Sammenslutningen af Landbrugets

Landsorganisationen i Danmark

Samarbejdsaftalen 2005

Arbejdsgiverforeninger

Samarbejdsaftalen 2005

Indgået mellem Sammenslutningen af

Landbrugets Arbejdsgiverforeninger og Landsorganisationen i Danmark

ISBN 87-7735-718-3

Varenummer 4027

Udgiver: Samarbejdsnævnet SALA-LO Design og produktion: Denbæk A/S

Samarbejdsaftalen er ændret som følge af en aftale indgået mellem Sammenslutningen af Landbrugets

Arbejdsgiverforeninger og Landsorganisationen i Danmark den 14. marts 2005. Disse ændringer træder i kraft den 23. marts 2005. Denne udgave af Samarbejdsaftalen viser aftalen, som den er gældende fra 23. marts 2005.

Samarbejdsaftalen af 29. august 2001, som ændret ved aftale af 14. marts 2005.

Aftale om implementering af direktiv om information og høring.

Aftale om ligebehandling - tillægsaftale til Samarbejdsaftalen.

Aftale mellem LO og SALA om et supplement til implementeringen ved lov af Rådets direktiv 94/95EF af 22. september 1994 om indførelse af Europæiske samarbejdsudvalg.

Aftale mellem Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger

og Ledernes Hovedorganisation om lederes deltagelse i samarbejdsudvalg i virksom- hederne.

Indholdsfortegnelse 1. Samarbejdets mål og midler

1. Samarbejdets mål og midler 3

- Det daglige samarbejde på alle virksomheder 3

- Samarbejdsudvalg i større virksomheder 3

- Lokale forhold 3

2. Information og høring 4

- Information til samarbejdsudvalget 4

- Information til den enkelte medarbejder 4

3. Samarbejdsudvalget 5

- Opgaver 5

- Bortfald af arbejdspladser 5

- Arbejdsform 6

- Rammer for samarbejdet 6

- Informationsformidling 6

5 - Møder 6

- Formand, næstformand og sekretær 7

- Dagsorden og referat 7

- Underudvalg 7

4. Oprettelse af samarbejdsudvalg 8

- Sammensætning, valg og valgbarhed 8

- Ophævelse 9

- Koncerner 10

5. Hovedorganisationernes medvirken 10

- Samarbejdsnævnet 10

- Samarbejdsnævnets sekretariat 10

- Samarbejdsnævnets økonomi 11

6. Behandling af uoverensstemmelser 11

7. Ikrafttræden og varighed 12

Ikrafttrædelsesbestemmelse i aftalen i 2001 12

Aftale om ligebehandling - tillægsaftale til Samarbejdsaftalen 12

Aftale mellem LO og SALA om et supplement til implementeringen ved lov af Rådets direktiv 94/45 EF af 22. september 1994 om indførelse af Europæiske samarbejdsudvalg 14

Aftale mellem Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger og Ledernes Hovedorganisation i Danmark om “Ledernes” deltagelse i

europæiske samarbejdsudvalg 16

Adressefortegnelse 17

Stikordsregister 17

Hovedorganisationerne er enige om, at en stadig forbedring af virksomhedernes konkurrencedygtighed samt de ansattes arbejdstilfredshed er en forudsætning for virksomhedernes fortsatte udvikling og for større trivsel og tryghed for medar- bejderne.

Udvikling og effektivisering af virksom- hederne er en fælles interesse for ledelse og ansatte. Anvendelse og udvikling af ny teknologi er afgørende for virksom- hedernes konkurrenceevne, beskæf- tigelse, arbejdsmiljø og arbejdstilfreds- heden.

Endvidere er der enighed om, at der på virksomhederne kan løftes andre opga- ver af fælles interesse for ledelse og med- arbejdere, herunder aktivt at fremme et rummeligt arbejdsmarked. Samarbejds- udvalget skal i sit arbejde sikre lige og saglig behandling af alle ansatte uanset disses køn eller etnisk oprindelse.

Der er enighed om, at disse mål realise- res gennem et systematisk samarbejde mellem ledelse og ansatte på alle niveauer i virksomheden.

Det daglige samarbejde på alle virksomheder

Udviklingen af det daglige samarbejde bygger på et samspil mellem ledelse og ansatte. Motiverende ledelsesformer og en aktiv medvirken fra medarbejdere og deres valgte tillidsrepræsentanter er nød- vendige betingelser for udvikling af sam- arbejdet i virksomheden.

Der skal derfor anvendes ledelses-, sam- arbejds- og informationsformer, der til- skynder til, at flest mulige medarbejdere inddrages i tilrettelæggelsen og organi- seringen af det daglige arbejde. Derved sikres de ansattes medvirken til ved deres viden, indsigt og erfaring at bidra-

ge til en udvikling af virksomheden, og til at den daglige drift af de enkelte afde- linger i virksomheden kan foregå på en hensigtsmæssig og effektiv måde.

En decentralisering og delegering til den enkelte medarbejder eller gruppe af medarbejdere skal derfor indgå i disse bestræbelser. Det betyder, at synspunk- ter, ideer og forslag skal fremkomme på et så tidligt tidspunkt, at disse kan indgå i beslutningsgrundlaget.

Samarbejdsudvalg

i større virksomheder

I virksomheder inden for jordbruget, der 6

beskæftiger 25 ansatte eller derover samt i virksomheder inden for det industrielle område, der beskæftiger 35 ansatte eller derover, udvikles og følges det daglige samarbejde gennem et samarbejdsud- valg bestående af repræsentanter for virksomhedens ledelse og for arbejdsta- gerne. Det er samarbejdsudvalgets opga- ve at drøfte og vurdere, hvorledes udval- get kan medvirke til at fremme og koor- dinere samarbejdsbestræbelserne i virk- somheden i overensstemmelse med nærværende aftale.

