Indhold

Husdyrbrugets navn og beliggenhed	Testrupgaard Xxxxxxxxxx 000 Xxxxxxx 0000 Xxxxxxx
Matrikel nr. Ejendomsnummer	3 a m.fl. Testrup By Mårslet 7510553447
Cvr. nr./P-nr. CHR nr.	115556471 95832
Ejer af ejendommen	Xxxx Xxxxxxxxx Samme adresse
Driftsansvarlig	Samme
Brugstype	Svinebrug
Afgørelsesbetegnelse	Revurdering efter husdyrbruglovens § 39, jf. 41.
Tilsynsmyndighed	Aarhus Kommune, sagsnr. NM/11/00763
Revurderingens dato	10. april 2013
Tilsyn	Kommunen har, som tilsynsmyndighed, ret til på et hvert tidspunkt at kontrollere om vilkårene overhol- des.
Næste revurdering	Foretages i 2023 med mindre anden generel lovgiv- ning tilsiger andet.

Miljøgodkendelser af husdyrbrug meddelt efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 5 skal regelmæssigt tages op til revurdering og om nødvendigt ajourføres i lyset af den teknologiske udvikling. Den første revurdering sker 8 år efter miljøgodkendelsen er meddelt, og de efterfølgende revurderinger skal ske mindst hvert 10. år.

Fra det tidspunkt, hvor kommunalbestyrelsen finder grundlag for at revurdere et husdyrbruges miljøgodken- delse, som er meddelt i henhold til miljøbeskyttelseslovens § 33, træder husdyrbruglovens regelgrundlag i kraft.

Det fremgår af husdyrbruglovens § 41, at revurderingen gennemføres ved påbud efter lovens § 39. Revurde- ringen skal resultere i en afgørelse, hvor vilkårene i den oprindelige godkendelse enten skærpes ved påbud eller i en afgørelse, hvor der ikke findes anledning til at skærpe.

En revurderingsafgørelse er derimod ikke en ny godkendelseshandling. Derfor kan en revurdering ikke inde- bære en udvidelse eller ændring af den oprindelige godkendelse, der kan medføre forøget forurening.

Et af formålene med den regelmæssige revurdering er, at det løbende sikres, at husdyrbrugets indretning og drift fortsat er baseret på anvendelse af den bedste tilgængelige teknik (BAT). BAT skal sikre, at forurenin- gen fra husdyrbruget til stadighed begrænses mest muligt. Der skal således stilles skærpede vilkår, hvis væ- sentlige ændringer i BAT skaber mulighed for betydelig nedbringelse af emissionerne, uden det medfører uforholdsmæssige store omkostninger.

Revurderingen giver ikke mulighed for at gennemføre vurderinger efter habitatbekendtgørelsens § 7, ligesom husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen ikke giver hjemmel til, at bekendtgørelsens beskyttelsesniveauer skal gælde i revurderingssager i forhold til natur. Vilkår i forbindelse med revurdering af hensyn til den omkring- liggende natur skal derfor udelukkende gennemføres i overensstemmelse med princippet om BAT.

Påbud – ud over, hvad der følger af BAT – skal således være begrundet i en væsentlig forurening, hvor der er fremkommet nye oplysninger om forureningens skadelige virkning, der ikke kunne forudses ved godken- delsens meddelelse eller forureningen i øvrigt går ud over det, der blev lagt til grund ved godkendelsens meddelelse.

Revurderingen af husdyrbrug udløser endvidere ikke miljøvurdering af tredjemandsarealer og egne arealer.

Som indledning til en revurdering er der udarbejdet et oplæg til husdyrbrugets ejer om processen og de for- ventede vilkårsændringer. Der har ligeledes været et indledende møde. Offentligheden er gjort bekendt med revurderingen ved annoncering, og er oplyst om, at alle kan kommentere sagen og udbede sig mulighed for at se udkast til afgørelse. Udkast til afgørelse har været sendt i 2 ugers høring ved husdyrbrugets ejer. Ingen har anmodet om at få udkastet tilsendt i offentlighedsfasen.

1 Resumé og samlet vurdering ‌

1.1 Revurdering ‌

Husdyrbrugets eksisterende miljøgodkendelse er meddelt efter kapitel 5 i miljøbeskyttelsesloven den 28. maj 2003. I henhold til husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens § 17 skal godkendelser meddelt efter miljøbeskyt- telseslovens kap. 5 regelmæssigt og mindst hvert 10. år tages op til revurdering. Første gang dog efter 8 år, hvor husdyrbruget ikke længere er tillagt retsbeskyttelse.

Revurderingen tager udgangspunkt i ovennævnte miljøgodkendelse samt de supplerende oplysninger ansø- ger har indsendt via IT-ansøgning nr. 25108 og tilknyttede bilag.

Aarhus Kommune har på baggrund af revurderingen truffet afgørelse om, at vilkårene ændres som følger af nedenstående. Nærværende afgørelse fastsætter de vilkår, der skal gælde for den fortsatte drift af ejen- dommen.

Afgørelsen træffes med hjemmel i husdyrbruglovens § 39, jf. § 41.

1.2 Ikke teknisk resumé ‌

Miljøcenter Østjylland I/S har den 28. maj 2003 på vegne af Aarhus Kommune miljøgodkendt ejendommen Testrupgård, Xxxxxxxxxx 000 (nu 103), Testrup, 8320 Mårslet. Godkendelsen blev meddelt efter miljøbeskyt- telseslovens kap. 5 og godkendte en samlet årlig produktion svarende til:

11.400 slagtesvin i vægtintervallet 28 – 105 kg svarende til 350 DE, beregnet efter dagældende normer.

Den tilladte produktion svarer efter nugældende dyreenhedsberegning til 314,5 DE.

Revurderingen giver ikke tilladelse til at øge eller ændre dyreholdet, og der er derfor ikke tale om nogen merpåvirkning af omgivelserne.

Aarhus Kommune har den 1. juni 2011 annonceret revurderingens indledning. Der er ikke modtaget hø- ringsbidrag fra offentligheden.

Husdyrbrugets ejer har efterfølgende indsendt supplerende materiale til brug ved revurderingen senest den

20. februar 2013.

Aarhus Kommune har revurderet miljøgodkendelsen af ejendommen Testrupgaard, Xxxxxxxxxx 000, 0000 Mårslet og meddeler afgørelse om, at vilkårene ændres som følger af nedenstående. Revurdering fastsætter de vilkår, der skal gælde for den fortsatte drift af ejendommen.

Vilkår, som ikke er overført i revurderingen, bortfalder. Det skyldes bl.a., at de fremgår af generel lovgivning eller ikke længere er aktuelle, hvis den pågældende aktivitet ikke længere er omfattet af husdyrbrugets drift.

2 Afgørelse og vilkår ‌

Aarhus Kommune meddeler med nærværende afgørelse påbud om ændring af vilkår fastlagt i husdyrbrugets miljøgodkendelse af 28. maj 2003.

Afgørelsen træffes med hjemmel i husdyrbruglovens § 39, jævnfør § 41.

Påbuddet om ændring af vilkår samt fastlæggelse af nye vilkår meddeles på baggrund af den første lov- bundne revurdering af det i-mærkede husdyrbrug efter IPPC direktivet.

Husdyrbrugets ejer er forud for afgørelsen forvarslet om påbuddet og har modtaget udkastet til afgørelse. Høringssvar, som er indkommet i den forbindelse, fremgår af afsnit 2.3.

Den gennemførte vurdering, som er foretaget på baggrund af lovgivning, høringsbidrag og konkret vurdering, giver anledning til, at Aarhus Kommune ændrer visse vilkår i den hidtil gældende miljøgodkendelse. De vil- kår, som ikke ændres, er overført uændret til denne afgørelse. Endvidere er utidssvarende vilkår sløjfet og nye vilkår er tilføjet i denne afgørelse. Uændrede vilkår og vilkår der kun er ændret redaktionelt, er umarke- rede. Ændrede og nye vilkår er mærket med en fed markering af vilkårsnummeret. Vilkårene fremgår samlet af afsnit 2.1.

Vilkår træder i kraft straks ved meddelelse af afgørelsen, med mindre andet fremgår i det enkelte vilkår. Næste regelmæssige revurdering af det I-mærkede husdyrbrug skal finde sted den 10. april 2023.

Revurderingen ændrer ikke regelgrundlaget for kontinuitetsbrud for miljøgodkendte husdyrbrug.

Aarhus Kommune den 10. april 2013

Xxxxxx Xxxxx Xxxxxxx

Afdelingschef

Xxxxx Xxxxxxxx Xxxxxx

Miljøsagsbehandler

2.1 Vilkår for afgørelsen ‌

Afgørelse om revurdering meddeles under forudsætning af nedenstående vilkårsændringer. Nye eller æn- drede vilkår er markeret med en fed markering af vilkårsnummeret. Revurderede vilkår, der ikke er ændret er umarkerede.

3.2 BAT

Kvælstof og fosfor

3.2.2.1 Der skal føres en logbog eller en produktionskontrol over: Antal producerede dyr, gennem- snitlig indgangsvægt- og afgangsvægt, foderforbrug pr. kg tilvækst samt det gennemsnitlige indhold af råprotein og fosfor pr. FEsv (foderenhed/svin) i de enkelte foderblandinger. Såfremt der anvendes hjemmeblandet foder skal der udarbejdes en blandeforskrift for foder mindst hver 3. Måned.

3.2.2.2 Logbogens oplysninger samt årlige beregninger af N og P ab dyr pr. år skal opbevares på husdyrbruget i mindst 5 år og forevises på tilsynsmyndighedens forlangende.

