FORSIKRINGSBETINGELSER AUTOFORSIKRING, FÆLLESPOLICE
FORSIKRINGSBETINGELSER AUTOFORSIKRING, FÆLLESPOLICE
Forsikringsbetingelser nr. FPA1
Aftalegrundlag
Forsikringsaftalen med Tryg udgøres af policen, eventuelle policetillæg og forsikringsbetingelserne. For forsikringen gælder endvidere Lov om forsikringsaftaler og Lov om finansiel virksomhed.
Tilsyn
Tryg er undergivet tilsyn af Finanstilsynet.
Yderligere oplysninger
På forsikringsoplysningens hjemmeside, xxx.xxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxx.xx, og på Ankenævnet for Forsikrings hjemmeside, xxx.xxxxxxxxxxxxxx.xx, er der redegjort for praksis på områder, der erfaringsmæssigt giver anledning til spørgsmål.
På Trygs hjemmeside, xxx.xxxx.xx, findes yderligere oplysninger om dækningerne på en autoforsikring.
Indhold Side Indhold Side
1 GENERELLE BETINGELSER | 3 | 9 | UENIGHED OG KLAGE | 9 |
1.1 Hvem dækker forsikringen | 3 | 9.1 | Ankenævnet for forsikring | 9 |
1.2 Hvor dækker forsikringen | 3 | 9.2 | Uvildig test | 9 |
1.3 Hvis der sker ændringer i risikoen | 3 | 9.3 | Syn og skøn | 9 |
1.4 Forsikring i andet selskab | 3 | |||
1.5 Hvad dækker forsikringen ikke | 3 | 10 | ORDFORKLARING | 10 |
1.6 Motorløb og øvelseskørsel | 3 | |||
2 SELVRISIKO | 4 | |||
2.1 Aftalt selvrisiko | 4 | |||
2.2 Særlig selvrisiko | 4 | |||
2.3 Tilbagebetaling af selvrisiko | 4 | |||
3 ANSVAR | 4 | |||
3.1 Hvad dækker forsikringen | 4 | |||
3.2 Hvad dækker forsikringen ikke | 4 | |||
3.3 Forsikringssummer | 4 | |||
4 KASKO OG BRAND | 5 | |||
4.1 Hvad dækker forsikringen | 5 | |||
4.2 Hvad dækker forsikringen ikke | 5 | |||
4.3 Hvordan beregnes erstatningen | 5 | |||
5 RETSHJÆLP | 7 | |||
6 REDNING I UDLANDET | 7 | |||
7 HVIS SKADEN SKER | 7 | |||
7.1 Anmeldelse mv. | 7 | |||
7.2 Regres | 7 | |||
7.3 Moms | 8 | |||
8 FÆLLESBETINGELSER | 8 | |||
8.1 Betaling af præmie | 8 | |||
8.2 Indeksregulering | 8 | |||
8.3 Forsikringens varighed og opsigelse | 8 | |||
8.4 Ændring af forsikringsbetingelser og præmie | 8 |
1 Generelle betingelser
1.1 Hvem dækker forsikringen
Forsikringen dækker forsikringstageren, medforsikrede selskaber, der fremgår af policen, og enhver, der lovligt benytter et forsikret køretøj*, lader det benytte eller er fører af det.
På samme måde dækker forsikringen virksomheder, der har fået et køretøj overladt til reparation, service eller lignende, dog ikke for skade sket under kørsel, der ikke er i forsikringstagerens interesse.
Virksomheder, der har et køretøj i varetægt for salg, transport eller kommission, dækkes ikke.
Sælges et køretøj, er den nye ejer dækket af en valgt ansvars- eller kasko- og brandforsikring i indtil 3 uger efter ejerskiftet, medmindre der er etableret ny forsikring for køretøjet. Den nye ejer hæfter for en eventuelt selvrisiko på forsikringen.
1.2 Hvor dækker forsikringen
Forsikringen dækker i det geografiske område, der under hver prisgruppe* fremgår af policen.
