Generelle betingelser for delbetalingsløsning via Anyday
Generelle betingelser for delbetalingsløsning via Anyday
Disse betingelser er gældende for alle virksomheder, der tilbyder delbetaling gennem Anyday.
1. Definitioner
Anyday, vi, os, vores | Anyday A/S, CVR-nr. 41140216, P.O. Xxxxxxxxx Vej 2, 8200 Aarhus N |
Betingelser | De betingelser, der er angivet i dette dokument |
Hovedaftale | Den aftale, hvoraf priser og afvigelser fra Betingelserne fremgår, eller, hvis aftale er indgået gennem en Partner, da de prækontraktuelle oplysninger |
Kunden | Virksomhedens slutkunde – forbrugeren |
Partner | En juridisk enhed, der er berettiget til at indgå aftaler om Produktet på vegne af Anyday |
Produktet | Delbetalingsløsningen, der leveres af Anyday |
Virksomheden | Den fysiske eller juridiske part i denne aftale, der har indgået aftale med Anyday om at tilbyde Produktet |
2. Formål
2.1. Nærværende Betingelser finder anvendelse i forholdet mellem Virksomheden og Anyday for Produktet. Produktet er en delbetalingsløsning, hvorigennem Kunden tilbydes at dele sin betaling op efter nærmere aftale med Anyday. Der henvises til de generelle betingelser for Produktet for brugere, som findes på xxx.xxxxxx.xx.
3. Brug af Produktet
3.1. I Virksomhedens webshop vælger Kunden Produktet som betalingsmåde, hvorefter Kunden ledes gennem Anydays checkout flow for at oprette sig som bruger hos Anyday. Kunden godkendes eller afvises direkte i checkout flowet. I tilfælde af afvisning, dirigeres Xxxxxx tilbage til valg af betalingsmåde, således at Kunden kan afslutte sin ordre med betaling på anden måde. Enhver transaktion er betinget af Anydays godkendelse af transaktionen i sin helhed.
3.2. I forbindelse med afsendelse af varen, skal Virksomheden aktivere betaling for ordren. Når Anydays accept af aktiveringen af betalingen fremgår af Virksomhedens betalingsmanager, er fordringen overgået til Anydays eje.
3.3. Den pågældende transaktion er reserveret til Virksomheden i 14 dage medmindre anden frist er aftalt. Herefter frigives ordrebeløbet til Kundens konto ved Anyday, og Virksomheden kan ikke længere aktivere betaling for ordren, og skal kontakte Anydays support.
4. Anydays ydelse
4.1. Anyday stiller Produktet til rådighed for Virksomheden. Anyday forestår i rimeligt omfang implementering af Produktet i Virksomhedens shopsystem og/eller betalingsmanager.
4.2. Anyday afkøber den relevante fordring på Kunden af Virksomheden. Risikoen overgår til Anyday ved aktivering af betaling, hvorefter Anyday påtager sig den fulde kreditrisiko.
4.3. Anyday foretager hver torsdag udbetalinger svarende til beløbssummen af de transaktioner, der i ugen forinden (mandag til søndag) er blevet aktiveret af Virksomheden, med fradrag af eventuelle refunderinger samt omkostninger og gebyrer, der udspringer af Hovedaftalen og eventuelle tilgodehavender og regreskrav.