Lokale forhold

Samarbejdsudvalget kan beslutte at til- rettelægge samarbejdsudvalgets arbejde under hensyntagen til lokale behov og ønsker, såfremt formålet med nærværen- de aftale ikke forspildes, og såfremt afta- lens forpligtelser overholdes, herunder at alle virksomhedens medarbejdere omfat- tes af samarbejdsudvalgets arbejde.

Såfremt der finder en sådan lokal tilrette- læggelse af samarbejdsudvalgets ar- bejde sted, kan såvel ledergruppen som medarbejdergruppen i samarbejdsud- valget opsige denne lokale aftale til ophør med et varsel på 3 måneder.

2. Information og høring 3. Samarbejdsudvalget

Information mellem ledelse og ansatte er af afgørende betydning for samarbej- det i virksomheden.

Informationen skal rettes mod såvel den enkelte medarbejder som mod grupper af medarbejdere. Informationen skal gives på et så tidligt tidspunkt, at syns- punkter, ideer og forslag fra medarbej- derne kan indgå i beslutningsgrundlaget. Informationen er nødvendig for, at de ansatte kan medvirke ved udformningen af deres egen arbejdssituation.

Informationen skal indeholde ledelsens

7 vurdering af konsekvenserne af påtænk- te ændringer og skal være udformet på en sådan måde, at den er klar og let for- ståelig. Informationen skal tilpasses de grupper af ansatte, den er tiltænkt.

Såvel ledelse som ansatte er forpligtet til aktivt at deltage i den gensidige infor- mationsproces.

Information

til samarbejdsudvalget

Et effektivt og godt samarbejde forud- sætter, at samarbejdsudvalget er velin- formeret om virksomhedens forhold og udvikling. Viden og indsigt hos alle par- ter er forudsætningen for, at samar- bejdsudvalget kan fungere.

Det påhviler virksomhedens ledelse -

med henblik på arbejdet i samarbejdsud-

Ligeledes påhviler det medarbejdernes repræsentanter at holde samarbejdsud- valget orienteret om forhold på arbejds- pladsen, som har betydning for samar- bejdsklimaet.

Den information, der gives som led i drøftelserne af opgaverne, kan ikke om- fatte forhold, hvorved parternes inte- resser kan lide skade, og oplysninger kan heller ikke kræves om personlige forhold.

Samarbejdsudvalgets medlemmer kan i særlige tilfælde pålægges fortrolighed om informationer givet i samarbejdsud- valget. Oplysninger, der udtrykkeligt er givet som fortrolige i samarbejdsorga- nerne, må ikke viderebringes. Der skal gives en nærmere begrundelse for fortro- lighedens karakter og varighed.

Information til den enkelte medarbejder

For at sikre, at alle ansatte holdes orien- teret om arbejdet i samarbejdsorganer- ne, påhviler det samarbejdsudvalget at udvikle og fremme informationsformer, som kan løse denne opgave.

Det påhviler endvidere medlemmerne af samarbejdsudvalget at holde alle medar- bejdere, som er ansat i virksomheden, orienteret om arbejdet i samarbejdsud- valget, herunder de beslutninger, som træffes i udvalget.

I samarbejdsudvalget lægges rammerne for samarbejdet mellem ledelse og ansatte på alle niveauer i virksomheden.

Det er samarbejdsudvalgets overordnede opgave at udvikle samarbejdet overalt i virksomheden således, at det bliver til gavn for virksomheden og den enkelte medarbejder.

Det sker i samarbejdsudvalget ved at:

- følge og udvikle det daglige samarbejde og engagere så mange som muligt i dette arbejde,

- tilvejebringe og bevare gode og rolige arbejds- og beskæftigelsesforhold, øge de ansattes trivsel og tryghed bl.a. gen- nem sikringen af de samarbejdsmæssi- ge aspekter af et godt psykisk arbejds- miljø,

- øge de ansattes forståelse for virksom- hedens situation med hensyn til drift, økonomi og konkurrencedygtighed.

Opgaver

Samarbejdsudvalget skal inddrages i føl- gende opgaver:

1. Tilrettelæggelse af principper for de lokale arbejds- og velfærdsforhold samt principper for virksomhedens personalepolitik over for de personale- grupper, der er repræsenteret i samar- bejdsudvalgets medarbejdergruppe.

2. Udarbejdelse af principper for uddan-

nelse og omskoling af ansatte, som

Dvs. principper, der tilsigter at forebyg- ge udstødning af medarbejdere, at fastholde udstødningstruede medar- bejdere samt at integrere nye medar- bejdere med nedsat erhvervsevne.

5. Fastlæggelse af principper for virksom- hedens interne indsamling, opbeva- ring og brug af persondata.

6. Udveksle synspunkter og behandle forslag vedrørende retningslinjer for produktions- og arbejdstilrettelæg- gelse og gennemførelse af større omlægninger i virksomheden.

7. Vurdering af de tekniske, økonomiske, personale-, uddannelses- og miljø-

mæssige konsekvenser vedrørende 8

indførelse af ny eller ændringer i bestående teknologi, herunder data- maskinbaseret teknologi og systemer, når indførelsen eller ændringerne er af væsentligt omfang.

8. Orientering om forslag til eventuelle produktivitetsfremmende lønsyste- mers principielle opbygning, virkemå- de og anvendelighed samt mulighe- der for etablering af fondsdannelser med uddannelsesmæssige og sociale formål.

