K E N D E L S E

Klagenævnet for Udbud	X.xx.: 17/00089
(Xxxxxxx Xxxxxx, Xxxxxxx Xxxxxxxxx, Xxxxxxx Xxxxxxxx, Xxx Xxxx Xxxxxxx)	8. august 2017

K E N D E L S E

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen

(Kammeradvokaten ved advokat Xxxx Xxxxxxx-Xxxxxx og advokat Xxxxx Xxxx Xxxxxxxx Xxxxxx, København)

mod

Region Midtjylland

(advokat Xxxx Xxxxx, Aarhus)

Ved udbudsbekendtgørelse nr. 2016/S 053-087996 af 11. marts 2016, of- fentliggjort den 16. marts 2016, udbød Region Midtjylland som offentligt udbud efter udbudsloven rammeaftaler om køb af anæstesiapparater og anæstesimonitorer, opdelt i 2 delaftaler.

Den 15. december 2016 indgav Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen klage til Klagenævnet for Udbud over Region Midtjylland. Klagen har været be- handlet skriftligt.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har nedlagt følgende påstande: Påstand 1

Klagenævnet for Udbud skal konstatere, at Region Midtjylland har handlet i

strid med udbudslovens § 160, stk. 1, ved ikke i udbudsmaterialet at angive hældningsgraden på den lineære pointmodel, der skulle anvendes ved eva- lueringen af tilbuddene, for så vidt angår det økonomiske underkriterium.

Påstand 2 (subsidiær til påstand 1)

Klagenævnet for Udbud skal konstatere, at Region Midtjylland har handlet i strid med udbudslovens § 160, stk. 1, ved ikke i tilstrækkelig grad at oplyse i udbudsmaterialet, hvorledes evalueringen af tilbuddene ville ske for så vidt angår det økonomiske underkriterium.

Region Midtjylland har nedlagt påstand om, at klagen ikke tages til følge. Sagens nærmere omstændigheder

I udbudsbetingelserne var under punkt 1.16.3 anført, at udbuddet var opdelt i 2 delkontrakter, delkontrakt 1 med produktområdet Anæstesiapparater, og delkontrakt 2 med produktområdet Anæstesimonitorer. Det var muligt at afgive tilbud på én eller begge delkontrakter. Under punkt 1.16.7 var anført, at der forventedes indgået kontrakt med to leverandører på delaftale 1 og tre leverandører på delaftale 2.

Under punkt 1.19 var oplyst, at det økonomisk mest fordelagtige tilbud ville blive identificeret ved anvendelse af tildelingskriteriet ”bedste forhold mel- lem pris og kvalitet” og for både delaftale 1 og delaftale 2 med følgende underkriterier:

• Den samlede økonomiske konsekvens/økonomi 35 %

• Funktionalitet og kvalitet 40 %

• Service 15 %

• Ergonomi og hygiejne 10 %

Det var desuden fastsat, at de enkelte tilbud under hvert underkriterium ville blive tildelt point på en skala fra 0 til 8, og at hver delaftale ville blive evalueret separat.

Af udbudsbetingelsernes punkt 1.19.1 fremgår, at der ved underkriteriet ”Den samlede økonomiske konsekvens/Økonomi” skulle forstås ordregive- rens totalomkostninger beregnet i henhold til Kontraktbilag 3. Vedrørende delaftale 1 indebar dette summen af ”Anskaffelsespris udstyr”, ”Serviceop- tioner”, ”Reservedelsoptioner” og ”Uddannelsesoptioner”. Vedrørende del- aftale 2 indebar dette summen af ”Anskaffelsespris udstyr”.

Om evalueringen efter det økonomiske underkriterium var for begge delaf- taler fastsat følgende:

”Underkriteriet ”Den samlede økonomiske konsekvens/økonomi” xxx- xxxxxx efter en pointmodel på en skala fra 0-8. Ved denne evaluering benyttes en lineær nulpunktsmodel, hvor udgangspunktet er, at 8 point gives til det tilbud, hvis ”økonomi”/” pris” (beregnet som angivet oven- for) er lavest, mens 0 point gives til tilbud, hvis ”økonomi”/”pris” (be- regnet som angivet ovenfor) ligger xx % over prisen for tilbuddet med den laveste pris. Ved fastlæggelsen af procentsatsen, som benyttes til at beregne nulpunktet, vil der blive taget højde for det forud for tilbudsfri- sten forventede prisniveau samt spredningen i de faktisk indkomne pri- ser justeret for eventuelle unormalt lave eller unormalt høje priser, såle- des at modellen sikrer, at de enkelte underkriterier i praksis får den vægtning, som er angivet ovenfor.

Ovenstående er udtryk for, at ”økonomi” vurderes relativt, således at tilbuddene vurderes op imod hinanden.”

Region Midtjylland modtog fire konditionsmæssige tilbud på delaftale 1 og fem konditionsmæssige tilbud på delaftale 2.

Af Region Midtjyllands Evalueringsnotat vedrørende begge delaftaler fremgår om fastsættelsen af hældningsgraden på pointmodellen for det øko- nomiske underkriterium:

”På delaftale 1 er "xx" fastsat som følger:

På baggrund af hidtidige priser i forbindelse med tidligere udbud og i forbindelse med suppleringskøb er en gennemsnitlig evalueringssum estimeret til 5.390.600 kr. På baggrund af prisspændet ved tidligere ud- bud er et forventeligt prisspænd estimeret til minimum 75 %. Dette pris- spænd giver med ovenstående estimerede gennemsnitlige evaluerings- sum på 5.390.600 kr. som median, en forventet prisspredning i kr. på

3.920.436 kr. til 6.860.765 kr.

De 4 modtagne tilbud ligger jævnt fordelt inden for den forventede pris- spredning, idet det billigste tilbud dog er lidt lavere end det forventede prisleje.

På denne baggrund er "xx" fastsat til 75 %. På delaftale 2 er "xx" fastsat som følger:

På baggrund af hidtidige priser ved køb af anæstesimonitorer er en gen- nemsnitlig evalueringssum estimeret til 3,8 mio. kr. Prisspændet er estimeret til 50 %. Dette estimerede prisspænd giver med ovenstående

estimerede gennemsnitlige evalueringssum på 3,8 mio. kr. som median, en forventet prisspredning i kr. på 3.040.000 kr. til 4.560.000 kr.

I nærværende udbud har Xxxxxxxx & Weel valgt at tilbyde en pris, som ligger markant lavere end de øvrige tilbudte priser. Region Midtjylland har i overensstemmelse med Udbudslovens § 169 bedt Simonsen & Weel om at redegøre for de priser og omkostninger, der indgår i tilbud- det. Denne redegørelse har imidlertid ikke givet Region Midtjylland an- ledning til at afvise tilbuddet som unormalt lavt. Region Midtjylland har således ikke fundet indikationer på, at Simonsen & Weel har tilsidesat gældende forpligtelser inden for det miljø-, social- eller arbejdsretlige område eller har modtaget statsstøtte, ligesom Region Midtjylland ikke er utryg ved Simonsen & Weels evner og vilje til at kunne opfylde afta- len i tilfælde af, at aftalen tildeles Simonsen & Weel.

Prisspredningen i nærværende udbud er på næsten 150 %. Samtidig lig- ger de modtagne tilbud med undtagelse af tilbuddet fra Xxxxxxxx & Weel og Dräger inden for det økonomiske prisspænd, som Region Midtjylland havde estimeret/forventet, dog således at de 3 tilbud, der ligger inden for dette prisspænd, alle indeholder en højere pris end den estimerede gennemsnitlige evalueringssum. Da tilbuddet fra Dräger desuden kun netop ligger uden for det forventede økonomiske pris- spænd, fastsættes ”xx” til 150 %, hvilket såvel på baggrund af det esti- merede prisspænd, som de faktisk indkomne priser, forekommer at være et realistisk nulpunkt.”

Resultatet af evalueringen kan herefter sammenfattes, som anført i klage- skriftet, således:

”Delaftale 1

Tilbudsgiver	Pris	Pris (laveste pris + 75 %) 35 %	Funktionalitet og kvalitet 40 %	Service 15 %	Ergonomi og hygiejne 10 %	Total
Dräger Medical Danmark A/S	3.955.053	7,82	5,98	7,28	6,58	6,88
Maquet Danmark A/S	4.859.548	5,34	7,08	7,08	6,91	6,46
Xxxxxxxx & Weel A/S	3.890.525	8,00	5,79	4,6	5,74	6,38
GE Healthcare Danmark A/S	5.386.435	3,90	7,02	6	6	5,67

Delaftale 2

Tilbudsgiver	Pris	Pris (laveste pris + 150 %) 35 %	Funktionalitet og kvalitet 40 %	Service 15 %	Ergonomi og hygiejne 10 %	Total
GE Healthcare Danmark A/S	3.877.300	2,76	6,84	7,1	7	5,47
Xxxxxxxx & Weel A/S	1.955.250	8,00	6,92	5	6	6,92
ViCare Medical A/S	4.013.000	2,39	7,35	7,45	7	5,59
Dräger Medical Danmark A/S	4.759.016	0,35	6,38	7,45	7	4,49
Medidyne A/S	4.310.755	1,57	6,05	5,60	6,00	4,41

”

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har i et fremlagt excel-ark beregnet, at eksempelvis en ændring af hældningsgraden under delaftale 1 fra 75 % til 69,39 % ville medføre, at Simonsen & Weel A/S skulle have været tildelt rammeaftalen på bekostning af Maquet Danmark A/S.

