IndholdsforTegnelse
MÅL- OG RESULTATPLAN Januar 2024
Gældsstyrelsen 2024 |
IndholdsforTegnelse
1. Skatteministeriets koncernfælles strategiske ramme 2
1.1 Styrelsens vision 4
1.2 Mål for Gældsstyrelsen i 2024 4
2. Opfølgning på mål 7
2.1 Skabelon for afrapportering 7
3. Aftale 8
4. Bilag 9
4.1 Målbeskrivelser 9
4.1.1 Målbeskrivelser for indfrielse af pejlemærke 1 9
4.1.2 Målbeskrivelser for indfrielse af pejlemærke 2 10
4.1.3 Målbeskrivelser for indfrielse af pejlemærke 3 11
4.1.4 Målbeskrivelser for indfrielse af pejlemærke 4 13
SkaTTeminisTerieTs koncernfælles sTraTe- giske ramme
Skatteministeriets koncernfælles strategiske ramme udgør et fælles fundament for koncernen og giver samtidigt et overblik over, hvilke elementer der indgår i den strategiske mål- og resultatstyring, jf. figur 1.
Figur 1. Koncernfælles strategisk ramme |
Kilde: Skatteministeriet |
Den fælles vision og de fælles pejlemærker understøtter, at koncernen har en fælles retning. Det fælles værdisæt er en overordnet beskrivelse af, hvordan op- gaverne ønskes løst på tværs af koncernen.
Foruden de fire koncernfælles pejlemærker er der for hver styrelse udarbejdet en styrelsesvision og fastlagt en række strategiske pejlemærker, der er en ud- møntning af de koncernfælles pejlemærker og danner udgangspunkt for de kon- krete mål, der skal formuleres i mål- og resultatplanen. På den måde er der en lige linje fra koncernens overordnede vision helt ned til de mål, som hver styrel- se arbejder efter.
Mål- og resultatplanerne skal give mulighed for at opgøre, vurdere og prioritere indsatsen inden for den enkelte styrelses pejlemærker. Målene i mål- og resul- tatplanerne udformes på en sådan måde, at der løbende kan følges op på den konkrete resultatskabelse.
Mål- og resultatstyring er en udmøntning af hhv. strategisk styring og driftssty- ring, der i sammenhæng med budget- og bevillingsstyring, porteføljestyring, risi- kostyring mv. udgør fundamentet for en solid og gennemsigtig økonomi- og virk- somhedsstyring i Skatteministeriets koncern.
I 2024 vil der på tværs af Skatteministeriets koncern fortsat være fokus på, at kerneopgaverne bliver løst på højeste faglige niveau og inden for planlagte fri- ster samtidig med, at den igangværende udvikling i Skatteministeriets koncern fortsætter.
Endvidere vil der i 2024 fortsat være fokus på at efterleve FN’s verdensmål. I 2024 er der særligt fokus på grønne, bæredygtige indkøb, som skal bidrage til efterlevelsen af verdensmål nr. 12 ”Ansvarligt forbrug og produktion”. Ansvaret for det koncernfælles arbejde er forankret i Administrations- og Servicestyrelsen grundet styrelsens tværgående rolle i koncernen på indkøbsområdet.
1.1 Styrelsens vision
Gældsstyrelsens vision er at hjælpe borgere og virksomheder med at betale de- res gæld til det offentlige.
Gældsstyrelsens grundfortælling
Gældsstyrelsen skal sikre, at så mange som muligt betaler deres gæld til det offentlige. De penge, der kommer ind, bidrager til det danske velfærdssamfund.
Den vigtigste opgave for os frem mod 2030 er at bremse gældsudviklingen. Det er afgørende for den almene rets- følelse og sammenhængskraften i samfundet, at alle betaler det, de skylder til fællesskabet.
Vi er ikke i mål endnu, og der ligger stadig svære opgaver foran os.