Bortfald af arbejdspladser

Sker der efter en vurdering af konsekven- serne ved indførelse af ny teknologi, jf. før- nævnte punkter, bortfald af arbejdsplad- ser, skal virksomheden søge at omplacere og eventuelt omskole den enkelte ansatte

til andet arbejde i virksomheden.

valget - løbende at informere udvalget

om virksomhedens:

Medlemmerne af samarbejdsudvalget er

i forbindelse med deres arbejde i sam-

skal betjene ny teknologi.

3. Udarbejdelse af principper

og perso-

Ansatte, der afskediges på grund af ind-

Økonomiske situation og fremtids- udsigter, herunder bl.a. ordre- og markedssituationen samt produk- tionsforhold og beskæftigelsesfor- hold, større ændringer og omlæg-

ninger bl.a. i anvendelse af ny tekno-

arbejdsudvalget ligeledes ansvarlige for at inddrage synspunkter, ideer og forslag fra alle virksomhedens medarbejdere.

De enkelte medarbejdere modtager end-

videre information om forhold på

nalepolitiske instrumenter, der kan fremme de i tillægsaftale om ligebe- handling indeholdte målsætninger om ligebehandling af mænd og kvinder og af danske arbejdstagere og

arbejdstagere med anden etnisk bag-

førelse af ny teknologi, gives passende frihed i opsigelsesperioden til efter sam- råd med arbejdsformidlingen at deltage i et arbejdsmarkedskursus, der er relevant for ny beskæftigelse. Kursets varighed

kan højst andrage 4 uger.

logi i produktionen og administratio-

nen, herunder i datamaskinbaseret

arbejdspladsen, der vedrører deres egen

arbejdssituation, fra deres nærmeste

grund.

4. Tilrettelæg

gelse af principper vedrø-

Kursusafgift og eventuelt løntab udredes

teknologi og systemer.

overordnede. I informationen indgår eventuelle ændringer i tekniske, uddan- nelses- og miljømæssige forhold for den enkelte.

rende det rummelige arbejdsmarked.

af virksomheden i det omfang, udgifter-

ne ikke dækkes af det offentlige for så vidt angår medarbejdere, der har været uafbrudt beskæftiget i samme virksom- hed i de sidste 12 måneder.

Arbejdsform

Udformning af principper forudsætter en forpligtelse for begge parter til gennem medbestemmelse i samarbejdsudvalget at tilstræbe enighed og gennemføre det aftalte.

Hver af parterne kan opsige aftalte prin- cipper med to måneders varsel og kræve

9 optaget forhandlinger i samarbejdsud- valget om nye principper.

Inddragelse af samarbejdsudvalget skal ske på et så tidligt tidspunkt, at syns- punkter, ideer og forslag fra medarbej- derne kan indgå i beslutningsgrundlaget.

Når der i et samarbejdsudvalgsmøde behandles spørgsmål, som alene ved- rører et begrænset område af virksom- heden, og dette område ikke i forvejen er repræsenteret i begge grupper, bør der tilkaldes repræsentanter herfra til drøftelse af spørgsmålet.

I bestræbelserne for at opnå enighed kan samarbejdsudvalget søge vejledning fra Samarbejdsnævnet og de berørte faglige organisationer. En sådan vejledning skal indhentes, når en af grupperne i samar- bejdsudvalget fremsætter ønske derom.

Ved behandling af specielle spørgsmål i såvel samarbejdsudvalg som underud- valg kan hver af grupperne fra virksom- heden tilkalde særligt sagkyndige på det pågældende område. Tilkaldelse af andre sagkyndige - herunder eksperter udefra - forudsætter normalt, at der er enighed herom i samarbejdsudvalget. Såfremt kun en af grupperne i udvalget ønsker til- kaldt en ekspert udefra, kan der søges bistand til løsning af spørgsmålet i Samarbejdsnævnet.

Rammer for samarbejdet

I samarbejdsudvalget drøftes alene prin- cipperne for tilrettelæggelsen af de loka- le arbejds- og velfærdsforhold og virk- somhedens personalepolitik.

Finder en af grupperne i samarbejdsud- valget, at der i et konkret tilfælde er handlet i strid med de aftalte principper, behandles spørgsmålet dog i samar- bejdsudvalget.

Ved behandling af opgaverne skal samar- bejdsudvalget respektere gældende love og bestemmelser samt faglige overens- komster.

Udvalget kan ikke behandle spørgsmål, der vedrører oprettelse, forlængelse, op- sigelse, fortolkning eller tilpasning af overenskomstmæssige eller lokale lønaf- taler, og som normalt fastlægges ad for- handlingens, respektive fagretlig vej.

Informationsformidling

Samarbejdsudvalget har til opgave at udvikle informationsformer og -syste- mer, der kan holde alle ansatte informe- ret om arbejdet i samarbejdsudvalg, underudvalg m.v.

Informationer fra samarbejdsudvalg og nedsatte underudvalg til de ansatte kan udsendes i form af referater, personale- blad, opslag m.v. De kan endvidere gives ved orienteringsmøder, i informations- grupper og lign.

Informationen skal tilpasses de grupper, den vedrører, og virksomhedens øvrige informationssystemer.

Møder

Samarbejdsudvalget holder 6 ordinære møder årligt, medmindre andet aftales lokalt.

Møder afholdt i arbejdstiden må ikke medføre tab af arbejdsfortjeneste for udvalgsmedlemmerne.

Møder afholdt uden for normal arbejds- tid honoreres med et af Samarbejds- nævnet til enhver tid fastsat beløb.

Omkostninger i forbindelse med samar- bejdsudvalgets arbejde afholdes af virk- somheden, som også stiller egnet lokale til rådighed for møderne.

Ekstraordinære møder holdes, når der er enighed herom, eller når en af grupperne foreslår det med angivelse af de spørgs- mål, der ønskes behandlet. Om nødven- digt skal et ekstraordinært møde kunne holdes med meget kort varsel.