Retsgrundlaget

Udbudslovens § 160, stk. 1, der ikke implementerer en artikel i udbudsdi- rektivet, men blev indført efter anbefaling fra Udbudslovsudvalget, har føl- gende ordlyd:

”En ordregiver skal i udbudsmaterialet angive kriterierne for tildeling, beskrive evalueringsmetoden og beskrive, hvad der tillægges betydning ved tilbudsevalueringen.”

I de særlige bemærkninger til bestemmelsen hedder det:

”Det følger af praksis fra Klagenævnet fra udbud, at der ikke er en pligt til at offentliggøre evalueringsmetoder i udbudsmaterialet.

§ 160 gennemfører ikke en artikel i direktivet, men er indført efter anbe- faling fra Udbudslovsudvalget. Bestemmelsen fraviger dansk praksis fra Klagenævnet for Udbud. Baggrunden for forslaget er, at der i direktivet er et stærkere krav, end der i dag ses i dansk klagenævnspraksis, når det gælder den forudgående gennemsigtighed i, hvad ordregiverne lægger

vægt på ved evalueringen, og hvordan evalueringen nærmere foretages. Bestemmelsen indeholder en tydeliggørelse af de pligter, der er inde- holdt i principperne, der fremgår af direktivets artikel 18, stk. 1, denne lovs § 2.

Bestemmelsens stk. 1 fastsætter kravene til ordregiverens beskrivelse i udbudsmaterialet af, hvad der vil blive lagt vægt på ved evalueringen og fremgangsmåden for evalueringen af de indkomne tilbud. Fremgangs- måden skal være i overensstemmelse med principperne, jf. § 2.

Under overholdelse af principperne i § 2, har ordregiveren et meget vidt skøn i forhold til at fastlægge evalueringsmetoden, samt et meget vidt skøn ved fastlæggelsen af, hvad der tillægges betydning ved tilbudseva- lueringen. Derudover har ordregiveren et vidt skøn inden for de i ud- budsmaterialet fastlagte rammer samt principperne i § 2, i forhold til til- budsevalueringen af de kvalitative under- og eventuelle delkriterier.

Ordregiveren skal oplyse følgende i udbudsmaterialet, angående frem- gangsmåden for evaluering:

Ordregiveren skal for det første i overensstemmelse med §§ 161-165 angive, om den udbudte kontrakt tildeles på baggrund af tildelingskrite- riet "bedste forhold mellem pris og kvalitet", "omkostninger" eller "pris". Derudover skal ordregiveren angive eventuelle underkriterier, f.eks. "pris" og "kvalitet", til det valgte tildelingskriterie og eventuelle delkriterier til de valgte underkriterier, f.eks. "materialevalg" eller "holdbarhed" til underkriteriet "kvalitet".

Ordregiveren skal for det andet angive, hvordan ordregiveren vil vægte underkriterierne, jf. § 165.

Delkriterier skal have en naturlig forbindelse til det underkriterium, de er knyttet til. Hvis et delkriterium tillægges særlig stor eller særlig lille betydning i forhold til andre delkriterier under samme underkriterium, skal dette angives i udbudsmaterialet.

Ordregiveren har et meget vidt skøn i forhold til at fastsætte den kon- krete vægtning af under- og eventuelle delkriterier.

Ordregiveren kan i stedet for en præcis angivelse af vægtningen af un- derkriterierne angive et passende interval eller, hvis vægtning ikke er mulig af objektive årsager, prioritere underkriterierne i henhold til § 165.

Ordregiveren skal for det tredje i udbudsmaterialet beskrive den evalue- ringsmetode, der vil blive anvendt.

Evalueringsmetoden er den systematik, som ordregiveren benytter i evalueringen af tilbuddene med henblik på at identificere det økono- misk mest fordelagtige tilbud. Ordregiveren har under overholdelse af principperne i § 2, et meget vidt skøn i forhold til at beslutte, hvilken evalueringsmetode, der skal anvendes.

Evalueringsmetoden skal være fastlagt på forhånd og være beskrevet klart i udbudsmaterialet. Hermed menes, at ordregiveren skal beskrive metoden på en måde, der gør det klart for de potentielle ansøgere og til- budsgivere, hvordan ordregiveren vil anvende metoden, således at or- dregiveren ikke har et ubetinget frit valg ved evalueringen, og således at de potentielle ansøgere og tilbudsgivere ved at sammenholde oplysnin- gerne om evalueringsmetoden med de givne oplysninger om under- og delkriterier har et grundlag for at vurdere, om de ønsker at bruge res- sourcer på at udarbejde en ansøgning eller et tilbud, og hvordan tilbuds- giverne kan optimere deres tilbud. Endvidere medfører offentliggørel- sen af evalueringsmetoden, at tilbudsgiverne efterfølgende kan kontrol- lere, at evalueringen er sket i overensstemmelse med den offentliggjorte evalueringsmetode.

Evalueringsmetoden kan eksempelvis basere sig på en prosamodel, prismodel eller pointmodel. Modellen skal være beskrevet klart i ud- budsmaterialet

Det er ikke et krav, at evalueringsmetoden kan beskrives ved hjælp af en matematisk formel, jf. dog § 162, stk. 1, nr. 2, angående tildelings- kriteriet "omkostninger".

Ordregiveren kan også frit vælge, om tilbuddene skal evalueres relativt i forhold til hinanden på økonomiske eller kvalitative kriterier, eller om de skal evalueres i forhold til en absolut standard, og dette skal ligeledes fremgå af beskrivelsen i udbudsmaterialet.

Uanset om ordregiveren baserer evalueringsmetoden på en prosamodel, prismodel eller pointmodel, påhviler det ordregiveren at sikre, at be- dømmelsen sker på en gennemsigtig måde i overensstemmelse med det, som har været oplyst i udbudsmaterialet. Ordregiveren skal i denne for- bindelse kunne godtgøre, at evalueringen sker i overensstemmelse med den i udbudsmaterialet angivne vægtning.

Kravet om forudgående offentliggørelse af evalueringsmetoden betyder, at ordregiveren skal oplyse nedenstående i forbindelse med et udbud med tildelingskriteriet bedste forhold mellem kvalitet og pris.

1. Det skal i forbindelse med økonomiske under- og eventuelle delkrite- rier oplyses, hvordan priserne og andre økonomiske forhold vurderes. Priserne kan indgå direkte i sammenstillingen med vurderingen af de

kvalitative kriterier. Priserne kan også omregnes ved anvendelse af en model, som for eksempel omregner pris til point, der herefter indgår i sammenstillingen med point fra vurderingen af de kvalitative kriterier.

2. Dernæst skal det i forbindelse med kvalitative under- og eventuelle delkriterier oplyses, hvordan det enkelte kriterium nærmere vil blive bedømt, eksempelvis ved brug af en pointskala, og det skal være klart, hvad der tillægges betydning ved bedømmelsen. Evalueringen kan eventuelt kombineres med en prismodel, hvorved den kvalitative vurde- ring omregnes til et pristillæg, der herefter kan indgå i den samlede vur- dering med priserne fra de økonomiske underkriterier.

3. Endelig skal det beskrives, hvordan ordregiveren sammenstiller be- dømmelsen for de kvalitative underkriterier med de økonomiske under- kriterier og, herved identificerer det tilbud, der giver "det bedste forhold mellem pris og kvalitet" i overensstemmelse med den i udbudsmateria- let angivne vægtning.

Ordregiveren kan anføre, at en beskrevet evalueringsmetode i visse konkrete situationer kan tilpasses på en bestemt måde, eller, at det i vis- se konkrete situationer er muligt at benytte en sekundær evalueringsme- tode. I henhold til gennemsigtighedsprincippet, jf. § 2, skal eventuelle tilpasningsmuligheder og de sekundære evalueringsmetoder være fast- lagt på forhånd og beskrevet klart i udbudsmaterialet. Derudover skal det fremgå af udbudsmaterialet, hvilke objektivt konstaterbare forhold der skal være til stede, før ordregiveren kan anvende de oplyste tilpas- ningsmuligheder eller sekundære evalueringsmetoder.