3.2.2.3 Ntotal ab dyr pr. år må ikke overstige 32.852 kg N, beregnet som N ab dyr pr. slagtesvin x det producerede antal slagtesvin pr. år. N ab dyr pr. slagtesvin beregnes efter følgende formel:

Kg N pr. slagtesvin = (((afgangsvægt – indgangsvægt) x FEsv pr. kg tilvækst x g råprotein pr. FEsv/6.250) - ((afgangsvægt – indgangsvægt) x 0,0296 kg N pr kg tilvækst),

3.2.2.4 Ptotal ab dyr pr. år ikke må overstige 6.680 kg P, beregnet som P ab dyr per slagtesvin x det producerede antal slagtesvin pr. år. P ab dyr pr. slagtesvin beregnes efter følgende formel:

P ab dyr pr. slagtesvin = ((afgangsvægt – indgangsvægt) x FEsv pr. kg tilvækst x g fosfor pr. FEsv/1000) – ((afgangsvægt – indgangsvægt) x 0,0055 kg P pr. kg tilvækst)

3.2.2.5 I forbindelse med den årlige indsendelse af gødningsregnskab til Plantedirektoratet skal den driftsansvarlige foretage en beregning af det gennemsnitlige indhold af N og P pr. ab dyr på årsbasis. Beregningen skal foretages på grundlag af det faktisk, registrerede forbrug af de enkelte foderblandinger. Beregningen med tilhørende dokumentation skal mindst dække en sammenhængende periode på 350 dage eller 12 mdr.

Vand og energiforbrug

3.2.4.1 Hvis vandforbruget på årsplan stiger mere end 10 % ud over det oplyste, skal der inden 3 måneder fra den seneste aflæsningsdato udarbejdes en handleplan, så vandforbruget igen kan reduceres til det oplyste, hvis ikke merforbruget ud fra en konkret vurdering kan accepte- res. Planen skal forevises ved tilsyn.

3.2.4.2 Hvis elforbruget på årsplan stiger mere end 10 % ud over det oplyste, skal der inden 3 må- neder fra den seneste aflæsningsdato udarbejdes en handleplan, så elforbruget igen kan re- duceres til det oplyste, hvis ikke merforbruget ud fra en konkret vurdering kan accepteres. Planen skal forevises ved tilsyn.

3.2.4.3 Journal for energi og vandforbrug skal foreligge i mindst 5 år.

4.1 Generelt

Et eksemplar af nærværende afgørelse skal til enhver tid være tilgængelig på husdyrbruget, og driftspersonalet skal være orienteret om afgørelsens indhold.

Husdyrbrugets indretning og drift skal miljømæssigt være i overensstemmelse med de op- lysninger, der ligger til grund for miljøgodkendelsen og nærværende afgørelse med videre- førte vilkår samt påbud givet i forbindelse med revurderingen.

Årsproduktionen må ikke overstige: 11.400 slagtesvin der indsættes med en vægt på 28 kg og sælges ved 105 kg, svarende til 314,5 DE efter nugældende normer.

5.2 Ventilation

0.0.0.0: Ventilationsfirmaets instruktioner for vedligeholdelse af ventilationsanlæggene skal følges.

Ventilationsanlæggene skal rengøres jævnligt og justeres efter behov.

0.0.0.0: Der skal mindst 1 gang årligt foretages eftersyn og eventuel justering af ventilationsanlæg- gene.

0.0.0.0: Der skal føres journal over eftersyn og justering af ventilationsanlæg.

5.3 Foderopbevaring

0.0.0.0: Valletanke skal være påmonteret overfyldningsalarmer.

5.4 Spildevand

0.0.0.0: Vaskevand fra vask af stalde kan indeholde rester af foder og gødning og skal tilledes gylle- beholder.

0.0.0.0: Vaskevand og regnvand fra befæstet vaskeplads til vask af maskiner og marksprøjte skal til- ledes gyllebeholder eller opsamles i særskilt beholder.

5.5 Affald

0.0.0.0: Affald skal opbevares på en måde, som ikke medfører forurening af omgivelserne, herunder jord, grundvand, vandløb eller luft.

0.0.0.0: I tidsrummet ind til afhentning skal døde dyr opbevares i en lukket container, så der ikke op- står uhygiejniske forhold. Døde dyr skal afhentes hurtigst muligt og senest inden for 2 døgn.

0.0.0.0: Farligt affald skal opbevares under tag, på fast gulv og uden mulighed for afledning af spild til kloak eller dræn.

5.6 Forebyggelse af driftsforstyrrelser og uheld

5.6.2.1 Husdyrbruget skal indrettes og drives således, at spild og andet ukontrolleret udslip af foru- renende stoffer forhindres og forebygges.

5.6.2.2 I forbindelse med uheld skal der straks gives besked til Beredskabet på 1-1-2.

5.6.2.3 Tilsynsmyndigheden skal orienteres følgende hverdag, og der skal efter aftale med tilsyns- myndigheden udarbejdes et notat, hvor der redegøres for hændelsesforløbet, og hvilke tiltag der vil blive iværksat for at hindre, at en lignende hændelse sker fremadrettet

6.2 Opbevaringsanlæg

0.0.0.0: Opbevaringsanlæggene for husdyrgødning skal have en kapacitet, der er tilstrækkelig til, at ud- bringning kan ske i overensstemmelse med reglerne i husdyrgødningsbekendtgørelsen, dog mindst 9 mdr.

0.0.0.0: I forbindelse med påfyldning af gyllevognen må der ikke spildes flydende husdyrgødning på jor- den således, at der er fare for forurening af jord, grundvand, vandløb eller dræn.

0.0.0.0: Der skal være en betonbelagt læsseplads ved gyllebeholderen. Fra pladsen skal der være afløb til en opsamlingsbeholder, således at spild, der sker under påfyldning af gyllevognen vil blive op- samlet. Indholdet fra opsamlingsbeholder skal tilledes gyllebeholderen.

0.0.0.0: Vilkår 6.1.2.3 skal ikke være opfyldt, hvis der anvendes gyllevogn med sugekran eller gyllevogn med lign. sikkerhed for at undgå spild.

0.0.0.0: Omrøring og overpumpning af xxxxx fra stalde til gyllebeholder må ikke foregår i tidsrummet lør- dag middag til søndag nat.

7.2 Lugt

0.0.0.0: Husdyrbrugets drift skal indrettes således, at der ikke opstår væsentlige lugt- eller støvgener for omkringliggende nabobeboelser.

0.0.0.0: Der skal jævnligt gøres rent i staldene.

0.0.0.0: Bund- og vægflader skal så vidt muligt holdes tørre for at mindske lugtgenerne.

7.3 Skadedyr

0.0.0.0: Der skal på ejendommen foretages en effektiv fluebekæmpelse i overensstemmelse med retningslinjerne fra Statens Skadedyrslaboratorium (xxx.xxxx.xx).

0.0.0.0: Opbevaring af foder skal ske på en sådan måde, at der ikke opstår risiko for tilhold af rotter eller andre skadedyr.

7.5 Støj

Støjgrænser: Husdyrbrugets samlede bidrag til det ækvivalente, korrigerede støjniveau målt i dB(A) målt i ethvert punkt på opholdsarealer ved nabobeboelse må ikke overstige værdierne angivet i figur 7.5.2.1.

Lavfrekvent støj fra husdyrbruget målt indendørs må ikke overskride værdierne i figur 7.5.2.2.

Kontrol af støj: Tilsynsmyndigheden kan bestemme, at husdyrbruget skal dokumentere, at støjgrænserne er overholdt. Dokumentationen skal senest 3 måneder efter, at kravet er fremsat, tilsendes tilsynsmyndighe- den sammen med oplysninger om driftsforholdene under målingen.

Krav til støjmåling: Husdyrbrugets støj skal dokumenteres ved måling eller beregning efter gældende vej- ledninger fra Miljøstyrelsen, p.t. nr. 6/1984, Måling af ekstern støj og nr. 5/1993, beregning af ekstern støj fra virksomheder. Ved støjmåling skal denne foretages, når husdyrbruget er i fuld drift eller efter anden aftale med tilsynsmyndigheden. Dokumentationen skal udføres af et målefirma, som er akkrediteret af DANAK eller godkendt af Miljøstyrelsen til "Miljømålinger ekstern støj". Støjdokumentationen skal gentages, når tilsyns- myndigheden finder det påkrævet. Hvis støjgrænserne er overholdt, kan der kun kræves én årlig støjbe- stemmelse. Udgifterne hertil afholdes af husdyrbruget.

Definition af overholdelse af støjgrænser: Grænseværdier for støj anses for overholdt, hvis målte eller be- regnede værdier fratrukket ubestemtheden er mindre end eller lig med grænseværdien. Målingernes og be- regningernes samlede ubestemthed fastsættes i overensstemmelse med Miljøstyrelsens vejledninger.

Ubestemtheden må ikke være over 3 dB(A).

7.6 Bekæmpelsesmidler

7.6.2.1 Bekæmpelsesmidler skal opbevares i aflåst giftrum på betongulv og uden mulighed for af- ledning til kloak eller dræn.

2.2 Revurdering af miljøgodkendelsen‌

Husdyrbrugets miljøgodkendelse skal regelmæssigt og mindst hvert 10. år tages op til revurdering jf. § 17 i Bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse mv. af husdyrbrug. Det er planlagt at foretage den næste re- vurdering i år 2023.‌

2.3 Offentlighed

Indledning af revurderingen

Der har været afholdt møde med husdyrbrugets ejer og konsulent, som er orienteret om processen og for- målet med revurderingen. Husdyrbrugets konsulent har efterfølgende indsendt supplerende materiale.

Offentligheden er blevet inddraget tidligt i processen ved annoncering i Aarhus Stiftstidende og Aarhus Ons- dag den 1. juni 2011. Aarhus Kommune har ikke modtaget høringsbidrag i forbindelse med annonceringen af revurderingens indledning.

