Handelsbetingelser for online leasing af personbiler
Handelsbetingelser for online leasing af personbiler
3. Ejendomsret, brugsret og forsikring ved leasing 3
4. Leasingydelse og førstegangsydelse 3
9. Persondatapolitik og videregivelse af personoplysninger 5
Din aftale består af leasingaftalen, se afsnit 2, og disse handelsbetingelser (”Handelsbetingelserne”), sam-
let benævnt ”Aftalen”. I tilfælde af modstrid mellem aftaledokumenterne, har leasingaftalen forrang.
Udarbejdet den 6. oktober 2022
1. Generelt
1.1. Handelsbetingelserne gælder for online leasing af personbiler på Skandinavisk Motor Co. A/S’ VOLKSWAGEN Danmark, CVR-nr. 70515113, Park Allé 355, 2605 Brøndby, e-mail: xxxxxxxxxxxx@xx.xx, telefonnummer: 00 00 00 00, hjemmeside: xxx.xx.xx/xxxxxxxxxxxxx (”Hjemmesiden”). Handelsbetingelserne gælder derfor ikke, hvis du benytter dig af leasing i en fysisk butik eller hos vores forhandlere.
1.2. Ved online leasing på Hjemmesiden bekræfter du, at du ikke er erhvervsdrivende. Er du erhvervs- drivende, kan du kontakte kundeservice for information om, hvordan du kan handle hos os.
1.3. Ved online leasing på Hjemmesiden kan du helt digitalt vælge at lease en personbil uden at besøge en af vores forhandlere. Al fremsendelse af dokumenter og proces i relation til kreditvurdering sker online. Du vil behørigt blive guidet igennem hvert step, så du nemt og sikkert kan få overblik over, hvordan du til sidst får tilbudt en bindende leasingaftale til din underskrift.
1.4. Du skal være mindst 18 år og have et gyldigt kørekort på tidspunktet for indgåelse af leasingaftalen.
2. Aftaleindgåelse
2.1. På Hjemmesiden vælger du den ønskede variant af personbil (”Bilen)”. Du skal derefter vælge leveringssted, samt udfylde dine kontaktoplysninger.
2.2. Når du på Hjemmesiden accepterer Handelsbetingelserne og bekræfter, at du vil indgå leasingaf- tale, sender du en anmodning til Volkswagen Danmark om, at du ønsker at lease Bilen.
2.3. Når du har gennemført trinene på Hjemmesiden, modtager du automatisk en e-mail med en over- sigt over den anmodning, som du har sendt til Volkswagen Danmark. E-mailen er kun en kvittering for, at vi har modtaget din anmodning. E-mailen vil indeholde en beskrivelse af processen i relation til kreditvurderingen.
2.4. Volkswagen Semler Finans Danmark A/S (”Volkswagen Finans”) udbyder leasingaftalen og foreta- ger kreditvurderingen. Du vil blive kontaktet særskilt vedrørende kreditvurderingen.
2.5. En leasingaftale kan først indgås, når der er foretaget en kreditvurdering af dig. Derfor er handels- betingelserne og online leasing med forbehold for positiv kreditvurdering. Herunder er det en be- tingelse, at du ikke er registreret i RKI eller lignende registre.
2.6. Der er ikke indgået en bindende leasingaftale mellem dig og Volkswagen Finans før du har under- skrevet leasingaftalen. Leasingaftalen fremsendes til digital underskrift efter, at der er foretaget en positiv kreditvurdering.
2.7. Samtidig med fremsendelsen af leasingaftale fremsendes e-mail med beskrivelse om opkrævning og betaling af førstegangsydelsen. Specifikation af førstegangsydelsen finder sted, når leasingaftale fremsendes.
2.8. Betaling af førstegangsydelse skal ske i overensstemmelse med de indbetalingsoplysninger, der bliver fremsendt pr. email, efter at du har modtaget en underskrevet leasingkontrakt. Indbetalingen skal ske, således at førstegangsydelsen er Skandinavisk Motor Co. A/S i hænde seneste 4 hverdage før den aftalte udleveringsdato. Såfremt betalingsfristen ikke overholdes, kan bilen ikke udleveres på det aftalte tidspunkt.