Foretager ordregiveren ændringer af den oplyste evalueringsmetode ud over, hvad der fremgår af det udbudsmateriale, som blev offentliggjort ved bekendtgørelsen af udbuddet, vil det som udgangspunkt have karak- ter af en ændring af et grundlæggende element, som ikke kan gennem- føres uden et fornyet udbud. Hvis der efter en konkret vurdering alene er tale om en væsentlig ændring, vil der kunne foretages en rettelse af udbudsbekendtgørelsen eller det øvrige udbudsmateriale kombineret med en forlængelse af tilbudsfristen. Det kan dog ikke udelukkes, at konkrete ændringer af en evalueringsmetode kan gennemføres, uden adgangen hertil har været beskrevet i udbudsmaterialet, hvis det kan godtgøres, at ændringen hverken kan have haft betydning for kredsen af interesserede økonomiske aktører, eller har forvredet konkurrencen mel- lem tilbudsgiverne.

I udbudsmaterialet til en rammeaftale skal det beskrives, hvilken evalu- eringsmetode der vil blive benyttet til at identificere den eller de til- budsgivere, der har afgivet det økonomisk mest fordelagtige tilbud. Når der sker genåbning af konkurrencen (miniudbud) ved en rammeaftale, skal evalueringsmetoden senest være fastlagt og beskrevet i materialet,

der sendes til de økonomiske aktører i forbindelse med genåbningen af konkurrencen.

Ordregiveren skal for det fjerde lave en beskrivelse i udbudsmaterialet, således det enten fremgår direkte eller af sammenhængen i udbudsmate- rialet, hvad ordregiveren i forbindelse med de enkelte under- og eventu- elle delkriterier tillægger betydning ved tilbudsevalueringen. Ordregive- ren har, under overholdelse af ligebehandlings- og gennemsigtigheds- princippet, jf. § 2, et meget vidt skøn ved fastlæggelsen af, hvad der vil blive tillagt betydning.

Ønsker ordregiveren at benytte kvalitative underkriterier, skal ordregi- veren i udbudsmaterialet beskrive disse, og hvad ordregiveren tillægger betydning ved evalueringen af tilbuddene i forhold til det enkelte un- derkriterium.

Det er ikke et krav, at ordregiveren laver en i alle henseender udførlig beskrivelse af, hvad der tillægges betydning ved vurderingen af de kva- litative under- og eventuelle delkriterier, og ordregiveren har derfor et vidt skøn til at foretage tilbudsevalueringen inden for rammerne af det beskrevne i udbudsmaterialet samt principperne i § 2.

Ordregiverens beskrivelse skal gøre det klart for de potentielle ansøgere og tilbudsgivere, hvad ordregiveren vil tillægge betydning vedrørende det enkelte under- og delkriterium, således at ordregiveren ikke har et ubetinget frit valg ved evalueringen, og således at de potentielle ansøge- re og tilbudsgivere har et grundlag for at vurdere, om de ønsker at bruge ressourcer på at udarbejde en ansøgning eller et tilbud og hvordan til- budsgivere kan optimere deres tilbud. Ordregiveren må derfor ikke ved evalueringen lægge vægt på forhold, som ikke har været angivet i ud- budsmaterialet, og som en rimeligt oplyst og normalt påpasselig til- budsgiver ikke har kunnet udlede af dette, og som kunne have været af betydning for tilbudsgiverne ved udformningen af deres tilbud eller ved deres stillingtagen til, om de ønskede at afgive tilbud.

Kravene til ordregiverens beskrivelse af, hvad der tillægges betydning er de samme uanset udbudsform. Ordregiveren kan med fordel beskrive funktionaliteten i forbindelse med de fleksible udbudsprocedurer. I modsætning til en specifik teknisk beskrivelse giver en beskrivelse af funktionaliteten i højere grad tilbudsgivere mulighed for at foreslå for- skellige fremgangsmåder til at nå ordregiverens behov.

Når det gælder vurderingen af, hvor godt tilbuddene opfylder et bestemt under- eller delkriterium, har ordregiveren inden for rammerne af det i udbudsmaterialet oplyste et vidt skøn. Ordregiverens vide skøn kan ikke tilsidesættes, med mindre grænserne for skønnet er overskredet, eller

ordregiveren har handlet i strid med ligebehandlings- og gennemsigtig- hedsprincippet, jf. § 2.”

Udbudslovens § 160, stk. 2, har følgende ordlyd:

”En evalueringsmetode, der er beskrevet i udbudsmaterialet i overens- stemmelse med stk. 1, kan ikke tilsidesættes af klage- og retsinstanser, hvis den er gennemsigtig og overholder ligebehandlingsprincippet.”

I de særlige bemærkninger til denne bestemmelse hedder det:

”Bestemmelsens stk. 2 fastsætter, at en evalueringsmetode, der er be- skrevet i udbudsmaterialet i overensstemmelse med stk. 1, ikke kan til- sidesættes af klage- og retsinstanser, hvis den er gennemsigtig og over- holder ligebehandlingsprincippet.

Bestemmelsen er ikke en endelighedsbestemmelse, idet klage- og rets- instanser kan tilsidesætte en evalueringsmetode, hvis den ikke overhol- der gennemsigtighedsprincippet eller ligebehandlingsprincippet, jf. § 2. Endvidere vil klage- og retsinstanser kunne tilsidesætte evalueringsme- toder med henvisning til andre bestemmelser, hvis dette vurderes rele- vant. Bestemmelsen er alene et udtryk for, at det primært vil være gen- nemsigtighedsprincippet og ligebehandlingsprincippet, som vil medfø- re, at en evalueringsmetode tilsidesættes, og hvis en evalueringsmetode er i overensstemmelse med disse principper, vil der sjældent være et grundlag for at tilsidesætte evalueringsmetoden.

Endvidere uddybes det i lovbemærkningerne til denne bestemmelse, hvad der forstås ved gennemsigtighedsprincippet og ligebehandlings- princippet i forhold til evalueringsmetoder.

Når evalueringsmetoden er fastlagt på forhånd og er beskrevet klart i udbudsmaterialet, giver det tilbudsgiverne mulighed for at optimere de- res tilbud, samtidig med at tilbudsgiverne efterfølgende kan kontrollere, at evalueringen er sket i overensstemmelse med den offentliggjorte eva- lueringsmetode.

En evalueringsmetode, som er beskrevet klart i udbudsmaterialet, vil indgå i det billede af vægtningen af under- og eventuelle delkriterier, som tilbudsgiverne kan danne sig ud fra udbudsmaterialet. Der vil der- for som klart udgangspunkt ikke være anledning til at tilsidesætte en evalueringsmetode som værende i strid med den i udbudsmaterialet til- kendegivne vægtning, hvis evalueringsmetodens praktiske konsekven- ser fremgår så tilstrækkeligt klart af udbudsmaterialet, at en rimeligt op-

lyst og normalt påpasselig tilbudsgiver burde forstå metodens betydning for vægtningen og dermed for konkurrencen mellem de bydende.

Når evalueringsmetoden er beskrevet i udbudsmaterialet på en klar og gennemsigtig måde, vil der heller ikke være grundlag for at tilsidesætte modellen, fordi den ikke afspejler spredningen i de indkomne bud, eller fordi ikke hele karakter- eller pointskalaen kommer i anvendelse, da der ikke er noget udbudsretligt krav om, at en model skal afspejle en be- stemt spredning, eller at hele karakter- eller pointskalaen skal komme i anvendelse, så længe det blot har været klart for en rimeligt oplyst og normalt påpasselig tilbudsgiver, hvordan modellen fungerer.”

I det gældende udbudsdirektiv, direktiv 2014/24/EU, fremgår af præamb- lens betragtning 90, 3. afsnit, bl.a.:

”For at sikre overholdelsen af princippet om ligebehandling ved tilde- lingen af kontrakter bør de ordregivende myndigheder være forpligtet til at skabe den gennemsigtighed, der er nødvendig for, at alle tilbuds- givere kan være rimeligt informeret om de kriterier og ordninger, der anvendes i forbindelse med beslutningen om tildeling af kontrakter. Ordregivende myndigheder bør derfor være forpligtet til at oplyse, hvilke kriterier de anvender for tildelingen af kontrakten, og hvordan de relativt vægter de enkelte kriterier. De ordregivende myndigheder bør dog i behørigt begrundede tilfælde, som de skal kunne angive grundene for, kunne fravige forpligtelsen til at oplyse, hvordan de væg- ter tildelingskriterierne, når en sådan vægtning ikke kan fastsættes i forvejen, især på grund af kontraktens kompleksitet. I disse tilfælde bør de oplyse kriteriernes prioriterede rækkefølge med de vigtigste først.”

I det nu ophævede udbudsdirektiv, direktiv 2004/18/EF, hed det i den til- svarende præambelbetragtning 46, 2. afsnit, bl.a.:

”For at sikre overholdelsen af princippet om ligebehandling ved tilde- lingen af kontrakter bør der indføres pligt - i overensstemmelse med retspraksis - til at fastholde den nødvendige gennemsigtighed, for at alle tilbudsgivere kan være rimeligt informeret om de kriterier og regler, der anvendes til afdækning af det økonomisk mest fordelagtige tilbud. ”

I de engelske versioner af de to direktivers præambler er ”de kriterier og ordninger, der anvendes”/ ”de kriterier og regler, der anvendes” enslydende formuleret som ”the criteria and arrangements which will be applied”.

