Aftale mellem regeringen, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om:
Aftale mellem regeringen, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om:
Fordeling af globaliseringsreserven til forskning og udvikling 2011-2012
28. oktober 2010
Aftale om fordeling af globaliseringsreserven til forskning og udvikling 2011-2012
Partierne er enige om, at der er behov for at udmønte globaliseringsmidlerne til forskning på en måde, der understøtter vækst gennem viden og fremmer virk- somhedernes investeringslyst. Midlerne er dermed med til at sikre, at vi fortsat har den optimale vidensbase og de forskningsmæssige styrkepositioner, der er nødvendige for at skabe fremgang i beskæftigelsen og velstanden.
Partierne bekræfter samtidig Aftale om udmøntning af globaliseringspuljens midler til forskning og udvikling af 2. november 2006, Aftale om fordeling af globaliseringsmidlerne til forskning og udvikling af 5. november 2008 og Afta- le om fordeling af globaliseringsreserven til forskning og udvikling 2010-2012 af 5. november 2009, herunder at forskning og udvikling er blandt nøglerne til
fornyelse, vidensopbygning og erhvervsudvikling og dermed et grundlag for fort- sat vækst og velstand.
Med denne aftale udmønter partierne 1.398 mio. kr. i 2011 og 263 mio. kr. i 2012 af globaliseringsreserven til forskning og udvikling, jf. tabel 1.
Tabel 1
Fordeling af globaliseringsreserven til forskning og udvikling 2011-2012 (mio. kr.)
2011 | 2012 | |
I alt | 1.398 | 1.631 |
1. Basismidler | 400 | 263 |
2. Forskertalenter og grundforskning* | 100 | - |
3. Forskning der giver vækst | 767 | - |
- heraf energi og miljø | 171 | - |
- heraf sundhed, miljøfaktorer og velfærdsteknologi | 105 | - |
- heraf bæredygtig og konkurrencedygtig fødevareproduktion | 115 | - |
- heraf uddannelsesforskning | 28 | - |
- heraf EUDP | 348 | - |
4. Viden til erhvervslivet | 131 | - |
Ufordelt reserve | - | 1.368 |
*En eventuel forhøjelse af midlerne til Danmarks Grundforskningsfond i 2012 drøftes i forhandlingerne om globaliseringsreserven til forskning og udvikling i 2011.
En samlet oversigt over fordelingen af midlerne fremgår af bilag 1.
1 Basismidler
Der afsættes i alt 400 mio. kr. i 2011 og 263 mio. kr. i 2012 til basismidler.
Tabel 2
Basismidler 2011 2012 | ||
Ordinære basismidler til universiteterne | 270 | 133 |
Basismidler til IT-universitetet | 20 | 20 |
Matchfonden | 100 | 100 |
Basismidler til sektorforskningsinstitutionerne mv. 10 10 | ||
Basismidler i alt | 400 | 263* |
* Basismidlerne for 2012 aftales ved forhandlingerne i 2011.
De samlede basismidler til universiteterne fremgår herefter af tabel 3.
Tabel 3
Basismidler til universiteterne 2006-2012 (mio. kr.)
2006 | 2007 | 2008 | 2009 | 2010 | 2011 | 2012 | |
Basismidler til uni- versiteterne* | 6.076 | 6.420 | 6.764 | 7.400 | 7.539 | 8.075 | 7.905 |
* Indeholder midler til forskerskoler, som udmøntes til universiteterne på forslag til lov om til- lægsbevillinger for 2010.
1.1 Ordinære basismidler
Der tilføres 270 mio. kr. i 2011 og 133 mio. kr. i 2012 som ordinære basismidler til universiteterne.
Midlerne skal sikre fortsat vækst i universiteternes basisbevillinger. De afsatte midler fordeles til universiteterne efter modellen Basismidler efter resultater , som tidligere er aftalt mellem partierne.
1.2 Basismidler til IT-Universitetet
Der tilføres 20 mio. kr. i 2011 og 20 mio. kr. i 2012 som et særskilt niveauløft i basisbevillingerne til IT-Universitetet.
IT-Universitetet har etableret en tredje bacheloruddannelse med studiestart i 2010 og et årligt optag på 60 studerende. Midlerne er afsat for at kunne give den nyop- rettede bacheloruddannelse den nødvendige forskningsunderstøttelse.
1.3 Matchfonden
Der afsættes 100 mio. kr. i 2011 og 100 mio. kr. i 2012 til matchfonden.