4.4. Anyday forestår enhver supportering af Xxxxxx for så vidt angår betaling af ordren.
5. Virksomhedens ydelse
5.1. Virksomheden er pligtig at fremsende sin Kunde en ordrebekræftelse/faktura, der opfylder dansk lovgivnings krav hertil ligesom Virksomheden er forpligtet til at sikre, at varerne i den pågældende ordre er legitime at sælge. Det er i øvrigt et krav, at Virksomheden ikke sælger en fordring såfremt varekøbet, der ligger til grund for denne angår produkter eller services, der er i strid med Visa og MasterCards retningslinjer eller er udbetaling af kontanter, rejsevaluta eller salg via forudbetaling. Virksomhedens ejer(e) må ikke foretage køb som Kunde gennem Virksomhedens webshop med Anyday som betalingsløsning. Merchant må ligeledes ikke sælge fordringer, hvis varekøbet der ligger til grund for denne angår rejser til områder omfattet af restriktioner, herunder Iran, Cuba, Syrien, Nordkorea eller Krim-, Luhansk, eller Donetsk-regionerne i Ukraine
5.2. Såfremt en Kunde foretager betaling direkte til Virksomheden, er Virksomheden forpligtet til straks at underrette Anyday herom og samtidig overføre det betalte beløb til Anyday. Ikke-opfyldelse af denne pligt kan medføre tilskrivning af rykkergebyrer til Kunden, og vil berettige Anyday til at opkræve disse hos Virksomheden.
5.3. Virksomheden er ikke berettiget til at opkræve flere omkostninger eller gebyrer ved Kunden, hverken i forbindelse med transaktionen eller efterfølgende, end Virksomheden opkræver for betaling med andre betalingsmåder.
5.4. Virksomheden forestår enhver supportering af Xxxxxx for så vidt angår alle andre henvendelser end betaling af ordren.
5.5. Ved oprettelse og implementering af Produktet installeres på produkt-, liste-, kurv- og checkoutsider en pris-widget, hvorfra Kunden vil kunne læse al relevant information om Produktet. Virksomheden er forpligtet til som minimum at have denne widget installeret på kurvsiden. Priswidget’en afsætter cookies i brugerens terminaludstyr, og Virksomheden skal i medfør af lovgivningen oplyse brugere af websiden herom og eventuelt indsamle brugerens samtykke inden cookies afsættes.
5.6. Anyday er underlagt hvidvasklovgivningen, hvorfor der ikke vil blive foretaget udbetalinger til Virksomheden før denne har fremskaffet og indsendt den af Anyday påkrævede dokumentation til opfyldelse af denne lovgivning.
5.7. URL’en hvorfra den relevante webshops drives, skal være registreret i Merchants navn.
5.8. Ønsker Virksomheden at markedsføre Produktet over for sine Kunder, er Virksomheden i det interne forhold mellem Anyday og Virksomheden ansvarlig for overholdelsen af gældende dansk lovgivning, og Virksomheden er pligtig at skadesløsholde Anyday i enhver henseende, herunder sagsomkostninger, omkostninger til advokat, annoncer og lignende samt evt. direkte og indirekte tab. Dette punkt 5.8 gælder ikke, hvis markedsføringsmaterialet er udarbejdet af Anyday og uden ændringer anvendes af Virksomheden.
5.9. Virksomheden forpligtes til at bistå Anyday med tilvejebringelse af oplysninger og data i tilfælde, hvor en Kunde ikke kan eller vil vedkende sig en overdraget fordring. Dette gælder særligt i tilfælde, hvor Anyday modtager en chargeback-anmodning fra Kundens bank gennem Anydays indløser.
5.10. Virksomheden skal kunne dokumentere levering af den pågældende ordre, som Virksomheden har aktiveret betaling for. Dokumentation herfor skal fremsendes senest fem dage efter Anydays anmodning herom, idet Anyday i modsat fald vil være berettiget til regres over for Virksomheden, således at beløbet refunderes til Kundens Anyday konto, og Virksomheden vil herefter være pligtig at betale det tilsvarende beløb til Anyday.
5.11. Såfremt Xxxxxx returnerer ordren helt eller delvist til Virksomheden, eller ved en refundering grundet fx en reklamationssag, må Virksomheden kun foretage tilbagebetaling ved at refundere ordren helt eller delvist i sit shopsystem eller betalingsmanager. Merchant må altså ikke udbetale beløb til kunden direkte. Såfremt Anyday har betalt Virksomheden for den pågældende ordre, vil refunderingen blive modregnet i næste afregning, jf. punkt 4.3, alternativt vil Merchant modtage en faktura på det pågældende beløb.