Om den ovenfor citerede baggrund for forslaget til udbudslov, hvorefter der ”i direktivet er et stærkere krav, end der i dag ses i dansk klagenævnsprak-

sis, når det gælder den forudgående gennemsigtighed i, hvad ordregiverne lægger vægt på ved evalueringen, og hvordan evalueringen nærmere foreta- ges”, er bl.a. oplyst, at Udbudslovsudvalget gennem Konkurrence- og For- brugerstyrelsen under det lovforberedende arbejde rettede henvendelse til EU-Kommissionen for at afklare, om der efter EU-Kommissionens vurde- ring gjaldt en pligt til forudgående offentliggørelse af evalueringsmetoden.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har oplyst, at det tydeligt fremgik af drøftelsen med EU-Kommissionen, at EU-Kommissionen var af den opfat- telse, at der ikke alene gjaldt en forpligtelse til offentliggørelse af evalue- ringsmetoden efter udbudsdirektivet, men også at rækkevidden af denne forpligtelse var ganske vidtgående.

Efter at arbejdet i Udbudslovsudvalget var afsluttet, anmodede Konkurren- ce- og Forbrugerstyrelsen om et officielt svar fra EU-Kommissionen. Af EU-Kommissionens svar af 15. marts 2016 fremgår bl.a.:

”In our view, it follows that the obligation to publish (i.e. render acces- sible as part of the procurement documents) applies to "all the details pertaining to the evaluation methodology ..., including specification of the formula for converting price to points or vice versa, points that can be used in and other means to identify" the best price-quality ratio (for- merly the most economically advantageous tender).”

EU-Domstolen traf den 14. juli 2016 afgørelse i sag C-6/15, TNS Dimarso NV. I dommen udtales i præmisserne 27 - 31 og præmis 37:

”27 Hverken artikel 53, stk. 2, i direktiv 2004/18 eller nogen anden be- stemmelse heri pålægger imidlertid en forpligtelse for den ordregivende myndighed til gennem offentliggørelse i udbudsbekendtgørelsen eller udbudsbetingelserne at oplyse eventuelle tilbudsgivere om den bedøm- melsesmetode, som den ordregivende myndighed har anvendt med hen- blik på at vurdere og konkret klassificere tilbuddene i forhold til tilde- lingskriterierne og den relative vægtning heraf, der forud blev fastsat i dokumenterne vedrørende den pågældende kontrakt.

28 En sådan generel forpligtelse fremgår heller ikke af Domstolens praksis.

29 Domstolen har således fastslået, at et bedømmelsesudvalg skal råde over en vis frihed ved opfyldelsen af dets opgave, og det kan således uden at ændre de i udbudsbetingelserne eller udbudsbekendtgørelsen fastsatte tildelingskriterier strukturere sit arbejde med at undersøge og

analysere de afgivne tilbud (jf. dom af 21.7.2011, Evropaïki Dynamiki mod EMSA, C-252/10 P, ikke trykt i Sml., EU:C:2011:512, præmis 35).

30 Denne frihed er ligeledes begrundet i praktiske hensyn. Den ordregi- vende myndighed skal kunne tilpasse den bedømmelsesmetode, som den vil anvende med henblik på at vurdere og klassificere tilbuddene, i forhold til den konkrete sags omstændigheder.

31 I overensstemmelse med de i artikel 2 i direktiv 2004/18 fastsatte principper for indgåelse af offentlige kontrakter og for at undgå enhver risiko for favorisering kan den bedømmelsesmetode, som den ordregi- vende myndighed anvender med henblik på at vurdere og konkret klas- sificere tilbuddene, i princippet ikke fastsættes efter den ordregivende myndigheds åbning af tilbuddene. I det tilfælde, hvor fastsættelsen af denne metode af påviste grunde ikke er mulig inden denne åbning, kan det, som den belgiske regering har anført, ikke [bebrejdes] den ordregi- vende myndighed, at den først fastsatte metoden efter, at den selv eller bedømmelsesudvalget fik kendskab til indholdet af tilbuddene.

...

37 Det følger derfor af samtlige ovenstående bemærkninger, at det præ- judicielle spørgsmål skal besvares således, at artikel 53, stk. 2, i direktiv 2004/18, sammenholdt med princippet om ligebehandling af tilbudsgi- vere og den gennemsigtighedsforpligtelse, der følger heraf, skal fortol- kes således, at i det tilfælde, hvor en tjenesteydelseskontrakt, som skal tildeles på grundlag af kriteriet om det set ud fra den ordregivende myndigheds synspunkt økonomisk mest fordelagtige tilbud, er sidst- nævnte ikke forpligtet til i udbudsbekendtgørelsen eller udbudsbetingel- serne vedrørende den pågældende kontrakt at oplyse eventuelle tilbuds- givere om den bedømmelsesmetode, som den ordregivende myndighed har anvendt med henblik på at vurdere og konkret klassificere tilbudde- ne. Denne metode kan derimod ikke føre til en ændring af tildelingskri- terierne eller en ændring af den relative vægtning heraf.”

Parternes anbringender

Ad påstand 1

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har overordnet gjort gældende, at for- pligtelsen til at oplyse hældningsgraden i udbudsmaterialet både støttes af en ordlydsfortolkning af § 160, stk. 1, og af formålsbetragtninger, ligesom den kan udledes af forudsætninger i loven.

I relation til ordlydsfortolkningen har styrelsen nærmere anført, at hæld- ningsgraden på den lineære pointmodel, der blev anvendt af Region Midtjylland ved evalueringen efter det økonomiske underkriterium, udgjor- de en del af evalueringsmetoden og skulle derfor oplyses i udbudsmateria- let. Ved evalueringsmetoden forstås den ”systematik, som ordregiveren be- nytter i evalueringen af tilbuddene med henblik på at identificere det øko- nomisk mest fordelagtige tilbud”. En central del af denne systematik er til- delingen af point under de forskellige underkriterier, herunder det økonomi- ske underkriterium.

Region Midtjylland kan ikke opfylde sin oplysningspligt i henhold til ud- budslovens § 160, stk. 1, ved blot at anføre, at hældningsgraden vil blive fastsat efter åbningen af tilbuddene. Accept af et sådant princip vil ikke harmonere med forståelsen af begrebet evalueringsmetode, som det er klar- lagt i lovbemærkningerne, og synes at fratage § 160, stk. 1, ethvert selv- stændigt indhold.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen er enig i, at der ikke gjaldt en forplig- telse til forudgående offentliggørelse af bedømmelsesmetoden efter det tid- ligere udbudsdirektiv, direktiv 2004/18/EF. Det følger også af fast praksis fra Klagenævnet for Udbud og af EU-Domstolens dom af 14. juli 2016 i sag C-6/15, TNS Dimarso NV. Dette forhold har dog ikke nogen relevans for den foreliggende sag, ligesom det er irrelevant for sagen, om retstilstanden på dette punkt måtte være blevet ændret med vedtagelsen af udbudsdirekti- vet, direktiv 2014/24/EU, da Danmark i forbindelse med implementeringen af udbudsdirektivet har valgt at indføre en forpligtelse til forudgående of- fentliggørelse af evalueringsmetoden, som det fremgår af ordlyden af ud- budslovens § 160, stk. 1.

Når udtrykket ”tydeliggørelse” benyttes i lovbemærkningerne, skyldes det alene, at udbudslovsudvalget på baggrund af en drøftelse med EU- Kommissionen var af den opfattelse, at udbudsdirektivet allerede indeholdt en forpligtelse til forudgående offentliggørelse af evalueringsmetoden. Be- grebet ”tydeliggørelse” skal forstås i den kontekst og må ikke forveksles med, at bestemmelsen alene var udtryk for et ønske om at bringe dansk praksis i overensstemmelse med EU-direktivet.

I relation til formålsbetragtninger har styrelsen anført, at gennemsigtig- hedsforpligtelsen i § 160, stk. 1, varetager to overordnede formål: begræns-

ning af ordregiverens frie valg ved evalueringen og øget gennemsigtighed for de økonomiske aktører. Begge formål tilsiger, at den fulde pointmodel skulle være offentliggjort, og dermed kunne Region Midtjylland ikke und- lade at offentliggøre dele af pointmodellen, herunder dens hældningsgrad.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har nærmere om begrænsning af or- dregiverens frie valg ved evalueringen anført, at det primære formål med § 160, stk. 1, var at forhindre, at ordregiveren har et ubetinget frit valg ved tilbudsevalueringen, og midlet hertil var en ”fiksering” af evalueringsmeto- den i udbudsmaterialet. Det var et utvetydigt lovgiverkrav, at begrænsnin- gen af valgfriheden netop skulle ske via beskrivelsen af evalueringsmetoden i udbudsmaterialet.

Ved at undlade at oplyse hældningsgraden åbnede Region Midtjylland net- op op for, at man havde et frit valg ved tilbudsevalueringen, idet fastsættel- sen af hældningsgraden var afgørende for pointtildelingen under det øko- nomiske underkriterium og dermed også for den samlede pointscore.