Formand, næstformand og sekretær

Som formand fungerer en ansvarlig virk- somhedsleder, og næstformanden væl- ges af medarbejdergruppen. Hvor der er valgt en fællestillidsrepræsentant, funge- rer denne som næstformand.

Formanden leder møderne, og i hans for- fald ledes de af næstformanden.

Næstformandens normale arbejde i virk- somheden må ikke være en hindring for varetagelse af de opgaver, som samar- bejdsudvalget påfører ham.

Virksomheden stiller fornøden kontor- mæssig assistance til rådighed i forbind- else med dennes opgaver i samarbejds- udvalget. Næstformanden skal af le- delsen løbende holdes informeret om forhold, som vil kunne forelægges sam- arbejdsudvalget. Parterne vælger i fælles- skab en sekretær. Valgperioden er 2 år.

Genvalg kan finde sted.

Dagsorden og referat

Formand og næstformand samt sekre- tær udarbejder i fællesskab en detaljeret dagsorden for møderne, der indkaldes til med mindst 8 dages skriftligt varsel, hvorefter mødedato og dagsorden be- kendtgøres for alle ansatte. Det bør til- stræbes, at samarbejdsudvalgsmøderne holdes på faste mødedage.

Over drøftelserne i samarbejdsudvalget udarbejder sekretæren et referat med angivelse af de konklusioner, der træffes på mødet.

Referatet skal senest 8 dage efter mødet 10

være underskrevet af formand og næst- formand og umiddelbart derefter gøres tilgængeligt for de ansatte.

Underudvalg

Samarbejdsudvalget er det organ i virk- somheden, der samler og koordinerer alle de samarbejdsmæssige aktiviteter. Samarbejdsudvalget kan i den forbind- else være initiativtager til udarbejdelse af analyser og rapporter, der kan danne grundlag for udvalgets fremtidige arbej- de.

Samarbejdsudvalget kan i den forbind- else nedsætte permanente underudvalg eller ad hoc udvalg, f.eks. afdelingsud- valg, teknologiudvalg, uddannelsesud- valg, kantineudvalg m.v.

Det er samarbejdsudvalgets opgave at sikre, at der inden igangsætning af et underudvalg udarbejdes en nærmere beskrivelse af dette udvalgs arbejds- opgaver.

Underudvalg skal holde samarbejdsud- valget løbende orienteret om deres arbejde.

4. Oprettelse af samarbejdsudvalg

I virksomheder inden for jordbruget, der beskæftiger 25 ansatte eller derover, og inden for det industrielle område, der beskæftiger 35 ansatte og derover inden for samme geografiske enhed, oprettes et samarbejdsudvalg, hvor enten ar- bejdsgiveren eller et flertal blandt de ansatte foreslår det. Virksomheden kan få bistand fra Samarbejdsnævnets sekre- tariat til oprettelse af samarbejdsudvalg.

Ønsker ingen af parterne i virksomheden oprettelse af samarbejdsudvalg, anbefa- les det, at der jævnligt afholdes oriente- ringsmøder mellem ledelse og ansatte.

I virksomheder, hvor der ikke er oprettet samarbejdsudvalg, og hvor ledelse og ansatte ikke er i jævnlig kontakt, anbefa- les det, at der nedsættes arbejdsudvalg om teknologispørgsmål i de tilfælde, hvor der forestår større ændringer og omlægninger.

Ved oprettelse af samarbejdsudvalg skal reglerne i nærværende aftale følges.

Oprettelse af samarbejdsudvalg skal meddeles til Samarbejdsnævnet af hen- syn til udsendelse af oplysningsmateria- le.

Ved beregning af antal medarbejdere medregnes alle, der ikke har arbejds- ledende funktioner, herunder lærlinge og ungarbejdere.

I virksomheder, der beskæftiger mindre end 25 henholdsvis 35 ansatte inden for samme geografiske enhed, anbefales det, at ledelsen og de ansatte finder frem til samarbejdsformer, der tilgodeser de mål og midler, der er omtalt i afsnit 1.

Sammensætning, valg og valgbarhed

Samarbejdsudvalget består af to grup- per. Den ene gruppe består af ledelsesre-

præsentanter. Den anden gruppe består af medarbejderrepræsentanter.

Ledelsesgruppen repræsenterer den ansvarlige virksomhedsledelse og de tekniske og merkantile funktionærer, der ikke kan være medlem af en arbejderor- ganisation i henhold til Hovedaftalens bestemmelse herom.

Medarbejdergruppen repræsenterer de øvrige ansatte i virksomheden.

Antallet af repræsentanter udgør:

I virksomheder, hvor der er beskæftiget:

Xxxxx Xxxxxxxx- Medarbejder- ansatte gruppen gruppen 25-50 2 2

51-100 3 3

101-200 4 4

201-500 5 5

over 500 6 6

I virksomheder, hvor der er beskæftiget over 1000 ansatte, kan antallet af repræ- sentanter efter aftale forøges.

Hver af grupperne kan udpege et antal stedfortrædere, dog højst 1 for hvert medlem. Stedfortræderne indtræder i udvalget ved ordinære medlemmers for- fald.

Ved et ordinært medlems fratræden fra virksomheden udpeges eller vælges et nyt medlem til samarbejdsudvalget.

Ved valg af repræsentanter og stedfor- trædere til samarbejdsudvalget skal det i størst mulig udstrækning tilstræbes, at sammensætningen bliver så repræsenta- tiv som muligt i personalemæssig, faglig og afdelingsmæssig henseende.

Repræsentanter for ledelsesgruppen udpeges af virksomhedens ledelse. Arbejdslederne skal være repræsenteret i

henhold til særlig aftale herom mellem Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger og Ledernes Hovedorganisation.