1.3 Hvis der sker ændringer i risikoen Forsikringens præmie beregnes på baggrund af de oplysninger, der fremgår af policen.
Hvis der sker ændringer, så policens oplysninger ikke længere er rigtige, og der ikke gives besked til Tryg, kan det medføre, at retten til erstatning efter en skade bliver nedsat eller helt bortfalder.
1.3.1 Hvornår skal Tryg have besked
Tryg skal straks have besked, hvis
a) der foretages ændringer på et køretøj, så model, modelvariant eller motorvolumen afviger fra beskrivelsen på køretøjslisten*
b) der købes eller sælges et køretøj
c) et køretøj får ny ejer
d) et køretøj skifter anvendelse, fx udlejning
e) hele eller dele af virksomheden flytter
f) virksomhedens art ændres.
Tryg afgør herefter, om og på hvilke vilkår forsikringen kan fortsætte.
Ændringen gælder fra det tidspunkt, hvor Xxxx har modtaget besked, medmindre ændringen har betydning for risikofastsættelsen for hele forsikringsåret.
1.3.2 Køb eller salg af virksomhed
Hvis forsikringstagers virksomhed og/eller tilhørende medforsikrede selskaber afhændes eller lukkes, eller hvis der overtages nye selskaber, der skal medforsikres, skal Tryg straks have besked.
Ændringer i sammensætningen af den bestemmende personkreds betragtes også som en afhændelse af et selskab og Tryg skal derfor have besked.
Tryg afgør herefter, om og på hvilke vilkår forsikringen kan fortsætte.
1.4 Forsikring i andet selskab
Er der etableret forsikring mod samme risiko i et andet selskab, og har dette selskab taget forbehold om, at dækningen falder bort eller indskrænkes, hvis forsikring tillige er etableret i andet selskab, gælder samme forbehold for nærværende forsikring, således at erstatningen i det indbyrdes forhold mellem selskaberne betales forholdsmæssigt.
Hvis der er etableret andre forsikringer for kørsel i udlandet, dækker Trygs forsikring kun subsidiært*.
1.5 Hvad dækker forsikringen ikke Forsikringen dækker ikke skade, som er en direkte eller indirekte følge af:
a) Jordskælv eller andre naturkatastrofer
b) Krig, krigslignende forhold, oprør eller borgerlige uroligheder
c) Udløsning af atomenergi eller radioaktive kræfter.
Kan forsikringstageren godtgøre, at skaden ikke er en direkte eller indirekte følge af disse forhold, vil skaden dog være dækket.
1.6 Motorløb og øvelseskørsel
Kørsel under orienterings-, præcisions- og økonomiløb samt øvelseskørsel er dækket, hvis:
a) den foregår her i landet
b) myndighedernes tilladelse til det enkelte løb foreligger, hvor dette kræves
c) de foreskrevne regler for løbet overholdes.
Øvelseskørsel (glatføre-, manøvre-, skolekørsel og lignende) dækkes endvidere på arealer som er godkendt af politiet og afspærret til formålet, hvis kørslen foregår under instruktion af godkendt kørelærer, motor- organisation eller tilsvarende sagkyndig.
Konkurrencekørsel, herunder enhver anden kørsel på bane end den, der er nævnt ovenfor, er ikke dækket.
2 Selvrisiko
2.1 Aftalt selvrisiko
De aftalte selvrisici for hver prisgruppe fremgår af policen og gælder ved enhver skade på det enkelte køretøj, der hører under prisgruppen.
Der er dog ingen selvrisiko ved skader, der alene er dækket efter afsnit 6, Redning i udlandet.
2.2 Særlig selvrisiko
Der gælder en særlig selvrisiko for retshjælp i afsnit 5.
2.3 Tilbagebetaling af selvrisiko
Hvis Tryg i forbindelse med en skade har lagt selvrisikoen ud, har Xxxx ret til at anmode forsikringstageren om straks at refundere beløbet.
Xxxxxxx selvrisikoen ikke senest 14 dage efter påkrav, forbeholder Tryg sig ret til at opsige kaskoforsikringen med 14 dages varsel og sende selvrisikokravet med omkostninger til retlig inkasso.