Den valgfrihed, som § 160, stk. 1, har til formål at modvirke, kommer også tydeligt til udtryk i evalueringen i det konkrete udbud. Havde Region Midtjylland under delaftale 1 anvendt en hældningsgrad på 69 % i stedet for den valgte hældningsgrad på 75 %, havde dette medført et andet udfald i forhold til kontrakttildelingen.

Desuden vægter det økonomiske underkriterium alt andet lige betydeligt højere ved en hældningsgrad på f.eks. 50 % end en hældningsgrad på 150

%. Hvis hældningsgraden ikke offentliggøres som en del af evalueringsme- toden, men først fastlægges efterfølgende, er det ikke muligt for potentielle tilbudsgivere at vurdere, om de skal deltage, og i så fald hvordan de bedst kan optimere deres tilbud. Derudover kan en efterfølgende fastlæggelse af hældningsgraden risikere at forrykke balancen mellem de offentliggjorte vægte af det økonomiske underkriterium på den ene side og de kvalitative underkriterier på den anden side. Dette skyldes, at det ikke er muligt efter- følgende at fastsætte hældningsgraden på en sådan måde, at de offentlig- gjorte vægte respekteres for samtlige tilbudsgivere på én gang. Manglende fastlæggelse af hældningsgraden skaber dermed en betydelig risiko for fa- vorisering i strid med formålet med § 160.

Det forhold, at ordregiveren – forud for offentliggørelse af udbuddet – har et meget vidt skøn i forhold til at beslutte, hvilken evalueringsmetode der skal anvendes i det omhandlede udbud, skal ikke forstås således, at ordregi- veren også efterfølgende (i forbindelse med tilbudsevalueringen) har et skøn ved fastlæggelsen af evalueringen. Som konsekvens heraf skal den fulde pointmodel være fastlagt på forhånd, herunder hældningsgraden.

Formålet med kravet om forudgående offentliggørelse af evalueringsmeto- den var bl.a. at give tilbudsgiverne bedre mulighed for at optimere deres til- bud. Også dette taler afgørende for, at hældningsgraden på pointskalaen skal offentliggøres.

Det er ganske sædvanligt, at tilbudsgiverne har en stor indsigt i markedspri- serne, herunder konkurrenternes prisniveauer, og tilbudsgiverne vil således ofte have en forventning til de afgivne tilbudspriser. Ved kendskab til hældningsgraden på pointskalaen sikres tilbudsgiverne bedre mulighed for at forudsige, hvilket pointtal en given tilbudspris vil medføre, og hermed opnår de bedre forudsætninger for at afgive et tilbud med den rette balance- ring af pris og kvalitet. De sikres endvidere bedre mulighed for at vurdere, om de overhovedet ønsker at deltage i udbuddet.

Hensynet til at give tilbudsgiverne bedre mulighed for at optimere deres til- bud og give virksomhederne bedre grundlag for at vurdere, om de overho- vedet ønsker at deltage i et udbud, varetager udbudslovens overordnede formål om at begrænse transaktionsomkostningerne for alle de virksomhe- der, der deltager i udbud.

Endelig varetager gennemsigtighedsforpligtelsen et kontrolhensyn: at til- budsgiverne har mulighed for at efterse, at den faktiske tilbudsevaluering flugter med ordregiverens evalueringsmetode.

Formålet med kravet om forudgående offentliggørelse af evalueringsmeto- den kan således alene til fulde opnås, hvis den offentliggjorte evaluerings- metode er beskrevet tilstrækkeligt præcist. Er det ikke tilfældet, forspildes hele formålet med og intentionen bag kravet om forudgående offentliggø- relse.

I relation til forudsætningerne i udbudsloven vedrørende sekundære evalue- ringsmetoder har Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen nærmere anført, at

ordregiveren ifølge udbudslovens forarbejder kan benytte sig af sekundære evalueringsmetoder. Det er dog et krav, at (også) disse er fastlagt på for- hånd og beskrevet klart i udbudsmaterialet, ligesom det skal beskrives, hvilke objektivt konstaterbare forhold der ”aktiverer” dem, således at det også her er et spørgsmål om begrænsning af det frie valg.

Formålet med og hensigten bag sekundære evalueringsmetoder må ses som en konsekvens af pligten til at beskrive den fulde evalueringsmetode, her- under hældningsgraden, i udbudsmaterialet. Det skyldes, at sekundære eva- lueringsmetoder netop giver ordregiverne mulighed for at tilpasse hæld- ningsgraden i den situation, hvor spredningen i de faktisk indkomne priser viser sig anderledes end den forventede spredning, som den primære evalu- eringsmetode er bygget op efter. Såfremt ordregivere frit har mulighed for at tilpasse en primær evalueringsmetode under hensyntagen til den faktiske spredning i de indkomne tilbud, er det vanskeligt at se et behov for sekun- dære evalueringsmetoder.

Muligheden for at benytte sekundære evalueringsmetoder viser klart, at lovgiver har haft til hensigt, at evalueringsmetoder skal beskrives i videre omfang end som blot - som hævdet af Region Midtjylland - en ”overordnet systematik”.

Formålet med og hensigten bag sekundære evalueringsmetoder er en kon- sekvens af hensigten med at beskrive den fulde evalueringsmetode, herun- der hældningsgraden, i udbudsmaterialet. Den sekundære evalueringsmeto- de giver således netop en ordregiver mulighed for at tilpasse hældningsgra- den i den situation, hvor spredningen i de faktiske indkomne priser viser sig anderledes end den forventede spredning, som den primære evalueringsme- tode er bygget op efter. Hvis en ordregiver har fri mulighed til at tilpasse en primær evalueringsmetode under hensyntagen til den faktiske spredning i de indkomne tilbud og uden nogen form for objektiv afgræsning af, hvad der forstås ved unormalt høje eller lave tilbud, er det vanskeligt at se et be- hov for sekundære evalueringsmetoder.

Muligheden for at anvende sekundære evalueringsmetoder sikrer netop, at evalueringsmodellen kan tage højde for eventuelle udsving i forhold til det forventede prisniveau.

At muligheden for at benytte sig af sekundære evalueringsmetoder ikke er skrevet direkte ind i udbudslovens § 160, stk. 1, gør i den sammenhæng in- gen forskel. Det er et væsentligt fortolkningsbidrag til forståelsen af række- vidden af offentliggørelsesforpligtelsen i § 160.

At lovgiver har haft til hensigt at sikre en offentliggørelsesforpligtelse med et reelt indhold, fremgår også af, at man bevidst har valgt at sondre mellem beskrivelsen af evalueringsmetoden for de økonomiske underkriterier og beskrivelsen af evalueringsmetoden for de kvalitative underkriterier.

Region Midtjylland har henvist til, at man som tilbudsgiver (alligevel) ikke ved, hvad procentsatsen skal beregnes på grundlag af, da den laveste pris ikke kendes, og at det er med til at understrege, at der ikke er behov for at angive hældningsgraden. Det er efter Konkurrence- og Forbrugerstyrelsesns opfattelse en sandhed med modifikationer. Det er ganske sædvanligt, at til- budsgiverne har en stor indsigt i markedsprisen, og tilbudsgiverne vil såle- des ofte have en forventning til de afgivne tilbudspriser. Men selv hvis re- gionen ”havde ret i sin faktuelle antagelse (hvilket ud fra et konkurrence- mæssigt perspektiv er ønskværdigt), vil den manglende angivelse af hæld- ningsgraden blot medvirke til at skabe endnu større uigennemsigtighed for tilbudsgiverne. I en sådan situation kigger tilbudsgiverne nemlig ind i to ubekendte, hvilket forringer muligheden for at kunne vurdere, om de ønsker at afgive et tilbud, og for at optimere tilbudsafgivelsen.” Ved kendskab til hældningsgraden på pointskalaen sikres tilbudsgiverne, alt andet lige, bedre mulighed for at forudsige, hvilket point en given tilbudspris vil medføre, og opnår hermed bedre forudsætninger for at afgive et tilbud med den rette ba- lancering af pris og kvalitet. De sikres endvidere bedre mulighed for at vur- dere, om de overhovedet ønsker at deltage i udbuddet.

Region Midtjylland har overordnet gjort gældende, at udbudslovens § 160, stk. 1, ikke indebærer en forpligtelse til ved anvendelse af lineære pointmo- deller at angive hældningskvotienten i form af enten en konkret procentsats eller to konkrete beløb, som der interpoleres imellem.

I relation til ordlydsfortolkningen har regionen gjort gældende, at ordlyden af udbudslovens § 160, stk. 1, ikke indeholder en nærmere beskrivelse af, hvad der skal forstås ved ”evalueringsmetoden”, ligesom bestemmelsen ik- ke indeholder krav til detaljeringsgraden af ordregiverens beskrivelse af evalueringsmetoden. Tilsvarende er ”evalueringsmetoden” ikke defineret i

udbudslovens § 24, der i øvrigt indeholder en definition af de mest centrale begreber i loven.