Repræsentanter til medarbejdergruppen vælges af og blandt de øvrige medarbej- dere, dog således at overenskomstmæs- sigt valgte tillidsrepræsentanter er fødte medlemmer af udvalget. Er der flere til- lidsrepræsentanter, end medarbejder- gruppen skal omfatte, foretages valget mellem tillidsrepræsentanterne, men således at fællestillidsrepræsentanten, hvor en sådan findes, er født medlem.

Skal der vælges flere medlemmer til medarbejdergruppen, end der er tillids- repræsentanter, foretages valget blandt de øvrige medarbejdere. Til valgbarhed kræves de samme betingelser som for at kunne vælges til tillidsrepræsentant.

Valgperioden er for begge grupper 2 år. Genvalg kan finde sted. Hvervet ophører automatisk, hvis et medlem forlader virk- somheden eller ophører med at være til- lidsrepræsentant.

Medlemmer af samarbejdsudvalgets medarbejdergruppe, der ikke i forvejen nyder beskyttelse som tillidsrepræsen- tanter, skal ved afsked fra virksomheden ud over det i den kollektive overens- komst eventuelt fastsatte varsel gives 6 ugers opsigelsesvarsel. Dette gælder dog ikke for medlemmer af udvalget, der i forvejen har opnået et ifølge overens- komst fastsat opsigelsesvarsel på 13 uger eller derover. Det længere varsel kan dog højst svare til opsigelsesvarslet for en til- lidsrepræsentant inden for samme fag- gruppe.

Såfremt der inden valget til samarbejds- udvalget stilles krav herom, kan med- arbejdergruppen i samarbejdsudvalget suppleres med repræsentanter for grup- per, der ikke er repræsenteret gennem de

ordinære samarbejdsudvalgsmedlem- mer eller tillidsrepræsentanter.

Med grupper forstås særlige faggrupper eller grupper med særlig uddannelse.

Der vil således være tale om grupper, som ikke umiddelbart er repræsenteret i samarbejdsudvalget, men som alligevel skal have sæde i samarbejdsudvalget, når de vælges hertil.

Det er en betingelse for at opnå repræ- sentation, at disse grupper inden valget anmoder herom. Det forudsættes i den

forbindelse, at valget til samarbejdsud- 12

valget annonceres i så god tid, at disse grupper får mulighed for at varetage deres interesser gennem en anmodning om repræsentation.

Ved valg af supplerende repræsentanter skal der bl.a. tages hensyn til størrelsen af virksomheden, antal medlemmer af samarbejdsudvalget, organisationerne omfattet af aftalen, antallet af ikke- repræsenterede grupper i forhold til det samlede antal lønmodtagere på virksom- heden.

Ledelsesgruppen i samarbejdsudvalget udvides eventuelt med et antal med- lemmer, som maksimalt svarer til antal- let af supplerende repræsentanter i med- arbejdergruppen.

Ophævelse

I virksomheder, der har etableret samar- bejdsudvalg, men som i en periode på 4 måneder beskæftiger under 25 henholds- vis 35 ansatte, kan samarbejdsudvalget nedlægges, når en af parterne ønsker det. Nedlæggelse af samarbejdsudvalg kan kun ske efter en indgående drøftelse i udvalget, og såfremt det besluttes at nedlægge samarbejdsudvalget, anbefa- les det, at ledelse og ansatte i virksom-

heden finder frem til samarbejdsformer, der tilgodeser denne aftales mål og mid- ler i afsnit 1.

Nedlæggelse af et samarbejdsudvalg skal indberettes til Samarbejdsnævnet.

Koncerner

I koncerner med adskilte datterselskaber,

som har et salgs- eller produktionsmæs-

repræsentanter fra datterselskabernes samarbejdsudvalg.

I koncernudvalg drøftes spørgsmål af fælles interesse for datterselskaberne. De lokale parter kan søge bistand i Sam- arbejdsnævnet med henblik på at finde bedst mulige former for et sådant sam- arbejde.

I virksomheder med selvstændige filialer

af oplysningsmateriale fra Samarbejds- nævnet i form af cirkulærer og pjecer.

Samarbejdsnævnets sekretariat har i øvrigt til opgave at udarbejde rapporter om sit arbejde, deltage i informations- virksomhed, undervisning m.v. samt fore- tage en førstebehandling af alle sager,

der indbringes for Samarbejdsnævnet.

Samarbejdsnævnets økonomi

Fællesudgifter ved nævnets og sekretari- atets arbejde i form af f.eks. udgifter til pjecer, film, kampagner og lignende deles ligeligt mellem hovedorganisationerne.

sigt samarbejde, anbefales det at oprette koncernudvalg, som sammensættes af

anbefales det, at der gives muligheder for, at spørgsmål af fælles interesse for filialerne kan drøftes.

6. Behandling af uoverensstemmelser

13 5. Hovedorganisationernes medvirken

Såfremt der på en virksomhed inden for Samarbejdsaftalens område opstår uenighed om aftalens forståelse eller

anvendelse, skal uoverensstemmelsen

Hvis det herefter ikke lykkes at opnå

enighed, kan Samarbejdsnævnet, når en 14

af parterne anmoder herom, tiltrædes af

en opmand, der udpeges af Samarbejds-

Samarbejdsnævnet

Samarbejdsnævnet er oprettet af Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger og Landsorga- nisationen i Danmark. Nævnet består af 3 repræsentanter fra hver side. Ledernes Hovedorganisation udpeger et tilforord- net medlem af nævnet.

Samarbejdsnævnets opgaver er følgen- de:

1. at udføre et oplysnings-, vejlednings- og udviklingsarbejde til fremme af samarbejdet i virksomhederne,

2. at bistå ved oprettelse af samarbejds- udvalg og at vejlede dem i deres virk- somhed,

3. at være organ for behandling af uover- ensstemmelser efter afsnit 6.