Forvarsling af påbud

Udkastet til afgørelse blev den 12. december 2012 udsendt i høring hos husdyrbrugets ejer Poul Rasmus- xxx, Xxxxxxxxxx 000, 0000 Mårslet med mulighed for at udtale sige inden for en frist på 14 dage.

Da afgørelsen meddeles som påbud efter husdyrbruglovens § 39, jf. § 41 skal partshøring af husdyrbrugets ejer i denne forbindelse betragtes som et forvarsel om påbuddet.

Høringssvar fra husdyrbrugets ejer

Ansøger har i høringsfasen bemærket at der er 12 staldafsnit med hver ca. 255 grise.

Ansøger er desuden kommet med indsigelser mod udkastet, som indeholdt ændrede støjvilkår grundet be- liggenheden i nærheden af lokalplanlagt område, lokalplan 698 ”Boligområder ved Mustrupvej i Mårslet”, godkendt i 2005. Indsigelsen er efterkommet, således at støjvilkårene fra den eksisterende godkendelse ikke er ændret, se også afsnit 7.5 vedrørende støj.

Følgende har samtidigt modtaget udkast til afgørelse:

LMØ ved miljøkonsulent Xxxxxxx Xxxxxxxx, xxx@xxx.xx ,

Offentliggørelse

Afgørelsen bekendtgøres ved annoncering på Aarhus Kommunes hjemmeside den 10. april 2013. Følgende har samtidig fået tilsendt godkendelsen:

Xxxx Xxxxxxxxx, Xxxxxxxxxx 000, 0000 Xxxxxxx

LMØ ved miljøkonsulent Xxxxxxx Xxxxxxxx, xxx@xxx.xx Sundhedsstyrelsen, Embedslægerne Midtjylland, xxxx@xxx.xx Danmarks Naturfredningsforening, xx@xx.xx

Danmarks Naturfredningsforening, Aarhus, xxxxxx.xxxxxxxx@xxxxxxxx.xx

Danmarks Sportsfiskerforbund, xxxx@xxxxxxxxxxxxxxxxxxxxx.xx, xxx@xxxxxxxxxxxxxxxxxxxxx.xx Danmarks Sportsfiskerforbund, Aarhus, xx@xxxxxxxxxxxxxxxxxxxxx.xx

Det økologiske Råd, xxxxxx@xxxxxxxxxx.xx Dansk Ornitologisk Forening, xxxxx@xxx.xx

Ferskvandsfiskeriforeningen for Danmark, xx@xxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxx.xx Danmarks Fiskeriforening, xxxx@xxxxxx.xx

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, xx@xxxxxxxx.xx Forbrugerrådet, xxx@xxx.xx

Friluftsrådet, Aarhus v. Xxx Xxxx Xxxxxxx, xxx@xxxxxxxx.xx

2.4 Klagevejledning ‌

Afgørelsen kan påklages til Natur- og Miljøklagenævnet inden 4 uger fra annonceringens dato.

Klageberettigede omfatter husdyrbrugets ejer, klageberettigede myndigheder og organisationer samt enhver, der må antages at have en individuel, væsentlig interesse i sagens udfald, som nævnt i husdyrbrugslovens

§§ 84 - 87.

Eventuel skriftlig klage stiles til Natur- og Miljøklagenævnet, men skal indsendes til Aarhus Kommune, Natur og Miljø, Xxxxxxxxxxxxx 00, xxxxxxxx 00, 0000 Xxxxxx C eller xxxxxxxxxxxx@xxxxxx.xx, som sender klagen videre med sagens øvrige oplysninger.

Klagen skal være Aarhus Kommune i hænde senest den 8. maj 2013, ved kontortids ophør kl. 15.00. Hvis afgørelsen bliver påklaget, vil det straks blive meddelt ejeren af ejendommen.

Søgsmål kan anlægges ved domstolene indtil 6 mdr. efter godkendelsens dato.

Det er en betingelse for Natur- og Miljøklagenævnets behandling af klagen, at der indbetales et gebyr til Na- tur- og Miljøklagenævnet. Klagegebyret er fastsat til 500 kr.

Natur- og Miljøklagenævnet fremsender en opkrævning på gebyret, når nævnet har modtaget klagen fra Aarhus Kommune. Denne opkrævning skal benyttes ved indbetaling af gebyret

Natur- og Miljøklagenævnet modtager ikke check eller kontanter. Natur- og Miljøklagenævnet påbegynder behandlingen af klagen, når gebyret er modtaget. Betales gebyret ikke på den anviste måde og inden for den fastsatte frist på 14 dage, afvises klagen fra behandling. Vejledning om gebyrordningen kan findes på Natur- og Miljøklagenævnets hjemmeside.

Gebyret tilbagebetales, hvis

1) klagesagen fører til, at den påklagede afgørelse ændres eller ophæves,

2) klageren får helt eller delvis medhold i klagen, eller

3) klagen afvises som følge af overskredet klagefrist, manglende klageberettigelse eller fordi klagen ikke er omfattet af Natur- og Miljøklagenævnets kompetence.

Det bemærkes, at hvis den eneste ændring af den påklagede afgørelse er forlængelse af frist for efterkom- melse af afgørelse som følge af den tid, der er medgået til at behandle sagen i klagenævnet, tilbagebetales gebyret dog ikke.

Baggrund for afgørelsen ‌

3 Bedste tilgængelige teknik (BAT)‌

Et af formålene med den regelmæssige revurdering er, at det løbende sikres, at husdyrbrugets indretning og drift fortsat er baseret på anvendelse af bedste tilgængelige teknik (BAT). Det fremgår af husdyrbruglovens § 40 stk. 2, at der skal meddeles påbud, hvis væsentlige ændringer i den bedste tilgængelige teknik skaber mulighed for en betydelig nedbringelse af emissionerne, uden at det medfører uforholdsmæssigt store om- kostninger.

Miljøstyrelsens vejledende emissionsgrænseværdier kan indgå som et vurderingselement, når kommunalbe- styrelsen skal vurdere, om der er sket ændringer i BAT, som kan begrunde, at der meddeles påbud. Dette gælder både de situationer, hvor kommunalbestyrelsen har pligt til at meddele påbud (det i husdyrbruglovens

§ 40, stk. 2, nr. 4 nævnte tilfælde) og de situationer, hvor kommunalbestyrelsen kan meddele påbud på grund af ændringer i BAT. Særligt i sidstnævnte situation skal kommunalbestyrelsen også inddrage proporti- onalitetsprincippet, som tilsiger, at der skal være et rimeligt forhold mellem den miljøeffekt, som kan opnås på grund af ændringer i BAT og de økonomiske omkostninger, som dette medfører.

Teknologier til begrænsning af ammoniakfordampning og lugtpåvirkning m.v. samt til bedre udnyttelse af næ- ringsstofferne i husdyrgødningen er i stadig udvikling.

Redegørelsen omfatter:

Management

1. Beskrivelse af hvilke ledelses- og kontrolrutiner der anvendes for at styre husdyrbrugets miljø- forhold herunder de anvendte teknologier

Anvendelse af bedste tilgængelige teknik inden for områderne:

2. Foder

3. Staldindretning

4. Forbrug af vand og energi

5. Opbevaring/behandling

Anvendelsen af BAT på anlægget

Vurderingen af hvorvidt husdyrbruget har truffet de nødvendige foranstaltninger til at forebygge og begrænse forureningen ved anvendelse af BAT er foretaget i overensstemmelse med Miljøstyrelsens vejledende emis- sionsgrænseværdier opnåelige ved anvendelse af den bedste tilgængelige teknik (BAT).

Det er Miljøstyrelsens klare opfattelse, at kommunalbestyrelsen har sikret sig, at husdyrbruget har truffet de nødvendige foranstaltninger til at forebygge og begrænse forureningen ved anvendelse af BAT, såfremt kommunalbestyrelsen foretager sig følgende:

• Anvender de vejledende emissionsgrænseværdier for ammoniak og fosfor og i vurderingen i god- kendelsen begrunder, hvorfor de af ansøger valgte teknikker og teknologier lever op til, hvad der er opnåeligt ved anvendelse af BAT

• Fastsætter vilkår til de teknikker og teknologier, som husdyrbrugets ejer har valgt

• Anvender de vejledende retningslinjer om nitrat og ammoniak i forbindelse med udbringning, samt begrunder, hvorfor det vurderes, at den generelle regulering er BAT for så vidt angår disse paramet- re

• Vurderer og fastsætter vilkår om vand, energi og management.

3.1 BAT- redegørelse ‌

BAT-redegørelsen er ansøgers oplysninger til brug for myndighedens vurdering af, om BAT-niveauet er op- fyldt.

3.1.1 Management

Den daglige drift af ejendommen drives efter princippet godt landmandskab, og ansvarlig driftsledelse, såle- des at anlægget giver mindst mulig miljøbelastning og færrest gener for omgivelserne.

Der er tilknyttet en række fagkonsulenter, der efter behov gennemgår bedriften. Der udarbejdes årligt foder- planer, så en optimal fodring i forhold til både dyr og miljø sikres. Her sikres også, at de oplyste maksimale mængder N og P ab dyr overholdes.

Der er fast dyrlægeaftale.

Der udarbejdes i forbindelse med mark- og gødningsplanlægningen årligt en opgørelse over producerede mængder af næringsstoffer i besætningen. Denne opgørelse er en del af den samlede mark- og gødnings- planlægning for hele bedriften, herunder markerne og tilsigter en optimal gødskning under hensyntagen til miljøet af markerne.

Der føres løbende journal over vand- og energiforbrug.

Der foretages daglige tjek og løbende service på anlæggene efter behov. Ansatte oplæres af ejer.

På baggrund af ovenstående vurderes det, at ansøger bruger BAT indenfor management.