3 Ansvar
Hvis denne dækning er valgt for prisgruppen, fremgår det af policen.
3.1 Hvad dækker forsikringen Ansvarsforsikringen dækker ansvar for skade, der sker ved brug af et motordrevet køretøj, når det bruges af den personkreds, der er dækket efter afsnit 1.1.
Der dækkes ikke skader, der opstår ved et køretøjs brug som arbejdsredskab og lignende.
3.2 Hvad dækker forsikringen ikke
Ansvarsforsikringen dækker ikke
a) skader på ting eller ejendom, som tilhører føreren, forsikringstageren, den faste bruger eller virksomheder helt eller delvist ejet af denne personkreds
b) skader på førerens person
c) skader på tilkoblet køretøj eller påhængsredskab
d) skader, der er omfattet af lov om fragtaftaler ved international vejtransport
e) skader, der er sket, mens et køretøj har været udlejet, medmindre det godtgøres, at skadens indtræden eller omfang ikke skyldes, at køretøjet er udlejet i strid med de bestemmelser, der er fastsat af Trafikministeriet.
3.3 Forsikringssummer
Forsikringen dækker i Danmark med de summer, som er fastsat i Færdselsloven.
I lande, hvor der er truffet aftale om ”grøn-kort- ordning*” eller anden international aftale, dækker forsikringen efter det pågældende lands lovgivning, dog mindst med de summer, der gælder for kørsel i Danmark. I øvrige lande dækker forsikringen med de summer, der gælder for kørsel i Danmark.
De omkostninger, forsikringstageren med Trygs accept pådrager sig ved afgørelsen af et erstatningsspørgsmål, betales af Tryg, selv om dækningssummerne derved overskrides. Ligeledes betales renter af idømte erstatningsbeløb, der hører under forsikringen
4 Kasko og brand
Hvis disse dækninger er valgt for prisgruppen, fremgår det af policen
4.1 Hvad dækker forsikringen
En kombineret kasko- og brandforsikring dækker, bortset fra de nævnte undtagelser, enhver skade på, samt tyveri og røveri af, et forsikret køretøj.
Er der valgt brandforsikring alene, vil denne kun dække skade på et forsikret køretøj opstået ved brand, eksplosion og lynnedslag.
Ud over selve køretøjet omfatter dækningen fast- monteret tilbehør samt højst 5 cd/dvd.
Afmonteret tilbehør, ikke-monteret tilbehør samt værktøj er dækket, når det kun kan anvendes i forbindelse med et køretøj.
Det er en betingelse ved tyveri, at genstandene opbevares i forsvarligt aflåst rum.
Mobiltelefoner, mobile navigationsanlæg, andet mobilt elektronisk udstyr samt brændstof og andre væsker er ikke dækket.
4.2 Hvad dækker forsikringen ikke
4.2.1 Generelle undtagelser
Kasko- og brandforsikringen dækker ikke
a) skader, der alene opstår i og er begrænset til de mekaniske, elektriske og/eller elektroniske dele, medmindre skaden er sket ved brand, eksplosion, lynnedslag, tyveri, røveri og hærværk eller er sket under transport på eller ved hjælp af andet befordringsmiddel;
b) skader, der påføres et køretøj eller dele af det under eller i forbindelse med behandling eller bearbejdning, medmindre skaden skyldes kørsel i forsikringstagerens interesse eller brand;
c) skader, der er en følge af vejrligets påvirkning (fx tæring, rust og frostsprængning);
d) den forringelse af et køretøj, der er en følge af brug, herunder slitage, stenslag i lak, ridser og lignende;
e) skader, der opstår som følge af kørsel uden vand eller olie;
f) skader, der sker, mens køretøjet er udlejet.
4.2.2 Forsæt, spiritus, manglende fører- bevis mv.
Kasko- og brandforsikringen dækker ikke
a) skader, der sker, fordi køretøjets fører er påvirket af alkohol, narkotika eller lignende jf.