Siden vi blev etableret som selvstændig styrelse, har vi fokuseret på at få udviklet et nyt inddrivelsessystem og få genetableret inddrivelsen af offentlig gæld. Sideløbende har vi ryddet op i en del af de uafklarede gældsposter, som fulgte med fra det tidligere inddrivelsessystem. Det er lykkedes os år for år at sikre et stadigt stigende inddri- velsesprovenu, og inddrivelsen af den offentlige gæld er i dag et fornuftigt sted.
Med borgere og virksomheder i centrum skal vi færdiggøre oprydningen af de uafklarede gældsposter, da det spænder ben for en effektiv gældsinddrivelse. Dernæst skal vi videreudvikle vores nye inddrivelsessystem, som fremover skal understøtte alle inddrivelsesopgaverne.
Alle skal betale deres gæld til det offentlige – og vi skal gøre det let for dem. Borgere og virksomheder skal møde en åben og kommunikerende styrelse, som tager dialogen i øjenhøjde og evner at gøre det komplekse forståeligt.
Derfor lægger vi vægt på at have dygtige og motiverede medarbejdere, som med høj faglighed forstår at balan- cere samarbejde og service med myndighedsrollen.
Vi tager ansvar, og vi samarbejder om den samlede opgave og i de daglige beslutninger.
Sammen med de andre styrelser under Skatteministeriet sikrer Gældsstyrelsen fundamentet for finansieringen af den offentlige sektor.
1.2 Mål for Gældsstyrelsen i 2024
For hvert mål er der anført, hvorvidt målet er et koncernfælles mål eller vedrører hhv. udviklingsaktiviteter eller driftsaktiviteter.
Pejlemærke 1:
Gældsstyrelsen skal sikre, at borgere og virksomheder oplever en effektiv, pålidelig og kompetent ad- ministration, mens kerneinteressenter oplever styrelsen som lydhør og samarbejdsorienteret
Nr. | Type | Mål | Målet er nået, når: |
1.1 | Koncern fælles | Omdømme | Resultatet af omdømmemåling, der foretages i 2024, skal som minimum være 3,3 point. Der måles på en skala fra 1-5. |
1.2 | Koncern fælles | Kundetilfredshed | Resultatet af den løbende måling af tilfredsheden med styrelsens vejlednings- indsats skal i gennemsnit minimum være 4,0 point for telefonbesvarelser og 3,2 point for mailbesvarelser. Der måles på en skala fra 1-5. |
Nr. | Type | Mål | Målet er nået, når: |
2.1 | Drift | Brems gældsudviklingen | 1) Gældsudviklingen følger udviklingen i den aktuelle gældsfremskrivning. 2) Gældsstyrelsen har en samlet afgang af gæld på 29 mia. kr. opgjort som summen af inddrivelsesprovenu og afskrivninger. |
2.2 | Drift | Eftergivelse | Perioden fra en borger eller juridisk person søger om eftergivelse, og til sa- gen er afgjort, udgør i gennemsnit maksimalt 120 dage. |
2.3 | Udvikling | Tværgående lønindeholdelse | 1) Der fastlægges en produktionsplan for implementering af tværgående lønindeholdelse i løbet af 2. kvartal. 2) De første varselsbreve om lønindeholdelse er sendt til borgere med gæld i DMI i 3. kvartal. 3) Gældsstyrelsen følger produktionsplan for tværgående lønindeholdelse for 4. kvartal. |
Pejlemærke 3:
Gældsstyrelsen skal sikre en effektiv varetagelse af inddrivelsesopgaven, der bygger på realistisk planlægning, robust produktionsstyring og et fokus på udviklingstiltag og værdiskabende it-løsninger
Nr. | Type | Mål | Målet er nået, når: |
3.1 | Udvikling | Skriftlig kommunikation | Gældsstyrelsen gennemskriver og systemimplementerer minimum 50 breve til at understøtte en målrettet og segmenteret kommunikation til borgere og virk- somheder. |
3.2 | Drift | Håndtering af låste indbetalinger | Alle fem tiltag vedr. låste indbetalinger i den politiske aftale fra 2023 er fuldt implementeret i 2024. |
3.3 | Drift | Effektiv oprydning | 1) Nominel værdi svarende til 13,75 mia. kr. af ikke-inddrivelsesparate gældsposter for alle fordringshavere er gjort enten inddrivelsesparate el- ler afskrevet. 2) Nominel værdi svarende til 3,3 mia. kr. af ikke-inddrivelsesparate gælds- poster fra Skattekontoen (DMO) er gjort enten inddrivelsesparate eller af- skrevet, jf. samlet plan for opkrævning og inddrivelse. 3) Der er udarbejdet stamdataaftaler på 17 kravsområder på Skattekontoen (DMO) ved udgangen af 4. kvartal, jf. samlet plan for opkrævning og inddri- velse. |
Pejlemærke 4:
Gældsstyrelsen skal sikre en kontinuerlig høj faglighed gennem rettidig rekruttering af nødvendige kompetencer samt strategisk medarbejder- og ledelsesudvikling
Nr. | Type | Mål | Målet er nået, når: |
4.1 | Udvikling | Høj faglighed i opgaveløsningen | 1) Der er udviklet undervisningsmoduler, der er tilgængelige for medar- bejdere i Gældsstyrelsen. 2) Det aggregerede resultat af 2 spørgsmål i Gældsstyrelsens trivsels- målinger, der indikerer niveauet af faglighed i opgaveløsningen, er i gennemsnit minimum 4,0 point. Der måles på en skala fra 1-5. |
Opfølgning på mål
2.1 Skabelon for afrapportering
Der vil ske en kvartalsvis opfølgning på Gældsstyrelsens målopfyldelse med ud- gangspunkt i skabelonen i tabellen nedenfor.
Skabelon for opfølgning og afrapportering
Nr. | Mål | Resultat- krav | 1. – 4. kvartal | Status sidst | Årsag/ konsekvens | Handling | |
År til dato | |||||||
1.1 | [Beskri- velse af målet] | [Beskri- velse af resultat- krav] | [Resultat for 1. kvartal afrap- porteres] | [rød/gul / grøn] | [Det samlede resultat år til dato afrapporte- res] | [Beskrivelse af årsag, hvis status er gul/rød samt konsekvens heraf] | [Beskrivelse af evt. korrigerende hand- linger og prioriterin- ger] |
1.2 | |||||||
1.3 |
AfTale
Mål- og resultatplanen indgås mellem Gældsstyrelsens direktør og departe- mentschefen. Gældsstyrelsen har ansvar for resultatopfyldelsen i mål- og resul- tatplanen.
Gældsstyrelsen har ansvaret for at udarbejde den kvartalsvise opfølgning på målopfyldelsen. Opfølgningerne drøftes mellem Gældsstyrelsen og departemen- tet. Formålet med opfølgninger og drøftelser er at sikre, at der iværksættes retti- dige korrigerende handlinger, så Gældsstyrelsen kan realisere målene for 2024.
Der afrapporteres på indfrielsen af målene i mål- og resultatplanen som led i sammenfatningen af årets resultater i årsrapporten for 2024.