3.1.2 Foder

Der fodres med 147 g råprotein/FE (årsgennemsnit) og desuden optimeres fosformængden til 4,6 g P/FE.

Der er ikke et fodringsanlæg, som kan håndtere fasefodring. Da der bruges vådfodring med valle, er det ikke proportionalt at sænke niveauerne yderligere jf. teknologibladet.

3.1.3 Staldindretning

Ammoniak

Miljøstyrelsen vejledende BAT krav til ammoniakfordampning fra stald og lager er:

11.400 slagtesvin i vægtintervallet 28 kg til 105 kg * 0,40 * 1,00 (vægtkorrektion) = 4.560 kg N Der fordamper 4.980 kg N i ammoniak.

Ammoniakemissionen kan sænkes ved rensning af afgangsluften, etablering af delvist fast gulv eller via for- suring af gyllen, evt. teltoverdækning af gylletanke.

I det følgende oplyser ansøger, om der er proportionalitet i at indføre de nævnte teknologier på husdyrbru- get. Miljøstyrelsen angiver, at meromkostningen ved proportionalitet ikke må overstige 8 kr. per produceret slagtesvin.

Luftrensning

For rensning af luften og ændring af gulv skal der ændres radikalt i byggeriet via tagkonstruktioner, nyt venti- lationsanlæg m.m. og disse indgreb vil være så bekostelige, at de ikke står mål med miljøgevinsten.

Forsuringsanlæg

Forsuringsanlæg og teltoverdækning af gylletanke kan almindeligvis etableres på eksisterende ejendomme uden gennemgribende ændringer i de eksisterende anlæg.

Et forsuringsanlæg koster ca. 210.000 kr./år (se teknologibladet), hvilket er en meromkostning på ca. 18 kr. per produceret slagtesvin.

Teknikken er dermed ikke proportional.

Overdækning af gyllebeholder

Teltoverdækning af de to store tanke koster ca. 400.000 kr. inkl. tømning og rengøring. Der spares ca. 6.000 kr. pr. år i mindre kørsel med regnvand og ca. 8.000 kr. pr. år til flydelag.

Den årlige omkostning bliver ca. 26.000 kr., hvis teltet holder i 20 år, hvilket er usikkert. Der kan spares ca. 188 kg N i mindre fordampning af ammoniak(de store tanke indeholder 88 % af gyllen). Det koster dermed 138 kr. pr. kg reduceret N i ammoniak, og tiltaget er derfor ikke proportionalt.

Fosfor

Miljøstyrelsens vejledende BAT krav til fosfor ab lager er:

314,5 DE slagtesvin * 20,5 kg P/DE = 6.447 kg P

Der er 6.720 kg P ab lager jf. IT-ansøgningen, så BAT kravet er ca. opfyldt.

En håndgjort beregning for besætningen ((105 – 28 * 2,85 * 4,6 – (105 - 28 * 5,5) /1000) * 11.400 viser, at der er 6.680 kg P ab dyr.

Fosforniveauet i foderet er sænket til 4,6 g P/FE som angivet i teknologibladet. De 4,6 g P/FE er BAT ni- veauet. BAT niveauet er derfor rent faktisk opfyldt.

Forskellen skyldes, at BAT beregningen tager udgangspunkt i et gennemsnitligt niveau på 20,5 kg P/DE. De 20,5 kg P/DE vil svinge lidt med det aktuelle vægtinterval for grisene.

For 28 - 105 kg vil det f.eks. blive 6.680 kg P/ år. Heraf ses BAT niveauet at være opfyldt.

3.1.4 Energiforbrug

Der bruges årligt 160.000-170.000 kwh.

Der bruges energisparepære hvor det er muligt. Alle lamper rengøres jævnligt. I alle staldafsnit renholdes og vedligeholdes ventilationsanlæggene løbende. Korn opbevares i gastæt silo og dermed spares energiforbruget til korntørring. Køretøjer vedligeholdes og tomgangskørsel undgås.

Der foretages et årligt eltjek og udstyr vedligeholdes og efterses i øvrigt regelmæssigt.

3.1.5 Vandforbrug

Der bruges årligt 4.500 – 5.000 m3 vand.

Der bruges valle i fodringen, hvorfor vandforbruget er lavere – valle indeholder meget vand.

Ved vask af stalde anvendes iblødsætningsanlæg, hvorefter staldene vaskes med højtryksrenser med koldt vand. Både iblødsætning og vask med højtryksrenser er vandbesparende.

Der benyttes drikkeventiler, som er placeret over foderkrybberne. Styringen af overbrusningsanlægget er optimeret.

Vandforbruget måles løbende.

Staldene kontrolleres dagligt og der udføres små reparationer med det samme ellers tilkaldes service, hvis der er behov for det.

3.1.6 Håndtering af husdyrgødning

Opbevaringen af gylle foregår på følgende måde:

• At det er stabile beholdere, der kan modstå mekaniske, termiske og kemiske påvirkninger,

• At lagrene tømmes hvert år og inspiceres visuelt,

• At beholdernes bunde og vægge er tætte,

• At der ikke er spjæld, men at gylle overpumpes via neddykket rør,

• At gyllen kun omrøres umiddelbart før tømning og

• At beholderne kontrolleres ved 10-års beholderkontrollen.

Husdyrbruget vurderes, at opfylde BAT med hensyn til gødningsopbevaring jf. referencedokumentet for bed- ste tilgængelige teknikker, der vedrører intensiv fjerkræ- og svineproduktion (BREF).‌

3.2 Kommunens vurdering af anvendelse af BAT

Det er Miljøstyrelsens klare opfattelse, at kommunalbestyrelsen har sikret sig, at husdyrbruget har truffet de nødvendige foranstaltninger til at forebygge og begrænse forureningen ved anvendelse af BAT, der vedrører husdyrbrug, hvis kommunalbestyrelsen foretager sig følgende:

- Anvender de vejledende emissionsgrænseværdier for ammoniak og fosfor og i vurderingen i god- kendelsen begrunder, hvorfor de af ansøger valgte teknikker og teknologier lever op til, hvad der er opnåeligt ved anvendelse af BAT.

- Fastsætter vilkår til de teknikker og teknologier, som ansøger har valgt.

- Anvender de vejledende retningslinjer om nitrat og ammoniak i forbindelse med udbringning, samt begrunder, hvorfor det vurderes, at den generelle regulering er BAT for så vidt angår disse paramet- re.

- Vurderer og fastsætter vilkår om vand, energi og management.

3.2.1 Vurdering af ammoniakemissionen fra anlægget

Kommunens BAT-niveau for så vidt angår ammoniak er fastsat i overensstemmelse med Miljøstyrelsens vej- ledende emissionsgrænseværdier opnåelige ved anvendelse af den bedste tilgængelige teknik (BAT).

Slagtesvin, drænet gulv + spalter (33/67)	11.400 stk.	4.547 kg N pr. år
Samlet BAT emissionsniveau vedr. ammoniak		4.547 kg N pr. år

Mængden af råprotein i foder er fra version 1 af IT-ansøgningen til version 2 nedsat fra 153 gram råprotein pr FEsv til 147 gram råprotein pr. FEsv. Dette er sket med baggrund i Aarhus Kommunes indledende vurdering.

Med beregning indsendt den 19. november 2012 er det vist, at det beregnede BAT-niveau stadig ikke over- holdes. Den samlede emission fra anlægget er 4.980 kg N pr. år, hvilket medfører en meremission på 433 kg N pr. år.

Ammoniakemissionen fra det ansøgte projekt overskrider dermed som udgangspunkt den vejledende emis- sionsgrænseværdi.

Med baggrund i at husdyrbruget anvender vådfodring med valle og ikke har fasefodring har Aarhus set på muligheden for, at sænke råproteinniveauet yderligere til 141,5 gram råprotein pr. FEsv.

Det fremgår af Teknologiblad for slagtesvin og fodring med råprotein:

• at prisniveauet ved vådfodring er 7,2 kr. pr svin + ca. 2 kr. pr svin uden fasefodring ved 141 gram råprotein pr. FEsv og

• at den marginale omkostning kun er under 100 kr. pr. kg ammoniak-N ved tørfoder, fasefodring og drænet gulv.

Det fremgår af teknologibladet, at udgiften til lavproteinholdigt foder er dyrere ved vådfodring end tørfodring, bl.a. fordi en stor del af proteinindholdet går tabt i fodringsanlægget.

Vurdering af proportionalitet

Miljøstyrelsen har fastlagt emissionsgrænseværdierne ud fra det princip, at enkeltteknologier med redukti- onsomkostninger der overstiger ca. 100 kr. pr. kg reduceret N, ikke bør indgå i vurderingen.

Herunder er det lagt til grund, at meromkostningerne for landmanden forbundet med at opfylde de fastlagte emissionsgrænseværdier ikke bør overstige ca. 8 kr. pr. produceret slagtesvin.

Det er Miljøstyrelsens opfattelse, at dette omkostningsniveau holder sig indenfor de økonomiske rammer, som i forvejen følger af kommunernes administration efter husdyrgodkendelsesloven, og dermed kan betrag- tes som proportionalt.

Det er med baggrund i ovenstående og de iansøgers BAT redegørelse mht. muligheder for sænkning af ammoniakniveauet Aarhus Kommunes vurdering, at det ikke er proportionalt, at kræve BAT-niveauet for kvælstof opfyldt.

Kvælstof

Den totale mængde N ab dyr pr. år beregnet som kg N ab dyr pr. slagtesvin x antal slagtesvin ikke må over- stige 32.858 kg N pr. år.