Der kan derfor hverken af ordlyden af udbudslovens § 160, stk. 1, eller af andre bestemmelser i udbudsloven udledes en pligt for en ordregiver til at foretage en udtømmende beskrivelse af udmøntningen af den valgte evalue- ringsmodel i udbudsmaterialet, herunder den konkrete hældningskvotient (evalueringsspændet) for en lineær pointmodel. Tværtimod ligger der i an- vendelsen af begrebet ”metode” en indikation af, at der alene er tale om et krav til beskrivelse af den overordnede systematik/form, der anvendes ved vurderingen af tilbuddene.

I relation til baggrunden for udbudslovens § 160 har Region Midtjylland nærmere gjort gældende, at det fremgår af lovbemærkningerne, at det ikke har været hensigten med bestemmelsen at indføre skærpede forpligtelser i forhold til de forpligtelser, der følger af udbudsdirektivet.

Udbudslovens § 160 er derfor ikke udtryk for et isoleret ønske om at ændre den hidtidige retsstilling, men udtryk for et ønske om at tydeliggøre de plig- ter, der følger af udbudsdirektivet/gennemsigtighedsprincippet, uden at det dog hverken i lovbemærkningerne eller af Konkurrence- og Forbrugersty- relsen er konkretiseret, hvilke bestemmelser/forhold i direktivet, der inde- bærer ”stærkere krav, end der i dag ses i dansk klagenævnspraksis”.

Med henvisning til betragtning 90, 3. afsnit, i præamblen til direktiv 2014/24/EU, der svarer til betragtning 46, 2. afsnit, i det tidligere udbudsdi- rektiv, direktiv 2004/18/EF, kan det konstateres, at der ikke i forbindelse med vedtagelsen af det nye udbudsdirektiv er foretaget ændringer i forhold til de krav, der med lovbemærkningernes ord gælder til ”den forudgående gennemsigtighed i, hvad ordregiverne lægger vægt på ved evalueringen, og hvordan evalueringen nærmere foretages”.

Det fremgår desuden klart af EU-Domstolen dom af 14. juli 2016 i sag C- 6/15, TNS Dimarso NV, præmis 37, at den ordregivende myndighed ”ikke er forpligtet til i udbudsbekendtgørelsen eller udbudsbetingelserne vedrø- rende den pågældende kontrakt at oplyse eventuelle tilbudsgivere om den bedømmelsesmetode, som den ordregivende myndighed har anvendt med henblik på at vurdere og konkret klassificere tilbuddene.”

Der er således identitet mellem bestemmelserne i det tidligere udbudsdirek- tiv og det nugældende udbudsdirektiv for så vidt angår kravene til den for- udgående gennemsigtighed i forhold til tilbudsevalueringen. EU- Domstolens dom i sag C-6/15 viser, at der tilsvarende efter det nugældende udbudsdirektiv ikke gælder en forpligtelse til at beskrive evalueringsmeto- den i udbudsmaterialet. Udbudslovens § 160, stk. 1, hvorefter ordregiveren skal ”beskrive evalueringsmetoden” i udbudsmaterialet, indebærer således en skærpelse i forhold til de forpligtelser, der gælder i medfør af udbudsdi- rektivet.

Da det med bestemmelsen i udbudslovens § 160, stk. 1, ikke har været lov- givers ønske at indføre skærpede krav i forhold til de krav, der følger af ud- budsdirektivet, men derimod at give ”en tydeliggørelse af de pligter”, der følger af udbudsdirektivet, har lovgiver således ud fra en fejlfortolkning af omfanget af disse pligter og i den forbindelse relevansen af Klagenævnet for Udbuds praksis utilsigtet indført skærpede bestemmelser i forhold til de forpligtelser, der følger af udbudsdirektivet, ved at foreskrive, at evalue- ringsmetoden skal beskrives i udbudsmaterialet.

På denne baggrund skal ”beskrivelseskravet” i udbudslovens § 160, stk. 1, fortolkes indskrænkende.

Baggrunden for udbudslovens § 160 understøtter således ordlydsfortolknin- gen af bestemmelsen og dermed, at forpligtelsen i udbudslovens § 160, stk. 1, til at beskrive evalueringsmetoden i udbudsmaterialet er en forpligtigelse til at give en overordnet beskrivelse af den evalueringsmetode, der vil blive anvendt/systematikken for vurderingen af tilbuddene (eksempelvis at der vil blive anvendt en prismodel, pointmodel etc.), hvorimod bestemmelsen ikke kan udvides til at indeholde et krav om en beskrivelse af den konkrete ud- møntning af den valgte metode.

I relation til formålet med udbudslovens § 160, stk. 1, har Region Midtjyl- land nærmere gjort gældende, at kravene til detaljeringgraden af ordregive- rens beskrivelse af evalueringsmetoden i udbudsmaterialet tilsvarende ikke er angivet i lovbemærkningerne til udbudslovens § 160, stk. 1.

Der er ikke belæg for med henvisning til formålsbetragtningerne i lovbe- mærkningerne at fortolke forpligtigelsen i udbudslovens § 160 – nemlig til dels at ”beskrive evalueringsmetoden”, dels at ”beskrive, hvad der tillægges

betydning ved tilbudsevalueringen” – forskelligt for så vidt angår de øko- nomiske og de kvalitative underkriterier, hvorom det netop anføres, at det ”ikke er et krav, at ordregiveren laver en i alle henseender udførlig beskri- velse” af, hvad der tillægges vægt.

Det savner således mening, hvis ordregiveren skulle være forpligtet til at beskrive sin evalueringsmetode udtømmende i udbudsmaterialet, samtidig med at ordregiveren ikke er forpligtet til at angive en i alle henseender ud- førlig beskrivelse af de forhold, som evalueringsmetoden finder anvendelse på i sit udbudsmateriale.

Kravet om, at ordregiveren ikke må have et ubetinget frit valg ved evalue- ringen, er ikke i sig selv indikation for, hvor udførligt ordregiveren er for- pligtet til at beskrive sin evalueringsmetode i udbudsmaterialet.

Det følger således af gennemsigtighedsprincippet og ligebehandlingsprin- cippet i udbudslovens § 2 og i den forbindelse ordregiverens forpligtelse til ikke at ændre de offentliggjorte tildelingskriterier eller den relative vægt- ning heraf i forbindelse med tilbudsvurderingen, jf. også præmis 32 i EU- Domstolens dom af 14. juli 2016 i sag C-6/15, TNS Dimarso NV, at ordre- giveren aldrig har et ubetinget frit valg ved evalueringen.

Ordregiverens ”frie valg” ved evalueringen begrænses således i sagens na- tur af reglerne i udbudsloven og rammerne i udbudsmaterialet.

Kravet om, at ordregiveren ikke må have et ubetinget frit valg ved evalue- ringen, indebærer derfor heller ikke et krav om, at ordregiveren i sit ud- budsmateriale skal foretage en i alle henseender udførlig og udtømmende beskrivelse af den anvendte evalueringsmetode, og dermed utvivlsomt hel- ler ikke en forpligtelse til i udbudsmaterialet at oplyse den konkrete hæld- ningskvotient (evalueringsspændet) ved anvendelsen af en lineær pointmo- del. Kravet udelukker således ikke, at ordregiveren inden for de udbudsret- lige rammer kan udøve et sagligt skøn ved henholdsvis fastlæggelse og an- vendelse af evalueringsmetoden. Det forhold, at vinderen af udbuddet ville have været en anden, såfremt regionen havde anvendt en anden hældnings- kvotient, er ikke udtryk for, at regionen har haft et ubetinget frit valg ved evalueringen. Regionen har således ikke kunnet vælge en anden evalue- ringsmodel end en lineær pointmodel eller en hældningskvotient, der æn- drede den relative vægtning af tildelingskriterierne.

I og med at hældningsgraden vil skulle fastlægges sagligt og under iagtta- gelse af reglerne i udbudsloven og de udstukne rammer i udbudsmaterialet, herunder den anførte vægtning af tildelingskriterierne, vil ordregiverens valg af hældningsgrad aldrig indebære et ”ubetinget frit valg”. Regionen har yderligere begrænset sin frihed til inden for rammerne af udbudsreglerne at fastlægge hældningsgraden, idet regionen ved fastlæggelse af hældnings- graden har forpligtet sig til dels at tage højde for dels det prisniveau, der var forventet forud for tilbudsfristen, dels spredningen i de faktisk indkomne priser.

Region Midtjylland havde forud for åbning af tilbuddene – på baggrund af beskrivelsen i udbudsbetingelserne – fastsat den forventede hældningsgrad for de to delaftaler. Denne hældningsgrad måtte dog efter åbning af tilbud- dene justeres for så vidt angår delaftale 2, da prisspændet var betydeligt større, end regionen havde forventet. Hældningsgraden blev således justeret som følge af forhold, som regionen fik kendskab til efter åbning af tilbud- dene, jf. også præmis 30 og 31 i Dimarso-sagen.