3. Ejendomsret, brugsret og forsikring ved leasing
3.1. Leasingaftalen udbydes af Volkswagen Finans. Volkswagen Finans har ejendomsretten til Bilen i leasingperioden. Leasingaftalen giver dig en brugsret til Bilen.
3.2. Du er forpligtet til at tegne kaskoforsikring og give forsikringsselskabet oplysning om Bilens anven- delse. Forsikringssummen skal til enhver tid dække handelsværdien af Bilen og evt. erstatninger skal udbetales til Volkswagen Finans.
3.3. Du har mulighed for at få tilbud på forsikring fra Volkswagen Finans, der formidler forsikringen på vegne af Alm. Brand Forsikring, hvis du indikerer dette på Hjemmesiden. I dette tilfælde vil Volkswagen Finans alene være formidler af forsikringstilbuddet.
4. Leasingydelse og førstegangsydelse
4.1. Førstegangsydelse, månedlige leasingydelser og øvrige omkostninger fremgår af din leasingaftale
(”Prisen”).
4.2. Prisen er angivet i danske kroner, inklusive moms. Omkostninger til forsikring, vægtafgift, grøn ejerafgift, brændstof, skift eller slitage af dæk mv. er ikke inkluderet i Prisen. Har du valgt forsikring gennem VWSF er Prisen dog angivet inklusive forsikring, hvis dette specifikt fremgår af leasingaf- talen.
4.3. Priserne på Hjemmesiden opdateres løbende. Vi tager forbehold for Pris- og afgiftsændringer, kal- kulationsfejl samt leveringshindringer.
5. Betaling
5.1. I leasingaftalen specificeres en førstegangsydelse som anført i pkt. 2.7, og som opkræves på fak- tura sendt pr. e-mail.
5.2. Det er Volkswagen Danmark, der fremsender e-mail om opkrævning af førstegangsydelsen og det er også Volkswagen Danmark, som modtager betaling for førstegangsydelsen. Volkswagen Finans opkræver de månedlige leasingydelser og fremsender særskilt opkrævning til dig.
5.3. Såfremt førstegangsudbetalingen ikke betales rettidigt, kan det påvirke datoen for udlevering af Xxxxx til dig. Vi anbefaler derfor, at du sikrer dig, at førstegangsydelsen kan betales i overensstem- melse med vilkårene i afsnit 2.8.
6. Levering
6.1. Når du gennemfører trinene på Hjemmesiden, skal du vælge en forhandler i Danmark (”Forhand- leren”), som leveringssted. Forhandleren er ikke part i aftalen. Den valgte Forhandler og Forhand- lerens kontaktoplysninger vil fremgå både af e-mailkvitteringen (se pkt. 2.3) og leasingaftalen.
6.2. Det forventede leveringstidspunkt er oplyst i leasingaftalen. Forhandleren vil kontakte dig og have dialogen i relation til eventuelle ændringer til det forventede leveringstidspunkt.
6.3. Inden udlevering af Xxxxx skal du fremvise legitimation i form af gyldigt kørekort og underskrive leverancedokumentet.
6.4. Hvis du ikke afhenter Bilen senest 15 hverdage efter det aftalte leveringstidspunkt, vil du modtage en skriftlig påmindelse om at afhente Bilen inden for 10 hverdage.
6.5. Du skal være opmærksom på, med henvisning til afsnit 8, at leasingaftalen er uopsigelig de første 11 måneder, hvorefter den kan opsiges med 1 måneds varsel til udgangen af en måned. Afhenter du ikke bilen efter påmindelsen og de efterfølgende 10 hverdage, er leasingaftalen fortsat gæl- dende. Parternes retsstilling vil være det samme, som hvis Bilen er afhentet.
7. Force majeure
7.1. Hvis der opstår en ekstraordinær situation, som er uden for VOLKSWAGEN Danmarks kontrol, el- ler hvor forpligtelsen efter Aftalen grundet uforudsete eller udefrakommende begivenheder er blevet usædvanligt byrdefuld for Volkswagen Danmark at opfylde - og som må anskues som force majeure eller hardship - vil Volkswagen Danmarks forpligtelser blive suspenderet.
