioner, der har forbindelse til lande eller territorier, hvor risikoen for tilknytning til hvidvask eller finansiering af terrorisme antages at være forøget. I de tilfælde hvor en mistanke om hvidvask eller terrorfinansiering ikke kan afkræftes, er Algade Revision forpligtet til at underrette Hvidvasksekretariatet (SØIK).
Persondata
I forbindelse med den aftalte ydelse, vil Algade Revision indsamle og behandle persondata i overensstemmelse med gældende dansk lovgivning, herunder databeskyttelsesloven og EU’s generelle forordning om databeskyttelse.
Kunden er forpligtet til at indgå en databehandleraftale, når Algade Revision er databehandler.
Algade Revision er dataansvarlig for de persondata, der indsamles om kunden for at opfylde krav i eksempelvis bogførings og hvidvaskloven, og i forbindelse med personoplysninger, som måtte opstå i forbindelse med aftaleindgåelsen.
Omhandler den aftalte ydelse erklæringsarbejde omfattet af revisorloven (eksempelvis revision, udvidet gennemgang, review og assistance med opstilling), herunder eksempelvis erklæringsarbejde med opstilling af regnskaber og skattemæssige opgørelser og digitale indberetninger, vil Algade Revision være dataansvarlig for de persondata, der indsamles i denne forbindelse.
Er der aftalt rådgivning inden for eksempelvis budgettering, finansiering, køb/salg af virksomhed, generationsskifte, rekonstruktioner og konkurs, valg af virksomhedsform, iværksætteri og virksomhed i udlandet, vil Algade Revision også være dataansvarlig for de persondata, som indsamles.
Omhandler aftalen ydelserne bogføring, lønbogholderi, opstilling af regnskaber og skattemæssige opgørelser uden erklæring, hvori der indgår persondata, vil Algade Revision være databehandler.
Databehandleraftalen vil indgå som et bilag til denne aftale.
I forbindelse med kombineret ydelse, hvor Algade Revision er henholdsvis dataansvarlig og databehandler, vil databehandleraftalen være gældende for den del af ydelsen, hvor Algade Revision er databehandler.
Algade Revision har udarbejdet en privatlivspolitik om behandling af persondata for personer, som Algade Revision ikke har individuel kontakt med, herunder kundens medarbejdere, kunder, samarbejdspartnere m.fl. Algade Revision privatlivspolitik findes på Algade Revisions hjemmeside. Det er op til kunden at informere dennes medarbejdere, kunder m.fl. om Algade Revisions privatlivspolitik.
Registreredes rettigheder:
Ret til at se oplysninger (indsigtsret): Xxxxxx har ret til at få indsigt i de personoplysninger, som Algade Revision behandler om kunden, samt en række yderligere oplysninger.
Ret til berigtigelse (rettelse): Xxxxxx har ret til at få urigtige oplysninger om kunden selv rettet.
Ret til sletning: I særlige tilfælde har kunden ret til at få slettet oplysninger om kunden inden tidspunktet for vores almindelige generelle sletning indtræffer.
Ret til begrænsning af behandling: Kunden har i visse tilfælde ret til at få behandlingen af kundens personoplysninger begrænset. Hvis kunden har ret til at få begrænset behandlingen, må Algade Revision fremover kun behandle oplysningerne bortset fra opbevaring – med kundens samtykke, eller med henblik på at retskrav kan fastlægges, gøres gældende eller forsvares, eller for at beskytte en person eller vigtige samfundsinteresser.
Ret til indsigelse: Kunden har i visse tilfælde ret til at gøre indsigelse mod vores ellers lovlige behandling af kundens personoplysninger. Kunden kan også gøre indsigelse mod behandling af oplysninger til direkte markedsføring.
Ret til at transmittere oplysninger (dataportabilitet/dataflytning): Kunden har i visse tilfælde ret til at modtage kundens personoplysninger i et struktureret, almindeligt anvendt og maskinlæsbart format samt at få overført disse personoplysninger fra én dataansvarlig til en anden uden hindring. Kunden kan læse mere om sine rettigheder i Datatilsynets vejledning om de registreredes rettigheder. Der henvises til xxx.xxxxxxxxxxxx.xx.
Lovvalg og værneting
Algade Revisions ydelser og disse forretningsbetingelser er underlagt dansk ret.
Enhver uenighed eller tvist mellem parterne om forståelsen af aftalebrevet og/eller disse forretningsbetingelser afgøres under anvendelse af dansk ret ved de danske domstole og med Retten ved Algade Revisions hovedkontor som aftalt værneting.