Middelfart, den 12. januar 2024
Xxxx-Xxxxx Xxxxxx
Direktør, Gældsstyrelsen
<.. image(Et billede, der indeholder håndskrift, kalligrafi, skitse, typografi Automatisk genereret beskrivelse) removed ..>
København, den 12. januar 2024
Xxxx Xxxxxxxx
Departementschef, Skatteministeriet
Bilag
4.1 Målbeskrivelser
4.1.1 Målbeskrivelser for indfrielse af pejlemærke 1
Mål 1.1
Omdømme
Resultatkrav | Resultatet af omdømmemåling, der foretages i 2024, skal som minimum være 3,3 point. Der måles på en skala fra 1-5. |
Beskrivelse | Gældsstyrelsen skal nyde bred tillid blandt danskerne. Styrelsen skal opfattes som effektiv, pålidelig og kompetent til at løse sin kerneopgave. Der gennemføres en måling af styrelsens omdømme blandt et repræsentativt udsnit af den danske befolkning i lige år. Målingen vil, udover det generelle omdømme, have fokus på danskernes tillid til styrelsen. Målingen gennemføres i 3. kvartal 2024. |
Type af mål | Koncernfælles, effektmål |
Afrapportering | Målet afrapporteres i 4. kvartal, når resultaterne for omdømmemålingen foreligger. |
Mål 1.2
Kundetilfredshed
Resultatkrav | Resultatet af den løbende måling af tilfredsheden med styrelsens vejledningsindsats skal i gennemsnit minimum være 4,0 point for telefonbesvarelser og 3,2 point for mailbesvarelser. Der måles på en skala fra 1-5. |
Beskrivelse | Kunderne skal opleve, at styrelsen har en effektiv, pålidelig og kompetent administration, hvor de får en korrekt og ensartet behandling og oplever kundeservice af høj kvalitet. Der foretages løbende målinger af kundetilfredsheden. Målingerne foretages umiddelbart efter, at kontakten med styrelsen har fundet sted. En løbende opfølgning på kundernes tilfredshed bidrager til en vedvarende udvikling af skatteadministrationen og understøtter derved FN’s verdensmål 16 om ef- fektive og ansvarlige institutioner. |
Type af mål | Koncernfælles, effektmål |
Afrapportering | Målet afrapporteres i 4. kvartal. |
4.1.2 Målbeskrivelser for indfrielse af pejlemærke 2
Mål 2.1
Brems gældsudviklingen
Resultatkrav | 1) Gældsudviklingen følger udviklingen i den aktuelle gældsfremskrivning. 2) Gældsstyrelsen har en samlet afgang af gæld på 29 mia. kr. opgjort som summen af inddrivelses- provenu og afskrivninger. |
Beskrivelse | Styrelsen arbejder for at bremse og vende gældsudviklingen. Gældsudviklingen er et resultat af føl- gende parametre: Nye gældsposter fra fordringshaver, inddrivelsesrenter, inddrivelsesprovenu, af- skrivninger og korrektioner fra fordringshavere som fx tilbagetrækning af fordringer. Gældsstyrelsen kan direkte påvirke inddrivelsesprovenuet og omfanget af afskrivninger. Målet tager afsæt i, at gældsudviklingen følger udviklingen i den aktuelle gældsfremskrivning, som ud- arbejdes én gang årligt med udgangspunkt i den historiske inddrivelse samt forventninger til Gælds- styrelsens fremtidige inddrivelsesindsatser, og som korrigeres for BNP-udvikling. Derudover fastsættes et konkret mål for den samlede afgang af gæld. Afgangen af gælden opgøres som summen af pro- venu og afskrivninger i PSRM og DMI. |
Type af mål | Driftsaktivitet, effektmål |
Afrapportering | Første del af målet afrapporteres i 4. kvartal 2024 og anden del af målet afrapporteres kvartalsvist. |
Mål 2.2
Eftergivelse
Resultatkrav | Perioden fra en borger eller juridisk person søger om eftergivelse, og til sagen er afgjort, udgør i gen- nemsnit maksimalt 120 dage. |
