Indholdsfortegnelse
Vilkår for Arbejdsskadeforsikring Vilkårsnummer DASF–2023-08
Indholdsfortegnelse
7 FORSIKRINGENS IKRAFTTRÆDEN 4
8 FORSIKRINGSTAGERENS OPLYSNINGSPLIGT 5
13 FORSIKRINGSTAGERS KONKURS 7
14 OPSIGELSE AF FORSIKRINGEN 7
15 FORNYELSE AF FORSIKRINGEN 7
16 TVISTER VEDRØRENDE FORSIKRINGSAFTALEN 7
17 INTERNATIONALE SANKTIONER, BEKÆMPELSE AF HVIDVASKNING AF PENGE TIL TERRORISME OG BEKÆMPELSE AF BESTIKKELSE 7
1 Generelle oplysninger
Forsikringsselskab:
Forsikringsselskabet i denne forsikringsaftale er Mutuelle Générale de l’Education Nationale (”MGEN”)
MGEN´s registreringsnummer er SIREN 775 685 399, reguleret under “Tome II of Code de la mutualité».
Selskabets adresse er: 0 xxxxxx Xxx-Xxxxxx 00 000 XXXXX XXXXX 00 XXXXXX.
LEI 9695002XFDDIA8FN1325.
MGEN er underlagt kontrol af det franske finanstilsyn
”Autorité de Contrôle Prudentiel et de Résolution
(ACPR)”,
med adresse på: 0 xxxxx xx Xxxxxxxx 00000 Xxxxx Xxxxx 00, Xxxxxx.
Enhver reference i forsikringsvilkårene til Dansk Arbejdsskadeforsikring Agentur A/S er at forstå som en reference til MGEN.
1.1 Forsikringsformidler
Forsikringsformidleren i denne forsikringsaftale er
Dansk Arbejdsskadeforsikring Agentur A/S Herlev Ringvej 2C
DK-2730 Herlev, CVR. 37645699 FT-ID: 36053
Dansk Arbejdsskadeforsikring Agentur A/S er forsikringsformidler, og varetager administrationen af arbejdsskadeforsikring for MGEN i Danmark.
2 Kontakt
Hvis du har spørgsmål, kan du kontakte os på:
Telefon: 00 00 00 00 e-mail: xxxxxx@xxxx.xx
3.2 Valg af Forsikringsselskab:
Under ”Forsikringsselskab” skal angives: MGEN c/o Dansk arbejdsskadeforsikring Agentur A/S, samt forsikringsaftalens Police- eller Certifikatnummer.
3.3 Spørgsmål til anmeldelsen:
Har du spørgsmål til en anmeldelse, bedes du benytte denne mailadresse: xxxxx@xxxx.xx
3.4 Det er den forsikringstagende arbejdsgivers forpligtelse at anmelde skaden til Dansk Arbejdsskadeforsikring Agentur A/S.
3.5 Den forsikringspligtige arbejdsgiver er den arbejdsgiver, i hvis virksomhed eller tjeneste, arbejdsulykken er indtrådt.
3.6 Krav skal anmeldes i henhold til Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings instruktioner.
3.7 Arbejdsgiver skal senest 14 dage efter første fraværsdag anmelde en arbejdsulykke, såfremt ulykken har medført fravær fra tilskadekomnes sædvanlige arbejde ud over tilskadekomstdagen, jf. ASL §31.
3.8 Arbejdsulykker, der ikke har medført fravær, men som antages at kunne begrunde krav på ydelser efter loven, skal anmeldes af arbejdsgiver senest 14 dage efter tilskadekomstdagen, jf. ASL §31, stk. 2.
3.9 Dødsfald, der må antages at skyldes en arbejdsulykke, eller som er indtruffet på en arbejdsplads, skal inden 48 timer meddeles Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og Dansk Arbejdsskadeforsikring Agentur A/S, jf. ASL §31, stk. 3.
3 Anmeldelse af skade
3.1 Anmeldelse af skade
Skadeanmeldelser skal foretages via Arbejdsmarkedets Erhvervssikringssystem ”EASY” som kan findes på ”Xxxx.xx” under “Mit Virk”.