Fakta	Værdi
Slagtesvin vægtinterval	28 kg
Slagtesvin afgangsvægt	105 kg
FEsv pr. kg tilvækst	2,85
Gram råprotein pr. FEsv	147
Gram fosfor pr. FEsv	4,6
Beregnet N ab dyr pr. slagtesvin	2,881 kg
Beregnet P ab dyr pr. slagtesvin	0,586 kg

Tabel 3.2.1: Forudsætninger for beregning af den totale mængde kvælstof og fosfor ab dyr pr. år

Kg N ab dyr pr. slagtesvin beregnes ud fra følgende ligning:

Kg N pr. slagtesvin = (((afgangsvægt – indgangsvægt) x FEsv pr. kg tilvækst x g råprotein pr. FEsv/6.250) - ((afgangsvægt – indgangsvægt) x 0,0296 kg N pr kg tilvækst)

Ovenstående totale mængde kvælstof pr. år er beregnet ud fra forudsætningerne i ovenstående tabel 3.2.1. De enkelte forudsætninger er ikke bindende, men vilkårsligningen skal samlet set overholdes.

Dvs. kg N pr. slagtesvin = ((105 - 28) x 2,85 x 147 / 6.250) – ((105 – 28) x 0,0296 = 2,881 kg N/slagtesvin.

3.2.2 Vurdering af gødningens indhold af fosfor ab dyr

Kommunens BAT-niveau for så vidt angår fosfor er fastsat i overensstemmelse med Miljøstyrelsens vejle- dende emissionsgrænseværdier opnåelige ved anvendelse af den bedste tilgængelige teknik (BAT).

Kommunens BAT-niveau for fosfor er:

Slagtesvin, drænet gulv + spalter (33/67)	6.447 kg P/år
Samlet BAT emissionsniveau vedr. fosfor	6.447 kg P/år

Beregning indsendt med de supplerende oplysninger via Miljøstyrelsens elektroniske ansøgningssystem vi- ser, at kommunens BAT-niveau ikke overholdes.

IT-ansøgningssystemet viser, at ejendommens slagtesvin hvert år producerer 6.720 kg P ab lager pr. år. BAT skal overholdes i forhold til fosformængden ab dyr:

I forbindelse med indsendelse af nye oplysninger i IT ansøgningsskema den 19. november 2012 er der ind- arbejdet fodringstiltag.

Kg P ab slagtesvin beregnes ud fra følgende ligning:

P ab dyr pr. slagtesvin = ((afgangsvægt – indgangsvægt) x FEsv pr. kg tilvækst x g fosfor pr. FEsv/1000) – ((afgangsvægt – indgangsvægt) x 0,0055 kg P pr. kg tilvækst)

Dvs. kg P pr. slagtesvin = ((105 – 28) x 2,85 x 4,6) / 1000 – ((105 – 28) x 0,0055) = 0,586 kg P pr. slagtesvin. Det svarer til 6.680 kg P ab dyr pr. år. BAT-niveauet er ikke overholdt med 233 kg P.

Normtallet for fosfor i svinefoder er 4,8 g P pr FEsv. Af teknologibladet for slagtesvin ”Fodring – Fosforind- hold i slagtesvinefoder” fremgår det, at der i besætninger med vådfoder ofte er et højt fosforindhold, hvor for- døjeligheden skønsmæssig er sat til 50 %.

I ansøgningsmaterialet er anvendt teknologiniveau 2 (4,6 g P/FEsv), hvor det fortsat er muligt at anvende valle. Hvis man fortsætter til teknologiniveau 3 (4,4 g P/FEsv) vil det reducere muligheden for at benytte normal dosering af valle, især hvis der benyttes andre proteinkilder end sojaskrå. Det betyder, at nuværende foder og fodringssystem ikke kan anvendes.

Aarhus Kommune er derfor enig i de anførte argumenter i miljøredegørelsen om, at anvendelse af 4,6 gram P pr. FEsv skal betragtes som BAT.

Vilkår for N og P:

3.2.2.1

Der skal føres en logbog eller en produktionskontrol over: Antal producerede dyr, gennem- snitlig indgangsvægt- og afgangsvægt, foderforbrug pr. kg tilvækst samt det gennemsnitlige indhold af råprotein og fosfor pr. FEsv (foderenhed/svin) i de enkelte foderblandinger.

Såfremt der anvendes hjemmeblandet foder skal der udarbejdes en blandeforskrift for foder mindst hver 3. Måned.

3.2.2.2

Logbogens oplysninger samt årlige beregninger af N og P ab dyr pr. år skal opbevares på husdyrbruget i mindst 5 år og forevises på tilsynsmyndighedens forlangende.

3.2.2.3

Ntotal ab dyr pr. år må ikke overstige 32.852 kg N, beregnet som N ab dyr pr. slagtesvin x det producerede antal slagtesvin pr. år. N ab dyr pr. slagtesvin beregnes efter følgende formel:

Kg N pr. slagtesvin = (((afgangsvægt – indgangsvægt) x FEsv pr. kg tilvækst x g råprotein pr. FEsv/6.250) - ((afgangsvægt – indgangsvægt) x 0,0296 kg N pr kg tilvækst),

3.2.2.4

Ptotal ab dyr pr. år ikke må overstige 6.680 kg P, beregnet som P ab dyr per slagtesvin x det producerede antal slagtesvin pr. år. P ab dyr pr. slagtesvin beregnes efter følgende formel:

P ab dyr pr. slagtesvin = ((afgangsvægt – indgangsvægt) x FEsv pr. kg tilvækst x g fosfor pr. FEsv/1000) – ((afgangsvægt – indgangsvægt) x 0,0055 kg P pr. kg tilvækst)

3.2.2.5

I forbindelse med den årlige indsendelse af gødningsregnskab til Plantedirektoratet skal den driftsansvarlige foretage en beregning af det gennemsnitlige indhold af N og P pr. ab dyr på årsbasis. Beregningen skal foretages på grundlag af det faktisk, registrerede forbrug af de

enkelte foderblandinger. Beregningen med tilhørende dokumentation skal mindst dække en sammenhængende periode på 350 dage eller 12 mdr.

3.2.3 Gener fra husdyrbruget

Øvrige gener fra husdyrbruget (lugt, støj, støv, lys og lignende) udgør hovedsageligt et problem i miljømæs- sig henseende, såfremt et husdyrbrugs anlæg ligger i nærheden af naboer, der kan blive påvirket.

I relation til BAT vurderes det, at der ikke bør fastsættes branchespecifikke grænseværdier for disse para- metre, som dermed skulle gælde for alle husdyrbrug inden for samme branche.

Sådanne gener skal reguleres med udgangspunkt i de lokale forhold, der er gældende for det pågældende husdyrbrug, med hjemmel i husdyrbruglovens § 27, stk. 1, nr. 1 og husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens § 11, stk. 1, nr. 3 og 11 – og for så vidt angår lugt husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens bilag 3, punkt B (be- skyttelsesniveauet for lugt).

3.2.4 Vurdering af vand- og energiforbrug

Aarhus Kommune vurderer, at BAT mht. vand- og energiforbrug er at arbejde på at optimere energieffektivi- teten på anlægget. Det vil sige at sikre, at særligt energiforbrugende installationer – for eksempel ventilati- onsanlæg - løbende kontrolleres og vedligeholdes således, at de altid kører energimæssigt optimalt. Endvi- dere kan det betragtes som BAT at registrere vand- og energiforbruget løbende med henblik på at identifice- re defekter, samt vælge udstyr med fokus på vand- og energibesparende egenskaber.

Aarhus Kommune vurderer på baggrund af det oplyste, at ejendommen lever op til kravet om anvendelse af BAT med hensyn til vand- og energiforbrug.

For at følge husdyrbrugets vand- og energiforbrug fastsættes der egenkontrol som værende en del af BAT.

Vilkår:

Vand og energiforbrug

3.2.4.1

Hvis vandforbruget på årsplan stiger mere end 10 % ud over det oplyste, skal der inden 3 måneder fra den seneste aflæsningsdato udarbejdes en handleplan, så vandforbruget igen kan reduceres til det oplyste, hvis ikke merforbruget ud fra en konkret vurdering kan accepte- res. Planen skal forevises ved tilsyn.

3.2.4.2

Hvis elforbruget på årsplan stiger mere end 10 % ud over det oplyste, skal der inden 3 må- neder fra den seneste aflæsningsdato udarbejdes en handleplan, så elforbruget igen kan re- duceres til det oplyste, hvis ikke merforbruget ud fra en konkret vurdering kan accepteres.

Planen skal forevises ved tilsyn.

3.2.4.3

Journal for energi og vandforbrug skal foreligge i mindst 5 år.

3.2.5 Vurdering af opbevaring af husdyrgødning

Aarhus Kommune vurderer, at BAT for så vidt angår opbevaring og behandling af husdyrgødning er opbeva- ring af husdyrgødning i stabile, tætte beholdere, som er tilmeldt 10 års beholderkontrol. Der etableres fast overdækning på tre af ejendommens fire gyllebeholdere, hvilket sikrer, at ammoniakfordampningen fra gylle- beholderen minimeres.

Aarhus Kommune vurderer, at husdyrbruget lever op til lovens krav om BAT med hensyn til opbevaring og behandling af husdyrgødning. Ved vurderingen er der lagt særlig vægt på følgende:

- Gyllen opbevares i en stabil beholder, der kan modstå mekaniske, termiske, samt kemiske påvirk- ninger.

- Beholderen tømmes regelmæssigt af hensyn til eftersyn og vedligeholdelse cirka én gang om året.

- Gyllen omrøres kun forud for udkørsel af gylle.

- Tankene er tilmeldt de lovpligtige regelmæssige eftersyn, hvilket betyder at tanken hvert 10 år bliver kontrolleret for om der skulle være tegn på begyndende utætheder.