Forsikringsaftalelovens § 20
b) skader, der er forvoldt med forsæt eller grov uagtsomhed jf. Forsikringsaftalelovens § 18
c) skader, der sker, mens køretøjet føres af en person, der ikke har lovbefalet kørekort, medmindre det godtgøres, at skaden ikke skyldes mangel på kørefærdighed.
Ved en skade, som nævnt under punkt 4.2.2, er forsikringstageren dog dækket, medmindre det kan godtgøres, at denne var vidende om, at der forelå omstændigheder som beskrevet, eller at dennes ukendskab hertil skyldes grov uagtsomhed.
4.3 Hvordan beregnes erstatningen
Tryg kan vælge at
a) lade køretøjet reparere, se afsnit 4.3.1
b) erstatte den skete skade med et kontant beløb, se afsnit 4.3.2
c) yde erstatning in natura, se afsnit 4.3.3.
Tryg kan forlange dokumentation for det rejste krav. Sådan dokumentation kan fx være original købekontrakt, købsnota, finansierings-/leasingaftale eller regning. Findes der ingen dokumentation, fastsætter Tryg beløbet skønsmæssigt.
4.3.1 Reparation
Køretøjet skal ved reparation sættes i samme stand som før skaden. Kan skade på køretøjets ruder lovligt og forsvarligt repareres, kan Tryg kræve, at ruden repareres frem for en udskiftning.
Tryg er berettiget til at anvise reparatør og leverandør af reservedele.
Der ydes ikke erstatning for
a) forøgede udgifter ved reparation foretaget uden for normal arbejdstid
b) forringelse af køretøjets værdi som følge af reparation
Skade sket hos værksted eller forhandler:
Er skaden opstået, mens køretøjet var overladt eller solgt til reparatør eller forhandler, erstattes efter følgende regler:
a) Reparationer, der kan udføres på den pågældendes eget værksted eller andre værksteder under samme ejerskab, erstattes til nettopriser, dvs. uden avance.
b) Reparationer, der ikke kan udføres på den pågældendes eget værksted, og derfor udbedres på andre værksteder, erstattes med det beløb, den pågældende normalt betaler for denne reparation.
c) Forhandleren eller reparatøren hæfter for den aftalte selvrisiko, der er gældende for køretøjet.
4.3.2 Kontanterstatning
Kontanterstatningen fastsættes til det beløb, et køretøj af tilsvarende alder og stand vil kunne anskaffes for mod kontant betaling, hvis
a) skaden er så stor, at reparationsudgiften vil medføre, at der skal tilbydes eller ydes kontanterstatning efter de af myndighederne fastsatte regler
b) køretøjet efter tyveri eller røveri ikke er fundet inden 28 dage efter anmeldelse til politiet og til Tryg.
Køretøjet tilhører Tryg, når der er udbetalt kontant- erstatning. Kontanterstatning forudsætter, at køretøjet afmeldes i Centralregisteret, og at gældende skatte- og afgiftsregler overholdes.
4.3.3 Erstatning in natura
Tryg har ret til at erstatte tilbehør, reservedele og værktøj med tilsvarende nyt eller brugt, som i al væsentlighed svarer til det beskadigede. Afslår forsikringstageren Xxxxx tilbud om genlevering, erstattes skaden med det beløb, der svarer til den pris, Xxxx skal betale for genstanden hos den leverandør, Xxxx har anvist.
4.3.4 Nyværdierstatning
Forsikringstageren har ret til en erstatning, der svarer til prisen for et tilsvarende fabriksnyt køretøj af samme fabrikat, model og årgang som den skadede, hvis
a) der er tale om en personbil
b) personbilen er registreret til privat personkørsel eller skolekørsel
c) skaden er sket indenfor det første år efter bilens første registrering
d) den skadede bil var både fabriksny og registreret, da den blev omfattet af forsikringen
e) reparationsomkostningerne overstiger 50% af bilens nyværdi (inkl. leveringsomkostninger fastmonteret tilbehør) på skadetidspunktet
Nyværdierstatning forudsætter at alle ovenstående punkter skal være opfyldt.