4 Forsikringens dækning
4.1 Dækning
Forsikringen dækker forsikringstageren for enhver forpligtelse vedrørende arbejdsulykker
m.m. jf. §6 i Lov om arbejdsskadesikring eller fremtidige bestemmelser, der erstatter denne.
4.2 Dækningsudvidelser inkluderet i forsikringen
Udover den lovpligtige dækning har Dansk Arbejdsskadeforsikring Agentur A/S inkluderet følgende udvidelser:
4.2.1 Akut Krisehjælp Henvendelser om akut krisehjælp: Telefon: 00 00 00 00
Forsikringen dækker Akut Krisehjælp til sikrede, som under arbejde for virksomheden får en akut krise på grund af:
• Røveri, overfald, trusler om overfald
• Terror
• Arbejdsulykker og –dødsfald
• Brand, eksplosion eller indbrud
De sikrede er ansatte og ejere, som er direkte impliceret i arbejdsskaden samt kollegaer og/eller nærmeste familie til den/de personer, som er påvirket af en af ovennævnte hændelser.
Ved nærmeste familie menes ægtefæller, børn, forældre og søskende til skadelidte*.
* Ved ægtefæller forstås personer, der er gift med eller lever i fast parforhold med den skadelidte. Et bofællesskab bestående af 2 personer sidestilles med fast parforhold.
Registreret partnerskab sidestilles med ægteskab.
* Omfattede børn er hjemmeboende børn, herunder plejebørn og stedbørn, som har folkeregisteradresse hos en af forældrene.
Forsikringen dækker konsultation hos en psykolog eller psykiater. Konsultationen kan være individuel eller i grupper. For kollegaer til den skadelidte tilbydes udelukkende gruppekonsultation.
4.2.2 Udvidet Brilledækning
Briller erstattes efter regning med tilsvarende, nye briller.
4.3 Undtagelse
Jf. §14 i Lov om arbejdsskadesikring hvor den skadelidte forsætligt eller ved retsstridig handling eller undladelse har fremkaldt eller væsentligt bidraget til arbejdsskadens indtræden, kan krav på erstatning for tab af erhvervsevne og godtgørelse for varigt mén nedsættes eller helt bortfalde.
5 Dobbelt forsikring
5.1 Hvis sikrede er omfattet af en anden arbejdsskadeforsikring, bortfalder vores dækning.
5.2 Hvis sikrede er omfattet af en arbejdsskadeforsikring i et andet selskab, og har det selskab taget forbehold om, at dækningen falder bort eller indskrænkes, gælder samme forbehold denne forsikring. Det betyder, at en erstatning betales forholdsmæssigt af selskaberne.
6 Risikoforøgelse
6.1 Ved en risikoforøgelse i forbindelse med nye risici har Dansk Arbejdsskadeforsikring Agentur A/S mulighed for at afvise risiko mod at fritstille kunden d.d.
6.2 Har kunden misligholdt oplysningspligten jf. pkt. 8 er kunden hermed opmærksom på at der er en risiko for at de pågældende ansatte ikke er omfattet af forsikringen/dækningen.
7 Forsikringens ikrafttræden
7.1 Forsikringen træder i kraft på den dato, der står i forsikringsaftalen.
8 Forsikringstagerens oplysningspligt
8.1 Det påhviler forsikringstageren ved forsikringens oprettelse og senere at oplyse om alle forhold, der af Dansk Arbejdsskadeforsikring Agentur A/S skønnes nødvendige til bedømmelse af risikoen og til fastsættelsen af forsikringspræmien.
8.2 Forsikringstageren er forpligtet til at oplyse Dansk Arbejdsskadeforsikring Agentur A/S om eventuelle ændringer i omfanget eller risikoen efter forsikringens oprettelse.
8.3 Hvis Dansk Arbejdsskadeforsikring Agentur A/S skønner det nødvendigt, er forsikringstageren ligeledes forpligtet til at give Dansk Arbejdsskadeforsikring Agentur A/S adgang til at kontrollere de oplysninger, forsikringstageren har givet, herunder at undersøge forholdene på de arbejdssteder, der er omfattet af forsikringen.