3.2.6 Samlet vurdering

Aarhus Kommune vurderer på baggrund af det oplyste, at husdyrbruget samlet set ved overholdelse af de til enhver tid gældende generelle miljøregler for den pågældende type husdyrbrug og af de supplerende vilkår for miljøgodkendelsen vil anvende den bedste tilgængelige teknik, set i forhold til, hvad der er praktisk og økonomisk muligt i branchen og i forhold til den miljøgevinst, der kan dokumenteres opnået ved brug af den pågældende teknik.

Kommunen vurderer, at husdyrbruget har truffet de nødvendige foranstaltninger til at forebygge og begræn- se forureningen fra husdyrbrugets anlæg.

4 Generelle forhold ‌

4.1 Beskrivelse af husdyrbruget ‌

Miljøcenter Østjylland I/S har på vegne af Aarhus Kommune den 28. maj 2003 miljøgodkendt ejendommen Testrupgård, Xxxxxxxxxx 000, Xxxxxxx, 0000 Mårslet (ejendommen har nu hus nr. 103). Godkendelsen blev meddelt efter miljøbeskyttelseslovens kap. 5 og godkendte en samlet årlig produktion svarende til 11.400 slagtesvin der indsættes ved en vægt på 28 kg og sælges ved 105 kg, svarende til 350 dyreenheder (DE) ef- ter dagældende regler.

Den tilladte produktion svarer efter nugældende dyreenhedsberegning til 314,5 DE.

Revurderingen giver ikke tilladelse til at øge eller ændre dyreholdet, og der er derfor ikke tale om nogen merpåvirkning af omgivelserne.

Dyreenheder er beregnet efter de omregningsfaktorer i husdyrgødningsbekendtgørelsen, som er gældende på oplysningstidspunktet. Miljøvurderingerne er gennemført i forhold til antal dyr og den faktiske størrelse og sammensætning af dyreholdet, og miljøgodkendelsen tager derfor afsæt heri, uagtet at der på et senere tidspunkt måtte ske ændringer i beregning af antal dyreenheder.

Eksisterende vilkår er fastholdt og er kun ændret sprogligt.

Vilkår:

Generelt

Et eksemplar af nærværende afgørelse skal til enhver tid være tilgængelig på husdyrbruget, og driftsperso- nalet skal være orienteret om afgørelsens indhold.

Husdyrbrugets indretning og drift skal miljømæssigt være i overensstemmelse med de oplysninger, der ligger til grund for miljøgodkendelsen og nærværende afgørelse med videreførte vilkår samt påbud givet i forbin- delse med revurderingen.

Årsproduktionen må ikke overstige:

11.400 slagtesvin der indsættes med en vægt på 28 kg og sælges ved 105 kg svarende til 314,5 DE efter nugældende normer.

4.2 Husdyrbrugets beliggenhed ‌

4.2.1 Miljøteknisk redegørelse

Husdyrbrugets nærmeste staldhjørne ligger i landzone med ca. 217 meter til nærmeste enkeltbolig i landzo- ne, ca. 244 m fra nærmeste samlede bebyggelse (Testrup) og ca. 450 m fra nærmeste byzone (Mårslet).

4.2.2 Kommunens bemærkninger og vurdering

Der er tale om et lovligt eksisterende husdyrbrug.

Der er ændret i zonestatus i husdyrbrugets omgivelse siden miljøgodkendelse i 2003. Der blev i Kommune- plan 2001 udlagt nye rammområder vest for Mårslet til boliger. Lokalplan 896 er godkendt i Byrådet i novem- ber 2005, hvorefter området er overført til byzone. Afstanden mellem husdyrbruget og byzone er nu 450 m.

Kommunen har ingen bemærkninger i øvrigt til husdyrbrugets beliggenhed.

5 Husdyrhold, staldanlæg og drift ‌

5.1 Husdyrhold og staldindretning og opbevaring af husdyrgødning ‌

5.1.1 Miljøteknisk redegørelse

Driftsbygningen til slagtesvin er opdelt i 12 staldafsnit med hver ca. 255 grise.

Indretning af stalde

I de supplerende oplysninger indsendt i forbindelse med revurderingen har ansøger oplyst følgende:

Stald	Staldsystem	Forurenings- begrænsning	Stipladser	Antal dyr	DE
Slagtesvinestald	Drænet gulv +spalter (33/67)	-	3.222	11.400	314,5

Figur 0.0.0.0: Staldindretning og fordeling af slagtesvin. Placering af stalden fremgår af bilag 1.

Forureningsbegrænsende foranstaltninger

Der er ikke etableret særlige forureningsbegrænsende foranstaltninger.

5.1.2 Kommunens bemærkninger og vurdering

Der er tale om et lovligt eksisterende husdyrbrug. Der er ikke stillet vilkår i miljøgodkendelsen til staldindret- ning.

5.2 Ventilation ‌

5.2.1 Miljøteknisk redegørelse

Der er i miljøgodkendelsen fastlagt vilkår i 1.3.5 til drift og vedligehold af ventilationsanlæg. Jf egenkontrol- skemaet fra 2011 rengøres ventilationsafkast hver 4.-5. uge.

5.2.2 Kommunens bemærkninger og vurdering

Kommunen vurderer, at ventilationssystemet med det beskrevne vedligehold ikke vil være til gene for de omkringboende. Vilkårene fastholdes uforandret i forbindelse med revurderingen.

Vilkår:

Ventilation

0.0.0.0: Ventilationsfirmaets instruktioner for vedligeholdelse af ventilationsanlæggene skal følges.

Ventilationsanlæggene skal rengøres jævnligt og justeres efter behov.

0.0.0.0:

Der skal mindst 1 gang årligt foretages eftersyn og eventuel justering af ventilationsanlæg- gene.

0.0.0.0:

Der skal føres journal over eftersyn og justering af ventilationsanlæg.

5.3 Foderopbevaring og fodring ‌

5.3.1 Miljøteknisk redegørelse

I miljøgodkendelsen er der i vilkår 1.3.8 stillet vilkår til opbevaring af valle. Der er to valletanke på hver

20.000 l.

Der er i miljøgodkendelsen stillet krav til overfyldningsalarmer på valletankene. Eget korn formales til foderbrug med en skivemølle.

5.3.2 Kommunens bemærkninger og vurdering

Aarhus Kommune vurderer, at der ved udarbejdelse af foderplaner tages godt hånd om foderets udnyttelse, og dermed sikrer en optimal udnyttelse af næringsstofferne. Der er endvidere under BAT stillet krav til ind- holdet af råprotein og fosfor.

Med den nuværende opbevaring og håndtering af foderet vurderes det, at der ikke vil ske en væsentlig på- virkning af omgivelserne. Den del af vilkår 1.3.8, som omhandler valletank fastholdes for at undgå forurening.

Vilkår:

foderopbevaring

0.0.0.0:

Valletanke skal være påmonteret overfyldningsalarmer.

5.4 Spildevand herunder regnvand ‌

5.4.1 Miljøteknisk redegørelse

Det fremgår af miljøgodkendelsen, at regnvand fra tage og befæstede arealer ledes til dræn og videre til bæk.

Staldene rengøres efter hvert hold grise. Vaskevandet ledes til gyllekanalerne.

Den del af vilkår 1.3.9, som omhandler sanitært spildevand udgår, Da sanitært spildevand er omfattet af an- den lovgivning.

Restvand fra vask af stalde kan indeholder rester med foder og gødning. Vandet betragtes som flydende husdyrgødning og skal tilledes gyllebeholder.

5.4.2 Kommunens bemærkninger og vurdering

Der er ikke nye forhold omkring spildevand fra stalde. Aarhus Kommune fastholder vilkåret, som er omformuleret.

Siden miljøgodkendelsen er meddelt har husdyrbruget fået etableret en vaske- og påfyldningsplads til mark- sprøjten. Vilkår 1.3.8 ændres derfor.

Vilkår:

Spildevand

0.0.0.0: Vaskevand fra vask af stalde kan indeholde rester af foder og gødning og skal tilledes gylle- beholder.

0.0.0.0:

Vaskevand og regnvand fra befæstet vaskeplads til vask af maskiner og marksprøjte skal til- ledes gyllebeholder eller opsamles i særskilt beholder.

5.5 Affald ‌

5.5.1 Miljøteknisk redegørelse

Der er i miljøgodkendelsen fastsat vilkår for affald i vilkår 1.3.7.

Pesticidaffald og tom emballage

Der er siden miljøgodkendelse i 2003 indrettet et rum til pesticider i den nordlige ende af stalden, som er op- ført i 2006. Her opbevares bl.a. også tom emballage og rester af sprøjtemidler.

5.5.2 Kommunens bemærkninger og vurdering

Husdyrbruget er omfattet af reglerne i affaldsbekendtgørelsen, derfor skal alt affald fra ejendommen bort- skaffes i overensstemmelse med kommunens affaldsregulativ. Det gældende affaldsregulativ kan findes på Aarhus Kommunes hjemmeside.

Døde dyr skal opbevares i overensstemmelse med gældende lovgivning, hvilket på godkendelsestidspunktet er Bekendtgørelse nr. 558 af 1. juni 2011 om opbevaring af døde produktionsdyr.

Aarhus Kommune vurderer med henvisning til ændrede forhold for håndtering af affald i lovgivningen og ud- arbejdelse af regulativer, at dele af vilkår 1.3.7 for farligt affald kan bortfalde.

Aarhus Kommune vurderer på baggrund af ovenstående, at der ikke vil være problemer med hensyn til af- faldsbortskaffelsen fra husdyrbruget.

Vilkår: Affald

0.0.0.0:

Affald skal opbevares på en måde, som ikke medfører forurening af omgivelserne, herunder jord, grundvand, vandløb eller luft.

0.0.0.0:

I tidsrummet ind til afhentning skal døde dyr opbevares i en lukket container, så der ikke op- står uhygiejniske forhold. Døde dyr skal afhentes hurtigst muligt og senest inden for 2 døgn.