De under pkt. 1 og 2 nævnte opgaver skal løses dels ved nævnets egen foranstalt- ning, dels i samarbejde med egnede organer for oplysning, uddannelse og forskning.

Samarbejdsnævnets sekretariat

Til støtte for Samarbejdsnævnet i ud- førelsen af dets arbejde er der oprettet

et sekretariat, hvortil hver af hovedorga- nisationerne udpeger konsulenter, som under ansvar for nævnet varetager de daglige opgaver og tilrettelægger næv- nets arbejde.

Samarbejdsnævnets sekretariat yder bistand til både ledelse og tillidsrepræ- sentanter i virksomhederne om alle sam- arbejdsspørgsmål, herunder om forny- else af samarbejdet.

Sekretariatet står til disposition med råd og vejledning ved såvel etableringen af samarbejdsudvalg som ved spørgsmål vedrørende det daglige samarbejde.

Sekretariatets bistand skal indhentes, når en af grupperne i samarbejdsudvalget fremsætter ønske herom. Såfremt hen- vendelsen ikke kommer fra et enigt sam- arbejdsudvalg, har parterne pligt til at orientere hinanden om den.

Sekretariatet vil ved møder i virksom- heden med samarbejdsudvalget være repræsenteret ved en konsulent fra hver af hovedorganisationerne.

Samarbejdsnævnets sekretariat fører et register over oprettede samarbejdsud- valg. Registeret anvendes til udsendelse

søges bilagt ved lokal drøftelse i virksom- hedens samarbejdsudvalg. Hver af par- terne kan under sådanne drøftelser ind- hente vejledning fra Samarbejdsnævnet til brug for løsning af uoverensstem- melsen.

Såfremt det ikke ved lokale drøftelser lyk- kes at tilvejebringe enighed, kan hver af parterne indbringe sagen for Samar- bejdsnævnet vedlagt et referat fra drøf- telserne om uoverensstemmelsen. Når sager indbringes for nævnet, kan der ind- hentes supplerende oplysninger.

Det påhviler herefter Samarbejdsnævnet at søge sagen bilagt ved forhandlinger med de implicerede parter og evt. deres fagforbund og arbejdsgiverforeninger.

nævnet. Kan enighed om valg af op- mand ikke opnås, udpeges denne af for- manden for Arbejdsretten.

Nævnet behandler herefter sagen efter de almindelige retningslinjer, der gælder for behandling af faglig voldgift.

Medmindre det under nævnsbehand- lingen lykkes at få sagen forligt, afsiges kendelse, og drejer sagen sig om brud på aftalen, kan der idømmes den part, der har begået bruddet, en bod. Afgørelsen om bodsansvar og størrelsen af en even- tuel bod fastsættes under hensyn til samtlige sagens omstændigheder og under behørig hensyntagen til, i hvilken grad overtrædelsen har været undskylde- lig fra overtræderens side.

7. Ikrafttræden og varighed

Denne aftale træder i kraft den 23. marts 2005.

Samarbejdsaftalen er gældende indtil den med 6 måneders varsel opsiges til en 1. okto- ber, dog tidligst den 1. oktober 2008.

Den af parterne, der måtte have ønske om ændringer i Samarbejdsaftalen, skal 12 måne- der forud for opsigelsen underrette modpar- ten herom, hvorefter der optages forhandling- er med det formål at opnå enighed og derved undgå opsigelse af Samarbejdsaftalen.”

§ 2 Formål

1. Parterne er enige om at arbejde aktivt for at fremme ligebehandling i ar- bejdslivet. Formålet er at fremme en udvikling, så alle arbejdstagere - uan-

set køn og etnisk baggrund - får

nedsatte ligebehandlingsudvalg om forhold, der har betydning for arbejdet med ligebehandling i virksomheden. Informationer skal gives i overens- stemmelse med de retningslinjer, der gælder i Samarbejdsaftalen.

4. Ligeledes påhviler det medarbejder-

København, den 14. marts 2005

samme muligheder for ansættelse,

uddannelse, forfremmelse samt

repræsentanterne at holde samar-

bejdsudvalget orienteret om medar-

For Landsorganisationen i Danmark

Xxxx Xxxxxx Xxxx Xxxxxxxx

For Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger

Xxx Xxxxxx Xxxx Xxxx Xxxxxxxxx

ansættelsesvilkår i øvrigt.

2. Der er enighed om at tilstræbe en mere ligelig fordeling mellem kvinder og mænd i de jobtyper og ansættel- sesfunktioner, hvor erhvervsvalg og rekruttering har vist sig at være køns- bestemte.

3. Det anbefales, at der ved tilrettelæg-

bejderreaktioner på ligebehand- lingsarbejdet.

§ 4 Udvalg

1. I virksomheder, der har oprettet sam-

arbejdsudvalg, behandler dette udvalg 16

ligebehandlingsspørgsmålene.

Ikrafttrædelsesbestemmelse i aftalen i 2001

gelse af principper for virksomhedens

personalepolitik tages passende hen-

Underudvalg kan nedsættes i henhold

til de retningslinjer, der gælder i Sam-

Denne aftale, der ikke på noget område forringer gældende kolektiver aftaler, træder i kraft 1. oktober 2001 og er gæl-

dende, indtil den med 6 måneders varsel opsiges til en 1. april, dog tidligst pr. 1. april 2006.

syn til, at erhvervsarbejde kan forenes med forældrerollen.

4. Det anbefales endvidere, at den enkel-

te virksomhed gennem personalepoli-

arbejdsaftalen.