Endvidere erstattes værdien af det fastmonterede tilbehør, der er monteret efter registreringen.
Ved modelskifte udgør nyværdierstatningen den seneste kendte pris for en model svarende til den forsikrede bil med tillæg af markedets gennemsnitlige prisstigning efter købet indtil skadedatoen.
Hvis der udbetales nyværdierstatning, tilhører den skadede personbil Tryg.
4.3.5 Transportomkostninger
Tryg betaler nødvendige omkostninger til transport af køretøjet til nærmeste reparatør, hvis skaden er dækket af forsikringen, og hvis skaden nødvendiggør transport.
Kommer køretøjet til veje efter et tyveri eller røveri, betaler Tryg nødvendige omkostninger til at transportere køretøjet til hjemstedet.
Transportomkostningerne er ikke dækket, hvis de er dækket af en anden forsikring, et abonnement eller lignende. Dette gælder også transport, der er omfattet af Redning i udlandet, se afsnit 6.
5 Retshjælp
Denne dækning gælder kun, hvis der er valgt kaskodækning for prisgruppen (ikke ved branddækning alene).
Retshjælpsforsikringen dækker sikredes udgifter til sagsomkostninger ved tvister, der angår personskade opstået ved kørsel med et køretøj, der er forsikret under denne police.
Det er en betingelse, at sikrede er part i sagen i egenskab af ejer, bruger eller fører af det forsikrede køretøj, og at sagen kan indbringes for en domstol eller en voldgiftsret.
Forsikringssummer og selvrisiko fremgår af policen og af de fuldstændige forsikringsbetingelser, som kan rekvireres hos Tryg.
Forsikringsbetingelserne for retshjælpsforsikringen er ens i alle selskaber, og det er de til enhver tid gældende forsikringsbetingelser, der lægges til grund for dækningen.
Får du brug for forsikringen, skal du henvende dig til en advokat, da det er en betingelse for forsikringens dækning, at en advokat vil påtage sig sagen, ligesom reglerne i forbindelse med fri proces skal opfyldes.
Advokaten skal herefter – før yderligere skridt foretages
– indsende en nærmere redegørelse om sagen til Tryg.
Der ydes ikke dækning for almindelig advokat- rådgivning.
6 Redning i udlandet
Denne dækning gælder kun, hvis der er valgt kaskodækning for prisgruppen (ikke ved branddækning alene).
Forsikringen dækker visse omkostninger i forbindelse med skade eller mekanisk svigt, som sker under kørsel i udlandet.
Andre typer af køretøjer end personbiler og varevogne under 3,5 ton, motorcykler, scootere og registrerings- pligtige knallerter, samt påhængs- og campingvogne til køretøjer under 3,5 ton, er dog ikke omfattet.
Redningsforsikringens komplette betingelser og dæk- ningsområde fremgår af et særskilt ”rødt kort*”. Kortet kan bestilles hos Tryg og bør altid medbringes ved kørsel i udlandet sammen med køretøjets registreringsattest.
7 Hvis skaden sker
7.1 Anmeldelse mv.
Skade eller uheld, der kan medføre erstatningskrav, skal omgående anmeldes til Tryg. Anmeldelsen skal indeholde så fyldige oplysninger som muligt.
Ved tyveri af et køretøjet skal der omgående ske anmeldelse til både Tryg og politiet.
Der må ikke træffes aftale om erstatning eller udførelse af reparation uden Trygs samtykke.
Mindre reparationer kan dog sættes i gang, hvis det vil være ulovligt at køre videre med køretøjet.
7.2 Regres
Tryg kan kræve beløbet refunderet, hvis de har måttet erstatte en skade, der ikke er dækket af forsikringen, fx hvis et køretøj har været udlejet se afsnit 3.2 e).
Tryg kan kræve en udbetalt erstatning tilbagebetalt af den, der er ansvarlig for en skade efter Færdselslovens
§ 104, og som har forvoldt skaden med forsæt.