0.0.0.0:

Farligt affald skal opbevares under tag, på fast gulv og uden mulighed for afledning af spild til kloak eller dræn.

5.6 Driftsforstyrrelser eller uheld ‌

5.6.1 Miljøteknisk redegørelse

I miljøgodkendelsen er der indsat vilkår 1.3.12, som omhandler forebyggelse af større uheld, og som omfat- ter at landbruget skal være indrettet og drevet så uheld forhindres og forebygges, samt at større uheld straks

5.6.2 Kommunens bemærkninger og vurdering

Vilkår fra miljøgodkendelsen er fastholdt. Der er suppleret med påbud om, hvordan tilsynsmyndigheden skal instrueres efter uheld. Aarhus Kommune vurderer, at påbuddet er en del af BAT og management.

Vilkår:

Forebyggelse af driftsforstyrrelser og uheld

5.6.2.1

Husdyrbruget skal indrettes og drives således, at spild og andet ukontrolleret udslip af foru- renende stoffer forhindres og forebygges.

5.6.2.2

I forbindelse med uheld skal der straks gives besked til Beredskabet på 1-1-2.

5.6.2.3

Tilsynsmyndigheden skal orienteres følgende hverdag, og der skal efter aftale med tilsyns- myndigheden udarbejdes et notat, hvor der redegøres for hændelsesforløbet, og hvilke tiltag der vil blive iværksat for at hindre, at en lignende hændelse sker fremadrettet.

6 Gødningsproduktion og – håndtering ‌

6.1 Gødningstyper og mængder ‌

6.1.1 Miljøteknisk redegørelse

Gødningen håndteres udelukkende som gylle og der er ikke sket ændringer i produktionen eller håndterin- gen siden miljøgodkendelsen blev meddelt. Det er oplyst at årsproduktionen af gylle er på 6.300 tons.

Gyllebeholdere og øvrige anlæg til husdyrgødning

Alle gyllebeholdere er indrettet med dykket indløb og er omfattet af 10 års beholderkontrol.

Anlæg	Rumindhold	Etableret	Bemærkninger
Gyllebeholder	545 m3	1977	Inden for 100 m til vandløb
Gyllebeholder	1.960 m3	1991	Inden for 100 m til vandløb
Gyllebeholder	2.029 m3	1996	Inden for 100 m til vandløb
Kanaler og fortank	500 m3	-	Pumpeledning til gyllebeholdere
Opbevaringskapacitet	5.034 m3	-

Opbevaringskapaciteten er i miljøgodkendelsen oplyst til 10 mdr. Der er i mellemperioden nedlagt en gylle- beholder på 339 m3.

Der er i miljøgodkendelsens vilkår 1.3.2 stillet krav om mindst 9 mdrs. opbevaringskapacitet. Husdyrbrugets aktuelle opbevaringskapacitet er 9,6 mdr.

Håndtering

Der er i vilkår 1.3.5 stillet krav til tidsrummet for pumpning af gylle.

Læsseplads

Der er i miljøgodkendelsens vilkår 1.3.8 stillet krav om, at der er en læsseplads ved gyllebeholdere.

6.2.1 Kommunens bemærkninger og vurdering

Kommunen har ingen bemærkninger til beregningen af gødningsproduktion.

Aarhus Kommune har fastholdt miljøgodkendelsens vilkår 1.3.2 om opbevaringskapacitet samt miljøgodken- delsens vilkår 1.3.8 om beskyttelse af jord og grundvand.

Læsseplads

Læsseplads ved gyllebeholdere er nødvendige hvis der ikke anvendes gyllevogn med sugekran. Da det ikke er oplyst ved revurderingen om dette er tilfældet, fastholdes vilkåret. Vilkåret skal kun være opfyldt, hvis der ikke anvendes sugekraneller en anden teknologi, som giver samme.

Håndtering

For at mindsker gener fra håndtering af gylle er der stillet krav om tidsrummet for pumpning. Aarhus Kom- mune vurderer med husdyrbrugets beliggenhed at vilkåret skal fastholdes.

Udbringningsarealer

Der er i Husdyrbrugsloven ikke stillet krav om, at det i forbindelse med en revurdering af en eksisterende mil- jøgodkendelse efter miljøbeskyttelsesloven skal vurderes, om afsætning af husdyrgødning til markarealer vil kunne påvirke miljøet væsentligt, på samme måde som i forbindelse med tilladelse eller godkendelse efter Husdyrbrugslovens §§ 10-12 jf. lovens § 26, stk. 4, og § 16, stk. 2.

Vilkår:

Opbevaringsanlæg

0.0.0.0:

Opbevaringsanlæggene for husdyrgødning skal have en kapacitet, der er tilstrækkelig til, at ud- bringning kan ske i overensstemmelse med reglerne i husdyrgødningsbekendtgørelsen, dog mindst 9 mdr.

0.0.0.0:

I forbindelse med påfyldning af gyllevognen må der ikke spildes flydende husdyrgødning på jor- den således, at der er fare for forurening af jord, grundvand, vandløb eller dræn.

0.0.0.0:

Der skal være en betonbelagt læsseplads ved gyllebeholderen. Fra pladsen skal der være afløb til en opsamlingsbeholder, således at spild, der sker under påfyldning af gyllevognen vil blive op- samlet. Indholdet fra opsamlingsbeholder skal tilledes gyllebeholderen.

0.0.0.0:

Vilkår 6.1.2.3 skal ikke være opfyldt, hvis der anvendes gyllevogn med sugekran eller gyllevogn med lign. sikkerhed for at undgå spild.

0.0.0.0:

Omrøring og overpumpning af gylle fra stalde til gyllebeholder må ikke foregår i tidsrummet lør- dag middag til søndag nat.

7 Forurening og gener fra husdyrbruget ‌

7.1 Ammoniak og natur ‌

Godkendelsesbekendtgørelsen giver ikke hjemmel til at bestemme, at bekendtgørelsens såkaldte beskyttel- sesniveau, jf. §§ 9-11 og bilag 3-4, skal gælde i revurderingssager. Krav i forbindelse med revurdering af hensyn til den omkringliggende natur skal derfor udelukkende gennemføres i overensstemmelse med prin- cippet om BAT.

Pligten til at gennemføre en vurdering efter habitatbekendtgørelsens § 7, stk. 1 og 2 gælder endvidere ikke for revurderingsafgørelser. Baggrunden er, at habitatdirektivets artikel 6 stk. 3 ikke gælder for eksisterende virksomhed, der fortsætter uændret.‌

7.2 Lugt

7.2.1 Miljøteknisk redegørelse

Lugtgenekriterierne er i forbindelse med revurderingen beregnet i Miljøstyrelsens elektroniske ansøgnings- system, som benyttes ved en godkendelse efter husdyrbrugloven.

Figur 7.2.1: Det samlede resultat af ansøgningssystemets lugtberegninger. Lugtgeneafstanden er beregnet til hhv. byzone, samlet be- byggelse og enkeltbolig.

Af miljøgodkendelsens vilkår 1.3.5 fremgår følgende driftsvilkår:

• Husdyrbrugets drift skal indrettes således, at der ikke opstår væsentlige lugt- eller støvgener for om- kringliggende nabobeboelser.

• Der skal jævnligt gøres rent i staldene.

• Bund- og vægflader skal så vidt muligt holdes tørre for at mindske lugtgenerne.

Lugt fra staldene er på godkendelsestidspunktet beregnet efter FMK’s Lugtvejledning 2002 og Miljøstyrel- sens vejledende afstandsgrænser. Det blev på godkendelsestidspunktet vurderet, at husdyrbruget ikke ville give anledning til væsentlige lugtgener.

Ifølge teknologibladet om biologisk luftrensning koster et lugtrensningsanlæg til 314 DE med den laveste luft- rensningsgrad ca. 45.000 kr./år i anlægsinvestering og ca. 57.000 kr. i årlige omkostninger.

Det giver i alt 102.000 kr./år. Der produceres 11.400 slagtesvin/år. Det giver en årlig omkostning på ca. 9 kr./produceret gris.

Det er ikke proportionalt, at rense for lugt, især ikke når tages i betragtning, at lugten kun vil blive reduceret ganske lidt og næppe mærkbart for nogen. Hvis der skal renses i et omfang, så det kan mærkes, skal al luf- ten renses. Det har en årlig omkostning på omkring 380.000 kr. svarende til 33 kr./slagtesvin.

7.2.2 Kommunens bemærkninger og vurderinger

I forhold til den lugtberegning som er foretaget i xxxxxxxxxxxxxxxxx.xx kan husdyrbruget ikke overholde lugtgeneafstanden til samlet bebyggelse

For stalde og anlæg, som er lovligt placeret gælder at tilstande, som var lovligt etableret før de nye reglers ikrafttræden, ikke kan gøres ulovlige som følge af de nye regler. Fordi reglen er bortfaldet, er der derfor ikke sket en svækkelse af beskyttelsen af anlæg, som var lovligt etablerede før husdyrbruglovens eller den nye husdyrgødningsbekendtgørelses regler.

Husdyrbruget har i forbindelse med revurderingen undersøgt om der er teknologier der kan mindske lugt fra staldanlæggene. Ingen af disse teknologier vurderes at være proportionale at indføre i en eksisterende stald. Samtidigt er der ikke i den forgangne periode sket ændringer eller kommet nye oplysninger der ikke forelå på godkendelsestidspunktet. Aarhus Kommune vurderer, at der ikke skal stilles påbud til lugt.

Vilkår: Lugt

0.0.0.0:

Husdyrbrugets drift skal indrettes således, at der ikke opstår væsentlige lugt- eller støvgener for omkringliggende nabobeboelser.

0.0.0.0:

Der skal jævnligt gøres rent i staldene.

0.0.0.0:

Bund- og vægflader skal så vidt muligt holdes tørre for at mindske lugtgenerne.