2. I virksomheder, hvor der ikke er opret- tet samarbejdsudvalg, kan der ned-

sættes et udvalg om ligebehandlings-

København, den 29. august 2001

tikken søger at sikre et arbejdsklima

spørgsmål, hvor det er hensigtsmæs-

For Landsorganisationen

For Sammenslutningen af Landbrugets

uden:

a) et adfærd af seksuel karakter

sigt.

i Danmark

Arbejdsgiverforeninger

uønsk

eller anden

kønsbestemt adfærd der

§ 5 Udvalgets opgaver

Xxxx Xxxxxx

Xxxx Xxxxxxxx

krænker kvinder og mænds værdighed

på arbejdspladsen,

ere på

1. Udvalget skal inddrages ved udarbej-

Xx Xxxxxxxx

Xxxx Xxxx Xxxxxxxxx

diskrimination af arbejdstag

grund af etnisk baggrund,

c) diskrimination af en person,

der klager,

delse af principper for ligebehandling, jf. Samarbejdsaftalens afsnit 3. Det

samme gælder ved tilrettelæggelse af

Aftale om ligebehandling

- tillægsaftale til Samarbejdsaftalen

eller en person, der ønsker at vidne eller vidner i tilfælde af en klage.

§ 3 Ansvar og information

uddannelse og omskolingsarbejdet, som har betydning for ligebehandling for kvinder og mænd i virksomheden.

2. Såfremt ændringer i produktions- og

§ 1 Aftalens omfang

Denne aftale er en tillægsaftale til Samarbejdsaftalen af 29. august 2001 indgået mellem Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger og Landsorganisationen i Danmark.

Tillægsaftalen omfatter alle forhold, der fremmer ligebehandling af kvinder og mænd.

Tillægsaftalen omfatter også alle forhold, der fremmer ligebehandling af danske

arbejdstagere og arbejdstagere med anden etnisk baggrund.

Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger og Landsorgani- sationen i Danmark er i den forbindelse enige om, at de principper for ligebe- handling af kvinder og mænd, der er indeholdt i tillægsaftalen med de nød- vendige og/eller naturlige tilpasninger, finder anvendelse i spørgsmål om lige- behandling af danske arbejdstagere og arbejdstagere med anden etnisk bag- grund.

1. Arbejdsgiveren er ansvarlig i henhold til gældende lovgivning på området i den enkelte virksomhed.

2. Arbejdsgiveren skal samarbejde med de ansatte om fastlæggelse af ret- ningslinjer for dette arbejde samt om udviklingen af eventuelle programmer for ligebehandling af kvinder og mænd, og herunder overveje om fysis- ke arbejdsforhold er indrettet således, at de passer til både mænd og kvinder.

3. Det påhviler virksomhedens ledelse at informere samarbejdsudvalget og

arbejdstilrettelæggelsen samt gen- nemførelse af større omlægninger i virksomheden har indvirkning på lige- behandlingsspørgsmål, skal disse behandles i udvalget.

3. Udvalget kan, såfremt der er behov herfor, igangsætte en kortlægning, som viser forholdet mellem kvinder og mænd på områder som: Rekruttering, ansættelse, afskedigelse, principper for lønfastsættelse, uddannelse og avan- cement.

§ 6 Hovedorganisationernes medvirken

Organisationerne vil fremme ligebe- handlingen gennem information og råd- givning til samarbejdsudvalget, f.eks. ved at udarbejde informationsmateriale, arrangere kurser/konferencer mv.

§ 7 Behandling af uoverensstemmelser

1. Behandling af uoverensstemmelser om ligebehandling henvises til virk- somhedens samarbejdsudvalg. Såfremt enighed ikke opnås, behand- les sagen i Samarbejdsnævnet efter

gældende regler.

Hovedorganisationerne kan i den for- bindelse aftale, at Nævnet suppleres med særlige sagkyndige på området.

2. Uoverensstemmelser om løn- og afskedigelsesspørgsmål behandles dog efter de almindelige regler for behandling af faglig strid, som er aftalt mellem overenskomstparterne.

§ 8 Ikrafttræden og varighed

Denne aftale, der ikke på noget område forringer gældende kollektive aftaler, er ændret redaktionelt og er en del af Samarbejdsaftalen. Aftalen er gældende, indtil den med 6 måneders varsel op- siges til en 1. april.

§ 3. Samarbejdets indhold

Det europæiske samarbejdsudvalg kan arbejde med alle de emner, der er omfat- tet af Samarbejdsaftalen, og som har betydning for de ansatte i mere end et medlemsland. Dette samarbejde har samme formål som i Samarbejdsaftalen.

§ 4. Samarbejdets virkemåde

Parterne er enige om, at der ved tilrette- læggelsen af arbejdet i det europæiske samarbejdsudvalg skal tages hensyn til såvel virksomhedens daglige arbejde som til medarbejdernes interesse i at del- tage i arbejdet i europæiske samarbejds- udvalg.

loven og denne aftale. Dette begrænser ikke muligheden for at forelægge en uoverensstemmelse om lovens anven- delse for de ordinære domstole.

Parterne er enige om, at uoverensstem- melser om denne lov i lighed med andre uoverensstemmelser om arbejdsmar- kedslovgivningen så vidt muligt bør søges løst i det fagretlige system, jf. pro- tokollatet til Hovedaftalen herom.

§ 8. Opsigelse af aftalen

Nærværende aftale kan, som en del af

Samarbejdsaftalen, kun opsiges sammen 18

med denne.

København, den 29. august 2001

For

§ 5. Konsulentbistand

Parterne er enige om at stille konsulenter

Note ad § 4:

SALA finder, at der særligt bør tages hen-

syn til små virksomheder og bedrifter. I

Landsorganisationen i Danmark

Xxxx Xxxxxx Xx Xxxxxxxx

Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger

Xxxx Xxxxxxxx Xxxx Xxxx Xxxxxxxxx

til rådighed for europæiske samarbejds- udvalg.