Matchfonden skal sikre et endnu tættere samarbejde mellem private og offentlige institutioner om forskningsaktiviteter. Matchfonden skal gøre det muligt at be- lønne de universiteter og forskningsinstitutioner, der formår at tiltrække nye forskningspenge fra virksomheder, fonde og privatpersoner. Matchfonden evalue- res efter to år.
1.4 Basisbevillinger til sektorforskningsinstitutionerne mv.
Der afsættes 10 mio. kr. i 2011 og 10 mio. kr. i 2012 til basismidler til sektor- forskningen og de videregående uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet. Midlerne fordeles på samme måde som ved sidste års aftale.
De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS), SFI Det nationale forskningscenter for velfærd, Det nationale forskningscenter for arbejdsmiljø (NFA), Statens Seruminstitut og Kennedy Centret tilføres 8 mio. kr.
i 2011 og 8 mio. kr. i 2012.
Arkitektskoler, billedkunstskoler, konservatorskoler, designskoler, musikkonser- vatorier og biblioteksskoler under Kulturministeriet tilføres 2 mio. kr. i 2011 og 2 mio. kr. i 2012.
2 Forskertalenter og grundforskning
Der afsættes i alt 100 mio. kr. i 2011 til forskertalenter og grundforskning.
De afsatte midler skal bidrage til at fremtidssikre den offentlige videnbase ved at tiltrække og fastholde de største talenter inden for forskningen ved blandt andet at understøtte karriereveje for unge forskere.
2.1 Det Frie Forskningsråd
Der afsættes 100 mio. kr. i 2011 til Det Frie Forskningsråd.
Midlerne udmøntes blandt andet til Det Frie Forskningsråds forskerkarrierepro- gram Sapere Aude, der er funderet i globaliseringsrådets anbefalinger. Karriere- programmet har til formål at sikre udviklingen af de dygtigste forskertalenter gennem forbedrede karriereveje indenfor forskning. Indsatsen sker på tre trin: DFF-ung eliteforsker (post.doc), DFF - Forskningsleder (lektor) og DFF - top- forsker (professor).
2.2 Danmarks Grundforskningsfond
En eventuel forhøjelse af midlerne til Danmarks Grundforskningsfond i 2012 drøftes i forhandlingerne om globaliseringsreserven til forskning og udvikling i 2011.
3 Forskning der giver vækst
Det afsættes i alt 767 mio. kr. i 2011 til strategisk forskning.
Partierne er enige om, at den strategiske forskning primært skal koncentreres in- denfor følgende tre områder:
Forskning i energi og miljø
Forskning i sundhed, miljøfaktorer og velfærdsteknologi Bæredygtig og konkurrencedygtig fødevareproduktion
Områderne er kendetegnet ved et stort potentiale for global videnbaseret vækst, samt ved at dansk erhverv og forskning står stærkt. Dette er forhold, som er væ- sentlige forudsætninger for at styrke den videnbaserede vækst.
3.1 Det Strategiske Forskningsråd
Der afsættes 404 mio. kr. i 2011 til Det Strategiske Forskningsråd.
Forskning i energi og miljø
Der afsættes 171 mio. kr. til satsning på forskning og udvikling indenfor effekti- ve energiteknologier og -systemer, der kan reducere udslip af drivhusgasser og partikler samt mindske afhængigheden af fossile brændsler og dermed også styr- ke forsyningssikkerheden. Forskningen skal understøtte udvikling inden for ved- varende teknologier som f.eks. vindkraft og bioenergi, men også inden for områ- der som lavenergiteknologier, affaldsudnyttelse og kraftvarmeproduktion.
Herunder afsættes der 15 mio. kr. til Nordisk Topforskning.
Forskning i sundhed, miljøfaktorer og velfærdsteknologi
Der afsættes 105 mio. kr. til den basale sygdomsbiologiske forskning, herunder translationel forskning, der på længere sigt kan bidrage til udviklingen af nye læ- gemidler. En mindre del af bevillingen kan endvidere anvendes til forskning i velfærdsteknologi, der bidrager til at forbedre den offentlige service samtidig med at der udvikles nye teknologier og eksportmuligheder.
Bæredygtig og konkurrencedygtig fødevareproduktion
Der afsættes 115 mio. kr. til at styrke den innovative og højteknologiske forsk- ning, produktion og forarbejdning af fødevarer og andre biologiske produkter. Det drejer sig eksempelvis om udvikling af nye og eksisterende metoder og tek- nologier til bæredygtig biologisk produktion, herunder ikke mindst fødevarepro- duktion f.eks. ved øget brug og integration af IKT og robotteknologi. Der kan endvidere gives støtte til forskning i dyrevelfærd.