I kravet om, at de potentielle ansøgere og tilbudsgivere skal have et grund- lag for at vurdere, om de ønsker at udarbejde en ansøgning eller et tilbud, kan heller ikke lægges en forpligtigelse til at foretage en i alle henseender udførlig beskrivelse af evalueringsmetoden i udbudsmaterialet.

Det relevante grundlag for tilbudsgivernes vurdering af, om de ønsker at udarbejde et tilbud, er derimod primært kravene til den udbudte ydelse og derefter tildelingskriterierne og disses vægtning, mens udmøntningen af den valgte evalueringsmetode er af ingen eller marginal betydning.

Oplysningen om den konkrete hældningskvotient har således ikke betyd- ning for tilbudsgivernes mulighed for at vurdere, om de ønsker at afgive til- bud, hvilket i øvrigt understøttes af, at ingen af tilbudsgiverne har stillet spørgsmål til evalueringsmetoden, herunder den ”manglende” hældnings- kvotient.

Endelig kan der ikke af kravet om, at tilbudsgiverne skal kunne vurdere, hvorledes de kan optimere deres tilbud, udledes en forpligtigelse til at fore- tage en i alle henseender udførlig beskrivelse af evalueringsmetoden i ud- budsmaterialet. En oplysning om den konkrete hældningskvotient vil ikke

give tilbudsgiverne en bedre mulighed for at optimere deres tilbud, da til- budsgiverne i sagens natur ikke har kendskab til den laveste pris, som vil blive tilbudt.

Når tilbudgiverne netop som påpeget af Konkurrence- og Forbrugerstyrel- sen har stor indsigt i markedspriserne, vil de også kunne forudsige den for- ventede spredning i de faktisk indkomne priser og dermed også, hvilket po- int en given tilbudspris vil medføre.

I øvrigt må det være i såvel tilbudsgivernes som ordregiverens interesse, at ordregiveren ved den konkrete evaluering kan tage højde for eventuelle ud- sving i forhold til det forventelige prisniveau, i stedet for at være låst af en i detaljer fastlagt evalueringsmodel, idet dette i så fald blot fører til risiko for en uønsket annullation og deraf følgende ressourceforbrug.

Den evalueringsmetode, som Region Midtjylland har beskrevet i udbudsbe- tingelsernes punkt 1.19, har givet tilbudsgiverne bedre muligheder for at optimere deres tilbud, end en sproglig evalueringsmetode (hvor pointtilde- lingen i endnu højere grad afhænger af ordregiverens skøn) eller en prismo- del (hvor pristillægget ved vurderingen efter de kvalitative kriterier dels af- hænger af, hvor mange point tilbudsgiver efter ordregiverens skøn opnår i henhold til de kvalitative kriterier, dels det pristillæg, der kan beregnes på baggrund af de tildelte point og de indkomne priser).

Endelig kan der heller ikke af kravet om, at tilbudsgiverne efterfølgende skal kunne kontrollere, at evalueringen er sket i overensstemmelse med den offentliggjorte evalueringsmetode, udledes en forpligtelse til at angive en udførlig beskrivelse af evalueringsmetoden i udbudsmaterialet.

Tilbudsgiverne kunne således i forbindelse med evalueringsmetoden kon- trollere, at regionen har anvendt en lineær pointmodel, at der er tildelt 8 po- int til tilbuddet med den laveste pris, og at hældningskvotienten (xx %) er fastsat på baggrund af det forud for tilbudsfristen forventede prisniveau samt spredningen i de faktisk indkomne priser, samt at regionen ved vurde- ringen af tilbuddene har foretaget en interpolation mellem de to yderpunk- ter.

Ad påstand 2

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har subsidiært gjort gældende, at Re- gion Midtjylland handlede i strid med udbudslovens § 160, stk. 1, ved ikke i tilstrækkelig grad at oplyse, hvorledes evalueringen af tilbuddene ville ske for så vidt angår det økonomiske underkriterium, herunder hvilke faktorer der lå til grund for valget af hældningsgraden på den lineære pointmodel.

Den beskrivelse, som Region Midtjylland gav, er reelt indholdsløs, idet den blot – på et abstrakt plan – gentager de principper, der kan udledes af tidli- gere klagenævnspraksis for valg af hældningsgrad på pointmodeller.

Det forhold, at regionen oplyste at ville anvende en model, der sikrede, at underkriterierne fik den vægtning, der var angivet i udbudsbetingelse, var reelt blot en tilkendegivelse om, at man vil overholde loven. Dette savnede indhold og bidrog således ikke til øget indsigt i den konkrete models syste- matik.

Det blev derimod ikke på nogen måde konkretiseret, hvorledes regionen ag- tede at sikre fastholdelsen af underkriteriernes vægtning. Det blev heller ik- ke nærmere beskrevet, hvad der skulle forstås ved ”unormalt lave eller unormalt høje priser”, og hvad det ville sige, at priserne ville blive ”juste- ret” herfor.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har tillige gjort gældende, at der ikke findes en almengyldig model, der kan sikre, at underkriteriernes vægtning respekteres, og tilbudsgiverne havde derfor heller ikke mulighed for at ef- terprøve den valgte model.

Ikke engang de forventede prisspænd var oplyst i udbudsmaterialet til trods for, at regionen var bekendt med dem.

I en situation som den foreliggende, hvor ordregiveren agter at tage ud- gangspunkt i det forventede prisspænd ved fastlæggelsen af hældningsgra- den, følger som minimum en forpligtelse til at angive dette spænd i ud- budsmaterialet samt at konkretisere, under hvilke omstændigheder man ag- ter at fravige udgangspunktet. Eventuel brug af et ”skuffenotat” er ikke til- strækkeligt til at sikre tilbudsgivernes krav på forudgående øget gennemsig-

tighed, hvilket er en forudsætning for, at de kan optimere deres tilbud, end- sige vurdere grundlaget at afgive tilbud.

Det er ikke muligt ved den efterfølgende fastlæggelse af hældningsgraden at sikre, at de enkelte underkriterier i praksis får den vægtning, som er fast- sat i udbudsmaterialet.

De relative vægte er efter Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens opfattelse forskellige alt afhængig af, hvilken tilbudsgiver man vurderer det i forhold til. Styrelsen har fremlagt beregninger og tabeller, der for delaftale 1 viser, at det økonomiske underkriterium for ingen af de fire tilbuds vedkommende har haft en vægt på 35 %. For delaftale 2 viser styrelsens tabeller, at ”den relative vægtning af det økonomiske underkriterium her [varierer] helt fra 3

% til 40 %.”.

Hverken på et abstrakt eller konkret plan er det således muligt, når det gæl- der den valgte model, at teste den valgte hældningsgrad op imod den over- ordnede vægtning af underkriterierne. Det savner mening som følge af det cirkulære element og må i alle tilfælde som minimum kræve, at man på for- hånd oplyser mere konkret om, hvordan det vil skulle ske, herunder om det er i forhold til den tilbudsgiver, der har den laveste pris og/eller det mest konkurrencedygtige tilbud, eller i forhold til en gennemsnitsbetragtning, og om denne, i så fald, gælder på tværs af samtlige tilbud, eller alene det antal tilbud, som der er plads til på rammen. Men selv hvis der måtte være oplyst herom, savner metoden mening.

Endelig er det vanskeligt at forstå den nærmere logik ved anvendelsen af de meget forskellige hældningsgrader på de to aftaler. Særligt det forhold, at regionen har valgt at udstrække hældningsgraden i det ene tilfælde, men ik- ke i det andet tilfælde, forekommer ulogisk.

Selv tilbudsgivere med indsigt i markedspriserne ville ikke kunne forudsi- ge, hvilken forventet prisspredning regionen lagde til grund, samt i hvilken grad regionen ville tage hensyn til spredningen i de faktisk indkomne priser.

For delaftale 1 forventede regionen en gennemsnitlig evalueringssum på 5.390.600 kr. og en prisspredning på 75 %. Til trods for, at prisspredningen viste sig at være på 39 %, korrigerede regionen ikke hældningsgraden på baggrund af de indkomne tilbud.

For delaftale 2 valgte regionen derimod at udstrække hældningsgraden fra 50 % til 150 %.

Der er dermed en stor forskel mellem det prisspænd, og dermed den hæld- ningsgrad, som tilbudsgivere med stor indsigt i markedspriserne ville kunne forvente, og den prisspredning, som regionen forventede og endte med at benytte til at fastsætte hældningsgraden.

Selv en tilbudsgiver, som kunne have forudsagt prisniveauet fuldstændigt, ville således ikke kunne forudsige, hvilket point en given tilbudspris ville medføre. Et sådant forhold ville en tilbudsgiver først kunne forudsige, så- fremt Region Midtjylland havde oplyst den forventede prisspredning, som regionen lagde til grund, eller såfremt regionen havde oplyst hældningsgra- den, subsidiært de objektive forhold for justeringen heraf.

Desuden beskrev Region Midtjylland ikke, hvordan der ved fastsættelsen af hældningsgraden ville blive taget hensyn til den faktiske spredning i de ind- komne tilbud, og det fremgik således ikke af udbudsbetingelserne, at der f.eks. kun ville blive taget hensyn til den faktiske spredning, såfremt denne afveg markant fra regionens forventning.