Beskrivelse | Gældsstyrelsen skal sikre øget anvendelse af eksisterende muligheder for hel og delvis eftergivelse, jf. aftale om Nedbringelse af danskernes gæld til det offentlige af juni 2022. Dette skal understøttes af en hurtig og effektiv sagsbehandling af ansøgninger om eftergivelse. Målet omfatter borgere og juridiske personer, der søger om eftergivelse fra den 1. januar 2024. For- målet er at reducere perioden, hvor en borger eller juridisk person afventer afgørelse på en eftergivel- sessag. Målet opgøres som den gennemsnitlige sagsbehandlingstid i PSRM og DMI. Som følge af en udbredelse af kendskabet til reglerne om eftergivelse kan det ikke udelukkes, at Gældsstyrelsen vil modtage et stigende antal ansøgninger, som Gældsstyrelsen er skal behandle. Her- til kan styrket lønindeholdelse også få betydning for mængden af ansøgninger. En større stigning i an- søgninger kan få indflydelse på den gennemsnitlige sagsbehandlingstid. |
Type af mål | Driftsaktivitet, outputmål |
Afrapportering | Målet afrapporteres kvartalsvist. |
Mål 2.3
Tværgående lønindeholdelse
Resultatkrav | 1) Der fastlægges en produktionsplan for implementering af tværgående lønindeholdelse i løbet af 2. kvartal. 2) De første varselsbreve om lønindeholdelse er sendt til borgere med gæld i DMI i 3. kvartal. 3) Gældsstyrelsen følger produktionsplan for tværgående lønindeholdelse for 4. kvartal. |
Beskrivelse | Styrelsen skal understøtte implementering af model for tværgående lønindeholdelse, jf. samlet plan for opkrævning og inddrivelse. Implementeringen af tværgående lønindeholdelse muliggør lønindeholdelse af skyldnere med gæld i DMI og forventes idriftsat ultimo august. Der er i målet en afhængighed til it-udviklingen i Udviklings- og Forenklingsstyrelsen. |
Type af mål | Udviklingsaktivitet, effektmål |
Afrapportering | Målet afrapporteres kvartalsvist. |
4.1.3 Målbeskrivelser for indfrielse af pejlemærke 3
Mål 3.1
Skriftlig kommunikation
Resultatkrav | Gældsstyrelsen gennemskriver og systemimplementerer minimum 50 breve til at understøtte en målret- tet og segmenteret kommunikation til borgere og virksomheder. |
Beskrivelse | Gældsstyrelsen gennemskriver breve til udvikling og anvendelse i DMI og PSRM, der skal simplificere for- skellige former for sagsbehandling i både DMI og PSRM, fx lønindeholdelse, eftergivelse og udlæg. Desu- den giver en øget anvendelse af PSRM, jf. samlet plan for opkrævning og inddrivelse, et stigende behov for breve i PSRM, der understøtter en effektiv inddrivelse. Målet vil understøtte, at Gældsstyrelsen kommunikerer målrettet og letforståeligt om emner, der kan være komplekse og svære at forstå for borgere og virksomheder, der har gæld til det offentlige. Brevene skal sikre ensartet og letforståelig kommunikation i alle led af borgerrejsen. Der vil derfor være fokus på den samlede kommunikative borgerrejse på tværs af kanaler, herunder breve, hjemmeside og interes- senter. Der er i målet en afhængighed til it-udviklingen i Udviklings- og Forenklingsstyrelsen. |
Type af mål | Udviklingsaktivitet, effektmål |
Afrapportering | Målet afrapporteres kvartalsvist. |
Mål 3.2
Håndtering af låste indbetalinger
Resultatkrav | Alle fem tiltag vedr. låste indbetalinger i den politiske aftale fra 2023 er fuldt implementeret i 2024. |
Beskrivelse | Styrelsen skal understøtte afklaring af retskraft og datafejl, når borgere og virksomheder indbetaler på ikke-inddrivelsesparat gæld, herunder inden for fristen, således at borgere og virksomheder ikke ople- ver at stå i en situation, hvor det reelt ikke er muligt at få afviklet deres gæld. Målet vedrører implementering af fem tiltag jf. aftale om Initiativer til effektiv opkrævning og gældsind- drivelse i skattevæsenet fra juni 2023 i forlængelse af aftalen om Nedbringelse af danskernes gæld til det offentlige fra juni 2022. Aftalen omfatter følgende initiativer samt forventning til afsluttet imple- mentering: 1) Fremadrettet rentestop (4. kvartal), 2) Udvidelse af bagatelgrænse (2. halvår), 3) Foku- seret indsats for oprydning og afskrivning af gældsposter med låste indbetalinger (1. kvartal), 4) For- bedre kommunikation og målrette saldobreve (4. kvartal) og 5) Tilrette årsopgørelse (1. kvartal). Initia- tiverne implementeres med henblik på, at der ultimo 2024 ikke returneres inbetalinger, undtagen i helt særlige tilfælde, fx låste indbetalinger som beløbsmæssigt står i misforhold til størrelsen på den afvi- gelsesramte gæld. |