8.4 Hvis det efterfølgende viser sig, at forsikringstageren har givet Dansk Arbejdsskadeforsikring Agentur A/S urigtige eller ufuldstændige oplysninger, er forsikringstageren forpligtet til at give Dansk Arbejdsskadeforsikring Agentur A/S alle ønskede supplerende oplysninger og adgang til at foretage den nødvendige kontrol.
8.5 Hvis forsikringstageren har givet utilstrækkelige eller ufuldstændige oplysninger, og hvis forsikringstageren har betalt en for lav præmie, er forsikringstageren forpligtet at betale Dansk Arbejdsskadeforsikring Agentur A/S differencen og eventuelle omkostninger. Dansk Arbejdsskadeforsikring Agentur A/S er desuden berettiget til at kræve en årlig rente på 5% over Nationalbankens diskonto fra beløbets forfaldsdag.
8.6 Forsikringstageren har oplysningspligt, hvis:
• Forsikringstageren flytter firma adresse
• Der er ændringer i antallet af ansatte eller deres aktivitet
• Der er ændring af forsikringstagerens hovedaktivitet (herunder ændringer i DB07-branchekoder)
8.7 Hvis forsikringstageren undlader at give oplysninger, bliver det betragtet som manglende overholdelse af forsikringstagerens forpligtelser, hvilket giver Dansk Arbejdsskadesikring Agentur A/S ret til at opsige forsikringen i henhold til bestemmelserne i punkt 14.3.
9 Beregning af pris
9.1 Ved hvert forsikringsårs begyndelse fastsættes en foreløbig præmie på grundlag af det forventede antal beskæftigede / arbejdsenheder i forsikringsåret.
9.2 Ved hvert forsikringsårs afslutning beregnes den endelige præmie på grundlag af det endelige antal beskæftigede / arbejdsenheder i forsikringsåret.
9.3 Den endelige præmie beregnes efter samme tarif som den foreløbige præmie.
9.4 Uanset bestemmelserne i punkt 9.3 har Dansk Arbejdsskadeforsikring Agentur A/S ret til uden varsel at ændre præmien, hvis der er ændringer i ydelserne efter Lov om arbejdsskadesikring.
9.5 Bestemmelserne i punkt 9.4 gælder efter de relevante ændringer for andre lovmæssige krav om forøgelse af de foretagne hensættelser.
9.6 Såfremt forsikringen er købt via professionel rådgiver (Forsikringsmægler eller – formidler) kan der være indregnet præmierabat, afhængig af hvilken rådgiver virksomheden har anvendt. Ophører virksomhedens samarbejde med den professionelle rådgiver, skal der straks gives meddelelse til Dansk Arbejdsskadeforsikring Agentur A/S, som derefter har ret til at korrigere præmien. Præmien kan forhøjes med op til 10% udover indeks (indeks: se pkt. 11.1).
9.7 Hvis præmien bliver ændret i henhold til punkt 9.4, 9.5 og / eller punkt 9.6, kan forsikringstageren alene opsige forsikringen efter bestemmelserne i punkt 14.1.
9.8 En ændring af præmien i henhold til punkt
9.4 og / eller punkt 9.5 og / eller punkt
9.6 har virkning fra den første forfaldsdato i det forsikringssår, hvor ændringen sker.
9.9 Hvis Dansk Arbejdsskadeforsikring Agentur A/S ikke har modtaget de nødvendige oplysninger til beregning af den foreløbige og endelige pris senest 4 uger fra forfaldsdatoen, kan Dansk Arbejdsskadeforsikring Agentur A/S fastsætte præmien efter skøn.
10 Betaling af præmien
10.1 Den første foreløbige præmie forfalder til betaling på datoen for forsikringens ikrafttræden.
10.2 Senere præmier forfalder til betaling på de forfaldsdatoer, der står i policen.
10.3 Betalingspåkrav foretages på forsikringstagerens adresse. Fremsendelse af indbetalingskort eller anden varsling om forfaldsdato betragtes som et første betalingskrav.
10.4 Forsikringstageren skal betale alle omkostninger forbundet med opkrævning af præmien.
10.5 Hvis præmien ikke er betalt inden 2 uger efter betalingspåkravet, sender Dansk Arbejdsskadeforsikring Agentur A/S en skriftlig påmindelse til forsikringstageren. Påmindelsen skal indeholde information om den lovmæssige virkning ved fortsat manglende betaling.