5.12. Ved reklamationssager, ved en Kundes indsigelser mod Virksomheden og i tilfælde, hvor en Kunde til Anyday kan dokumentere indsigelser og/eller at have udnyttet sin fortrydelsesret rettidigt uden at Virksomheden har efterkommet dette inden for rimelig tid, vil Anyday være berettiget til regres over for Virksomheden, således at beløbet refunderes til Kundens Anyday konto, og Virksomheden vil herefter være pligtig at betale det tilsvarende beløb til Anyday, medmindre Virksomheden senest fem dage efter Anydays henvendelse herom ikke har løst sagen. Såfremt Anyday har betalt Virksomheden for den pågældende ordre, vil refunderingen blive modregnet i næste afregning, jf. punkt 4.3, alternativt vil Merchant modtage en faktura på det pågældende beløb. Virksomheden indestår således for at skadesløsholde Anyday samt Anydays eventuelle finansieringspartnere i anledning af mangler ved de solgte varer og tjenesteydelser.
6. Betaling og betalingsbetingelser
6.1. Virksomheden betaler de omkostninger, der er fastlagt i Hovedaftalen.
6.2. Oprettelsesgebyr faktureres af Anyday, og skal betales af Virksomheden inden 8 dage.
6.3. Transaktionsgebyr modregnes, jf. punkt 4.3. Ethvert andet gebyr, omkostning eller tilgodehavende, modregnes på samme måde. Er modregning ikke muligt, faktureres beløbet af Anyday og betales af Virksomheden inden 8 dage. Det udspecificeres, at transaktionsgebyrer ikke tilbagebetales til Virksomheden i tilfælde af refundering af en given ordre uanset årsagen hertil.
7. Ikrafttræden, opsigelse og misligholdelse
7.1. Ikrafttrædelsesdatoen fremgår af Hovedaftalen, alternativt når Merchant kan modtage transaktioner. I perioden, der ligger mellem datoen for underskrift og ikrafttrædelse, finder disse Betingelsers punkt 6-13 anvendelse.
7.2. Begge parter kan skriftligt opsige Hovedaftalen og disse Betingelser med 1 måneds varsel til udgangen af en måned. Såfremt Hovedaftalen opsiges, anses Betingelserne for opsagt samme dato og omvendt. Opsigelse skal fremsendes til xxxxxxxx@xxxxxx.xx for at blive anset som gyldig opsigelse i henhold til denne bestemmelse
7.3. Anyday er til enhver tid berettiget til at ophæve Hovedaftalen med virkning straks, såfremt
Virksomheden ikke lever op til Anyday’s interne politikker omkring compliance m.m.
7.4. Ved udløbet af opsigelsesvarslet færdighåndteres de allerede godkendte transaktioner, men Produktet kan efter denne dato ikke anvendes til nye ordrer.
7.5. Såfremt Virksomheden overtræder punkt 5.1, anses dette som værende væsentlig misligholdelse, og bevirker at Anyday vil annullere transaktionen og refundere beløbet til Kundens konto. Derudover er Merchant forpligtet til at tilbagebetale ethvert til allerede udbetalt beløb relateret til denne transaktion. Ligeledes er Anyday berettiget til at opsige Hovedaftalen og Betingelserne med 1 dags varsel.
7.6. Fjernelse af priswidget, jf. punkt 5.5, 2. pkt. anses som værende væsentlig misligholdelse, og medfører, at Anyday kan opsige Hovedaftalen og Betingelserne med 1 dags varsel.
7.7. Såfremt Virksomheden i gentagne tilfælde ikke kan levere dokumentation som beskrevet i punkt 5.10, anses dette som værende væsentlig misligholdelse, og medfører, at Anyday kan opsige Hovedaftalen og Betingelserne med 1 dags varsel.
7.8. Det forhold, at Anyday ikke inden for rimelig tid bringer sine misligholdelsesbeføjelser i anvendelse, udgør ikke passivitet, og retten til at udøve sine misligholdelsesbeføjelser kan ikke fortabes eller frasiges.
8. Tavshedspligt
8.1. Begge parter har tavshedspligt for så vidt angår informationer og data, som den anden part med rimelig grund kan forlange unddraget fra offentlighedens kendskab.