§ 6. Ledernes deltagelse

Parterne respekterer aftalen mellem Ledernes Hovedorganisation og SALA om

ledernes information og høring i forbin-

virksomheder med meget få ansatte kan det være hensigtsmæssigt at organisere informationen og samarbejdet på en anden måde end ved direkte repræsenta- tion i europæiske samarbejdsudvalg.

Fra LOs side påpeger man, at de ansatte i

hvert af de af loven omhandlede lande,

Aftale mellem LO og SALA om et supplement til implementeringen ved lov af

Rådets direktiv 94/45 EF af 22. september 1994 om indførelse af Europæiske samarbejdsudvalg

delse med europæiske samarbejdsud- valg.

§ 7. Behandling af uoverensstemmelser

Parterne er enige om, at Samarbejds-

hvor virksomheder eller koncerner har en eller flere bedrifter eller virksomheder, har ret til at være direkte repræsenteret i det europæiske samarbejdsudvalg.

Denne aftale er en redaktionel ændring

af aftale af 27. august 1996, og træder i

§ 1. Aftalens grundlag

§ 2. Deltagere i samarbejdet

nævnet kan drøfte og skal søge at løse uoverensstemmelser om anvendelsen af

kraft den 1. oktober 2001.

Denne aftale, der er en tillægsaftale til Samarbejdsaftalen af 29. august 2001

mellem SALA og LO, finder anvendelse på

Ledelsen udpeger et antal repræsentan- ter til deltagelse i møderne i det europæ-

iske samarbejdsudvalg. Det europæiske

København, den 29. august 2001

For

virksomheder, der er omfattet af lov om europæiske samarbejdsudvalg, eller som har oprettet et europæisk samarbejdsud- valg. Aftalen supplerer lovens bestem- melser men viger i det omfang, der lokalt er indgået anden aftale på virksom- hederne.

samarbejdsudvalg kan holde møder, hvor ledelsens repræsentanter ikke er til stede.

Hvor der er oprettet koncernsamarbejds- udvalg, vælges lønmodtagerrepræsen- tanterne af og fra dette udvalg.

Landsorganisationen i Danmark

Xxxx Xxxxxx Xx Xxxxxxxx

Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger

Xxxx Xxxxxxxx Xxxx Xxxx Xxxxxxxxx

Aftale mellem Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger og Ledernes Hoved- organisation om lederes deltagelse i samarbejds- udvalg i virksomhederne

Adressefortegnelse

Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger,

Xxxxxx Xxxxxxxxxxxx 0, Postboks 367,

1504 København V.

Tlf: 00 00 00 00

Fax: 00 00 00 00.

Landsorganisationen i Danmark, Islands Brygge 32D, Postbox 340, 2300 København S.

Tlf: 00 00 00 00

Fax: 00 00 00 00.

Ledernes Hovedorganisation, Xxxxxxxxxxxxx 00, 0000 Xxxxxxxxx X.

Tlf: 00 00 00 00

Samarbejdsnævnets sekretariat:

Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger,

Xxxxxx Xxxxxxxxxxxx 0, Postboks 367,

1504 København V.

Tlf: 00 00 00 00

Fax: 00 00 00 00.

Landsorganisationen i Danmark, Islands Brygge 32D, Postbox 340, 2300 København S.

Tlf: 00 00 00 00

Fax: 00 00 00 00.

Fagligt Fælles Forbund,

Xxxxxxxxxxxxx 0, 0000 Xxxxxxxxx V

I tilslutning til den mellem Landsorgani- sationen i Danmark og Sammenslut- ningen af Landbrugets Arbejdsgiverfore- ninger indgåede samarbejdsaftale af

29. august 2001 er der ved forhandling mellem LH og SALA opnået enighed om følgende retningslinjer for lederes del- tagelse i samarbejdsudvalgene.

19 § 1 Såfremt der på virksomheden findes medlemmer af LH, skal mindst et af disse udpeges som medlem af le- delsesgruppen i samarbejdsudvalget.

§ 2 I tilfælde, hvor medlemmer af LH har udpeget en eller flere talsmænd, træffes der med disse aftale om repræsentation i henhold til § 1. I andre tilfælde udpeges repræsentan- ten efter forhandling med de ansatte ledere.

Kan enighed ikke opnås, indbringes spørgsmålet til afgørelse i henhold til reglerne i § 5.

§ 3 Vedrørende valgbarhed, funktions- periode og honorarer for deltagelse i møder uden for ordinær arbejdstid gælder reglerne i Samarbejdsaftalen mellem SALA og LO.

§ 4 Ethvert medlem af ledelsesgruppen skal så vidt muligt have lejlighed til at drøfte dagsordenen forud for møderne i samarbejdsudvalget.

§ 5 Eventuelle uoverensstemmelser ved- rørende fortolkningen af nærværen- de aftale afgøres efter de gældende regler for organisationsmæssig for- handling, jf. Lederaftalen.

§ 6 Aftalen er ændret redaktionelt og træder i kraft den 1. oktober 2001. Aftalen gælder, indtil den med 6 måneders varsel af en af parterne opsiges til ophør en 1. oktober.

Fax: 00 00 00 00.

Stikordsregister

Ad hoc udvalg . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7

Adressefortegnelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 17

Afdelingsudvalg . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7

Aftale . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 16

Aftale mellem LO og SALA om

Europæiske samarbejdsudvalg . . . . . . . . . . . . . . . 14

Arbejdsform . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6

Arbejdslederne . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8

Arbejdsmarkedskursus, deltagelse i . . . . . . . . . . . 5

Behandling af uoverensstemmelser . . . . . . . . . . 11