Er skaden forvoldt ved uagtsomhed, kan Tryg kun kræve tilbagebetaling, hvis uagtsomheden kan betegnes som grov hensynsløshed jf. Færdselslovens § 108 stk. 2.
7.3 Moms
Moms betales af virksomheden, i det omfang denne kan medregne beløbet til den indgående moms.
Tryg lægger momsen ud over for reparatøren og sender opgørelsen til virksomheden ved skadens afregning.
Betales momsen ikke senest 14 dage efter påkrav, forbeholder Tryg sig ret til at opsige kaskoforsikringen med 14 dages varsel og sende kravet om moms til retlig inkasso.
Ved kontanterstatning fradrages momsen i erstatningsbeløbet.
8 Fællesbetingelser
8.1 Betaling af præmie
Præmien betales på de forfalds- eller ændringsdatoer, som fremgår af policen. Ud over præmien opkræves eventuelle afgifter, fx stempelafgift, statsafgift, bevisafgift, miljøbidrag samt eventuelle gebyrer, morarenter og andre omkostninger.
Præmien opkræves via Betalingsservice, Giro eller – efter aftale – på anden måde. Forsikringstageren betaler alle udgifter ved opkrævning og indbetaling af præmien.
Opkrævningen sendes til den betalingsadresse, Xxxx har fået oplyst. Hvis betalingsadressen ændres, skal Tryg straks have besked.
Hvis præmien ikke betales senest sidste rettidige indbetalingsdag, sender Tryg en påmindelse med oplysning om, at forsikringens dækning ophører, hvis præmien ikke betales senest 21 dage efter, at påmindelsen er modtaget og om konsekvensen ved for sen eller manglende betaling.
Ophører forsikringen som følge af manglende betaling, vil en eventuel panthaver og politiet blive orienteret om forsikringens ophør. Samtidig vil det skyldige beløb blive sendt til retlig inkasso.
Sker betalingen efter forsikringens ophør kan genoptagelse af forsikringen kun ske på skærpede vilkår, uanset hvilket forsikringsselskab der rettes henvendelse til. Det er dog et krav, at det kan dokumenteres, at restancen er betalt.
Hvis der sendes en påmindelse, herunder meddelelse om eventuel udpantning, har Tryg ret til at opkræve ekspeditionsgebyr, morarenter og eventuelt andre omkostninger.
Tryg har endvidere ret til at beregne sig ekspeditionsgebyr, gebyr for udskrivning af dokumenter og øvrige serviceydelser svarende til Trygs omkostninger herved.
Såfremt disse omkostninger stiger, er Tryg berettiget til at hæve gebyrer, så de svarer til de faktiske omkostninger.
8.2 Indeksregulering
Præmien indeksreguleres en gang om året på forsikringens første forfaldsdag i kalenderåret.
Indeksregulering sker i takt med den årlige udvikling i Lønindeks for den private sektor, der offentliggøres af Danmarks Statistik.
Ophører udgivelsen af nævnte lønindeks eller ændres grundlaget for dets udregning, er Tryg berettiget til at anvende lignende indeks fra Danmarks Statistik.
8.3 Forsikringens varighed og opsigelse Medmindre andet fremgår af policen, så gælder forsikringen for en periode på ét år og forlænges løbende for yderligere ét år ad gangen, medmindre den skriftligt opsiges af forsikringstageren eller Tryg med mindst én måneds varsel til en forsikringsperiodes udløb.
Herudover er både forsikringstageren og Tryg berettiget til at opsige forsikringen eller dele heraf med 14 dages varsel fra tidspunktet for anmeldelsen af en skade og indtil 1 måned efter skadens afslutning.
Tryg er desuden berettiget til at opsige forsikringen med mindst 14 dages varsel, hvis et af de forsikrede køretøjer ikke holdes forsvarligt ved lige, eller forsikringstageren nægter Tryg adgang til at besigtige dem.
8.4 Ændring af forsikringsbetingelser og præmie
Tryg kan med 1 måneds varsel til en forfaldsdato ændre forsikringsdækning og/eller præmie, medmindre andet fremgår af policen.