Type af mål | Driftsaktivitet, outputmål |
Afrapportering | Målet afrapporteres kvartalsvist. |
Mål 3.3
Effektiv oprydning
Resultatkrav | 1) Nominel værdi svarende til 13,75 mia. kr. af ikke-inddrivelsesparate gældsposter for alle for- dringshavere er gjort enten inddrivelsesparate eller afskrevet. 2) Nominel værdi svarende til 3,3 mia. kr. af ikke-inddrivelsesparate gældsposter fra Skattekontoen (DMO) er gjort enten inddrivelsesparate eller afskrevet, jf. samlet plan for opkrævning og inddri- velse 3) Der er udarbejdet stamdataaftaler på 17 kravsområder på Skattekontoen (DMO) ved udgangen af 4. kvartal, jf. samlet plan for opkrævning og inddrivelse. |
Beskrivelse | Styrelsen skal understøtte en oprydning i ikke-inddrivelsesparate gældsposter. Målet inkluderer alle aktiviteter, der kan bidrage til at gøre gældsposter inddrivelsesparate eller afskre- vet. Inddrivelsesparat omfatter resultatet af både manuel sagsbehandling samt maskinelle løsninger til retskraftvurdering og håndtering af afvigelser. Afskrivning omfatter både §16-afskrivning, bagatel- grænseafskrivning, puljeafskrivning samt ordinær afskrivning inkl. insolvensinitieret afskrivning. Pulje- afskrivning indgår ikke i delmål 2. Indfrielse af målet forudsætter tæt samarbejde mellem Skattestyrelsen og Gældsstyrelsen, jf. den af- talte arbejdsfordeling i Program for Opkrævning og Inddrivelse, hvor Gældsstyrelsen er overordnet an- svarlig for leverance 2.12 om flagløft mv., og Skattestyrelsen omvendt er overordnet ansvarlig for leve- rance 2.4 om stamdataaftaler. De to styrelser er fælles ansvarlige for indfrielse af delmål 2 og 3. |
Type af mål | Driftsaktivitet, outputmål |
Afrapportering | Målet afrapporteres kvartalsvist. |
4.1.4 Målbeskrivelser for indfrielse af pejlemærke 4
Mål 4.1
Høj faglighed i opgaveløsningen
Resultatkrav | 1) Der er udviklet undervisningsmoduler, der er tilgængelige for medarbejdere. 2) Det aggregerede resultat af 2 spørgsmål i Gældsstyrelsens trivselsmålinger, der indikerer ni- veauet af faglighed i opgaveløsningen, er i gennemsnit minimum 4,0 point. Der måles på en skala fra 1-5. |
Beskrivelse | Faglighed er kernen i alt, hvad Skatteministeriet gør, og er en af forudsætningerne for at indfri koncer- nens vision. Styrelsen skal på baggrund heraf sikre en kontinuerlig høj faglighed i opgaveløsningen på tværs af alle opgaveområder i styrelsen, således at den høje faglighed på tværs af Skatteministeriets koncern fastholdes og videreføres. Til indfrielse af delmål 1 vil Gældsstyrelsen udarbejde undervisningsmoduler til at understøtte faglig op- kvalificering af styrelsens medarbejdere fx til opgaveløsningen inden for oprydning samt håndtering af pengestrømme. Til indfrielse af delmål 2 tages der udgangspunkt i følgende spørgsmål i trivselsmålingerne: ”Oplever du, at der er en passende balance mellem de krav, der stilles, og dine egne kompetencer?” og ”Giver din nærmeste leder dig mulighed for faglig udvikling?” Målet understøtter tilmed et fokus på styrke fagligheden og de faglige miljøer afledt af ny organisering i Gældsstyrelsen pr. september 2023. |
Type af mål | Udviklingsaktivitet, kvalitetsmål |
Afrapportering | Målet afrapporteres kvartalsvist. |
ISBN [000-00-0000-0000-0] | Gældsstyrelsen er en del af Skatteministeriets koncern |