Uddannelsesforskning
Der afsættes 28 mio. kr. til uddannelsesforskning i 2011 med henblik på at styrke forskningsunderstøttelsen af læringsprofessionernes praksisfelt. Bevillingen ud- møntes gennem tildeling af ph.d.-stipendier, der skal være praksisnære. Med sti- pendiet følger en forskningsbevilling for, at ph.d.-uddannelsen kan gennemføres i forbindelse med et større forskningsprojekt, gennemført i et samarbejde mellem et universitet og professionshøjskole. Initiativet udmøntes som beskrevet i bilag 2.
Initiativet evalueres efter tre år. Videnskabsministeren fremlægger i første halvår af 2011 en status for initiativets gennemførelse.
3.2 Det Energiteknologiske Udviklings- og Demonstrationsprogram (EUDP) Der afsættes 348 mio. kr. i 2011 til energiteknologiske udviklings- og demonstra- tionsprojekter samt forskningsprojekter, der understøtter forberedelse af udvik- ling og demonstration.
4 Viden til erhvervslivet
Der afsættes i alt 131 mio. kr. i 2011 til viden til erhvervslivet.
De afsatte midler skal styrke en række eksisterende initiativer inden for innovati- on og vidensoverførsel.
4.1 Godkendte Teknologiske Serviceinstitutter
Der afsættes 62 mio. kr. i 2011 til de Godkendte Teknologiske Serviceinstitutter.
Midlerne anvendes til at styrke GTS-institutternes forsknings- og udviklingsakti- viteter og videnspredning, samt til at fremme udviklingen og udnyttelsen af den nyeste teknologiske, ledelses- og markedsmæssige viden i danske virksomheder.
4.2 ErhvervsPhD
Der afsættes 10 mio. kr. i 2011 til ErhvervsPhD.
Midlerne anvendes til at fastholde det nuværende niveau af ErhvervsPhD- stipendier.
4.3 Medfinansiering af innovationsmiljøerne
Der afsættes 20 mio. kr. i 2011 til medfinansiering af innovationsmiljøerne.
Midlerne anvendes i den helt tidlige fase af virksomhedens udvikling, hvor risi- koen er størst og betingelserne for at tiltrække privat kapital vanskeligst. Der er behov for at innovationsmiljøerne i højere grad kan bistå iværksættervirksomhe- derne med kapital, sparring og hjælp til at finde private investorer.
4.4 Innovation og entrepreneurship
Der afsættes 39 mio. kr. i 2011 til innovation og entrepreneurship.
For at styrke innovationen i de små og mellemstore virksomheder afsættes der midler til virksomheder og vidensinstitutioner kan indgå samarbejder om forsk- ning og innovation og danne netværk inden for områder, hvor Danmark har væ- sentlige forsknings og erhvervsmæssige kompetencer. Herunder afsættes en min- dre del af midlerne til en styrkelse af innovationscentrene.
Bilag 1
Fordeling af globaliseringsreserven til forskning og udvikling 2011-2012 (mio. kr.)
2011 | 2012 | |
Ufordelt reserve | 1.398 | 1.631 |
1. Basismidler | 400 | 263 |
Ordinære basismidler* | 270 | 133 |
Basismidler til IT-universitetet | 20 | 20 |
Matchfonden | 100 | 100 |
Basismidler til sektorforskningsinstitutioner mv. | 10 | 10 |
2. Forskertalenter og grundforskning | 100 | - |
Det Frie Forskningsråd, herunder karriereprogram | 100 | - |
Danmarks Grundforskningsfond** | - | - |
3. Forskning der giver vækst | 767 | - |
Det Strategiske Forskningsråd | 404 | - |
- heraf energi og miljø***) | 171 | - |
- heraf sundhed, miljøfaktorer og velfærdsteknologi | 105 | - |
- heraf bæredygtig og konkurrencedygtig fødevarepro- | 115 | - |
duktion - heraf uddannelsesforskning | 28 | - |
EUDP | 348 | - |
4. Viden til erhvervslivet | 131 | - |
GTS | 62 | - |
ErhvervsPhD | 10 | - |
Medfinansiering af innovationsmiljøer | 20 | - |
Innovation og entrepreneurship | 39 | - |
I alt**** | 1.398 | 263 |
Reserve til senere udmøntning | 1.368 |
* Basismidlerne for 2012 aftales ved forhandlingerne i 2011.