7.2. VOLKSWAGEN Danmark er dog erstatningsansvarlig, hvis denne på grund af fejl eller forsømmelser opfylder aftalte forpligtelser for sent eller mangelfuldt, i det omfang det er fastsat i denne Aftalen.
Selv på de områder, hvor der gælder et strengere ansvar, er Volkswagen Danmark ikke ansvarlig for tab, som skyldes:
- Nedbrud i/manglende adgang til IT-systemer eller beskadigelser af data i disse systemer, der kan henføres til nedennævnte betingelser, uanset om det er VOLKSWAGEN Danmark selv eller en ekstern leverandør, der står for driften af systemerne.
- Svigt i strømforsyning eller telekommunikation, lovindgreb eller forvaltningsakter, natur- katastrofer, krig, oprør, borgerlige uroligheder, sabotage, terror eller hærværk (herunder computervirus og - hacking),
- Strejke, lockout, boykot eller blokade, uanset om konflikten er rettet mod eller iværksat af VOLKSWAGEN Danmark selv eller dennes organisation, og uanset konfliktens årsag. Det gælder også, når konflikten rammer dele af VOLKSWAGEN Danmark.
- Andre omstændigheder, som er uden for VOLKSWAGEN Danmark kontrol.
7.3 VOLKSWAGEN Danmarks ansvarsfrihed gælder ikke, hvis
- VOLKSWAGEN Danmark burde have forudset det forhold, som er årsag til tabet, da aftalen blev indgået eller burde have undgået eller overvundet årsagen til tabet.
- Lovgivningen under alle omstændigheder gør VOLKSWAGEN Danmark ansvarlig for det forhold, som er årsag til tabet.
Ovennævnte Force Majeure-klausul gælder også for så vidt angår leasingtagers forhold.
8. Opsigelse
8.1. Har du underskrevet leasingaftalen, er Aftalen uopsigelig de første 11 måneder.
8.2. Ønsker du at træde tilbage fra Aftalen gælder et opsigelsesvarsel på én måned til udgangen af en måned. Det vil sige, at du tidligst kan træde tilbage fra Aftalen efter 12 måneder.
8.3. Der henvises til leasingaftalen, som indeholder nærmere bestemmelser om opsigelse. Her kan du også læse omkring de bestemmelser der gælder, når bilen skal tilbageleveres.
9. Persondatapolitik og videregivelse af personoplysninger
9.1. I forbindelse med din godkendelse af leasing på Hjemmesiden behandler vi personoplysninger om dig, som du kan læse om i vores persondatapolitik xxxxx://xxxx.xxxxxx.xx/xxxxxxxxx/Xxxxxxxxxxxxxxxxx-Xxxxxxxxxxxx-Xxxxx-Xx.xxx.
10. Ændringer i aftalen
10.1. Aftalen kan kun ændres ved skriftlig aftale mellem VOLKSWAGEN Finans og dig.
11. Klageadgang
11.1. Hvis du vil klage over forløbet i relation til leasingaftalen og dennes indgåelse skal du kontakte VOLKSWAGEN Danmark kundeservice på kundekontaktformularen på xxxxx://xxx0.Xxxxxxxxxx.xx/xxxxxxx/Xxxxxxxxxx/ eller telefon: x00 00 00 00 00.
11.2. Hvis du vil klage over din leasingaftale, skal du kontakte VOLKSWAGEN Finans kundeservice på kundekontaktformularen på xxxxx://xxx.xxxx.xx/xxxxxxxxxxxxxxx.xxxx eller telefon: 00 00 00 00.
11.3. EU-Kommissionens online klageportal kan også anvendes ved indgivelse af en klage. Det er særlig relevant for forbrugere med bopæl i et andet EU-land. Klage indgives her - xxxx://xx.xxxxxx.xx/xxx. Ved indgivelse af en klage skal du angive Skandinavisk Motor Co. A/S og vores e-mailadresse: xxxxxxxxxxxx@xx.xx