Endelig har Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen anført, at det er uklart, hvad der forstås ved unormalt høje og unormalt lave tilbud. Det rigtige må være at opstille nogle gennemsnits- og medianbetragtninger, så man på ob- jektivt grundlag kan udskille de såkaldte outliers og fastlægge interpolerin- gen i forhold til de andre. Dette er en fast indarbejdet og velfungerende mo- del i markedet.

Region Midtjylland har anført, at det bestrides, at lovforarbejdernes be- tragtninger vedrørende muligheden for at benytte sekundære evaluerings- metoder - som anført af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen - ”må ses som en konsekvens af pligten til at beskrive den fulde evalueringsmetode, her- under hældningsgraden, i udbudsmaterialet”.

Regionen har videre anført, at muligheden for at benytte sig af sekundære evalueringsmetoder ikke fremgår af ordlyden af udbudslovens § 160. Mu- ligheden indebærer desuden udelukkende, at en ordregiver, der måtte vælge at foretage en forholdsvis udførlig beskrivelse af evalueringsmetoden i sit

udbudsmateriale (trods en manglende pligt hertil), som led i en sådan udfør- lig beskrivelse har mulighed for at beskrive, hvordan metoden kan tilpasses de faktisk indkomne tilbud.

Det følger af princippet om ”det mindre i det mere” (i muligheden for at benytte sig af sekundære evalueringsmetoder), at en sådan sekundær evalu- eringsmetode kan indarbejdes i den primære evalueringsmetode, således som regionen netop har gjort det ved at fastsætte, at procentsatsen (hæld- ningskvotienten) fastlægges på baggrund af bl.a. ”spredningen i de faktisk indkomne priser justeret for eventuelle unormalt lave eller unormalt høje priser”.

Uden støtte i lovteksten eller forarbejderne til udbudsloven, herunder bag- grunden for og formålet med udbudslovens § 160, stk. 1, kan der således heller ikke af muligheden for at benytte sekundære evalueringsmetoder ud- ledes en pligt til at foretage en i alle henseender udførlig og udtømmende beskrivelse af den anvendte evalueringsmetode i udbudsmaterialet.

Klagenævnet udtaler:

Kravet i udbudslovens § 160, stk. 1, om, at ordregiveren i ”udbudsmateria- let” skal ”beskrive evalueringsmetoden”, implementerer ikke en bestem- melse i udbudsdirektivet (direktiv 2014/24/EU), men er en rent dansk regel.

Udbudsloven indeholder ikke bestemmelser, der fastsætter, hvad der skal forstås ved ”evalueringsmetoden”, og forudsætningen i lovbemærkningerne til udbudslovens § 160, hvorefter ”Baggrunden for forslaget er, at der i di- rektivet er et stærkere krav, end der i dag ses i dansk klagenævnspraksis, når det gælder den forudgående gennemsigtighed i, hvad ordregiverne læg- ger vægt på ved evalueringen, og hvordan evalueringen nærmere foreta- ges”, er ikke blevet bekræftet i EU-Domstolens - efterfølgende - praksis, jf. EU-Domstolens dom af 14. juli 2016 i sag C-6/15, TNS Dimarso NV.

Klagenævnet finder på den baggrund, at bestemmelsen ikke skal fortolkes videre end dens ordlyd og bemærkningerne giver sikker dækning for.

I lovbemærkningerne er anført, at § 160, stk. 1, indebærer, at ordregiveren skal beskrive ”den systematik, som ordregiveren benytter i evalueringen af tilbuddene med henblik på at identificere det økonomisk mest fordelagtige

tilbud”, og at formålet med en på forhånd fastlagt evalueringsmetode navn- lig er at sikre, at ordregiveren ikke har et ubetinget frit valg ved evaluerin- gen. Ifølge lovbemærkningerne er formålet desuden at sikre, at tilbudsgi- verne har et grundlag for at vurdere, om de ønsker at bruge resurser på at udarbejde et tilbud, og for at optimere deres tilbud. Endelig fremgår det, at formålet er at sikre, at tilbudsgiverne får bedre mulighed for at kontrollere ordregiverens tilbudsevaluering.

Ved vurderingen af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens påstande tager klagenævnet udgangspunkt i, at Region Midtjylland i udbudsbetingelserne om evalueringen efter underkriteriet ”Den samlede økonomiske konse- kvens/økonomi” som beskrevet ovenfor havde fastsat og oplyst, at der ville blive benyttet en lineær pointmodel, at maksimumpoint ville blive givet til tilbuddet med den laveste pris, og at 0 point ville blive givet til det tilbud, der lå ”xx %” over tilbuddet med den laveste pris. Det var samtidig oplyst, at der ved fastlæggelsen af den procentsats, som ville blive benyttet til at beregne nulpunktet, ville blive taget højde for det prisniveau, der forvente- des forud for tilbudsfristen, samt for spredningen i de faktisk indkomne pri- ser justeret for eventuelle unormalt lave eller unormalt høje priser.

Det følger heraf, at hældningsgraden på den lineære pointmodel ikke med mening har kunnet fastlægges forud for, at de indkomne tilbuds indhold var kendt, herunder hvorledes tilbuddene fordelte sig.

Bestemmelsen i udbudslovens § 160, stk. 1, om, at ordregiveren i udbuds- materialet skal beskrive evalueringsmetoden, indebærer ifølge bemærknin- gerne som nævnt, at ordregiveren skal beskrive den benyttede systematik, og at formålet med en på forhånd fastlagt evalueringsmetode navnlig er at sikre, at ordregiveren ikke har et ubetinget frit valg ved evalueringen.

Den evalueringsmetode, som regionen har fastsat og beskrevet, efterlader ikke regionen med et ubetinget frit valg ved evalueringen. Dels vil evalue- ringen nøje skulle overholde de fastsatte vægtninger, dels har regionen bun- det sig til at anvende en lineær pointmodel med hensyntagen til spredningen i de faktisk indkomne priser justeret for eventuelle unormalt lave eller unormalt høje priser. Herudover gælder i overensstemmelse med den hidtil gældende retstilstand blandt andet et almindeligt krav om saglighed. I eva- lueringsnotatet har regionen beskrevet, på hvilket grundlag hældningsgra- derne for de to delaftaler herefter er fastlagt.

I lovbemærkningerne til udbudslovens § 160, stk. 1, er tilkendegivet, at formålet med bestemmelsen desuden er at sikre, at tilbudsgiverne har et bedre grundlag ved udarbejdelsen af deres tilbud. Det er imidlertid ikke op- lagt, hvorledes en oplyst hældningsgrad (eventuelt oplyst som en sekundær eller tertiær hældningsgrad) i en lineær evalueringsmodel i sig selv skulle give potentielle tilbudsgivere med kendskab til markedet et bedre grundlag for at vurdere, om man ville afgive tilbud, eller for at optimere et sådant til- bud, end den beskrivelse af evalueringsmetoden, som regionen har oplyst, og hvor prisen vægtede 35 %. Ved økonomiske underkriterier må udgangs- punktet for enhver tilbudsgiver i øvrigt utvivlsomt være, at det er afgørende ikke at afgive for dyrt et tilbud.

I relation til den del af formålet med udbudslovens § 160, stk.1, der angår at sikre, at tilbudsgiverne får bedre mulighed for at kontrollere ordregiverens tilbudsevaluering, bemærkes, at tilbudsgiverne i det foreliggende tilfælde fuldt ud har kunnet kontrollere, at regionen har overholdt den evaluerings- metode, som var fastsat i udbudsbetingelserne.

Der følger heraf, at der ikke i udbudslovens § 160, stk. 1, er hjemmel til i et udbud som det foreliggende at stille krav som anført i påstand 1 om, at hældningsgraden på den lineære pointmodel, der skulle anvendes ved eva- lueringen af tilbuddene for så vidt angår det økonomiske underkriterium, angives i udbudsmaterialet.

Der er heller ikke grundlag for at fastslå, at regionen har tilsidesat udbuds- lovens § 160, stk. 1, som anført i påstand 2 ved ikke i tilstrækkelig grad at oplyse i udbudsmaterialet, hvorledes evalueringen af tilbuddene ville ske for så vidt angår det økonomiske underkriterium.

Klagenævnet tager herefter ikke Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens på- stande til følge. Det, som styrelsen i øvrigt har anført, kan ikke føre til et andet resultat.

Ved omkostningsfastsættelsen har klagenævnet tillagt det betydning, at sa- gen må anses for at være principiel.

Herefter bestemmes:

Klagen tages ikke til følge.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen skal i sagsomkostninger til Region Midtjylland betale 50.000 kr., der betales inden 14 dage efter modtagelsen af denne kendelse.

Klagegebyret tilbagebetales ikke.

Xxxxxxx Xxxxxx Xxxxxxx Xxxxxxxxx

Genpartens rigtighed bekræftes.

Xxxxx Xxxxxxx kontorfuldmægtig