10.6 Påmindelsen i henhold til punkt 10.5 kan forelægges tidligst 2 uger efter forfaldsdatoen.
10.7 Dansk Arbejdsskadeforsikring Agentur A/S kan opkræve et gebyr ved fremsendelse af betalings-påmindelsen. Desuden har Dansk Arbejdsskadeforsikring Agentur A/S ret til at kræve betaling af renter for det skyldige beløb med en årlig rente på 5% over Danmarks Nationalbanks diskontorate fra påbegyndelsen af den anden uge efter fremsendelsen af påmindelsen.
10.8 Dansk Arbejdsskadeforsikring Agentur A/S har ret til at gøre udlæg i privat ejendom for det skyldige beløb.
10.9 Hvis Dansk Arbejdsskadeforsikring Agentur A/S går rettens vej til inddrivelse af den foreløbige præmie, er Dansk Arbejdsskadeforsikring Agentur A/S fortsat erstatningspligtig for pådragne skader, såfremt forsikringen ikke er opsagt.
11 Indeksregulering
11.1 Medmindre andet er aftalt, indeksreguleres præmien hvert år pr. den
1. januar på baggrunden af udviklingen i lønindekset for den private sektor som offentliggjort af Danmarks Statistik - på baggrund af udviklingen i det af Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings opgjorte gennemsnitlige tab af erhvervsevne, samt på baggrund af udviklingen i Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings tilkendelsespraksis. Imidlertid vil prisen mindst blive prisjusteret på baggrund af udviklingen i lønindekset for den private sektor som offentliggjort af Danmarks Statistik.
11.2 Hvis offentliggørelsen af komponenterne i det anvendte indeks ophører, eller beregningsmetoderne for indekset bliver ændret, har Dansk Arbejdsskadeforsikring Agentur A/S ret til at fortsætte indeksreguleringen på grundlag af et andet relevant indeks, fx et andet indeks, der offentliggøres af Danmarks Statistik.
12 Ændring af præmien
12.1 Dansk Arbejdsskadeforsikring Agentur A/S kan ændre præmien pr. fuldtidsbeskæftigede / arbejdsenhed, ved skriftlig meddelelse til forsikringstageren senest 4 uger før forfaldsdato.
12.2 Ændringer i henhold til punkt 9.4, 9.5 og/eller punkt 9.6 samt punkt 11 bliver ikke betragtet som ændring af præmien og kan gennemføres uden forudgående skriftlig meddelelse.
13 Forsikringstagers Konkurs
13.1 Forsikringen ophører på konkursdatoen.
13.2 Kurator har mulighed for at henvende sig i forhold til en ny forsikring hvis det findes nødvendigt.
14 Opsigelse af forsikringen
14.1 Forsikringstageren kan opsige forsikringen med 4 ugers varsel til hovedforfaldsdatoen medmindre andet fremgår af forsikringspolicen. Opsigelsen skal ske skriftligt til Dansk Arbejdsskadeforsikring Agentur A/S.
14.2 Forsikringstageren kan uanset bestemmelserne i punkt 14.1 ved en ændring af præmien, som anført i punkt 12.1, opsige forsikringen med virkning fra førstkommende forfaldsdato efter ændringen af præmien. Opsigelse skal ske skriftligt til Dansk Arbejdsskadeforsikring Agentur A/S og være modtaget inden den pågældende dato.
14.3 Ved manglende betaling af den første foreløbige præmie kan Dansk Arbejdsskadeforsikring Agentur A/S, uanset bestemmelserne i punkt 14.2 opsige forsikringen med en uges varsel, uanset ophørsdatoen for forsikringsperioden.
14.4 Bestemmelserne i punkt 14.3 anvendes efter de relevante ændringer, hvis en gældsinddrivelse i henhold til punkt 10.9 har vist sig nytteløs.
15 Fornyelse af forsikringen
15.1 En forsikring, der ikke er opsagt i henhold til punkt 14.1 fornyes automatisk efter afslutningen af perioden for en ny periode.