Forsikringen fortsætter med den ændrede dækning og/eller præmie, når forsikringstageren betaler præmien for en ny forsikringsperiode. Hvis præmien ikke betales, ophører forsikringen fra ændringsdatoen.
Indeksregulering betragtes ikke som en ændring af forsikringen.
9 Uenighed og klage
9.1 Ankenævnet for forsikring
Bliver du uenig med Tryg om denne forsikring, og fører en fornyet henvendelse ikke til et tilfredsstillende resultat, kan du klage til:
Ankenævnet for Forsikring Xxxxx Xxxxxxxxx Gade 2 1572 København V
Tlf. 00 00 00 00 mellem kl. 10.00 – 13.00
Ankenævnet for Forsikring er et upartisk nævn. I nævnet sidder repræsentanter for såvel Forbrugerrådet som forsikringserhvervet. Klagen til Ankenævnet skal indsendes på et særligt skema, som kan rekvireres hos Ankenævnet eller Tryg. Sammen med klageskemaet skal klageren indsende et gebyr.
Hvis tvister om forsikringsaftalen bringes for retten, afgøres disse efter dansk ret ved danske domstole og efter retsplejelovens regler om værneting.
9.2 Uvildig test
I tilfælde af uenighed om, hvorvidt en udført reparation modsvarer skadens omfang, kan forsikringstager og Tryg hver for sig forlange køretøjet testet på et uvildigt testcenter.
Den af parterne, der ønsker uenigheden forelagt et testcenter, betaler de omkostninger, der er forbundet med forelæggelsen.
Hvis testen afgør, at den udførte reparation er utilstrækkelig i forhold til skadens omfang, betaler Tryg udgiften til testen.
9.3 Syn og skøn
Opstår der uenighed om erstatningens størrelse eller køretøjets værdi ved kontanterstatning eller totalskade, kan forsikringstager og Tryg hver for sig forlange, at køretøjets værdi skal afgøres ved syns- og skønsforretning.
Tryg beder i givet fald automobilforhandlernes brancheforening om at udpege en syns- og skønsmand. Dennes afgørelse er bindende for begge parter.
Den af parterne, der ønsker syn og skøn, betaler de omkostninger, der er forbundet hermed.
Hvis syns- og skønsmandens afgørelse medfører en højere værdi af køretøjet end den af Tryg tilbudte, betaler Tryg alle omkostninger til syns- og skønsmanden.
10 Ordforklaring
Grøn-kort-ordning
International aftale mellem bestemte lande, hvor det grønne kort er dokumentation for, at der foreligger lovpligtig ansvarsforsikring for ejer/bruger under kørsel i udlandet. Ordningen omfatter de lande, der fremgår af det grønne kort.
Kortet kan rekvireres hos Tryg.
Køretøj
Ved køretøj menes der en enhed på hjul m.v., indrettet til brug for kørsel på vej.
Køretøjer omfatter således ikke enheder indrettet til brug på skinner.
Motordrevet køretøj
Ved et motordrevet køretøj, menes der et køretøj, der er forsynet med motor som drivkraft.
Køretøjsliste
En køretøjsliste er et bilag, der viser de køretøjer, Tryg har registreret som forsikret på et givent tidspunkt inden for hver prisgruppe. Via køretøjslisten og policen er det muligt at se dækningsomfang og selvrisici for det enkelte køretøj.
Prisgruppe
En prisgruppe omfatter en bestemt kategori af køretøjer, der ud fra køretøjets art, anvendelse, højeste vægt og nyværdi udgør en risiko, der er prisfastsat ens, med samme dækning og selvrisici. De køretøjer, der er omfattet af prisgruppen, vil fremgå af køretøjslisten*.
Rødt kort
Kortet er dokumentation for dækning af redningsforsikringen under kørsel i de lande, der er nævnt i kortet.
Kortet kan rekvireres hos Tryg.
Subsidiær
Forsikringen dækker ikke, hvis andre forsikringer, ordninger eller andet betaler kravet.