8.2. Begge parter er forpligtet til at behandle alle oplysninger om Xxxxxx fortroligt.
8.3. Ingen af parterne er berettiget til at give oplysninger til tredjemand om Xxxxxxxxxxxx og dens indhold. Anyday er dog berettiget til at videregive oplysninger om Hovedaftalen til et med Anyday koncernforbundet selskab, eller et selskab, hvor der er sammenfald i ejerkredsen med 50 % eller mere eller i forbindelse med helt eller delvist frasalg af aktiver uden Virksomhedens accept. Ligeledes er Anyday berettiget til at videregive relevante oplysninger til samarbejdspartnere, der er nødvendige for, at Anydays forpligtelser i henhold til Hovedaftalen og Betingelserne kan opfyldes.
8.4. Uanset dette punkt 8, kan både Virksomheden og Anyday dog, under henvisning til forholdets natur og i overensstemmelse med punkt 9.2, offentliggøre, at der består et samarbejde de to parter i mellem.
9. Immaterielle rettigheder
9.1. De immaterielle rettigheder til ethvert program/software og system, der anvendes for at kunne levere Produktet og som er udviklet af Anyday, tilkommer Anyday.
9.2. Begge parter er berettiget til loyalt at anvende den anden parts navn og logo i sin markedsføring, herunder på sin webside og sociale medier.
10. Overdragelse
10.1. Hovedaftalen og Betingelserne er uoverdragelige både delvist og i sin helhed. Anyday kan dog overdrage sine rettigheder og forpligtelser til et med Anyday koncernforbundet selskab, eller et selskab, hvor der er sammenfald i ejerkredsen med 50 % eller mere eller i forbindelse med helt eller delvist frasalg af aktiver uden Virksomhedens accept.
11. Force Majeure
11.1.1. Foruden betalingsforpligtelser, anses ingen af parterne for at være i misligholdelse for forsinkelse, fejl og mangler eller anden ikke-opfyldelse af sine forpligtelser ifølge Xxxxxxxxxxxx og/eller Betingelserne, hvis sådan forsinkelse, fejl, mangel eller anden ikke-opfyldelse skyldes forhold, der er en konsekvens af Force Majeure tilstande. Under tilfælde af forsinkelse grundet Force Majeure forlænges leveringstiden tilsvarende. Den part, der påberåber sig en ret efter denne bestemmelse, skal uden ugrundet ophold informere den anden part omkring naturen og udstrækningen af sådan Force Majeure tilstand og i videst muligt omfang sørge for at genoptage honoreringen af sine forpligtelser under Hovedaftalen og Betingelserne snarest muligt.
12. Erstatningsansvar
12.1. Driftstab, avancetab eller andre indirekte tab, følgeskader eller fejl, der måtte opstå i forbindelse med implementeringen eller supporteringen af Produktet er Anyday ikke ansvarlig for. Det præciseres, at Anyday ikke er ansvarlig for tab af omsætning, der skyldes systemnedbrud og -fejl.
12.2. Et eventuelt erstatningskrav kan alene udgøre det beløb, Virksomheden har betalt for anvendelse af Produktet eller ethvert andet Anyday produkt de seneste 12 måneder op til den erstatningspådragende hændelse indtraf.
12.3. Ved Anydays anvendelse af underleverandører, kan underleverandørens uagtsomhed eller anden misligholdelse ikke føre til et ansvar for Anyday, såfremt Anyday har opfyldt sin forpligtelse til at instruere denne underleverandør behørigt. I et sådant tilfælde kan krav alene rettes mod underleverandøren.
13. Ændringer
13.1. Anyday kan ændre priser, gebyrer eller vilkår med 30 dages varsel. I denne periode kan Virksomheden opsige Hovedaftalen og Betingelserne med 5 dages varsel til udløbet af 30 dages varslet.
14. Lovvalg og værneting
14.1. Hovedaftalen og Betingelserne er undergivet dansk ret. Eventuelle tvister afgøres ved Retten i Aarhus. Anyday kan vælge at anlægge sag mod Virksomheden ved Virksomhedens hjemting.