16 Tvister vedrørende forsikringsaftalen
16.1 Tvister vedrørende forsikringsaftalen er underlagt dansk ret og værneting.
17 Internationale sanktioner, bekæmpelse af hvidvaskning af penge til terrorisme og bekæmpelse af bestikkelse
17.1 Denne aftale vil være ugyldig og ineffektiv, hvis dens gennemførelse, betaling af et krav eller levering af tjenesteydelser kan udsætte forsikringsselskabet for enhver sanktion, forbud eller begrænsning i henhold til resolutioner og/eller handelsmæssige og/eller økonomiske sanktioner fra FN eller i overensstemmelse med love og bestemmelser i Danmark, Den Europæiske Union, Det Forenede Kongerige Storbritannien, eller USA.
17.2 Forsikringsselskabet er som finansiel virksomhed underlagt bestemmelser om bekæmpelse af hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme, som hovedsagelig er et resultat af den franske valuta- og finanslov (art. L. 561-1 ff. i den monetære og finansielle lovgivning). For at sætte forsikringsselskabet i stand til at overholde disse bestemmelser forpligter forsikringstageren sig til at fremlægge alle dokumenter og supplerende dokumentation for kundens identifikation og kendskab, samt tilsvarende alle dokumenter vedrørende de forsikrede medarbejdere. På grundlag af princippet om konstant due diligence skal alle disse dokumenter ajourføres, navnlig på tidspunktet for udførelsen af tjenesteydelsen over for den forsikrede medarbejder.
Forsikringstageren forpligter sig endvidere til at sikre, at de beløb, der er betalt eller skal betales af denne, ikke stammer fra en skatteunddragelse eller af andre lovovertrædelser, der kan straffes med en frihedsstraf på mindst et år og ikke har deltaget i finansiering af terrorisme.
17.3 Forsikringstageren anerkender, at MGEN:
(i) er forpligtet til at overholde de gældende love og regler, der forbyder bestikkelse; og
(ii) indenfor deres organisation har implementeret og vil opretholde politikker, der forbyder sådanne handlinger foretaget af dets ledelse, medarbejdere, tilknyttede selskaber, agenter, underleverandører og andre tredjeparter, der handler på dens vegne.
Forsikringstagerne erklærer og garanterer at der i forbindelse med Aftalen:
(i) Hverken selv eller dets ledelse, medarbejdere, tilknyttede selskaber, agenter, underleverandører eller nogen anden tredjepart, der handler på dennes vegne, har begået eller vil begå bestikkelse af MGENs ledelse, medarbejdere, tilknyttede, agent, underleverandør eller enhver anden tredjepart, der handler på dennes vegne og;
(ii) Har implementeret og vil opretholde passende anti-bestikkelsespolitikker og - kontrol for at forhindre og opdage bestikkelse i hele sin organisation, hvad enten det er begået af dets ledelse, ansatte, tilknyttede selskaber, agenter, underleverandører og andre tredjeparter, der handler på dennes vegne.
I det omfang det er tilladt i henhold til gældende lovgivning, skal forsikringstageren underrette MGEN straks efter at have fået kendskab til, eller ved at have rimelig grund til mistanke om, at en aktivitet, der udføres i forbindelse med denne aftale, har overtrådt eller muligvis har overtrådt dette punkt 17.3, eller enhver lov om bekæmpelse af bestikkelse eller regulering.
MGEN kan opsige Aftalen med øjeblikkelig virkning efter skriftligt varsel
- som ret og uden nogen juridisk tilladelse - hvis forsikringstageren i løbet af aftalens løbetid er dømt for bestikkelse eller ikke overholder dette punkt 14.3 eller nogen lovgivning eller regulering mod bestikkelse, selvom den ikke er forbundet med denne aftale.
I det omfang det er tilladt i henhold til gældende lov, skal forsikringstageren skadesløs holde MGEN, dets ledelse, medarbejdere, tilknyttede virksomheder, agenter, underleverandører eller enhver anden tredjepart, der handler på dennes vegne, mod tab, forpligtelser, skader, omkostninger (inklusive juridiske gebyrer) og udgifter, der er afholdt eller tildelt mod disse skadesløse parter som følge af overtrædelse af dette punkt 17.3.