** En eventuel forhøjelse af midlerne til Danmarks Grundforskningsfond i 2012 drøftes i forhand- lingerne om globaliseringsreserven til forskning og udvikling i 2011.
*** Heraf indgår Nordisk Topforskning med 15 mio. kr.
**** Indeholder administration af midlerne svarende til 21,0 mio. kr. i 2011 og 5,4 mio. kr. i 2012.
Bilag 2
Styrket uddannelsesforskning Baggrund
Undervisningen i folkeskolen skal i højere grad baseres på viden, ikke på vane.
Derfor skal forskningen i, hvad der virker, styrkes i et samarbejde mellem uni- versiteter og professionshøjskoler og ud at virke på skolerne og andre institutio- ner.
Det foreslås derfor, at der over en årrække satses på at uddanne xx.x.xx og op- bygge forskningskapacitet inden for alment og fagligt didaktiske samt pædagogi- ske områder. Der lægges vægt på, at forskningen anvender metoder og design, der bidrager til videnskabelig underbygning af undervisningens og andre aktivite- ters betydning for læringsudbyttet.
Formål
Det overordnede formål er at forbedre udbyttet for alle elever i folkeskolen og dermed deres forudsætninger for videreuddannelse og beskæftigelse. Et bedre udbytte af folkeskolen kan bl.a. opnås ved at styrke den fagdidaktiske viden og kapacitet og gennem øgede pædagogiske og socialpædagogiske kompetencer.
Med det konkrete initiativ er det målet at sikre et højere fagligt niveau som grundlag for læringsprofessionerne på professionshøjskolerne gennem uddannel- se af xx.x.xx, der kan undervise på professionshøjskolerne.
Da det er vigtigt med en fokuseret indsats inden for et relativt snævert forsk- ningsområde, er der udarbejdet en model, der tager udgangspunkt i følgende præmisser:
Det skal være muligt at målrette anvendelsen af midlerne i en sådan grad, at de anvendes til en koordineret og sammenhængende ph.d.- uddannelses- og forskningsindsats.
Initiativet skal følges tæt, således at det er muligt at vurdere udbyttet.
En styrket uddannelsesforskning bør tage udgangspunkt i tre formål:
1. Forskning i praksisnære områder med stærk tilknytning til og i samarbej- de mellem professionshøjskolerne og universiteterne.
2. Forskning og forskeruddannelse med efterprøvede og anerkendte kvali- tetssikringsmekanismer i regi af universiteternes ph.d.-skoler.
3. De xx.x.xx, der uddannes, skal både under uddannelsen og efterfølgende kunne undervise på professionshøjskolerne og indgå i forskning og ud- vikling i professionsfeltet.
Fagligt velfunderet og praksisnær forskeruddannelse
Den danske forskeruddannelse på ph.d.-skoler på universiteterne er internationalt anerkendt for sin høje kvalitet og omfattende kvalitetssikringsmekanismer. De ph.d.-studerende indgår i etablerede ph.d.-forløb, hvor tilstrækkelige vejlednings- ressourcer er en forudsætning for at sikre et højt fagligt niveau i uddannelsen.
På den ene side er det derfor nødvendigt, at professionshøjskolerne og universite- terne på dette område i højere grad, end det er tilfældet i dag, indgår i forpligten- de samarbejder, så det sikres, at der uddannes xx.x.xx inden for forskningsområ- der, der dækker professionshøjskolernes behov.
På den anden side skal disse xx.x.xx uddannes under tilsvarende kvalitetskrav og
-systemer som alle andre danske xx.x.xx i aktive forskningsmiljøer med kritisk masse. Der er derfor behov for også på dette område at fokusere forskningsind- satsen, så der ikke opstår for mange små forskningsenheder.
Model
På den baggrund foreslås det, at der afsættes en bevilling, hvor universiteter og professionshøjskoler i fællesskab kan søge om midler til konkrete ph.d.- og forskningsprojekter. Forslaget vil med fordel kunne ses som første led i en frem- adrettet satsning, hvor der over en årrække uddannes xx.x.xx og opbygges forsk- ningskapacitet inden for alment og fagligt didaktiske samt pædagogiske områder.
Bevillingen øremærkes til forskning og ph.d.-uddannelse med fokus på at under- søge, hvordan folkeskolens praksis kan give størst mulig udbytte for alle elever såvel fagligt som mht. alsidig udvikling og trivsel og motivation til videre uddan- nelse.