7.3 Fluer og skadedyr ‌

Fluer giver ofte anledning til gene hos naboer, selvom disse ligger langt væk. Fluebekæmpelse i staldene sker i overensstemmelse med retningslinjerne fra Statens Skadedyrslaboratorium (xxx.xxxx.xx).

Aarhus Kommune skal kontaktes, hvis der konstateres rotter på ejendommen.

Aarhus Kommune vurderer på baggrund af det oplyste, at der ikke er grundlag for at ændre vilkår 1.3.3, som videreføres som:

Vilkår: Skadedyr

0.0.0.0:

Der skal på ejendommen foretages en effektiv fluebekæmpelse i overensstemmelse med retningslinjerne fra Statens Skadedyrslaboratorium (xxx.xxxx.xx).

0.0.0.0:

Opbevaring af foder skal ske på en sådan måde, at der ikke opstår risiko for tilhold af rotter eller andre skadedyr.

7.4 Transport ‌

Der var i forbindelse med offentlighedsfasen af miljøgodkendelsen i 2002 indsendt høringssvar der udtrykte bekymring over kørsel på offentlige veje. Der er derfor stillet begrænsende vilkår til dette i miljøgodkendel- sen.

Aarhus Kommune vurderer, at vilkår 1.3.6 skal udgå, da transport ikke kan reguleres via påbud efter hus- dyrbrugloven og da transport på veje skal ske i overensstemmelse med anden lovgivning herunder færdsels- loven.

7.5 Støj ‌

7.5.1 Miljøteknisk redegørelse

Husdyrbrugets bidrag til støjniveauet i omgivelserne forventes hovedsageligt at stamme fra ventilationsan- læggene, fra brug af fodermølle, fodersiloer og fra kørsel i området.

Siden miljøgodkendelsen er meddelt, er lokalplan 698 ”Boligområder ved Mustrupvej i Mårslet” godkendt i november 2005. Det betyder, at afstanden til byzone i dag er 450 m. Området var omfattet af kommuneplan- rammerne i kommuneplan 2001.

7.5.2 Kommunens bemærkninger og vurdering

Aarhus Kommune har undersøgt om ovennævnte zoneændring giver hjemmel til ændre vilkår om støj, i for- bindelse med denne revurdering.

Af bemærkningerne til husdyrbruglovens § 41 fremgår: ”For husdyrbrug omfattet af § 11, § 12 eller 16 åbner forslaget pligt til, at tilsynsmyndigheden, når der er forløbet mere end 8 år efter godkendelsen, skal revurdere og om nødvendigt ændre vilkårene heri. Det kan ske som følge af ændringer i gældende grænseværdier til det af miljøministeren udmeldte beskyttelsesniveau og/eller som følge af udviklingen i BAT inden for området og/eller på grund af ændret vurdering af omgivelserne.

På denne baggrund indføjede kommunen i udkastet til afgørelse et skærpet vilkår for støj, gældende i forhold til boliger beliggende i det lokalplanlagte område.

Ansøger er i forbindelse med udkastet til afgørelsen kommet med indsigelse mod ændrede støjvilkår. Aarhus Kommune har spurgt Miljøstyrelsens helpdesk vedr. problematikken, og fået det svar, at det kunne være relevant at ændre støjvilkåret, ud fra at der er tale om nye forudsætninger i form af nytilkommet lokal- plan. Det vil dog være en forudsætning for at ændre vilkåret, at det ud fra den aktuelle drift af det konkrete husdyrbrug vil være muligt at overholde den nye grænseværdi.

Ansøger fastholder at det vil kunne være vanskeligt med den eksisterende drift, at overholde et skærpet vil- kår vedrørende støj. Det anføres af ansøgers konsulent: Der er ventilatorer på stort set alle svinestalde. Med den rigtige vindretning/stille lun sommeraften vil ventilatorerne måske kunne høres ved byen og støjgrænsen overskrides. Endelig er der også behov for at flytte korn og måske at tørre det – mest i høst.

Kommunen har på baggrund af ansøgers bemærkninger frafaldet ændret støjvilkår. Kommunen har ikke umiddelbart mulighed for at vurdere hvorvidt skærpede støjvilkår kan overholdes med den eksisterende drift, hvilket efter Aarhus Kommunes opfattelse vil være en forudsætning for at indføre et skærpet støjvilkår.

Støjgrænserne for område er således videreført fra vilkår 1.3.4 i miljøgodkendelsen.

	Tidsinterval	Grænseværdi		Midlingstid
Hverdage	Kl. 07.00-18.00		55 dB(A)	ref. tid 8 timer
Lørdage	Kl. 07.00-14.00		55 dB(A)	ref. tid 7 timer
Lørdage	Kl. 14.00-18.00		45 dB(A)	ref. tid 4 timer
Søn- og helligdage	Kl. 07.00-18.00		45 dB(A)	ref. tid 8 timer
Aften (alle dage)	Kl. 18.00-22.00		45 dB(A)	ref. tid 1 time
Nat (alle dage)	Kl. 22.00-07.00		40 dB(A)	ref. tid ½ time
Maksimalværdi	Kl. 22.00-07.00		55 dB(A)	-

Figur: 0.0.0.0: Husdyrbrugets samlede bidrag til det ækvivalente, korrigerede støjniveau målt i dB(A) målt i ethvert punkt på opholdsare- aler ved nabobeboelse må ikke overstige værdierne angivet i tabellen ovenfor. Grænseværdien er den gældende grænseværdi i det åbne land, jf. Miljøstyrelsens støjvejledning.

Vilkår om lavfrekvent støj er fastsat til:

Anvendelse		A-vægtet Lydtryksniveau (10-160 Hz)dB
Beboelsesrum	Aften/nat (kl. 18-07)	20
Beboelsesrum	Dag (kl. 07- 18)	25
Virksomheder		35

Figur 0.0.0.0: Grænseværdier for lavfrekvent støj målt indendørsover et måletidsrum på 10 min, hvor støjen er kraftigst.

Vilkår:

Støjgrænser: Husdyrbrugets samlede bidrag til det ækvivalente, korrigerede støjniveau målt i dB(A) målt i ethvert punkt på opholdsarealer ved nabobeboelse må ikke overstige værdierne angivet i figur 7.5.2.1.

Lavfrekvent støj fra husdyrbruget målt indendørs må ikke overskride værdierne i figur 7.5.2.2.

Kontrol af støj: Tilsynsmyndigheden kan bestemme, at husdyrbruget skal dokumentere, at støjgrænserne er overholdt. Dokumentationen skal senest 3 måneder efter, at kravet er fremsat, tilsendes tilsynsmyndighe- den sammen med oplysninger om driftsforholdene under målingen.

Krav til støjmåling: Husdyrbrugets støj skal dokumenteres ved måling eller beregning efter gældende vej- ledninger fra Miljøstyrelsen, p.t. nr. 6/1984, Måling af ekstern støj og nr. 5/1993, beregning af ekstern støj fra virksomheder. Ved støjmåling skal denne foretages, når husdyrbruget er i fuld drift eller efter anden aftale med tilsynsmyndigheden. Dokumentationen skal udføres af et målefirma, som er akkrediteret af DANAK eller godkendt af Miljøstyrelsen til "Miljømålinger ekstern støj". Støjdokumentationen skal gentages, når tilsyns- myndigheden finder det påkrævet. Hvis støjgrænserne er overholdt, kan der kun kræves én årlig støjbe- stemmelse. Udgifterne hertil afholdes af husdyrbruget.

Definition af overholdelse af støjgrænser: Grænseværdier for støj anses for overholdt, hvis målte eller be- regnede værdier fratrukket ubestemtheden er mindre end eller lig med grænseværdien. Målingernes og be- regningernes samlede ubestemthed fastsættes i overensstemmelse med Miljøstyrelsens vejledninger.

Ubestemtheden må ikke være over 3 dB(A).

7.6 Bekæmpelsesmidler ‌

7.6.1 Miljøteknisk redegørelse

Siden miljøgodkendelsen er meddelt, er der indrettet et særskilt rum til bekæmpelsesmidler i svinestalden, og der er indrettet en påfyldningsplads til marksprøjten med afløb til gyllebeholderen. Indretning af påfyld- ningsplads og brug af marksprøjte foregår i særskilt lovgivning og af en anden myndighed.

7.6.2 Kommunens bemærkninger og vurdering

Aarhus Kommune vurdere, at da der har været zonemæssige ændringer i nærområdet, som der ikke er taget hånd om ved miljøgodkendelse af husdyrbrugets drift.

Vilkår:

Bekæmpelsesmidler

7.6.2.1

Bekæmpelsesmidler skal opbevares i aflåst giftrum på betongulv og uden mulighed for af- ledning til kloak eller dræn.

8 Husdyrbrugets ophør ‌

Aarhus Kommune skal sikre, at der ved ophør af driften af husdyrbruget, foretages de nødvendige foran- staltninger for at undgå forureningsfare, og at stedet bringes tilbage i tilfredsstillende tilstand.

8.1.1 Miljøteknisk redegørelse

Der er ikke fastlagt særlige krav i miljøgodkendelsen.

8.1.2 Kommunens bemærkninger og vurdering

Ved ophør af husdyrbrugets drift skal der træffes de nødvendige foranstaltninger for at undgå forureningsfare og for at bringe stedet tilbage til en miljømæssigt tilfredsstillende tilstand. Som minimum skal alle beholdere og anlæg, der har indeholdt husdyrgødning rengøres.

Olie, kemikalier samt affald skal bortskaffes efter de gældende regler.

Bilag 1 – Situationsplan ‌

100

102

109

103

Natur og Miljø Xxxxxxxxxxx 0 Postboks4049 DK-8260 Viby J

Tel. x00 0000 0000

Document Metadata

Table of Contents

Indhold

Document Metadata