Forskningen og ph.d.-projekterne kan omfatte problemstillinger vedrørende spe- cifikke fags didaktik såvel som almene didaktiske og pædagogiske emner. Der lægges vægt på, at alle elevgruppers udbytte af undervisningen inddrages, og forskningen kan også omfatte udbyttet af specialpædagogiske indsatser og over- gange fra daginstitution til folkeskole og fra folkeskole til ungdomsuddannelser.
Bevillingen forankres på Aarhus Universitet. Der etableres et ph.d.-råd, der er an- svarlig for udmøntningen af bevillingen. Ph.d.-rådet sammensættes af repræsen- tanter for universiteterne, professionshøjskolerne samt internationale kapaciteter og relevante aftagere som eksempelvis grundskoleledere og skole- og kulturche- fer. Ph.d.-rådet skal sikre, at tildelingen af bevillinger sker inden for en bred kreds af områder, der medvirker til at indfri formålet med initiativet.
Bevillingen udmøntes gennem tildeling af i alt 10-12 ph.d.-stipendier i 2011. Ph.d.-stipendierne opslås med forudsætningen, at ph.d.-projekterne skal være praksisnære. Der følger automatisk en forskningsbevilling med stipendiet for, at ph.d.-uddannelsen kan gennemføres i forbindelse med et større forskningsprojekt, gennemført i et samarbejde mellem et universitet og en professionshøjskole.
Udgiften for et optag på 10-12 nye xx.x.xx vil udgøre ca. 20 mio. kr. for treårige tilsagn, idet et treårigt ph.d.-forløb skønnes samlet set at koste 1,8 mio. kr.
I tilknytning til de igangsatte ph.d.-forløb afsættes der midler til forskning og for- skeruddannelsesaktiviteter på de deltagende institutioner, herunder til kompensa- tion til medvirkende grundskoler og evt. andre institutioner, hvor forskningspro- jekter medfører en væsentlig merudgift samt til driftsudgifter i forbindelse med ph.d.-rådet. Udgifter til ph.d.-forløbene vil dermed udgøre i omegnen af 70 pct. af den samlede bevilling.
Det er en forudsætning for at ansøge om midler fra bevillingen, at projekter og ansøgninger udarbejdes af konsortier, der består af mindst én professionshøjskole og et universitet. Ansvaret for ansøgning, bevilling og tilbagemelding om projek- tet placeres hos universitetet.
Det skal klart fremgå af ansøgningerne, at et projekt har en tilknytning til såvel et aktivt forskningsmiljø på universitetet som til et aktivt videns- og udviklingsmil- jø på professionshøjskolen. Udvælgelsen af temaer for ph.d.-projekter skal tage udgangspunkt i professionshøjskolernes behov for lærerressourcer og videreud- dannelse.
Ph.d.-rådet kan af egen drift slå stipendier op i konkurrence inden for specifikke områder, hvor der vurderes at være et særligt behov for opkvalificering. Det er fortsat et krav, at det kun er konsortier bestående af både universiteter og profes- sionshøjskoler, der kan ansøge om midler.
Den konkrete udmøntning skal sikre, at der ikke opstår habilitetsproblemer.
Lovhjemmel
Der kan afviges fra princippet om enstrenget ledelse i universitetsloven gennem en dispensation jf. universitetslovens § 36. Nedsættelsen af ph.d.-rådet kræver en så- dan dispensation. Der indskrives en anmærkning i finansloven, der beskriver for- slaget, nedsættelsen af ph.d.-rådet og bevillingen til rådets disposition samt betin- gelserne for bevillingen.
Efter vedtagelsen af finansloven anmoder Aarhus Universitet om en vedtægtsæn- dring, hvori ph.d.-rådet beskrives, herunder ph.d.-rådets uafhængighed af Aarhus Universitets almindelige ledelsesstruktur. Af vedtægten skal det fremgå, at ph.d.- rådet kan anvende det bevilgede beløb efter de betingelser, der fremgår af finanslo- ven.
På nuværende tidspunkt findes der én anden dispensation fra § 36: Biotech Re- search & Innovation Centre (BRIC) ved Københavns Universitet. BRIC er karakte- riseret ved at have en uafhængig bestyrelse, der blandt andet behandler budget, års- regnskab og årsberetning.
Finansiering
Der afsættes 28 mio. kr. til uddannelsesforskning i 2011. Det foreslås, at disse midler anvendes til at påbegynde initiativet vedrørende styrket uddannelsesforsk- ning.
Evaluering
Initiativet evalueres efter tre år. Videnskabsministeren fremlægger i første halvår af 2011 en status for initiativets gennemførelse.